Fakta og myter om det almene gymnasium – 2013
Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial ungdomsuddannelse? Og hvordan giver det mening at tale om, at der går så mange i gymnasiet, at Danmark i disse år uddanner et kommende ”proletariat af hvide huer” - et arbejdsløst studenterproletariat - der ikke bruger deres studentereksamen til noget?
Svaret er, at det ikke giver mening. Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal, når de dokumenterer faktiske forhold, som kalder på forandringer. Mindre godt er det, når tallene er udtryk for forudsigelser om- og holdninger til- fremtiden og således tegner et fremtidsbillede, der bygger på usikre præmisser. Helt skidt er det, når tallene bevidst eller ubevidst er forkerte. I den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne er der for mange myter og for mange misvisende tal. Gymnasieskolernes Rektorforening argumenterede allerede sidste år med pjecen ”Fakta og Myter om stx” for, at der ikke er for mange, der tager en almengymnasial uddannelse. Vi påviste også, at det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger, som både den forrige og nuværende regering har, at stx har den højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensresultater, den mindste dobbeltuddannelsesprocent og den højeste frekvens for overgang til videregående uddan-
nelse. Vi tillod os følgeligt at undre os over, hvorfor fokus var på de ca. 30 procent, som får en stx-uddannelse og ikke på de ca. 70 procent, der ikke gør. Hvoraf rigtig mange begynder på en uddannelse og falder fra igen - flere gange endda - eller aldrig kommer i gang. Vi gentager gerne os selv. Der går ikke for mange i gymnasiet. Det er nemlig ikke sandt – som udsagnene i den offentlige debat ellers næsten entydigt postulerer - at 72 procent af en ungdomsuddannelse tager en studentereksamen.
72 procent af en ungdomsårgang ansøger om optagelse på en ud af de i alt fire gymnasiale ungdomsuddannelser. At så højt et antal unge anser en gymnasial eksamen for den mest attraktive uddannelsesvej efter grundskolen, bør indlysende give anledning til mange overvejelser, men at bruge ansøgertallet som retvisende for, hvor mange der tager en gymnasial ungdomsuddannelse, er ganske enkelt forkert.
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
3
Der går ikke for mange i det almene gymnasium, når det
rent faktisk kun er 39 procent af alle 20-årige unge, som er i gang med eller har gennemført en almengymnasial ungdomsuddannelse. Og den almene studenterhue fører til noget. Den reelle
procent af almene studenter, der står uden job og uden videreuddannelse er 1 procent. Én procent - vi lader lige tallet stå! Det må da være verdens mindste proletariat. Rektorforeningen ønsker med dette års udgave af ”Fakta og myter om det almene gymnasium” fortsat at bidrage til klarhed, så vi ikke fortsætter med at debattere på falske forudsætninger og misvisende grundlag. Det gavner hverken de unge, der tager en ungdomsuddannelse eller de uafklarede, der endnu ikke har valgt. Det tjener heller ikke samfundet eller de uddannelsespolitiske udfordringer, vi sammen står overfor.
4
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
Det giver ganske enkelt ikke mening at blive ved med at debattere de unge, der har truffet et uddannelsesvalg. Der er næppe nogen, som vil tvinge unge til at tage en bestemt uddannelse. Slet ikke i betragtning af at vi har en langt større samfundsmæssig udfordring med de resterende 27 procent af en ungdomsårgang, der hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er mere end en fjerdedel af en ungdomsårgang, der ikke har truffet et valg om ungdomsuddannelse – hvor er de henne i debatten? Der må i stedet skabes nye veje og klare incitamenter til, at unge af egen fri vilje vælger uddannelsesveje, som giver dem de kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked har brug for. Det, som kræves, er nye spor i debatten om vejene til erhvervsuddannelser og til videregående uddannelser. Den diskussion er langt mere påkrævet end fortsatte diskussioner om talstørrelser og tovtrækkeri om de unge.
