Uddannelsesnyt 3 2013

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

NR. 3 · 24. ÅRGANG 2013

UddaNneLseSnyt Læs de spændende Rejsebreve fra Australien

B o gan meld r e s l e

21

Fremtidens lektorer

32

side

Studerendes deltagelse i udviklingsprojekter

side

side

7

Boganmeldelser

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Indholdsfortegnelse

side

22

3

Leder Af Anne Mette Olesen

5 7

Bestyrelsesvalg 2014

15 22 24

Creating undergraduate projects by involving student nurses in research and development projects – A Supervisor perspective Af Stinne Glasdam og Charlotte Siiger Portfolio giver støtte og sammenhæng i sygeplejeuddannelsen Af Helle Bruhn og Anne Charlotte Overgaard Hjorth Nye krav til lektorbedømmelse for de adjunkter, der ansættes ved professionshøjskolerne efter 1. august 2013 Af Ditte Høgsgaard Rejsebreve: ICN deltagelse af Hélène Taylor Kelly Refleksioner over deltagelse i International konference i Australien af Bettan Bagger Rejseberetning ICN Melbourne af Eva Nielsen Rejsebrev fra ICN’s 25. Internationale kongres af Per Carøe, Kirsten Siggaard Mathiesen, Diana Schack Thoft, Ina Koldkjær Sølling samt Anne Hyttel Agerholm.

Boganmeldelser 32

Sygepleje til den akut syge patient – et curologisk perspektiv.

Redigeret af Mona Larsen og Lene Wichmann

34

Den motiverende Samtale i teori og praksis.

Gregers Rosendahl

35

Evidensbaseret praksis i arbejdet med børn og unge.

Ogden Terje

37

Med livet i lommen - Online generationens udfordringer.

Rasmus Palludan og Esben Schouboe

38

Professionsetik. Om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker.

Svein Aage Christoffersen

39

Simpel tabelanalyse.

Peter Gundelach

Uddannelsesnyt nr. 2 · årgang 2013

Leder

Af: Anne Mette Olesen · amolesen@email.dk

Med dette nummer af Uddannelsesnyt bringer vi et indlæg om inddragelse af sygeplejestuderende i udviklingsprojekter. Ligeledes brugen af portfolio i sygeplejerskeuddannelsen og et indlæg om de nye krav til lektorbedømmelse af adjunkter. Hertil kommer 4 rejsebeskrivelser fra ICN konferencen i Australien. Sidst men ikke mindst en række gode anmeldelser af aktuelle bøger.

Artiklen Creating undergraduate Projects by involving Student Nurses in Research and development Projects – A Supervisor perspective af Stinne Glasdam og Charlotte Siiger tager fat i problemet med at honorere kravet om, at sygeplejestuderende skal deltage i udviklingsprojekter. Et af målene med projektet var at beskrive forskellige måder at involvere de studerende på. Forfatterne har identificeret fire forskellige måder, hvorpå de studerende er involveret. De viser sig alle lærerige, men det viser sig, at de studerende har brug for støtte og tæt supervision specielt i forhold til metodologien.

Artiklen Portfolio giver støtte og sammenhæng i sygeplejerskeuddannelsen af Helle Bruhn og Anne Charlotte Overgaard Hjorth bygger på et udviklingsprojekt med deltagelse af 24 sygeplejestuderende og 10 kliniske vejledere. Artiklen beskriver nogle af de udfordringer der blev afdækket i projektet og kommer ligeledes med anbefalinger til, hvordan både undervisere og kliniske vejledere kan fremme og støtte de studerende i brug af portfolio. Et af de tiltag der bør tages, er diskussion med kolleger af gode eksempler og erfaringerne, samt hvordan man kan inddrage portfolio i hverdagen.

Fra august 2013 er der kommet anderledes krav til lektorbedømmelserne. Ditte Høgsgaard, formand for lektorbedømmelsesudvalget inden for det sociale og sundhedsfaglige område redegør kort for de væsentligste ændringer i artiklen Nye krav til lektorbedømmelse for de adjunkter, der ansættes ved professionshøjskolerne efter 1. august 2013. I perioden fra 2008 og frem til 2013 er der ca. bedømt 300 anmodninger fra sygeplejerskeuddannelsen, hvoraf langt de fleste er positivt bedømt. Det har ikke altid været nemt for adjunkterne at få tildelt et tilstrækkeligt antal opgaver undervejs i adjunktforløbet. Det er der taget højde for i den nye bekendtgørelse, idet institutionen nu gøres ansvarlig for dette. Der udover skal de nye adjunkter blandt andet reflektere over 3 områder, grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Ligeledes er der opstillet kvantitative rammer for de opgaver adjunkten skal have tildelt undervejs i forløbet. Men der er både fordele og ulemper med den nye bekendtgørelse ifølge Ditte Høgsgaard.

Læs dem og bliv klogere på de nye regler samt overgangsordningen.

Herefter følger 4 rejsebreve med oplevelser og refleksioner fra ICN`s 25. Internationale kongres i Melbourne i maj 2013, hvor også bestyrelsen fra FSUS deltog. Beskrivelserne har præg af stor dansk deltagelse og præsentation af både papers og postere.

3

FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

4

UddANNeLsesNyt NR. 3 · 24. ÅRGANG 2013

Bestyrelsesvalg 2014 Ifølge foreningens vedtægter afholdes bestyrelsesvalget inden generalforsamlingen den 24. marts 2014.

Derfor indkaldes der nu kandidater, som har lyst at opstille til valget til FSUS’s bestyrelse. Ønsker du at opstille til bestyrelsen fremsendes opstillingsblanket til Inger Just senest 21. januar 2014.

Blanket til opstilling og oplysninger om valget finder du på www.FSUS.dk Vil du høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede, såvel på telefon, e-mail eller brev.

Valget vil foregå skriftligt blandt foreningens medlemmer i perioden 28. januar – 8.februar 2013.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, og man vælges for 2 år ad gangen.

I 2014 er 4 bestyrelsesmedlemmer på valg og ikke alle genopstiller.

Venlig hilsen Inger Just Formand FSUS Mail: ingerjust@galnet.dk Tlf. 23448602

2014 5

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

66

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Creating undergraduate projects by involving student nurses in research and development projects - A SUPERVISOR PERSPECTIVE Af Stinne Glasdam, Associate Professor, PhD, MSc in Nursing, RN, Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University, 221 00 Lund, Sweden and Charlotte Siiger, Lecturer, PhD, MSc in Anthropology, RN, Bachelor’s Degree Programme in Nutrition and Health, Metropolitan University College KEYWORDS: Undergraduate research, student nurse, bachelor dissertation, research, development, nursing, Denmark

Background Universities and university colleges which provide nursing baccalaureate programmes are undergoing an accreditation process in Scandinavia, in Denmark (1), Norway (2) and Sweden (3). Unlike Norway and Sweden, the accreditation of the nursing baccalaureate programmes in Denmark assesses the extent of the involvement of students in research and development projects carried out by the staff at the institutions. This is also a goal at universities in the USA (4,5), where nursing faculties are obliged not only to pursue their own programmes of research, but, in addition, to promote undergraduate research (6).

Abstract There is an increasing demand on universities and university colleges to involve student nurses in re­ search and development projects. The aim of this study was to describe different ways of involving students in research and development projects in order to gain empirical material for their own undergraduate projects and to discuss the chal­ lenges in involving students in those projects.

The study is a retrospective, single case study based on empirical material consisting of docu­

There is significant research on the involvement of student nurses at undergraduate level in research and development projects. The main purpose of student involvement in research seems to be to install a longlasting research interest in students. This often happens by applying research results in class and by teaching research methods and methodology. More unusual efforts are also made, for example by active engagement of students in the research process, including “research days” where the students present their own research projects to each other (4,6,7). Furthermore, some projects involve students by engaging them in research in clinical practice (8,9). One study describes specific training of students to conduct interviews and subsequent use of students in research (10). Finally, studies report that undergraduate students are trained in the research process through dedicated research courses, training programmes and honours courses, including methods training and pilot studies (5,11,12).

ments written by staff and students at a univer­

An initial literature search shows that no article exists on the involvement of students in research and development projects where the main purpose for students is to

indicates a need to upgrade education in metho­

sity college in Denmark and reflections written on the collaboration by the supervisors. Five dif­ ferent ways in which student nurses were involved in research are identified. These kinds of involve­ ments seem fruitful and educational both for the research projects themselves, and for the students and the supervisors. The students contributed with useful knowledge and new perspectives on the research projects on which they worked. But there were also challenges; for the most part due to the fact that the Nursing Programme does not provide the students with the required skills in re­ search methodology. Therefore the students need support and close supervision when they partici­ pate in research and development projects. This dology in bachelor degree programmes.

7

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

use their project experience and empirical data in their own work, more precisely in their bachelor projects. In order to fill this apparent gap in the literature, the aim of this article is to describe different ways of involving students in research and development projects in order to gain empirical material to their own undergraduate projects, and illuminate the advantages and disadvantages to both the research projects and the students.

Method This was a retrospective, single case study which consisted of research and development projects involving students where empirical materials from the research were put into use in the students’ undergraduate projects at the Centre for Integrated Care, Centre for Urban Health and The Danish Knowledge Centre on Ageing – Gerontological Institute, all at Metropolitan University College, Denmark, from 2009 – 2011. Further the empirical material consisted of written, spontaneous reflections of the supervisor on the process with the student. A single case serves to illuminate and explain a small unit of the social world, and lays the foundation for understanding a larger class of similar units (13,14,15).

Empirical material First, we made a systematic search of research and development projects at the three centers by reading annual reports from 2009-2011. Next, we mapped fourteen projects, where 29 bachelor students were involved and where the students had used the project collaboration to promote their undergraduate projects. Of these seven projects were made by 11 student nurses. We obtained the seven project protocols and other project descriptions (16,17,18,19,20,21,22,23), the undergraduate projects (24,25,26,27,28,29,30) and articles and reports written by the project staff and students (31,32,33,34).

In totality, the empirical material in this article consisted of project protocols, other kind of project descriptions (e.g. websites), bachelor theses, published articles and written reflections of the supervisors.

Ethical considerations All the empirical materials were publicly available at the school library, in journals and/or at websites. The supervisors were informed about the study, willingly agreed to write their reflections down, and signed a written informed consent. The ethics of study follows the rules in force (35).

Strategy of analysis Inspired by Elo and Kyngäs (36) an inductive content analysis was made. First, a naive reading of all the empirical materials was made several times to understand the content. Then we organised the empirical material

8

by thorough reading of the bachelor projects one at a time and by making open coding separately for each project. Each research and development project including related bachelor thesis, protocol, articles and supervisor reflections, was considered as a case on its own.

Next we moved to a more abstract level by comparing the coding of all cases and constructed them into transverse categories. This resulted in the construction of five categories for involving students in research and development projects and one category about challenges experienced by the supervisors.

Findings We constructed five ways of involving student nurses in research and development projects, namely: 1) “Analysis of existing empirical material generated by others”; 2) “Literature analysis in the initial stages of a potential project”; 3) “In- depth evaluation of an ongoing project”; 4) “Student’s own sub-project within the frame of a larger, on-going project”; 5) “Pilot project in clinical practice”.

Furthermore, we constructed a category about challenges experienced by the supervisors, called “Untrained academic skills as a challenge”. For all five categories of projects the students had to meet the requirements of both the main research project and the nursing programme. All the students were to choose their own focus, methods and theories for their bachelor project under the supervision of a senior lecturer at the nursing programme.

Analysis of existing empirical material generated by others One way of involving students in research and development projects was to make empirical material from a research project available for the students to use for their own bachelor project. This category could be illustrated by the research project “Coherence in life with cancer” in the Halsnaes Municipality. The aim of the research project was to develop a municipally-anchored model of rehabilitation, including a course coordinator function and individual plans for clients with cancer. The research project was inspired by a psychological, individual-oriented, behavioral framework (16,17,18,32,33). The student was only involved in the research as a volunteer who transcribed two auto-taped interviews, conducted by a lecturer (33).

The student was permitted to use these two interviews as her empirical material and made a content analysis on the rehabilitation service from a critical theoretical perspective inspired by Foucault and Antonovsky. Her analyses pointed out that the rehabilitation service worked as a pastoral management technology which, unintentionally, made clients feel obliged to participate

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

in the rehabilitation process rather than exercise free choice, which had the undesirable effect of prolonging their role as dependent clients (26).

Literature analysis in the initial stages of a potential project This way of involving students was for students to make literature searches and systematical, narrative reviews or analyses of biographic material. The research was suggested and pre-ordered by clinical practice or resear­chers at the University College and served as a background to forthcoming research and development projects. This category could be illustrated by the project “Everyday life with lung cancer” (24).

The aim of the forthcoming project was to develop targeted nursing interventions for patients with lung cancer. It was important that the interventions should comply with the everyday lives of patients rather than the patients complying with the healthcare system (19).

The students conducted a systematic narrative literature review as a background for a forthcoming project protocol. They applied a theory of everyday life inspired by Schülz (37) and constructed five major themes: ‘the human being behind the diagnosis’, ‘the gradual change in everyday life’, ‘the stigma of the lung cancer patient’, ‘waiting time (including death)’, and ‘the meeting of the patients with staff’ which included an analysis of changes in the everyday life of the patient (24).

In-depth evaluation of an on-going project Another way of involving students was to undertake a sub-evaluation of ongoing research and development projects. This type of involvement is illustrated below by the evaluation of the project “Inter-professional practice reflection in a rehabilitation unit in a municipality”. The aim of the research project was to assess a ‘ team reflection’ as a method to improve professional performance (20,21).

Twelve students (from physiotherapy, occupational therapy and nursing) made five bachelor projects. Taken together, the students covered the three perspectives which were included in the full research evaluation; the perspectives of the citizens, the relatives and the interprofessional team (30,38,39,40,41).

The student nurse conducted semi-structured interviews with three relatives and made a hermeneutical analysis. The concept of coping made it possible to reveal that the relatives felt they were not included much in the process of rehabilitation. This was despite the fact that they knew the client very well, and that the concept of rehabilitation defines relatives as important for

the process. The “team reflection” changed nothing in relation to the relatives (30).

