Uddannelsesnyt_2_2013

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

nr. 2 ¡ 24. ürgang 2013

Uddannelsesnyt

BOgan Meld r e s l e

13

Portfolio er en effektiv tilgang til at understøtte transfer mellem uddannelse og klinisk praksis

27

side

App eller kinabog?

side

side

5

Mellem Ordene - kommunikation i professionel praksis

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Indholdsfortegnelse

side

22

3

Leder Af Anne Mette Olesen

5

App eller kinabog?

Af Mette Damkjær Syse, Projektleder UCL

13

Portfolio er en effektiv tilgang til at understøtte transfer mellem uddannelse og klinisk praksis Af Else Marie Raae, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MPH og Anna Jørgensen, sygeplejerske

17

FAM Camp - Ud fra skolestuen og ind på patientstuen Af Mona Larsen, Lektor, Cand. cur., Institution: UC Syddanmark, Helle Skovbakke, Adjunkt, Cand.scient.san., Institution: UC Syddanmark Britt Egeris Jørgensen, Klinisk sygeplejelærer.

Master i Klinisk Sygepleje, Institution: Sydvestjysk Sygehus

Boganmeldelser 21

Neurorehabilitering i praksis Tanja Thor Møller og Lotte Petersen

23

Vejledning under nye vilkår. Skabende processer i mødet mellem vejleder og den vejledte Thorbjørn J. Karlsen

Uddannelsesnyt nr. 2 · årgang 2013

Leder

Af: Anne Mette Olesen · amolesen@email.dk

Det danske sundhedsvæsen udvikler sig i disse år med enorm hast, blandt andet foranlediget af en anderledes opgavefordeling mellem kommuner og regioner. Den demografiske udvikling og finanskrisen sætter yderligere skub i en effektiviseringsdiskurs, der balancerer på den kendte knivsæg mellem kvalitet og økonomi. Dette er noget af baggrunden for Mette Damkjær Syses artikel, App eller kinabog. Titlen henviser til historien om en 9-årig dreng, der får udleveret en kinabog til registrering af sin diabetes. Spørgsmålet er, om ikke den teknologiske udvikling har overhalet brugen af kinabog og hvilken betydning, velfærdsteknologi har for sygeplejen og dermed for sygeplejestuderende og i sidste ende for de undervisende sygeplejersker i den teoretiske og praktiske del af uddannelsen.

I artiklen stilles flere spørgsmål, blandt andet Hvad det nye er i forhold til velfærdsteknologi. Ligeledes hvorfor sygeplejen skal indgå i udviklingen af teknologiske løsninger og ikke blot være aftagere. Svarene åbner for nye udfordringer for de undervisende sygeplejersker.

Atiklen Portfolio er en effektiv tilgang til at understøtte transfer mellem uddannelse og klinisk praksis sætter fokus på anvendelse af portfolio i den kliniske del af Specialuddannelsen i Kræftsygepleje i Region Syddanmark. Else Marie Raae og Anna Jørgensen viser, hvordan arbejdet med portfolio understøtter sammenhængen mellem læring i skoleregi og sygeplejepraksis og således fremmer transfer. Begrebet transfer skal her forstås som betydningen af at anvende den viden og kunnen, kursisterne har erhvervet sig i den daglige kliniske praksis i undervisningen på skolen og omvendt.

Ligeledes har kursister, kliniske vejledere og ledere i klinisk praksis oplevet, at fremlægningerne af resultatet af arbejdet med portfolio for kolleger stimulerer til udvikling af den kliniske sygepleje.

FAM Camp er et nyt pædagogisk tiltag for sygeplejestuderende fra UC Syddanmark i Esbjerg. Det er sygeplejestuderende på modul 10, der deltager i 2 dages aktiviteter på Sydvestjysk Sygehus. Tiltaget har flere formål, blandt andet at introducere FAM der står for Fælles Akut Modtagelse som organisatorisk begreb i sundhedsvæsenet og dels at bidrage til forhold, der kan styrke de studerendes mulighed for læring herunder sammenhæng mellem teori og praksis. Mona Larsen, Helle Skovbakke og Britt Egeris Jørgensen beskriver, hvorledes de studerende deltager i akutte simulerede situationer suppleret med teoretiske refleksioner og oplæg.

God læselyst

Anne Mette Olesen

24 T ema dag

freml æ ggelse af phd - projekter

25 ko n fe kreav itet re n ce i udda n n else 27

Mellem Ordene - kommunikation i professionel praksis Per Jensen og Inger Ulleberg

29

Transformativ læring & identitet Grete Wedege

3

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

App eller kinabog?

Af Mette Damkjær Syse, Projektleder UCL

KEYWORDS: Velfærdsteknologi, sygepleje, uddannelse, innovation, entreprenørskab

Historien om Oskar og hans familie Oskar på 9 år får konstateret diabetes, og familien indkaldes til informationsmøder og igangsættelse af behandling på sygehuset. Oskars forældre er selvfølgelig bekymrede og har behov for at få information og over­ blik. Oskar går i skole og til fodbold og er derfor ude af forældrenes syne store dele af dagen, forældrene har behov for at vide, at Oskar har det godt, også når de ikke er i nærheden. Oskar har behov for at vide, hvordan han skal leve med sin nye sygdom og lære sine kropssignaler at kende, kunne tolke og reagere hensigtsmæssigt på disse.

På sygehuset får familien, udover en blodsukkermåler, tilbudt en kinabog og en kuglepen til at administrere og holde øje med sønnens diabetes - er dette godt nok, i 2013 ?

Artiklen tager udgangspunkt i dette spænd imellem de nye redskaber, vi har mulighed for at anvende i sygeplejen, redskaber der fordrer nye metoder, afleder nye roller, fordrer nye kompetencer og ikke mindst udfordrer vores professionsidentitet.

Baggrund

Stort set alle kommuner har udviklet et udvidet rehabiliteringsprogram, der hviler på princippet om hjælp til selvhjælp.

I tillæg øges borgernes krav til kvaliteten af offentlig service, omsorg og behandling, såvel omfang som tilgængelighed, og der er forventninger om en indivi­ dualiseret pleje og behandling.

Sundhedsvæsenet er midt i et paradigmeskift, der drives fremover af øgede teknologiske muligheder, stramme budgetter, samt en patientrolle i udvikling. Vi taler om patient 2.0, der udfordrer sundhedsvæsenets og sygeplejens traditionelle forståelse af patientrollen, og relationen mellem sygeplejerske og patient. En konsekvens er et fornyet fokus på empowerment begrebet, der stammer fra pædagogikkens verden. Der arbejdes med at operationalisere dette begreb i sundhedssektoren (1).

Det danske sundhedsvæsen udvikler sig i disse år med stor hast, foranlediget af en anderledes opgaveforde­ ling mellem kommuner og regioner. Den demografiske udvikling og finanskrisen sætter yderligere skub i en effektiviseringsdiskurs, der balancerer på den kendte knivsæg mellem kvalitet og økonomi.

Digitaliseringen af den danske befolkning har taget fart, og i løbet af få år vil der kun være en lille gruppe i Danmark der ikke har tilgang til og anvender internet.

Denne udvikling er godt hjulpet på vej af demografi, samfundets krav om det papirløse samfund og princippet om hjælp til selvhjælp.

I Danmark planlægges i disse år 5 nye supersygehuse, der med færre antal senge udfordrer den måde, vi tæn­ ker det fysiske sted for sygdomsbehandling, og med det­te fødes et nyt begreb: at være udlagt.

Den danske befolkning tager teknologien til sig, en Gallupundersøgelse fra maj 2012 viser, at 2,1 million dan­ skere har en smartphone, og webtrafikken relateret til tablets vokser 10 gange hurtigere end på smartphones i 2013 (2).

Vi udvikler nye måder at kommunikere på, web 2.0 og snart web 3.0 (3). Det betyder en større grad af indivi­ dualiseret interaktivitet og vidensdeling, såvel privat som offentlig. En stor del af den danske befolkning forholder sig aktivt til de sociale medier som Facebook,

Et kendt vilkår i fremtiden er et større antal potentielle patienter, såvel ældre som patienter med kroniske lidel­ ser. Der opstår nye muligheder for behandling, og vi ved, at der vil være færre hænder til at varetage pleje og behandling af disse grupper.

44

Patienterne skal ikke være på sygehuset, alternativet er kommunen og hjemmet, dette udfordrer kommunens plejeopgaver. De kommunale pleje- og sundhedsafde­ linger er i stigende grad gået fra at tale om borgere til at tale om patienter.

5

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Linkedin og Twitter, der hjælper os med at dele information både af privat og professionel karakter.

Vi anvender den nye teknologi, og teknologien får nye anvendelsesområder i mødet med menneskets fantasi og behov. Begrebet Quantifying self og self tracking opstår, fordi det er muligt at måle og registrere alt, hvad vi gør, spiser, motionerer og føler samt det sociale liv. Omkring disse nye redskaber udvikles en subkultur, og subkulturer har en tendens til at flytte grænser og udvikle sig til at blive mainstream (4).

Som en del af dette billede findes den teknologiske udvikling i og omkring sundhedsvæsenet, der er omdrej­ ningspunkt for denne artikel. Teknologien skubber og trækker denne udvikling såvel indefra som udefra, den opstår og udvikler sig på baggrund af behov og økonomiske incitamenter, og nye behov opstår i kølvandet af, hvad det er muligt at udvikle.

Teknologien og de omkringliggende afledte effekter og konsekvenser forventes passet ind i sundhedsvæsenet, forventet af samfundet, patienter og borgere.

Som et sidste og ikke uvæsentligt punkt forventes udviklingen af teknologi i Danmark at spille en vigtig rolle i at skabe vækst og arbejdspladser til en slunken økonomi og en relativ høj arbejdsløshed.

Samlet set skabes der med denne udvikling et øget fokus på innovation og entreprenørskab, og der tales om udvikling af innovative kompetencer fra vugge til Ph.d.

Forventningen om at uddannelserne skal medvirke til at udvikle innovative og entreprenante medarbejdere, skaber en udfordring for sygepleje uddannelserne.

Indledning Denne artikel giver et bud på den betydning, velfærds­ teknologi har for sygeplejen og dermed for sygepleje­ studerende og i sidste (eller første) ende de undervisende sygeplejersker i den teoretiske og praktiske del af uddannelsen.

Sygeplejersken forventes i fremtiden at deltage aktivt i udvikling, anvendelse og implementering af velfærdsteknologi, i udførelsen af kerneopgaver. Det være sig i forhold til information, motivation, uddannelse af patienter og pårørende, ambulante besøg medieret via skærmteknologi, overvågning over lange afstande via mobile platforme. App teknologien til mobile platforme giver nye muligheder for at understøtte patienters egen behandling i samarbejde med eksperter i sundhedssektoren.

6

Sygeplejersken forventes at kunne deltage i tværprofessionelle udviklingssammenhænge, hvor der er fokus på at udvikle teknologi. Dette i samarbejde med ingeniører og andre tekniske uddannelser.

Hvordan vil dette samlede billede af samfundets udvikling ændre de handlingsmuligheder, sygeplejen har for at nå sygeplejens mål, set i relation til muligheder og begrænsninger, og hvordan vil teknologien forskyde og ændre de roller og relationer, der findes i feltet, samt hvilke nye kompetencer skal der udvikles for at kunne imødekomme kravene fra sundhedsvæsenet og patienterne?

