Forstyrrelsen 2/2016

SIDE 7

SIDE 12

SIDE 14

Faglig artikel

Klummen

Faglig artikel

Udviklingsarbejde med udfordringer

Nyt i Forstyrrelsen – Velkommen til klummen

Udvikling i det nære sundhedsvæsen...

SYGEPLEJEFAGLIGT TIDSKRIFT

02 2016

forstyrrelsen

tyrFagbladet ForstyrrelsenFagbladetforr Redaktionsgruppen Britt Borregaard, RN, MPQM, Udviklingssygeplejerske, Ph.d. studerende Hjerte-, Lunge og Karkirurgisk Afdeling T Odense Universitetshospital Britt.borregaard@rsyd.dk Anni Sørensen, RN, Cand. Cur Udviklingssygeplejerske Neurokirurgisk Afdeling U, Odense Universitetshospital Anni.Noerregaard@rsyd.dk Laila Twisttmann Bay, RN, Cand. Scient. San Udviklingssygeplejerske Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital laila.t.bay@rsyd.dk Birgitte Lerbæk, RN, Cand. Scient. San Ph.d. studerende Psykiatrien, Ålborg Universitetshospital birgitte.lerbaek@rn.dk Lotte Evron, RN, Ph.d.

Adjunkt Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Loev@phmetropol.dk

forstyrrelsen - SYGEPLEJEFAGLIGT TIDSKRIFT Fagbladet Forstyrrelsen udgives af overstående redaktørgruppe på vegne af Fagligt Selskab for Sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning.

Bladet udkommer 4 gange årligt – Marts, juni, oktober og december. Frist for indsendelse er 15. februar, 15. maj, 15. september og 15. oktober.

Manuskriptvejledning kan findes på selskabets hjemmeside: www.dsr.dk/fs32

Redaktionsgruppen forholder sig ret til at afvise artikler eller bede om revision.

Artikler skal rettes til bladets målgruppe: Sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Bladet finansieres gennem annoncerer, hvorfor der kontinuerligt er behov for medlemmer byder ind med forslag til annoncører.

Grafisk produktion: Kosmos Grafisk ApS · Oplag: 300 stk.

2

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

IndholdIndholdIndholdIndholdIndholdIn Indholdsfortegnelse Redaktionsgruppen ..........................................................................................................................................................................2 Indholdsfortegnelse .........................................................................................................................................................................3 Leder ..........................................................................................................................................................................................................4 Nyt fra bestyrelsen ........................................................................................................................................................................... 5 Landskonference 2016.....................................................................................................................................................................6 Faglig artikel, Udviklingsarbejde med udfordringer......................................................................................................7 Stafetten ................................................................................................................................................................................................10 Opslagstavlen.....................................................................................................................................................................................11 Klummen...............................................................................................................................................................................................12 Faglig artikel, Udvikling i det nære........................................................................................................................................14 Kommende konferencer..............................................................................................................................................................17 Legatmodtager..................................................................................................................................................................................18 Boganmeldelser................................................................................................................................................................................20 Debatoplæg.........................................................................................................................................................................................22 Skal du have udvidet dit fagbibliotek..................................................................................................................................23 Kontaktinformationer på bestyrelsen..................................................................................................................................24

Goloo er en dansk producent af 3 typer praktiske engangsbækkener • • • •

Forbedret hygiejne Forebygger tryksår Ingen brug af bækkenkoger Spar tid og penge

Strevelinsvej 28, 4 . 7000 Fredericia Tlf. 7594 3000 . info@goloo.com

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

3

LEDER

Tak fordi I tog så godt imod den første udgivelse af ”Forstyrrelsen” i papirformat

Tak fordi I tog så godt imod den første udgivelse af ”Forstyrrelsen” i papirformat.

Redaktørgruppen er nu vokset fra to til fem og har del­ tagelse af sygeplejersker i forskellige stillinger fra København, Odense og Ålborg. Gruppen har til opgave at samle og redigere bladet, indholdet derimod ser vi som en fælles opgave sammen med selskabets medlemmer. Derfor beder vi om, at du vil bruge lidt af din tid på at dele dine erfaringer og din viden fra dit arbejdsliv med resten af bladets læsere. Kun på den måde kan vi sammen skabe et inspirerende, informativt og forstyrrende blad. Manuskriptvejledningen findes på selskabets hjemmeside https://dsr. dk/fs/fs32 . Forstyrrelsen udkommer næste gang den 15. oktober 2016, og deadline i forhold til indlæg er 15. september 2016. Årets sidste udgivelse er 15. december 2016, og her er deadline for indlæg 15. november 2016.

4

Redaktørgruppen har drøftet, om hvert blad skulle have et gennemgående tema. Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning, er et selskab, der ikke er knyttet op på et bestemt fagområde, men derimod går på tværs af de enkelte specialer. Derfor er vi nået frem til, at bladet gerne må afspejle denne alsidighed.

Redaktørgruppen modtager rigtig mange bøger fra forskellige forlag, som ønsker bøger anmeldt. Du har derfor mulighed for at vælge en bog og anmelde den til inspiration for bladets læsere. Står dit næste bogønske ikke på listen i bladet, vil der også være mulighed for, at redaktørgruppen kan skaffe den. Der er således god mulighed for at tage spændende læsning med i feriekufferten.

Redaktørgruppen ønske alle forstyrrelsens læsere en rigtig, rigtig god sommer.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

Formand Annesofie L. Jensen

Nyt fra bestyrelsen

”

Mennesket er tidsoptimist

sådan skriver Fredrik Bachman i bogen ”En mand der hed Ove”, som jeg lige har haft fornøjelsen af at læse. Jeg tror, at han har ret. Jeg er i hvert fald en af dem. Jeg tror, at man er nødt til at være det, når man arbejder i sundhedsvæsnet eller sidder i en bestyrelse. Vi tror, at vi har tid nok. Tid til at ordne hjemmesiden, tid til at planlægge landskonferencen, tid til at skrive indlæg og tid til at inddrage medlemmerne.

Samtidig sætter vi nye projekter i søen, og lige pludselig er det snart sommer igen.

I bestyrelsen har vi lige holdt vores sidste møde inden sommerferien. Det betyder ikke, at vi holder fri. Charlotte og Tina er i gang med at planlægge næste års landskonference sammen med en ny planlægningsgruppe fra Region Hovedstaden. Med dette års landskonference i hukommelsen har de lidt at leve op til. Det var ”Den bedste Landskon-

”

ference nogen sinde”. Sådan var der en, der skrev i evalueringen. Og det var en fantastisk konference, fordi der i den grad blev sat fokus på, hvorfor vi skal forske i og udvikle sygeplejen. Hvordan kan man gøre det og fra hvilke perspektiver? Hvorfor kan vi ikke gøre det alene, men er nødt til at inddrage ikke bare patienterne, men vores kollegaer og ikke mindst vores ledere?

Ved årets landskonference fik selskabet nyt logo. Udvalgt efter konkurrence blandt konferencens deltagere. Vi håber derfor, I alle vil tage godt imod det.

Emnet for den næste landskonference ligger ikke fast endnu. Men en ting er sikkert: det er igen en mulighed for at fordybe sig i stedet for at skynde sig videre. Det har vi brug for i vores hverdag tid til fordybelse – tid til at fokusere

Udvikling af elektroniske artikler indenfor

Welfare Tech?

- så starter man hos os!

Elcanic A/S er et elektronikfrima med fokus på innovative løsninger indenfor velfærdsteknologi.

– vi glæder os til at kunne hjælpe dig videre i dit projekt.

ELCANIC A/S · Gørtlervej 3 · 5750 Ringe · Tlf: 62 62 26 61 · info@elcanic.dk

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

5

LANDSKONFERENCE 2016

Hokus pokus

Konferencens oplæg:

Udvikling og forskning i fokus

JBI modellen som procesredskab til at tilvejebringe den bedst mulige evidens Lisbeth Uhrenfeldt Ph.d., cand.cur., BA idehistorie. Lektor, Institut for Medicin ogSundhedsteknologi, Aalborg Universitet

Årets Landskonference ”Hokus pokus – udvikling og forskning i fokus” blev afholdt d. 6. og 7. april på hotel og konferencested det Hvide Hus i Ålborg.

Konference bød på en blanding af faglige indlæg og mulighed for netværksdannelse, og som vanligt var der festmiddag med mulighed for at udveksle erfaringer i en social kontekst.