Student’s own sub-project within the frame of a larger, on-going project Yet another way of involving students was for the students to work with their own sub-project within the framework of an ongoing larger project. This type could be illustrated by the “Collaborative project on the development of the school’s health profile” (22). The purpose of the research project was to facilitate a process whereby staff at a municipal primary and lower secon­ dary school would carry out different activities in order to promote health among their pupils.

The student nurses shared their time in the project with students from occupational therapy and nutrition and health. Nine students made four bachelor projects (29,42,43,44).

The student nurses made a minor field study consisting of observations and interviews. They focused on mental health among children and identified five important elements: ‘self-esteem’, ‘social relations’, ‘feeling of community’, ‘family relations’ and ‘physical health’ (29).

Pilot project in clinical practice The last way of involving students in research and development projects was in pilot studies in a clinical setting as a take-off for a potential larger project. This type could be illustrated by the project “The Call Bell – not just a matter of being able to get help” (27,31).

The student nurses wanted to explore social practices in regard to the call bell. They focused on elderly people at a geriatric ward, where they made observations and interviews with two patients in a hospital bedroom.

Inspired by Bourdieu’s theory of practice, they showed that the call bell was used as a tool to make contact with caregivers rather than to get concrete help and that this kind of use was both inconvenient and complicated for the patients. Often the patients abstained from using the call bell, even though they seemed to be in need of help (27,31).

Untrained academic skills as a challenge In general, the supervisors found that the students contributed to the research projects with useful knowledge and new perspectives. However, the five ways of involving students also had some challenges in common. The students were not sufficiently equipped and trained to meet the standards required as researchers, speci­ fically when it came to methodological skills related to literature review, data collection and theoretical analy-

9

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

sis. It meant that the students had to ‘learn by doing’.

According to the supervisors, this put an unreasonable pressure on the students in the light of time constraints.

Furthermore, the supervisors found it difficult for the students to disengage from their own pre-conceptions both in collection of empirical material and analysis.

Finally, it seemed difficult for the students to carry out an analysis of own theoretical choice if the data was collected using different theoretical concepts. This reflects a general problem of inheriting empirical material from others.

Another issue was the organisational structure where much research was carried out as collaborative projects. The supervisors found that this kind of structure sometimes caught students in dilemmas caused by discrepancies between the supervisors at the university colleges and the staff at a municipality, an institution or a hospital ward. According to the supervisors, more students were met with conflicting expectations which were difficult to handle as a student nurse with very little academic training.

Discussion There is a variety of ways to involve students in research and development projects. The students may be given a relatively simple task such as transcribing interviews, or they may be asked to carry out a specific kind of analysis of literature or empirical material from interviews or field studies. Their level of involvement in the research project also differs: some are deeply involved and others play a more detached role. However, all the students succeeded in doing their undergraduate projects. The empirical material used in this article is not sufficient to make a clear conclusion on which kind of project involvement is the best, but we can say that it is possible to involve the students, that the students want to be involved, and that the cooperation with all kind of ‘third parties’ seems both fruitful and educative for both supervisors and students and provide new dimensions to the research and development projects.

One of the most prevailing challenges is that the students are not properly equipped to work indepen­dently in a scientific way. They need on-going support and close supervision to be able to comply with the academic requirements of research. Thus, researchers should be prepared to put in extra effort when they involve students in their projects. It seems to be a balance of getting manpower and giving support and time to the students. Involving students could be seen as an attempt to bridge the often discussed gap between academic practice and clinical practice (45,46,47,48), given that all students raised a clinical question and made a theoretic-

10

al analysis on the background of the empirical material.

All bachelor projects were rooted empirically, either in research articles, biographies, interviews or observations. Clearly, it seems students face major challenges in carrying out systematic literature searches, reviews, observations, interviews and theoretical ana­lysis of the empirical material, because they are not well trained in these methods during the nursing programme (49).

One solution may be for the nursing programme to undertake a basic research methods training of the students as preparation for the project period, as seen in other studies (5,10,11,12). The students’ academic training and skills are minimal, even close to the final examination at bachelor level, and these could usefully be enhanced through optional courses and master classes.

This could benefit the students and their acquisition of academic competences, as well as the institutions and the research outcomes.

Another challenge concerns the type of projects in which the students get involved. It seems relatively straightforward when the students define their part of the project themselves, for instance a literature study, a pilot study or a sub-evaluation. But it is more complicated for students to analyse already obtained empirical material, because it is difficult to qualify the material in accordance with their specific questions and theoretical framework. It is well-known that the nature of empirical material is a construct made by the theoretical position of the researcher and that it is impossible to represent all possible positions at the same time (50).

Regarding collaborative projects, there seems to be a schism between the needs and expectations from practice and the requirements for students to create an undergraduate project. This reflects a general observation that there are many interests in research and development projects. Some of these interests may be convergent, others may be different but still supplementary, and at worst they may be contradictive (51).

To some extent the students are caught in this game.

It seems necessary that the supervisors protect the students from these power struggles and that they prevent potential conflicts from growing. Several collaboration projects are defined as inter-professional, but the baccalaureate programmes in nursing, physiotherapy and occupational therapy in Denmark only allow monoprofessional supervisors in undergraduate projects.

This caused a conflict for the students between the supervisor at the programme and the concepts of the research or development project they took part in. Here, the challenge seems to be how to break the mono-professional fight for monopoly and protectionism through

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

seeing the advantages in multi- or inter-professional research and practice (52).

This case study has limitations due to the small number of included projects. It is not possible to derive clear recommendations, but it draws attention to the theme of involving undergraduate students in research and development projects and gives suggestions of how it may possibly be done. The study could be qualified by including the students’ perspectives.

Conclusion and perspectives We identified five ways of involving students in research and development projects where the students use the empirical material in their own undergraduate projects.

In general students become committed when they are given a chance to take part in a “real” research or development project. The main challenge for the trained researchers is to strike the balance between expecting too much and too little from the students, and at the same time ensuring a solid and sound point of departure for their undergraduate project and for the full research project.

Involving students in research and development projects in a way where they can use this involvement as a basis for their undergraduate projects seem fruitful and educational, both for the students, for the educational institution, for the researchers and for clinical practice.

Studies carried out by students may inspire future projects. Others contribute through testing a method in clinical practice. And some provide the full research project with an analysis which would otherwise not have been carried out. Our study shows that there are many ways of involving students in projects and at the same time ensure a foundation for their bachelor undergraduate projects. However, we also question whether the students receive sufficient training in methodology, and whether it is worth the extra effort it takes for both the trained researchers and supervisors at a degree programme to involve students in research and development projects.

There are latent but unrealised capacities for improving the research skills of students. The degree programmes could focus more on upgrading those students, who have already decided that they want to obtain an academic degree in future. A more dynamic interplay between researchers, supervisors and students could be developed, including collaborative activities, such as writing scientific articles, designing new projects and establishment of internships at research projects. Final-

ly, a focus on interprofessional learning and research in the future might open up the possibilities for the students, the educations and the researchers.

Acknowledgements: Thanks to all the involved students and the staff at the centres at Metropolitan University College, Denmark, where this study took place.

Thanks to Jeanette Praestegaard for comments on the draft to this article. Thanks to Penny Bayer for proofreading. Thanks to the Bachelor’s Degree Programme in Nutrition and Health, Metropolitan University College for financial support.

Source of Funding: The study is partly funded by the researcher themselves and partly by the Bachelor’s Degree Programme in Nutrition and Health, Metropolitan University College

References: 1. BEK nr. 684 Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. af 27/06/2008 [Executive Order No. 684 on accreditation and approval of vocational programs and professional education etcetera of 27/06/2008] 2. Haugdal, BK., 2009. Revising the accreditation of BA programmes in nursing. Oslo: Norwegian Agency for Quality Assurance in Education. http://www.nokut.no/en/nokut-knowledge/nokut-publications/ projects---research-analysis/revising-the-accreditation-of-ba-programmes-in-nursing/ (assessed on 08.08.2012) 3. Swedish National Agency for Higher Education, 2012. Hoegskoleverkets system foer kvalitetsutvaerdering 2011–2014. Examina på grundnivaa och avancerad nivaa. Rapport 2012:15 R. [The system of the Swedish National Agency for Higher Education for evaluating of quality 2011-2014. Examinations at bachelor and master levels. Report 2012:15 R].Stockholm. http://www.hsv.se/download/18.

8b3a8c21372be32ace80007240/1215R-hogskoleverkets-system-kvalitetsutvardering.pdf (assessed on 08.08.2012) 4. Shuster, GF., Learn, CD. and Duncan, R., 2003. A strategy for involving on-campus and distance students in a nursing research course. The Journal of Continuing Education in Nursing 34(3): 108-115.

5. Taber, K., Taber, R., Galante, L. and Sigsby, LM., 2011.

Engaging Undergraduate Nursing Students in Perioperative Research. Association of Operating Room Nurses. AORN Journal 93(2), 249-258

11

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

6. Greenawald, DA., 2010. Faculty Involvement in Undergraduate Research: Considerations for Nurse Educators. Nursing Education Perspectives 31(6), 368-371.

7. Rodriguez, R., 2012. Action Research as a Strategy for Teaching an Undergraduate Research Course. Journal of Nursing Education 51(2), 102-105 8. Conn, VS., 1995. Strategies for teaching nursing research. Involving students in advanced practice nurses’ and nurse educators’ collaborative research.

Western Journal of Nursing Research 17(5): 574-578.

9. Kee, G. and Ryser, F., 2001. Work-Study-Scholarship Program for Undergraduate Nursing Students: A Win-Win Service Education Partnership. Nurs Admin Q 26(1):29–34.

10. Oggins, J. and Whitlow, C., 2001. What student interviewers learn about survey research, aging, and themselves. Gerontology & Geriatrics Education 22(3): 59-77.

11. Kohtz, C., 2011. Engaging Students in an Undergraduate Research Course. Nurse Educator 36(4), 150-154 12. McCurry, MK. and Martins, DC., 2010. Teaching Undergraduate Nursing Research: A Comparison of Traditional and Innovative Approaches for Success with Millennial Learners. Journal of Nursing Education 49(5), 276-279.

13. Armeto, M. and Caren, N., 2002. Mobilizing the Single-Case Study: Doug McAdam’s Political Process and the Development of Black Insurgency, 19301970. Qualitative Sociology 25(1),93-103.

14. Flyvbjerg, B., 2006. Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry 12(2):219245 15. Thomas, G., 2011. A typology for the case study in social science following a review of definition, discourse and structure. Qualitative Inquiry 17(6): 511521 16. Center for Sammenhaengende Forloeb, 2007a.

Sammenhaeng i livet med kraeft – et udviklingsprojekt i Halsnaes Kommune, Projektbeskrivelse. [Coherence of life with cancer - a development project in Halsnaes Municipality. Protocol]. Copenhagen: Metropolitan University College.

17. Center for Sammenhaengende Forloeb, 2007b.

Evalueringsplan. [Plan for evaluation].Copenhagen: Metropolitan University College.

18. Center for Sammenhaengende Forloeb, 2008.

Praesentation af resultater fra kortlaegning af lokale indsatser. [Presentation of results from the survey of local initiatives]. Copenhagen: Metropolitan University College.

12

19. Glasdam, S., 2009. Protocol for project “Everyday life with lung cancer”. A literature review. Copenhagen: Metropolitan University College 20. Praestegaard, J., 2011. Praksisrefleksion i rehabiliteringsafdeling i Hilleroed Kommune. [Practice reflection at a rehabilitation department in Hilleroed Municipal] Copenhagen: Metropolitan University College. http://www.phmetropol.dk/ Forskning+og+udvikling/Ekspertmiljoeer/Sam­ men­­haengende+Forloeb/Projekter/Arkiv/Praksisre fleksion+i+Rehabiliteringsafdelingen (assessed on 09.08.2012) 21. Praestegaard, J. and Glasdam, S., 2012. Interprofessional Narrative team Refection. Working paper.

Copenhagen: Metropolitan University College.

22. Siiger, C. and Risager, LL., 2012. Samarbejdsprojekt om udvikling af profilskole på sundhedsomraadet.

[Collaborative project on the development of profile school on the health area]Copenhagen: Metropolitan University College. http://www.phmetropol.dk/Forskning+og+udvikling/Ekspertmiljoeer/ Urban+Sundhed/Projekter/Samarbejdsprojekt+om +udvikling+af+profilskole (assessed on 09.08.2012) 23. Thuesen, J., Rasmussen, DH., Folker, MP., Samuelsen, S., Prip, A., Hansen, HK., Vinther, K., Caroee, B. and Timm, H., 2008. Forloebsbeskrivelse af den koordinerede kraeftrehabiliteringsindsats i Halsnaes kommune. [Procedure description of the coordinated cancer rehabilitation in Halsnaes municipality].

Copenhagen: Metropolitan University College.

24. Henriksen, KN., and Groendahl, KE., 2010. Hverdagsliv med lungekraeft [Everyday life with lung cancer].

Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Nursing Education.

25. Lysemose, M., 2011. An analysis of Ole Erdmanns collection of poems ”Kugle skøre digte – sørgmuntre digte om at leve med hjerneskade” – focusing on coping strategies of a person suffering a stroke.

Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Nursing Education.

26. Lysgaard, NH., 2010. Hvilken betydning har et kommunalt organiseret rehabiliteringstilbud for et kraeftramt menneske og dennes maade at meste en ny livssituation på? [What meaning does a municipally organised rehabilitation services has for a cancer-afflicted patient and his way of coping a new life situation?].Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Nursing Education.

27. Rasmussen, S. and Meisner, J., 2009. Klokkesnoren – en illusion? [The Call Bell – an illusion?]. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Nursing Education.

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

28. Roendbjerg, M., 2010. Hjaelpemidler i aeldreplejen [Assistive technology in elderly care]. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Nursing Education.

29. Schjoerring, MK., Nielsen, MK. and Nielsen, COE., 2011. Mental health among primary school children. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Nursing Education.

30. Skoett, R., 2010. Jeg vil jo ikke træde de professionelle over tæerne – pårørende i rehabiliteringsprocessen. [I do not want to tread on the professionals toes – the relatives perspective on the course of rehabilitation].Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Nursing Education.

