´02 –2015
Kursuskatalog efterår 2015
LEDELSE OG LÆRING I SAMMENHÆNG Kursuskatalog efterår 2015
Indhold Ledelse og læring i sammenhæng
4
NYHED: Kommunikation – et ledelsesmæssigt fokusområde
5
NYHED: Introduktion til ledelsesarenaen – kursus for nye pædagogiske ledere
6
Kursus for nye rektorer og vicerektorer
7
Realisering af strategien – et kursus for ledelsesteam
8
Ledelse i praksis
9
Ledelse og udvikling af skole-it-strategi
10
Ledelse af team, studieretninger og projekter
12
Lyst til ledelse?
13
Styrk arbejdet i bestyrelserne
14
Personalejura og overenskomster
15
Kursuskalender efterår 2015
16
Tilmelding og kontakt
18
#gymledelse
3
Ledelse og læring i sammenhæng Det er med glæde, at vi i efterårets kursuskatalog kan tilbyde ledelsesudvikling for alle typer af ledere og de lærere, der har ledelsestalenter. Personaleledelse er prioriteret på gymnasieskolerne, og som noget nyt i år udbyder vi et kursus for nye pædagogiske ledere og et kursus i intern og ekstern kommunikation. Der er fokus på udvikling af faglighed, kvalitet og almen dannelse i de gymnasiale uddannelser. Politikerne drøfter, hvordan fremtidens gymnasier skal se ud, og hvilke elever gymnasiet skal uddanne til videre uddannelse og det fremtidige arbejdsmarked nationalt og internationalt. Det kræver sammenhængskraft i uddannelsessystemet både på tværs af ungdomsuddannelserne og i overgangene fra grundskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til de videregående uddannelser. Det stiller også krav til sammenhængskraften i ledelsesarbejdet på gymnasieskolerne. Den enkelte elevs læring, dannelse og trivsel skal tilgodeses samtidig med, at der skal være et skarpt øje for fællesskabet på skolen både eleverne imellem og i relationerne til og imellem skolens medarbejdere. Ledelsesarbejdet skal organiseres, så vi gennem klare rammer og roller fremmer engagement, motivation og ansvar for læring og fællesskab. Ledelseskompetencerne aktiveres på mange niveauer på gymnasieskolerne: Fra klasserumsledere, projektledere, teamledere, administrative og pædagogiske ledere til rektor og bestyrelsen. Også dette efterår udbyder vi seminarer for bestyrelsesformænd og rektorer med henblik på at drøfte gymnasieskolernes strategiske udfordringer. Alle kurser er blevet til i et tæt samarbejde mellem de tre foreninger, hvor det er en styrke for Danske Gymnasier, at de pædagogiske ledere er blevet en integreret del af foreningen, og at Gymnasiernes Bestyrelsesforening nu deler sekretariat med Danske Gymnasier. Vi glæder os til at se jer på kurserne. Med venlig hilsen Anne-Birgitte Rasmussen, formand Danske Gymnasier Hans Peter Jensen, formand Gymnasiernes Bestyrelsesforening Jesper Vilbrad, formand Gymnasieskolernes Lederforening
4
NYHED: Kommunikation – et ledelsesmæssigt fokusområde Formål og indhold Lederne på gymnasieskolerne har ansvaret for mange kommunikationsopgaver blandt andet i forhold til elever, lærere, forældre, bestyrelse, myndigheder, samarbejdspartnere og offentligheden. Der er mange målgrupper og endnu flere kommunikationskanaler. Der ligger en enorm signalværdi i, hvad der skrives, siges og gøres. Hvordan bliver du som leder bevidst om din kommunikation? Hvordan kommunikerer lederen, så der er tydelighed om budskaber, rammer og værdier?
Praktiske oplysninger Kurset strækker sig over to dage med internat, og finder sted den 29. – 30. september 2015 Sted: Comwell Kellers Park, Vejle
Har du som gymnasieleder brug for inspiration til og træning i ledelsesmæssig kommunikation, er dette kursus noget for dig.
Pris afhænger af deltagerantal, men forventes på ca. 7.500 kr. – 9.500 kr. inkl. ophold og konsulenthonorar.
På kurset sætter vi gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser fokus på både den interne og den eksterne kommunikation.
