Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
2
Danske Gymnasier
Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal, når de dokumenterer faktiske forhold, som kalder på forandringer. Mindre godt er det, når tallene er udtryk for forudsigelser om- og holdninger til- fremtiden og tegner et fremtidsbillede, der bygger på usikre præmisser. Helt skidt er det, når tallene bevidst eller ubevidst er forkerte. I den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne er der for mange myter og for mange misvisende tal. Danske Gymnasier har tidligere argumenteret for, at der ikke er for mange, der tager en almengymnasial uddannelse. Vi har ligeledes tidligere påvist, at det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger, som både den forrige og nuværende regering har. Danske Gymnasier har opdateret svaret på de gamle myter samt medtaget yderligere en myte og tilhørende fakta. Stx har høj kvalitet, den højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensresultater, den mindste dobbeltuddannelsesprocent og den højeste frekvens for overgang til videregående uddannelse. Stx-eleverne klarer sig også godt senere i livet i forhold til lav arbejdsløshed og høj løn. Det, som kræves er derfor nye spor i debatten om vejene til erhvervsuddannelser og til videregående uddannelser. God diskussionslyst!
Anne-Birgitte Rasmussen Formand Danske Gymnasier
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
MYTE Der er for mange unge, der tager en studentereksamen. FAKTA Det passer stadig ikke. Det er kun 36 procent af alle 20-årige, der er i gang med eller har fuldført en stxuddannelse. Otte procent er i gang med eller har fuldført en hf, 15 procent er i gang med eller har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse og 21 procent er ikke i gang med eller har gennemført en uddannelse efter grundskolen. Der er behov for at få afklaret, hvem og hvad det er, vi taler om, når vi taler om ”de for mange”. Hvilke tal er det, der bruges til at tegne billedet af uddannelsessituationen, og er det et retvisende billede? Udsagnet om at der er for mange unge, der tager en gymnasial uddannelse dominerer stadig mediebilledet. Overskrifterne legitimeres med henvisning til, at 74 procent af en ungdomsårgang tager en studentereksamen. Dette tal er forkert på flere måder. For det første er de 74 procent et samlet tal for alle de gymnasiale ungdomsuddannelser - det vil sige både stx, hf, IB, hhx og htx. Gymnasiet er ikke kun stx - gymnasiet er også de fire andre uddannelser. For det andet dækker de 74 procent over ansøgertallet – det vil sige alle de, der søger om at starte på gymnasiet – ikke dem der rent faktisk kommer ind. De 74 procent omfatter altså både de uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate. Tallet er derfor ikke et udtryk for, hvor mange der bliver optaget, eller hvor mange der dukker op på første skoledag, men derimod hvor mange der ønsker optagelse på en af de i alt fem gymnasiale ungdomsuddannelser. Ansøgertallet giver ikke et retvisende billede af, hvor mange der reelt set tager en gymnasial ungdomsuddannelse. Hvis vi i stedet ser på, hvor mange der rent faktisk er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, ser tallene helt anderledes ud.
3
I un kke EU gd p D åb o af m e br su gy ud d nd t e da t e lle nn n r u els op e, ly st
ht
x
I gang med eller har gennemført
hh x
Kilde: Danmarks Statistik (STATUS10)]
hf
Uddannelsesstatus for de 20-årige i 2014
40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
x
Figur 1:
Danske Gymnasier
st
4
Der er lang vej fra de 74 procent, der ansøger om at komme i gymnasiet ned til de 36 procent, der rent faktisk er i gang med, eller har gennemført en stx uddannelse. Endda selvom man medtager de 15 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsgymnasial uddannelse, når vi kun 59 procent af en ungdomsårgang – der er stadig langt til de 74 procent. Det betyder også, at ikke engang sammenlagt kan de gymnasiale studenter løfte den politiske målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. Problemet med debatten om ”de for mange unge, der tager en studentereksamen”, er imidlertid ikke kun, at den bygger på et fejlagtigt grundlag. Problemet er også, at den blokerer for en vigtig og nødvendig samfundsmæssig debat om indretningen af vores uddannelsessystem. Vi har brug for unge – dygtige unge -med en erhvervsfaglig uddannelse. Men når 74 procent unge som første valg søger en gymnasial ungdomsuddannelse, så burde vi i stedet for at diskutere elevkvoter snarere starte en diskussion om, hvordan vi i uddannelsessystemet kan finde nye veje til erhvervsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Skiftende regeringer har en målsætning om at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er stadig ikke nået. Man kan derfor ikke tale om, at der er for mange unge i det almene gymnasium. Der er tværtimod for få, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det problem skal først og fremmest løses ved at få flere unge til at gennemføre den ungdomsuddannelse, de begynder på.