31. Meisner, J., Rasmussen, S. and Glasdam, S., 2010. The Call Bell – not just a matter of being able to get help.

Klinisk Sygepleje 4: 42-52 32. Praestegaard, J. and Tzfanya, A., 2011. Evalueringsrapport for praksisrefleksionsprojektet på rehabiliteringsafdelingen Kirsebaerbakken, Hilleroed ”Samarbejde om og med borger og paaroerende – ud fra en faelles rehabiliteringskultur”. [Evaluation of practice reflection project at the rehabilitation department Kirsebaerhaven, Hilleroed: “Cooperation with citizens and relatives - through a common rehabilitation culture.” 15th January 2010 - 15th January 2011].Hilleroed: Hilleroed Kommune.

33. Rasmussen, DH., Folker, MP., Thuesen, J., Samuelsen, S., Prip, A. and Vinther, K., 2010a. Sammenhaeng i livet med kraeft. Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnaes Kommune 2007 - 2009.

[Coherence of life with cancer. A model and development project of rehabilitation in Halsnaes Municipality 2007 - 2009]. Report. Halsnaes: Halsnaes Municipality.

34. Rasmussen, DH., Prip, A. and Vinther, K., 2010b. Sammenhaeng i livet med kraeft – udviklingsprojekt i Halsnaes Kommune [Coherence of life with cancer - development project in the municipality of Halsnaes]. I: Sygeplejerskeuddannelsen (ed). Symposium: Forsknings- og udviklingsperspektiver på sygepleje. Abstractsamling. [Symposium: Research and development perspectives in nursing. Abstract book] Copenhagen: Metropolitan University College, 19th May: 7-8. http://www.phmetropol. dk/Uddannelser/Sygeplejerske/Uddannelsen/~/ media/Files/Uddannelser/Sygeplejerske/Uddannelsen/Forskning%20og%20udvikling/Symposiumabstractsaml2.ashx (assessed on 08.08.12) 35. The Danish Research Ethics Committee 2005.

Guidelines about notification. http://www.cvk.sum. dk (assessed on 04.07.13)

36. Elo. S. and Kyngäs H. 2007. The qualitative content analysis process. Journal of Advanced Nursing 62(1), 107-115 37. Bech-Joergensen, B., 1994. Når hver dag bliver hverdag. [When each day gets everyday] Copenhagen: Akademisk Forlag A/S. 38. Andersen, T. and Frellsen, S., 2010. Praksisfællesskab i rehabilitering - Et kvalitativt studie baseret på 4 forskellige sundhedsprofessionelle faggruppers oplevelser og erfaringer om at indgå i et praksisfællesskab på en rehabiliteringsafdeling. [Communities of practice in rehabilitation – a qualitative study based on four focus group interviews about healthcare professionals experiences of being in communities of practice in a rehabilitation unit]. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Physiotherapy.

39. Burzynski, L., Biering-Sørensen, PB., Murmann N. andSommer, SS., 2010. Det gode rehabiliteringsforløb? - Et kvalitativt evalueringsprojekt [The good course of rehabilitation? – A qualitative evaluation project]. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Occupational Therapy.

40. Dinesen, C. and Sandvik, U., 2011. Borgere og pårørendes oplevelse af betydningen af tværfaglighed, kommunikation og medinddragelse i et kommunalt rehabiliteringsforløb - et kvalitativt studie baseret på 3 fokusgruppeinterviews [Clients’ and their relatives’ experiences of the importance of interdisciplinarity, communication and participation in a municipal rehabilitation process – a qualitative study based on three focus group interviews].

Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Physiotherapy.

41. Hartmann, J., Lund, L. and Vestergaard, A., 2010.

Borgeres oplevelse af betydningen af kommunikation og medinddragelse i et kommunalt rehabiliteringsforløb – et kvalitativt studie baseret på seks semistrukturerede interviews. [The importance of communication and involvement of citizens in a municipal course of rehabilitation – a qualitative study based on six semi-structured interviews with citizens]. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Physiotherapy.

42. Glinvad, TM., Hansen, KR., Thomsen, MG. and Fisker, SH., 2011. Kan man have fokus på bevægelse i en faglig hverdag [Is it possible to focus on physical exercises in a professional everyday life]. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Occupational Therapy.

43. Horst, JA., 2011. Faghæfte 21 – vejen til en sundhedsprofilskole. [Subject booklet 21 – the path to a health profile school]. Copenhagen

13

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

44. Nielsen, SH., 2011. Sundhedsfremme på Amager Fælled Skole [Health promotion at Amager Fælled Skole]. Undergraduate project. Copenhagen: Metropolitan University College, Institute of Global Health and Nutrition.

45. Eraut, M., 2004. Transfer of knowledge between education and workplace settings. In Rainbird, H., Fuller, A. & Munro, A. (eds). Workplace Learning in Context. London, Routledge: 201–221 46. Gallagher, P., 2004. How the metaphor of a gap between theory and practice has influenced nursing education. Nurse Education Today 24(4): 263–268 47. Hope, A., Garside, J. and Prescott, S., 2011. Rethinking theory and practice: Pre-registration student nurses experiences of simulation teaching and learning in the acquisition of clinical skills in preparation for practice. Nurse Education Today 31(7): 711-715 48. Scully, NJ., 2011. The theory-practice gap and skill acquisition: An issue for nursing education. Collegian: Journal of the Royal College of Nursing Australia 18: 93-98 49. Rektorforsamlingen, 2008. Academic regulations for The Bachelor of Science in Nursing Programme.

Copenhagen.

50. Glasdam, S., 2005. Interview. En diskussion af ligheder og forskelle i Pierre Bourdieus og Steinar Kvales metodeovervejelser. [Interview. A discussion of similarities and differences in the methods of Pierre Bourdieu and Steinar Kvale] Vård i Norden 76(25): 36-41.

51. McCann, M., 2007. The challenges encountered during a collaborative research project. Journal of Renal Care 33(3), 139-143.

52. Pinto, A., Lee, S, Lombardo, S.; Salama, M., Ellis, S., Kay, T., Davies, R. and Landry, MD:, 2012. The Impact of Structured Inter-professional Education on Health Care Professional Students’ Perceptions of Collaboration in a Clinical Setting. Physiotherapy Canada 64(2);145–156

14

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Portfolio giver støtte og sammenhæng i sygeplejeuddannelsen Af Helle Bruhn, Sygeplejerske, cand.mag., Lektor ved Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol og Anne Charlotte Overgaard Hjorth, Sygeplejerske, cand.cur., Lektor ved Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol KEYWORDS: Portfolio, læring, sygeplejerskeuddannelsen

Portfolio er inden for uddannelsessystemet et velbe­ skrevet pædagogisk redskab (1). Det benyttes i mange former for uddannelse og har været obligatorisk som studieredskab i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol siden studieordningen af 2008 (2, 3). I Professions­ højskolen Metropols Strategi 2015 ”Viden der virker, viden der udfordrer” er der fokus på målrettet at støtte de studerendes forløb og overgange i studiet og dermed mindske frafald (4). En af de måder, hvorpå man kan støtte de studerendes forløb og overgange mellem teoretisk og klinisk undervisning, er portfolio.

Portfolio er opbygget af en præsentations-, en læringsog en dokumentationsdel. I præsentationsdelen kan den studerende præsentere sig selv og sine forventninger til undervisningen. Læringsdelen består af en række studiemetoder, som den studerende kan vælge imellem ud fra de læringsstrategier, som passer den enkelte studerende bedst, men der kan også være studiemetoder, som er obligatoriske på et modul. Dokumentationsdelen er den formelle del, hvor der for eksempel kan opbevares dokumentationsark for fastlagte studieaktiviteter (2). Da studieredskabet er individuelt og følger den enkelte studerende, er det oplagt som brobygger mellem teoretiske og kliniske perioder og moduler.

Det giver den enkelte underviser og kliniske vejleder mulighed for at følge og støtte den studerendes forløb og give feedback på den studerendes læring og udvikling. I Sygeplejerskeuddannelsen Metropol søger vi at understøtte, at studerende er personligt aktive i deres forløb og forholder sig til udvikling af deres personlige og faglige kompetencer, som er væsentlige i det fremtidige arbejde som sygeplejerske. Portfolio rummer muligheder, som kan sikre et individuelt fokus og bidrage fortløbende netop til udvikling af både faglige og personlige kompetencer (5,6,7). Til trods for, at portfolio har været obligatorisk siden 2008 og indskrevet i uddannelsens modulbeskrivelser, drøftede undervisere og

Abstract Portfolio er et pædagogisk redskab, som kan styrke den enkelte studerendes læring og støtte og give sammenhæng i sygeplejerskeuddannel­ sen. På baggrund af et udviklingsprojekt bidrager artiklen med konkrete anbefalinger til både undervisere og kliniske vejledere, der kan fremme brugen af portfolio. I stedet for at se portfolio som en mappe, hvor der samles dokumenter, er det afgørende at holde fokus på de studerendes lære­ proces og refleksion, og studieredskabet kræver opmærksomhed fra undervisere og vejledere, hvis det skal anvendes af studerende. For både studerende og kliniske vejledere er forståelse for metoden det, der gør, at portfolio giver mening.

kliniske vejledere, hvordan portfolio skal anvendes, og hvor anvendelig metoden er, og der var generelt usikkerhed i forhold til hvor mange studerende, der benyttede redskabet, og som var positivt indstillet over for det. En evaluering foråret 2011 på Modul 9 i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol bekræftede antagelsen om, at redskabet langtfra blev benyttet af alle studerende.

Kun 42 % af de studerende angav at benytte portfolio, og flere studerende gav udtryk for usikkerhed i forhold til, hvordan redskabet kan og skal anvendes.

Dette inspirerede os til et udviklingsprojekt i samarbejde med et lokalområde i en kommune, som regelmæssigt har sygeplejestuderende i klinik på modul 6. Det overordnede formål var at undersøge, om flere studerende

15

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

anvender portfolio, hvis de får struktureret information og vejledning om brug af portfolio samt opmærksomhed fra den kliniske vejleder under det kliniske undervisningsforløb.

Denne artikel beskriver nogle af de udfordringer, udviklingsprojektet afdækkede, og giver nogle anbefalinger til, hvordan man som undervisere og kliniske vejledere kan fremme og støtte de studerendes brug af portfolio.

Intervention og metode I dette udviklingsprojekt, som blev varetaget af to lektorer, deltog 24 sygeplejestuderende og 10 kliniske vejledere. De kliniske vejledere havde et spænd i erfaringsniveau fra næsten nyansat i funktionen til mange års erfaring som klinisk vejleder, og flere havde klinisk vejledermodul fra efter-videreuddannelse. Projektet er tilrettelagt i samarbejde med en følgegruppe bestående af to ledere og en koordinerende klinisk vejleder, og det forløb over en tidsperiode på 10 måneder fra juni 2011 til marts 2012.

De studerende deltog på tre på hinanden følgende hold i den kliniske undervisning på modul 6, som har 3 teoretiske og 12 kliniske ECTS point under overskriften ”Sygepleje - Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem.”

Deltagerne blev mundtligt og skriftligt informeret om projektet og om, at det var frivilligt at deltage, at de til enhver tid kunne trække sig, og at de blev sikret anonymitet. Alle gav skriftligt samtykke.

Den første dag i den kliniske undervisningsperiode udfyldte de studerende et spørgeskema om deres erfaringer med portfolio før modul 6. Derefter fulgte en lektions undervisning i og vejledning om portfolio, herunder om formålet med portfolio med eksempler på, hvordan læringsdelen kan anvendes. Til slut blev de studerende bedt om at udarbejde en plan for brug af portfolio på modul 6 og beskrive deres forventninger til samarbejdet med den kliniske vejleder. Planen indeholdt følgende punkter, som skulle skrives ind i studie­planen under overskriften Anvendelse af og samarbejde om portfolio: ■ I løbet af modul 6 vil jeg anvende præsentationsdelen i min portfolio på følgende måde: ■ I løbet af modul 6 vil jeg anvende læringsdelen i min portfolio på følgende måde: ■ I løbet af modul 6 vil jeg anvende dokumentationsdelen i min portfolio på følgende måde: ■ I dette modul vil jeg inddrage min portfolio i samarbejdet med min kliniske vejleder på følgende måde:

16

Undervisningen blev evalueret i forhold til de studerendes udbytte og motivation til at benytte portfolio. Efter den interne prøve blev modulet afsluttet med et spørgeskema og et fokusgruppeinterview om brug af portfolio på modul 6.

De kliniske vejledere besvarede et spørgeskema om hidtidig brug af portfolio i deres vejledning, som dannede afsæt for to lektioners undervisning og vejledning om formålet med portfolio og dens metode og med eksempler på, hvordan læringsdelen af portfolio kan anvendes.

Undervisningen indeholdt også gruppearbejde om de konkrete studiemetoder så som praksisbeskrivelse og læringskontrakter. De kliniske vejledere evaluerede undervisningen i forhold til udbytte, relevans og egen motivation til at benytte portfolio. I slutningen af modulet blev der foretaget et fokusgruppeinterview.

Bearbejdning af fokusgruppeinterview.

Fokusgruppeinterviewene blev tilrettelagt med inspiration fra Halkier (9) og havde til formål at give deltagerne mulighed for at uddybe deres subjektive erfaringer med brug af portfolio, herunder de udfordringer, de havde oplevet, samt få nogle bud på, hvad der motive­ rer studerende og vejledere til at benytte metoden, og som kan fremme brugen af portfolio i sygeplejerskeuddannelsen. Analysen af disse interviews var inspireret af den amerikanske psykolog Amedeo Giorgis fænomenologiske metode, hvor ønsket er via reduktion at søge efter essensen af det erfarede. Metoden skal således understøtte, at fænomenerne træder frem uden at være påvirket af forskerens forforståelse (10).

Fremgangsmåden gav os mulighed for at arbejde med en stor mængde data på en overskuelig og systematisk måde, samtidig med at vi lod de studerende og kliniske vejlederes perspektiv være i fokus.

Interviewene af kliniske vejledere og studerende forløb som to interviews á ca. 1 times varighed, som er optaget og efterfølgende transskriberet i fuld længde. De transskriberede interviews er blevet gennemlæst af os begge med henblik på en helhedsforståelse. Derefter blev tekst­materialet gennemlæst igen med en intenderet åben og fordomsfri tilgang og herefter inddelt i menings­enheder ved at se på udfordringer med og muligheder for at fremme brug af portfolio. Meningsenhederne blev transformeret fra hverdagssprog til kate­ gorier og begreber, og derved fremkom vores bud på de temaer, som vi fandt dækkende for de interviewedes erfaringer og synspunkter.