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

Velfærdsteknologi er dermed stadig en flydende betegner, der vil finde sin form i mødet med professionerne i aftagerfeltet, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Holdninger til teknologien er i denne periode præget af yderpunkterne ukritisk begejstring og ukritisk afvisning (6), målet må være at opnå en kritisk reflekteret tilgang til begrebet, hvor fokus er på kvalitet og den gavnlige effekt for patienter og grad af opnåelse af de profes­ sionelle mål.

Velfærdsteknologi

Vi må nærme os udvikling af teknologier i sundhedssektoren, der er tilpasset de behov, slutbrugeren har og væk fra teknologier, der kræver, at behovet tilpasses teknologien. Hvem ved vel mere om identificering af behov end sygeplejen.

Det er ikke nyt, at sygeplejersker anvender teknologi, hvad er det nye så?

Velfærdsteknologien og sygeplejen

Velfærdsteknologi som begreb så dagens lys i 2007. Det dækker over teknologi, der anvendes til at understøtte opretholdelsen af det velfærdstilbud, vi har i Danmark (5). Begrebet retter sig blandt andet mod velfærdsprofessionerne og deres genstandsfelt, hvor sygeplejen er en stor gruppe.

Velfærdsteknologi retter sig mere direkte ind i sygeplejens kerneopgaver end anvendelse af mere traditionel teknologi, der i højere grad retter sig mod opgaver foranlediget af behandlingen, det vil sige delegerede opgaver.

Velfærdsteknologi dækker teknologier brugt i sygehus, såsom Telecare. I kommunerne i forhold til rehabilite­ ring, sundhedsfremme og forebyggelse på alle tre niveauer. Det dækker sygeplejerskens kommunikation med patienten og patienternes kommunikation med hinanden. Det dækker over brugen af nye spiserobotter, GPS tracking til demente og gulve, der registrerer om en borger er faldet.

Det dækker over nye måder at løse gamle udfordringer i sygeplejen , og giver derfor nye muligheder. I Danmark er der fokus på at anvende kendte teknologier som velfærdsteknologi, det kunne være App til mobile platforme.

Der er permeable grænser og overlap mellem velfærds­ teknologi, sundhedsteknologi, kommunikationstekno­ logier og læringsteknologi. Dette kan man problemati­ sere, eller man kan lade være. I arbejdet med teknologiens effekt og hvordan relation og roller påvirkes, samt de muligheder og udfordringer teknologien giver i sygeplejen, gør det ikke en forskel, hvilken betegnelse der sættes på.

Sygeplejen har, som jeg ser det, forholdt sig afventende, såvel i uddannelserne som i professionsfeltet.

Velfærdsteknologi, innovation og entreprenørskab har ikke plads i den nuværende nationale studieordning.

Det er derfor op til det enkelte studiested at indarbejde disse nye begreber i uddannelsen. Der ligger dermed et stort ansvar på tilrettelæggelsen af undervisningsforløb, således at de studerende sikres en tidssvarende uddannelse.

Når teknologi skal udvikles, anvendes og implementeres, er det ikke nok at have fokus på den materielle teknologi.

Et hensigtsmæssigt fokus fordeler sig med 20 % på den materielle teknologi, de resterende 80 % handler om arbejdsgange i og mellem organisationer, det handler om kultur og professionernes selvforståelse i forhold til måden at løse opgaver på. Det handler i høj grad om, hvorledes teknologien giver mening for professionerne i forhold til de borgere de har med at gøre (7), og det handler om kompetencer til at anvende, udvikle og implementere teknologien og kompetencer til at vurdere teknologien op imod individet og definerede brugergrupper.

Teknologier, der anvendes i vores velfærdssamfund er ikke neutrale redskaber, der kun løser opgaven, den er skabt for. Teknologien forandrer og har dermed agens, den ændrer vores arbejdsliv, handleviden og vores tænkning og fantasi om det mulige. (8) På samme måde som sygeplejens selvforståelse og kulturen i professionen også har agens.

I sygeplejens selvforståelse indgår omsorgstænkningen som et grundlæggende element og tilgang til faget.

Dette har betydning for sygeplejerskens tænkning og dermed handlemuligheder i sundhedsfeltet.

Teknologi og naturvidenskaberne er traditionelt koblet

tæt (9), og får derved betydning som et samlet hele, omsorgstænkningen er indlejret i en humanistisk tænkning og diskurs, der traditionelt ses som stående i modsætning til naturvidenskaben.

Denne modsætning mellem de to videnskabstraditioner er medskaber af sygeplejens holdninger til teknologien (10). Man ville i et Science, technology and society (STS) perspektiv sige, at både omsorg og videnskabstraditioner har agens i relationen mellem sygepleje og teknologi (11).

Sygeplejersken påvirkes, bliver som medlem af samfundet, af mediebilledet, specielt filmmediet er stærkt.

Teknologien fremstilles her ofte som fremmedgørende, ukontrollerbar og til tider farlig for menneskeheden, jævnfør robotfilm, hvor verden overtages af ukontrollerbare robotter, eller hvor den menneskelige hjerne programmeres som i filmen Stepford Wives fra 2004. Eksemplerne er utallige.

Sygeplejen, velfærdsteknologi og innova­ tion Ove K. Pedersen, professor ved CBS, taler i sin bog Konkurrencestaten om, hvorledes der i disse år sker en forskydning fra velfærdsstat til konkurrencestat. Hvor velfærdsstaten traditionelt ses som en beskyttende organisation, mobiliserer konkurrencestaten sine materielle og immaterielle ressourcer for at vinde konkurrencen med andre stater (12).

Effektivisering af velfærdsstatens ydelser og udvikling af ny teknologi, der skal afsættes på et marked og skabe vækst og arbejdspladser for at opretholde velfærdsstaten, er en kendt antagelse i dagens Danmark.

Mobilisering af immaterielle ressourcer betyder, at sygeplejen i fremtidens velfærdssamfund ses som en vigtig ressource i forhold til at deltage i udviklingen af teknologi, der kan give Danmark et konkurrencefortrin på et nationalt og internationalt marked. Dette stemmer godt overens med nuværende regerings grundlag (13) og bakkes op af DSR i et beslutningspapir fra Kongressen i 2012: ” - sygeplejersker bliver en af de vigtigste aktører indenfor udvikling og implementering af nye, praksisnære, teknologiske løsninger som en naturlig del af hverdagen”(14) Sygeplejersken og dermed den studerende og underviseren skal forholde sig til, at teknologi udvikles i et tæt samarbejde mellem offentlige og private institutioner med den hensigt at sætte den sygeplejefaglige viden i spil for at udvikle teknologi, der er så tæt på at kunne løse borgerens og/eller organisationens behov som

7

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

muligt. Dette fordrer et samtidigt fokus på implementering af teknologierne og et vågent øje på en konti­ nuerlig nyudvikling af disse.

Hvorfor skal sygeplejen indgå i udviklingen af de tekno­ logiske løsninger og ikke blot være aftagere?

Fordi den sygeplejefaglige viden skaber mere målrettede teknologier, der giver en bedre kvalitet for patien­ ten. Sygeplejerskens deltagelse kan sikre, at teknologien tilpasses patienten, og ikke at patienten skal tilpasse sig teknologien.

Spørgsmålet er, om uddannelsen i dag giver undervi­sere og studerende kompetencer til at indgå i de eksisterende udviklingsmiljøer og være medskabere af nye udviklingsmiljøer. Hvem indgår i så fald i disse udviklings­ miljøer, hvis vi ikke ser os som naturlige deltagere ?

Innovation og entreprenørskab er vigtige begreber i denne sammenhæng. Entreprenørielle kompetencer drejer sig blandt andet om at kunne stille spørgsmål til de bestående grundlæggende antagelser i professionen og i feltet. Det handler om ”hitte-på-somhed” og foretagsomhed.

Sygeplejersken skal i højere grad se sig selv som proaktør, som en vigtig medspiller i udviklingen af teknologi og nye løsninger, i modsætningen til at være re-aktør, der i højere grad er modtagende. Det handler om at kunne se flere perspektiver i sin problemløsning, og det handler om at turde.

At være entreprenant handler både om at kunne skabe nye virksomheder, men er i en sygeplejemæssig kontekst som i det ovenstående også et udtryk for et mindset, en åben tilgang til problemløsning i feltet, og evnen til at handle. Psykolog Anne Kirketerp, Phd, kalder dette for Foretagsomhed, hun definerer dette som: ”Evnen til at iværksætte handlinger, som har værdi for andre” (15) I en sygeplejeprofessions faglig kontekst handler det om at erhverve sig kompetencer til at udvikle i tværprofessionelle fora sammen med brugerne og ofte i en offentlig-privat virksomheds kontekst.

Brugerdreven innovation og medarbejderdreven inno­ vation er i disse år idealet for at udvikle løsninger, der er holdbare og robuste på markedet og i brug.

Cathrine Hasse, der er professor ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Århus Universitet, siger at udviklingen af ny teknologi skal inddrage sygeplejerskernes faglighed, og at det derfor er en særlig opgave for uddannelsesinstitutionerne at muliggøre, at de studerende får kompetencer,

8

der gør at de kan deltage i medarbejderdreven innovation (16) Hvordan kan vi sikre, at de nyudklækkede sygeplejersker har kompetencer til at indgå i dette samarbejde, der er præget af en ligeværdig relation, der er anderledes end patient sygeplejerske relationen ?

Innovation læres ifølge Lektor i innovation, Ph.d. Lotte Darsøe (17) gennem handling på samme måde som foretagsomhed, et begreb udviklet af psykolog, Ph.d.

Anne Kirketerp, også læres gennem at handle og at øve sig.

Hvilke handlingsrum kan uddannelsen stille til rådighed, for at de studerende kan lære dette?

Der findes sikkert mange bud. I University College Lillebælt (UCL) har vi et samarbejde mellem Odense Universitets Hospital (OUH) og Erhvervsakademiet Lille­ bælt (EAL), hvor de studerende i en uge hvert forår udfordres til at udvikle nye teknologier, der har gavn for patienter og pårørende på OUH. UCL har skabt en sommerskole, hvor studerende i samarbejde med en kommune udvikler teknologier på baggrund af behov i kommunen, her involveres borgerne i udviklingen. (18 og 19) Det vigtige er at skabe mulighed for at øve sig, at prøve egne grænser af, dette gælder for både studerende og undervisere og giver dermed en unik mulighed for at lære sammen.

Sygeplejen og teknologianvendelse For at kunne anvende en given teknologi, er det, lidt karikeret, vigtigt at vide hvor on/of- knappen sidder, og hvordan teknologien fungerer, hvad den skal anvendes til og i forhold til hvilken målgruppe.

En sygeplejerske skal kunne anvende teknologien og undervise patienten i at anvende den. Sygeplejersken skal kunne vurdere patientens forståelse og kompetencer i forhold til at tage teknologien i brug, samt kunne vurdere patientens brug af teknologien, og om denne giver korrekte målinger. Det gode eksempel er brugen af telemedicin til KOL patienter, hvor saturationsmålingen viser en forkert værdi, hvis patientens finger er kold, en observation sygeplejersken på afstand ikke kan mærke ved hjælp af sine sanser (20).