Planlægningsgruppen fra Ålborg havde i år valgt, at emnet for landskonferencen skulle være forskellige forsknings- og udviklingsmetoder fra spørgeskemaer, over mixed methods til video som metoder og implementering af nye projekter. Ydermere blev alle indlæg fra konferencen sat ind i en proces-model fra Joanna Briggs Institute, JBI. Målgruppen for det faglige selskab er bred, og det ses også tydeligt på deltagernes evalueringer fra konferencen. Der er således stor forskel på, hvad der anses som relevant, spændende og aktuelt alt efter om man er henholdsvis specialeansvarlig, ph.d. studerende eller leder.

Video – en yderst potent forskningsmetode med etiske faldgruber Lene Bastrup Jørgensen Ph.d., MScN. Leder af Forskningsenheden Kvalitet – Innovation – Udvikling Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet SilkeborgHospitalsenhed Midt Når ”1+1 giver 3”: Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Ph.d., MNg,. Post doc. i Klinisk Sygepleje, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital Spørgeskema som metode til indsamling af viden Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d., cand.cur. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital ER EN FORSKER EN FORSKER? Muligheder og udfordringer når forskere i sygepleje ansættes i klinisk praksis.

Bibi Hølge-Hazelton Ph.d., cand.cur. Forskningslektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Forskning og Innovation, Københavns Universitet Innovation som brobygger mellem forskning og praksis?

Annemette Digmann Ph.d., cand.mag. Innovationschef i Region Midtjylland Aktionsforskning - samarbejde om vidensudvikling i praksisfeltet Susanne Winther Sygeplejerske, ph.d. studerende, Aalborg Universitetshospital At vende brugerinddragelse på hovedet!

Malene Terp Ph.D. studerende, cand. cur. Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien Implementering af nationale kliniske retningslinjer for knæartrose i klinisk praksis Søren Thorgaard Skou ph.d., cand.scient. Pos.doc ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital, og post.doc ved Forskningsenhed for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Biomekanik, Syddansk Universitet På opdagelse ud i fremtiden - og tilbage igen Peter Vistisen ph.d., kandidat i informationsteknologi. Strategisk Design og Digitale Medier, Aalborg Universitet Hvordan implementeres ny viden – det var jo ikke mig der fandt på det?

Jakob Høj Jørgensen ph.d., M.Sc. Econ. Delendorff Advisory

Besøg ved konferencens udstillere

Årets planlægningsgruppe: Astrid Lauberg, Karin Kaasby, Karin dam Eikhof Lisbeth Halager, Hanne Agnholt, Anette Højer Mikkelsen, Ingerlise Rønfeldt, Lis Kjær Larsen, Birgitte Boll, Lone Jørgensen Samt, fra bestyrelsen: Kirsten Vinther, Fie Lunde Jensen

6

Præsentation af poster

Besøg ved konferencens udstillere

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

FAGLIG ARTIKEL Afdelingssygeplejerske Sanne Holm og Tryksårssygeplejerske Aase Fremmelevholm, Universitetscenter for Sårheling, Odense Universitetshospital (OUH).

Kontakt: sanne.holm@rsyd.dk

Udviklingsarbejde med udfordringer På Universitetscenter for Sårheling, OUH (sårcentret) arbejder vi med udvikling af sygeplejen på flere planer. Et af vores hovedområder er at afprøve nye sårplejeprodukter for at sikre os, at patienterne får det bedst mulige behandlingstilbud.

Sårbehandling er et nedprioriteret område, der ikke er meget ”prestige i”(1), og det er derfor befolket af få ildsjæle, både blandt læger og sygeplejersker. Sårbehandlingsområdet er desuden et område, hvor evidensniveauet er meget lavt, og på mange områder ikke eksisterende. Det meste af sårbehandlingen består af erfaringsbaserede beslutninger - og en god portion held.

I 2011 gennemførte Finn Gottrup og Jan Apelqvist et studie af evidensen for teknikker og devices brugt ved behandlingen af den diabetiske fod. Resultat viste, at der ikke fandtes evidens for, at en type behandling var bedre end en anden (2). Der findes altså ikke evidens for, at nogen adækvat behandlingsform på diabetiske fodsår, og det samme formodes at gøre sig gældende for mange andre former for sår(1). En mulig årsag kan være, at baggrunden for udviklingen af sår er individuel. Derudover ses comorbiditet som en væsentlig faktor, herunder diabetes, men også rygning, immobilisering, medicinindtag, ændrede fysisk aktiviteter, ændret fysiologi og problemer i det venøse og/eller det arterielle kredsløb kan være medvirkende årsag. Kombinationen af ovenstående sammen med bl.a. alder, geografi, køn medvirker til et komplekst billede (1).

Men hvordan bærer man sig så ad med at kvalificere behandlingen af sår på patienter indenfor en bestemt kategori?

Først og fremmest handler det om tværfaglighed i samarbejdet omkring patienten. Det er generel ”commes il faut” at al udredning og behandling foregår i multidisciplinære teams, men valg af bandage og anden behandling kan i mange tilfælde være helt op til den enkelte sundhedsprofessionelle Men nogle produkter er så spændende eller revolutionerende, at vi gerne vil lave en egentlig afprøvning på det. Og her opstår så vores primære udfordring: Regler, retningslinjer og samarbejde på tværs af sektorerne.

I sårcentret har vi nedsat en gruppe sygeplejersker og læger med særlig interesse indenfor dette område. I gruppen sidder også sygeplejersker fra samarbejdende afdelinger.

Når sårgruppen har besluttet, at der et sårbehandlingsprodukt, de gerne vil afprøve, skal det besluttes på hvilke typer af sår, det skal prøves på. Der udarbejdes et skema til projektbeskrivelse (3), hvoraf det fremgår, hvad der afprøves, hvem der er ejer af projektet, baggrund for afprøvningen, samt formålet for afprøvningen. Et eksempel på dette kunne være om et produkt kan reducere arealet af sår, øge granulationsvævet, fjerne dårlig lugt, er smertefri samt fjerner pseudomonas. Vi kalder dette et projektman-

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

7

DKWC0031508

Be ist

FOREByGGELSE Har du råd til ikke at forebygge? ✔ Den eneste bandage med dokumenteret effekt fra resultater af randomiserede, kontrollerede afprøvninger1,2 ✔ Reducerer signifikant forekomsten af tryksår3,4,5,* ✔ Væsentlig lavere omkostninger4,6,11,12,* ✔ Bekæmper 4 vigtige årsager, som er medvirkende til at udvikle tryksår7,8,9,10,*

FORSKyDNING

TRyK

MIKRO-KLIMA

FRIKTION

Læs mere på www.molnlycke.dk/tryksaar Referencer: 1. Kalowes P. et al. Use of a soft silicone, self-adherent, bordered foam dressing to reduce pressure ulcer formation in high risk patients: a randomized clinical trial. Poster presentation at Symposium on Advanced Wound Care Fall, Baltimore, Maryland, United States of America. 2012. 2. Santamaria N. et al. A randomised controlled trial of the effectiveness of soft silicone multi-layered foam dressings in the prevention of sacral and heel pressure ulcers in trauma and critically ill patients: the border trial. International Wound Journal 2013; doi: 10.1111/iwj.12101. 3. Brindle C.T. and Wegelin J.A. Prophylactic dressing application to reduce pressure ulcer formation in cardiac surgery patients. Journal of Wound Ostomy & Continence Nursing. 2012; 39(2):133-142. 4. Cherry C. and Midyette P. The Pressure Ulcer Prevention Care Bundle: a collaborative approach to preventing hospital-acquired pressure ulcers. Poster presentation at Magnet Research Day, Alabama, United States of America. 2010. 5. Chaiken N. Reduction of sacral pressure ulcers in the intensive care unit using a silicone border foam dressing. Journal of Wound Ostomy & Continence Nursing 2012;39(2):143-145. 6. Padula W. et al. Improving the Quality of Pressure Ulcer Care With Prevention, A Cost-Effectiveness Analysis. Medical Care. 2011; 49(4). 7. Call, E. Pederson, J., Bill, B.Craig Oberg PhD, Martin Ferguson- Pell PhD, Wounds -2013, 25(4):94-103. 8. Call, E. Pederson, J., Bill, B. In vitro comparison of the prophylactic properties of two leading commercially available wound dressings. Poster presentation at Symposium on Advanced Wound Care Fall, Baltimore, Maryland, United States of America. 2012. 9. Call, E. Black J., Clark M. ,Alves P., Brindle T., Dealey C. Santa Maria, N International Panel Studies Creation of Guidance on Dressing Use in Prevention of Pressure Ulcers poster presentation SAWC spring 2012. 10. Call, E., et al Microclimate Impact of Prophylactic dressings using In Vitro Body analog method. Wounds -2013, 25(4):94-103. 11. Santamaria, N et al A randomised controlled trial of the effectiveness of soft silicone multi-layered foam dressings in the prevention of sacral and heel pressure ulcers in trauma and critically ill patients: the border trial . Oral presentation EWMA Copenhagen May 2013. 12. Kalowes, P., et al, A. Use of a soft silicone, self-adherent, bordered foam dressing to reduce pressure ulcer formation in high risk patients: a randomized clinical trial. Oral presentation EWMA Copenhagen May 2013. *In addition to current prevention protocols.