Temaerne var følgende: Forståelse, krav og frihed, mappen, samarbejde, portfolio giver mening.

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Efter udarbejdelsen af temaer valgte vi at mødes igen med projektets følgegruppe for at drøfte fundene med dem og høre deres respons, og denne del af processen bidrog til præciseringen af projektets resultater.

I det følgende vil de temaer blive præsenteret, som vi på baggrund af analysen af interviewene fandt havde betydning for de studerendes brug af portfolio. Temaerne bliver præsenteret med inddragelse af citater fra informanterne og kombineret med konkrete anbefalinger til vejledere og undervisere, som ud fra den samlede empiri har vist sig at være evidente. Projektets centrale fund sammenfattes i konklusionen, der giver et bud på, hvordan brugen af portfolio i sygeplejerskeuddannelsen kan fremmes, og hvilke udfordringer der er forbundet hermed.

Fund og anbefalinger Forståelse Til trods for at portfolio har været skrevet ind som obli­ gatorisk redskab i modulbeskrivelserne i ca. fire år, fremstår metoden for nogle af de kliniske vejledere og studerende, som deltog i dette projekt, som noget man ikke rigtig ved nok om og som man kun benytter i begrænset omfang. En studerende skrev: ”Tidligt i uddannelsen blev vi introduceret til portfolio, men mest som en mappe, hvor vi skulle gemme vores opgaver og dokumentation.”

De fleste studerende angav, at de havde hørt om metoden. Portfolio var blevet introduceret på modul 1, men usikkerheden begrundedes i, at de studerende ikke vidste, hvordan portfolio skal og kan anvendes i løbet af uddannelsen. Størsteparten af de studerende havde benyttet portfolio under det kliniske modul 4, men ikke i de øvrige moduler. Som kontinuerligt redskab i en uddannelse og til at støtte overgange fra teori til klinik er der behov for, at undervisere og vejledere på alle modu­ ler inddrager metoden i undervisning og vejledning og kan give de studerende eksempler på konkret anvendelse i det aktuelle modul. ”Så er det også med vejlederen, at hvis de ikke har sat sig ind i det og understøtter portfolio, jamen så er det rigtigt svært at bruge.”

Efter at have modtaget undervisning og vejledning gav de fleste studerende udtryk for, at de forstod, hvordan portfolio skal anvendes, og de var meget motiverede for at anvende portfolio på modulet og i resten af uddannelsen.

Usikkerhed om brug af portfolio som metode var dog også til stede hos vejlederne. Portfolio blev måske drøftet til studiesamtaler, men sjældent i hverdagen.

Specielt det at vejlede om brug af læringsdelen i den daglige praksis og i forhold til sygeplejen hos den enkelte borger, oplevede mange som svært. Ved projektets afslutning var nogle af de kliniske vejledere fortsat usikre på portfoliometoden, selv om undervisningen øgede de kliniske vejlederes forståelse for og motivation til at inddrage portfolio. De kliniske vejledere angav selv, at de ikke mente metoden var implementeret tilstrækkeligt, og alle kliniske vejledere ønskede yderligere undervisning og vejledning om portfolio med konkrete forslag til anvendelsen i praksis.

Krav og frihed Sygeplejerskeuddannelsen er karakteriseret ved afgrænsede moduler, hvor meget skal læres på kort tid.

Det betyder, at de studerende ønsker en høj grad af gennemsigtighed i forhold til forventninger til den aktuelle periode, og der må gerne stilles krav. Bare det er tydelige krav. ”Jeg tror generelt, at studerende har brug for, at der er noget man skal, for ellers bliver det ikke gjort.”

De studerende vil også gerne have indflydelse på valg af studiemetoder i deres portfolioarbejde, men var også tydelige i ønsket om, at der var struktur og klare aftaler.

En studerende med lav motivation skrev således: ”Jeg synes der skal laves nogle flere krav, for ellers bliver det hurtigt sådan noget lal.”

De studerende vurderede, at en introduktion til portfolio med obligatoriske studiemetode i løbet af de første studieår, kombineret med mulighed for selv at inddrage andre studiemetoder fra læringsdelen, vil kunne øge forståelsen og fremme brugen af portfolio i uddannelsen som helhed.

Mappen Projektet har afdækket, at studerende og kliniske vejledere har store forventninger til samarbejdet om den studerendes portfoliomappe, som kan være svære at indfri. De kliniske vejledere finder ofte, at det kan være svært at forholde sig til de studerendes portfoliomappe: “Så kommer de (studerende) med hele mappen, og så sidder man der og har ikke tid til at kigge alt igennem sammen med dem.”

Udfordringen er, at de studerende, som har lagt et stort arbejde i deres portfolio, bliver skuffede, hvis den kliniske vejleder ikke læser deres mappe grundigt, eller anerkender dem for det arbejde, de har lagt i den. De kliniske vejledere kan blive skuffede, hvis de studerende ikke har lagt nok materiale i portfolien, men i en travl hverdag kan de også blive pressede, hvis de studerende medbringer et omfattende og uoverskueligt materiale.

17

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Så kan de kliniske vejledere opleve, at de ikke har tid til at sætte sig ind i, hvad den studerende har lavet under sin uddannelse og give den studerende feedback. Begge parter mente, at portfolioarbejde primært består i at samtale om indholdet af den studerendes mappe og hjælpe studerende med at få øje på den udvikling, de har gennemgået. Men de kliniske vejledere nåede frem til, at de ikke nødvendigvis skal læse hele den studerendes mappe: ”De (studerende) skal præsentere deres portfolie i stedet for bare at sidde med en mappe.”

har varetaget sygeplejeopgaver. Her kan den kliniske vejleder bede den studerende benytte situationen til refleksion og drøfte med den studerende, hvilken metode i læringsdelen, som kan være velegnet. Den stude­rende kan reflektere over situationen alene eller tage det bearbejdede materiale med til vejlederen næste dag til en studiesamtale eller til fælles refleksion med andre studerende. Der er også mulighed for, at den studerende har materiale i portfoliomappen fra en tidligere situation, som kan danne afsæt for fælles refleksion over det aktuelle forløb hos borgeren.

I løbet af projektperioden blev det således klart for deltagerne, at portfolioarbejdet primært består i anvendelsen af præsentations- og læringsdelen. Og mange fik positive erfaringer med samarbejdet; i starten af modulet kan den studerende med fordel præsentere sig selv ved hjælp af præsentationsdelen, og dette er hensigtsmæssigt: “Min vejleder fik hurtigt overblik over hvem jeg er, og hvordan jeg lærer bedst.”

De studerende fremhæver alle betydningen af, at den kliniske vejleder læser deres portfoliomateriale, og til­ sluttede sig udsagnet: “Det var dejligt, anerkendende og motiverende.”

Derefter anvendtes udvalgte studiemetoder fra læringsdelen i løbet af den kliniske undervisningsperiode under supervision for at fremme den studerendes udbytte af undervisningen frem for at inddrage hele portfoliomappen med henblik på at nå frem til et samlet billede af den studerendes faglige og personlige udvikling. Gensidig afstemning af forventningerne til samarbejdet viste sig at være afgørende for evalueringen af brugen af portfolio.

Samarbejde Et centralt tema drejede sig om samarbejde mellem studerende og vejleder om den studerendes portfolioarbejde, for den kliniske vejleder spiller en afgørende rolle for de studerendes brug af portfolio i klinikforløbet.

En studerende sagde: ”Hvis de kliniske vejledere ikke har sat sig ind i portfolio, så er det rigtig svært at bruge”, og en anden studerende tilføjede: ”fordi det er hende (den kliniske vejleder), der skal understøtte mig i hverdagen i de ting jeg lærer.”

En tredje studerende supplerede: ”Jeg ville have det fint med, at vejlederen sagde, nu laver du en læringskontrakt, og så kigger vi på den om to dage, og så får jeg noget opfølgning på det. Hvis man skal lave den til sig selv, får man det ikke rigtig gjort.”

Den daglige vejledning og inddragelse af portfolio, eksempelvis at den kliniske vejleder opfordrer den enkelte studerende til at anvende portfolio i relation til konkrete læringssituationer, er også væsentlig. Dette kan være efter et besøg hos en borger, hvor den studerende

18

De studerende, som ikke fik brugt læringsdelen i port­ folio i løbet af den aktuelle klinikperiode, angav som årsag, at deres vejleder ikke havde spurgt ind til den eller ikke virkede interesseret, når de studerende kom og stillede spørgsmål relateret til portfolio, hvilket understøtter fundet, at samarbejdet om portfolio er afgørende for studerendes brug af portfolio.

Portfolio giver mening Et tema tegnede sig i forhold til en meget positiv opfattelse af portfolio som metode både hos de studerende og vejledere, som havde anvendt metoden. En studerende sagde: ”Den giver et fast holdepunkt, og så giver den en forståelse for den udvikling man gennemgår.”

Og det at kunne se, at man har udviklet sig i løbet af uddannelsen er betydningsfuldt for de studerende, som bakker op om følgende udsagn om portfolio: ”Den er med til at booste selvtilliden.”

Kliniske vejledere kan også se muligheder i metoden, såfremt de studerende bliver godt introduceret til denne, og de opfatter også portfolio som et muligt redskab til fastholdelse. ”.. det er med til at synliggøre, at vi alle sammen er forskellige, faget er så bredt, så det er fint at have sit eget. Også med alle de krav der er hele vejen igennem. Det bliver noget individuelt, og det er vigtigt at have med sig i forhold til sin selvtillid og til komme videre. Og det er dokumenteret.”

Projektets fund viser, at portfolio giver mening for både studerende og vejledere. Det er et oplagt gennemgående studieredskab og kan fungere som den brobyg­ ning, der er en konstant udfordring i en modulopdelt uddannelse, der veksler mellem teori og klinik. Portfolio styrker og sætter fokus på den enkelte studerendes

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

læreprocesser i den forstand, at den studerende bliver set som et individ og kan få feedback på sin udvikling og sine præstationer.

Hvis portfolio skal give mening i den kliniske undervisning, tyder fundene i dette projekt på, at fokus skal flyttes fra portfolio som dokumentationsmappe til portfolio som studie- og læringsredskab med fokus på læring, vejledning, refleksion og samarbejde om studiemetoderne i læringsdelen af portfolio.

Konklusion Hvis portfolio skal leve, så skal den gives liv. Det forudsætter et implementeringsarbejde og konstant opmærksomhed både fra studerende, kliniske vejledere og undervisere. Der hersker en udbredt forståelse af, at portfolien er den studerendes egen, og det ligger også som en overordnet forståelsesramme i metoden, at portfolio understøtter studerendes ansvar for egen læring, men dette projekt tyder på, at vi som undervisere og kliniske vejledere i højere grad må have fokus på at vejlede og at støtte op om metoden. Alle de adspurgte studerende oplevede, at samarbejdet med deres vejleder eller underviser var afgørende for, om de benyttede deres portfolio. Det kræver, at vejledere og undervisere har den fornødne viden om portfolio og tid til at sætte sig ind i den enkelte studerendes portfoliomateriale. Som kollegaer kan man støtte og udvikle brugen af portfolio ved at diskutere gode erfaringer og udveksle eksempler på, hvordan man kan inddrage portfolio i dagligdagen i den praksis, man befinder sig i.

Projektet har også vist, at de studerende gerne vil arbejde med portfolio som redskab. De har brug for kontinuerlig støtte og vejledning, men når de får det, benytter langt de fleste studerende gerne redskabet, og de kan se, at det giver mening for dem. Dette var også gældende for læringsdelen, som mange studerende havde følt sig usikre på og derfor ikke havde benyttet i nævneværdig grad tidligere. Umiddelbart efter undervisning med konkrete eksempler kunne de studerende lægge en plan for og var motiverede for at anvende studiemetoderne i læringsdelen af portfolio, og alle deltagerne anvendte flere af studiemetoderne i løbet af modul 6. Projektet viste således, at portfolio kan få liv inden for de undervisningsfora og samarbejdsformer, vi har mellem studerende, kliniske vejledere og under­ visere i sygeplejerskeuddannelsen.

Tak til De deltagende sygeplejestuderende på modul 6, april 2011 – januar 2012 og deres kliniske vejledere samt følgegruppen, som bestod af Kamilla Trandum, koordinerende klinisk vejleder, Kirsten Toft, Leder af Grunduddannelse & studieunit Vanløse, Brøns­ høj, Husum og Lisa Munch, Uddannelsesleder for grunduddannelsesområde Amager i Københavns Kommune.

Referencer 1. Lund, B. (red.). Portfolio i et lærings- og uddannelses­ perspektiv. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, 2008.

2. Modulbeskrivelser for modul 6, Sygeplejerskeuddannelsen Metropol, rev. 3. juli 2013.

3. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. Bek. Nr. 29 af 24/01/2008.

4. Strategi 2015 lokaliseret d. 21/9/2013 på http:// www.phmetropol.dk/Om+Metropol/~/media/ Files/Om%20Metropol/Strategi/Strategi2015_final. ashx 5. Ellmin, R: Portfoliomodellen. En måde at lære og tænke på. Gyldendal Uddannelse, København, 2001.

6. Madsen, C. Portfoliopædagogik, Dafolo Forlag, Frederikshavn, 2004.

7. Dysthe, O. og Engelsen. K.E. Mapper som pædagogisk redskab. Perspektiver og erfaringer, Klim, Århus, 2005.

8. Taube, K. Portfoliometoden – undervisningsstrategi og evalueringsværktøj. Kroghs Forlag A/S, Vejle, 1999.

9. Halkier, B. Fokusgrupper, Samfundslitteratur, Frederiksberg, 2008.

10. Giorgi, A.: Phenomenology and Psychological Research, Dusquense University Press, Pittsburgh Pennsylvania, 1985.

19

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Nye krav til lektorbedømmelse for de adjunkter, der ansættes ved professionshøjskolerne efter 1. august 2013 Af Ditte Høgsgaard, Cand.cur. Formand for letkorbedømmelsesudvalget inden for det sociale og sundhedsfaglige område.

Der stilles nye krav til adjunkter, der ansættes efter 1. august 2013 ved professionshøjskolerne. Som formand for lektorbedømmelsesudvalget inden for det sociale og sundhedsfaglige1) område, har jeg siden 2008 medvirket i bedømmelsen af adjunkter, som bl.a. har været ansat ved sygeplejerskeuddannelserne. Jeg vil i denne artikel give en status på lektorbedømmelsesarbejdet, skitsere de væsentlige ændringer i forhold til den nye bekendtgørelse og give mit bud på de udfordringer, adjunkterne, institutionerne og de nye bedømmelsesudvalg står overfor.