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
5
Nedenstående figur viser fuldførelsesprocenterne på ungdomsuddannelserne. Næsten halvdelen af alle de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse falder fra igen – hvorimod 84 procent gennemfører uddannelsen, hvis de vælger stx. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%
Figur 2:
Fuldførelses procent ved de gymnasiale uddannelser i 2014
D EU
x ht
x hh
hf
st
x
Kilde: STILs databank (EAK)
Det er derfor en uforståelig strategi, at man ensidigt debatterer, om nogle af dem, der går i stx, hellere skal gå på en anden ungdomsuddannelse. Det løser jo ingenting for den stadig relativt store andel af unge, som slet ikke får en ungdomsuddannelse. 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4
Figur 3:
Eksamens resultat inkl. Bonus A fag i 2015
x eu
ht x
x hh
hf
st
x
Kilde: STILs datavarehus (Studenter og resultater)
Frafaldet på stx er lavt og karaktererne høje. Blandt andet - men ikke kun - fordi stx får de mest ressourcestærke elever. Spørgsmålet er, om ikke årsagen er, at de ressourcestærke elever vælger stx, fordi det er en uddannelse, der fungerer. Hvis det forholder sig sådan, er der ingen garanti for, at de elever, som vi på stx kalder ressourcestærke, ville have samme adfærd, hvis de blev placeret på en anden ungdomsuddannelse. Og spekulationer om, hvor dygtige og ressourcestærke de er, løser ingenting for de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse.
6
Danske Gymnasier
MYTE For mange unge bruger ikke deres studentereksamen til noget – og mange af dem tager tilmed efterfølgende endnu en ungdomsuddannelse. FAKTA Nej. Flere og flere stx-studenter læser videre – og stx-studenter dobbeltuddanner sig mindst. I forlængelse af myten om, at for mange unge går i det almene gymnasium, er myten om, at et tiltagende antal stx-studenter ”ikke bruger deres studentereksamen til noget”. Det vil med andre ord sige, at de ikke efterfølgende tager en videregående uddannelse. Og myten fortæller også, at mange af dem ligefrem tager en ekstra ungdomsuddannelse. Begge udsagn er forkerte. Faktisk forholder det sig tværtimod sådan, at flere og flere stx-studenter læser videre og samtidig er stx-studenter dem, der dobbeltuddanner sig mindst. DREAMs uddannelsesfremskrivning 2014 viser, at kun seks procent af dem med en almengymnasial uddannelse ender som ufaglærte. Det er i øvrigt langt færre end på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor ni procent ender som ufaglærte. At stx-studenter skulle være de store syndere, når det handler om at tage en dobbelt ungdomsuddannelse er også en myte. Figuren nedenfor viser andelen af alle de gymnasiale studenter, der indenfor 27 måneder efter endt studentereksamen går i gang med en erhvervsuddannelse – det vil sige en ny ungdomsuddannelse – i stedet for en videregående uddannelse. Som man kan se, er det kun 5,8 procent af stx-studenterne, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse. Det kan være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at man først tager en gymnasial uddannelse og derefter en erhvervsuddannelse – men de største syndere er ikke stx-studenter.
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%
7
Figur 4:
x ht
hh x
hf
ib
st
x
Dobbelt uddannelse andel studenter der 27 måneder efter endt gymnasial uddannelse påbegynder en EUD (2012)
I forhold til både dobbeltuddannelse og andel af ufaglærte klarer de almengymnasiale uddannelser sig absolut bedst.
Kilde: STILs Databank (EOU)
8
Danske Gymnasier
MYTE Der skabes et proletariat af arbejdsløse studenter med hvide huer. FAKTA De der vælger stx, klarer sig bedst. 94 procent af studenterne fra det almene gymnasium færdiggør senere hen en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af disse gennemfører 45 procent en universitetsbachelor som næste trin i deres uddannelse, cirka en tredjedel bliver professionsbachelorer, 10 procent tager en erhvervsfaglig uddannelse og 10 procent en kort videregående. Langt de fleste ender således med en mellemlang eller lang uddannelse. Personer med disse uddannelser er som gruppe betragtet, dem der klarer sig bedst, hvad angår erhvervsfrekvens, beskæftigelse, gennemsnitsløn, livsindkomst og forventet levetid. Betragtes overgang til videre uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial uddannelse, ses det at omtrent halvdelen af de studerende fra stx påbegynder en universitetsuddannelse og 22 procent en professionsbachelor. Kun seks procent påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse. På hhx fortsætter betydeligt færre på de mellemlange og lange videregående uddannelser og betydeligt flere tager en kort videregående uddannelse eller endnu en ungdomsuddannelse i form af en erhvervsfaglig. 100%
Figur 5:
90%
Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial uddannelse i 2012
80%
Kilde: STILs databank (EOU)
70%
30% 49%
8% 22%
20%
6% 6%
10%
18%
Gymnasiale 19%
27%
18%
11%
17%
28%
10% 19%
12%
0% stx
hf
Korte videregående Erhvervsfaglige
14%
50%
30%
Profesionsbachelorer 39%
33%
60%
40%
Universitetsbachelorer
