Forstyrrelsen 1/2016

Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING

01 2016

SYGEPLEJEFAGLIGT TIDSKRIFT

forstyrrelsen

SIDE 11

SIDE 19

SIDE 24

FAGLIG ARTIKEL

BOGANMELDELSER

STAFETTEN

Mødet mellem mennesker i sundhedsvæsenet

Spændende anmeldelser af aktuelle faglige bøger

Mød en kollega på job

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

1

Formand Annesofie Lunde Jensen, Klinisk sygeplejespecialist, phd Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA Aarhus Universitets Hospital annesjen@rm.dk Næstformand, fagsbladsredaktør og ansvarlig for boganmeldelser Britt Borregaard, Udviklingssygeplejerske, MPQM Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T Odense Universitetshospital britt.borregaard@rsyd.dk Kasserer Tina Nielsen, Klinisk Udviklingssygeplejerske Hæmatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus tni@regionsjaelland.dk

Bestyrelsen

Webmaster Charlotte Myhre Jensen Udviklingssygeplejerske, phd-studerende, Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital charlotte.myhre.jensen@rsyd.dk

2

Fagbladsredaktør og ansvarlig for medlemsregistrering og legatansøgninger Anni Nørregaard Udviklingssygeplejerske, Cand. Cur. Neurokirurgisk Afdeling U, Odense Universitetshospital anni.noerregaard@rsyd.dk Kirsten Vinther, Udviklingssygeplejerske Klinik Akut, Sygehus Thy-Mors kirsten.vinther@rn.dk Julie Maria Duval Pedersen, Udviklingssygeplejerske Syddjurs Kommune, Syddjurs Sygeplejeteam jmdp@syddjurs.dk Suppleant Mette Damkjær Syse, Lektor, Klinisk Sygepleje Specialist Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme Odense Universitets Hospital mette.syse@rsyd.dk

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Indhold

Bestyrelsen .............................................................................................................................................................................................2 Indholdsfortegnelse .........................................................................................................................................................................3 Vil du have udvidet dit fagbibliotek?.......................................................................................................................................4 Leder ..........................................................................................................................................................................................................5 Nyt fra bestyrelsen ........................................................................................................................................................................... 6 Oplæg fra Ingrid, afgående formand......................................................................................................................................7 Landkort – fordeling af medlemmer....................................................................................................................................10 Faglig artikel, Dorthe Nielsen, Patienten med anden etnisk baggrund ........................................................11 Faglig artikel, Mette Kjerholt, aktionsforskning..............................................................................................................14 Faglig indlæg, Karin Piil, Overvejer du at blive Ph.d.-studerende?.....................................................................16 Køleskabet............................................................................................................................................................................................18 Boganmeldelser................................................................................................................................................................................19 Kommende konferencer..............................................................................................................................................................21 Stafetten – Kend din Kollega.....................................................................................................................................................24

forstyrrelsen - SYGEPLEJEFAGLIGT TIDSKRIFT Forstyrrelsen er et fagblad udgivet af Det Faglige Selskab for Sygeplejersker, der arbejder med Udvikling og Forskning.

Fagbladet udkommer fire gange årligt og bladets redaktører er Anni Nørregaard og Britt Borregaard.

Medlemmer af selskabet kan indsende artikler (og andet) til udgivelse.

En faglig artikel skal som udgangspunkt maksimalt være 12.000 anslag uden mellemrum.

Konkret manuskriptvejledning fås ved henvendelse til redaktørerne.

Bladet finansieres gennem annoncerer, hvorfor der kontinuerligt er behov for medlemmer byder ind med forslag til annoncører.

Grafisk produktion: Kosmos Grafisk ApS · Oplag: 300 stk.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

3

Vil du have udvidet dit fagbibliotek?

Praktiske færdigheder ................................................................................................................. Munksgaard Menneskets ernæring.................................................................................................................. Munksgaard Bachelorprojekter indenfor det sundhedsvidenskabelige område ............... Nyt Nordisk Forlag Mennesker med alkohol problemer................................................................................... Nyt Nordisk Forlag Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje, 2. udg............................. Nyt Nordisk Forlag Screeninger i praksis..................................................................................................................... Munksgaard Kend din søvn................................................................................................................................... Munksgaard Endokrinologi i praksis................................................................................................................ Munksgaard Syg litteratur...................................................................................................................................... Munksgaard Comprehensive research........................................................................................................... CBS Press Bariatri, i et tværfagligt perspektiv....................................................................................... Nyt Nordisk Forlag Eksamen og eksamensformer................................................................................................ Samfundslitteratur Giv teksten liv.................................................................................................................................... Samfundslitteratur Evidensbaseret medicin............................................................................................................. Gads Forlag Laboratorieanalyser....................................................................................................................... Munksgaard Diagnoser............................................................................................................................................ Klim Videnskabsteori, Lærebog for sundhedsprofessionelle......................................... Gads Forlag Det faglige selskab har indgået aftale med flere forlag om mulighed for at udlevere bøger til vores medlemmer til boganmeldelse. Vil du anmelde en af nedenstående bøger? Send en mail til britt.borregaard@rsyd.dk, herefter får du bogen tilsendt og kan beholde denne efter boganmeldelsen er udført.

En kopi af boganmeldelsen sendes til forlaget.

4

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

LEDER

Velkommen til et nyt ”Forstyrrelsen”

”Undskyld vi forstyrrer”. Sådan siger vi, når vi henvender os til andre mennesker og bryder ind i deres arrangement.

Ifølge den chilenske neurobiolog Humberto Maturanas (1928-) forståelse af forstyrrelse skal vi ikke undskylde, når vi forstyrrer, tværtimod. For ham er det at skabe tilpas forstyrrelser med til at skabe forandring og udvikling. Så når du står med dette medlemsblad i dine hænder, ønsker vi, at du bliver tilpas forstyrret.

Dette medlemsblad i papirformat afløser nyhedsbrevet på den elektroniske hjemmeside. Hvorfor et medlemsblad i papirformat, når udviklingen går i en anden retning, hvor alt bliver mere og mere digitaliseret? Fordi vi vil forstyrre dig på en anderledes måde, end når du sidder foran computeren og har defineret dine søgeord og valgt de emner ud, du ønsker skal komme frem på skærmen.

Medlemsbladet indeholder spændende aktuelle faglige artikler og indlæg fra dig og dine kollegaer. Alle, der har erfaringer og en viden, de ønsker at dele, er velkommen som skribenter. Intet er for stort, og intet er for småt.

Medlemsbladet kan være årsagen til, at du får udvidet dit fagbibliotek. Du kan enten vælge en bog fra listen, anmelde den i næste medlemsblad og bogen er din. Eller du kan

lade dig inspirere af dine kollegaers anmeldelser og sætte bogen på din ønskeliste.

Medlemsbladet holder dig ajour med nationale og internationale konferencer, præsenterer dig for en kollega og opslag på ”køleskabet” vil informere dig om det, du ikke vidste, du burde vide.

Medlemsbladet er det faglige selskabs udstillingsvindue, hvor du kan orientere dig om bestyrelsens arbejde og selskabets aktiviteter.

Medlemsbladet er også tænkt som medlemmernes ”talerør” til hinanden, hvor netværk kan dannes, sundhedspolitisk debat opstå og forsknings- og udviklingsaktiviteter deles. I dette blad har alle mulighed for at skabe tilpas forstyrrelse.

Du vil finde medlemsbladet i din postkasse 4 gange om året.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

5

Formand Annesofie L. Jensen

Nyt fra bestyrelsen

”

Visionen er at være et selskab som understøtter udvikling af og forskning i sygeplejen.

Sådan lød ordene da bestyrelsen i november måned var samlet på visionsseminar. Men hvordan kan en bestyrelse sammen med medlemmerne være med til at skabe rammer for, at sygeplejersker kan udvikle og forske til gavn for patienter og pårørende?

Udfordringen er ikke enkel, men omfattende og vedvarende. Det kræver vedholdenhed, nytænkning og hårdt arbejde. Året landskonference er en af aktiviteterne som bidrager til at nå visionen. Her har bestyrelsen i samarbejde med planlægningsgruppen (medlemmer fra Region Nordjylland) sat udvikling af og forskning i sygeplejen på dagsorden. Denne begivenhed sætter i år lys på forskningsmetoder og implementering. Vi drejer på kalejdoskopet og kaster blikket på forskellige forskningsmetoder. Det giver mulighed for at tænke anderledes og at udvikle sig, når man få kendskab til metoder, man ikke kendte til eller får andre perspektiver på de metoder, man allerede kender. Samtidig er det netop i sådanne sammenhænge nye netværk og bekendtskaber kan opstår, som kan danne grobund for udvikling af og forskning i sygepleje. Vi vil fra bestyrelsens side opfordre alle deltagere til at udfordre sig selv på landskonferencen.