Mölnlycke Health Care navn og logo, Mepilex Border Sacrum og Safetac er registrerede varemærker, som tilhører Mölnlycke Health Care AB. Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød. Telefon + 45 48 168 268, e-mail: info.dk@molnlycke.com

8

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

dat. Af mandatet fremgår antallet af patienter, det skal afprøves på, samt hvilke sårtype og en vigtig del: hvem gør hvad? Hvem har ansvar for udarbejdelse af evalueringsskema, hvem inkluderer patienter til afprøvningen og hvem ansøger datatilsynet om tilladelse til at registrere data og gemme dem til evaluering?

Det skal desuden fremgå, hvorvidt patienten har givet mundlig og skriftligt samtykke til aktindsigt i journalen, og det skal naturligvis fremgå tydeligt, hvad det er for et produkt, vi afprøver, hvilken effekt vi forventer ved såret, hvad vi vil bruge afprøvningen til, samt hvem, der opbevarer disse oplysninger.

Det administrative arbejde kan virke stort og især når afprøvningen måske kun omhandler 5 -10 patienter. Men erfaringen fra praksis er, at det kan være rigtig godt at have drøftet og overvejet, hvem der gør hvad og ikke mindst: hvem, som må anvende resultaterne. Mange firmaer vil gerne kunne bruge et godt resultat i markedsføring af dette nye produkt, og ikke mindst derfor insisterer vi på at følge reglerne – både ift. etik og patientsikkerhed. En anden stor udfordring er de praktiske aspekter i forhold til selve afprøvningen. Hvis den skal foregår i et ambulatorium, hvem står så for bandageskiftet mellem hvert besøg? Får vi et godt nok resultat, hvis det ikke er den samme person som skifter hver gang, og vil det være praktisk muligt hvis afprøvningen strækker sig over flere uger. Disse overvejelser har vi også brug for at drøfte inden opstart af projektet samtidig med, at vi skal anvende et fælles sårvurderingsredskab.

På OUH samarbejder vi med primær sektor på hele Fyn og i Sønderjylland. Udfordringerne i forhold til tæt samarbejde omkring afprøvninger er mange, men for at imødegå disse og for at styrke samarbejdet med primær sektor helt generelt (i et fremtids- og patientperspektiv) har vi iværksat kvartalsvise ”erfa-møder” mellem Sårcentret og sårsygeplejerskerne på Fyn. Møderne ligger udenfor almindelig arbejdstid og er sponsorerede af sårfabrikanterne, der samtidig får mulighed for at komme med et kort oplæg om de nyeste produkter. Det er dog vigtigt for os at påpege, at vi i

gruppen sætter dagsordenen, og at det primære formål er erfaringsudveksling og relationsdannelse. Det styrker den relationelle koordinering og dermed også behandlingen af vores fælles patient. Emnerne byder begge sektorer ind med. Vidensdeling er tydelig – selvom den ikke umiddelbart kan måles – og som en positiv sidegevinst er vores samarbejde forbedret betydeligt, idet vi nu har et bedre kendskab til hinanden på tværs af sektorer. Gruppen har ligeledes skabt beslutningsgrundlag for et fælles sårvurderingsredskab, så vi herved kan optimere og ensrette vurderingen bedst muligt – til gavn for patienten.

Udviklingsarbejdet indenfor sårbehandling er et område, hvor der er et stort potentiale for fremtiden. Vores erfaringer er, at forarbejdet skal gøres grundigt for at skabe det bedste resultat, og derudover kan vi opfordre til netværksog vidensdeling. Det er langt lettere at udvikle, når vi samarbejder – også på tværs af sektorerne.

Litteratur: 1 Gottrup, F og Karlsmark, T: Sår – baggrund, diagnose og behandling, Gyldendal 2008 2 Gottrup F, Apelqvist J.: Present and new techniques and devices in the treatment of DFU: a critical review of evidence. I: Diabetes Metab Res Rev. 2012; 28 Suppl 1:64-71 3 Dahlerup, H. og Sørensen, T H: Projektledelse i sundhedsvæsenet, Gads forlag 2010.

4 Hyldig, Nana et alt.: Incisional Negative Pressure Wound Therapy: Systematic Review and Meta-analysis. I: British Journal of Surgery, 2016. Peer-reviewed 5 Rasmussen BS et alt.: A Randomized Controlled Trial Comparing Telemedical and Standard Outpatient Monitoring of Diabetic Foot Ulcers. I: Diabetes Care. 2015 Sep;38(9):1723-1729

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

9

Stafetten –mød en kollega Lotte Evron er adjunkt, ph.d., cand. mag. i pædagogik og sygeplejerske og ansat på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol, København.

Hvordan har din karrierevej bragt dig til dit nuværende job?

Min karriere er ikke gået den lige vej. I 1992 blev jeg som helt nyuddannet sygeplejerske straks tilbudt en stilling som underviser på en sygeplejeskole. Selv om jeg allerede dengang elskede at undervise, takkede jeg nej til stillingen.

Jeg ville ud og møde patienter og nød (nyder stadig) at arbejde som sygeplejerske i klinikken. Jeg startede på en børneafdeling og blev efter et år klinisk vejleder. Senere blev jeg hjemmesygeplejerske og har på en eller anden måde altid været med i forskellige udviklingsprojekter. I 2003 blev jeg cand.mag. i pædagogik og fik derefter job som udviklingskonsulent på Frederiksberg Hospital. Jeg har overvejende valgt jobs med hjertet og i dag står jeg med en ph.d.-grad. Jeg tror, at det er en kombination af nysgerrighed, tilfældighed og erfaring med udviklings- og undervisningsopgaver, der har bragt mig til min nuværende stilling.

Hvad består dit job af?

Jeg underviser sygeplejestuderende på grunduddannelsen og tværprofessionelt personale på efter-videre-uddannelser. Her arbejder jeg særligt med integration af forskning og undervisning samt praksis og teori. Derudover leder jeg et forskningsprojekt om samlivet med prostatakræft og senfølger, holder foredrag om faldforebyggelse og bruger tid på at netværke med samarbejdspartnere. Til september skal jeg bl.a. holde en workshop om faldforebyggelse på en international tværprofessionel konference.

Hvilken faglig oplevelse vil du fremhæve, som den der har gjort mest indtryk på dig?

I starten af februar holdt jeg et oplæg på et internationalt og tværprofessionelt symposium om faldforebyggelse. Under festmiddagen diskuterede vi faglige problemstillinger og fortalte om vores egen forskning. Det førte til, at en sygeplejeforsker (professor Karen Norman) og jeg blev inviteret til at holde en workshop om vores kvalitative resultater på en af de mest anerkendte faldforebyggelseskonferencer i verden. Konferencen har været holdt årligt i 17 år og har indtil nu taget afsæt i den biomedicinske tradition, hvor kvalitativ forskning stort set har været fraværende. Det at blive inviteret til at præsentere kvalitativ forskning på netop den konference viser, at kvaliteterne ved kvalitativ forskning er ved at blive anerkendt i faldforebyggelsesfeltet.

Hvordan ser du sygeplejen udvikle sig indenfor de nærmeste 10 år?

Sygeplejen vil markere sig mere og mere i den offentlige debat. Der vil komme mere fokus på kommunikation og motivation som en del af sygeplejerskers faglighed. Vi vil få flere mænd i faget og grundlønnen vil stige. I takt med at der bliver flere og flere sygeplejersker, der forsker, vil der også komme flere special-uddannelser og måske sygeplejersker med egen praksis. Mit håb er, at det vil blive lettere at kombinere den akademiske og praksisorienterede vej i sygeplejen.

Stafetten gives videre til Inger Margrete Dyrholm Siemsen

Hvilke udfordringer har du stødt på i dit nuværende job, og hvilken har været den største?