Sygeplejersken skal kunne vurdere teknologien ud fra et etisk perspektiv, men samtidig være opmærksom på, at sygeplejens etiske forbehold ikke altid stemmer overens med brugernes villighed til at tage teknologien i brug.

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

Sygeplejerskens og patientens relationelle roller ændrer sig i brugen af teknologi. Teknologien har agens, der udfordrer de eksisterende roller og opgavefordeling mellem sygeplejerske og patient. Telecare teknologier giver patienten en øget autonomi, og meget tyder på, at der sker en øget patientempowerment, gennem en større forståelse af betydningen af egne målte værdier (21, 22).

Der er i 2012 bevilget 30 millioner til implementering af storskalaprojekter omkring telemedicin.

Telemedicin har 4 grundlæggende elementer i WHO´s forståelse af begrebet (WHO 2010), de 4 elementer er, at den skal give klinisk støtte, overkomme geografiske barrierer, involvere forskellige typer IKT og forbedre sund­ heden.

Et studie fra 2008 indikerer, at antaget anvendelighed og antaget lethed i anvendelsen, samt subjektive normer har signifikant betydning for den professionelles intention med at anvende en teknologi (23). Studiet var baseret på brugen af Technology Acceptance Model, (TAM). Et andet studie, hvor konteksten var tilføjet til TAM, indikerer at anvendelsen af teknologi, her computer, i høj grad er afhængig af computerfrygt, tidligere erfaringer, andres brug af computer, den organisatoriske støtte, når den skal tages i brug, arbejdsgange, systemets kvalitet, og som i tidligere studie er den antagede anvendelighed af størst betydning (24).

Set i sammenhæng med at næsten ingen sygeplejerskestuderende har anvendt telemedicin i løbet af deres uddannelse, er der her en helt konkret opgave at tage fat på.

En opgave, der indebærer en udfordring af fagets selvforståelse i forhold til, at sygepleje forudsætter fysisk nærhed og fokus på, hvorledes teknologien udfordrer praksis.

Et spørgsmål kan være, hvorledes sygeplejersken skaber og opretholder den nære relation til patienten, når kontakten er skærmmedieret.

Det kan være fokus på betydningen, af hvorledes kulturelle og sociale aspekter udfordres, når telemedicin er metoden.

Fremtidige forskningsprojekter kan med fordel give et større indblik i patientoplevelsen.

Studerende i dagens uddannelser bruger teknologi i deres dagligdag, studiet i dag er betinget af, at den studerende har internettilgang, og de forventes at kunne forholde sig aktivt til mailsystem, eksempelvis Fronter eller Blackboard. De har således allerede en forståelse af anvendelsen af teknologi.

Teknologisk Institut har som et led i projekt Technucation lavet en undersøgelse, der viser at studerende sjældent anvender Apps til mobile platforme i den teoretiske del af uddannelsen, når de gør det, er det i forbindelse med projekt og gruppearbejde. Telemedicin anvendes stort set aldrig, hverken i klinik eller i den teoretiske del (25).

Når uddannelsen skal bibringe de studerende kompetencer til at anvende teknologi, skal den bygge videre på den viden, den studerende allerede har. At blive udsat for nye læringsteknologier i uddannelsen øger både studerendes og underviseres self efficacy (26).

Sygeplejen og implementering af be­ grebet velfærdsteknologi i uddannelsen Hvor er den nærmeste udviklingsfront i sundhedssektoren, og hvilke udfordringer findes i forhold til sygeplej­ erskeuddannelsen.

I regeringsgrundlaget fra 2011 påpeges det at ” Regeringen vil arbejde for en mere sammenhængende satsning på telemedicin og vil opstille ambitiøse og bindende målsætninger, som forpligter regioner og sygehuse til at tage velfærdsteknologien til sig i stor skala”

Teknologien forandrer den virkelighed, vi er en del af.

Eksempelvis har mobilteknologien forandret vores kommunikationsmønster, bilen har ændret vores mobilitet, køleskabet ændrede i sin tid vores arbejdsmønster.

Vi må have øje for, hvorledes teknologien ændrer vores hverdag og de muligheder og begrænsninger, der kommer af dette.

Teknologier forandrer vores praksis, i mødet mellem patient, teknologi og sygeplejerske formes patienten, teknologien og sygeplejersken. Bruno Latour, fransk videnskabs sociolog, der har spillet en væsentlig rolle i tilblivelsen af Science Technology Studies (STS) og Aktør Netværks Teori (ANT), skrev i 1987 i bogen Science in Action: ”Teknologier har ingen inerti - de bliver ikke til af sig selv, men er altid i hænderne på deres fremtidige brugere.

Deres udbredelse er betinget af at nogle bærer dem videre gennem brug og med brug følger forandring” (27).

I praksis kan der være fokus på ændring af roller, patientens og sygeplejerskens empowerment, og hvad man kan opnå gennem en skærmteknologi, eksempelvis en oftere kontakt, en kontakt i trygge omgivelser, hvor pårørende kan deltage.

Der kan være fokus på det kliniske blik og vilkårene, når kun patientens ansigt ses. Skal der udvikles en kvalificeret spørgeramme, der sikrer en kompensation for de san-

9

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

ser, der ikke naturligt kan anvendes i dette møde.

Der kan være fokus på didaktik, hvorledes underviser informerer og ikke mindst lytter sygeplejersken på afstand og sikrer sig, at alt er forstået.

Telemedicinsk teknologi udvikler sig og vil i fremtiden blive smartere, mindre og lettere håndterbart. Som profession må vi kunne få øje på de udfordringer, der ligger for patienten og for patientgrupper, og vi må sikre at udviklingen tilgodeser disse behov.

Velfærdsteknologi kan med fordel integreres både som et selvstændigt felt, der omhandler innovation og anvendelse, og som integreret i arbejdet med sygeplejens kernefagligheder eksempelvis pædagogik, kommunikation, patientuddannelse, monitorering, sund­ hedsfremme og forebyggelse, rehabilitering og håndtering af pleje til specifikke patientgrupper.

Det er i tillæg væsentligt, at undervisere og sygepleje­ studerende har en samfundsmæssig policy forståelse for at kunne få øje på nye kompetenceudfordringer i professionen.

At have fingeren på pulsen i uddannelsessammenhæng, at have policy forståelse og integrere trends og nye udviklingstendenser i uddannelsen stiller store krav til os alle. Det er også i dette spændingsfelt, at studerende og undervisere kan skabe et fælles rum for udforskning og vidensskabelse.

Et eksempel kan være konsekvenserne af begrebet Quantifying Self, hvilken betydning kan dette få for frem­tidens patienter og relationen mellem sygeplejersken og patienten.

En anden vigtig tendens er brug af spilbegrebet i sundhedssektoren. Carsten Jessen, Phd Center for undervisningsudvikling og digitale medier ved Århus Universitet, udtalte for nylig på et seminar, at alle sundhedsprofessionelle burde lære at udvikle og udnytte spil og leg på forskellige platforme, da der ligger en stor mulighed for at bruge dette aktivt i at nå professionernes mål.

Spil kan anvendes som motivator, som læringsteknologi i forhold til monitorering og registrering, samtidig kan det være sjovt og måske oven i købet bringe patienten/ borgeren i flow, mens vedkommende lærer noget nyttigt.

Min påstand er, at begrebet velfærdsteknolgi har skabt et momentum, gennem hvilket sygeplejen kan øve sig og lære disse nye kompetencer, det forventes af de nyuddannede sygeplejersker, fra de offentlige virksomheder, samfundet og ikke mindst patienterne. Dette kan

10

ske i samarbejde med andre professioner i sundhedsfeltet og det teknologiske felt.

Det betyder nye udfordringer for de undervisende sygeplejersker, og der påhviler et stort ansvar hos os i forhold til at spotte behov i samfundet og omsætte dette til relevant læringstilbud, der kan sikre innovative og entreprenante sygeplejersker, der kan vur­­­ d­­ ere teknologi­anvendelsen ud fra et kritisk reflekteret ståsted, hvor patienten er hørt. Samt at vi tør lade vores grundlæggende antagelser udfordre og ændre i mødet med en ny virkelighed.

Vil vi i fremtiden være pro-aktive, eller bliver det Oskar og hans forældre, der tvinger os til at tage de nye teknologier i brug, da det ikke giver mening at bruge en kinabog og en kuglepen, når der findes en ”App for that”?

Referencer 1. Bos, Lodewijk et al. (2008) Patient 2.0 empowerment. Proceedings of the 2008 International Conference on Semantic Web & Web Services SWWS08, Hamid R. Arabnia, Andy Marsh (eds), pp.164-167.

2. Danskernes brug af internettet, (2012) http://www. fdim.dk/sites/default/files/mediearkiv/rapporter/ danskernes_brug_af_internettet_2012_rapport.pdf 3. Hvem, hvad, hvor web 3.0 http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvem-hvad-hvorweb-tre-nul 4. Quantified self: The tech-based route to a better life? BBC (2013) http://www.bbc.com/future/ story/20130102-self-track-route-to-a-better-life 5. En definition på velfærdsteknologi http:// da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteknologi 6. Beynon, John (edi) (1992) Technological Literacy and the curriculum. Routledge 7. McFarland, Daniel J. And Hamilton, D. (2004) Adding contextual specificity to the technology acceptance model.

8. Turkle, Sherry (2007). Evocative Objects: Things We Think With, (Ed.), 9. Olesen, Finn. (1992) Indledning. Teknologi og filosofi, Philosophia årg 20/3-4 10. Barnard, Allan and Sandelowski, Margarete. (2000) Technology and humane nursing care: (ir)reconcilable or invented difference?. Journal of Advanced Nursing, 34 (3), 367-375 11. Jensen, Casper Bruun, Lauritsen, Peter, Olesen, Finn (2007). Introduktion til STS. Hans Reitzels forlag.

12. Pedersen, Ove K. (2011) Konkurrencestaten 13. Regeringsgrundlaget 2011 14. http://www.dsr.dk/Om-DSR/kongres/kongres2012/ Documents/Kongresforslag%20beslutninger.pdf

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

15. Kirketerp, A. L. (2010) Pædagogik og didaktik I entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser I et foretagsomhedsperspektiv. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitets forlag 16. Mandag Morgen. Sundhedspersonalet skal erobre velfærdsteknologien 17. Darsø, Lotte. (2011) Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovation. Samfundslitteratur 18. www.innoevent.dk 19. http://sommerskole.ucl.dk/ 20. Syse, Mette Damkjær Web 3.0, patient2.0 --- sygepleje 2.0? i Teknologi mennesker faglighed, muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver. VIASystime 2012 21. Hunniche, Lotte et al. (2010) Empowering patients with COPD using Tele-Homecare Technology. 2010 European Federation for medical information 22. Sorknæs et al. (2011)Tele-consultations with discharged COPD patients reduce early readmissions – an interventional study. TheClinical Respiratory Journal.

23. Wu, J.H. (2008) Testing the technology acceptance model for evaluating healthcare professionals´ intention to use an adverse event reporting system.