Få mindst et nyt bekendtskab. Udfordrer jeres grænser på tværs af sektorer og forskningsfelter.

Hvordan kommer man ellers ud over rampen og understøtter udvikling af og forskning i sygepleje. Vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn er sociale medier, som på forskellig vis giver mulighed for at skabe indsigt i og diskutere udvikling af og forskning i sygepleje. Hjemmesiden er bestyrelsens legeplads. Facebook og LinkedIn er derimod åben for alle. Det giver mulighed for at komme ud over rampen og sætte spot på det som er betydningsfuldt for at vores fag kan udvikle sig til gavn for patienterne. Men at have gennemslagskraft kræver klarhed og tydelighed, hvilket kan være udfordrende, når man beskæftiger sig med komplekse problemstillinger. Vi risikerer at argumentere for holdninger eller beskrive retninger, der er for generelle,

6

”

entydige og simple. Selvom vores praksis er alt andet end simpel bør vi tage udfordringen op, fordi det kan medvirke til at løfte kvaliteten af sygeplejen.

En vision er et fremtidig ønske og et mål man arbejder mod. Jeg har fremhævet forskellige aktiviteter, som vi i bestyrelsen finder betydningsfulde for udvikling af og forskning i sygepleje.

Problemer med opgaven eller artiklen?

- Er din vejledningstid brugt?

- Har du brug for hjælp til udarbejdelse af dit målrettede CV? Her er din løsning.

KommuniCare hjælper dig med vejledning, redigering og sprogvask, så dit produkt bliver perfekt. Sammen når vi DIT mål.

Kontakt KommuniCare v/Anne Holm Nyland på: info.kommunicare@gmail.com, Facebook og Instagram Se mere om KommuniCare på kommunicare-consult.dk.

Fokus fremmer forandring

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Ingrid Lysholdt, Tidligere formand for FS32 fra 2004 til 2015

Et lille tilbageblik på mit formandskab Jeg vil sige tusinde tak for rigtig mange gode år, som formand for det faglige selskab for sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning.

Det har været en rejse, som jeg ikke ville have været foruden. Jeg har mødt så mange inspirerende sygeplejersker, som alle har brændt for deres fag og for at udvikle sygeplejen til gavn for patienter og borgere. Jeg har mødt dejlige, initiativrige bestyrelsesmedlemmer, som hver især har bidraget med tid og energi for det faglige selskab. Tak for gode diskussioner, gode grin og et højt professionelt samvær. Jeg har mødt medlemmer, som har hjulpet bestyrelsen med at få gennemført spændende landskonferencer og medlemmer, som har bidraget med at gøre os alle klogere på sygeplejen.

Jeg vil, for at hylde alle dem som har deltaget, gerne fortælle det faglige selskabs historie - en historie, som danner grundlaget for, hvor selskabet er i dag.

Historisk tilbageblik på, hvordan det hele startede Sidste år var det 20 år siden, at de første udviklings- og forskningssygeplejersker satte hinanden stævne og afholdt det første landskonference. Det startede som en interesseorganisation. Men i 2002, da landskonferencen blev afholdt i Odense besluttede deltagerne, at tiden var inde til at forsøge at blive godkendt som et fagligt selskab under Dansk Sygeplejeråd, og i 2004 blev det Faglige selskab stiftet under navnet Fagligt selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker – senere ændret til det nuværende navn: Fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning.

Bestyrelsesarbejde

Bestyrelsen i 2005 Fra venstre mod højre: Susanne Winther, Lena Hauggaard, Gitte Landberger, Mette Kjerholt, Dorte Seegert, Ingrid Lysholdt, Suzanne Herling, Janne Weis.

Igennem årene har de forskellige bestyrelser sammen med skiftende medlemmer planlagt og afholdt spændende inspirerende landskonferencer. Vi har haft mange emner oppe, som efterfølgende har inspireret medlemmerne i deres arbejde med at udvikle og forske i sygepleje. Derudover har det været meget vigtig, at vi til konferencerne har haft fokus på, at der også skulle være tid til socialt samvær og netværksdannelse på tværs af landet.

En god gåtur giver ekstra inspiration

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

7

Billeder fra Landskonferencen i 2008, hvor temaet var ”Hellige køer i sygepleje – tradition eller fornyelse?” De gamle uniformer var venligst udlånt fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Bestyrelsens sammensætning gennem årene: 2004 – 2005 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Gitte Landberger, Kasserer Janne Weis, Lena Hauggaard, Susanne Winther Sørensen, Mette Kjerholt, Birthe Pedersen, Suppleanter: Dorte Seegert, Suzanne Herling.

2005 – 2006 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Gitte Landberger, Kasserer Jeanne Weis, Susanne Winther Sørensen, Mette Kjerholt, Lena Haugaard, Dorte Seegert, Suppleant Suzanne Herling.

2006 - 2007 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Gitte Landberger, Kasserer Jeanne Weis; Susanne Winther Sørensen, Mette Kjerholt, Birgitte Boll, Suzanne Herling.

2007 – 2008 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Birgitte Boll, Kasserer Jeanne Weis, Susanne Winther Sørensen, Mette Kjerholt, Bolette Holck, Anne Holm Nyland.

2008 – 2009 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Birgitte Boll, Kasserer Bolette Holck, Susanne Winther Sørensen, Mette Kjerholt, Anne Holm Nyland.

Ulla Dam Schmidt, Suppleant Karin Dieperink.

2010 – 2011 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Charlotte Brun Thorup, Kasserer Bolette Holck, Mette Kjerholt. Ulla Dam Schmidt, Karin Dieperink.

2011 – 2012 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Charlotte Brun Thorup, Kasserer Annesofie Lunde Jensen, Mette Kjerholt. Ulla Dam Schmidt, Karin Dieperink.

2012 – 2013 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Charlotte Brun Thorup, Kasserer Annesofie Lunde Jensen, Mette Kjerholt. Ulla Dam Schmidt, Marianne Toppenberg.

2013 – 2014 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Charlotte Brun Thorup, Kasserer Annesofie Lunde Jensen, Mette Kjerholt, Gitte Landberger, Charlotte Myhre Jensen, Britt Borregaard.

Suppleanter Matilde Powers, Anni Nørregaard.

2014 - 2015 Formand Ingrid Lysholdt, Næstformand Britt Borregaard, Kasserer Annesofie Lunde Jensen, Mette Kjerholt, Gitte Landberger, Charlotte Myhre Jensen, Matilde Powers (går ud af bestyrelsen sommeren 2014) Anni Nørregaard, Suppleant Kirsten Vinther.

8

Der er altid plads til livlig debat ved landskonferencerne

Hvert år har det faglige selskab arbejdet sammen med DSR, DASYS og de andre faglige selskaber om at skabe et fællesskab til gavn for sygeplejen og patienten. Igennem årene har bestyrelsen arbejdet på at få medlemmerne i tale gennem diskussionsoplæg på hjemmesiden eller medlemsbladet, som senere blev til Forstyrrelsen. Derudover har vi oprettet en Facebook gruppe og en gruppe på LinkedIn. Jeg kan kun anbefale, at man melder sig ind her :-) og anvender disse uformelle rum til erfaringsudveksling og vidensdeling.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Der har også været mange store oplevelser i udlandet.

Blandt andet da bestyrelsen deltog i verdenskongres for sygeplejersker i Sydafrika i 2009, hvor vi forsøgte at skabe et internationalt netværk og hvor flere fra bestyrelsen og selskabets medlemmer præsenterede egne udviklings- og forskningsprojekter. En oplevelse jeg aldrig vil glemme.

lt og Bolette Holck

Ingrid Lysholdt, Mette Kjerho

Ingrid Lysholdt på SSN´s stand omgivet af 2 kærlige koreanske sygeplejersker

Bolette, Anne, Ingrid og Mette med vores stander som vi fik lov at pynte DRS stand med

Humøret var højt hos både Bolette Holck, Ingrid Lysholdt,, Grete Christensen og Anne Granborg

Mette, Anne, Bolette, Ingrid og Susanne ved stranden i Durban, Sydafrika

Til verdenskongressen for sygeplejersker i 2013 i Melbourne Australien var der også rigtig mange danskere. Mange af vores medlemmer og medlemmer af bestyrelsen var der og præsenterede deres forsknings- og udviklingsprojekter.

FLOT, at så lille et land kan have så mange sygeplejersker med og præsentere så mange udviklings- og forskningsprojekter.

Fremover vil jeg glædes over den nye bestyrelses arbejde med at videreudvikle det faglige selskab til gavn for alle os, der dagligt arbejder med at udvikle og forske i sygepleje.

Held og lykke fremover.