På den ene side er det fantastisk at få mulighed for at undervise og forske i det, som jeg brænder for. Der er en relativ stor grad af frihed i jobbet. På den anden side er der også nogle udfordringer i at skulle undervise efter en fastlagt ramme et år ud i fremtiden, og samtidig skulle lede forskningsprojekter og være fleksibel over for ændringer i forløbene.

10

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Opslagstavle - løst og fast

:

book Find os på face

kab Det faglige sels er, der for sygeplejersk vikling d u d e m r e jd e arb og forskning

online kurser

podcasts

Spændende podcasts relateret til forskningsmetoder: Centre for Critical Qualitative Health Research ved University of Toronto http ://w ww. ccqh r.ut oron to.c a/sp eaker-series/speaker-podcasts

Interesseret i gratis (og enkelte betalings) online kurser fra universiteter rundt om i verden? https://www.coursera.org/

ICN

Barcelona 27. maj-1- juni 2017 http://www.icnbarcelona2017.com/en/

webseminar

Webinar indenfor kvalitative metoder http://www.iiqm.ualberta.ca/en/WebinarSeries/

ig med d u d r e ig ft æ k s e B L? PROs eller HRQo arch, ISOQOL uality of Life Rese l Societ Tjek Internationa

ce

Landskonferen

2017

afholdes i Region 22.-23.3 2017

Hovedstaden

y of Q

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

11

Klummen

Velkommen til Klummen!

Klummen er ny i Forstyrrelsen og beskriver mit ph.d. forløb fra ende til anden. I indlæggene vil jeg dykke ned i de forskellige udfordringer og sejre, som et projektforløb som dette løber ind i.

Klummens fokus på netop mit ph.d. forløb betyder, at de, som selv er i gang med eller som har færdiggjort deres forskeruddannelse, vil have andre erfaringer end dem, som præsenteres her. Derfor er det vigtigt for mig at skrive, at formålet med klummen er at dele erfaringer, glæder og bekymringer forbundet med det at gennemføre sådan et forløb. Hensigten er derfor også være at give andre sygeplejerskekolleger, som ikke er i gang endnu, men som måske går med drømmen om at komme det – et lille indblik i hvordan livet som ph.d. studerende er.

Så velkommen til Klummen! Jeg ser frem til at dele glæder og udfordringer med jer de næste tre år.

Præsentation af projektet: Barrierer for somatisk behandling blandt personer med skizofreni For at sætte scenen for det, der ligger til grund for indholdet i de næste indlæg, er det første jeg vil dele med jer en kort beskrivelse af ph.d. projektet.

Det handler om mennesker med skizofreni, om deres perspektiver på sygdom og om deres faktiske sundheds- og sygdomsadfærd, sådan helt overordnet beskrevet i hvert fald. Det placerer sig derfor i den del af sygeplejen, som

12

jeg kender bedst og holder allermest af, nemlig psykiatrien.

Projektet tager teoretisk udgangspunkt i en interaktionistisk referenceramme. Inden for dette teoretiske perspektiv ser man adfærd som betinget af den mening, som den enkelte tilskriver bestemte objekter eller begivenheder – og meningsdannelse sker gennem de interaktioner, som man indgår i. Det kan måske lyde lidt langhåret, men det handler om, at de mennesker, som vi omgås i vores hverdag er med til at forme vores adfærd.

Studiet er designet som et casestudie og vil med etnografiske metoder søge dybdegående indsigt i sundheds- og sygdomsadfærd hos mennesker med skizofreni. Selvforstyrrelser er karakteristiske ved skizofreni og er centrale i studiet. De karakteriseres ved en ændret oplevelse af ’selvet’, som her anses som en del af vores bevidsthed, der giver os oplevelsen af at være et subjekt og som gør, at vi forstår det levede liv gennem et førstepersonsperspektiv.

Selvforstyrrelser kan medføre en ændret oplevelse af en persons ’væren-i-verden’, en manglende oplevelse af selvidentitet og manglende evne til at fortolke og forstå ellers selvfølgelige og alment gældende betydninger i hverdagslivet. I projektet her undersøges, hvordan de spiller en rolle i forhold til sundheds- og sygdomsadfærden. Ud fra den viden som projektet genererer, er det desuden hensigten at opnå indsigt i potentielle barrierer for at mennesker med skizofreni opsøger, modtager og følger behandling.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

I en overordnet kontekst er ph.d. projektet en subprotokol til projektet Åreforkalkning som årsag til sygelighed og dødelighed hos patienter med skizofreni. Epidemiologi og status med henblik på forebyggelsestiltag og behandling. Dette projekt er et formaliseret samarbejde mellem Psykiatrien og Kardiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. For nuværende med 16 subprotokoller under udarbejdelse.

Vejledergruppen for mit projekt består af Jørgen Aagaard, Professor MSO, Overlæge dr.med. AAU, Adj. Professor, AU (hovedvejleder); Niels Buus, Professor, ph.d., Faculty of Nursing and Midwifery University of Sydney/St. Vincent’s Private Hospital, Sydney (projektvejleder) og derudover Julie Nordgaard Frederiksen Overlæge, ph.d., Kompetencecenter for Debuterende Psykose, Psykiatrien i Region Sjælland og Rikke Jørgensen, Post. doc., ph.d., Enhed for Psykiatrisk Forskning, Aalborg Universitetshospital (begge medvejledere).

Ph.d. studiet er udviklet over de sidste to år og startede med nogle emnemæssige, teoretiske og metodiske udstikninger fra Niels Buus, som er projektvejleder. Studiet endte lidt pludseligt og uventet som et forslag til et muligt ph.d. projekt ved psykiatrien i Region Nordjylland.

Arbejdet med at videreudvikle studiet er foregået under vejledning. Det har et stykke af vejen været noget, som foregik i et parallelt spor med andet arbejde, men jeg har også været privilegeret at få mulighed for at arbejde intensivt med protokolskrivningsarbejdet i 3 måneder, hvor ikke meget andet skulle forstyrre processen. Projektbeskrivelsen er i løbet af denne periode landet et sted, hvor vi har kunne skaffe de første økonomiske midler og den officielle indskrivning netop er blevet en realitet – helt fantastisk!!

Det her med at skaffe de økonomiske midler er et kapitel for sig. Det ved alle, der har forsøgt at få midler til studier af større eller mindre skala. Derfor var det også en kæmpe stor sejr at få beskeden om, at en større bevilling var i hus.

Nu er projektet en realitet og fra at have været en proces præget af mange teoretiske og metodiske overvejelser, står det nu overfor at skulle møde den virkelige verden!

Velkommen til Aalborg! - og vejen hertil Ph.d. studiet er for mig personligt en drøm, der går i opfyldelse! Det skal der ikke være nogen tvivl om. Jagten på drømmen har senest betydet, at jeg har rykket mine ellers 33-årige rødder i den syddanske region op og er flyttet til Aalborg, hvor jeg er startet forfra, både hvad angår professionelle og private aspekter i livet.

Når alt er nyt og man, som mig, forsøger at gøre et godt indtryk, sker det alligevel (ikke sjældent), at man jokker i spinaten på den ene eller den anden måde. Jeg har deraf bl.a. lært (af meget forargede nordjyder), at det, som findes ’nordenfjords’ IKKE er den nordlige del af Aalborg, men derimod den helt og aldeles selvstændige by Nørresundby, også kendt som Solsiden, ’hvor man får meget mere for pengene’. Rygtet siger, at hvis man kappede broerne over Limfjorden, ville den nordligste del af Jylland simpelthen drive væk – og at det bl.a. var derfor, der var så stor ballade

omkring påsejlingen af en jernbanebro for et par år siden.

Men jeg kan ærligt sige, at jeg er meget glad for Aalborg, hvor jeg er blevet taget rigtig godt imod. Det er en by, der har utroligt meget at byde på og en by, der er spændende at lære at kende.

For at vende tilbage til drømmen, som nu skal udleves, så har vejen hertil været udfordrende og lærerig på mange måder. Det har været et forløb, hvor det indimellem har været nødvendigt at vælge den mere usikre vej… at satse, holde vejret og håbe på, at beslutningen ville bringe noget godt med sig.