Tilmeldingsfrist til kurset er den 19. august 2015.
Kurset giver dig bl.a. inspiration og redskaber til: • At arbejde strategisk med organisationens kommunikationsstrategi – og plan
Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
• At kortlægge og målrette kommunikationen i forhold til interessenter, målgrupper og valg af kommunikationskanaler, herunder gymnasieskolens brug af sociale medier • At identificere hovedbudskaber og den gode historie samt formidle og vurdere en god journalistisk tekst • At varetage den grundlæggende pressekontakt • At håndtere krisekommunikation • At øge den personlig gennemslagskraft gennem konkrete præsentationsteknikker • At kommunikere forandringer Kurset gennemføres i samarbejde med erfarne konsulenter fra Geelmuyden Kiese. Målgruppe Kurset henvender sig til ledere på gymnasieskolerne, der ønsker at få styrket grundlaget for den interne og eksterne kommunikation samt de personlige kommunikationskompetencer. Hvis ledelsen er i færd med at få formuleret en kommunikationsstrategi og plan, kan det være hensigtsmæssigt, at der deltager flere fra samme skole.
5
NYHED: Introduktion til ledelsesarenaen – kursus for nye pædagogiske ledere Formål og indhold Organiseringen af ledelsesarbejdet på gymnasieskolerne er under udvikling. Det påvirker mellemledernes rolle og opgavevaretagelse. Der er i dag et større fokus på personaleledelse, ledelse af kvalitet og pædagogisk udvikling, elevkontakt og forvaltningsmæssig håndtering af elevklager, kommunikation og sparring med rektor og vicerektor om strategiske indsatsområder og varetagelse af større administrative ledelsesopgaver.
Praktiske oplysninger
Mange pædagogiske ledere gennemgår et længerevarende kompetenceudviklingsforløb enten i form af en Master i ledelse eller kurser som ”Ledelse i Praksis”.
Pris afhænger af deltagerantal, men forventes på ca. 6.000 kr. – 8.000 kr. inkl. ophold og konsulenthonorar.
På dette kursus kommer vi rundt om jobbet som offentlig mellemleder på en gymnasial uddannelsesinstitution med fokus på ledelsesgrundlaget og håndtering af konkrete ledelsesudfordringer og dilemmaer. Der vil være oplæg fra erfarne ledere og rådgivere samt inspiration til god gymnasieledelse fra konsulenter med kendskab til gymnasieverdenen.
Tilmeldingsfrist til kurset er den 22. september 2015.
Kurset giver dig: • Overblik over rammevilkår for gymnasieledelse, herunder institutionsog uddannelseslovgivning, forvaltningsret, elevklager og personalejura • Inspiration til ledelse af kvalitet og pædagogisk udvikling • Fokus på det personlige lederskab, personaleledelse og den kommunikative del af ledelsesopgaven • Sparring og netværk med andre ledere Målgruppe Målgruppen er pædagogiske ledere, der for nylig er tiltrådt og som ikke tidligere har været på lignende kurser.
6
Kurset strækker sig over to dage med internat, og finder sted den 4. – 5. november 2015 Sted: Comwell Kellers Park, Vejle
Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
Kursus for nye rektorer og vicerektorer Formål og indhold Velkommen til arbejdet som rektor eller vicerektor. Ledelsesopgaven er udfordrende, mangfoldig og kompleks! Formålet med kursus for nye rektorer og vicerektorer er at give nyansatte rektorer og vicerektorer overblik over ledelsesarenaen, værktøjer til at løse de daglige ledelsesopgaver, styrke det personlige lederskab samt mulighed for at skabe et netværk til fremtidig erfaringsudveksling. På kurset kommer vi rundt om jobbet som gymnasieleder med oplæg fra erfarne rektorer om samarbejdet med bestyrelsen, samarbejde med medarbejderfora og faglige organisationer og personlige fortællinger om den første tid som rektor. Rammevilkår om økonomistyring, selvforsikring, personalejura og forvaltningsret vil blive gennemgået i hovedtræk. Der vil også være fokus på den kommunikative del af ledelsesopgaven samt det personlige lederskab. Hvad er god ledelse af et gymnasium? Hvordan håndterer jeg ledelse af mit ledelsesteam? Hvad karakteriserer mit personlige lederskab, og hvordan håndterer jeg ledelsesdilemmaer? Konsulenthuset Resonans sætter fokus på de organisationspsykologiske aspekter af ledelse.