Indtil da ses vi på Facebook og LinkedIn og på den næste landskonference.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

9

Nordjylland

33

Medlemmer med ukendt ansættelsessted

17 Midtjylland

266 Optalt pr. 01.02.2016

Hovedstaden

59 Syddanmark

Medlemstal

83 Sjælland

39

35

HOKUS POKUS UDVIKLING OG FORSKNING I FOKUS 6 . – 7. april 2016 Comwell Hvide Hus Aalborg

Landskonference for udviklingssygeplejersker, kliniske oversygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister, og alle med interesse i udvikling og forskning Landskonferencens fokus vil være en mangfoldighed af metoder, der kan anvendes til at indfange viden i konkrete tvær- eller monofaglige udviklings- og forskningsprojekter.

Hvad kan metoderne bidrage med?

Hvilke nye metoder venter på at blive anvendt? Én ting er gennem forskellige metoder at ”trylle” viden frem i udviklings- og forskningsprojekter, en anden er at integrere viden i praksis til gavn for patienten. Implementering er brobyggeren mellem projekter og praksis.

At være brobygger kræver viden om innovative tilgange og metoder, der imødegår ofte hørte sætninger: – det plejer vi ikke at gøre – det har vi ikke tid til – det fungerer ikke i praksis Lad dig inspirere af nogle af tidens trendsættere inden for implementerings-, udviklings- og forskningsmetoder.

Yderligere informationer om tilmelding og abstracts til posterudstilling findes på selskabets hjemmeside

www.dsr.dk/fs/fs32/Sider/Forside.aspx

Vi glæder os til at se dig

10

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Dorthe Nielsen, Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital.

FAGLIG ARTIKEL

Mødet mellem mennesker i sundhedsvæsenet Det er afgørende for mødet mellem mennesker i sundhedsvæsenet, om det bygger på, at få skabt en professionel eller en følelsesmæssig relation. Mødet vil afhænge af, om man ser den anden som et medmenneske eller om man ser den anden som en fremmed der gør én bange og usikker. Nedenstående artikel vil blandt andet bygge på erfaringer og data indsamlet i Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital.

Det første møde med patienten kan være farvet og påvirket af rigtig mange faktorer. Mødet vil, ubevidst såvel som bevidst, være påvirket af fordomme, forforståelse og forventninger, som bl.a. bygger på den første kontakt, øjenkontakt, kropssprog og ikke mindst det talte sprog. Det betyder, at den første kontakt danner grundlag for, hvorvidt begge parter bliver set, hørt og forstået. De følgende møder vil hvile på denne første oplevelse.

Alle mennesker har i større eller mindre omfang stereotype opfattelser af andre samfundsgrupper. Formålet med, at vi som mennesker danner disse stereotypier af hinanden, er primært for at hjælpe os til at håndtere og strukturere vores omgivelser. Enkeltpersoner bliver derved ikke længere identificeret som individer, men bliver kategoriseret inden for en gruppe af mennesker med særlige fællestræk. Når grupper af enkeltindivider tillægges normer og værdier, som fremstilles negativt, bliver bedømmelsen af den anden til en negativ fordom (1-3).

Medierne har stor indflydelse på de forventninger, fordomme, billeder og det sprog, som vi bruger til at italesætte vores møde med andre mennesker. Særlige grupper får indimellem særlig negativ omtale; de kriminelle, de psykisk syge med overfald på personale, de overvægtige, som koster samfundet mange penge, de ældre som belastning og etniske minoriteter, som oftest fremstilles som kriminelle og som en byrde for samfundet. Denne negative omtale påvirker mødet med disse ofte marginaliserede grupper i sundhedsvæsenet (2).

Mødet med patienter, med anden etnisk baggrund end dansk, er i flere studier beskrevet som udfordrende og tidskrævende og behæftet med negative fordomme (4-6).

Dette kan i nogle tilfælde medføre diskriminering, negativ forskelsbehandling og for patienten ulig adgang til sundhedsfaglige tilbud (7-10). Kulturmødets negative fordom-

me og forventninger opstår ofte på grund af uvidenhed af irrationel karakter.

Gennem bevidstgørelse af ens fordomme og ved bevidstgørelse om den ubalance, der opstår i relationen mellem patient og den sundhedsprofessionelle, er det muligt at gøre noget ved den skæve magtbalance og arbejde med stereotypier og fordomme som et rationelt konstruktivt redskab. Mennesker, vi tillægger positive egenskaber og værdier, møder vi åbent - og derved øges muligheden for at skabe en god kommunikation. Og omvendt: mennesker, der tillægges negative egenskaber, bliver vi tilbageholdende overfor og derved øges risikoen for dårlig kommunikation. 2 Den dårlige kommunikation kan betyde misforståelser, unødvendige professionelle afvisninger og mistet håb for den der ønsker hjælp (11, 12).

De hyppigste fordomme Den faglige opgave i mødet med patienter med anden etnisk baggrund er ’pakket ind’ i en kontekst af forskellige forventninger, forvirrende signaler og opfattelser. Mange sundhedsprofessionelle vil reflektere over hvordan man opnår en god kontakt ved bl.a. at spørge sig selv ’Hvordan kommunikerer jeg bedst?’, ’Hvordan får jeg afstemt forventninger?’, ’Hvordan får jeg lov til at hjælpe?’, ’Hvad kan jeg spørge om?’, ’Er der noget jeg ikke kan spørge om?’, ’Hvem kan være med i samtalen?’, ’Har patienten overhovedet forstået mit budskab?’ og ’Har jeg forstået patienten?’.

Samtidig er mødet med patienten med anden kulturel baggrund ofte præget af fordomme som; ■ De gider ikke at lære dansk.

■ De fylder og har ingen respekt for kvindeligt plejepersonale.

■ De har altid en masse familiemedlemmer med, som er i vejen for vores arbejde.

■ De overreagerer, er højtråbende og respekterer ikke de danske normer.

■ De lider af ’etniske smerter’.

Når man er bevidst om ens fordomme – negative såvel som positive, og forsøger at finde mennesket bag, når man får spurgt ind til den enkeltes situation, livshistorie og baggrund, finder man ofte en helt anden forklaring og forståelse for situationen og for den ”anden” (13, 14). Eksempelvis kan man spørge sig selv, om der kunne være andre måder

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

11

at forklare (og dermed bedre forstå) patientens adfærd på.

Bag sprogbarrierer er der ofte en person, der betaler en høj pris for de manglende danskkundskaber - det handler ikke om at ”gide”. Mange med anden etnisk baggrund i Danmark har oplevet krig, tortur og flugt fra rædselsvækkende situationer. Som følge af disse oplevelser er der mange, der går rundt med behandlet såvel som ubehandlet posttraumatisk stresslidelse (PTSD). PTSD er for mange flygtninge en god forklaring på ringe sprogkundskaber. Kognitivt er det nemlig en kæmpe udfordring, for nogle umuligt, at skulle lære et nyt sprog samtidig med at skulle kæmpe med PTSD (8, 11). Andre er analfabeter, måske har de aldrig fået tilbud om at læse, eller måske er livet startet med børnearbejde i stedet for skolegang. Det handler om, at anerkende sprogbarriererne og få sikret god og professionel tolkning, og som for alle andre patienter, kan det være trygt at have sine pårørende hos sig.

Især mænd af anden etnisk baggrund mødes i særlige situationer med en forventning om, at de ikke respekterer kvinder. Erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, hvor mere end 1300 patienter med meget forskellige kulturelle baggrunde har været i forløb siden 2008, viser, at der eksempelvis ikke har været problemer med, at mandlige patienter ikke har respekteret det kvindelige personale.

Det handler om at møde patienten professionelt og med respekt, at få klart kommunikeret forventninger, planer og behandlingsmuligheder og helst gennem en professionel tolk. Afklaring af de forskellige forventninger til hinanden og hinandens roller kan være af 3 afgørende karakter i samarbejdet. Ved at være åben overfor patientens livshistorier kan der vise sig aspekter om migrations- og/eller torturoplevelser, som kan have afgørende betydning for mødet med de sundhedsprofessionelle, og som samtidig kan åbne op for andre fortolkninger og løsningsmuligheder end dem, man umiddelbart ville tænke på i mødet med patienten (6, 8).

Der er afgørende kulturelle forskelle på, om man er vokset op i en kollektivistisk eller en individualistisk familiestruktur (15). Gennem interviews med 16 ældre mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, fandt vi klare kulturelle forskelle i opfattelser omkring familiestruktur og traditioner. I den kollektivistiske familiestruktur støtter man hinanden som familie og som samfund, når man bliver syg. Man viser respekt overfor sine nære og bekendte ved at møde op på sygehuset ved sygdom og ved dødsfald. De ældre beskrev hvordan de pårørende kan have en mere fremtrædende rolle i nogle situationer. En rolle som kan komme i karambolage med de danske normer inden for sundhedsvæsenet, hvorfor dialog om forventninger til besøgende, særlige ønsker for patienten og en afdækning af, hvordan man bedst løser alles behov, kan have afgørende betydning for udfaldet af behandlingsforløbet (artikel sendt til publicering.). Ved dødsfald kan det derfor være meget relevant at diskutere, hvorvidt man f.eks. skal flytte den døde til et kapel i stedet for en stue på den respektive afdeling.

