Skriftlig beretning November 2011- november 2012
Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Foreningen og sekretariatet 2011-2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Beretning 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Strategi 2015.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 3 It-strategi.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 Internationaliseringsstrategi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 8
Forord Et spændende og til tider turbulent arbejdsår er ved at være gået. 2012 blev et år, hvor vi for alvor kom ud i politisk og mediemæssigt stormvejr med 28-loftet. I første omgang i den politiske debat, hvor vi til at begynde med fik mange uvenner, indtil både politikere og sektorens øvrige interessenter kunne se, at Rektorforeningen havde regnet rigtigt. Senere på året udfordrede fordelingen af de mange elever skolernes kapacitet. Begge dele endte heldigvis langt over forventning – ikke mindst takket være skolernes store indsats. Forløbet har vist, at vi på trods af foreningens størrelse er en væsentlig og seriøs samarbejdspartner, og at vi arbejder konstruktivt sammen med myndigheder, når først beslutninger er truffet og skal implementeres.
Særligt ministerudvalget har dog fået politikere og sektorens øvrige interessenter til at positionere sig. Blandt andet ved at forsøge at sætte en dagsorden om, at der går for mange elever i stx. Rektorforeningens holdning til den dagsorden er, at der ikke går for mange elever i stx, så længe vi er så langt fra 95-procentmålsætningen, som det er tilfældet.
2012 har også været et år, hvor vi i spænding har ventet på udmøntningen af regeringsgrundlaget. Serviceeftersyn af gymnasiereformen, fleksuddannelse, et tværministerielt uddannelsesudvalg og en taxameterreform var således alle på forhånd varslet. Vi venter stadig. Til gengæld har vi fået Ny Nordisk Skole.
På den indre linje har foreningen og sekretariatet arbejdet på højtryk med tilvejebringelse af dokumentation og viden. Ikke mindst erfaringen fra debatten om 28-loftet har vist, at dokumenterede synspunkter er helt afgørende for, hvilken indflydelse man som forening kan få. Et andet fokus har været foreningens arbejde med Strategi 2015. Ledelsesudvikling, it og internationaliseringsstrategi har således fyldt meget i foreningens daglige arbejde. I forhold til ledelsesudvikling har dette resulteret i en række spændende kurser og forløb, hvoraf nogle allerede er afholdt med stor succes, og flere er på vej.
Skuffelsen over OK11 var stor. Vi har derfor i 2012 forberedt os grundigt på de kommende forhandlinger, som inden længe tager deres begyndelse. Såvel internt i foreningen som med de vigtigste interessenter har vi holdt en lang række dialogmøder, som forhåbentlig afstedkommer et godt forhandlingsresultat.
Tak for i år! Bestyrelsen
Skriftlig beretning 2012
3
Foreningen og sekretariatet 2011-2012 Gymnasieskolernes Rektorforening er interesseorganisation for de almene offentlige gymnasier og hf-kurser i Danmark. Det er foreningens opgave at varetage gymnasiesektorens interesser i forhold til lovgivere, myndigheder og sektorens øvrige interessenter. Bestyrelsen sætter rammerne for foreningens arbejde, som først og fremmest udføres af sekretariatet. Interessevaretagelsen er en af foreningens hjørnestene. Gennem formelle forhandlinger, uformel dialog på politiker- og embedsmandsniveau samt en offensiv pressestrategi er vi som forening i stand til at påvirke beslutningsprocesser og opnå resultater i forhold til vores uddannelser såvel som institutioner. Udover at være interessevaretager er Rektorforeningen også en serviceorganisation for medlemmerne. En væsentlig del af sekre-
Bestyrelsen har i arbejdsåret 2011-2012 haft følgende medlemmer: Jens Boe Nielsen, formand Anne-Birgitte Rasmussen, næstformand Kirsten Danving, øvrigt medlem Jens Nielsen, Region Nordjylland Jakob Thulesen Dahl, Region Midtjylland Christian Alnor, Region Syddanmark Per Farbøl, Region Sjælland Henrik Madsen, Region Hovedstaden
4
Skriftlig beretning 2012
tariatets daglige arbejde består derfor i at understøtte gymnasierne i den daglige drift. Særligt i forhold til juridiske og økonomiske spørgsmål.
Dialog Foreningens politik skal have opbakning fra foreningens medlemmer. Derfor har en kontinuert dialog med foreningens medlemmer en høj prioritet. Dialogen sker dels gennem den regionale repræsentation i bestyrelsen og ved, at foreningens medlemmer deltager i tematisk udvalgsarbejde – som det eksempelvis i år har været tilfældet med arbejdet omkring OK13, ledelsesudvikling, internationalisering og it-strategi.
Bestyrelsen har i året holdt følgende møder: 14. og 15. december 2011 2. februar 2012 6. marts 2012 12. april 2012 14.-15. maj 2012, bestyrelsesseminar 14. og 15. juni 2012 29. august 2012 2.-3. oktober 2012, bestyrelsesseminar 31. oktober 2012
I det tidlige forår 2012 blev der desuden afholdt en række dialogmøder mellem bestyrelsen og medlemmerne. Udover at have til formål at styrke dialogen stod foreningen aktuelt over for en række udfordringer, som krævede et særligt mandat. Møderne kom derfor først og fremmest til at handle om kapacitetsudfordringen i forhold til 28-loftet, forventningerne til OK13 og den kommende taxameterkommissions arbejde. Derudover var møderne også en status på foreningens strategi med særlig vægt på ledelsesudvikling. Det blev til i alt fem møder, hvor både bestyrelsen og sekretariatet var repræsenteret – og hvor også Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning deltog under relevante punkter. Sideløbende med den interne dialog er det vigtigt fortsat at have et godt samarbejde med vores eksterne kollegaer i sektoren. Således har der i løbet af 2012 været en særligt øget dialog om samarbejde med Pædagogiske Ledere og Foreningen for Administrativt Personale ved Uddannelsesinstitutioner.