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
5
De mange tal Der bruges mange - og mange usammenlignelige - tal og fremskrivninger i forsøget på at sætte den uddannelsespolitiske dagsorden. De ”for mange hvide huer”, de ”uudnyttede studenterhuer” og ”opkomsten af et studenterproletariat” har længe været mantraer i debatten om ungdomsuddannelserne. Problemet er imidlertid, at disse ret så dramatiske overskrifter bygger på udvalgte tal, der oftest ikke bliver definerede og sat ind i deres rette sammenhæng eller sammenholdt med den aktuelle virkelighed. Der er rigtig stor forskel på tallene, alt efter om man vælger at bruge ansøgertal, tal om tilgang, bestandtal eller færdiggørelsestal til at udregne gymnasiefrekvensen, altså den andel af en ungdomsårgang der går i gymnasiet – eller erhvervsskolefrekvensen for den sags skyld. Billedet bliver endnu mere uklart, fordi debatten også til tider tager udgangspunkt i prognosetal. Eksempelvis har Ministeriet for Børn og Undervisning valgt at benytte den såkaldte profilmodel til opfølgning på den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsuddannelse skal have en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I modellen beregnes én gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages således under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej igennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (f.eks. fuldførelsesprocent og
6
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelsesniveauer), som er kendt i fremskrivningsåret. Profilmodellen er nok egnet til at give et billede af perspektiverne i befolkningens uddannelsesniveau. Men brugt som grundlag for eksakte udsagn om fremtiden uden yderligere viden om den faktiske udvikling på kort sigt nærmer vi os det bevidst tendensielle. Blandt andet har Arbejdernes Erhvervsråds analyser ”Studenterhuen giver ingen Jobgaranti” og ”Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene” bidraget til en stigmatisering af gymnasiestudenterne i den offentlige debat. I førstnævnte rapport anvendes eksempelvis en fremskrivning, som ofte refereres i medierne. Heri fremgår det, at 80.000 studenter kommer til at stå arbejdsløse uden anden uddannelse end deres studentereksamen i 2020. Ironisk nok bliver det sjældent fremhævet, at samme analyse forudsiger, at der vil mangle godt 150.000 personer med en videregående uddannelse i 2020. Det er karakteristisk, at studentereksamen betragtes som en uddannelse, der i sig selv skulle give en erhvervskompetence. Studentereksamen er som bekendt en studiekompetencegivende ungdomsuddannelse, der giver adgang til de videregående uddannelser.
En fremtidig mangel på 150.000 personer med videregående uddannelser kalder da på flere studenter? Ligeledes kunne det vel være værd at tale om, hvordan vi får de 80.000 studenter, der ifølge prognosen ikke skulle være i gang med en videregående uddannelse eller i arbejde, videre i uddannelsessystemet, således at de kan reducere antallet af personer med en videregående uddannelse, som prognosen siger, vi vil komme til at mangle. Talforvirringen og den – bevidste eller ubevidste – manglende kvalitetskontrol i brugen af tallene giver nemlig desværre rum for en uddannelsesdebat, der først
og fremmest er præget af institutionelle og sektorielle interesser og dermed blokerer for en mere overordnet debat, hvor samfundshensyn er i hovedsædet. Nedenstående illustration viser, hvor stor en forskel, der er mellem de mange tal anvendt i debatten. Rektorforeningen har valgt at basere vores udsagn på tal, der beskriver den faktuelle virkelighed – altså hvor mange unge, der rent faktisk går på gymnasierne? Hvor mange fuldfører? Hvor mange arbejdsløse studenter er der?
De mange tal der er i spil til beskrivelse af hvor stor en andel af en ungdomårgang, der tager en studentereksamen
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
7
Myte
Der er for mange unge, der tager en studentereksamen.
Fakta
Det passede ikke sidste år – og det passer stadig ikke. Det er kun 39 procent af alle 20-årige, der er i gang med eller har fuldført en almengymnasial uddannelse. Der er behov for at få afklaret, hvem og hvad det er, vi taler om, når vi taler om ”de for mange”. Hvilke tal er det, der bruges til at tegne billedet af uddannelsessituationen, og er det et retvisende billede? Udsagnet om, at der er for mange unge, der tager en gymnasial uddannelse, dominerer mediebilledet. ”Gymnasiet har sejret ad helvede til” og ”Der skabes et proletariat af hvide huer” er blot eksempler på ofte anvendte overskrifter i den offentlige debat om ungdomsuddannelserne. Overskriftdramaerne legitimeres med henvisning til, at 72 procent af en ungdomsårgang tager en studentereksamen. Dette tal er imidlertid forkert på flere måder.