I 2014 var den perfekte karriereplan undervejs og efter afslutningen på cand. scient. san uddannelsen ved SDU, trådte jeg direkte ind i en stilling som forskningssygeplejerske, faktisk også her i psykiatrien i det Nordjyske. Karriereplanen indeholdt bl.a. en mulighed for involvering i 3-4 projekter, hvor jeg kunne prøve kræfter med den virkelige forskningsverden i forskellige miljøer med et stærkt vejledende back-up team i ryggen. Projekterne var forankret i psykiatrien, og jeg red i en periode på en optursbølge af den anden verden. Men planer er en ting, en anden er realiseringen af planerne. Den korte historie er, at den ideelle plan ikke helt holdt stik, bl.a. fordi midlerne til at gennemføre hele eller dele af studierne ikke kom i hus som håbet. Det betød, at der pludselig skulle lægges nye og andre planer.

De sidste to år har jeg skiftet arbejde flere gange og i perioder udelukkende arbejdet med honorarbaserede arbejdsopgaver. Alt sammen arbejde med tilknytning til projekter i sundhedsvæsenet eller med rødder i uddannelsesverdenen.

Trods de erfaringer jeg har med mig fra praksis, og fra de øvrige ting jeg har prøvet, inden jeg kom hertil, kan jeg ærligt sige, at det at skulle til at udleve ph.d.-drømmen ind i mellem er en overvældende oplevelse. Det tror jeg, at menneskerne omkring mig kan nikke genkendende til, at jeg synes. Men det er en positiv overvældende følelse. Lidt som den følelse man har, når man sidder i toppen af en vild og voldsom vandrutchebane, lige inden man lader sig rive med… af frygt, spænding og glæde!

Jeg tror, at den væsentligste pointe i indlægget her er, at drømme er værd at satse på og kæmpe for! Næsten præcis for 10 år siden blev jeg uddannet Social- og sundhedsassistent fra skolen i Middelfart. Der er sket så uendelig meget siden, og jeg glæder mig over, at jeg også i dag står et sted, hvor jeg har følelsen af, at der kommer til at ske så uendeligt meget mere de næste år.

Jeg glæder mig til at dele det med jer!

Venlig hilsen Birgitte Lerbæk Ph.d. studerende Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien Klinisk Institut, Aalborg Universitet birgitte.lerbaek@rn.dk

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

13

Trine Stougaard Madsen, lektor, cand. cur., sygeplejerske, Professionshøjskolen Metropol

FAGLIG ARTIKEL

Udvikling i det nære sundhedsvæsen med APN som omdrejningspunkt ”Vi har i den seneste tid arbejdet ihærdigt på at overbevise Sundhedsministeriet og andre relevante aktører om, at sygeplejersker med avancerede kliniske kompetencer – de såkaldte APN-sygeplejersker – er en del af løsningen på udfordringerne i sundhedsvæsenet” (Christensen, 2016).

Ovenstående citat fra Grethe Christensens åbningstale på DSR’s kongres d. 9. Maj 2016 indikerer, at Dansk Sygeplejeråd peger på højtuddannede sygeplejersker med avancerede kliniske kompetencer som en løsningsmodel for nogle af de udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står overfor. Formålet med denne artikel er at give et indblik i APN-modellen samt pege på hvilke uddannelsesmuligheder, der kunne være for sådan en model i Danmark.

I den sundhedspolitiske debat er der et stort fokus på det nære sundhedsvæsen. Særligt flyttes flere og flere sundhedsopgaver fra den regionale til den kommunale sektor.

Flere borgere og patienter med kroniske og komplekse sygdom- og livsforløb vil i stigende omfang præge de behandlingsmæssige og sygeplejefaglige ydelser i den kommunale sektor. Der har længe været en kontroversiel debat om et øget behov for et kompetenceløft inden for hjemmesygeplejen og plejecentre. Et ambitiøst kompetenceløft er den avancerede kliniske sygeplejerske, den såkaldte APN-sygeplejerske (Advanced Practice Nurse). APN-sygeplejersker er et internationalt fænomen, og lande som USA, Canada og England har formaliseret en sådan uddannelse på master/kandidatniveau. Dansk Sygeplejeråd arbejder målrettet sundhedspolitisk på at få en tilsvarende uddannelse i Danmark, og på den netop afsluttede DSR kongres blev der talt meget om APN som løsningen på mange af de udfordringer, som det nære sundhedsvæsen står overfor.

14

I den indledende tale påpegede Grete Christensen netop dette og fremhævede de internationale resultater, så som at ”APN sygeplejersker medvirker til højere kvalitet og patientkvalitet, samtidig med at der er samfundsmæssig økonomisk gevinst. Behovet er der. Sundhedsdirektørerne i kommunerne bakker op. Så det er på tide, at vi handler” (Christensen 2016).

Grete Christensen roste KL´s udspil ”Sammen om sundhed”, hvor en af anbefalingerne er en specialuddannelse til sygeplejerskerne i kommunerne.

Sundhedsministeren Sophie Løhde tilkendegav i sin tale til kongressen, at hun er åben over for at se på en videre- eller specialuddannelse for sygeplejersker i kommunerne, men hun nævnte ikke APN-modellen.

Grethe Christensens og Sophie Løhdes taler frembragte ideer om to spændende udviklingstiltag i kommunerne, der ikke nødvendigvis er modsatrettede. Den ene er et generel sygeplejefagligt kompetenceløft i form af en specialuddannelse. Den anden er en mere avanceret sygeplejefaglig profil bygget på den internationale APN-model - en uddannelse med akademisk overbygning og udvidet lovmæssig funktionsramme målrettet sundhedsindsatser for kronisk syge.

Det sætter en del tanker i gang om forskellige scenarier for, hvordan sådanne uddannelser kan forme sig og hvilke uddannelsesudbydere, der er relevante. Men også tanker om hvilke muligheder der er for et mere systematisk fundament for sygepleje (og tværprofessionelt personale) i et udviklingsperspektiv. En specialuddannelse vil kunne give det ønskede generelle kompetenceløft i kommunalt regi.

Her vil det være oplagt, at professionshøjskolerne udbyder denne uddannelse, da en sådan uddannelse vil være professions- og praksisrettet i tråd med andre specialuddannelser. I følge talerne på kongressen forestiller man sig, at kompetenceløftet skal ske inden for områder som palliation, demens, psykiatri og sårbehandling (DSR 2016). Mens

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

APN beskrives som en uddannelse på master/kandidatniveau, der vil kunne blive udbudt af universiteterne - måske i samarbejde med professionshøjskolerne for at sikre en vis praksisforankring. Ideen er, at den avancerede kliniske sygeplejerske vil kunne diagnosticere, ordinere undersøgelser og sætte sygepleje og behandling i gang.

APN-profilen adskiller sig derfor fra den specialuddannede sygeplejerske og basissygeplejerskerne ved at have en udvidet autonomi i form af et særskilt juridisk ansvar og er selvstændig i sit professionelle virke. Men i særdeleshed ved at besidde en bred vifte af kvalifikationer såvel som omfattende kliniske og teoretiske kompetencer.

Umiddelbart kan denne todeling af uddannelsesniveauet i kommunalt regi synes at give rigtig god mening og løfte den sygeplejefaglige kvalitet. Et perspektiv med specialuddannede hvor fremtidssigtet er en specialisering af hele den kommunale sygepleje. Et andet perspektiv er den klinisk avancerede udgave, hvor sygeplejersken tænkes særligt at skulle målrette sin indsats (behandling og pleje) mod kronisk syge mennesker og kunne indgå i hele rehabiliteringsfeltet. I det lys bliver den særlige sundhedspolitiske udfordring det udvidede juridiske ansvar,og den kan blive svær at komme i hus med.

I debatten om kompetenceløft tales der om usmidige patientforløb med genindlæggelser som konsekvens samt om mange forskellige barrierer i det tværsektorelle samarbejde. Debatten afspejler kompleksiteten i at skabe sammenhæng mellem sektorerne. Eksemplerne på uheldige konsekvenser af flytning af patienter mellem sektorer er desværre mange. Selv inden for de topprioriterede sundhedspolitiske indsatsområder så som kræft- og hjertesygdomme, hvor der er en mere tydelig organisering og koordineringsindsats af det tværsektorelle samarbejde, ses der eksempler på det samme billede.

En sikring af et mere sammenhængende sundhedsvæsen, der både arbejder forebyggende og skaber effektive forløb i den konkrete situation på tværs af sektorer, indebærer en grundig opdatering og fornyelse at den juridiske ramme - rammedelegationen. Som rammedelegationen er nu, spænder den ben for det faglige råderum for hjemmesygeplejersken, hvilket gør det vanskeligt for hende/ham både at handle forebyggende og konkret i situationen.