Dokumentation og viden I det forgangne år har foreningen fortsat sit arbejde med at indsamle og kommunikere viden. Dokumentation er afgørende for Rektorforeningens mulighed for at positionere sig i den konstante konkurrence om dagsordener og vinkler i den offentlige og politiske debat. Derfor har foreningen intensiveret sit fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation om sektoren. Først og fremmest har sekretariatet i år udarbejdet et databeredskab, som er et sæt af de mest centrale nøgletal for vores sektor. Det er tal om elever, uddannelser og institutioner, som kan bruges proaktivt til at sætte dagsordener og reaktivt til at komme med
dokumenterede reaktioner på igangværende debatter eller eksterne henvendelser. På baggrund af databeredskabet er der udarbejdet to pjecer. Den ene har titlen ”Fakta og myter om stx” og blev offentliggjort i september 2012. Den blev produceret som et svar på det seneste års debat om, at der går for mange elever i stx. Pjecen blev offentliggjort med en kronik og sendt til ministeren og uddannelsesordførerne. Den anden pjece har titlen ”Det almene gymnasium i tal” og udgives i forbindelse med generalforsamlingen. Den tiltænkes som en årligt tilbagevendende fortælling om vores sektor.
Rektorforeningens samarbejde: Gymnasieskolernes Lederforening Pædagogiske Ledere i STX og HF Danske Erhvervsskoler Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Universiteter Foreningen for Administrativt Personale ved Uddannelsesinstitutioner Gymnasiernes Bestyrelsesforening Gymnasieskolernes Lærerforening Lederforeningen for VUC Ministeriet for Børn og Undervisning Private Gymnasier og Studenterkurser Professionshøjskolernes Rektorkollegium SOSU-Lederforeningen
Skriftlig beretning 2012
5
Sekretariatet har i årets løb også intensiveret foreningens interne undersøgelser. De interne undersøgelser har stor værdi for foreningens arbejde, fordi de på meget kort tid kan tilvejebringe væsentlig viden om sektoren. Den viden giver os et forspring i forhold til medier og meningsdannere og giver foreningen en langt større gennemslagskraft, fordi fakta er mere overbevisende end formodninger. Der har også i 2012 være stort fokus på at kommunikere foreningens holdninger i pressen – både overfor specifikke politiske
interessenter samt generel offentlighed. Foreningens formand er således blevet citeret over tusinde gange i medierne i løbet af 2012. Emner som 28-loft, rygelov, alkoholpolitik og taxameterforskelle er bare nogle af de mange emner, som formanden på foreningens vegne har udtalt sig om. Udover at stå til rådighed for pressens spørgsmål har Rektorforeningen selv kommunikeret sine holdninger tydeligt gennem kronikker, kommentarer, og pressemeddelelser – cirka en af slagsen om måneden.
Indlæg i pressen i 2012
6
Titel
Medie
Dato
Stx-succes: ikke et vejledningsproblem
Altinget.dk
5. marts
De unge vil i gymnasiet
Ritzau
22. marts
Gymnasiet trænger (virkelig!) til en ny overenskomst
Altinget.dk
23. april
Få studenter dobbeltuddanner sig
Altinget.dk
30. april
Velkommen i gymnasiet! - også til de ikke-uddannelsesparate
Danske Kommuner
13. august
Ny Nordisk er god Gammel Dansk
Berlingske Tidende
14. august
Myten om gymnasiet
Jyllandsposten
8. september
En ulighed baseret på behov
Jyllandsposten
6. september
Rektorforeningen gør op med myter
Ritzau
10. september
Handelsgymnasiet og Den Grimme Ælling
Berlingske Tidende
17. september
Bedre uddannelse for unge
Politiken
1. oktober
De unge på gymnasierne er ikke bare en handelsvare
Politiken
6. oktober
Skriftlig beretning 2012
Ledelsesudvikling Et selvejende gymnasium skal skabe resultater i mange henseender. Der skal uddannes højt kvalificerede studerende til fremtidens uddannelser, og den almene dannelse af et stadigt stigende antal unge skal samtidig sikres. På den institutionelle side skal gymnasierne, som selvejende institutioner drives effektivt under et stigende økonomisk pres, og endelig skal skolerne være attraktive arbejdspladser for lærere og øvrige ansatte. Det kræver frem for alt god ledelse at imødekomme de mange og forskellige udfordringer. Derfor står ledelsesudvikling højt på foreningens prioriteringsliste.
Foreningen har i 2012 i samarbejde med Gymnasiernes Bestyrelsesforening og Gymnasieskolernes Lederforening tilrettelagt en række ledelsesudviklingsaktiviteter, som bliver udbudt i skoleåret 2012-2013. Aktiviteterne er sammenfattet i foreningens kursuskatalog, som alle skoler modtog i foråret. Ledelsesudvikling var ligeledes temaet for Rektorforeningens inspirationsdag i april. Arrangementet blev afholdt i Bella Center, hvor landets rektorer og øvrige gymnasieledere deltog i et program bestående af oplæg og workshops, der alle relaterede til ledelsesmæssige aspekter. Inspirationsdagen var en succes, og det er hensigten at afholde en lignende dag i løbet af 2013.