En kort status I de godt 5 år, hvor jeg har været formand for lektorbedømmelsesudvalget, har jeg deltaget i bedømmelsen af mange interessante og gode anmodninger.

Anmodningerne har vist, at underviserne på sygeplejerskeuddannelsen har et højt fagligt niveau, og at de formår at skabe nuancerede og inspirerende undervisnings- og studiemiljøer for de studerende på uddannelsen. Alle adjunkter har udover refleksioner over grunduddannelsen skullet beskrive og reflektere over mindst endnu et af de tre områder: 1. Undervisning ved en grunduddannelse og 2. Undervisning ved Efter- og videreuddannelse eller 3. Udviklingsopgaver og opgaver med forskningstilknytning og videncenterfunktion (Bekendtgørelse, 2004). Mange adjunkter har også dokumenteret et godt og udviklende samarbejde med institutionernes videncentre og med de forskellige efterog videreuddannelsesenheder i professionshøjskolerne.

Det er dog min opfattelse, at det ikke altid har været lige nemt for adjunkten at få tildelt et tilstrækkeligt antal opgaver. Det er en situation, som mange adjunkter har stået alene med, og flere har oplevet, at det var adjunktens egen opgave at sikre sig de fornødne opgaver.

Det er der i den nye bekendtgørelse (Bekendtgørelsen, 2013a) ændret på, således at institutionens ansvar for at sikre at adjunkten får relevante opgaver er præciseret, se neden for.

Andre adjunkter har i deres anmodning arbejdet med udviklingsopgaver, hvor såvel tværfaglige som mono­ faglige projekter har været grundlaget for refleksioner.

Især har mange været optaget af udviklingsprojekter, som knytter sig til udvikling af nye IT- baserede undervisningsformer og i høj grad har fokus på teori–praksis dimensionen i grunduddannelsen. Der har i de seneste år også været en tendens til at flere og flere adjunkter tildeles udviklingsopgaver, der foregår i et samarbejde med professionspraksis, ligesom der er en stigende interesse og prioriteringen af samarbejdet med professionspraksis. Der er fortsat få udviklingsprojekter, der er knyttet til universitets-forskningsmiljøer, ligesom det er få adjunkter, der har opgaver af international karakter.

Langt de fleste adjunkter ved sygeplejerskeuddannelsen har tilknyttet en vejleder igennem hele forløbet, og mange har fulgt de adjunktkvalificeringsforløb, der har været tilrettelagt i professionshøjskolerne.

Der er pr. 1.1.2008 og frem til 1.8.2013 bedømt ca. 300 anmodninger fra sygeplejerskeuddannelsen, hvoraf langt de fleste er vurderet positiv. Der har igennem årene været mellem 5 og 6 % negative bedømmelser.

De adjunkter, som er blevet vurderet negativt, har alle fået tilbud om et nyt forløb, som der ifølge stillingsnotatet er mulighed for (Notat om stillingsstruktur, 2003).

Alle er efterfølgende vurderet positivt og dermed kvalificerede til at overgå til lektoransættelse.

Udover undertegnede som formand har de faste bedømmere i bedømmelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelsen siden 2008 bestået af: Anette Reinhold, Kirsten Frederiksen og Stinne Glasdam. Den tredje bedømmer i udvalget har ansøger og institutionen i fællesskab udpeget, ofte en lektor fra en anden uddannel­ sesinstitution med særlige kompetencer inden for det område adjunktens anmodning skriver sig ind i.

1) De uddannelser der er knyttet til formandskabet er Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Jordemoderuddannelsen, Psykomotorikterapeutuddannelsen, Radiografuddannelsen, Socialrådgiveruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen.

21

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Praksis for behandling af anmodningerne har udviklet sig. Hvor vi tidligere afviste anmodninger, hvor adjunktens refleksioner ikke var tilstrækkeligt eksplicit beskrevet, så beder vi nu adjunkten om at fremsende supplerende materiale med de manglende refleksioner. Det har vi, ifølge ministeriet, hjemmel til, og det har betydet, at næsten alle kommer igennem med en positiv vurdering. Der er dog enkelte anmodninger, der også efter fremsendelse af supplerende materiale må bedømmes negativt.

Ny bekendtgørelse Første august 2013 trådte ny bekendtgørelse og stillingsstruktur i kraft (Bekendtgørelse 2013a, 2013 b). Det betyder at adjunkter, der er ansat efter 1.8.2013 skal have tilrettelagt et adjunktforløb, der honorerer de nye krav.

En væsentlig ændring er kravet om, at adjunkten skal reflektere over opgaver inden for alle tre områder, altså over såvel grunduddannelse, efter- og videreuddannelse som forsknings- og udviklingsaktiviteter. Antallet af sider er øget fra 30 til 40 sider, og det er nu muligt at aflevere og få bedømt anmodningen på engelsk. Det er også nyt, at der er sat kvantitative rammer for fordelingen af opgaver i adjunktforløbet. Opgaverne skal fordeles således, at undervisningsopgaver ved en grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter, hver skal udgøre mindst en fjerdedel af den samlede mængde arbejdsopgaver. Der lægges også vægt på, at adjunkten har gode muligheder for at samarbejde med professionspraksis, ligesom adjunktplanen skal indeholde relevante internationale opgaver og aktiviteter. Adjunkten skal inden for de første måneder have tilknyttet en vejleder, der skal følge dem igennem hele forløbet. Som jeg ser det, så er det en klar fordel, at det nu er tydeligt, hvilket an­svar institutioner har, at fordelingen af arbejdsopgaverne er præciseret, og at det udelukkende er bekendtgørelse med bilag, der er den formelle ramme.

Med den nye bekendtgørelse sker der ligeledes en ændring i nedsættelsen af bedømmelsesudvalget. Det er nu institutionerne, der indstiller et antal formænd til mini­steriet, som derefter udpeger og beskikker formænd for en 4 årig periode. Det er institutionerne, som ved hver lektorbedømmelse nedsætter bedømmelsesudvalgene, dvs. udpeger en beskikket formand og de to øvrige bedømmere. Derefter varetages bedømmelses­ arbejdet af det nedsatte bedømmelsesudvalg ledet af formanden. Jeg mener, det er en fordel, at bedømmel­ sesarbejdet i højere grad knyttes til institutionerne, om end jeg kan være bekymret for om kvalitet, ensartethed og habilitet kan overholdes, da det kræver erfaringer og mulighed for sammenlignelighed, hvilket kan være svært at få, hvis man har få anmodninger.

22

Overgangsordning De adjunkter, der er ansat før 1.8.2013 skal fortsat vurderes efter bekendtgørelsen fra 2004, hvorfor de faste bedømmelsesudvalg, der ind til nu har varetaget bedømmelsesarbejdet, er beskikket af ministeriet frem til 31.7.2017. Det betyder, at bedømmelsen af adjunkter i overgangsperioden fortsat varetages af formand Ditte Høgsgaard, faste bedømmere Kirsten Frederiksen, Stinne Glasdam og Steen Hundborg. Steen Hundborg afløser Anette Reinhold, der ikke har ønsket at lade sig beskikke som bedømmer i overgangsperioden. Det er dog fortsat en betingelse, at vi er beskikkede censorer.

Det tredje medlem af bedømmelsesudvalget udpeges fortsat af adjunkten og institutionen i fællesskab. Adjunkter, der er ansat før 1.8.2013, kan senest 1.8.2014 ønske at overgå til de nye bestemmelser. Vælger adjunkten at overgå til de nye bestemmelser, betyder det, at adjunkten skal have mulighed for at få tildelt de opgaver, der er nødvendige for at kunne honorere de krav der stilles, jf. Bekendtgørelsen af 2013.

Fordele og udfordringer Afslutningsvis vil jeg pege på de fordele og udfordringer, jeg ser for de nye adjunkter, institutionerne og de nye bedømmelsesudvalg med gennemførelsen af den nye bekendtgørelse.

Det er på mange måder en lettelse for adjunkten, at det i bekendtgørelsen tydeligt er præciseret, at det er institutionens ansvar at sikre, at adjunkten kan få de rele­vante opgaver. Jeg mener også, at det er positivt, at adjunkterne i deres arbejde med diverse undervisnings – og udviklingsopgaver skal have en tæt relation til professionspraksis, som helt sikkert vil give nye muligheder for samarbejde, videndeling og udvikling - ikke mindst i forhold til den velkendte teori–praksis problematik. I sygeplejerskeuddannelsen har vi dog lang tradition for et nært samarbejde med praksis, og jeg ved, at der på landsplan er flere forskellige og interessante modeller for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og professionspraksis. Når adjunkterne fremover skal have en væsentlig mængde opgaver fordelt på de tre om­ råder; grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og udviklingsområdet, så vil det blive en udfordring også at sikre, at adjunkten indgår i et kollegialt fællesskab og får et stabilt og et godt arbejdsliv.

Det er en stor udfordring for institutionerne at sikre, at adjunkten som minimum skal have opgaver svarende til ca. ét årsværk inden for hvert af de tre områder.

Min erfaring er, at det allerede i dag kan være ganske vanske­ligt for adjunkten at få opgaver i såvel efter- og videreuddannelsen som at blive tilknyttet interne eller eksterne udviklings- og forskningsprojekter.

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Det bliver en fordel for de beskikkede formænd, at de får et tættere samarbejde med institutionerne, herunder rektorkollegiet. Jeg ved, at institutionerne aktuelt arbejder på at nedsætte forskellige tværgående udvalg, der skal udvikle model for samarbejdet mellem de nye formænd, vejlederne og institutionerne. Det er klart en fordel, at der etableres et formelt samarbejdsforum, da man som formand og erfaren bedømmer ofte har et godt indblik i lektoranmodningernes niveau og kvaliteter, og således kan bidrage til fortsat udvikling af høj kvalitet i bedømmelsesarbejdet.

Det bliver en udfordring for de nye bedømmelsesudvalg at sikre et ensartet niveau og samme kvalitet på tværs af uddannelser og professioner. Især fordi der nu er flere bekikkede formænd at vælge imellem, ligesom anden og tredje bedømmerne ikke skal vælges fra et korps af bedømmere. Fremover er det institutionen, der til hver bedømmelse udpeger såvel en beskikket formand som de to bedømmere. Det er min erfaring, at det som formand er nødvendigt at have en generel indsigt i de forskellige uddannelsers kulturer og en nuanceret forståelse af institutionernes opgaveløsning – som man netop kan få ved at indgå i bedømmelsen af mange anmodninger på tværs af uddannelser og institutioner.

Jeg ved, at institutionerne har nedsat flere arbejdsgrupper, som både har fokus på planlægning af adjunktprogrammer, udvikling af kvalificeringsforløb for vejlerne og på at udvikle en ny vejledning til udarbejdelse af lektoranmodning og bedømmelse.

Der er ligeledes af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte nedsat en implementeringsgruppe med repræsentanter fra institutionerne, som skal følge og understøtte implementeringen af de nye aftaler

Henvisninger Bekendtgørelse om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser. BEK 635 af 27. Juni 2003 og ændringsbekendtgørelse nr. 26 af 19. januar 2004 Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, BEK nr. 762 af 25/06/2013a Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, BEK nr.1055 af 29/08/2013b Notat om stillingsstruktur ved Center for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser, 2003, Undervisningsministeriet Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelser og andre mellemlange videregående uddannelser. Udkast. Oktober 2004, Undervisningsministeriet

Det bliver spændende at følge udviklingen på området, og jeg ønsker såvel adjunkter, vejledere som bedømmere god arbejdslyst.

23

fagligt selskab for undervisende sygeplejesker

Rejsebrev fra Australien

ICN deltagelse

Af Hélène Taylor Kelly, International Consultant, UC Zealand I år deltog jeg i ‘ICNs 25th Quadrennial Congress: Equity and Access to Health Care’ i Melbourne, Australien. 6 poster abstracts, som jeg havde været med til at udforme, var optaget, og jeg var derfor stolt over at kunne præsentere de projekter og arbejdsområder, som jeg havde deltaget i i forbindelse med min ansættelse på University College Sjælland. At deltage i en ICN kongres er en unik mulighed for at få indsigt i aktuelle temaer af relevans for professionen, ikke bare i europæisk sammenhæng, men også i en global sammenhæng. Det er også en oplagt mulighed for at netværke, både med tidligere samarbejdspartnere samt med personer, som man ikke har mødt før. I det daglige arbejder jeg blandt andet med internationalisering af sygeplejerskeuddannelsen, derfor er international indsigt i emner som mobilitet og internationalt samarbejde på sundhedsområdet, borgerens adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, patientsikkerhed, uddannelse og sygeplejerskers arbejdsvilkår m.m. af stor interesse for mit arbejdsfelt.

Programmet indeholdt oplæg om sygeplejerskeuddannelsen i andre lande, samt hvordan man kan indgå i kapacitets­ opbygning med udviklingslande. Et af de oplæg, som især gjorde indtryk på mig, var et oplæg af Karen Daley, hvor hun fortalte om, hvordan hun var blevet smittet med HIV og hepatitis, mens hun var på arbejde. Karen Daley er President of The American Nurses Association, og omdrejningspunktet var ikke hendes personlige lidelse, men en forbedring af arbejdsmiljøets sikkerhed. Et fagpolitisk emne, som vi ikke må glemme uanset om vi beskæftiger os med udviklingslande eller de økonomiske højt udviklede lande.

Når man deltager i et arrangement, som er så stort som ICN, er man nødt til at udvælge de oplæg, som virker mest relevant for ens arbejds- og interessefelt. Ikke desto mindre, pga. tidsforskydninger i programmet, kom jeg af og til til at høre noget, som jeg ikke helt havde regnet med. Oftest blev jeg dog alligevel overrasket over, at det som jeg i første øjekast havde anset som mindre vedkommende, viste sig alligevel at være interessante og indeholdt særdeles relevante perspektiver.