Etablering af akut funktioner/akut team i kommunalt regi rundt om i landet afspejler rammende denne problematik om opdelingen af det forebyggende og akutte område. Derfor er en udvidelse af den juridiske handleramme i

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

15

høj grad et anliggende i en kommende specialuddannelse såvel som i den avancerede kliniske sygeplejerskes professionelle virke. Det betyder, at etablering af nye kompetenceløft og nye uddannelser ikke alene løser de problemstillinger sundhedsvæsenet står i.

Referencer DSR, Politiske Nyheder (u.d. 2016). APN-sygeplejersker. Lokaliseret 1. juni 2016 på https://dsr.dk/politik-og-nyheder/det-mener-dsr/apn-sygeplejersker

Set i et uddannelsespolitisk perspektiv er det realistiske scenarie desværre nok afgrænset til en specialuddannelse.

En ny APN-universitetsuddannelse kan få en vanskelig start og blive økonomisk tung for den studerende. Samtidig er hele uddannelsessektoren hårdt ramt af en større reformering med effektiviseringer og besparelser samt en stigende grad af højere brugerbetaling som løsningsmodel. I det lys kan det derfor være en ide at se på allerede eksisterende universitetsuddannelser fx inden for rehabilitering, som kan skabe/forme en profil for en kommende APN-uddannelse. En anden mulighed i en dansk kontekst er at etablere en særlig uddannelseslinje rettet mod APN-modellen og dennes praksissigte på en allerede eksisterende uddannelser som cand.cur., master i klinisk sygepleje eller andre sundhedsfaglige kandidatuddannelser.

Christensen G (2016). Det talte ord gælder. Grethe Christensens tale til Dansk Sygeplejeråds kongres, d. 9. Maj 2016. Lokaliseret 9. Maj 2016 på DSR Kongres’ app.

Problemer med opgaven eller artiklen?

- Er din vejledningstid brugt?

- Har du brug for hjælp til udarbejdelse af dit målrettede CV? Her er din løsning.

KommuniCare hjælper dig med vejledning, redigering og sprogvask, så dit produkt bliver perfekt. Sammen når vi DIT mål.

Kontakt KommuniCare v/Anne Holm Nyland på: info.kommunicare@gmail.com, Facebook og Instagram Se mere om KommuniCare på kommunicare-consult.dk.

Fokus fremmer forandring

16

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

konferencer

kommende konferencer på internationalt plan Vil du reklamere for en konference i fremtiden? Skriv til redaktørerne.

22nd Annual Qualitativ Health Research Conference, 17. - 19. oktober 2016 Kelowna, British Columbia, Canada

NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND National konference om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet - resultater og visioner 25. oktober 2016 Kolding

7. -8. november 2016 Middelfart DASYS Dokumentationskonference 29. - 30. september 2016 København

25 ÅRS JUBILÆUMSFEST ’16 KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE 1. -2. september 2016 1.september Århus eller 2. september Embdrup

ICCHNR SYMPOSIUM 2016 15. -16. september 2016 Canterbury, Kent, UK

OMSORG FOR DEN NYE FAMILIES TRIVSEL OG UDVIKLING 15. november 2016 Århus

The 8th International Conference on Interprofessional Practice and Education 8. - 9. september 2016 Oxford

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

17

Af Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, cand.cur., Endokrinologisk Afdeling M, OUH

LEGATMODTAGER

Opstilling ved egen poste

Notes on the 2nd Nursing Conference in Nursing Research d. 15.-17. juni, i Stockholm Den 2. nordiske konference om sygeplejeforskning blev afviklet med samme succes, som den første konference i Odense for to år siden. Konferencens undertitel ”Methods and Network for the future” indikerer, at konferencens fokus er den mangfoldighed af metoder, forskere anvender.

Flere interessante Keynote Speakere var inviteret til at diskutere metoder. Professor Margarete Sandelowski, University of North Carolina at Chapel Hill, diskuterede bl.a. den opdeling, der forsat er mellem brug af kvalitative og kvantitative metoder. Sandelowski taler mere om mixed methods og reseach synthesis. Hun problematiserer også brug af læsningsredskaber til forskningslitteratur. Budskabet er, at vi bliver for fastlåste og mister informationer. Tjeklister må aldrig bruges slavisk. Tjeklister skal differentieres og målrettes det enkelte studies indhold og design. Det er vigtigere at stille spørgsmålet om, hvad der er det vigtige indhold i

18

studiet fremfor at udfylde standardiserede tjeklister.

Associate professor Louise Locock, Health Experiences Research Group, Oxford University, diskuterede metoder til patientinvolvering. Hun pointerede, at det, endnu, er forskeren, der beslutter ”when, where and how”. Først herefter tales der om patient involvering eller PPI (Patient and Public Involvement). Hvis vi virkelig vil patientinvolvering, skal patienterne være medbestemmende ift. hvornår, hvor og hvordan. Lidt sat på spidsen stillede Locock spørgsmålet: Ønsker forskerne patientinvolvering mhp. at finde nuancer og nye perspektiver, eller søger de nogle patienter, de kan tæmme?

Locock illustrerede det med følgende patientcitater: ”Involverede patienter skal opleve sig som en repræsentant og ikke som værende repræsentativ” og videre: ”Hvorfor forventer forskerne, at patienter kommer på besøg i deres

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

kontekst og spiller efter deres regler, fremfor at forskerne kommer i vores hjem og indordner sig efter vores regler?”

Locock skelner mellem personinvolvering og patientinvolvering.

Personligt var jeg meget imponeret over de 68 postere, der var antaget til præsentation på konferencen. Niveauet var højt, og mange studier og metoder blev præsenteret.

Design og layout var en mangfoldighed af farver, billeder og figurer. Nogle gjorde sig bedre end andre, men her var rig mulighed for at blive inspireret til udarbejdelse af den næste poster.

Selv var jeg optaget af to postere om implementering af evidensbaseret sygepleje.

Den første poster er ’Knowledge transfer of evidence based on metasynthesis: using the Joanna Briggs model of evidence-based healthcare”.

Forfatterne er Lisbeth Uhrenfeldt, Ålborg Universitet og Hrønn Thorn, Horsens region Hospital. Posteren illustrerer en model for knowledge transfer lige fra ide, projektbeskrivelse, til fund, videndeling og implementering af viden. Implementering af ny viden og brug af evidensbaserede resultater i klinisk praksis er det svageste, eller måske det sværeste, led. Denne problematik genkender jeg.

Jeg har arbejdet med implementering af evidensbaseret sygeplejepraksis siden 2004.

Studiets fund er fremkommet på baggrund af et systematisk litteratur review Postervandring på konferencen og i samarbejde med Joanna Briggs Institute. Nærmere oplysninger om arbejdet fås hos Lisbeth Uhrenfeldt lisuhr@hst.aau.dk Den anden poster, jeg var optaget af, hedder ”What does it mean to be a facilitator in Evidence based Practice process in Swedish hospital ward?” Forfatteren er professor Kaisa Bjuresäter, Karlstad Universitet. Posteren handler om implementering og evaluering af Collaborative Model of Best Practice (CMBP). Posteren viser bl.a. en model for samarbejdet mellem universitet, sygeplejeskole og sygeplejeledere. Funktionen som facilitator beskrives som en meget omfattende, omskiftelig og dynamisk proces, der

kræver meget af den, der er facilitator. Man skal vide noget om projektledelse, og man bruger både professionelle og personlige kompetencer. Jeg havde mulighed for at drøfte posterens indhold med Kaisa, hvor hun uddybede dele af indholdet. At arbejde i en evidensbaseret sygeplejepraksis er en fortløbende proces, fordi der hele tiden kommer ny viden. Gammel viden skal afvikles, og ny læring ift. ny viden og nye rutiner skal indlejres i afdelingens kultur. Det i sig selv er ikke ny viden, men en påmindelse om, at implementeringsprocessen er svær. Det nye for mig er det meget formaliserede samarbejde med uddannelsesinstitutionen, hvor undervisere også påtog sig rollen som facilitator.

Studiets fund er fremkommet ved fem fokusgruppeinterview med sygeplejersker og undervisere, som havde prøvet rollen som facilitator for implementering af evidensbaseret sygeplejepraksis. Nærmere oplysninger om arbejdet fås hos: kaisa.bjuresater@kau.se Det var en spændende konference, og jeg vil opfordre selskabets medlemmer til at deltage, når konferencen om to år afvikles, for tredje gang, i Oslo. Der er rig mulighed for at lytte til og diskutere metoder med alle oplægsholdere.

Netværksdannelse, både i formelle og uformelle fora, er oplagt. Der er gode muligheder for at møde tidligere, nuværende og kommende samarbejdsog sparringspartnere.