24. McFarland D. J. (2004)Adding contextual specificity to the technology acceptance model 25. Teknologiforståelse blandt lærer og sygeplejestuderende. Teknologisk institut 2012 http://technucation.dk/fileadmin/www.technucation.dk/Baseline-survey.pdf 26. Bandura, Albert (1977) Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change.

27. Latour, B. (1987). Science in action. Cambridge, Mass., Harvard University Press

11

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

Portfolio er en effektiv tilgang til at understøtte transfer mellem uddannelse og klinisk praksis Af Else Marie Raae, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MPH og Anna Jørgensen, sygeplejerske

KEYWORDS: Valgfag, kliniske retningslinjer, sygeplejestuderende, læring, samarbejde.

Baggrund Specialuddannelsen i Kræftsygepleje blev revideret i efteråret 2009, og i forbindelse med dette blev der ind­ draget portfolio i uddannelsen i Region Syddanmark.

Uddannelsen er af 1½ års varighed og svarer til 60 ECTSpoint. Samme antal ECTS-point kan indhentes ved en uddannelse på diplomniveau. Både specialuddannelse i kræftsygepleje og uddannelse på diplomniveau i klinisk sygepleje giver adgang til kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab (1). Det betyder, at der arbejdes med grundlaget for kursisternes akademiske kompetencer.

Den overvejende del af uddannelsen foregår i det afsnit, hvor kursisten er ansat. Der indgår 4 ugers studieophold i et andet afsnit end der, hvor kursisten er ansat.

Resumé I den kliniske del af Specialuddannelsen i Kræftsy­ gepleje i Region Syddanmark bliver der anvendt portfolio som læringsredskab. Det har vist sig ved evaluering af den kliniske del af uddannelsen, at arbejdet med portfolio er en effektiv under­ støttelse af sammenhængen mellem læring i skoleregi og sygeplejepraksis og fremmer dermed transfer. Transfer forstås her som betydningen af at anvende den viden og kunnen, kursisten har erhvervet sig i den daglige kliniske praksis i undervisning på skolen og omvendt. Desuden

I Region Syddanmark foregår vejledning og tilrette­ læggelse af den kliniske uddannelse på to organisatoriske niveauer svarende til en klinisk vejleder og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske (2). Den kliniske vejleder forestår den daglige vejledning i det afsnit, kursisten er ansat i. Den uddannelsesansvarlige sygeplej­ erske er ansat i Uddannelsesafdelingen (en stabsfunktion til Direktionen ved Odense Universitetshospital i Odense - fremover benævnt OUH). Pågældende sygeplejerske har det regionale overordnede ansvar for afvikling af prøver og opgaver samt tilrettelæggelse af vejledningen på det kliniske uddannelsessted. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske introducerer og superviserer til arbejdet med portfolio både i forhold til kursisten, den kliniske vejleder og pågældende afde­ lingssygeplejerske. Dette omfatter ligeledes vejledning i og udarbejdelsen af portfolio samt vurdere resultatet af dette arbejde. Der er udarbejdet en skabelon for portfolio i relation til hvert mål i den kliniske uddannelse (fig.1) (se næste side).

Portfolio Portfolio betyder egentlig blot en tom mappe eller beholder (3). Der er forskellige måder, hvorpå portfolier kan kategoriseres. Den form, som er valgt i Region Syddanmark, ligner mest en arbejdsportfolio (3), hvor der sam-

12

har kursister, kliniske vejledere og sygeplejeledere i klinisk praksis oplevet, at når kursisten frem­ lægger resultatet af arbejdet med portfoliet for sygeplejekolleger, stimulerer det til udvikling af klinisk sygepleje. les arbejder henover en tidsperiode, og hvor der indgår målbeskrivelser i materialet. I den valgte form indgår også en formativ evaluering af arbejdet med portfolien.

Samlet set fungerer portfolio som en understøttelse af strukturen i og desuden som dokumentation for den kliniske læring.

Hvert portfolio-ark i Region Syddanmark er med en fortrykt tekst, hvor der står følgende: – Angivelse af uddannelsesperiode – Beskrivelse af det aktuelle mål portfolien omhandler – Operationalisering af mål i adfærdstermer. (Dette for at tydeliggøre, hvad kursisten skal præstere for at leve op til målet) – De aktuelle læringstilbud, som kursisten skal arbejde med i relation til målopnåelse, skitseres

13

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

FAGLIGT SELSK AB FOR UnDER vISEnDE SyGEPLE JESKER

Kursisten skal udfylde: – En beskrivelse af en relevant (i relation til læringsmålet) del af et aktuelt patientforløb – En beskrivelse af, hvordan vedkommende bedst lærer det, der skal læres – En beskrivelse af, hvad der er fundet ud af

Fig. 1

_____________

__ navn: ________________

3. Mål:

Vejlederen skal udfylde: – En vurdering af det faglige indhold i portfolien – Underskrift Se i øvrigt et eksempel på en portfolio på figur 1. Desuden aftales og planlægges med en dag om ugen i klinisk praksis til arbejdet med portfolio. Fortløbende forsøger den kliniske vejleder ved hjælp af spørgsmål til daglig praksis og portfolio, at få kursisten til kritisk at reflektere over egen praksis.

Desuden er der en eksplicit forventning om, at kursisten fremlægger den nyerhvervede viden om den kliniske pleje for kolleger i afdelingen, hvilket praktiseres.

transfer Baggrunden for at anvende portfolio er at fremme transfer. Bjarne Wahlgren har i regi af nationalt Center for Kompetenceudvikling udarbejdet en forskningsoversigt: ”Transfer mellem uddannelse og arbejde” (4). Heri skrives, at der ikke er helt enighed om definitionen af transfer; men der er enighed om, at det centrale i begrebet handler om anvendelse af det lærte. I herværende artikel forstås transfer i betydningen af anvendelse af den viden og kunnen, kursisten har erhvervet sig i den daglige kliniske praksis i undervisning på skolen og omvendt.

I førnævnte forskningsoversigt (4 s. 20) er beskrevet følgende faktorer, som medvirker til at bringe det, der læres til anvendelse: 1. At den lærende bringes i situationer, som minder om eller giver associationer til det lærte

Dato: _________

dling t varetage pleje og behan At kursisten kan selvstændig dom og behandling med af patientens følger af syg kiske, s grundlæggende fysiske, psy udgangspunkt i patienten mentale og åndelige behov.

at kursisten kan: patients pleje og behandling af en – Selvstændigt varetage ndling følge af sygdom og beha hov e på patientens fysiske be – Selvstændigt tage var behov e på patientens psykiske – Selvstændigt tage var behov e på patientens mentale – Selvstændigt tage var behov e lig de ån e på patientens – Selvstændigt tage var r de kliniske retningsline – Anvende de tværgåen ettet og retningslinjer fra infon ig fagligt mundtlig og skriftl – Argumentere sygepleje læringstilbud: patientgruppes specielle ■ Kursisten beskriver en m og behandling behov som følge af sygdo infonet på databaser, internet og ■ Informationssøgning en de den nyeste vid med henblik på at anven dage ■ Teoristudier på studie iske vejleder og/eller den klin n de ■ vejledning af eplejerske uddannelsesansvarlige syg e vejleder isk klin n ■ Dialogforum med de ig arl sygeplejerske og evt. uddannelsesansv tet. m Baseret Læring på afsnit ■ Deltage aktivt i Proble le på afsnittet. ldet til det øvrige persona ho ind om g læ op e Giv ■ gte gruppe Kort beskrivelse af den val

af patienter: _____

____________________

__________ ____________________ Læringsstrategi:

_____________

____________________

__ ____________________

en:

fessionel vid Dokumentation af fagpro

_______

____________________

________ ____________________

t og plan for fagligt indhold i portfolioe vejlederens vurdering af logforum: et Læring, oplæg eller dia dialogen, Problem Baser en) (brug ord fra 7 trinsskala ____

Dato:________________

__________

____________________

Underskrift:__________

14

2. At der opstilles systematiske mål for arbejdet, der implicerer anvendelse af det lærte 3. At selve arbejdet og arbejdsprocessen tilrettelægges, så anvendelse af det lærte er nødvendigt 4. At fordelene ved at anvende det nye har positive konsekvenser 5. At der gives nødvendig frihed og ressourcer til at anvende det lærte 6. At anvendelse opfattes som en del af læreprocessen, og at der derfor er åbenhed og tolerance over for vanskeligheder og mulige fejl.

7. At der hersker en forandringskultur på arbejdspladsen, som fremmer nytænkning, og at man er positiv over for ny viden 8. At der skabes sociale fællesskaber, for eksempel ved at flere har lært det samme, så man i fællesskab fastholder anvendelsen af det lærte.

9. At der er gode muligheder for at drøfte anvendelsen af det lærte med kolleger og ledere 10. At der gives muligheder for systematisk refleksion over anvendelsen af det lærte for eksempel i regelmæssige skriftlige rapporteringer I portfolio operationaliseres målene for praksis og omsættes til læringsaktiviteter der. Det harmonerer med punkterne 1 til 3, hvor det lærte bringes i spil ved hjælp af portfoliometoden. Fremlægningen af resultaterne fra arbejdet med portfolio samt drøftelse med kolleger synes at kunne rummes i punkterne 4, 8 og 9. Kursisten får drøftet den nyerhvervede viden med kolleger. Der planlægges med en ugentlig dag til arbejdet med portfolio, og den kliniske vejleder skal fortløbende stimulere kursisten til refleksion blandt andet ved spørgsmål til portfolio-arket. Dette synes at matche med punkterne 5 og 10. Punkt 6 og 7, der vedrører åbenhed og forandringskultur, er kontekstafhængige faktorer og kan derfor ikke forudbestemmes af den valgte tilgang til undervisning - portfolio. I stedet har den aktuelle ledelse indflydelse på disse faktorer.

Kursisternes arbejde med portfolio tyder samlet set på at kunne fremme transfer mellem uddannelse og klinisk pleje.

transformativ læring Mezirow (5) skriver om transformativ læring i relation til voksne: ” en dimension af bedømmelse af, hvad der er fornuftigt, som omfatter vurdering og reformulering af meningsstrukturer.” Dette kan forstås som en læringsproces, hvor den lærende opnår evnen til kritisk refleksion og kritisk selvrefleksion. Dette betyder, at den lærende vil være i stand til at kunne forholde sig kritisk til grundlaget for egne mentale tankemønstre. På den måde at kunne danne udgangspunkt for at tænke og dermed

agere mere kreativt. I specialuddannelsen er den kliniske vejleders opgave at stille spørgsmål til kursistens refleksion over klinisk praksis og udarbejdede portfoliomateriale. På den måde forsøger vejlederen at bringe kursisten til at reflektere kritisk over egen refleksion. Derved kunne man tænke sig, at der foregår en transformativ læring. Kursisten vil herefter kunne justere egne handlinger på baggrund af den ny viden opstået i dialektikken mellem klinisk praksis og skoleundervisning.

evaluering af specialuddannelsen i kræftsygepleje Både førnævnte organisering af uddannelsen samt brug af portfolio er specielt for Region Syddanmark. Derfor har der fra regionens side været ønske om at evaluere uddannelsen (5) med følgende formål: At Region Syddanmark med baggrund i undersøgelsens resultater kan vurdere den nuværende organisering af specialuddannelse i kræftsygepleje. Her skal organiseringen forstås som: Læring i egen klinisk praksis Ansættelse af en uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Region Syddanmark ved denne evaluering var der samlet data fra følgende perspektiver: – Kursist – vejleder – Afdelings- og oversygeplejerske – Uddannelsesansvarlig sygeplejerske – Uddannelsesleder – Tværfaglig samarbejdspartner Individuelle interviews, fokusgruppe og dialoger var dataindsamlingsinstrumenter. Se i øvrigt rapport (6).