udtryk for, hvor mange der bliver optaget, eller hvor mange der dukker op på første skoledag, men derimod hvor mange der ønsker optagelse på en af de i alt fire gymnasiale ungdomsuddannelser. Ansøgertallet giver ikke et retvisende billede af, hvor mange der reelt set tager en gymnasial ungdomsuddannelse. Hvis vi i stedet ser på, hvor mange der rent faktisk er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, ser tallene helt anderledes ud. Der er lang vej fra de 72 procent, der ansøger om at komme i gymnasiet ned til de 39 procent, der rent faktisk er i gang med, eller har gennemført en almengymnasial uddannelse.1
For det første er de 72 procent et samlet tal for alle de gymnasiale ungdomsuddannelser - det vil sige både stx, hf, hhx og htx. Gymnasiet er ikke kun stx - gymnasiet er også de fire andre uddannelser. For det andet dækker de 72 procent over ansøgertallet – det vil sige alle de, der søger om at starte på gymnasiet – ikke dem der rent faktisk kommer ind. De 72 procent omfatter altså både de uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate. Tallet er derfor ikke et
8
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
1 Vi har valgt at undersøge de 20årige i stedet for de 18årige eller 25årige. Det er netop for at fremskaffe det mest retvisende tal og ud fra et hensyn om at få flest mulige af hf´erne med i beregningen, uden at det bliver historiske tal. Hf eleverne er nemlig i gennemsnit 19 år, når de påbegynder deres hf eksamen.
Uddannelsesstatus for 20 årige i 2011
Kilde: Danmarks Statistik (AFGANG03)
2
Endda selvom man medtager de 15 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsgymnasial uddannelse, når vi kun 54 procent af en ungdomsårgang – der er stadig langt til de 72 procent. Det betyder også, at ikke engang sammenlagt kan de gymnasiale studenter løfte den politiske målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse.
Problemet med debatten om ”de for mange unge, der tager en studentereksamen”, er imidlertid ikke kun, at den bygger på et fejlagtigt grundlag. Problemet er også, at den blokerer for en vigtig og nødvendig samfundsmæssig debat om indretningen af vores uddannelsessystem. Vi har brug for unge – dygtige unge -med en erhvervsfaglig uddannelse. Men når 72 procent unge som første valg søger en gymnasial ungdomsuddannelse, så burde vi i stedet for at diskutere elevkvoter snarere starte en diskussion om, hvordan vi i uddannelsessystemet kan finde nye veje til erhvervsuddannelserne og til de videregående uddannelser.
2 Uoplyst dækker over personer, der er afgået ved døden eller er rejst til udlandet.
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
9
Myte
Der skabes et proletariat af arbejdsløse studenter med hvide huer - uden job og uden videreuddannelse.
Fakta
Det må være verdens mindste proletariat! Den reelle procentdel af almene studenter, der står uden job og uden videreuddannelse, er i dag 1 procent. Udsagn som ”at studenterne fra det almene gymnasium bliver ufaglærte og aldrig bider sig fast på arbejdsmarkedet” og ”det er i dag svært at klare sig på arbejdsmarkedet alene med en gymnasial uddannelse,” er med til at forme denne myte. For det første er de almengymnasiale uddannelser studieforberedende, hvilket betyder, at det er meningen, at de skal læse videre efter endt eksamen. Og rent faktisk er stx og hf- studenterne meget interesserede i at tage en videregående uddannelse. Hele 84 procent af stx-studenterne fra
årgang 2006 var enten i gang med eller færdige med en videregående uddannelse 5 år efter den gennemførte studentereksamen – altså i 2011. (se tabel side 13) Der var i alt 9,5 procent, som enten var faldet fra eller ikke påbegyndt en videregående uddannelse, og resten var enten i gang eller færdige med at tage en erhvervsuddannelse. Og de, der ikke læser videre, kommer oftest videre på arbejdsmarkedet alligevel.