Tak til Fagligt Selskab for sygeplejersker der arbejde med udvikling og forskning for økonomisk støtte til deltagelse i konferencen.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

19

Boganmeldelser Af: Annesofie L. Jensen, Klinisk sygeplejespecialist, ph.d.

Endokrinologi – i klinisk praksis.

Pia Eiken og Ole Snorgaard. Forlaget Munksgaard 2016, 1. udgave.

Denne bog er længe ventet, da den afløser Endokrinologi af Klaus Johansen, der efterhånden havde 15 år på bagen. Den nye bog er stadig, som de skriver på bagsiden af bogen ”en bog, der giver læseren en basal og lettilgængelig indføring i specialet”. Det er netop det endokrinologiske speciale og den lægelige behandling som er omdrejningspunktet.

Det betyder, at bogen giver et snævert indblik i de forskellige sygdomme. Det er for eksempel ikke et multidimensionalt billede af behandlingen, men den farmakologisk behandling, der er omdrejningspunktet.

Dette er en skam, da det giver et fordrejet billede af, hvilket behov for behandling og pleje patienter med endokrinologiske sygdomme har.

Her kunne det fx have været relevant at give mere plads til den non-farmakologiske behandling af patienter med osteoporose, som beskrives på en halv side eller diætbehandlingen for patienter med overvægt. I lighed med dette kunne også nævnes de kropslige forandringer og psykiske udfordringer som mange endokrinologiske patienter oplever at skulle håndtere og for manges vedkommende leve med resten af livet.

Det gælder fx patienter med thyreoidea associeret oftalmopati (TAO),

akromegali, polycystisk ovarie syndrom (PCOS) og osteoporose.

Derfor bliver man nysgerrig, når man ser, at der i kapitlet ”Diabetes Mellitus”, er et afsnit om diabetes mellitus og sociale forhold. Man finder dog hurtigt ud af, at dette er et snævert blik på sociale forhold, der udelukkende drejer sig om bevillig af tilskud til apparater og hjælpemidler.

På trods af et ønske om at se det endokrinologiske speciale i et bredere perspektiv bl.a. til gavn for patienterne, er dette en velskrevet og relevant bog for alle, der arbejder med og særligt lige er begyndt at arbejde med patienter med endokrinologiske sygdomme. Samtidig er der kommet et helt nyt afsnit om ”Svær overvægt”, og sygdommene PCOS og Hirsutisme har fået deres egne selvstændige kapitler, hvilket afspejler en udvikling, der er sket de sidste 15 år. Det er bestem en bog med en god opbygning, der leder læseren sikkert igennem det endokrionologiske speciale.

Af: Mette Kjerholt, Forskningsleder, Ph.D., Hæmatologisk afdeling, Roskilde Universitetshospital.

Comprehensive research – a methodological and epistemological introduction to qualitative research.

Hervè Dumez: CBS Press, København 2016.

Denne bog omhandler mange forskellige aspekter af kvalitativ forskning og har særligt fokus på metodologiske og epistemologiske udfordringer.

Lad mig slå fast med det samme: Dette er ikke en let læselig bog om kvalitativ forskning, ej heller er det en opslagsbog, som giver konkrete anvisninger på, hvordan kvalitativ forskning gennemføres. Det er en bog med et komplekst og til tider knudret sprog, som på knap 200 sider udfolder, reflekterer over samt diskuterer kvalitativ forsknings metodologi og metoder. Bogen vandt prisen: ”The Best Research book of the Year Award” i Frankrig – men det ændrer ikke på min vurdering af bogen som værende svær at læse!

Når det så er sagt, så byder bogen på mange både relevante og spændende perspektiver på og aspekter ved kvalitativ forskning: især har bogen stærkt fokus på behandling og analyse af data, herunder risikoen for at den kvalitative forskers forforståelser/forudindtagethed styrer det, som data siger noget om, og dermed styrer både resultater og konklusioner. Forfatteren kalder det ”the risk of circularity”, og forfatteren har forskellige gode bud på, hvordan denne risiko kan imødegås.

Et andet centralt punkt fra bogen er introduktionen og diskussionen af det deskriptive aspekt i kvalitativ forskning: ”description should be at the

20

heart of methodological thinking concerning qualitative or comprehensive research” (side 95), men en kvalitativ beskrivelse er ikke en objektiv gengivelse af et givent fænomen, tema eller praksis. Beskrivelsen kan antage mange forskellige former, alt efter hvad formålet med beskrivelsen er, og forfatteren giver mange bud på, hvad beskrivelse kan være og afslutter kapitlet med følgende tekst: ”Fortunately, there is no recipe for description” (side 117) – netop dette citat er meget kendetegnende for hele bogens indhold.

Forfatteren slutter af med følgende sætning:”It is then time for you to take the oars, now that you have learned to row” (side 192). Men jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om man kan bedrive kvalitativ forskning, ”bare” fordi man har læst bogen. Men klogere er jeg dog blevet på den kvalitative forsknings mange veje og vildveje.

PS: I forhold til læsevenligheden i bogen: Man kan med fordel starte med at læse opsummeringerne efter hvert kapitel og på den måde få en fornemmelse af kapitlernes indhold, inden man giver sig i kast med selve kapitlerne.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 1 / 2016 · 1. ÅRGANG

Af Kirsten Vinther, Udviklingssygeplejerske.

Diagnoser. Perspektiver, kritik og diskussion Svend Brinkman og Anders Petersen. Forlaget Klim. 2015.

I denne bog belyses diagnosekulturen sociologisk, psykologisk, psykiatrisk, medicinsk og antropologisk. Forfatternes kapitler udgør en række diskussioner, kritikker og perspektiver på psykiatriske diagnoser. Diagnosekultur defineres som: Netværket af krydsende anvendelser af, holdninger til og diskurser om diagnoser. Et begreb, der, som andre kulturelle processer, er præget af modsætninger og mangetydighed.

I bogen behandles spørgsmål som: Stilles der for mange diagnoser eller for få? Er den moderne diagnostik videnskabeligt velbegrundet? Hvornår er en persons psykologiske og sociale udfordringer en virkelig psykisk lidelse og ikke blot en social konstruktion? Og hvem skal definere, hvad der tæller som en psykisk forstyrrelse?

Der diskuteres dilemmaer som: I takt med at diagnoser er blevet centrale i forhold til offentlig ressource fordeling bevæger socialrådgivere sig ind på lægens område. Socialrådgiverens klient skal passes ind i en diagnostisk kategori, hvis ydelser skal tildeles. Dette reducerer lægernes magt og monopol i forhold til diagnoser og medfører risiko for, at lægen bliver presset til at tilpasse en diagnose.

Den enkelte gøres i stigende grad ansvarlig for eget liv (egen sundhed, læring, lykke osv.). Hvis man ikke magter at lære eller at arbejde i overensstemmelse med disse herskende krav, står en diagnostisk tænkning klar til at sætte utilstrækkeligheden på begreb med mulig umyndiggørelse til følge.

Bogen er skrevet til fagpersoner såvel som helt almindelige læsere, der ønsker indsigt i emnet. Det lykkes forfatterne at komme vidt omkring i de psykiatriske diagnoser og diagnosekulturen og samtidig dybt ned i centrale aspekter heraf. Afslutningsvis anbefales en fremtidig interesse for effekten af overhovedet at få sig selv eller sin lidelse kategoriseret med en diagnose, samt et større fokus på selve sygdomsbegrebet i debatten.

Herværende læser sidder tilbage med overvejelsen om, hvorvidt denne bogs indledende og afsluttende kapitler begået af hovedforfatterne alene kunne have fremstillet og perspektiveret emnet fyldestgørende, eller om alle mellemliggende kapitel-bidrag retfærdiggør bogens omfang på 391 sider.

Af: Lotte Evron, adjunkt, Ph.d., cand. mag., sygeplejerske.

Overvågning i sundhedsvæsenet.

Jacob Birkler. Munksgaard, 2016.

Overvågning som tvang i behandling og pleje.

Med en gennemgribende historisk afdækning af mødet mellem fagfolk og syge mennesker viser Birkler, hvordan behandling og pleje har bevæget sig fra et fokus på at våge i nærhed til distancerede overvågning af syge og døende mennesker. Ud fra et teoretisk afsæt i Foucaults tanker om vidensregimer og magt kobler Birkler overvågning til forebyggelse og den kvantitative forskningstradition, mens det at våge kobles til sundhedsfremme og den kvalitative forskningstradition.