Praktiske oplysninger Kurset strækker sig over tre dage med internat, og finder sted den 2.- 4. februar 2016 Sted: Comwell Kellers Park, Vejle Pris afhænger af deltagerantal, men forventes på ca. 7.000 kr. – 8.000 kr. pr. deltager inkl. ophold og konsulenthonorar. Tilmeldingsfrist til kurset er den 17. december 2015. Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
Målgruppe Målgruppen er rektorer og vicerektorer, der for nylig er tiltrådt, og som ikke tidligere har været på lignende kurser.
7
Realisering af strategien – et kursus for ledelsesteam Praktiske oplysninger
Formål og indhold Gymnasieskolerne har markante forandringsopgaver. På dette kursus udfolder vi, hvordan man kommer fra strategi til realiserede forandringer. Vi arbejder med, hvad der udgør god forandringsledelse i et gymnasialt miljø, og omsætter principperne i konkrete indsatser for ledelsesteamet og for den enkelte leder. Kurset kommer til at være en kombination af korte, teoretiske oplæg, anvendelse af konkrete værktøjer på deltagernes forandringsopgaver og sparring på tværs af skolerne. En central ide i kurset er, at ledelsesteamet sammen gennemgår kurset og arbejder med en konkret, aktuel strategisk udfordring som case. Dermed styrkes både det samlede ledelsesteam og den enkelte leders evne til at skabe udvikling. Udbyttet bliver en fælles og gennemarbejdet realiseringsplan for en strategisk indsats. Deltagerne går således fra kurset med følgende: • Et fælles fundament i ledelsen for tilgangen til strategirealisering • Styrket forståelse for de roller, man som leder skal varetage gennem forandringen • En række værktøjer til forandringsledelse – ift. at engagere medarbejdere og andre interessenter • En teoretisk rammesætning, hvor forståelsen af forandringsopgaven er skærpet Målgruppe Målgruppen er rektor og ledelsesgruppen. Der kan maksimalt være 24 deltagere, og kurset vil derfor typisk være for ledelsesgrupperne fra 4 – 5 gymnasier. Vi anbefaler, at hele ledelsesteamet følges ad på kurset – alternativt at en del af ledelsesteamet deltager sammen. Ideen er, at kursets metoder og indsigter dermed bliver forankret langt bedre og at man får anledning til at styrke fundamentet for fremtidige forandringsopgaver. Før kurset beskriver ledelsesteamet en strategisk indsats/forandringsudfordring på maks. en side ud fra et spørgsmålsark. Der udsendes desuden tekster vedrørende realisering af strategi forud for kurset.
8
Kurset strækker sig over to dage med internat, og finder sted den 21. - 22. september 2015 Sted: Comwell Kellers Park, Vejle Pris afhænger af deltagerantal, men forventes på ca. 9.000 kr. – 11.000 kr. pr. deltager inkl. ophold og konsulenthonorar. Tilmeldingsfrist til kurset er den 19. august 2015. Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
Ledelse i praksis Kurset Ledelse i praksis er udviklet i samarbejde med Danske Erhvervsskoler - Lederne og Foreningen Forum 100%. Kurserne evalueres og udvikles løbende i et samarbejde mellem foreningerne, og er et tilbud til alle ledere på ungdomsuddannelserne. Formål og indhold Ledelse i praksis giver nuværende ledere et solidt indblik i de arbejdsopgaver og udfordringer, lederstillingen indebærer, samt mulighed for at tilegne sig de fornødne kompetencer til at bestride en lederstilling. Endvidere giver forløbet et godt fundament for, at deltagerne senere kan påbegynde en kompetencegivende videreuddannelse inden for ledelse. Kurset består af seks seminarer og en projektopgave:
Praktiske oplysninger I efteråret 2015 starter hold 18 med følgende datoer for Seminarerne: 1. seminar: Den 1. - 2. oktober 2015 2. seminar: Den 3.– 4. december 2015 3. seminar: Den 25. – 26. februar 2016
1. seminar: Pædagogisk ledelse som strategisk ledelsesværktøj – ledelse af lærerlæring og udvikling, sikring af kvalitetsundervisning. AI-leadership og AI som værktøj til forandring. Projektstyring – og værktøjer.