Skriftlig beretning 2012
7
Gymnasieskolernes Rektorforening Beretning 2012 28-loftet Gymnasierne fik i 2012 helt nye rammevilkår med indførelsen af 28-loftet. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2012 fik Enhedslisten aftalt, at der fremover gennemsnitligt højst må være 28 elever i en klasse, og der blev i første omgang afsat ekstra 120 millioner kroner til sektoren. De fleste jublede og roste initiativet – men det gjorde Rektorforeningen ikke. Vi gik tværtimod ud og sagde, at pengene slet ikke rakte, og at vi i øvrigt ikke mente, at indførelsen af 28-loftet som sådan ville have den ønskede effekt med mindre frafald. Det gav os i begyndelsen en del modstand. Aftalen blev modtaget med begejstring fra de fleste dele af uddannelsessektoren. Derfor kunne ingen forstå, at ikke også Rektorforeningen bifaldt initiativet. Også internt i foreningen skabte foreningens offensive pressetiltag debat og uro i ugerne, der fulgte. Rektorforeningen var af den klare overbevisning, at beregningsgrundlaget for de 120 millioner kroner var fejlagtigt, og at hvis vi intet gjorde, ville en umiddelbar glæde over at få tilført 120 millioner kroner være meget kortvarig og vende til en skuffelse - i hvert fald for de gymnasier som på daværende tidspunkt havde flere elever i klasserne end de 28. Netop fordi alle andre i sektoren var begejstrede, var vi nødt til at sige det modsatte højt og ofte, hvis vi skulle blive taget alvorligt. Derfor gjorde vi, hvad vi kunne for at holde konstant opmærksomhed på sagen – både i pressen og i forhold til politikere og embedsmænd. Og det viste sig, at vi havde ret! De 120 millioner
8
Skriftlig beretning 2012
var baseret på en fejlagtig gennemsnitlig klassekvotient på 27,1 mod vores egne indsamlede tal, som viste en gennemsnitlig klassekvotient på 29,3 for stx og 30,1 for hf. Ministeren blev kaldt i åbent samråd om sagen, som i høj grad kom til at handle om de fejlagtige tal. Rektorforeningen forholdt sig herefter tavs, og den 22. december blev der indgået en ny aftale mellem regeringen og Enhedslisten. Denne betød blandt andet, at der blev afsat yderligere 85 millioner kroner årligt til klasseloftet, når det er fuldt indfaset. Det var en meget stor sejr for sektoren. Havde vi stiltiende accepteret de 120 millioner kroner, havde vi fremover manglet penge til vores uddannelser.
Lærer/elev-ratio i stedet for klasseloft Trods det markant forbedrede forhandlingsresultat mener Rektorforeningen fortsat ikke, at et loft over klassestørrelse er den optimale styringsmekanisme, og at klasseloftet ikke imødekommer de udfordringer, som gymnasiet står overfor. Det afgørende punkt er, hvor meget tid den enkelte elev har med en lærer. Eleverne har ikke de samme behov for vejledning og kontakt. Nogle har brug for lidt mere end andre. Og med et generelt klasseloft forudsætter regeringen og Enhedslisten, at alle har brug for det samme. Vi ønsker at komme væk fra begrebet klassekvotient, som ikke stemmer overens med det moderne gymnasium. Der skal i højere grad være fokus på forholdet elev/lærer, fordi det i modsætning til klassekvotient ser på tværs af klasser og årgange.
Ressourcen er derfor langt mere fleksibel og kan netop målrettes de elever, som har brug for lidt ekstra hjælp og opmærksomhed. Når ressourcen nu bruges på et generelt klasseloft, er det Rektorforeningens bekymring, at der ikke længere i samme omfang er ressourcer til de individuelt målrettede fastholdelsestiltag som mentorordninger, lektiecafeer og uddannelsescoaches - det må tiden vise.
28-loftet og kapacitetsudfordringen Til gengæld blev kapacitetsproblemet løst. Særligt hovedstadsområdet og de øvrige større byer blev udfordret af 28-loftet. Der er i forvejen stor søgning på gymnasierne i hovedstadsområdet og omkring Aarhus. Klassekvotienten er derfor højere her end i resten af landet. Mange af gymnasierne havde ikke umiddelbart mulighed for at udvide kapaciteten, og 2012 er samtidig året, hvor ungdomsårgangen toppede.
Udfordringen var derfor stor. På bare tre måneder fra forliget var indgået, til årets søgning gik i gang, skulle skolerne finde løsninger på de mange nye klasser, der skulle dannes. Da årets ansøgertal var i hus, viste det sig, at frekvensen på landsplan også var steget. Det estimerede antal nydannede klasser var derfor ikke tilstrækkeligt. Alene i hovedstadsområdet er der i dette skoleår dannet 51 ekstra klasser - 32 stx-klasser og 19 hf-klasser. Også næste år vil skolerne stå overfor store udfordringer, idet der skal skabes plads til flere elever end der forlader skolen, og der skal skaffes lærere til alle fag. Takket være skolernes store indsats, da eleverne skulle fordeles, er der i år lige så mange elever, der får sit skole- og studieretningsønske opfyldt som de foregående år. Det er et helt fantastisk resultat, som vi kan være stolte af.
Myten om de (alt for) mange elever i stx Igen i år har flere elever, end nogensinde før, søgt ind på stx og hf. I 2012 er ungdomsårgangenes størrelse toppet, og da vi samtidig i år endnu engang fik en frekvensfremgang, var ansøgertallet rekordstort. Det er efterhånden blevet en tradition, at årets ansøgningsrunde til ungdomsuddannelserne efterfølges af en debat om de mange elever i stx. Med nedsættelsen af ministerudvalget, som blandt andet skal se på fordelingen af elever mellem uddannelserne i forhold til 95-procent-målsætningen, fik debatten i år for alvor politikere og sektorens øvrige interessenter til at positionere sig. Flere var ude at sige, at man blandt andet kunne se, at for mange elever gik på stx ved, at studenterne ikke brugte deres uddannelse til videre uddannelse – og at mange studenter efterfølgende tog endnu en ungdomsuddannelse.
Udsagnene er myter og uden hold i virkeligheden. Det er en besynderlig betragtning, at der skulle gå for mange elever i stx. Så længe vi ikke er i nærheden af, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, er det paradoksalt at sige, at for mange bliver studenter. Man skulle tværtimod glæde sig over, at så mange unge vælger at gå i stx. For stx er den ungdomsuddannelse, der har den største gennemførelsesprocent. Hele 87 procent af de unge, der begynder i stx, bliver studenter. Det er ikke godt for de unge uden uddannelse, at debatten næsten ensidigt handler om stx-eleverne. Det er muligt, at det ud fra én betragtning, synes som mange at omkring 30 procent af en ungdomsårgang går i stx. Men det er trods alt sådan, at der er 70 procent af en ungdomsårgang, der ikke går i stx. Og det er Skriftlig beretning 2012
9
blandt de 70 procent, at de unge, som enten falder fra eller aldrig kommer i gang, befinder sig. Det hjælper ikke de unge ret meget, at der er så massivt et fokus på de mange/få elever i stx. Heller ikke påstandene om, at stx-studenter ikke kommer videre i uddannelse, og at de ofte tager en ekstra ungdomsuddannelse er sande. Flere og flere stx-studenter kommer videre i uddannelsessystemet – og stx-studenter er dem, der dobbeltuddanner sig næstmindst. Kun IB-studenter overgår stx, når det handler om færrest unge, der tager to ungdomsuddannelser. Hele denne miskreditering af stx er baseret på formodninger
frem for fakta. Rektorforeningen mente derfor, at tiden var kommet til, at man ikke længere skulle sidde disse fejlagtige og udokumenterede påstande overhørigt med fare for, at man går i den gale retning, når der skal træffes beslutninger om, hvordan vi nærmer os opfyldelsen af 95-procent-målsætningen. Derfor pjecen ”Fakta og myter om stx”. Lad os håbe, at det er med til at få debatten på rette spor. I sidste ende til gavn for de unge.