Centralt i resultatet fra evalueringen af specialuddannelsen i kræftsygepleje var tre omdrejningspunkter. Disse handlede om: – uddannelsens betydning for udvikling af den sygeplejefaglige identitet – patientinddragelse – det at lære i egen praksis Disse omdrejningspunkter fremstod som følger: I de individuelle interviews fortæller kursisterne, at de bliver bedre til at yde sygepleje fokuseret på den enkelte patients behov. Både i forhold til de konkrete handlinger, som for eksempel ved information til og kommunikation med patienter og planlægning af sygepleje.

Kursisterne lærer i kraft af uddannelsen bedre at kunne håndtere en vanskelig samtale uden at gå i forsvar, fordi de har fået mere viden om hvilke faktorer, der påvirker patientens situation. Kursisternes dokumentation af den

15

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

yde­­de p­leje bliver mere nuanceret og patientcentreret. Samtidigt tør de tage sygeplejefaglige diskussioner op i afdelingen og forholde sig kritisk til for eksempel kliniske retnings­linjer. Desuden beskriver kursisterne, at de er begyndt at stoppe op, når de yder sygepleje og reflektere, når der er noget, de er i tvivl om. Kursisterne er blevet mere opmærksomme på mennesket bag den enkelte patient end før uddannelsen og tilrettelægger den kliniske pleje derefter. Samlet tyder det på, at specialuddannelsen og arbejdet med portfolio har bibragt kursisterne evnen til kritisk refleksion og selvrefleksion.

Desuden bliver kursisterne bedre til at lære af og i praksis. De får overskud til at lære af deres kolleger ved at få stillet nysgerrige spørgsmål af deres kolleger i relation til deres uddannelse. Disse spørgsmål er blandt andet blevet stimuleret af kursistens fremlægning af resultaterne fra arbejdet med portfolio. Det giver grobund for yderligere selvrefleksion. I det tværfaglige samarbejde ople­ ver kursisterne ligeledes, at de er blevet bedre rustet til at kunne stille spørgsmål. Samlet set har arbejdet med portfolio givet dem en større faglig viden og selvtillid, som de bruger til at udvikle den kliniske sygepleje i hverdagen. Det tyder på, at der er opnået en høj grad af transfer mellem klinisk praksis og uddannelsen på skolen.

Ved fokusgruppen med sygeplejelederne og vejlederne underbygges kursisternes opfattelse af deres adfærds­ ændring. Der bliver blandt andet understreget, at kursisterne stimulerer til udvikling i afsnittet ved at udfordre hverdagens sygepleje. Herved tyder det på, at der er en forandringskultur i de involverede afsnit. Denne udfordring udløses blandt andet af fremlæggelserne af arbejdet med portfolio for kollegerne. Sygeplejelederne og vejlederne oplever, at kursisterne bliver bedre til at arbejde i patientforløb. Under uddannelsen stilles der krav om, at kursisten opbygger et faglig netværk ved at være i studiepraktik i andre kræftafdelinger. Det bevirker tilsyneladende, at de bedre forstår egen ydede syge­ pleje som led i et patientforløb. De ved mere om, hvad der foregår tværsektorielt i de andre faser i pleje og behandling, hvilket vil kunne stimulere til kritisk refleksion.

Ved dialogerne i evalueringen suppleres og understøttes kursisternes oplevelse af deres kompetenceudvikling. En af dialogparterne (en overlæge) understreger, at vedkommende oplevede, at kursisten udviklede en mere akademisk tilgang til kliniske undersøgelser og behandling. Her blev desuden fremhævet betydningen af det faglige netværk, kursisten opbyggede under uddannelsen. Viden fra dette faglige netværk blev tydeligt inddraget i den kliniske hverdag til gavn for patienten i kraft af portfolierne. Desuden bemærkede uddannelses­

16

lederen, at der var et bedre sammenhold kursisterne imel­lem i Region Syddanmark, hvilket formentlig skyldtes den fælles tilgang til klinisk læring i form af portfolio samt den ene person til at koordinere uddannelsen.

Det­te kunne måske også understøtte transfer.

Samlet kan beskrives, at brugen af portfolio, med udgangspunkt i kliniske uddannelsesmål og patientbeskrivelse fra en aktuel sygeplejepraksis, stimulerer til kritisk refleksion og selvrefleksion hos kursisten samt til refleksion hos dennes kolleger. Tilsyneladende fremmes transfer herved mellem læring i sygeplejepraksis og i skoleregi.

Litteratur 1. Olsen R Nye adgangskrav til kandidatuddannelsen.

Sygeplejersken 5/2011 s. 62- 63 2. Uddannelsesordning for specialuddannelse i kræftsygepleje. Efter- og videreuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol og Koncern HR, Efter- og videreuddannelse, region Midtjylland sep. 2009 3. Lunde B (2008) Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv I Red: Lunde B Portfolio. Aalborg, Aalborg Universitetshospital s 11, 19 4. Wahlgren B (2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for kompetenceudvikling 5. Mezirow J (2007) Transformativ læring I Red. Illeris K Læringsteorier 6 aktuelle forståelser Roskilde: Roskilde Universitetsforlag s117-118 6. Rapport: Evaluering af Specialuddannelsen i kræftsygepleje i Region Syddanmark. Projektleder: Else Marie Raae, uddannelsesansvarlig sygeplejerske ved uddannelsesafdelingen, Odense Universitetshospital http://info.ouh.dk/wm382294&searchWord=specialu ddannelse

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

FAM Camp - Ud fra skolestuen og ind på patientstuen Af Mona Larsen, Lektor, Cand. cur., Institution: UC Syddanmark, mola@ucsyd.dk, Helle Skovbakke, Adjunkt, Cand.scient.san., Institution: UC Syddanmark, hsko@ucsyd.dk og Britt Egeris Jørgensen, Klinisk sygeplejelærer. Master i Klinisk Sygepleje, Institution: Sydvestjysk Sygehus, E-mail adresse: britt.egeris.jorgensen@svs.regionsyddanmark.dk

KEYWORDS: Simulation, akutsygepleje, sygeplejestuderende, læring Det er torsdag formiddag i FAM (fælles akut modtagelse). En gruppe på 6 sygeplejestuderende træder ind på akutstuen. Helga på 71 år ligger urolig og klagende i sengen. ”Goddag, jeg er sygeplejestuderende Mia”. ”Åhh… jeg har så ondt i min mave. Jeg kan næsten ikke holde det ud”, klager Helga, som er bleg, svedende og har let cyanostiske læber. ”Vi skal have målt nogle vitale værdier”, lyder det fra den kliniske vejleder på stuen. Alt imens rejser Helga sig op i sengen og gør tegn til at skulle kaste op. Stemningen på stuen er intens og koncentreret, og de sygeplejestuderende har travlt med at udføre akutte sygeplejeopgaver. Der skal indhentes sygehistorie, opsættes intravenøs væske, og bestilles blodprøver m.m. Det er nu, teamsamarbejdet og kommunikationen i den akutte situation skal bestå sin prøve. Pludselig kaster Helga op ud over dynen. ”Hvad ser I?”, lyder det fra den kliniske vejleder. ”Det er kaffegrumslignende”, svarer Mia. ”Hvad gør I nu?”. Adrenalinen får et ekstra kick. Tempoet er højt, og situationen er dramatisk. Mia og hendes medstuderende gør klar til anlæggelse af ventrikelsonde og opsætning af blod.

Baggrunden for FAM Camp FAM Camp er et tiltag, hvor 46 studerende fra UC Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg, i to døgn har slået lejr på Sydvestjysk Sygehus. Lejrens fokus er FAM – Fælles Akut Modtagelsen – som er et nyt tiltag i det danske sundhedsvæsen. FAM skal medvirke til at sikre høj kvalitet i udredning og behandling af akut syge patienter (1). Sygeplejen i FAM foregår i et tværfagligt teamsamarbejde, hvor sygeplejerskens opgave bl.a. består i at observere, intervenere, dokumentere og planlægge plejen for akutte patienter, der er indlagt i FAM (2).

FAM Camp henvender sig til sygeplejestuderende på modul 10, som er et teorimodul, der netop retter sig mod temaet: Sygepleje, akut og kritisk syge mennesker.

Det overordnede formål med FAM Camp er, at introducere de studerende til FAM som et nyt organisatorisk begreb, og til de sygeplejefaglige opgaver, der er i FAM.

Abstract Artiklen præsenterer et nyt pædagogisk tiltag for sygeplejestuderende fra UC Syddanmark i Esbjerg.

Tiltaget kaldes FAM Camp, da sygeplejestuder­ ende på teorimodul 10 deltager i to dages aktivi­ teter på Sydvestjysk Sygehus.

Formålet er, dels at introducere FAM som or­ ganisatorisk begreb i sundhedsvæsenet dels at bidrage til forhold, der kan styrke de studerendes mulighed for læring samt oplevelse af sammen­ hæng mellem teori og klinik.

De studerende deltager i akutte simulerede situationer suppleret med teoretisk refleksion og oplæg. Evalueringen viser, at FAM Camp har medvirket til at skabe sammenhæng mellem teori og klinik, øget kompetencer til sygepleje i akutte situa­tioner samt styrket professionsidentiteten.

Artiklen henvender sig til uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og sygeplejestuderende. Hensig­ ten med artiklen er at bidrage med et pædagogisk tiltag, der kan styrke sammenhæng og samarbej­ de mellem skole og klinik til gavn for såvel stude­ rende som uddannelsesansvarlige.

Derved kan uddannelsens professionsorienterede sigte styrkes, jf. kravet i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Heri fremgår det: ”at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod den udvikling og de ændringer, som sker inden for sygeplejeprofessionen, sundhedsområdet og det sociale område” (3).

17

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Formålet med FAM Camp er endvidere at give de stude­ rende mulighed for at træne kompetencer i at observere, analysere og intervenere i akutte situationer, hvilket er en del af det forventede læringsudbytte, jf. den nationale studieordning og modulbeskrivelsen på modul 10 (4).

Endelig er formålet med FAM Camp at styrke de stude­ rendes oplevelse af sammenhæng mellem teori og klinik, idet undersøgelser viser, at mange studerende oplever, at det er svært at omsætte det, de lærer på skolen til den virkelighed, der er udenfor skolen (5).

Undersøgelserne viser samtidig, at netop oplevelsen af sammenhæng mellem teori og klinik har betydning for de studerendes mulighed for at udvikle professionsidentitet og for deres chance for at gennemføre studiet (5). Derudover er der, ud fra et uddannelsespolitisk perspektiv, vedtaget at uddannelse til professionsbachelor skal kombinere teoretiske og praktiske elementer, samt at der skal udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen (6).