4. seminar: Den 25. – 26. august 2016
2. seminar: Økonomi og drift. Kendskab til simple økonomiske begreber og styringsinstrumenter på en ungdomsuddannelse, herunder også basale overenskomstmæssige forhold. Det hele lederskab. Work-life-balance på ledelsesgangen.
6. seminar: Den 2. – 3. februar 2017
3. seminar: Kendskab til systemværktøjer og konflikthåndtering. Teamdannelse og teamarbejde. Mødeledelse, kvalitetsmåling og sikring på ungdomsuddannelserne.
For medlemmer af Forum 100% er prisen 32.500 kr. ekskl. moms. Betaling dækker alle omkostninger i forbindelse med deltagelse i seks seminarer, herunder undervisning, vejledning under projektarbejde, undervisningsmaterialer, overnatning og fortæring under seminaropholdene.
4. seminar: Personlig ledelse. Viden om sig selv som leder og som person. Belbin. Supervision og coaching. Open-tolearning-communication. 5. Seminar: Personlig ledelse. Styrkebaseret ledelse, selvværdsbaseret ledelse. Meningsfulde samtaler som systemisk værktøj. 6. seminar: Ledelsesmæssige udfordringer – fremlæggelse af gruppebesvarelser. Aflevering af evaluering. Målgruppe Forløbet henvender sig til ledere med pædagogisk ansvar − både erfarne og nye. Det fordres, at deltagerne har personaleansvar og stor interesse i at dygtiggøre sig. Forløbet henvender sig til ledere fra flere skoleretninger. Forløbet indeholder derfor både fælles elementer med relevans for hele uddannelsessektoren og mere specifikke elementer, der retter sig mod de enkelte skoleformers særlige problemstillinger.
5. seminar: Den 6. – 7. oktober 2016
Sted: Kursuscenter Brogaarden, Middelfart Pris: 36.500 kr. ekskl. moms.
Alle henvendelser med spørgsmål omkring tilmelding og kurset i øvrigt til Ulla Eriksen på e-mail ue@forum100.dk eller telefon 4025 8605 eller Anne Mette Jensen på amj@forum100.dk. Tilmeldingsblanketten mailes til Anne Mette Jensen på amj@forum100.dk. Tilmeldingsfrist den 24. august 2015
9
Ledelse og udvikling af skole-it-strategi Kurset ”Ledelse og udvikling af skole-it-strategi” er udviklet i samarbejde med Danske Erhvervsskoler - Lederne og Foreningen Forum 100%. Kurserne evalueres og udvikles løbende i et samarbejde mellem foreningerne og er et tilbud til alle ledere på ungdomsuddannelserne. Formål og indhold Ledere af uddannelsesinstitutioner har i en årrække været udfordret af arbejdet med udvikling og implementering af skolernes it-strategi. Tilsyneladende står mange stadig famlende over for udfordringerne ved at inddrage it i undervisningen, så de pædagogiske og økonomiske fordele ved en progressiv it-strategi udnyttes optimalt. Der sker fortsat en udvikling i undervisningsteknologien, men det smitter ikke altid af på lærernes undervisning. Der er derfor behov for en mere systematisk tilgang til ledelse af skolernes it-strategi, som tager udgangspunkt i forandringsledelse, pædagogik og teknik, og som giver lederne redskaber til at forandre pædagogikken, så skolerne er i stand til at realisere en moderne it-baseret undervisning og dermed realisere de benefits, som it-teknologien giver. Ledelse og udvikling af it-strategi er en del af den samlede ledelsesopgave på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. En progressiv it-strategi på skolerne skal sikres ved, at ledelserne er klædt på til at være med i udviklingen. Kurset er tilrettelagt som et erfaringsbaseret kursusforløb med inddragelse af deltagernes egne problemstillinger. Kurset afvikles over tre dage med to sammenhængende kursusdage med overnatning efterfulgt af et endagsseminar. Der vil mellem de to kursusforløb blive arbejdet med en opgave i forhold til egen skole. Kursuslederne er erfarne ledere og undervisere fra det almengymnasiale område og fra erhvervsskolesektoren. >>
10
Kursets indhold • Seminarfokus: Hvorfor er it-strategi noget særligt? • Eksempler på den gode it-strategi. ”Start with a why! ” • At kommunikere sin strategi • At opbygge sin infrastruktur • Ledelse og it, lederen i dagligdagen
Praktiske oplysninger Kurset gennemføres på følgende dage: 1. seminar: Den 19. – 20. november 2015
• At implementere sin strategi
2. seminar: Den 7. december 2015
• Hvilke pædagogiske, økonomiske og organisatoriske udfordringer skal løses?