Endvidere er det også vigtigt at få lavet klare aftaler om, hvordan man som afdeling bedst håndterer mange besøgende (16).

12

Etniske smerter er blevet til en særlig kategori, der bruges til, at beskrive en patient med udenlandsk oprindelses udtrykte smerte. Stereotype opfattelser af især kvinder med anden etnisk baggrund kan være deres højlydte udtryk af smerter. Oftest bliver dette tolket som overdramatisering og som overreaktioner. Men er det rimeligt at benytte et samlende begreb for, hvordan flere befolkningsgrupper udtrykker smerte? Etniske smerter kan i værste fald blive en stigmatisering af mennesker, som kommer fra en anden kultur, som vil forhindre dem i at blive udredt og behandlet og i at modtage den omsorg og sygepleje, som de har behov for og ret til (6, 16).

Afsluttende refleksioner I mødet med patienten med anden kulturel baggrund kan det være godt at have viden om religiøse opfattelser, medicinske systemer og behandlingsformer i det land, patienten kommer fra eller har rødder i. Men omvendt kan for meget fokus på kulturelle systemer og ritualer føre til, at man tror, man ved, hvordan patienten gerne vil have det uden at have spurgt patienten.

Det afgørende vigtige i mødet med patienten (hvad end patienten er af dansk eller udenlandsk oprindelse) er at få spurgt ind til patientens egen vurdering af sin sygdom og dens betydning for hverdagslivet. Arthur Kleinman har teoretiseret over begreberne illness og disease, og har i den forbindelse udviklet 8 spørgsmål, der kan hjælpe med at få identificeret patientens oplevelse af egen situation og forventninger til mødet med sundhedsvæsenet, patientens kulturelle identitet, sociale forhold og væsentlige livserfaringer. (17, 18).

For at sikre et målrettet og meningsfuldt samarbejde med patienten bør vi som sundhedsprofessionelle være anerkendende overfor og nysgerrige på patientrens livsituation og livserfaringer.

Litteratur liste 1. Weiss MG, Ramakrishna J, Somma D. Health-related stigma: rethinking concepts and interventions. Psychol Health Med. 2006;11(3):277-87.

2. Breinholdt M. Stigmatisering - debatoplæg om et dilemma i forebyggelse. København: Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, 2008.

3. Goffman E. Stigma- Om afvigerens sociale identitet.

Frederiksberg C: Samfunds litteratur; 2009.

4. Nielsen B, Birkelund R. Minority ethnic patients in the Danish healthcare system--a qualitative study of nurses’ experiences when meeting minority ethnic patients. Scandinavian journal of caring sciences.

2009;23(3):431-7.

5. Nielsen AS, Krasnik A, Michaelsen JJ, Norredam ML, Torres AM. [Hospital staff’s different attitudes and experiences with regard to immigrant patients]. UgeskrLaeger. 2008;170(7):541-4.

6. Nielsen D. Mødet med patienten med anden etnisk baggrund. I: Graubæk AM, red. Patientologi. 2.: Gads Forlag; 2013. p. 165-83.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

7. Jensen NK, Nielsen SS, Krasnik A. [Migrant status and access to health-care services in Denmark]. Ugeskrift for laeger. 2011;173(34):2038-41.

8. Sodemann; M, Kristensen; TR, Nielsen; D, Svabo; A, Korsholm; SBKM, Hermansen; MM, et al. Tak fordi I lavede en bedre version af mig. Odense: Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, 2013.

9. Nielsen SS, Hempler NF, Waldorff FB, Kreiner S, Krasnik A. Is there equity in use of healthcare services among immigrants, their descendents, and ethnic Danes?

Scandinavian journal of public health. 2012;40(3):26070.

10. Norredam ML, Nielsen AS, Krasnik A. Migrants’ access to healthcare. DanMedBull. 2007;54(1):48-9.

11. Sodemann M, Svabo A. Selvom du gav mig alt papir i verden 2011. http://sprogmuseet.dk/tolkning/sygdomstolkning/.

12. Sodemann M, Svabo A, Jacobsen A. [The hardest battles begin after the war] 1. UgeskrLaeger. 2010;172(2):1414.

13. Ehrenreich B, Hilden J, Malterud K. Patients’ written life stories: a gateway for understanding. ScandJPrimHealth Care. 2007;25(1):33-7.

14. Nielsen D, Svabo A, Kristensen TR, Sodemann.M. Livshistorien er i centrum i Indvandrermedicinsk Klinik. Sygeplejersken. 2011;7.

15. Singelis AT, H.C.; Dham, P.S.; Gelfam, M.J. . Horizontal and Vertical Dimensions of Individualism and Collectivism: A theoretical and Measurement Refinement. Cross-Cultural Research. 1995(29):25.

16. Breinholdt M. Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

17. Kleinman A. Understanding the impact of illness on the individual and the family. J Psychosoc Nurs Ment Health Serv. 1986;24(4):33-6.

18.Kleinman A, Eisenberg L, Good B. Culture, illness, and care: clinical lessons from anthropologic and cross-cultural research. Ann Intern Med. 1978;88(2):251-8.

S IL E NTIA S K Æ RM S YS TE M

Skabt til særlige behov – dine og dine patienters

NYHED! Nu kan du selv vælge motiv

Silentia Skærmsystem er en patenteret skærmløsning, som bidrager til optimal hygiejne, fleksibilitet og praktisk håndtering. Systemet tilbyder en lang række måder, skærmene kan kombineres og bruges på. Denne bredde afspejler sig også i det store udvalg af farver og mønstre.

Med muligheden for at vælge imellem mange forskellige farver og mønster skaber Silentia-skærmen harmoni og er altid tilstrækkelig fleksibel til at passe ind i et hvilket som helst miljø.

Book tid for en gratis Let at rengøre fremvisning hos jer af en Silentia Let at folde sammen og trække ud foldeskærm.

Silentia ApS – Tel: 39 90 85 85 • info@silentia.dk | www.silentia.dk

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

hstd

Mobil eller fast monteret

13

Mette Kjerholt, Post doc, Hæmatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus

FAGLIG ARTIKEL

Aktionsforskning

– en øjenåbner ift udvikling i og af klinisk praksis Introduktion og baggrund

”How may nurses be enabled to contribute to, develop and advance their practice when working in bureaucratic and hierarchical health care settings?” (Bellman, 2003).

Jeg er ansat som forsker og klinisk sygeplejespecialist på Hæmatologisk afdeling, Roskilde hospital og er forskningsleder af Hæmatologisk Enhed for Sygeplejeforskning. Da afdelingen blev etableret for knap 5 år siden, udarbejdede og udviklede vi i plejegruppen en aktørinvolverende ledelses-/lærings-/forsknings referenceramme som skulle supplere hinanden i daglig klinisk praksis ift at udvikle en innovativ patientcentreret kultur i afdelingen – og det virker, når vi spørger både patienter, pårørende og plejepersonale :-) (Kjerholt & Sørensen 2012, Kjerholt & Sørensen 2013, Kjerholt 2014). Som en sygeplejerske udtrykte det: ”Jeg er fan” Aktionsforskning som tankegang, tilgang og forskningsmetode indgår som et fundamentalt aspekt i vores afdeling, og jeg er derfor blevet bedt om at skrive om aktionsforskning til ”Forstyrrelsen” – ikke mindst da aktionsforskningens karakteristika og positive afledte konsekvenser også indgår på forskellig måde i den kommende Landskonference (jf. artiklens afsluttende kommentarer).

Sygeplejerske og ph.d Loretta Bellman undersøger, beskriver og dokumenterer i sin bog (Bellman 2003) hvordan sygeplejersker opnår forandringer og udvikling i klinisk praksis gennem brug af aktionsforskningens eksplorative, kreative, innovative og empowerede processer ”It explores how nurses identified patient specific problems, challenged the status quo and systematically implemented an evidence-based change process using critical action research” (Ibid: 2).

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig samt understøtte Bellmans fund – men hvad kendetegner aktionsforskning, og hvorfor virker aktionsforskning som forsknings-/udviklingsmetode i sygeplejerskers kliniske praksis?

Aktionsforskning: en beskrivelse Aktionsforskning (AF) som disciplin/tilgang har eksisteret i ca 100 år. AF er en videnskabelig forskningstilgang som tilstræber at skabe viden gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil mellem forskere og de

14

mennesker, som denne forandring inddrager. I AF understreges derfor sammenhængen mellem erkendelse og forandringsprocesser samt mellem teori- og praksisudvikling (Duus et al. 2012). Aktionsforskning har ligeledes vist sig at være den forskningstilgang, der bedst kan sikre holdbare implementeringer i sundhedsfaglig praksis (Mc.Niff & Whitehead 2002, Kjerholt & Sørensen 2014)).