Antal personer (15-69 år) med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på beskæftigelsesstatus, 2011 Kilde: Danmarks Statistik [KRHFU2]
3
3 Ved personer ’udenfor arbejdsstyrken’ forstås hovedsageligt: beskæftigede i en foranstaltning uden løn, personer der deltager i vejledning og opkvalificering, revalidenter, orlov til børnepasning, modtagere af barselsdagpenge, modtagere af sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af flex ydelse, modtagere af efterløn, alderspensionister, førtidspensionister, modtagere af anden pension, modtagere af kontanthjælp. I forhold til opgørelsen er det vigtigt at nævne, at de der er på ”dannelsesrejse” i udlandet muligvis falder ud af statistikken.
10
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
Kun 3442 personer med en studentereksamen i bagagen - og intet andet - er arbejdsløse.4 Det svarer samlet set til 1 procent af de, der ikke har yderligere uddannelse end den almene studentereksamen.
og senere hen søger ind på en videregående uddannelse. Vi kan endda glæde os over, at dette meget begrænsede antal arbejdsløse studenter samlet set er faldet siden 2006, hvor antallet lå på 5.115 personer med kun en almengymnasial uddannelse, der var arbejdsløse.
Der er altså tale om et proletariat på 1 procent – det må da være verdens mindste?
Ud af de 3442 arbejdsløse var 21 procent under 30 år. Det kan derfor tænkes, at nogle af disse holder sabbatår
Der er altså en rigtig stor andel af de forholdsvis få personer, der ikke får yderligere uddannelse efter studentereksamen, som alligevel ender i beskæftigelse. Og de er endda fordelt på alle lønniveauer.
4 De der betegnes som arbejdsløse er de, der er vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet - det vil sige personer som vurderes ikke at have problemer ud over ledighed.
Antal personer (15-69 år) med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på beskæftigelsesstatus, 2011
De beskæftigede lønmodtagere med det almene gymnasium som højeste fuldførte uddannelse opdelt efter såkaldte færdighedsniveauer, 2011
Kilde: Danmarks Statistik [KRHFU2]
Kilde: Danmarks Statistik [RASU11]
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
11
Fordeling af personer fra studenterårgang 2001 (hf og stx) på uddannelseseller beskæftigelsesstatus 3, 5 og 10 år efter
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Rektorforeningen har bedt Danmarks Statistik om at kigge nærmere på nogle af de studenter fra studenterårgang 2001 og 2006, der ikke har taget yderligere uddannelse 3, 5 og 10 år efter deres studentereksamen. Danmarks Statistiks særkørsel bekræfter kun, at de almengymnasiale studenter ikke udgør et arbejdsløst proletariat. Både når der kigges på årgang 2001 (ovenfor) og 2006 (næste side) er det åbenlyst, at det er ekstremt forvrænget at tale om et ”proletariat” af hvide huer. For begge årgange er der tale om mellem 0 og 1 procent af årgangen, der går under betegnelsen arbejdsløse, og langt de fleste læser videre.5
5 Beskrivelsen af hvem der ligger i gruppen ’uden for arbejdsstyrken’ er beskrevet i fodnote nr. 3 (på side 10) ’Uoplyst’ dækker over personer, der er afgået ved døden eller er rejst til udlandet.
12
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
Fordeling af personer fra studenterårgang 2006 (hf og stx) på uddannelseseller beskæftigelsesstatus 3 og 5 år efter studentereksamen
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
13
Myte
Studenter fra det almene gymnasium ender med at arbejde i den offentlige sektor.
Fakta
Forkert! Faktum er, at studenter fra stx og hf jobmæssigt fordeler sig næsten 50/50 på den private og offentlige sektor. Hvis vi stiller skarpt på de 30-40 årige med en studentereksamen fra hf og stx, er de jobmæssigt næsten ligeligt fordelt på den offentlige og private sektor.
Det er således endnu en misvisende myte, at studenterne fra det almene gymnasium hovedsagelig finder beskæftigelse i den offentlige sektor – og igen – uden grund i faktuel viden.
Ved at kigge på de 30-40 årige får vi viden om de studenter, der efter endt videregående uddannelse er i deres første job nu og dem, der har været i beskæftigelse i en årrække og muligvis har skiftet sektor undervejs.
30-40 årige med stx- eller hf-baggrund fordelt på hvilken sektor, de er beskæftiget inden for pr. november 2011
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
14
Fakta og Myter om det Almene Gymnasium
Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon 3318 8260 / Fax 3318 8262 / mail@rektorforeningen.dk / www.rektorforeningen.dk