Uddannelserne Første halvdel af 2012 var præget af, at blækket på det nye regeringsgrundlag endnu ikke var helt tørt. Derfor var der ud over det allerede vedtagne klasseloft endnu få udmeldinger fra den politiske front. Stilheden blev dog brudt i løbet af det sene forår og sommeren med Ny Nordisk Skole. Derudover venter vi som sagt stadig på udmøntningen af serviceeftersyn for gymnasiale uddannelser, fleksuddannelse, taxameterreform og resultatet af det tværministerielle uddannelsesudvalg, der alle blev varslet i forbindelse med regeringsdannelsen i 2011.
Dialogforum Dialogforum, et samspil mellem lederforeningerne for de gymnasiale uddannelser og GL i fortsættelse af Monsterudvalget, har afholdt syv møder i det forløbne år. Dialogforums rolle på det gymnasiale område er at sætte en indholdsdagsorden for samspillet med ministerium, embedsværk og det politiske system.
10
Skriftlig beretning 2012
Arbejdet har i begyndelsen været koncentreret om udspil til et skolebaseret forsøgs- og udviklingsprogram. Drøftelserne med Minister og ministerium har specielt været koncentreret om graden af skolebaseringen for den fortsatte udvikling af gymnasiereformen. Fase 1 er søsat, fase 2 med en større grad af skoleinvolvering søsættes i 2013. Dialogforum har endvidere arbejdet for, at det annoncerede serviceeftersyn og regeleftersyn af den gymnasiale sektor knyttes tæt sammen med udviklingsprogrammet. Dialogforum vil i det kommende arbejde prioritere højt at sætte udfordringer i forhold til indhold og eksamen, elever samt kvalitet på dagsordenen i det forsatte samarbejde med embedsværk og ministerium.
Frem mod OK13 Overenskomstresultatet i 2011 var en skuffelse for Rektorforeningen. Vi har næppe tidligere troet mere på et godt resultat, end vi gjorde tilbage i 2011. Regeringen havde i medierne varmet op til forhandlingerne over en længere periode og spillet ud, at der nu skulle forhandles en langt mere fleksibel overenskomst. Forventningerne var derfor tårnhøje – og så meget desto større var skuffelsen også over, at resultaterne udeblev. Næsten symbolsk blev der ændret lidt i forhold til tilstedeværelsesprincippet, frisættelsen af ressourcen til gennemførelsesvejledning og aldersreduktion. Men den helt fundamentale ændring af arbejdstidsreglerne, som vi brændende havde ønsket, kom ikke – og vi har derfor grundlæggende den samme overenskomst i dag. Hvad foreningen mener om overenskomsten, har heller ikke ændret sig. Der er en dyb diskrepans mellem på den ene side et moderne gymnasium, som har et højt ambitionsniveau i forhold til tværfaglighed, fleksible undervisningsformer og pædagogisk og faglig udvikling og på den anden side en overenskomst, som dybest set modarbejder den faglige og pædagogiske bevægelighed i sin absolutte beskrivelse af de enkelte elementer af undervisning. Vi mener, at faglige og pædagogiske målsætninger vejer tungest og derfor bør understøttes af overenskomsten. Men virkeligheden er desværre lidt for ofte, at lærernes overenskomst virker som en kæp i hjulet for de faglige og pædagogiske mål. Det hænger simpelthen ikke sammen – så det må og skal ændres. Vi skal arbejde for en overenskomst, som definerer lærerne som akademikere og gymnasiet som en moderne akademikerarbejdsplads – væk fra timetælleri hen imod resultatstyring.
Vi har behov for en langt mere kreativ, åben og fleksibel overenskomst. Vi lever ikke længere i en virkelighed, hvor undervisning kun foregår i klasselokaler og i sekvenser af 45 minutters varighed – og hvor lærerens primære undervisningsredskaber er tavle og kridt. Undervisning er i dag mere uafhængig af tid og sted, og undervisning skal derfor forstås langt bredere. Det skal en fremtidig overenskomst være i stand til at rumme. Vi håber derfor, at parterne ved forhandlingerne frem mod OK13 i fællesskab kan finde en ny model, hvor timetællerkulturen bliver afløst af en tillidskultur. Vi har sagt det et utal af gange før - Rektorforeningen ønsker ikke en besparelsesoverenskomst. Vi vinder intet ved en overenskomst, hvor der måske bliver ændret lidt på forholdet mellem undervisning og forberedelse, men hvor den grundlæggende struktur fastholdes. I den henseende er vi klar over, at regeringen kan have nogle andre bevæggrunde, end vi har, for at lave en ny overenskomst. Vi skal ikke spændes for en besparelsesvogn, for vi har ingen skjult dagorden om, at lærerne skal arbejde mere end 1680 timer om året. Det er ikke en besparelsesoverenskomst, vi ønsker os – men en overenskomst, der passer til skolen i dag, og som udnytter ressourcerne bedre. Det synspunkt gav vi sammen med en række andre skolelederforeninger udtryk for i en fælles henvendelse til Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelsesministeriet.