AF er grundlæggende kendetegnet ved, at praktikere i samarbejde med forskere gennem forskning i egen praksis udvikler selv samme praksis (Reason & Bradbury 2001, Kjerholt 2011). I aktionsforskning forskes således sammen med og ikke på eller om andre mennesker. Centralt i aktionsforskning er refleksion og dialog i og over praksis med det mål at ændre uhensigtsmæssige procedurer og arbejdsgange. Aktionsforskning bygger på den grundlæggende antagelse, at muligheden for at forankre forandringer i praksis bedst udvikles gennem dialog og praksisfællesskaber mellem de involverede parter (Ibid). Forskningsprocessen er kendetegnet ved kontinuerlige cykliske processer af ”Look, think, act, evaluate” i forhold til den praksis, der er genstand for forskningsprocessen.

AF har et dobbelt formål: både at forandre og at skabe viden om verden. De to formål er gensidigt støttende forstået således at viden om verden skabes gennem forsøg på at forandre verden. AF projekter handler om at skabe forandringer som deltagerne selv ønsker.

I AF drejer det sig ikke om at forholde sig til forskning generelt, men søge kundskab om, hvordan det forholder sig specifikt i egen praksis – der er ikke to praksisser der er ens, hvilket medfører at de resultater der opnås i en praksis ikke lader sig overføre til en anden praksis – hvilket ikke gør den uvæsentlig men kan sige noget om egen praksis som kan relateres til andre(s) praksisser mhp forskelle og ligheder (Rönneman 2013, Hummelvoll et al. 2015) AF er et møde mellem forskellige kundskabsfelter – et videnskabeligt og et dagligdags – som i AF interagerer og evt ændrer/udvikler begge felter. Praktikeren kan øge sin professionelle viden/kundskab, og forskeren kan få ny og dybere kundskab om hvilke spørgsmål der er relevante for praktikerne fortsat at studere.

AF kan beskrives som en praksisorienteret kundskabsstrategi, hvor der sker gensidig kundskabsudvikling. Forskeren kan bidrage med videnskabelig kundskab = almene videnskabelige kundskaber, men praktikeren kan bidrage med specifik og unik kundskab ift det praksisfelt der er genstand for projektet. Individuel og kollektiv refleksion er således centrale metoder i AF (McNiff & Whitehead 2002).

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Aktionsforskningens skabelse af viden: Ontologi og epistemologi: Aktionsforskningens ontologi refererer til de forestillinger, man inden for denne forskningstilgang gør sig om virkelighedens karakter og omverdenens indretning. Ontologisk indgår en forestilling om at verden er ufærdig og dermed kan udvikles/forbedres af de mennesker der tager del i et givet socialt univers og som indgår i aktionsforskningens projekt. AF ser sig som en forandringsagent der medvirker til at udvikle måder at organisere sig på, skabe ny viden samt nye måder at anvende gammel viden på. I aktionsforskningens forståelse foregår udvikling først og fremmest gennem deltagernes læring og/eller erfaringsdannelse (Ibid). AF frisætter deltagerne til at tænke ”ud af boksen” – se med andre øjne ift deres arbejdsvilkår/-rammer.

AF kan dermed sikre både individuel, kollektiv og organisatorisk læring og sikre en lærende organisation. I AF udvikles og grundes praksis på en praksisbaseret evidens i stedet for en evidensbaseret praksis, hvor praksis skal implementere udefra kommende forskningsresultater i deres praksis.

Aktionsforskningens epistemologi refererer til de opfattelser, man inden for AF har gjort sig om, hvordan der gennem denne forskning kan skabes valid viden om verden.

Aktionsforskningens epistemologi er praksisorienteret med et stærkt fokus på eksperimenter som afgørende metode ift afprøvning af nye handlemuligheder ift at udvikle praksis. Man antager, at menneskets mulighed for at lære og erkende, er afhængig af deres muligheder for at handle.

Ny viden kan skabes gennem nye former for praksis, feks gennem eksperimenter. Gennem læreprocesser vil den lærende ændre adfærd og ændre sin forståelse af samspillet mellem egne handlinger og omverdenen = med andre ord kan både viden og kunnen udvikles gennem AF. Sammenfatning og perspektivering Aktionsforskning kan være en øjenåbner på mange forskellige måder og dermed en fantastisk god måde at få afdækket blinde pletter på, som kan være med til at udvikle praksis på. Desuden kan AF minimere implementeringsbarrierer og minimere det velkendte teori/praksis gap, foruden at det participatoriske design kan sikre en følelse af relevans, meningsfuldhed, ejerskab blandt deltagerne i forskningsprocesserne.

AF kan således både være udviklende og frigørende, - men også farlig, alt efter ”The eye of the beholder”. AF afdækker jo, qua dets fokus på relationelle aspekter, også andre aspekter (f,eks magtrelationer, samarbejdsrelationer) end blot det, der er genstand for undersøgelsen. Derfor kan der være modstand(ere) af aktionsforskning som metode og tilgang. Som en sygeplejerske på vores afdeling udtrykte det under et af vores evalueringsinterviews: ”Der er jo meget på spil når man indgår i aktionsforskningsprojekter”. Det er således ikke altid, at AF er den bedste eller rette forskningsmetode ift undersøgelse og udvikling af praksis (Kjerholt 2016).

Den kommende landskonference har indlæg ift aktionsforskning, participatorisk design, implementering, innovation, kulturopbygning, forskere i klinisk praksis, og denne artikel har på en eller anden måde berørt alle temaerne.

Jeg håber derfor, artiklen har vækket deltagernes nysgerrighed på aktionsforskning som design, metode, mindset, referenceramme for forskning og udvikling af klinisk (sygepleje)praksis :-)

Litteraturreferencer – Bellman L. “Nurse-led Change and Development in Clinical Practice”. Whurr Publishers, England; 2003 ■ Duus G. et al. ”Aktionsforskning – en grundbog”. Samfundslitteratur, 2012 ■ Hummelvoll K, Eriksson B, Cutcliffe J. “Local experience – central knowledge?. Methodological and practical implications for knowledge development in local mental health care settings” Universitetsforlaget Nordisk Sygeplejeforskning 2015; (5) ■ Kjerholt M. ”Sammenhæng i ældre kronisk syges patientforløb – idealer og realiteter”. Ph.d. afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet; 2011 ■ Kjerholt M, Sørensen OT. ”Forsker og leder udvikler praksis sammen”. Sygeplejersken 2013; (9) ■ Kjerholt M, Sørensen OT .”Når ledelse og forskning går hånd i hånd i udvikling af sygeplejepraksis”. Sygeplejersken 2013; (5) ■ Kjerholt M. “Afstand mellem idealer og realiteter” Sygeplejersken. 2014; (1) ■ Kjerholt M, Sørensen OT. “Implementerings-barrierer i klinisk praksis – Hvordan kan disse forstås og håndteres?”.

I ”Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis”, Den regionale Forskningsenhed, Region Sjælland; 2014 ■ Kjerholt M, Wagner L, Lindhardt T, Delmar C, Clemensen J. ”Participatory action research in clinical nursing practice – challenges and barriers” Universitetsforlaget Nordisk Sygeplejeforskning 2016; (6) (in press) ■ Mc.Niff J, Whitehead J. “Action research: Principles and Practice” (2.nd.Edition). Routledge/ Falmer, London and New York; 2002 ■ Reason P, Bradbury H. “Handbook of Action Research: Participative Inquiry & Practice”. SAGE Publications, London; 2001 ■ Rönnerman K. ”Hvad er aktionsforskning?” I ”Aktionsforskning i praksis – erfaringer og refleksioner”, Forlaget KLIM; 2013

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

15

Karin Piil, Ph.d., Odense Universitetshospital

FAGLIG ARTIKEL

Overvejer du at blive Ph.d.-studerende?

Brænder du for at finde nye løsninger og forbedringer igennem forskning og få mulighed for fordybelse indenfor et specifikt problemområde så er Ph.d.-studiet måske noget for dig.

Ph.d.-studiet er en 3 årig fuldtids forskeruddannelse (180 ECTS), der klæder dig på til selvstændigt at varetage forskning. Under studiet udfører du forskning under supervision. Du deltager i kurser og planlægger undervisning/ vejledning, som er relevant for dit projekt. Samtidig skal du samarbejde med og opholde dig hos en anden forskningsinstitution i Danmark og/eller i udlandet. Gode samarbejdsrelationer og et netværk der komplementerer dine kompetencer er vigtige. Grundig planlægning er derfor afgørende forud for indskrivning som Ph.d.-studerende.