Da FAM Camp kobler teori og klinik med autentiske praksisnære patientsituationer, kan det tilgodese både de uddannelsespolitiske krav, og de studerendes behov for undervisningsformer, der styrker professionsidentiteten.

Når der i denne artikel anvendes begreberne ”teori” og ”klinik”, sidestilles dette med skoleundervisning og den kliniske undervisning.

Fra idé til virkelighed Pilotprojekt FAM Camp igangsættes på baggrund af et initiativ fra FAM, Sydvestjysk Sygehus. Der etableres en styregruppe med ledelsesforankring og en arbejdsgruppe på tværs af de to arenaer – teori og klinik. Repræsentanter i arbejdsgruppen er fire kliniske vejledere, en sygeplejerske fra skadestuen, en udviklingssygeplejerske, en klinisk sygeplejelærer samt to undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg.

Repræsentanterne fra klinikken arbejder til daglig som vejledere for sygeplejestuderende i klinikken i det akutte felt. Underviserne fra Sygeplejerskeuddannelsen er tilknyttet undervisningen i akut sygepleje på modul 10.

I arbejdsgruppen er der stor enighed om, at det kliniske felt skal være omdrejningspunktet. Med fokus på modul 10 er det tanken, at de studerende især gives mulighed for at øve og træne kliniske observationer og interventioner i forhold til akut sygepleje. Arbejdsgruppemøderne med uddannelsesfolk på tværs af teori og klinik giver mulighed for pædagogiske og faglige drøftelser i forhold til det fælles anliggende at uddanne sygeplejestuderende i akut sygepleje.

FAM Camp skydes i gang december 2011, hvor 46 studerende møder op til to dages undervisning og en overnatning på Sydvestjysk Sygehus. De studerende deltager aktivt i akutte simulerede situationer og teo­ retisk refleksion. I programmet er der indlagt kreative samarbejdsøvelser og teoretiske oplæg om akut beredskabsplan, kommunikation og mødet med patienten i den akutte sygepleje.

Akutte simulerede situationer Temaerne på de akutte simulerede situationer er akut åndenød – akutte mavesmerter – hjertestop – ABCDEprincipperne og traume. De studerende træner såvel teknisk instrumentelle kompetencer som mere kommunikative og relationelle kompetencer i et risikofrit miljø uden handletvang, og med tid til refleksion over klinisk praksis.

Da FAM Camp finder sted på Sydvestjysk Sygehus, foregår de akutte simulerede situationer med sygehuset som kulisse; en autentisk kulisse med brug af autentiske remedier og autentiske praksisnære patientcases, ved hjælp af patientskuespillere og fantomer. Sygehusets fys­ iske rammer, lugte og lyde bidrager til det virkeligheds­ nære. De kliniske vejledere og sygeplejersker fra klinikken har ansvaret for afholdelse af de akutte simulerede situationer, hvilket bidrager til de studerendes oplevelse af praksisnærhed. De øvrige fra arbejdsgruppen har ansvaret for logistik og refleksion med de studerende.

Tanken med FAM Camp er at give de studerende mulighed for at integrere teorierne i den kliniske praksis, med henblik på såvel at styrke de studerendes oplevelse af sammenhæng mellem teori og klinik som at styrke de studerendes professionsidentitet. I refleksionen kan de studerende træne evnen i hurtigt at forstå en akut situation og vurdere, hvad der haster mest. Dette er inspireret af Patricia Benners begreber om klinisk fantasi og relevansvurdering (7).

Evaluering af FAM Camp Efter afslutning af FAM Camp er der evalueret i to step.

Dels umiddelbart efter afholdelse af FAM Camp, dels efter afslutning af modul 10. Ud af de 46 deltagende har 36 svaret på evalueringsskemaet.

I evalueringerne (se fig. 1) peger de studerende hovedsageligt på, at de akutte simulerede situationer og autenciteten på FAM Camp har været fremmende for læring og styrket deres professionsidentitet. En stude­ rende skriver: ” Super projekt – meget fremmende for læringsprocessen, og det giver god forståelse for de akutte situationer, som man ikke får gennem teori alene”.

De studerende giver udtryk for, at når teorien kobles på relevante og autentiske patientcases, kan de bedre leve

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

sig ind i situationen, og de udtrykker en forståelse for sammenhængen mellem teori og klinik i relation til akut sygepleje. En anden studerende skriver: ”FAM Camp var bindevævet mellem teori og klinik. Der fik jeg virkelig koblet tingene, og fik en større forståelse og indblik i, hvad dette moduls tema indeholder og indebærer”.

Det at blive presset ud i situationer, hvor der skal handles giver hands-on træning, og opleves af de stude­ rende som udfordrende, og giver samtidig en følelse af selvstændighed og øger den faglige selvtillid. De studerende skriver: ”Det hjalp på selvtilliden, og jeg følte, at det jeg lavede i skolen havde betydning for min kommende tid som sygeplejerske”. ”Det har givet en form for sikker følelse i kroppen ved tanken om en akut situation”.

På baggrund af de studerendes evalueringer og undervisernes erfaring vurderes FAM Camp som et succesfuldt pædagogisk tiltag, der lever op til formålet. Set i lyset af Patricia Benners seneste forskning (7) om, at der er behov for radikale ændringer i sygeplejerskeuddannelsen, finder vi, at FAM Camp, med nye arenaer for undervisning, kan bidrage til at udvikle de sygepleje­ studerendes evne til klinisk fantasi og relevansvurdering.

Balance og variation mellem akut simulation og refleksion opleves som fremmende for forståelsen af sygepleje til akut syge patienter, ligesom en høj grad af engagement hos alle deltagere – både undervisere og studerende – medvirker til at fremme læringen.

FAM Camp med overnatning har øget de studerendes oplevelse af socialt fællesskab. Det har givet et bedre sammenhold studerende imellem, og et mere afslappet forhold studerende og undervisere imellem.

Evalueringerne viser også, at der er plads til forbedringer.

Programmet vurderes generelt for komprimeret af såvel undervisere som studerende. Dette evalueres af nogle studerende som hæmmende for læring. Den samlede arbejdsgruppe oplevede stort engagement og fællesskab på tværs af skole og klinik, gensidig inspiration i det pædagogiske arbejde, engagerede studerende samt god planlægning og logistik under afholdelse af FAM Camp.

Afslutning

I meget høj grad (n)

I høj grad (n)

I nogen grad (n)

I mindre grad (n) Slet ikke (n)

Jeg synes FAM-camp har styrket min profession sidentitet som kommende sygeplejerske

78 % (28)

19 % (7)

3 % (1)*

Har de akutte simulerede situationer medvirket til, at skabe sammenhæng

72 % (26)

22 % (8)

3 % (1)

3 % (1)*

Har de akutte simulerede situationer øget dine kompetencer til observation og intervention ved akut syge patienter?

61 % (22)

31 % (11)

6 % (2)

3 % (1)*

Rammerne og organisering af FAM- camp gav mulighed for et socialt og lærerigt fællesskab med medstuderende og undervisere

81 % (29)

17 % (6)

3 % (1)*

* Den studerende har ikke deltaget i FAM Camp pga. sygdom

18

19

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Derfor er gruppen trukket i arbejdstøjet, og planlægger at gentage arrangementet til efteråret 2012.

Litteraturhenvisninger 1. Sundhedsstyrelsen (2007): Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. Hentet den 25. maj 2012 http://www.sst.dk/ publ/Publ2007/PLAN/Akutberedskab/StyrketAkutberedskab.pdf 2. Region Syddanmark. Regional strategi for efteruddannelse i Fælles Akut Modtagelse (FAM) 2010. Hentet den 25. maj 2012 http://www.regionsyddanmark. dk/wm359107 3. Undervisningsministeriet: Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr.

29 af 24/01/2008 ibid. bilag 2, punkt 2. Hentet den 25. maj 2012 https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=114493 4. UC Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg. Studieplan modul 10. Hentet den 23. maj 2012 h t t p : / / u c s yd. d k / f i l e a d m i n / u s e r _ u p l o a d / s y geplejerske/esbjerg/studieplaner/Studieplan_-_ Modul_10_-_marts_2012.pdf.

5. Jensen, T., Haselmann, B. (2010) Studerendes vurdering af teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne. Rapport AKF, Kbh. 6. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor, BEK nr. 113 af 19/02/2001 7. Benner, P., Sutphen, M., Leonard, V., Day, L. (2010) Å utdanne sygeplejere: behov for radikale ændringer.

Norge: Akribe;

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

Boganmeldelse

Neurorehabilitering i praksis Red.: Tanja Thor Møller og Lotte Petersen

n a g o B meld r e s l e

Bogen er tilegnet fysio- og ergoterapeutstuderende, men redaktørerne håber, at andre, som arbejder med hjerne­ skadede personer, vil kunne finde inspiration i bogen. Desuden ekspliciteres indledningsvist bogens praktiske formål og dens vægtning af evidensen bag praktisk rehabilitering. Denne anmeldelse er derfor skrevet ud fra to perspektiver: som underviser på University College, Sygeplejerskeuddannelsen og som klinisk vejleder for sygeplejestuderende.

I bogens indledende kapitel beskrives grundlæggende, hvad begrebet rehabilitering officielt dækker over ifølge ”Rehabilitering i Danmark – Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”. Denne beskrivelse er meget relevant, idet be­ grebet synes at være populistisk, men tvetydigt når plejen af hjerneskadede formuleres. Her får læseren øjnene op for, hvordan anvendelse af rehabilitering kan betyde detaljerede forskelle i det praktiske tværfaglige samarbejde, hvilket kan være god inspiration til at genoverveje tværfaglighed i egen afdeling. Tværfagligheden er særegen i neurorehabilitering, hvilket kliniske vejledere bør demonstrere overfor de sygeplejestuderende.

Afsnittet om evidens giver et godt overblik og er skrevet med samme forståelse som andre sygeplejefaglige tekster.

Afsnittet er dog ikke forklarende og detaljeret nok, hvis studerende ikke kender begreberne på forhånd. Afsnittet kan anvendes som en overordnet repetition af begreberne i evidenshierarkiet.

Forståelse af hjernens plasticitet og hvordan træning skal tilrettelægges kan i høj grad anvendes i undervisning af sygeplejestuderende; her gives overordnede forklaringer på hvorfor og hvordan, og 24-timers konceptet begrundes med stor relevans for sygeplejersker. Bogens afsnit om ergoterapi i forbindelse med påklædning og spisning er meget anvendelige for kliniske vejledere i sygeplejerskeuddannelsen, idet alle forhold er detaljeret beskrevet. Alle forhold, som bør medtænkes i planlægning og udførelse af påklædning og spisning, og som den kliniske vejleder som rollemodel bør eksplicitere.

Bogens definition på kognitive domæner kan være meget anvendelig i både teoretisk og klinisk undervisning af sygeplejestuderende, fordi kognitive skader er svære at forklare og begribe. Her gives struktur til undervisningen.

Strukturen kan også være en hjælp i den daglige observation af patienter med hjerneskade – hvilket omfang har skaden faktisk? – hvilket den kliniske vejleder med fordel kan benytte sig af.