Skriftlig beretning 2012
11
Parallelt herved har en arbejdsgruppe under bestyrelsen derfor udarbejdet en liste over Rektorforeningens forslag til ændringer af overenskomsten. Ændringsforslagene er sendt til Moderniseringsstyrelsen og til Ministeriet for Børn- og Undervisning. Vi vil løbende mødes med de to parter, helt frem til forhandlingerne går i gang. Endelig har foreningen sammen med Gymnasieskolernes Lærerforening produceret et debatoplæg om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse. Det er hensigten med dette debatoplæg, at der på de enkelte skoler iværksættes et forsøgsarbejde med nye modeller for tilrettelæggelse af arbejdstiden. Arbejdet med at definere et mere tidssvarende undervisningsbegreb har været yderst positivt, og vi tillader os derfor at have høje forventninger til OK13.
12
Skriftlig beretning 2012
Strategi 2015 Rektorforeningen foretog sidste år en midtvejsevaluering af Strategi 2015 som en status for foreningens proaktive arbejde de kommende år. I forhold til strategien har internationalisering, ledelsesudvikling og it i år haft en særlig høj prioritet. Tre arbejdsgrupper har særskilt arbejdet med disse emner.
foreningen, men hele sektoren i form af samarbejdet med Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen, som kursus-kataloget er udarbejdet i samarbejde med. Dette samarbejde har givet os mulighed for at skabe mere omfattende kursusudbud.
Ledelsesudvikling
Dermed er arbejdet dog ikke slut. Arbejdsgruppen arbejder videre med henblik på at udvikle nye kurser.
Som allerede nævnt, er ledelsesudvikling et af de områder, der allerede er ved at være velimplementeret i det daglige foreningsog sekretariatsarbejde.
Internationalisering og it
Rektorforeningen høster således allerede nu frugterne af denne arbejdsgruppes fine arbejde. Det er desuden positivt, at udmøntningen af Rektorforeningens strategi ikke bare giver værdi for
I løbet af 2012 har arbejdsudvalgene for it og internationalisering udarbejdet konkrete strategier på deres respektive områder. Itstrategien og internationaliseringsstrategien præsenteres på følgende sider og vil blive genstand for debat på årets rektormøde.
124 personer fra 54 forskellige skoler er indtil videre tilmeldt ledelseskurser. Deltagerfordeling. Hovedstaden 32 % Sjælland 14 % Nordjylland 4% Syddanmark 16 % Midtjylland 33 % Grønland 1%
Skriftlig beretning 2012
13
It-strategi It-politisk strategipapir
De overordnede retningslinjer for it-politikken
Gymnasieskolernes Rektorforening nedsatte i 2011 en it-gruppe med henblik på at skrive et oplæg til en it-politisk vision, der kunne udstikke strategiske pejlemærker for de kommende års itarbejde for foreningen og dermed også for institutionerne.
Dette papir er således et bud på, hvordan den samlede sektor kan arbejde med den strategiske udfordring, som såvel pædagogik, didaktik, organisation som faglighed sættes overfor med den itudvikling, der præger alle sektorer i samfundet.
It-udviklingen inden for fag, pædagogik og administration fylder mere og mere i skolernes hverdag og beslutningsprocesser. Den fylder også mere og mere for foreningens samarbejde med interessenter om indhold, eksamen, studieadministrative vilkår og administration.
Udfordringen kræver en ajourføring af formålsformuleringer, men også en bevidst strategi for sektoren og for den enkelte institution inden for områder som:
Elevers, læreres og ledelsers vilkår for pædagogik, læring og ledelse er således underlagt en dynamisk udviklingsfaktor, som vi hele tiden skal forholde os til og navigere i forhold til. Derfor er der behov for pejlemærker og sigtelinjer i vores arbejde som forening og som skoler.
It-strategien kan downloades som iBook i iTunes.
14
Skriftlig beretning 2012
•• •• •• •• ••
Organisation Lærerkompetencer Elevkompetence og læring Digitale læremidler Læreplaner og eksamen
Strategien skal være vejviser og retningsgiver for udviklingsaktiviteter og læring på den enkelte skole og for sektoren som helhed. Risikovillighed og udvikling farer vild uden strategiske pejlemærker. Første bølge af it-anvendelse i gymnasierne handlede i høj grad om substitution, idet skolerne fik mulighed for at sætte strøm til allerede kendte processer. Den bølge betød, at udviklingen fandt sted på områder som notetagning, opgaveskrivning, præsentation og ikke mindst på digital administration.
Nuværende og næste bølge af it-anvendelser er over skolerne. Bølgen præges af elementer som: •• Cloud-computing •• Mobile enheder •• Web 2.0 Områder som alle på forskellig vis vil øge presset på strategi og målsætning for skolerne i feltet mellem uddannelse og it. Rektorforeningen mener, at de nuværende formålsbestemmelser i gymnasielov og bekendtgørelser rummer gode bestemmelser om almendannelse og studiekompetence, men at de bør udbygges og uddybes til også at rumme begreberne: •• •• •• ••
Digital dannelse og digitale kompetencer It-baserede arbejds- og udtryksformer Digitale evner Innovation og kreativitet i lyset af digitalisering
Rektorforeningens politik skal ses som en vejviser og et samlet bud på, hvordan sektoren som helhed bør arbejde med disse strategiske udfordringer, samt som udgangspunkt for hvordan gymnasierne generelt bør arbejde med egne strategiske udfordringer på området. Strategien skal følges op med en prioritering af initiativer og handleplaner både i foreningen og på skolerne.