Forberedelse af indskrivningen Hvis du ønsker at blive Ph.d-studerende er der en lang række forhold som du skal have styr på. Det er en proces, som nemt kan tage et år. Du kan få et overblik over indskrivningsproceduren ved at downloade ansøgningsskemaet fra det universitet, som du ønsker at blive indskrevet på og læse hvad der kræves af eksempelvis dokumentation. Læs også informationen om den pågældende Ph.d.-skole og kontakt dem hvis du har spørgsmål.

Indgå aftaler med en hovedvejleder og medvejledere Vær omhyggelig med at finde et godt vejlederteam, som har kompetencer til at understøtte dig og dit kommende projekt. Dvs. at teamet bør sammensættes så personerne kan supervisere dig og projektets metoder, kender til population/problematikken og har forskningserfaring. Tænk over at I bliver et team, som skal arbejde tæt sammen i 3-4 år. Måske vil det styrke dit projekt yderligere at inkludere en udenlandsk forsker som med-vejleder, men det afhænger af dit projekt.

Fra ide til projektbeskrivelse Din projekt-ide skal beskrives i en projektbeskrivelse. Se retningslinjer for påkrævet indhold. Det er en fordel hvis du kan introducere en ganske kort præsentation af dit projekt i abstract-form når du sammensætter dit vejlederteam.

Løn og samarbejdskontrakt med arbejdsplads Det er den indre motivation, der skal drive dig igennem

16

Ph.d.-studiet og du får en spændende uddannelse af høj kvalitet. Du har brug for et detaljeret budget og vis det gerne til nogen som har prøvet at lægge et forskningsbudget så du ikke overser en vigtig post. Du behøver dokumentation for at eks. din arbejdsplads vil betale studieafgiften og evt. stille en løngaranti. Måske du er heldig at få betalt hele eller dele af din uddannelse, men ellers må du i gang med at søge fondsmidler. Jeg sendte over 50 ansøgninger inden jeg havde midler til at dække forløbet, så man må have tålmodighed og starte i god tid. Dokumentation for, at du må udføre forskningen det pågældende sted skal også vedhæftes ansøgningen. Endelig er det nyttigt at have en samarbejdsaftale, dataaftale og evt. aftale om forfatterrækkefølge i de planlagte publikationer.

Tilhør til et forskningsprogram Der eksisterer forskellige forskningsprogrammer som tilbyder kurser, seminar og videnskabelige møder. Du skal med din projektbeskrivelse i hånden søge om optagelse på et program som er relevant for dit projekt.

Kursusprogram Via et kursuskatalog for Ph.d.-kurser skal du i din ansøgning vurdere hvilke kurser der er relevante for dig at deltage i.

Dette kan ændres under din uddannelse.

CV og registreringer Har du ikke et fyldest gørende CV kan du lige så godt få det på plads for det kommer du ofte til at få brug for. Opret gerne en ORCID ID så du med dette ID på en let og digital måde kan blive forbundet med dine professionelle aktiviteter – kan eks. bruges i forbindelse med at publicere.

På Researchgate.net kan du oprette en profil og følge andre forskere (og se publikationer) samt stille spørgsmål om forskning.

Tidsplan 21 Der er vist ingen tidsplaner, der holder den oprindelige plan under et Ph.d.-forløb – og alligevel skal du lave en for de 3 år, som så må justeres løbende. Uddannelsen skulle gerne klæde dig på til at udføre selvstændig forskning, og det er derfor en god ide at lære bredt om metoder og publicere forskelligartede artikler. Vær realistisk og ambitiøs på samme tid. Planlæg dit samarbejde/ophold ved anden forskningsinstitution Vær ikke tilbageholdende, når du tænker hvem du gerne vil samarbejde med. Hvem kan noget særligt som du gerne vil inddrage eller lære? Du vil

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

opdage at der åbner sig nogle døre for dig som Ph.d.-studerende (også internationale) som du måske ikke havde forventet. Livet som Ph.d.-studerende At være Ph.d-studerende er spændende, udfordrende og meget lærerigt samt givende. Man få supervision af høj kvalitet, interessante kurser og fordybelse i en problematisering, som du brænder for at søge svar på eller belyse. Det kræver mere end fuldtidsarbejde og der er altid en ”to-do” liste med alt fra små praktiske opgaver til nye udfordringer. Man må finde en måde at takle de tusindevis af opgaver - uden at du får stress eller det går ud over familien. For mig var det vigtigt, at være bevidst om de ting der lykkes for mig undervejs og at glæde mig over selv de små skridt i processen. Afslutningen kan være begyndelsen på noget nyt Når din Ph.d.-afhandling er indleveret og godkendt af en national og international bedømmelseskomite kan du præsentere din forskningsproces og resultater ved et offentligt forsvar.

Den dag er intet mindre end fantastisk for dig og teamet med afhandlingen i hånden har du det endelige bevis på, at det har været det hele værd og din forskningsresultater vil forhåbentlig blive implementeret i klinisk praksis eller på anden vis gavne patienter og pårørende. Samtidig har du måske fået øje på nye spændende problematikker, som du brænder for at belyse i et post-doc forløb.

• Specielt designet ergonomisk pude med indbyggede højttalere af høj kvalitet • Udviklet til at lindre stress, angst og uro, samt forbedre søvn og hvile hos patienter • Ideel til anvendelse på sygehuse, klinikker, plejecentre og institutioner - kræver ingen strømforsyning!

• MusiCure Puden leveres med specialsyet godkendt hygiejnebetræk og MP3 afspiller • Musikken i puden er Niels Eje’s evidensbaserede og forskningsdokumenterede MusiCure

KONTAKT: MusiCure-Gefion Records ApS Geelsskovvej 29, 2830 Virum Tlf: 4585 4948, Mobil: 2334 2933 contact@musicure.com

WEBSITES: www.musicurepillow.dk www.musicure.dk www.nielseje.dk

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

17

Køleskabet

- løst og fast

edsinied-meail og dit ansættelsessted m Hhuskjeatm opdatere fs32 https://dsr.dk/fs/

t vi er a K S HU ociale s! s e d å p - vi se r e i d e m

søges!

med-redaktør

Vi har brug for annoncører, for at kunne blive ved med at trykke et blad – kender du nogen?

Vil du være med-redaktør på Forstyrrelsen – vi søger med-redaktører, der ikke er en del af bestyrelsen. Er det dig?

Skriv til anni.noerregaard@rsyd.dk eller britt.borregaard@rsyd.dk

18

din idé

, som du vil have Har du et budskab e af Forstyrrelsen? av med i næste udg daktørerne Send din ide til re

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Boganmeldelser Af: Tina Nielsen, Klinisk udviklingssygeplejerske

Døden i et professionelt perspektiv Jacob Birkler. Nyt Nordisk Forlag, 2015 Denne bog kommer omkring langt de fleste dilemmaer, sundhedsprofessionelle kan komme i, i forbindelse med pleje og behandling af alvorligt syge, døende og døde.

Selvom bogen er tiltænkt sundhedsprofessionelle, der arbejder med døden tæt på, vil enhver, der interesserer sig for, eller på anden vis beskæftiger sig med døden, blive ført igennem en præsentation af de etiske dilemmaer, der er omkring døden. Både når vi står over for spørgsmålet om udsigtsløs behandling eller ej, spørgsmålet om aktiv dødshjælp og de etiske dilemmaer, der kan opstå, når patienten er død – omgangen med liget. Bogen har også et kapitel med diskussion af kliniske eksempler, hvor sundhedsprofessionelle kan stå i situationer med vanskelige valg.

Jakob Birkler giver nye perspektiver og sætter fokus på

pointer, som oftest overses i debatten som: ”vurdering af behandlingen kan finde sin rod i de rette karakteregenskaber hos sundhedspersonalet” og hvordan ordvalget omkring døden i sig selv tilføjer værdier til debatten.

Alt i alt en velskrevet bog som kommer godt omkring de etiske dilemmaer, man som sundhedsprofessionel og menneske kan stå i, når man står over for en patient, dog er der et aspekt, som kun meget kort er omtalt, nemlig hvad tabuiseringen af døden i dagens samfund har af betydning for de svære valg.

Af: Mette Damkjær Syse, Lektor, Klinisk sygeplejespecialist

Start med hvorfor Simon Sinek. Nyt Nordisk forlag i 2013, genudgivet i 2015 Start med hvorfor af Simon Sinek. Udgivet på Nyt Nordisk forlag i 2013 og genudgivet i 2015 Af Mette Damkjær Syse (OBS. billede af bogen) Bogen udkom første gang i 2009 i USA, Simon Sinek er oprindelig englæner, men bor nu i USA. Han har en baggrund i kulturel antropologi, og har erfaring med at være virksomhedsejer.

Bogen er skrevet til ledere af alle slags virksomheder, offentlige og private, der er ledere og dem der leder bruger han til at eksemplificere, at der er forskel på dem der er ledere og har øje for hvad der skal gøres og ledere der har en tro på det de gør, at de er helt tydelige på hvorfor de gør det.