Et argument er, at de gennemgribende overvågningsmekanismer med statslig monitorering af borgere fra undfangelse til død ikke efterlader plads til det nære møde mellem fagfolk og syge mennesker i det moderne sundhedsvæsen. Et andet argument er, at disse overvågningsmekanismer er så styrende og ugennemsigtige, at overvågningen ofte sker uden borgernes samtykke. Ligesom de vanskeliggør det for fagfolk at inddrage borgerne i beslutningstagen og medvirker til at menneskelighed bliver fraværende i det moderne sundhedsvæsen.

Ifølge Birkler har menneskelighed og det nære møde mellem fagfolk og syge/døende mennesker betydning for kvaliteten af den behandling og pleje vi tilbyder i sundhedsvæsenet. Derfor er det ifølge ham i dag påkrævende at arbejde systematisk med etiske spørgsmål i sundhedsvæsenet. Denne bog tilbyder sundhedsprofessionelle og studerende in-

spiration til at arbejde med konkrete etiske spørgsmål relateret til egen praksis.

Bogen er bygget op i to dele. Første del består af et indledende kapitel om skellet mellem at våge og overvåge samt et historisk vue. Anden del består af fire kapitler med uafhængige nedslag af medicinske overvågningsmekanismer fra livets start til afslutning.

Nedslagene omhandler overvågning af børn, borgere med psykisk sygdom, borgere med demens og døende mennesker. Sproget er enkelt og teorien behandles noget overfladisk, men det er netop det, der sammen med de mange reflekterende spørgsmål undervejs som gør bogen let at anvende i undervisningssammenhæng både på grunduddannelse og i journal clubs.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

21

Debatoplæg Patienten skal inddrages i sundhedsforskningen – eller?

At have patienten i centrum er omdrejningspunktet i sundhedsvæsenet, og aldrig har ordet ”patientinddragelse” været mere hot!1 Der er derfor pres på, at patienten også inddrages i forskning. Forskning er til for patienten, og ikke for forskerne1, men er forskerne virkelig klar til at inddrage patienten i alle processer: Fra idé-generering til implementering?

Allerede i 2011 beskrev Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning et notat om brugerinddragelse i sundhedsforskning, og her ses, hvordan danskernes er mere end villige til at deltage i forskning, fx i spørgeskemaundersøgelser eller som forsøgspersoner.2 Inddragelse i forskningsråd, idé-generering og review af protokoller er dog fortsat områder, hvor processen ses noget mere haltende. Og hvorfor det?

Et argument for inddragelse er, at når forskningen belyser patientens direkte behov, vil der kunne produceres resultater, der kan anvendes direkte i praksis.2 I England har inddragelsen fungeret i mange år ud fra argumentet; “‘Involvement’ in research is when research is carried out ‘with’ or ‘by’ members of the public rather than ‘to’, ‘about’ or ‘for’ them”.3 Organisationen INVOLVE har udarbejdet retningslinjer og guides til, hvordan inddragelsen kan udføres, men det kan overvejes, om inddragelse af patienter i forskningen er målet i sig selv, eller om inddragelsen har skabt merværdi for forskningen.2 Og er det ikke det, der bør være målet med inddragelsen? Eller skal det være for inddragelsens skyld?

22

Ved Region Syddanmarks Åbne Forskerdag i 2015 var der ingen tvivl om, at inddragelse af patienter i hele forskningsprocessen er mangelfuld, og det bør der laves om på. Keynote speaker Tracey Williamson sagde således: ”Vi forsker FOR folk, så hvem er vi til at beslutte, hvad der er relevant?”.1 Der ses for nuværende flere forskningstraditioner, hvor patienter inddrages med henblik på at udvikle det rette design for forskningen, men der er stadig lang vej til, at patienterne deltager i forskningsråd og ved bevillingsmøder for at være med til at beslutte, hvilke forskningsprojekter, der skal have penge. Og ønsker vi, at de er med til det?

Hvilke projekter ville i så fald få, eller ikke få, penge?

Redaktørgruppen bag Forstyrrelsen ønsker med dette debatoplæg at åbne op for diskussion på selskabets Facebook side.

Byd ind med din kommentar – hvad mener du?

1.

2.

3.

Fedders L. Eksperter: Patienter skal inddrages i al forskning. Dagens Medicin. 2015.

Sundhedsforskning DNSf. Notat om brugerinddragelse i sundhedsforskning. 2011.

Research NIfH. Briefing notes for researchers: Public involvement in NHS, public health and social care research. 2012.

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING

Vil du have udvidet dit fagbibliotek?

Alkohol – brug, konsekvenser og behandling Red.: Ulrik Becker og Janne Schurmann Tolstrup Munksgaard, 2016

Menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne

Menneskets ernæring 4. udgave Red.: Arne Astrup, Susanne Bügel, Jørn Dyerberg og Steen Stender

Red.: Gitte Duus og Jan Brødslev Olsen

Munksgaard, 2015

Samfundslitteratur, 2016

Bariatri i et tværfagligt perspektiv Forebyggelse og behandling af svær overvægt

Ukuelighed og nåde

Giv teksten liv Greb der griber

Ken Wilber

Christina Pontoppidan og Andreas Immanuel Graae

Klim, 206

Samfundslitteratur, 2016

Red.: Jette Ingerslev og Andreas Printzlau Nyt Nordisk Forlag, 2016

Spørgeskemaer i virkeligheden 2. udgave Af: Jeanette Østergaard, Niels-Henrik Møller Hansen, Bella Marckmann, Esther Nørregård-Nielsen og Sara Rosenmeier

Syg litteratur

Diskursanalytisk metode

Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen Red.: Anne-Marie Mai, Peter Simonsen, Camilla Schwartz og Iben Engelhardt Andersen

Anne Klara Bom Samfundslitteratur, 2015

Munksgaard, 2016

Samfundslitteratur, 2015

Kend din søvn Marianne Rohweder Munksgaard, 2016

Metoder i samfundsvidenskaberne

Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje

Red.: M. Azhar Hussain og Catharina Juul Kristensen

2. udgave Red.: Annette Rosenkilde Jensen og Inger Marie Jaillet og Marianne Eilsø Munksgaard

Samfundslitteratur, 2016

Nyt Nordisk Forlag, 2015

Organisationskommunikation Red.: Helle Petersen Samfundslitteratur, 2014

Mennesker med alkoholproblemer Baggrund, belastning, behandling

Håndbog i Laboratorieanalyser Linda Maria Hilsted, Mette Gyldenløve, Anne-Lise Kamper

Red.: Nina Brünés Bjarne Stenger Elholm, Nanna Kappel

Munksgaard, 2016

Nyt Nordisk Forlag, 2015

Praktiske færdigheder

Evidensbaseret medicin

Karin Larsen, Carsten Munch Nielsen, da Torunn Bjørk

4. UDGAVE Red.: Peter Matzen & Inger Bak Andersen

Munksgaard, 2015

Gads Forlag, 2014

Er du interesseret i at få og anmelde en af ovenstående bøger?

Send en mail til: britt.borregaard@rsyd.dk

FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJESKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2016 · 1. ÅRGANG

23

Formand Annesofie Lunde Jensen, Klinisk sygeplejespecialist, phd Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA Aarhus Universitets Hospital annesjen@rm.dk Næstformand, fagsbladsredaktør og ansvarlig for boganmeldelser Britt Borregaard, Udviklingssygeplejerske, MPQM Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T Odense Universitetshospital britt.borregaard@rsyd.dk

Bestyrelsen

Kasserer Tina Nielsen, Klinisk Udviklingssygeplejerske Hæmatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus tni@regionsjaelland.dk Webmaster Charlotte Myhre Jensen Udviklingssygeplejerske, MSU, phd-studerende, Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital charlotte.myhre.jensen@rsyd.dk Fagbladsredaktør og ansvarlig for medlemsregistrering og legatansøgninger Anni Nørregaard Udviklingssygeplejerske, Cand. Cur. Neurokirurgisk Afdeling U, Odense Universitetshospital anni.noerregaard@rsyd.dk Kirsten Vinther, Udviklingssygeplejerske Klinik Akut, Sygehus Thy-Mors kirsten.vinther@rn.dk Julie Maria Duval Pedersen, Udviklingssygeplejerske Syddjurs Kommune, Syddjurs Sygeplejeteam jmdp@syddjurs.dk Suppleant Mette Damkjær Syse, Lektor, Klinisk Sygepleje Specialist Leder af CO-lab Denmark mette.syse@rsyd.dk