Organisation Fokuspunkter: overdragelighed, frihed, tydelighed, professionalisme, gennemskueligt kontraktgrundlag, cloud-adgang •• Rektorforeningen arbejder løbende for at sikre et bredt udbud af administrative systemer, som understøtter driften af gymnasier, og som understøtter et bredt spektrum af måder at organisere undervisningen på. •• Rektorforeningen arbejder for, at centrale udbydere underlægges kravspecifikationer, så løbende udvikling understøttes, og så nye muligheder til stadighed bliver tilgængelige for skolerne. Kravspecifikationer indeholder bl.a. anvisninger omkring brugerflade, adgang til data samt generel tilgængelighed (cloud løsninger). •• Rektorforeningen arbejder for - gennem dialog med skolerne og ikke mindst med ministeriet - udviklingen af simple systemer til håndtering af kerneoplysninger om eleverne (karakterer, personlige data, eksamen, fravær mv.). •• Rektorforeningen arbejder for, at alle systemer kan opdeles i enheder, der har tydeligt fokus på forskellige områder med relevans for skolernes drift, eksempelvis optag, eksamensadministration, skemalægning, fraværsregistrering, læringsplatform, kommunikationsværktøjer osv. En sådan funktionel differentiering i mindre enheder understøtter frit valg for institutionerne i sammensætning af egen it-systemportefølje. •• Rektorforeningen arbejder for, at der generelt etableres muligheder for at deltage i undervisningen virtuelt, og for at der som en del af den fleksible ungdomsuddannelse skabes et tilbud under overskriften “Den virtuelle hue”.
Skriftlig beretning 2012
15
Lærerkompetencer
Elevkompetencer
Fokuspunkter: tidssvarende kompetencer, kreativitet, elevfokus, kompetenceudvikling og vedligeholdelse, begrebsdannelse, risikovillighed
Fokuspunkter: kreativitet og innovation, robusthed, sociale kontekster
•• Rektorforeningen arbejder for at centrale krav til uddannelsen af lærere formuleres således, at nye lærere fra begyndelsen kan matche moderne og tidssvarende krav til undervisningen på alle planer - fagligt, organisatorisk og frem for alt pædagogisk. •• Rektorforeningen arbejder for udviklingen af lærerkvalifikationer, som generelt og fagspecifikt understøtter integreret anvendelse af it i alle undervisningssituationer, og som sikrer robusthed i forhold til nye it-muligheder. •• Rektorforeningen arbejder for lærerkompetenceudvikling gennem påvirkning af puljer til forsøgsarbejde og udviklingsprogrammer. •• Rektorforeningen arbejder for udvikling af modeller og normer for moderne, it-understøttet undervisning og er herunder med til at skabe centrale begreber for, hvordan digitaliseringen spiller ind på undervisning og læring.
•• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal møde kreative udfordringer og krav i tilknytning til læreprocesserne og evalueringsformerne. •• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal undervises i forskellige systemer, hvorved de gennem undervisningen og den konkrete anvendelse opnår generel it-virtuositet til brug i fremtidige job- og studiefunktioner, herunder: •• evnen til at søge og filtrere information. •• evnen til at vurdere sikkerhed og troværdighed. •• evnen til at bearbejde den udvalgte information til viden. •• indsigt i forskellige lag af kommunikation og i adfærdskodeks. •• evnen til at handle i og med forskellige videns- og kommunikationsfora. •• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal arbejde og lære i reelle såvel som virtuelle sociale og faglige kontekster, og de skal derved styrke forståelsen for kollektive og egne lære- og samarbejdsprocesser. •• Rektorforeningen arbejder for, at innovative elementer skal introduceres bredt med henblik på at styrke elevernes evne til at overskue it-muligheder til generel løsning af personlige såvel som kollektive udfordringer. •• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal udvikle evne til at kommunikere hensigtsmæssigt såvel i målrettet digital kommunikation som i digitale netværk.
16
Skriftlig beretning 2012
Digitale læremidler
Eksamen og læreplaner
Fokuspunkter: tilgængelighed, deling, fleksibilitet, billigt
Fokuspunkter: digitalisering, cloud løsninger, deling
•• Rektorforeningen arbejder for udviklingen af standarder for digitale læremidler i samarbejde med danske og internationale udbydere, således at gymnasierne fortsat kan have adgang til læremidler fra mange forskellige udbydere.
•• Rektorforeningen arbejder i retning af øget digitalisering af centrale såvel som decentrale prøver, herunder i retning af at sikre elevernes adgang til internettet under de enkelte prøver.
•• Rektorforeningen arbejder på at sikre udarbejdelsen og tilgængeligheden af læremidler, som kan tilgås fleksibelt på alle platforme (pc, mac, tablet og analogt) samt ikke mindst 24/7. •• Rektorforeningen arbejder for, at gymnasiernes lærere og elever fortsat har muligheden for at kunne sammenstykke materiale fra mange forskellige kilder, således at den målrettede forberedelse til egne forløb lettes.
•• Rektorforeningen arbejder for at aktualisere og nytænke de enkelte fags læreplaner mht. både faglige mål, kernestof og prøveformer. •• Rektorforeningen arbejder for, at undervisningsbeskrivelsernes tilgængelighed i detaljer skal sikres gennem åbne systemer, der ikke betinger bestemte platforme.
•• Rektorforeningen arbejder for, at hindringer mod aktiv lærerstyret deling af materialer og samlinger fjernes.
•• Rektorforeningen arbejder for, at undervisningsbeskrivelserne udarbejdes således, at de understøtter detaljeret differentiering, og så de i udpræget grad tager udgangspunkt i den enkelte elev og understøtter den enkelte elevs personlige læring.
•• Rektorforeningen arbejder for, at bæredygtige forretningsmodeller for digitale læremidler udvikles på en måde, som sikrer lige adgang for skolerne til digitalt materiale, således at økonomiske forskelle mellem skolerne ikke uddybes gennem digitale skel.
•• Rektorforeningen arbejder for, at undervisningsbeskrivelserne skal fungere som prisme for lærersamarbejde mellem institutionerne og målet er, at alle læreplaner kan bruges som egentlige kurser, der på detaljeplan ville kunne kopieres og genbruges, hvis nogen skulle ønske det.
•• Rektorforeningen arbejder for, at der sikres bred adgang til alle typer af læremidler - netbaserede, bøger, pdf, hjemmesider, apps osv.