Sineks budskab er, at for at kunne inspirere andre og få

dem til at tro på din ide, må du vide hvorfor du gør det. De fleste ledere manipulerer, siger han, de bedste inspirerer. De inspirerende ledere sælger et hvorfor. Martin Luther King bruges som eksempel, han solgte en drøm ikke en plan, de mennesker der kom og lyttede til ham, kom ikke for hans skyld men for deres egen, de delte hans drøm, om hvorledes USA skulle udvikle sig.

Den gyldne cirkel er en illustration af forskellen på at lede og at udøve ledelse, i midten af cirklen står hvorfor, og dette korrelerer med den måde vor hjerne er opbygget, med det limbiske system i midten, der er sæde for følelseslivet – vi inspireres og motiveres derfor af hvorfor og ikke af hvad og hvordan.

Den gode leder eller en formidler af en ide, kommunikerer

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

19

indefra og ud, starter med hvorfor, og tager først efter dette fat på hvad man gør og hvordan man gør det.

Sinek tager fat i nogen af de truede virksomheder, blandt andet transport virksomheder og aviser, og henviser til at de alt forlænge holder fast i hvad de gør, eksempelvis driver togdrift eller udgiver aviser – hvis disse virksomheder derimod holder fast i deres hvorfor kunne de i stedet definere sig som transportvirksomheder og som formidlere – og dermed åbne op for andre måder at nå målet og nye markeder.

Apple bruges som et gennemgående eksempel i bogen, og Apples hvorfor er evnen til at udfordre det eksisterende

til enhver tid, Ipod´en er et eksempel på, hvorledes produktet tager udgangspunkt i, hvorfor vi skal købe den – ”1000 sange i din lomme” er et bedre salgsargument, end de tekniske specifikationer der kan give svaret på hvad og hvordan. Derfor tiltrækker de en bruger gruppe der identificerer sig med dette hvorfor – og har en tro på produktet.

Bogen er let og hurtigt læst, den fortæller en genkendelig historie, ikke desto mindre kan den læses af alle både ledere og ikke ledere, og inspirere os til at reflektere over vores egne ”hvorfor” – og den kan anbefales.

Af: Julie Duval Pedersen, Udviklingssygeplejerske

Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning Laila Launsø, Leif Olsen og Olaf Rieper. Nyt Nordisk Forlag 2015. 6. udgave, 3. oplag.

Lad mig gøre det klart: savner du lidt let underholdning til en kommende ferie, så er dette IKKE bogen. I så fald kan mange andre romaner anbefales. Efterspørger du derimod viden om forskningsprocesser i et kvalitativt felt, så er du på rette spor. Bogen giver netop et indblik i forskningsprocesser indenfor det samfundsvidenskabelige felt. På bagsiden står der, at samfundsforskning er et kompliceret felt, hvor man må nærme sig andre mennesker på mangfoldige måder – og at dette gør lige præcis denne forskningsretning både spændende og udfordrende.

Bogen giver indledningsvist en oversigt over forskellige forskningsparadigmer. Herefter tages læseren i hånden og føres gennem faserne i den samfundsvidenskabelige forskning. Der gives mange eksempler i tydelige faktabokse og henvises til litteratur, hvor man som læser kan fordybe sig yderlige i for eksempel litteratursøgningens kunst eller en specifik metode til dataanalyse. Derforuden tilbydes en anseelige litteraturoversigt, der er meget brugbar.

20

Bogen afsluttes med 2 kapitler, der har fokus på formidling af forskning og tværfaglighed blandt forskere. Her gives både strategier for formidling og anledning til refleksion omkring, HVEM og HVAD forskning udføres for og til. I sidste kapitel beskrives hvordan forskning, der i dag ofte udføres i store forskningsprogrammer, hvor mange forskellige paradigmer og faggrupper er samlet om et enkelt felt kan udfordres af forskelligheder.

Bogen er let at gå til – hvis du er interesseret i emnet. Er du det, vil du kunne tilegne dig en viden om praktisk og teoretisk forskning indenfor samfundsvidenskab. Derudover vil du både blive underholdt og måske også ”forstyrret” i din allerede givne opfattelse af forskning.

Det er tydeligt, at den er skrevet af dedikerede forfattere med stor viden om emnet. Bogen er derved bestemt værd at læse, både for novicen og eksperten.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

konferencer kommende konferencer på internationalt plan Vil du reklamere for en konference i fremtiden? Skriv til redaktørerne.

Pain Management Alaskan Cruise 18. - 25. June 2016 Seattle, United States

Nordic Conference in Nursing Research 15. - 17. Juni 2016 Stockholm

9th Geneva Conference on Person Centered Medicine 10. - 13. april 2016 Geneva

Ambulatory Care Conference 12. - 13. maj Toronto, Canada

Royal College Nursing, Annual International Nursing Research Conference and Exhibition 2016

NETNEP 2016 3.-6. april 2016 Brisbane, Australien

6. - 8. spril 2016 Edinburgh, Scotland, UK

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

21

3 forskellige styrker flutiform® (fluticasonpropionat + formoterol) findes i 3 forskellige styrker i en spray-inhalator med tydelig dosistæller.

Dosistælleren er ...

GRØN - når der er mellem 120 og 50 doser tilbage.

GUL - når der er mellem 49 og 30 doser tilbage.

RØD - når der er mellem 29 og 0 doser tilbage.

Oversigt over væsentlige produktforskelle**

Sammenligningsskemaet er ikke udtømmende. Yderligere oplysninger kan søges i det fulde produtresumé.

Produktnavn

Seretide® inhalationsspray

flutiform® inhalationsspray

Indholdsstof

(Salmeterol/fluticasonpropionat)

(fluticasonpropionat/formoterol)

Indikation

Til behandling af astma, hvor behandling med et kombinationsprodukt (langtidsvirkende ß2-agonist og inhalationssteroid) er hensigtsmæssig: hos patienter, der ikke er velkontrollerede på inhalationssteroid og korttidsvirkende ß2-agonist ved behov, eller hos patienter, der allerede er velkontrollerede på både inhalationssteroid og langtidsvirkende ß2-agonist.

flutiform® er indiceret til regelmæssig behandling af astma, hvor anvendelse af et kombinationsprodukt (inhalationssteroid og langtidsvirkende ß2-agonist) er hensigtsmæssig hos: patienter, der ikke er velkontrollerede på inhalationssteroid og brug af korttidsvirkende ß2-agonist ved behov, eller patienter, der allerede er velkontrollerede på både inhalationssteroid og langtidsvirkende ß2-agonist.

Kontraindikation

Overfølsomhed over for indholdsstofferne

Overfølsomhed over for indholdsstofferne

Bivirkninger (meget alm./alm.)

Hovedpine, nasopharyngitis, candidiasis i mund og svælg, pneumoni, bronkitis, hypokaliæmi, hæshed/dysfoni, sinuitis, traumatisk fraktur, artralgi, myalgi

Dosering, pris (billigste AUP inkl. recepturgebyr) og pakninger pr.

15. februar 2016

Spray

Spray

–

50/5:

25/125: 2x2 536,65 kr. / 120 doser (anbefales fra 12 år)

125/5: 2x2 431,20 kr. / 120 doser (anbefales fra 12 år)

25/250: 2x2 758,95 kr. / 120 doser (anbefales fra 12 år)

250/10: 2x2 520,40 kr. / 120 doser (anbefales fra 18 år)

2x2 345,35 kr. / 120 doser (anbefales fra 12 år)

flutiform® (fluticasonpropionat / formoterolfumaratdihydrat) inhalationsspray Indikationer*: Til regelmæssig behandling af astma, hvor anvendelse af et kombinationsprodukt (inhalationssteroid og langtidsvirkende ß2-agonist) er hensigtsmæssig: hos patienter, der ikke er velkontrollerede på inhalationssteroid og brug af korttidsvirkende ß2-agonist ved behov eller hos patienter, der allerede er velkontrollerede på både inhalationssteroid og langtidsvirkende ß2-agonist.