Jeg deltog også i ‘The Florence Nightingale International Foundation Fundraising Luncheon’. Denne begivenhed har til hensigt at indsamle midler til støtte for uddannelsen af forældreløse piger fra udviklingslande, hvor mindst en af deres forældre har været sygeplejerske. Det er altid rørende at høre om, hvor stor en betydning forholdsvis små summer kan have for den enkelte. Uden forældre og uden uddannelser er disse piger enormt sårbare, men med en uddannelse står de meget stærkere.

Jeg har tidligere deltaget i en ICN kongres, og traditionen tro blev der også denne gang holdt en Nordisk sammenkomst. Disse arrangementer er med til at synliggøre de bånd, vi har i norden. Som profession er vigtigheden af det nordiske samarbejde på sundhedsområdet ikke til at overvurdere, da vi som profession står over for mange af de samme udfordringer i norden og kan drage nytte af hinandens erfaringer.

Den næste ICN kongres finder sted i 2015 Seoul, Korea og vil uden tvivl være en stor oplevelse, akkurat som denne var.

24

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Rejsebrev fra Australien

Refleksioner over deltagelse i International konference i Australien ICN, 25’th Quadrennial Congress 18. – 25. maj i Melbourne 2013 Af Bettan Bagger, Lektor, cand.pæd. UCSJ, Campus Næstved

Resume ICN, det 25’th Quadrennial Congress 18. – 25. maj i Melbourne 2013 kunne igen byde på et fantastisk ugepro­ gram. Omdrejningspunktet for konferencen var: Equity and Access to Health Care, og der var et tæt spækket program, hvor et vist overblik var påkrævet for at kunne navigere i forhold til interessante oplæg. Denne navigation skulle samtidig koordineres med øvrige opgaver som henholdsvis posterformidler og opgaven som moderator ved sessioner med videre.

Patientsikkerhed – det store issue Interessant var det at erfare, at sygeplejerskeuddannelsens undervisere på tværs af de over 100 deltagende lande, har sammenfald i de problematikker, der vedrører patientsikkerhed. Problematikken patientsikkerhed og indberetning af utilsigtede hændelser blev berørt fra mange forskellige vinkler i posterstandere og ved sessioner. Selv var jeg en del af to postere, der omhandlede optimering af undervisning i patientsikkerhed, og jeg havde den fornøjelse at have flere drøftelser med kolleger fra udlandet. Både om de udfordringer, der er forbundet med de mange fejl, der sker i sundhedsvæsenet og ligeledes om udfordringen, hvordan vi kan optimere og fremme de studerendes kompetencer gennem undervisningsinterventioner, så de studerende erkender deres lovpligtige ansvar i forhold til indberetning af utilsigtede hændelser. Udfordringen består i, at de studerende bliver bevidste om, at indberetning ikke bare er en lovmæssig pligt, men ligeledes at netop deres indberetning kan have fundamental betydning for reducering i fejl. At indberetningerne ikke skader den studerende, at den studerende ikke skal føle skyld og skam, men at netop deres indberetning gør, at vi kan lære af vores fejl og optimere patientsikkerhed.

Både internationale og også danske praktikere fra både sekundær og primær sundhedstjeneste var optagede af, hvordan de kan fremme kvaliteten og tilrettelægge undervisning inden for dette område. Her blev muligheden faktisk drøftet, at der blev nedsat et netværk omkring i patientsikkerhed i Danmark i FSUS regi, der har undervisning i patientsikkerhed som omdrejningspunkt. Det være sig både for grunduddannelse og efter- og videreuddannelse.

Pudsigt, at man skal helt til Australien for at få øje på dette og få denne ide. Vi var enige om, at et netværk, hvor vi for alvor kan løfte opgaven i fælles front på nationalt plan ville være optimalt for at fremme patientsikkerheden. Et netværk, som igen kunne udvides til et internationalt netværk på sigt. Og interessen synes at ville være der, da flere udenlandske undervisere og praktikere var optagede af samme problematik. Det være sig ikke mindst i forhold til det farmakologiske område. I Danmark relaterer 80 ud af 100 utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet sig til fejl i forhold til medicinhåndtering.

Her har vi ligeledes meget til fælles med vores udenlandske kolleger. En finsk lektor og forsker havde undervisning i farmakologi som omdrejningspunkt for sin forskning, hvordan denne kan tilrettelægges, så de studerende klædes bedre på til denne opgave og patientsikkerheden øges. I Finland har de ikke, som tilfældet er i Danmark, en national

25

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

studieordning, hvorfor der er store afvigelser i både ECTS og lektionstal på landets sygeplejerskeuddannelses-enheder. Den finske forsker konkluderer blandt andet, at det er nødvendigt at øge samarbejdet mellem sygeplejerskeuddannelsen, men konstaterer ligeledes, at det er vanskeligt at finde tid og plads i undervisningsplanlægningen.

Vi drøftede muligheden for at udvikle og fremme mere effektive metoder, som kan supportere self-regulated learning. En anden af vores posters omhandlende udvikling af et foreløbigt e-læringsobjekt, vakte ligeledes interesse.

E-læringsobjektet er udarbejdet og anvendes på Campus Næstved, hvor de studerende, uafhængigt af tid og sted, kan træne og arbejde med patientsikkerhed. E-lærings­objektet indeholder film, autentiske cases, opgaver til refleksionsøvelser i grupper og ikke mindst en afsluttende multiple choice test, hvor de individuelt skal teste deres egen viden. Dette anses for et skridt i den rigtige retning på Campus Næstved, hvor undervisningen aktuelt foregår på det interdisciplinære modul. Her afspejler interventionen sig konkret på de studerendes mundtlige eksamener.

Alle de studerende kommer omkring patientsikkerhed som noget helt naturligt og demonstrerer forståelse for den betydning, indberetning af utilsigtede hændelser har i forhold til at skabe kvalitet i sundhedsvæsenet. Posterpræsentationen vedrørende dette e-læringsprogram vakte en del interesse på konferencen og de første mails fra kolleger i udlandet om at få mere indblik i dette objekt, er allerede tikket ind.

Etablering af netværk Muligheden for at etablere netværk med kolleger og forskere fra hele verden er en fantastisk mulighed på en international konference. De mange oplæg ved sessioner giver et berigende indblik i, hvad der rører sig i sygeplejen, udviklings- som forskningsmæssigt. Hvis jeg kort skal fortælle om oplæg, der gjorde særligt indtryk på mig, vil det blandt andre være et spændende oplæg af den Australske forsker Julie Pryor, Director, Rehabilitation Nursing Research & Development Unit, Sydney. Hun havde en helt anderledes og kontroversiel præsentation og ikke mange slides. Hendes hjerte banker for patientens rehabilitering, og hun påpegede igen og igen, at rehabilitering er sygeplejerskens ansvar og gav mange relevante eksempler, som alle i salen kunne nikke genkendende til. Et meget spændende, tankevækkende og provokerende oplæg, der tog udgangspunkt i udsagnet om, at vi som sygeplejersker er med til at gøre patienterne inkompetente. Ved sessionens afslutning, hvor alle oplægsholdere fik et minut til et statement, brugte hun sit minut til at spørge ud i salen: Hvem har ansvaret for patientens rehabilitering? Her var der en forventning om, at vi svarede: Vi sygeplejersker har. Det kom ikke prompte. Måske fordi det var så anderledes en præsentation, men måske også fordi vi tilhørere reflekterede. Tænkte over, om vi mon havde glemt noget vigtigt, givet køb på denne del og bare overdraget dette ansvar til terapeuterne, som måske så har taget patent på rehabilitering. Anvendelsen af et sådant pædagogisk virkemiddel, at spørge til sidst ud i salen, gør at det er noget man aldrig vil glemme. Et netværk er under etablering med denne forsker samt netværk med andre forskere i verden til gensidig inspiration.

Et andet og meget anderledes og interessant oplæg, der skal nævnes her, var af en ung sygeplejerske fra Dubai, De Forenede Emirater. Den unge sygeplejerske fremgik ikke af programmet, men varetog fremlæggelsen som suppleant. Hun talte om V.I.P. Syndrome: Challenges of nurses working in private units in Dubai. Et meget humoristisk og relevant oplæg. I Danmark er vi optagede af, at vi stigmatiserer f.eks. patienten med misbrug eller patienten med fedme, at de modtager en ringere pleje end andre. Denne unge sygeplejerske vendte problematikken på hovedet og havde den pointe, at vi også stigmatiserer V.I.P. patienten. At de modtager en ringere pleje og behandling, fordi vi måske gør dem til noget særligt og ikke rigtig tør nærme os dem. Formodentlig et velkendt problem på private hospitaler i Arabien med rige emirater, men eksemplerne medvirkede også til, at de mange internationale tilhørere i salen nikkede, klappede og smilede bekræftende til eksemplerne.

Den danske delegation Alle vi danskere og øvrige nordiske deltagere mødtes i Melbourne Aquarium til en reception. En god oplevelse og på lydniveauet at spore, en bekræftelse på, at vi har meget tilfælles og meget at tale om. Desværre var der fysisk kun adgang til søhestenes akvarier, en skuffelse i første omgang, men ved nærmere eftersyn også en øjenåbner. Sikken en mangfoldighed. En søhest er ikke bare en søhest, men de findes i mange forskellige udformninger, farver, størrelser etc. og har mange forskellige opgaver at varetage i vandet. Tænk at en søhest kan inspirere til en tænkning og være med til at understrege, at en sygeplejerske heller ikke bare er en sygeplejerske.

Venlig hilsen Bettan Bagger - Medlemsnummer: 73475

26

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Rejsebrev fra Australien

Rejseberetning ICN Melbourne Uddannelsesleder Kirsten Bjerg, Forskningslektor Vibeke Lorentzen, lektor, cand cur Anita Lyngsø, lektor, MSc Kirsten Tarri Bak, lektor, cand cur Anne Garcia, adjunkt, cand cur Helen Gräs Højgaard, adjunkt, cand mag Eva Nielsen

I maj 2013 var vi i alt 18 personer, der tog fra Viborg til Melbourne, Australien for at præsentere henholdsvis to symposier, et mundtligt indlæg og en poster på den 25. ICN-konference.

Deltagerne var repræsentanter både fra Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted, Center for Sygeplejeforskning - Viborg samt Regionshospitalet Viborg. Fra sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted deltog Uddannelsesleder Kir­ sten Bjerg, en studerende og i alt 10 undervisere, og fra Regionshospitalet Viborg deltog Børneafdelingen med en oversygeplejerske, en studerende og tre sygeplejersker samt en sygeplejerske fra Vest Dansk Center for Rygmarvsskade (VCR). Sygeplejerskeuddannelsen skulle præsentere symposiet ”Differentiated teaching – a programme for students and recent nursing graduates” samt et mundtligt indlæg ”Adaptation and resistance – response to pressure in professional nursing careers”. Børneafdelingen skulle præsentere symposiet: ”Obese children and their families – barriers and opportunities for change” og VCR en poster ”Nurse-patient Consultations - A way to navigate in the uncharted waters of a spinal cord injury?”.

Fra sygeplejerskeuddannelsen var vi meget spændte på at skulle levere vore præsentationer, og vi var forventningsfulde i forhold til det faglige udbytte af de øvrige indlæg på ICN-konferencen. Efter at have deltaget i ICN-konferencen Melbourne kan vi dog ud fra et underviserperspektiv konkludere, at udbyttet ikke alene består af de præsentationer, man hører på konferencen, men ligeså meget består af de ideer og input, man får ved at være sammen som kolleger, være sammen med studerende i nye kontekster, møde andre sygeplejersker og opleve nye himmelstrøg.

Det er dette ”andet udbytte” denne rejseberetning primært beretter om.

Forberedelse til ICN I december 2013 fik vi besked om, at vore 4 abstracts var blevet antaget. Dette satte starten på vores forberedelse til ICN og var grundlaget for et 3 måneder udbytterigt samarbejde mellem deltagerne fra Regionshospitalet Viborg og deltagerne fra Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Fire møder blev programsat til at finde sted i Center for Sygeplejeforskning - Viborg. Samarbejdet bestod i at få skabt de bedst mulige præsentationer til vore symposier og mundtlige indlæg. Men ud over dette fik vi også et studerendeperspektiv og et praksisperspektiv på både oplægget og det faglige indhold – differentieret undervisning. Det var på den måde udbytterigt at blive sat sammen med studerende og kliniske sygeplejersker i en ny kontekst og omkring andre opgaver end de vanlige.

Undervejs i processen fik vi professionel hjælp til oversættelse og forbedring af det engelske fagsprog, samt vores personlige fremtræden på den internationale scene. Det var en stor udfordring for mange af os at skulle udføre en præsentation på engelsk; en udfordring vi har lært meget af og kan bruge fremover i vores undervisningspraksis.

Efter dette indledende samarbejde følte vi os således velforberedte til den internationale scene, både hvad angik sprog og personlig fremtræden. Forventningsfulde drog vi af sted på den 23 timer lange flyrejse.

27

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Melbourne tog godt imod os Melbourne, som by, var bestemt en positiv oplevelse. Vi boede i den kinesiske bydel og havde en daglig 3 km tur tværs gennem centrum af Melbourne, for at nå Melbourne Convention and Exhibition Center, hvor ICN-konferencen foregik. Denne daglige tur tilbagelagde vi enten til fods eller ved at tage den gratis City Circle Tram, der konstant cirkulerede i byen. Transportturen – uanset om den blev foretaget til fods eller med sporvogn – gav en daglig oplevelse af Melbourne som en metropol med et rigt udbud af multikulturelle restauranter og butikker. Arkitektonisk er Melbourne en spændende by hvor ny, overraskende arkitektur og gammel arkitektur klæder hinanden. I den sydlige del af bycentrum løber floden Yarra. Langs floden er anlagt en bred promenade, der specielt om aftenen var en stemningsfuld oplevelse for os med lyssætninger, kunstneriske udsmykninger, restauranter, broer og grønne oaser.

Her var der plads til både gående, cyklister, løbere og performere. Disse rammer nød vi på vore gåture retur til hotellet efter de lange dage på konferencen.

ICN-konferencen På ICN konferencen var det først og fremmest en stor oplevelse at være blandt de omkring 3000 sygeplejersker af forskellig nationaliteter. Vi var forskellige af udseende og klædedragt og så alligevel ens, fordi vi alle var sygeplejersker med fælles mål om at udvikle sygeplejefaget og undervisning i sygepleje. Det var en skøn og stolt oplevelse. Vi oplevede mange interessante oplæg og posters, ikke mindst fra de danske deltagere. Konferencen gav en fornemmelse af, at vi i Danmark er godt med på den internationale scene. Stoltheden blev ikke mindre, da Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Kirsten Stallknecht modtog Christiane Reimann-prisen.