Sted: Kursuscenter Brogaarden, Middelfart
• Teknikindslag - Præsentationsværktøjer (Keynote, PowerPoint, Googlepræsentation, Prezi mm.)
Pris: 13.500 kr. ekskl. moms.
• 21st Century Learning Målgruppe Dette kursus retter sig mod rektorer/direktører, vicerektorer/-direktører, uddannelseschefer og andre centrale mellemledere på ungdomsuddannelsesinstitutioner.
For medlemmer af Forum 100% er prisen 11.500 kr. ekskl. moms. Tilmelding sker til Forum 100% ved tilmeldingsblanket, der mailes til Anne Mette Jensen på amj@forum100.dk Tilmelding er bindende og kan kun ske til hele kursusforløbet. Spørgsmål om kurset rettes til Ulla Eriksen ue@forum100.dk telefon 4025 8605. Tilmeldingsfrist til kurset er den 6. oktober 2015.
11
Ledelse af team, studieretninger og projekter Formål og indhold Det kræver initiativ, ansvar og ledelse samt en fokuseret indsats, når man skal stå i spidsen for enhver forandrings- og udviklingsproces. På dette kursus sætter vi fokus på, hvordan teamledere, projektledere og studieretningskoordinatorer bidrager til at styrke kvaliteten og samarbejdet i udviklingsprocesserne og koordinationsarbejdet på gymnasierne. Ledelse af kolleger kræver særlige ledelseskompetencer bl.a. opmærksomhed på at lede og støtte kollegernes egne udviklingsinitiativer. Formålet med kurset er at give deltagerne viden, redskaber og metoder til at etablere, planlægge, styre og gennemføre tværgående indsatser og projekter. Kurset er et sammenhængende forløb, der består af fire undervisningsgange af en dags varighed. I hele perioden arbejder deltagerne med aktionslæring inden for eget projekt, som defineres i samarbejde med skolens ledelse. Ledelsen deltager i den sidste undervisningsgang om eftermiddagen fra kl. 14.00 – 17.00. Undervisningsgang 1: Egen lederrolle og opgave Undervisningsgang 2: Projektledelse og styring Undervisningsgang 3: Procesledelse og test Undervisningsgang 4: Ledelse af læring Kurset giver dig • Viden om ledelse, organisering, styring, processer, kommunikation, samarbejde, og håndtering af forandringer • Indsigt i egen lederrolle blandt andet gennem test • Kompetencer til at forholde dig til egen praksis og støtte andre i deres • Færdigheder i at problematisere praksis, formulere formål og mål med opgaver og projekter, opstille hypoteser og perspektivere løsninger til betydning for hele organisationen • Netværk og kendskab til andre skolers praksis Forløbet gennemføres af erfarne konsulenter fra Reflexiondk v/Ulla Nedergaard Målgruppe Kurset henvender sig til gymnasielærere, der har funktioner som teamledere, studieretningsledere/koordinatorer eller er projektledere, og som ønsker aktivt at styrke ledelseskompetencerne i arbejdet. Det kan være en fordel at deltage flere fra samme gymnasium.