De mere fagspecifikke afsnit om International Classifikation of Function, måleredskaber, forflytninger, positioner, gangfunktion, trappegang, hjemmetræning og selvtræning kan være svært tilgængelige for sygeplejestuderende, fordi der er mange terapeutiske og anatomiske fagudtryk, som sygeplejestuderende ikke præsenteres for. Begreber som at stimulere, facilitere og bringe i alignment anvendes uden yderligere forklaring, og anses derfor heller ikke for at være umiddelbart anvendelige for undervisere i sygeplejerskeuddannelsen. Disse afsnit fylder det meste af bogen, og det forventes derfor kun, at brudstykker af bogen er anvendelig i undervisning af sygeplejestuderende.

20

21

fagligt selskab for under visende sygeplejesker

Afsnittene, som især kan anbefales for undervisere på University College, er afsnittet om hjernens plasticitet og afsnittet om de kognitive domæner. For kliniske vejledere anbefales især afsnittene om rehabilitering, hjernens plasticitet, træning af dagligdagsaktiviteter, og afsnittet om de kognitive domæner relevante. Disse afsnit kan også anbefales for sygeplejestuderende sammen med afsnittet om evidens, men med sit specifikke formål anbefales bogen kun for sygeplejestuderende med særligt interesse for patienter med apopleksi.

Lisbeth Støvring Andersen, klinisk adjunkt, cand. cur., University College Nordjylland, Sygeplejerskeuddannelsen og Neurologisk Apopleksiafsnit, Aalborg Sygehus lia@ucn.dk Tlf.nr.: 72 69 10 68

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

Boganmeldelse

n a g o Vejledning under nye B vilkår. Skabende meld processer i mødet mellem e l s e r vejleder og den vejledte Thorbjørn J. Karlsen (red.): Forlaget Klim 2012, Århus.

Antologien er skrevet af en tværprofessionel gruppe af erfarne undervisere og vejledere. Den er skrevet i en norsk/ svensk kontekst, men den er i høj grad overførbar til danske forhold. Antologien er opdelt i tre hovedafsnit: ”Vejledning og møder med det uforudsete”, ”Vejledning og vores tid” samt ”Vejledning og kollektive processer”.

De 5 kapitler, der udgør første del, omhandler de nære relationer i vejledningssituationer, og det første kapitel er et meget væsentligt kapitel, der drejer sig om essensen i vejledning: nemlig ægte interesse og tilstedeværelse. Det diskuteres meget fint, hvordan vejlederen skal søge efter en balance mellem på den ene side at være engageret og på den anden side ikke påvirke for meget og dermed give plads for den vejledte. De næste kapitler i bogens første del er også interessante som inspiration til vejledningspraksis. Der diskuteres forskellige elementer, som for eksempel overvejelser over kvalitet i vejledningen. Der sættes fokus på vejlederens evne til at lytte, slippe kontrollen og forholde sig til den stilhed, der opstår i forbindelse med at lytte. Der reflekteres også over relationen mellem vejleder og den vejledte og kommunikation og magt i et vejledningsforhold.

Anden del er yderst relevant for vejledningspraksis, da den tager fat på etiske problemstillinger i vejledning i ”vores tid”. De 3 kapitler ser på udfordringer i forhold til læring i samfundet i dag med en stigende forekomst og anvendelse af vejledning. Dette fører, iflg. forfatteren, til en øget vidensdannelse, der betyder bedre forudsætninger for aktiviteter, hvor de professionelles viden kan blive betragtet ud fra et videnskabeligt perspektiv. Forholdet mellem etik, moral og vejledning bliver diskuteret, og det konkluderes, at vejledning er en moralsk aktivitet, hvor etiske teorier kan bidrage til at forstå vejledning bedre. ”Vejledning i vores tid” afrundes med et meget interessant kapitel om tre forskellige forståelser af de kompetencer, som en vejleder har brug for.

Den tredje del omhandler vejledning og kollektive processer. I det første kapitel her sammenlignes tre forskellige kundskabssyn, og hvad de kan tilbyde vejlederen og den vejledte. Det giver et godt overblik og grundlag for at videreudvikle vejledningssamtaler. Det næste kapitel tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse om en syste­ matisk mentorvirksomhed fra børnehaveområdet. Der bliver set på, hvordan en sådan mentorvirksomhed kan være et redskab til organisationsudvikling. Personalegruppen har i forløbet sammen udviklet reflekterende og analytiske arbejdsformer med betydning for hele organisationens udvikling. I de sidste to kapitler diskuteres vejledning som en del af en kompetencegivende læringsproces, samt hvordan aktionslæring kan ses som et redskab til en holistisk kompetenceudvikling. Det er interessant at se, hvordan der kan tages udgangspunkt i disse modeller med en spirallignende proces i et kompetenceudviklingsforløb. I kapitlet gives eksempler på refleksioner over observationer af egen vejledningspraksis og udviklingsbarrierer og -muligheder.

I det danske forord angives målgruppen til at være studerende og undervisere i professionsuddannelserne, professionshøjskolernes efteruddannelser samt studerende og elever i en lang række andre uddannelser. Selvom eksem­ p­lerne kommer fra børne- og skoleområdet, kan de meget let tænkes ind i andre sammenhænge. Jeg er enig i, at bogen er anvendelig som inspirationskilde for undervisere og vejledere i professionsbacheloruddannelserne samt i efter- og videreuddannelserne. Brugbarheden i forhold til studerende og elever vil nok være begrænset – undtagen måske lige i børne- og skoleområdet.

Anne Vinther Schmidt, Lektor ved professionshøjskolen Metropol

22

23

FAGLIGT SELSK AB FOR UnDER vISEnDE SyGEPLE JESKER

FSUS

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

TEMADAG

FREMLæGGELSE AF PHD-PROJEKTER

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

FSUS

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

KOnFEREnCE K R E AT I v I T E T I U D D A n n E L S E

Formålet med dagen er at formidlere den nyeste viden på uddannelsesområdet til undervisende sygeplejersker i teoretisk og i klinisk uddannelse.

efterårskonference den 4. og 5. november 2013

århus:

Inspiration til udvikling af undervisning og vejledning i den teoretiske og den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen

Mandag den 23. september 2013 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, vIA University College, Campus Aarhus n, Hedeager 2 8200 Aarhus

København: Fredag den 20. september 2013 Institut for Sygepleje, PH Metropol. Tagensvej 86 Købenavn n

Program: Fra kl. 09.00

Kaffe

Kl. 09.30

velkomst

Kl. 09.35 – 10.50

Formalisering af professionspædagogiske praksisformer i praktikuddannelse Karin Højbjerg, phd, adjunkt og post doc. Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Kl. 11.15 – 12.30

”Det der IT, det spøger meget” En undersøgelse af nystartede sygeplejestuderendes holdninger og indstillinger til brugen af it i teoretisk uddannelse og klinik.

I professionsuddannelse er det vigtigt, at undervisning og vejledning kvalificerer de studerende til at anvende viden og systematisk reflektere over egne erfaringer. Konferencen sætter fokus på de metodiske valg, undervisere og vejledere står overfor for at kvalificere og understøtte læring, der gennem aktivitet giver mening og som opleves motiverende for de studerende.

Konferencen sætter fokus på kreative pædagogiske metoder. I disse år er der stor opmærksomhed på udvikling af professionsdidaktik med henblik på at tilbyde de studerende de bedste rammer for udvikling af faglige og personlige kompetencer.

Der sættes pædagogisk fokus på kreativitet, pædagogik og læring i en vekselvirkning mellem fællesoplæg og workshops, så du derved får indsigt i en variation af konkrete eksempler på, hvordan der i både den teoretiske og kliniske undervisning arbejdes med at udvikle og afprøve kreative og innovative metoder.

Konferencen afholdes på Comwell Grand Park i Korsør

Raymond Kolbæk, phd,og lektor. vIA University College. viborg

se hjemmesiden for yderligere informationer og tilmelding

Kl. 12.30 – 13.15

Let frokost, vand og kaffe

Kl. 13.15 – 14.30

? forsvarer sin phd her i maj måned noget om professioner Gerd Halskov, phd . og lektor. Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol

www.fsus.dk På gensyn - Bestyrelsen FSUS

Tilmelding sker på: www.fsus.dk senest d. 5. august 2013.

Temadagen er gratis for medlemmer af Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker Pris for ikke medlemmer: 800 kr

24

25

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

Boganmeldelse

Mellem Ordene - kommunikation i professionel praksis

n a g o B meld r e s l e

Per Jensen og Inger Ulleberg (red.) Forlaget Klim 1. udgave, 2012. 341 sider.

Bogen henvender sig først og fremmest til professionsuddannelser, hvor kommunikation og relation er i forgrunden, det vil sige professionsudøvere indenfor såvel sundheds- og socialfaglige som pædagogiske områder. I bogen præsenteres en bred kommunikationsforståelse, og den er omfattende og kan siges at være ambitiøs.

Forfatterne, Per Jensen, professor i familieterapi og Inger Ulleberg, lektor i pædagogik, har tilsammen en bred baggrund. De har arbejdet indenfor sygepleje, familieterapi, psykiatri, pædagogik, læreruddannelse, socialpædagogik og systemisk praksis.

Bogen er opdelt i 3 dele med i alt 18 kapitler.

Del 1 består af to kapitler og er en indføring i systemisk kommunikationsteori, der også omfatter en historisk dimension. Her gives et kort overblik over de forskellige traditioner og tilgange. Forfatterne forholder sig udforskende til kommunikative og relationelle aspekter og bagvedliggende begreber. De grundlæggende antagelser om kommunikation, som er bogens centrale omdrejningspunkt, udfoldes og kommenteres på en overskuelig og let forståelig måde. En række af de bagvedliggende begreber præsenteres, dog uden at de alle udfoldes nærmere. Dette kan være overvældende for studerende på et bachelorniveau, hvor en del af begreberne indenfor kommunikation vil være nyt stof, hvis der samtidig forudsættes en baggrundsviden for at få tilstrækkelig forståelse af kapitlerne.

Det er vores vurdering, at flere områder af del 1 med fordel kan anvendes på et diplomniveau og af undervisere, hvorimod nogle områder kan forekomme vanskelige for studerende på et bachelorniveau I del II præsenteres en uddybende opfattelse af centrale områder af systemisk kommunikationsteori. Med afsæt i Gregory Batesons forståelse og udvikling af centrale begreber indenfor denne tradition udfoldes og drøftes kontekst, cirkularitet, punktuering, digital og analog kommunikation samt metakommunikation. Studerende i grunduddannelsen indføres her på en klar, konkret og overskuelig måde. Kapitel 10, Koordineret Beherskelse af Mening (CMM) ser vi kan være relevant som et analyseredskab i forhold til at få øje på egne kommunikative mønstre i de sociale verdener, vi kontinuerligt skaber. Derigennem kan de studerende få en øget bevidsthed om sig selv samt inspiration til nye kommunikative handlinger.