En af de første aftener deltog vi i en reception arrangeret af DSR, Kreds Midtjylland og senere på ugen en reception på Aqua-center, Melbourne hvor de nordiske sammenslutninger var vært til Nordisk aften. Begge aftener gav gode muligheder for networking. Til Nordisk aften blev der blandt andet skabt kontakt til tre undervisere fra Faculty of Health Care, Turku University of Applied Sciences, Finland, der har udviklet et Medication Passport. Et redskab der har inspireret til at udvikle undervisningen omkring medicinregning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted.

Inspirerende besøg på Deakin University Som en ekstra oplevelse blev vi inviteret til Deakin University, hvor vi fik en rundvisning af Associate Professor Bodil Rasmussen, Faculty of Health Deakin University.

Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted samarbejder med Deakin University omkring Masteruddannelser og udveksling af studerende på grunduddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted har hvert efterår del­ tagelse af australske studerende på internationalt modul. Det er værdifuldt at få indsigt i det studiemiljø, der møder danske sygeplejestuderende under udvekslingsophold, og omvendt ved vi nu mere om den baggrund, de australske studerende kommer med. De danske studerende deltog også i rundvisningen, og det var interessant at høre deres spontane tanker om studiemiljøet og den undervisning, vi blev præsenteret for. Rundvisningen på Deakin University gav således inspiration til egen undervisning og til udvikling af studiemiljøet på vores Campus. Sygeplejerskeuddannelsen på Deakin University er tilrettelagt ud fra Problem Based Learning, hvilket resulterer i få forelæsninger og større fokus på vejledning til den enkelte studerende. Det var et spændende og meget inspirerende besøg, og nogle af de input vi fik, har allerede givet afsmitning til efterårets uddannelsesaktiviteter. I efteråret udvider Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted de ekstracurriculære aktiviteter -differentieret undervisning – ved at udbyde en række workshops med forskellige temaer. Inspirationen til disse workshops er direkte afledt af det studiemiljø vi oplevede på Deakin University. Vi har således oplevet, at det undervisningstilbud, som vi præsenterede ved symposiet ”Differentiated teaching” i Melbourne, er blevet yderligere udviklet og nu realiseret i nye undervisningstilbud til de studerende. Interessant hvordan en oprindelig ide, efter samarbejde med klinisk praksis og studerende, samt inspiration fra ICN-deltagelse og studiebesøg, i sidste ende kan føre til en videreudvikling af den oprindelige ide.

Både besøget ved Deakin University og flere oplæg ved ICN-konferencen gav os en fornemmelse af, at vi som uddannelsesinstitution er med i udviklingen og at vi på mange områder er innovative i vores uddannelsestænkning.

Som underviser giver dette en energi til fortsat at have lyst til at lave god og fornyende undervisning på sygeplejerskeuddannelsen, og det giver også lyst til at fortælle det til omverden, fordi vi oplever, at det inspirerer til fortsat udvikling og nytænkning af undervisning til de studerende.

28

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Studiebesøg og kulturelle oplevelser Torsdag var vores sidste dag på ICN kongressen, hvor der bl.a. var arrangeret besøg på et moderne privathospital, der med hjælp af it-teknologiske redskaber kvalitetssikrede de sygeplejefaglige ydelser til patienterne. Blandt andet var fokus at øge den tid, sygeplejerskerne tilbragte hos patienterne. Målet var, at patienterne skulle have kontakt med en sygeplejerske minimum en gang i timen. Til dette formål var hver patientstue forsynet med it-teknologi, hvor sygeplejersken kunne dokumentere sygepleje og tilstedeværelse hos patienten. Det var spændende at se dette australske hospital og betragte de forskelle og ligheder, der er mellem den australske og den danske hospitalskultur.

En af de sidste dage deltog vi i en heldagsudflugt langs Great Ocean Road. Her fik vi set og oplevet en spektakulær og rå australsk natur langs den australske sydkyst - endnu en af de store oplevelser fra turen.

Fagligt og kollegialt løft Den fælles oplevelse ved at være sammen om vore oplæg, at være sammen om at skulle rejse og fælles om ekstraordinære oplevelser har givet et løft til det kollegiale fællesskab. Det var dejligt at være sammen med kolleger i 10 dage, med både faglige, kulturelle og sociale oplevelser. Der var tid til at hygge sig, grine sammen og lære hinanden bedre at kende under andre former– ting det kan være svært at få tid til i en travl hverdag. Vi oplevede også, at det produkt vi tog til ICN-konference for at vise frem, blev videreudviklet igennem input fra studerende, kolleger, indlæg fra konferencen og studiebesøg. Vi er ikke i tvivl om, at det at rejse ud og fortælle om sin praksis, sammen med det opnåede kollegiale fællesskab, har betydning for arbejdsglæden og udviklingen af god undervisning. Vi føler os heldige, fordi vi fik lov til at deltage i ICN-konferencen 2013, Melbourne, Australien.

Repræsentanter fra VIA UC ses her som aktiv paneldeltagere

Studiebesøg på Deakin universitetshospital

29

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Rejsebrev fra Australien

Rejsebrev fra ICN’s 25. Internationale kongres i Melbourne maj 2013 Af lektorer/adjunkt Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland: Per Carøe, Kirsten Siggaard Mathiesen, Diana Schack Thoft, Ina Koldkjær Sølling samt Anne Hyttel Agerholm.

I dagene 18. – 23. maj 2013 afholdt ICN sin 25. internationale kongres i Melbourne, Australien. Titlen var ”Equity and Access to Health Care”, dvs. ”Lige adgang til sundhed” var det overordnede tema. Det blev en meget stor faglig og personlig oplevelse for os at deltage i en kongres, hvor 4.000 sygeplejersker fra mere end 120 lande deltog. Den danske delegation blev i størrelse kun overgået af den australske, idet 290 sygeplejersker fra Danmark deltog. Derudover stod vi for 98 ud af kongressens 1.168 sessioner.

Med dette rejsebrev forsøger vi at inspirere og motivere kolleger til at deltage, herunder at udarbejde et abstract og indsende dette til næste ICN kongres eller en anden faglig sammenhæng. Herigennem kan deltagerens erfaringer, viden og faglige perspektiver sættes i spil – og beriges. Vores erfaringer siger, at det sker - du kommer beriget tilbage til hverdagen.

En ganske særlig oplevelse for danske deltagere Inden vi udfolder artiklens primære budskaber, er der grund til at nævne en ganske særlig oplevelse, idet DSR’s tidligere formand Kirsten Stallknecht under åbningsceremonien modtog den meget prestigefyldte Christiane Reimannpris 2013. Denne pris kaldes også Sygeplejens Nobelpris, og den uddeles af ICN hvert 4. år ved ICN Kongressen.

Med denne hæder efterfølger Kirsten Stallknecht betydningsfulde skikkelser inden for international sygepleje som Virginia Henderson, som i 1985 blev den første modtager af prisen. Begrundelsen for hæderen var Kirstens store arbejde for ICN og for sygepleje internationalt, og hun var formand for ICN fra 1997 – 2001. I Danmark er Kirsten også dekoreret som Ridder af 1. grad af Dannebrog, samt Kommandør af Dannebrog. Det var en stærk oplevelse at se og høre en klog, beleven og veltalende (på engelsk) kollega takke for hæderen over video. Kirsten Stallknecht kan af helbredsmæssige årsager ikke længere flyve så lang en tur.

Adgangsbillet for deltagelse Vi fik alle fem antaget abstracts, og dermed var mulighederne for deltagelse i princippet oplagte.

Per Carøe, Kirsten Siggaard Mathiesen, Diana Schack Thoft, Ina Koldkjær Sølling fik antaget abstractet,“ Technology and home nursing- what is the citizen’s perception”. Abstractet tager afsæt i to undersøgelser, hvor vi planlagde at præsentere nogle af undersøgelsernes foreløbige resultater, som vi ikke var helt færdige med, men som vi havde en god fornemmelse af. Undersøgelsernes foreløbige budskaber hang godt sammen med kongressens overordnede tema, samt undertemaet ”Technology supporting equity and access”. Abstractet indebar, at vi afholdt et 80 minutters symposium.

Anne Hyttel Agerholm fik antaget abstractet ”How does the nurse involve patient perspectives during ward round – a qualitative study of nurses’ ward round practice”. Undersøgelsens emne og resultater faldt ligeledes fint i tråd med kongressens tema samt undertemaet ”The nursing workforce and workplace”. Resultaterne blev præsenteret på en posterpræsentation.

Inden indsendelsen medio september 2012, havde vi orienteret vore studieledere, som støttede deltagelsen, således det var muligt at flytte undervisningsopgaver og andet arbejde. Noget blev gjort før rejsen og andet ventede, til vi kom tilbage. Vi mærkede derudover velvilje fra kollegers side, hvilket vi mener, er afgørende for at oplevelsen kan blive god.

30

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Indsendelse af abstracts Vi besluttede i god tid inden deadline for indsendelse, at vi ville gå efter aktiv deltagelse i kongressen, så allerede i juli/august 2012 gik vi i gang med at skrive abstracts. Vi læste grundigt kongressens formål, temaer og undertemaer, ligesom vi hæftede os ved nøglebegreberne inden for de undertemaer, vi havde valgt. Vi skrev teksterne på engelsk, og fik en særligt sprogkyndig til at læse teksterne igennem. Selve indsendelsen over nettet hjalp vi hinanden med, hvilket kan anbefales, da teknologien somme tider kan drille. Vi kan anbefale at indsendelsen sker så tidligt som muligt, da tidspres kan stresse.

Økonomi Med antagelse af abstracts havde vi mulighed for at søge fonde, hvilket var en betingelse fra arbejdsstedets side, idet der ikke blev lovet fuld finansiering. Vi søgte fire fonde, herunder DSR, FSUS, og ansøgningerne gav i alt 82.500 kr. Vi støttede hinanden ved udarbejdelse af ansøgningerne, og det viste sig, at flere af os havde brug for at opdatere vores CV, men så blev det også gjort. Fire af os, der er medlemmer af FSUS, fik støtte herfra, én af os fik et legat af DSR, og tre modtog støtte fra Det Obelske Familiefond.

Planlægning, studiebesøg og det praktiske Det er et omfattende arbejde at bestille rejse og betale udgifter, så der må sættes tid af til det. Vi valgte at bruge et rejsebureau, som bestilte fly og hotel for os. I samarbejde med internationalt kontor i VIA planlagde vi et fagligt besøg ved Sygeplejerskeuddannelsen UTAS i Sydney. Det blev en stor oplevelse for os at besøge Royal Prince Albert Hospital, som uddanner danske sygeplejestuderende under deres udvekslingsophold i Australien. Det kan varmt anbefales at prioritere faglige besøg i forbindelse med kongresdeltagelse, hvis det er muligt.

Udbytte af deltagelsen Selve kongressen var en spændende oplevelse. Åbningsceremonien var meget flot og festlig, og mange var i deres nationale dragter. I åbningsceremoniens kulturelle program var der stor fokus på Australiens oprindelige befolkning, og der var et fornemt musikalsk indslag med Australiens første aboriginal sopran.

Mødet med kollegaer fra alle verdensdele og høre om de faglige udfordringer, der er i de forskellige lande, er givende. Det er spændende at høre om andre landes faglige udfordringer, og hvad der arbejdes med sygeplejefagligt. Det er meget interessant at opleve både forskellighederne, men også hvor mange fælles faglige problematikker, der er, og også hvor meget vi har til fælles i sygeplejen.

Der var utroligt mange spændende oplæg, og problemet eller udfordringen er ”hvad skal der vælges”, for det medfører jo også et fravalg af andre interessante præsentationer. For at få mest muligt ud af sessionerne kræves der et nøje studie af programmet og abstractsmappen.

Hjemme igen og på vej Vel hjemme igen og hovederne fulde af indtryk og faglig inspiration. Udfordringen er nu at få omsat det nye i undervisningen og få videndelt med kollegaer og ledelse. Få fulgt op på de mange kontakter med kollegaer, og få arbejdet videre med vores egne projekter – projekter, som måske kan lede frem til en ny kongres.

31

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Boganmeldelse

Sygepleje til den akut syge patient – et curologisk perspektiv

B o gan d l e m r e s l e

Redigeret af Mona Larsen og Lene Wichmann. 1. udgave. Gads Forlag (277 sider).

Bogens forfattere og målgruppe Bogen Sygepleje til den akut syge patient – et curologisk perspektiv er skrevet af tolv sygeplejersker med master- eller kandidatuddannelse og tilknytning til enten klinisk praksis eller sygeplejerskeuddannelsen. Forfatterne har således tilsammen både indsigt i sygeplejepraksis og uddannelse. Da fokus er akut sygepleje, er målgruppen først og fremmest sygeplejestuderende på modul 10 – 14 og nyuddannede sygeplejersker. Bogen kan også anvendes som opslagsbog for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle med behov for viden om akut pleje og behandling.

Dens begrundelse udspringer af, at alle sygeplejersker i større eller mindre omfang kommer til at stå i situationer, hvor mennesker har behov for akut sygepleje. I sådanne situationer er det nødvendigt at handle hurtigt og effektivt for at redde liv, lindre lidelse og forebygge komplikationer. Formål med bogen er derfor, at sygeplejestuderende uddannes til at handle adækvat, når der er behov for akut sygepleje. Af det følgende vil fremgå, at det giver bogen et udmærket teoretisk grundlag for.