Skriftlig beretning 2012
17
Internationaliseringsstrategi Behovet for en internationaliseringsstrategi Arbejdsmarkedet er ikke længere blot nationalt, men globalt. Danske virksomheder agerer ikke isoleret fra resten af verden, men interagerer med både udenlandske virksomheder (samarbejdspartnere, leverandører og konkurrenter) og med udenlandske markeder. Samtidig arbejder danske medarbejdere i udenlandske virksomheder – både i Danmark og i udlandet - som aldrig før. Dette stiller krav om interkulturelle kompetencer hos den danske arbejdsstyrke, det vil sige evner til at begå sig internationalt og forståelse for andres - såvel som egen – kultur. Disse kompetencer er afgørende - ikke bare for den enkelte medarbejder men for den danske konkurrenceevne og Danmarks vækst. Det er derfor helt centralt, at danske studerende erhverver sig sådanne kompetencer, så de kan træde ud på et arbejdsmarked, hvor de kan honorere kravene til sprog, kulturforståelse og omstillelighed. Dette gælder særligt de højtuddannede, som oftest agerer på det globaliserede arbejdsmarked. Internationalisering i forskellige afskygninger har da også længe været en integreret og prioriteret del af de videregående uddannelser. Det er det stadig – og i stigende grad. De almengymnasiale ungdomsuddannelser er dem, der leverer flest unge til de videregående uddannelser, og er dermed centrale i det danske uddannelsessystems fødekæde. Som led i denne fødekæde er der behov for, at danske unge allerede i forbindelse med deres gymnasieuddannelse arbejder med internationalisering og tilegner sig interkulturelle kompetencer for at kvalificere dem til deres videre uddannelse – hvad end den kommer til at foregå i Danmark eller i udlandet. Herved vil gymnasierne ligeledes understøtte den politiske vision om, at alle danske studerende ved de videregående uddannelser har et udlandsophold i forbindelse med deres uddannelse. 18
Skriftlig beretning 2012
Gymnasieskolerne skal derfor både give danske unge stærke faglige kompetencer og et globalt udsyn. Dette betyder, at de almengymnasiale ungdomsuddannelser skal have et globalt perspektiv, så de unge får forståelse for andre kulturer og kvalifikationer til at deltage i den globaliserede verden. Det er afgørende for de danske studenters kompetencer og muligheder efter studentereksamen, at der er rige muligheder for både mobilitet, og for at den internationale kontekst kan indlemmes og udforskes i de almengymnasiale uddannelser. Gymnasieskolernes Rektorforening har udarbejdet dette strategipapir for internationalisering på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. Papiret udspringer af Rektorforeningens arbejde med, og fokus på, det almene gymnasium, som udbyder af uddannelser med et internationalt udsyn. Rektorforeningen ønsker at bidrage med konkrete anbefalinger, der samlet vil kunne fremme internationaliseringen af uddannelserne og de interkulturelle kompetencer i gymnasiet. Omdrejningspunktet for Rektorforeningens anbefalinger er nødvendigheden af, at der bliver taget ansvar og udvist lederskab for at gøre internationalisering til en integreret del af uddannelserne. Det vil kort fortalt sige politisk lederskab og ansvarlighed og en skoleledelse med internationalt perspektiv. Det er nødvendigt, at nøglepersoner går forrest i processen og følger op på den. Internationalisering skal være en del af de enkelte gymnasiers overordnede strategier, mål og handleplaner, så både bestyrelse, ledelse og lærere forpligter sig på dette. Rektorforeningen byder hermed til dialog om internationalisering i det almene gymnasium!
International handlekraft som mål Målet med at fremme internationalisering i de almengymnasiale ungdomsuddannelser er, at studenterne, når de har færdiggjort deres studentereksamen, har opnået interkulturelle handlekompetencer, således at de kan agere hensigtsmæssigt i en international kontekst – både i forhold til deres videre uddannelse og deres deltagelse i den globaliserede verden. Midlet til at nå dette mål ligger i, at internationalisering bliver gjort til et naturligt element i alle dele af undervisningen. Gymnasieskolerne bør etablere internationale målsætninger, som rækker ned i alle fag - og på
tværs af fagene. Dette kan gøres på mange måder og gennem mange forskellige aktiviteter - så længe intentionerne bag og dermed målet med aktiviteterne står lysende klart. Rammerne er dog ikke ligegyldige. Der er det vigtigt, at der tages politisk ansvar for at skabe de nødvendige rammer for at fremme internaliseringen i de almengymnasiale ungdomsuddannelser, og at der på skolerne er skoleledelser med internationalt perspektiv.
Politisk lederskab og ansvarlighed Bekendtgørelse og lærerplaner De almene gymnasiale ungdomsuddannelser tager som alle andre ungdomsuddannelser udgangspunkt i en bekendtgørelse, der definerer uddannelsens indhold og rammer. Lovgrundlaget er således den fælles referenceramme, i forhold til hvilken uddannelserne udfoldes. Det er i bekendtgørelserne og de tilhørende lærerplaner, at uddannelserne bestemmes og fokus lægges.
Dermed er det også herfra, at muligheder og begrænsninger kommer. Hvis man ønsker at fremme internationalisering i de gymnasiale uddannelser, er det dermed også her – i lovgrundlaget – at fokus skal skærpes, og barrierer fjernes. •• Rektorforeningen anbefaler, at ministeren skærper fokus på internationalisering ved at synliggøre og tilgodese internationalisering i bekendtgørelsen og tilhørende lærerplaner. Rektorforeningen anbefaler desuden, at ministeren udarbejder vejledende eksempler på, hvordan internationalisering kan indgå i undervisningen.
Skriftlig beretning 2012
19
Diploma Supplement Det danske almene gymnasium er en ungdomsuddannelse af særdeles høj kvalitet, og én vi kan være stolte af i Danmark. Men det skal imidlertid også kunne vises og kommunikeres til universiteterne i udlandet. Flere og flere studenter ønsker efter det almene gymnasium at læse hele eller dele af deres videregående uddannelse i udlandet. Denne mobilitet er ønskværdig og skal støttes. Dette bør blandt andet gøres ved at give studenterne dokumentation for deres uddannelses indhold, omfang, niveau og uddannelsesmæssige sigte - eksempelvis ved et såkaldt diploma supplement. Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til et eksamensbevis, som giver færdiguddannede fyldestgørende dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået. •• Rektorforeningen anbefaler, at ministeren igangsætter udviklingen af et Diploma Supplement for de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Formidling af information Behov for synliggørelse omhandler ikke kun eksamensbeviset. Uddannelsessystemet er sammensat forskelligt rundt omkring i verden. Derfor skal de danske gymnasieskoler kommunikere formen på det danske uddannelsessystem, når der etableres samarbejdsaftaler med gymnasieskoler fra andre lande. Det være sig alt lige fra beskrivelser af struktur for uddannelsessystemet, uddannelsesniveau på gymnasieuddannelsen, karakterskala, censurordning, studieretninger, fag og væsentlige mål for uddannelsen. Der er således behov for en fælles præsentation af de almene gymnasieuddannelser sat ind i rammen af den danske uddannelsesmodel.