12
Praktiske oplysninger Der udbydes et kursusforløb i efteråret 2015, der finder sted på følgende datoer: Forløb 6: Undervisningsgang 1: Den 27. august 2015 Undervisningsgang 2: Den 16. september 2015 Undervisningsgang 3: Den 21. oktober 2015 Undervisningsgang 4: Den 11. november 2015 Sted: Comwell Korsør Pris afhænger af deltagerantal, men forventes på ca. 12.000 kr. – 14.000 kr. pr. deltager inkl. konsulenthonorar, test og forplejning. Tilmeldingsfrist den 27. juni 2015 (Bemærk at ledelsen ikke skal tilmeldes) Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
Lyst til ledelse? Formål og indhold Gymnasieskolerne har brug for dygtige ledere også i fremtiden. Overvejer du at sige ja til en lederopgave – nu eller i fremtiden? Har du ideer og tanker om, hvad der er god ledelse, som du har lyst til at afprøve? Ønsker du at blive klogere på, om du kunne trives med de forventninger og opgaver, der er knyttet til lederjobbet? Så er kurset ”Lyst til ledelse?” måske noget for dig Kurset giver dig: • Individuel afklaring og sparring i forhold til din personprofil, dine styrker og mulige faldgruber i lederrollen • Viden og metoder til at håndtere ledelsesmæssige opgaver – særligt med fokus på personaleledelse og overblik • Konkret erfaring med ledelse i praksis. Vi træner dine lederkompetencer både i kursuslokalet og hjemme på arbejdspladsen • Netværk som styrker dine refleksioner om ledelse og karriereveje fremover Forløbet gennemføres af erfarne konsulenter fra konsulenthuset Resonans.
Praktiske oplysninger Kurset strækker sig over fire dage fordelt på to moduler af to dage med internat. Modul 1: Den 27. – 28. oktober 2015 Modul 2: Den 18. – 19. november 2015 Sted: Comwell Kellers Park, Vejle Pris afhænger af deltagerantal, men forventes på ca.19.000 – 20.000 kr. inkl. ophold, konsulenthonorar og test. Tilmeldingsfrist til kurset er den 15. september 2015. Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
Målgruppe Kurset henvender sig til gymnasielærere, som har mod på at blive udfordret på, hvad ledelse egentlig kræver og lyst til at afklare, om man ønsker at gøre ledelse til en karrierevej.
13
Styrk arbejdet i bestyrelserne Formål og indhold Styringsprincipper, rammevilkår, institutionsstruktur, uddannelsesprofil, studieretninger, elevsammensætning, faglighed og kvalitet er i udvikling på gymnasieskolerne. Et stærkt samarbejde mellem gymnasieskolernes bestyrelse og den daglige ledelse er afgørende for en strategisk, udviklingsorienteret og driftssikker ledelse af gymnasierne.
Praktiske oplysninger Seminarerne holdes som gå-hjem møder fra kl. 16.00 – 19.00 med efterfølgende let anretning.
Med henblik på at styrke arbejdet i bestyrelserne udbydes tre ½ dages seminarer for formandsskabet i bestyrelserne og den daglige ledelse på skolen i efteråret 2015. Seminarerne arrangeres som gå-hjem møder sidst på dagen.
Århus Den 20. oktober 2015 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C
Formålet med seminarerne er at styrke arbejdet i bestyrelserne med særligt fokus på samarbejdet mellem bestyrelsens formandskab og skolens rektor og den souschef, der bistår med arbejdet.
Odense Den 21. oktober 2015 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergsgade 7, 5000 Odense
På seminarerne sætter vi bl.a. fokus på: • Fra bestyrelsen til elevernes læring • Undervisningsministeriets nye styringsprincipper og dialog med bestyrelse og rektor • Gymnasier i fremtiden: visioner, strategi og mål
København Den 27. oktober 2015, i IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Pris: Der opkræves ikke deltagerbetaling til seminarerne.
• Bestyrelens opgaver, ansvar og rollefordeling mellem formand og rektor samt mødeafvikling
Tilmeldingsfrist den 7. oktober 2015.
• Kontakten til lokalområdet, de lokale myndigheder og de lokale politikere
Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
Målgruppe Målgruppen er bestyrelsens formand og næstformand samt rektor og den souschef, som rektor inddrager i arbejdet.
14
Personalejura og overenskomster Formål og indhold Rammerne for gymnasiernes udvikling og for tilrettelæggelsen af undervisningen er under forandring. Et af elementerne er, at overenskomstfornyelsen i 2013 har ændret på procedurerne for arbejdstidens tilrettelæggelse. Undervisningen og skoleåret kan derfor planlægges og tilpasses efter skolens konkrete udfordringer og muligheder, og det betyder, at skolen reelt kan prioritere sine ressourcer til skolens strategiske indsatsområder. Ledelsen har større handlingsrum, som fordrer dialog og samarbejde med medarbejdere og bestyrelsen om, hvordan ressourcerne overordnet anvendes bedst muligt. Seminaret fokuserer på aktuelle udfordringer og på mulighederne, når personalejuraen og overenskomsterne skal i anvendelse i skolens dagligdag. Vi fokuserer på det formelle og juridiske grundlag bl.a. gennem forvaltningslov, offentlighedslov og persondatalov og lægger op til drøftelser af problemstillinger fra skolernes dagligdag. Vi drøfter erfaringerne med den nye overenskomst og giver bud på konkrete metoder og redskaber, når overenskomsten skal administreres i skolens dagligdag.