Flutiform® 50/5 mikrogram og 125/5 mikrogram pr. dosis er indiceret til voksne og unge fra 12 år. Flutiform® 250/10 mikrogram pr. dosis er kun indiceret til voksne. Dosering*: Patienterne skal have Flutiform® i den styrke fluticasonpropionat, der passer til sværhedsgraden af deres astma. Voksne og unge fra 12 år: Flutiform® 50/5 mikrogram og 125/5 mikrogram, to inhalationer (pust) to gange dagligt. Kun til voksne >18 år: Hvis patientens astma fortsat er dårligt kontrolleret, kan den daglige dosis øges yderligere, dvs. til den højeste styrke, Flutiform® 250/10 mikrogram pr. dosis: to inhalationer (pust) to gange dagligt. Der bør titreres til den laveste dosis, som giver effektiv kontrol af symptomerne. Når patientens astma er tilstrækkeligt kontrolleret, kan der evt. skiftes til en lavere styrke, eller det kan overvejes om patienten skal trappes ned til inhalationssteroid alene. Børn under 12 år: Erfaring med Flutiform® til børn under 12 år savnes, og bør derfor ikke anvendes til denne aldersgruppe. Specielle patientgrupper*: Dosisjustering hos ældre er ikke nødvendig. Der foreligger ingen data for brug af Flutiform® til patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion, dosis bør derfor regelmæssigt kontrolleres. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for et eller flere af de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler*: Ikke til akut brug. Bør ikke initieres hos patienter med aktuel exacerbation, eller hos patienter med signifikante eller akutte forværringer. Pludselig og tiltagende forværring af astmasymptomer er potentielt livstruende, og patienten bør straks tilses af en læge. Behandling med Flutiform® bør ikke seponeres pludseligt hos astmatikere på grund af risiko for exacerbationer, undtagen ved paradoks bronkospasmer. Flutiform® bør gives med forsigtighed til patienter med hyperthyroidismus, fæokromocytom, diabetes mellitus eller ubehandlet hypokaliæmi eller patienter, der er disponeret for lave serumkaliumkoncentrationer, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, idiopatisk subvalvulær aortastenose, svær hypertension, aneurismer eller andre svære hjerte-kar-sygdomme såsom iskæmisk hjertesygdom, hjertearytmier eller svært hjertesvigt, forlænget QTc-interval, lungetuberkulose, latent tuberkulose eller svampe- eller virus-infektioner i luftvejene. Forsigtighed ved skift af behandling til Flutiform®, specielt for patienter med nedsat binyrefunktion på grund af tidligere brug af systemisk steroid. Systemisk virkning kan opstå efter inhalation af kortikosteroider, især ved høje doser givet i længere perioder, og børn og unge bør derfor tilses regelmæssigt. Dosen af inhalationssteroid bør reduceres til den laveste dosis, der giver effektiv astmakontrol. Samtidig behandling med ß2-agonister og lægemidler, der kan inducere hypokaliæmi eller forstærke en hypokaliæmisk virkning, kan forstærke en mulig hypokaliæmisk virkning af ß2-agonisten. Kontrol af blodsukker bør overvejes hos diabetikere. Der er en øget risiko for systemiske bivirkninger, når fluticasonpropionat kombineres med potente CYP3A4-hæmmere. Patienter bør instrueres i at tage Flutiform® regelmæssigt, også selvom de er symptomfrie. Interaktioner*: Samtidig langvarig behandling med CYP3A4-hæmmere bør undgås. Forsigtighed ved samtidig administration af en ß2-agonist og ikke-kaliumbesparende diuretika. Samtidig brug af andre ß-adrenergika kan have en potentielt additiv virkning. Beta-adrenerge receptoragonister (ß-blokkere) og formoterolfumarat kan ophæve hinandens virkning, når de administreres samtidigt. Flutiform® bør ikke gives sammen med L-dopa, L-thyroxin, oxytocin, alkohol, tricykliske antidepressiva eller monoaminooxidasehæmmere, lægemidler der forlænger QTc-intervallet samt halogeniserede kulbrinter. Graviditet og amning*: Der er utilstrækkelige data for anvendelse til gravide. Det er ukendt om fluticasonpropionat / formoterolfumaratdihydrat udskilles i modermælk. Fordelen af behandlingen skal afvejes mod eventuel risiko. Bivirkninger*: Ikke almindelige, sjældne og ikke kendte bivirkninger: Se fuldt produktresumé. Udlevering: B, generelt tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelse: Norpharma A/S, Frydenlundsvej 30, 2950 Vedbæk, tlf. 45 17 48 00, www.norpharma.dk. De med * mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresumé. Fuldt produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres hos Norpharma A/S eller findes på www.produktresumé.dk. ®: Flutiform er et registreret varemærke. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Sundhedsstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller Norpharma A/S (norpharma@norpharma.dk). Pakninger og priser: Se www.medicinpriser.dk for pakninger og dagsaktuelle priser.

DK/FL-15031

**Kilde: Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé for flutiform® (fluticasonpropionat + formoterol) inhalationsspray og Seretide® (Salmeterol/fluticasonpropionat) inhalationsspray

Norpharma A/S • Frydenlundsvej 30 • 2950 Vedbæk • tlf. 45 17 48 00 • fax 45 17 48 29 • www.norpharma.dk

22

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Har vi råd til at lade være?

Det betaler sig at skifte ...

2.862,60 kr.

sparet om året*

Kr. 758,95*

Kr. 520,40*

flutiform® 250+10

(fluticasonpropionat + formoterol)

Seretide® 25/250

(Salmeterol/fluticasonpropionat)

* Seretide® 25/250 (Salmeterol/fluticasonpropionat): Tilskudspris 758,95 kr. flutiform® 250+10 (fluticasonpropionat + formoterol): Tilskudspris 520,40 kr.

Forskel: 238,55 kr. Hver inhalator indeholder 120 doser beregnet til 30 dages forbrug. 238,55 x 12 = 2.862,60 kr. Beregnet ud fra billigste tilskudspris den 15. februar 2016. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

23

Stafetten –mød en kollega Anne Holm Nyland er cand.cur., udviklingssygeplejerske i Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital (OUH) og indehaver af KommuniCare.

Hvordan har din karrierevej bragt dig til dit nuværende job?

Min passion for innovation og udvikling var årsagen til, at jeg i 1998 søgte en af de første stillinger som udviklingssygeplejerske på OUH. Jeg havde en diplomuddannelse i pædagogik og uddannelsesplanlægning, men jeg vidste, at jeg skulle være cand.cur. Årene som udviklingssygeplejerske gav mig modet og lysten til at starte egen virksomhed.

Hvad består dit job af?

Jeg er ansat som udviklingssygeplejerske på OUH og indehaver af virksomheden KommuniCare samt KommuniCares Forlag. Som mange andre sygeplejersker er jeg semi-selvstændig.

Som udviklingssygeplejerske arbejder jeg på flere fronter.

En stor opgave er at koordinere udviklingstiltag og postgraduate undervisningsforløb. Vejledning i karriereforløb, valg af videregående uddannelse og opstilling af et målrettet CV er væsentlige opgaver. Jeg er medarrangør af afdelingens artikelskrivningsworkshop, varetager delegerede, organisatoriske opgaver og er med i forskellige styre- og arbejdsgrupper på OUH. Endelig er jeg administrator på Endokrinologisk Sygepleje Akademis Facebookside.

I KommuniCare bruger jeg de samme kompetencer og kvalifikationer. Jeg vejleder på artikel- og opgaveskrivning, laver sprogvask, hjælper med udformning af ansøgninger og CV. Herudover har jeg undervisningsopgaver og afvikler kurser.

Hvilke udfordringer har du stødt på i dit nuværende job, og hvilken har været den største?

Implementering af forskningsresultater, nye tiltag og afvikling af gammel viden, er en udfordring. Et eksempel er implementering af evidensbaseret praksis i praksis. I 2004 startede Afdeling M processen med et målrettet fokus på at arbejde i en evidensbaseret sygeplejepraksis - hvor det var muligt. Her 15 år efter har vi en udviklings- og forskningsorienteret kultur forankret i Endokrinologisk Sygepleje Akademi, men vi arbejder hele tiden på at blive bedre.

Hvilken faglig oplevelse vil du fremhæve, som den der har gjort mest indtryk på dig?

Jeg har gennem årene oplevet mange, givende relationer til patienter. En oplevelse står alligevel lidt skarpere, nemlig da jeg fik publiceret min første artikel i Sygeplejersken i 1992. Den artikel kom til at præge mit karriereforløb. Jeg fandt ud af, at jeg har en passion for innovative processer i sygeplejefaget. Jeg opdagede desuden, at jeg er et skrivende menneske. Formidling optager mig meget både som udviklingssygeplejerske og i min virksomhed. Det er formentlig også derfor, jeg primo 2015 blev inviteret til at være blogger på Sygeplejersken.dk. Min blog hedder meget apropos ”Udvikling på tværs”.

Hvordan ser du sygeplejen udvikle sig indenfor de nærmeste 10 år?

Sygeplejefaget er forsat i rivende udvikling, og vi vil se flere sygeplejersker med ph.d. grader i praksisnære stillinger.

Flere debatindlæg skrevet af sygeplejersker ser dagens lys, og sygeplejersker optræder i medierne, hvor de både taler om sygepleje og argumenterer for faget og professionen.

Endelig vil vi se flere ”on demand” forespørgsler i takt med, at teknologier udvikles. Dog må vi ikke miste de patienter, der har ekstra brug for omsorg, på teknologiens alter.

Stafetten gives videre til Lotte Evron