I del III fokuseres der på kommunikation i professionel praksis. I denne del præsenteres interkulturel kommunikation som en mulig forståelsesramme for professionelle møder, og endvidere præsenteres aspekter af den professionelle samtale som dialog og anerkendelse, endvidere udfoldes form og indhold samt spørgsmålstyper og lytning. Kapitel 15 om samtalens form og indhold er et letlæst kapitel med relevante indholdselementer om en professionel samtale. Læseren inviteres her til refleksion over forskellige samtaletyper i en professionssammenhæng. Kapitel 16 om forskellige spørgsmålstyper vil vi særligt fremhæve relevansen af. Specielt koblingen mellem spørgsmål og empatisk lytning, da det er to centrale færdigheder i en sygeplejeprofession. Stilhed og pauser sættes her ind i en relevant og konkret sammenhæng. Det er tillige velvalgt at introducere LØFT spørgsmål som en meget konkret måde at illustrere forskellige spørgsmålstyper, idet de bidrager til et handlingsrettet fokus i professionsuddannelser. I kapitel 18 præsenteres resonanskortet, hvori en forståelse af sammenhængen mellem den professionelles private/personlige erfaringer og udøvelse af erhvervet udfoldes. Dette kapitel kan være særlig relevant for studerende eller mindre erfarne i faget, og kan samtidig inspirere erfarne professionsudøvere til at reflektere over, hvordan den relationelle

26

27

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

resonans kan bidrage til, at relationer udvikler sig i forskellige retninger. I kapitel 17, kommunikation med børn, unge og familier, gives der bl.a. konkrete råd om gennemførelse af samtaler med børn og unge, hvorimod mødet med familier er beskrevet på et mere overordnet niveau. Kapitlet vil være relevant for studerende i praksis, hvor der er specifikt fokus på samspil med børn og unge.

Bogen udmærker sig ved at være opdelt i 18 kapitler, have en overskuelig indholdsfortegnelse, en omfattende refe­ renceliste samt et godt stikordsregister. Det ville dog være dejlig med en referenceliste efter hvert kapitel. For mange læsere er det en hjælp, at alle kapitler afslutter med opsummeringer af afsnittets centrale begreber i grå bokse, da det giver et hurtigt overblik. Disse sammenfatninger indeholder dog enkelte steder nye begreber, hvilket kan virke forvirrende.

Forfatterne henvender sig direkte til læseren gennem refleksionsspørgsmål indsat i grå bokse, ideen er rigtig god, refleksionerne er brede og almene og kan derfor på samme tid virke såvel inspirerende som banale. Gennem bogen er der relevante henvisninger såvel fremad som bagud, hvilket gør, at bogen ikke behøves læst fra start til slut.

Bogens styrke er, at kommunikation og relationer er et centralt omdrejningspunkt uanset faggruppe. Da bogen samtidig henvender sig til forskellige professioner, fordrer det, at studerende selv skal transformere de anvendte eksempler til eget fagfelt.

Flere dele af bogen, særlig del II er anvendelig i undervisning i professionel kommunikation til bachelorstuderende.

Flere af bogens øvrige kapitler kan anvendes af de studerende, der ønsker at fokusere på relationer og kommunikation i deres bachelorprojekter og sidst i uddannelserne. Studerende på diplomniveau samt undervisere kan anvende hele bogen, men særligt vil kapitlerne i del I og flere i del III være relevante.

Karen Møller, Lene Lerbech Sørensen, Michala Eckhardt Anette Telling Dennig og Anne-Lisbeth Pedersen, lektorer ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus.

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

Boganmeldelse

Transformativ læring & identitet Illeris K. 1. udgave, 2013, Samfundslitteratur

n a g o B meld r e s l e

Vores ”stenalderhjerner” har svært ved at følge med…

Citatet stammer fra den sidste side i bogen, hvor Knud Illeris sætter hele bogens indhold ind i et fremtidsperspektiv - hvor kravet om ændring og tilpasning øger presset på det enkelte individ.

Bogen, der har været 10 år undervejs - er bygget op i 3 dele, som handler om transformativ læring, identitetsbe­ grebet og koblingen af disse i form af transformativ læring i praksis. Hvert afsnit introduceres meget læsevenligt. I det hele taget er Knud Illeris god til at metakommunikere sin intention med at skrive bogens forskellige afsnit. Bogen ligner i sin opbygning den forrige bog om kompetence. Behovet for at skrive bogen begrundes i den hastige og uforudsigelige samfundsmæssige individualisering, hvor en ny forståelse af transformativ læring i uddannelse og arbejdslivet er tiltrængt. Og bogen lever bestemt op til sit formål.

Knud Illeris, professor emeritus og uddannelseskonsulent, behøver næppe nogen særlig præsentation. Om nogen har Knud Illeris med sit omfattende forfatterskab bidraget til den pædagogiske udvikling i det danske samfund.

Som flittig læser og (for)bruger af Knud Illeris’ store forfatterskab satte jeg mig med stor lyst til at læse bogen.

Allerede i forordet pointerer Knud Illeris , at bogen ikke er et forsøg på at give anvisninger på, hvordan man kan lære lettere eller få en lykkeligere og mere overskuelig tilværelse. Derimod er bogen et bud på nye indfaldsvinkler til at forstå den kompleksitet, der præger det moderne samfund. Den store nyhedsværdi består bl.a. i, at begrebet transformativ læring udvides og sættes i relation til identitetsbegrebet og vores forskellige livsfaser. Overraskelsesmomentet består i, at transformativ læring ikke længere hører til sjældenhederne – men er en del af de udviklingsfaser vi alle gennemgår.

I DEL 1 præsenteres transformativ læring i sin oprindelige udgave på basis af Jack Mezirow. Det centrale i denne grundige fremstilling er, at transformativ læring er kognitivt orienteret og ”essensen i læreprocesser, som kan ændre voksne menneskers indarbejdede, grundlæggende antagelser og forståelsesmåder”. Herefter præsenteres – historisk inspireret – forskellige tilgange, der udvider Mezirows opfattelse. Samlet set præsenteres der en mosaik af forskellige tilgange, hvor begrebet identitet af Knud Illeris vælges som det mest samlende til at indgå i definitionen af transformativ læring.

I DEL 2 præsenteres identitet med afsæt i Erik Eriksons stadieinddelinger, som Knud Illeris argumenterer for værdien og relevansen af. Herefter inddrages forskellige og efterfølgende opfattelser af identitetsbegrebet – fra den narcissistiske tilgang til den mere socialkonstruktivistiske tilgang. Inddragelsen relateres til den samfundsmæssige udvikling, den tiltagende individualisering og længere ungdomsperiode. Afslutningsvis diskuterer og præsenterer Knud Illeris en identitetsopfattelse i 3 lag - cirkellag, hvor den inderste – kerneidentiteten opfattes som fast og relativ uforanderlig – det personlige lag, der er mere fleksibelt og foranderligt og det yderste lag – præferencelaget, der er labilt og foranderligt.

28

29

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Uddannelsesnyt nr. 2 · 24. årgang 2013

I DEL 3 kobles transformativ læring og identitet i en række diskussioner om mulige konsekvenser og anvendelsesmuligheder. Alt efter hvor man selv befinder sig i livet eller uddannelsessystemet – er der megen inspiration og forståelse at hente i disse diskussioner. Mest interessant er nok de eksempler, som Knud Illeris inddrager. Fx, at børn normalt tager ”kvantespring” i udviklingen - men det er ikke transformativ læring – det er udvikling. Derimod kan det at få en lillebror udløse transformativ læring. Knud Illeris pointerer, at der er forskel på den naturlige udvikling og transformativ læring.

En af Knud Illeris’ styrker er hans enorme viden om og kendskab til andre teoretikere. Som han har for vane i sine bøger inddrager han flittigt andres arbejde og bygger videre herpå. Hermed forærer Knud Illeris læseren et sammenhængende overblik – set gennem Knud Illeris` briller. Det kan til tider være svært at afgøre, hvornår Knud Illeris refererer andres arbejde – og hvornår han selv reflekterer videre fra disse.

En anden af Knud Illeris´ styrker er evnen til at ridse udviklingstendenser op, genlæse tekster – og se nyt i de kendte tekster og teorier - samt trække nye paralleliteter mellem kendte teorier. Det er her nyhedsværdien viser sig.

Når jeg ser tilbage på Knud Illeris’ store forfatterskab, er der en vis mængde gentagelse i denne bog, som har givet mig en fornemmelse af ”at det her har jeg læst før”. Som underviser og udvikler af efter- og videreuddannelse har jeg i mange år haft fornøjelsen af at arbejde med Knud Illeris’ produktioner. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har hentet meget inspiration hos Knud Illeris. Det vil jeg også gøre i denne bog.

I Knud Illeris’ udlægning af transformativ læring i denne bog ”forsvinder” den ophøjethed, som transformativ læring har haft som en sjælden form for læring. Til gengæld beskrives transformativ læring på et forståeligt, jordnært plan gennem forskellige eksempler i bogens sidste del. Om det er en fordel eller en ulempe, må læseren selv afgøre.

Bogen er et meget aktuelt bidrag i forståelsen af de stadig øgede krav om læring og forandring både i uddannelser og i arbejdslivet. På sin vis kan bogen opfattes som et opgør med den tilføjende læring og en påpegelse af nødvendigheden i transformativ og livslang læring.

Grete Wedege, Uddannelseskonsulent, Lektor og Master i læreprocesser, University College Nordjylland, act2learn SUNDHED- grw@ucnact2learn.dk

30

31

Redaktionen

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Ansvarshavende redaktør, lektor, studiekoordinator Anne Mette Olesen VIA Univerity College, Sygeplejerskeuddannelse i Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro -Tlf: 87 55 22 58 e-mail: amol@viauc.dk Privat: Hirsevænget 9, 7490 Aulum - Tlf: 97 47 32 76 e-mail: amolesen@email.dk Diana Schack Thoft, lektor Proffessionshøjskolen Univerity College Nordjylland, Selma Lagerløfts Vej 2, 9220 Ålborg Øst Tlf.: 72 69 10 56 e-mail: dst@ucn.dk Privat: Kærløbervej 16, 9270 Klarup - Tlf. 98 15 95 66 Pia Koustrup, lektor VIA Univerity College, Sygeplejeskeuddannelsen i Århus, Hedeager 1, 8200 Århus N,- Tlf.: 87 42 27 27 e-mail: pkou@viauc.dk Privat: Aabenraavej 38, 8600 Silkeborg - Tlf.: 86 80 19 60 Bodil Winther, lektor Udviklingssygeplejerske Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Kabbeltoft 25, 7100 Vejle Tlf. 79 40 68 15 email: bodil.winther@slb.regionsyddanmark.dk Privat: Krogsmindevej 7, 7100 Vejle - Tlf.: 75 85 30 14 e-mail: bodilwinther7100@gmail.com Karen Steenvinkel Pedersen, lektor, ph.d-studerende University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ - Tlf. 63 18 32 69 e-mail: ksep@ud.dk Privat: Lahnsgade 85, 5000 Odense C - Tlf. 66 13 80 03

Indlæg til ’Uddannelsesnyt’ skal være redaktionen i hænde senest: 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober.

Boganmeldelser samt bøger modtaget i redaktionen se: www.fsus.dk Bestyrelsesmedlemmer i F.S.U.S: se: www.fsus.dk

32

Layout og grafisk produktion: KOSMOSGRAFISK.DK · 66139075 Published by ISSUU.COM