Praktiske oplysninger Kurset strækker sig over to dage med internat, og finder sted den 28. - 29. oktober 2015 Sted: Comwell Korsør Pris afhænger af deltagerantal, men forventes på ca. 8.000 kr. – 9.500 kr. pr. deltager inkl. ophold og konsulenthonorar. Tilmeldingsfrist til kurset er den 15. september 2015. Læs mere om tilmelding bagest i kataloget.
• Hvad gælder i forhold til forvaltningsmæssige og juridiske regler for ansatte ved selevejende gymnasier? • Hvilke perspektiver og muligheder er der i gældende aftaler og overenskomster? • Hvad skal man? Hvad kan man? Der vil være en vekselvirkning mellem oplæg og cases på kurset, som tilrettelægges i samarbejde med konsulentvirksomheden Strategifabrikken. Målgruppe Målgruppen er ledere og mellemledere. Det anbefales at overveje, om man med fordel kan deltage flere ledere fra samme skole.
15
KURSUSKALENDER EFTERÅR 2015 Ledelse af team, studieretninger og projekter Modul 1
27. august
August
Ledelse af team, studieretninger og projekter Modul 2
16. september
September
Realisering af strategien
21. - 22. september
NYHED: Kommunikation – et ledelsesmæssigt fokusområde
29. - 30. september
Ledelse i praksis hold 18, 1. seminar
1. - 2. oktober
Styrk arbejdet i bestyrelserne - gå-hjem-møder (Århus)
20. oktober
Styrk arbejdet i bestyrelserne - gå-hjem-møder (Odense)
21. oktober
Ledelse af team, studieretninger og projekter Modul 3
21. oktober
Styrk arbejdet i bestyrelserne - gå-hjem-møder (København)
27. oktober
Lyst til ledelse – 1. modul
27. - 28. oktober
Personalejura og overenskomster
28. - 29. oktober
16
Oktober
NYHED: Introduktion til ledelsesarenaen – kursus for nye pÌdagogiske ledere
4. - 5. november
Ledelse af team, studieretninger og projekter Modul 4
11. november
Lyst til ledelse – 2. modul
18. - 19. november
Ledelse og udvikling af skole-it-strategi 1. seminar
19. - 20. november
Ledelse i praksis hold 18, 2. seminar
3. - 4. december
Ledelse og udvikling af skole-it-strategi 2. seminar
7. december
Kursus for nye rektorer og vicerektorer
2. - 4. februar
November
December
Februar 2016
17
Tilmelding og kontakt Tilmeldingsfristerne er angivet under kurserne. Ved framelding efter tilmeldingsfristen betales som udgangspunkt fuld pris med mindre det lykkes at optage andre deltagere på afbudspladserne. Hvis kurset er overtegnet, vil du blive tilbudt at komme på venteliste. Tilmelding til kurserne afholdt på Comwell hoteller sker via dette link: www.comwell.dk/tilmelding. Du vil modtage bekræftelse på tilmeldingen og faktura fra Comwell. Tilmelding til ”Ledelse i praksis” og ”Ledelse og udvikling af skole-itstrategi” på e-mail til Foreningen Forum 100% på mailadressen: amj@forum100.dk Tilmelding til gå-hjem-møderne” Styrk arbejdet i bestyrelserne” sker via dette link: www.danskegymnasier.dk/?p=3694 Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danske Gymnasier v/vicedirektør Kirsten Overgaard Bach på kob@danskegymnasier. dk, telefon 33 18 82 68 eller direktionssekretær Karina Vittarp Gøling på kvi@danskegymnasier.dk, telefon 33 18 82 61.
18
Ny Vestergade 13, st. 1471 København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk +45 3318 8260