20
Skriftlig beretning 2012
Samtidig er der behov for at samle og formidle informationer og nyheder om mulige internationaliseringsinitiativer til de danske gymnasieskoler. •• Rektorforeningen anbefaler, at der udarbejdes informationsmateriale på engelsk om de almene gymnasiale ungdomsuddannelser. Disse sat i sammenhæng med det øvrige danske uddannelsessystem. •• Rektorforeningen anbefaler, at der sker en struktureret formidling af aktuelle internationaliseringsinitiativer i sekretariatets nyhedsbrev, herunder blandt andet informationer om EUprogrammer.
Afklaring af kompetencebehov Internationale handlekompetencer, som er målet med en øget internationalisering i de almene gymnasieuddannelser, skal både beherskes i forhold til studenternes generelle deltagelse i den globaliserede verden men også i forhold til deres videre uddannelsesforløb. Derfor er det vigtigt, at de interkulturelle kompetencer, der arbejdes hen imod i det almene gymnasium, er de samme, som efterspørges hos de unge, når de træder ind på en videregående uddannelse. •• Rektorforeningen anbefaler, at der igangsættes en dialog om og vurdering af, hvilke kvalifikations- og kompetenceforventninger der er til en ’international’ almengymnasial student set fra aftagerne af de gymnasiale studenter – de videregående uddannelser. Gymnasieskolerne skal sikre, at studenterne klædes godt nok på til de videregående uddannelser, hvad angår internationalisering.
Skoleledelse med internationalt perspektiv International strategi, intern organisering og kompetenceudvikling En internationalisering af og i de almengymnasiale ungdomsuddannelser sker ikke af sig selv. Det kræver en stor indsats både blandt lærere og skoleledelse. Skoleledelsen – forstået som både bestyrelse, rektor og pædagogiske ledere – skal forpligte sig på opgaven. Denne forpligtelse skal række ind i både det strategiske, det organisatoriske og det økonomiske aspekt af skoleledelsen. Hvis det skal lykkes, skal internationalisering prioriteres på alle disse områder. Skoleledelsen bør sikre, at internationalisering er en del af det strategiske arbejde. Ligeledes bør der sættes ledelsesmæssigt fokus på organisering, videndeling, ansvarliggørelse og kompetenceudvikling omkring internationalisering, da erfaring peger på, at strukturerede processer omkring disse elementer er vigtige, når dagligdagen banker på, og strategi skal blive til handling. Høj kvalitet i de gymnasiale uddannelser forudsætter, at lærere og ledere er fagligt og pædagogisk velkvalificerede og til stadighed kan vedligeholde og udbygge deres kompetencer – dette gælder selvsagt også i forhold til internationalisering.
Lærernes mulighed for at udvikle deres kompetencer og skolernes seriøse arbejde med kompetenceudviklingen i forhold til internationalisering i alle fag er medvirkende til en øget kvalitet i det internationale arbejde på gymnasieskolerne.
•• Rektorforeningen anbefaler, at skoleledelsen udarbejder en strategi for det internationale arbejde på skolen samt opstiller konkrete mål/succeskriterier for internationalisering. •• Rektorforeningen anbefaler, at skoleledelsen tager stilling til organisering og videndeling af det internationale arbejde. •• Rektorforeningen anbefaler, at der opstilles mål for kompetenceudviklingen af lærere samt, at de faglige foreninger forpligtes til at arbejde med internationalisering.
Skriftlig beretning 2012
21
Dannelse gennem internationalisering Almendannelse har altid været – og er stadig – en af gymnasieskolernes fornemmeste opgaver. På gymnasieskolerne skal det globale perspektiv være en del af dannelsesprocessen. Almendannelsen både udfordres og beriges af en øget globalisering. Globaliseringen kan give den opfattelse, at rammerne for både indholdet af og begrebet om almendannelse sprænges. Samtidig er der stor enighed om, at et øget udsyn giver en bedre forståelse af egen kultur, og at en bevidstgørelse hos eleverne om egen kulturel baggrund bidrager til såvel almendannelse som identitetsdannelse. •• Rektorforeningen anbefaler, at skolerne med skoleledelsen i spidsen starter en dialog omkring, hvordan almendannelse og internationalisering påvirker hinanden og hænger sammen.
22
Skriftlig beretning 2012
Samarbejder med nationale og udenlandske netværk og partnere For at sikre en prioritering af, og rammerne for, internationaliseringsindsatserne på skolen bør skoleledelsen involvere sig både i samarbejder med nationale og udenlandske netværk og partnere. Involveringen kan ske på mange måder, så længe det er synligt, at der er ledelsesmæssigt fokus og opbakning til samarbejderne. •• Rektorforeningen anbefaler, at skolerne med involvering af skoleledelsen til stadighed sikrer samarbejde med udenlandske skoler, så flere danske elever får mulighed for at deltage i internationale udvekslinger og faglige internationale aktiviteter, herunder fælles undervisningsforløb med udenlandske skoler. •• Rektorforeningen anbefaler, at skolerne med skoleledelsen i spidsen danner netværk med andre danske skoler eller indgår i samarbejder med enten virksomheder, organisationer eller videregående uddannelsesinstitutioner omkring det internationale arbejde.
Skriftlig beretning 2012
23
Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon 3318 8260 / Fax 3318 8262 / mail@rektorforeningen.dk / www.rektorforeningen.dk