13%
hhx
htx
Ikke påbegyndt uddannelse
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
Det afspejles i figuren, at hf har en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf understøtter flere uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis ’first choice’, ’sweeper’, ’second chance’, den hurtige vej og den målrettede vej. På trods af at flere og flere unge over en årrække har valgt gymnasiet og i særdeleshed det almene gymnasium som foretrukne ungdomsuddannelse, er der færre og færre af dem med en studenterhue på hovedet, der ender uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ovenpå. Således viser Profilmodellen, som er Undervisningsministeriets model for fremskrivning, at andelen af en ungdomsårgang der forventes kun at opnå studiekompetencer og intet andet, har været faldende over tid fra omkring ti procent i 1993 til seks procent i 2014. Tal fra DREAMs uddannelsesfremskrivning viser, at det særligt er studenter fra de almengymnasiale uddannelser, der kommer videre, mens det står en smule mere trægt til for studenterne fra erhvervsgymnasierne. Det Økonomiske Råd har i deres vismandsrapport fra foråret 2014 kigget nærmere på værdien af ungdomsuddannelser. De har blandt andet betragtet gruppen af studenter fra gymnasierne, der ikke senere hen opnår en højere uddannelse og kommer frem til, at denne gruppe på sigt faktisk klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end tilsvarende personer med erhvervsfaglig uddannelse. På kort sigt tjener de erhvervsfaglige mest, men efter ni år er billedet vendt. Som forklaring peger Vismændene på at, de gymnasiale uddannelser giver generelle kompetencer, som på sigt kan omsættes til jobspecifikke kompetencer, mens personer med meget jobspecifikke uddannelsesforløb fastholder deres stillingsbetegnelse det meste af deres arbejdsliv og har sværere ved at omstille sig. I 2013 viste en særkørsel fra Danmarks Statistik bestilt af Danske Gymnasier at kun ca. en procent af de der fem år forinden havde afsluttet en almen gymnasial uddannelse kunne kategoriseres som arbejdsløse. Langt de fleste var i færd med at videreuddanne sig eller under beskæftigelse.
9
10
Danske Gymnasier
MYTE Gymnasierne er velpolstrede. FAKTA Gymnasierne er udfordrede af besparelser. Uddannelsesinstitutionerne i Danmark er blevet kaldt for ”velpolstrede” i forbindelse med at det blev besluttet at reducere finansieringen drastisk. Institutionerne med almengymnasiale uddannelser er særligt blevet beskyldt for at ophobe store overskud. Tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings regnskabsportal viser, at det gennemsnitlige overskud på institutioner med almen gymnasiale uddannelser i 2014 var på ca. 3,5 procent af omsætningen. Fremskrives regnskaberne til 2017 vil 94 procent af institutionerne have underskud som følge af de på nuværende tidspunkt kendte besparelser.
Figur 6:
Gymnasiernes overskud, resultat efter finansielle omkostninger/ omsætning Kilde: Egne beregninger baseret på Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Anm.: Figuren viser institutioner med almengymnasiale uddannelsers overskudsgrad 20112014. Nulpunktslinjen angiver, hvor stor en del af gymnasierne der vil have underskud i 2017 såfremt omkostningsniveauet fastholdes.
14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4%
0-punkt i 2017 ved indregning af besparelser
Gymnasier rangeret
Hvis overskud ophobes år efter år giver det udslag i høj egenkapital. På et gennemsnitligt gymnasium udgør egenkapitalen 18 procent af de samlede aktiver. På institutioner med erhvervsrettede uddannelser er det tilsvarende tal væsentligt højere, nemlig 36 procent. Med de nuværende overskudgrader vil det tage syv år førend gymnasierne opnår samme soliditetsgrader. For gymnasierne handler det imidlertid ikke om at opbygge store overskud. Pengene skal anvendes til at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring. I dag anvender gymnasierne ca. 74 procent af de samlede omkostninger til undervisningens gennemførsel, ca. 15 procent til bygningsdrift og ca. ni procent til ledelse og administration.
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
1% 1%
1% 0% 8%
Undervisning Bygningsdrift Ledelse og adm.
15%
Særlige aktiviteter Kostafdeling 74%
Fælles administration Markedsføring
Gymnasierne står de kommende år over for flere alvorlige økonomiske udfordringer: de skal spare nærved otte procent af budgettet som følge af omprioriteringsbidraget, de skal derudover finansiere hovedparten af erhvervsuddannelsesreformen, undervisningstilskuddet reduceres på stx til fordel for hhx, den demografiske udvikling medfører et faldende elevtal særligt i de tyndt befolkede områder og endelig forventes andelen af en ungdomsårgang der påbegynder en almen gymnasial uddannelse at falde de kommende år. Gymnasierne er udfordrede - ikke velpolstrede.
11
Figur 7:
Fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2014 Kilde UVMs regnskabsportal
Ny Vestergade 13, st. 1471 København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk +45 3318 8260
@danskegymnasier