Indhold og struktur Indholdet er afgrænset til akut sygepleje til voksne med somatisk sygdom set fra et sygeplejefagligt perspektiv. De første fire kapitler er en overordnet indføring i akut sygepleje og dens kontekst. Først beskrives sygeplejens organisering i en akut modtagelse, herunder de nye fælles akut modtagelser (FAM) og efteruddannelse af sygeplejersker i akutmodtagelser. Dernæst beskrives karakteristika for sygepleje til akutte patienter. Begreberne akut sygepleje og akutte situationer afklares ligesom syn på mennesket, sygdom og sygepleje. Herefter beskrives ABCDE-princippets indhold og oprindelse, pleje og behandling af den akutte patient og de pårørende i de første fem minutter, den første time og det første døgn – en systematik, der går igen i flere kapitler. Triage-modellen, overflytning, kommunikation i akutte situationer og velværestrategier beskrives ligeledes. Kapitel fire beskriver monitorering ved at se, føle, høre og måle. Relevante undersøgelser og blodprøver samt, hvad de fortæller om patientens tilstand, gennemgås ift. respiration, kredsløb, temperatur og bevidsthedsniveau. I kapitel fem til fjorten redegøres for observationer ud fra ABCDEprincippet, vurdering af tilstanden, sygepleje og behandling af patienter med vejrtrækningspro­blemer, påvirkning af kredsløb og bevidsthed, forstyrrelser i væskebalance, ernæringstilstand, hud og slimhinders barrierefunktion samt legemstemperatur, lejring, smerter, psykosociale og eksistentielle aspekter af akut sygdom. Sygdomsdiagnoser, der kan forårsage ovenstående, inddrages undervejs. Kapitlerne har god dybde, idet de bygger på udviklings- og forskningsbaseret viden samt forfatternes indsigt og erfaringer fra klinisk praksis. Teksterne er illustrerede med diagrammer, sort-hvide fotos, tabeller og tegninger til at fremme forståelsen. Endvidere findes korte cases i nogle af kapitlerne. De fungerer dels som illustration og dels som oplæg til at reflektere over dialektikken mellem teori og praksis.

Bogen er en middle-range teori1), idet den beskriver et udsnit af sygeplejen – som nævnt den akutte sygepleje.

Det særlige ved den er, at den italesætter et curologisk perspektiv i såvel titel, forord som indhold. Betydningen af be­grebet curologi beskrives i forordet, og det curologiske perspektiv fastholdes i indholdet ved at inddrage en

1) Inddeling af teoriernes rækkevidde stammer fra M. Kirkevolds bog Sykepleieteorier – analyse og evaluering, 2. udg. 1998, kap. 2.

32

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

metateori om sygepleje af M.E. Scheel som referenceramme. På den måde tilstræbes at inddrage viden fra både natur-, human- og samfundsvidenskab i grundlag for faglige skøn vedrørende akut sygepleje. Herved tydeliggøres for studerende, at sygeplejersken også i akutte situationer må tilpasse generel viden til den konkrete patientsituation samt overveje, hvordan relationen til patient og pårørende skal formes i akut sygepleje. Referencerammen er dog ikke lige tydelig i alle afsnit, hvilket sandsynligvis kommer af, at afsnittene er skrevet af forskellige forfattere. Desuden inddrages sygeplejeteori af Benner, Kirkevold, Morse og en række andre forfattere, så det sygeplejefaglige fokus fastholdes, selv om sygeplejersken i akutte forløb indgår i et tværfagligt behandlingsteam. Forfatterne beskriver sygeplejefaglige begreber og fænomener, fagudtryk og kliniske metoder – nogle gange også deres oprindelse, så bogen samtidig indfører studerende i fagsprog vedrørende akutte situationer.

Endelig kan bogen ses som et bidrag til at skabe sammenhæng mellem fagene på Sygeplejerskeuddannelsens modul 10, idet sygepleje, organisation, administration & ledelse samt sygdomslære og farmakologi integreres i kapitlerne, - farmakologi dog i mindre grad. Således er bogen tydelig relevant for sygeplejestuderende fra modul 10 og frem, som uddannelsen ser ud nu. På side 101 rækker bogen endda lidt ind i fremtiden, da den også beskriver, hvad sygeplejersker skal lytte efter ved stetoskopi, selv om danske sygeplejestuderende endnu ikke oplæres i at stetoskopere hjerte, lunger og tarme som i flere andre lande. Set i lyset af, at hjemmesygeplejen i stigende grad varetager pleje af patienter med komplekse og kritiske tilstande, er det værd at overveje, om danske studerende fremover skal lære at inddrage også den observation i sygeplejefaglige skøn til gavn for patienterne.

Kirsten Nielsen, lektor, cand.cur., ph.d.stud. VIA UC, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

33

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Boganmeldelse

Den motiverende Samtale i teori og praksis Gregers Rosendahl. Forlaget Munksgaard, København 1. udgave, 2013. 260 sider.

B o gan d l e m r e s l e

Bogen henvender sig til en bred gruppe af professionelle, der arbejder med motivation i forbindelse med sundhed, livsstilsændringer og beskæftigelse. Bogens forfatter Gregers Rosendahl, der er cand. mag i filosofi, har især arbejdet som rådgiver og underviser i relation til motivation, han har således stor praksiserfaring med den motiverende samtale og er i den forbindelse optaget af at knytte praksis tættere til forskning, hvilket også afspejles i bogen.

Bogen er opdelt i 2 hoveddele og inddelt i alt 10 kapitler.

Den første del, kapitel 1 - 6, er en indføring i den motiverende samtale, dens udvikling, principper, hvilke faser eller processer samtalen består af og endelig hvilke principper og værktøjer, der knytter sig til denne.

Den anden del har et mere praktisk fokus, idet den viser, hvordan metoden anvendes, eksemplificeret ved en række cases fra forskellige fagfelter, hvilket illustrerer, hvordan den motiverende samtale kan anvendes indenfor disse forskellige fagområder.

Bogen tager afsæt i forskning indenfor området med tydelige kildeangivelser og fremstillingen er samtidig meget praksisrettet, idet der præsenteres mange eksempler fra flere forskellige kontekster og en række værktøjer, som kan anvendes direkte i praksis.

Bogen har en god opbygning med en overskuelig og informativ indholdsfortegnelse. Gennem bogen er der grå bokse, der på glimrende vis opsamler pointer omkring refleksioner, spørgsmålstyper, fokus og forskellige strategier, der kan anvendes i forløbet af en motivation. I bogen præsenteres flere tabeller, der illustrerer effekten af den moti­ verende samtale på en overskuelig og let tilgængelig og måde. Bogens øvrige figurer er i de første afsnit ikke alle lige let forståelige, hvor flere kræver, at tilhørende tekst læses.

Enkelte af bogens cases fremstår i flere passager meget bekræftende, og mindre udforskende, i passager også lettere definerende, idet hjælperen forsøger at sætte ord på klientens situation, hvor bogens indledning og afslutning klart lægger op til, at man skal stille sig åben for klientens situation og arbejde med personens egne ønsker og motiver.

Andre af bogens eksempler fremstår mere udforskende, rettet mod personens egne indre erkendelser.

Det skal fremhæves, at der afslutningsvis findes en helt konkret og kortfattet opsummering, opsamlet i et meget anvendeligt skema, der omfatter, hvordan opbygge en relation, skabe engagement, afklare mål, fokus og frembringe forandringsudsagn og forhandle om forandring mod en forpligtelse.

Bogen er udstyret med et hjælpsomt stikordsregister foruden en afsluttende referenceliste, de enkelte kapitler er ikke forsynet med særskilte referencelister.

Bogens opbygning og mange eksempler medvirker til, at den fremstår handlingsanvisende for praktikere og studerende. Bogens styrke er således dens afsæt og konkrete handlingsanvisninger i forhold til motivation i praksis og dens mange eksempler. Bogen kan derfor også anvendes af fagpersoner, der ikke har større forudsætninger indenfor kommunikation, idet ret enkle begreber, som åbne og lukkede spørgsmål, er forklaret. Bogen ses således særlig anvendelig for fagpersoner i praksis.

Anmeldt af Karen Møller lektor ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus.

34

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Boganmeldelse

B o gan Evidensbaseret praksis i arbejdet med børn og unge m e l d r e s l e Ogden Terje. 1. udgave, Klim 2013. (oversat af Connie Møller Cristense fra den norske udgave. Evidensbaseret praksis i arbeidet med barn og unge.

Gyldendal Norsk Forlag AS 2012).

Ogden har lavet en kort, velargumenteret, kritisk og velformidlet lærebog om evidensbaseret praksis i arbejdet med børn og unge. Bogen er på i alt 170 sider fordelt på 5 større kapitler. Den udmærker sig ved, at den på en gang præsenterer generel viden om evidensbaseret praksis samtidig med at denne viden eksemplificeres i forhold til essentiel og aktuel forskning og diskurs i arbejdet med børn og unge inden for det pædagogiske, psykologiske og sociale område. Ogden fokuserer gennem bogens 5 kapitler særlig på evidensbaseret forskning i form af randomiserede kontrollerede forsøg (randomized controlled trials – RCT) og metaanalyser. Han anvender i den sammenhæng både internationale og nordiske studier.

I kapitel 1 præsenterer Ogden, hvordan randomiserede kontrollerede forsøg og metaanalyser finder deres vej eller hindres i at finde vej ind i politik og praksis. Ogden eksemplificerer dette ved hjælp af to modeller, oplysnings­ modellen og den evidensbaserede model. Pointerne i de to modeller diskuteres i enkle og illustrative figurer.

I kapitel 2 konkretiseres den evidensbaserede model i forhold til pædagogisk praksis i folkeskolen. Centrale metaanalyser og diskurser i forhold til effektstudier præsenteres. Omdrejningspunktet er bl.a. Robert Marzanaos og John Hatties studier fra henholdsvis 2003 og 2009 om, hvad der påvirker elevernes læring og skolepræstationer. Et andet fokus er metaanalyser i forhold til klasseledelse. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning, hvor et udvalg af evidensbaserede undervisningsmetoder præsenteres.

I kapitel 3 er fokus på behandlingsforskning og de tilknyttede diskurser. Ogden fremhæver, hvordan den evidensbaserede medicin repræsenteret ved Sackett m.fl. har inspireret og provokeret forskning og praksis inden for det psykologiske og det sociale område. Han fokuserer på forholdet mellem programbaseret behandling og behandling baseret på klinisk skøn og den terapeutiske relation. Sidstnævnte konkretiseres ved en gennemgang af en række studier om effekten af ”terapeutiske fællesfaktorer” bl.a. i forhold til multisystemisk terapi og funktionel familieterapi. I sidste del af kapitlet præsenteres og diskuteres, hvilke krav behandlingsprotokoller og -manualer bør omfatte samt hvilke problemstillinger, de rejser i forskning og praksis, når programbaseret behandling udforskes og anvendes.

I kapitel 4 præsenteres systematisk og med overblik implementeringsbegrebet, implementeringsmodeller og den sparsomme forskning, der findes om implementering. Implementeringsbegrebet defineres bl.a. med afsæt i Everett Rogers’ arbejde Diffussion of innovation (1995). Der skelnes mellem tre begreber 1) let it happen (spredning), 2) help it happen (formidling), og 3) make it happen (implementering). De tre implementeringsmodeller, der præsenteres, er: fasemodellen som er en lineær proces, niveaumodellen, som skelner mellem individ-, gruppe-, organisations- og systemniveauer i implementering. Sidst præsenteres komponentmodellen, der beskriver, hvilke aktiviteter og komponenter implementeringsprocessen består af. Ogden eksemplificerer pointer i implementeringens kompleksitet ud fra Fixens metaanalyse af, hvad der fremmer og hæmmer implementering, vedligehold og videreførelse af evidensbaserede behandlingsprogrammer. Som eksempel på den fortsatte sparsomme implementeringsforskning præsenteres studier om implementering af programmerne for Multisystemisk terapi (MST) og Parent management training (PMTO). I den sammenhæng peger Ogden på, at man må stille spørgsmål ved, hvad der er det virksomme, programmet eller implementeringsprocessen.

35

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

I bogens sidste kapitel, kapitel 5 præsenterer Ogden centrale problemstillinger ved anvendelsen af det randomiserede kontrollerede forskningsdesign. Et fokus er, at designet forudsætter homogene deltagergrupper og høj forskningsmæssig kontrol og standardiserede interventioner. Det gør videnproduktionen vanskelig at anvende i praksis, idet deltagergrupperne i praksis er heterogene og de kontekstuelle faktorer er vanskelige at kontrollere.

Ogden fremhæver derfor betydningen af at anvende både effektstudier og effektivitetsstudier, idet effektivitetsstudier er ”Real-life projects”, mens effektstudier er ”Demonstration projekts”. Den pointe trækkes frem i en illustrativ sammenligningsmodel. Endvidere argumenterer Ogden for nødvendigheden af anvendelse og udvikle autoritative vejledninger for, hvordan behandlingseffektstudier afrapporteres. Han peger på Consolidated Standards of Reporting Trials (CONSORT-statement) version 2010, som er den vigtigste standard for afrapportering af RCT inden for medicin, psykologi og socialt arbejde. CONSORT-statement består af en tjekliste med 25 punkter og et flowdiagram. Essensens af tjeklisten præsenteres.

Ogdens relative korte, men meget grundige bog har gode potentialer som lærebog i grund- og videreuddannelse i sygepleje og pædagogik. For studerende, der udarbejder afsluttende empiriske projekter, er der god inspiration at hente til kritisk læsning og diskussion af RCT og metaanalyser. Er udfordringen at udarbejde eller vurdere protokoller, manualer og afrapporteringer, er der ligeledes god inspiration at hente. Kapitel 4 om implementering af forskning i praksis skal fremhæves, idet Ogden på enkel vis giver et rigtig godt overblik over kompleksiteten i implementeringens mange aspekter. Kapitlet vil derfor være oplagt til fx sygeplejestuderende på modul 13 og 14.

For studerende, der har fokus på undervisning og læring i folkeskolen eller på behandling af børn og unge med psykosociale problemstillinger, er kapitel 2 og 3 oplagte at søge inspiration i.

Ogdens bog er ligeledes relevant for pædiatriske sygeplejersker, der som en del af deres praksis arbejder med forskning og udvikling af sygeplejen.

Jane Astrup, sygeplejerske, cand.pæd.pæd. lektor VIAUC Sygeplejerskeuddannelsen Århus og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Børneafdelingen Århus Universitetshospital Skejby.

36

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Boganmeldelse

Med livet i lommen - Online generationens udfordringer Rasmus Palludan og Esben Schouboe. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck 2013

B o gan d l e m r e s l e

”Digitale medier er ikke længere noget, de unge vælger til. Det er noget, de ikke kan vælge fra. De unge bruger i dag mere tid sammen med lysende smartphone-, tablet-, computer- og tv-skærme, end de bruger på skolesager og kvalitetstid med forældre, således indledes bogen. Forfatterne har skrevet et generationsportræt af dagens unge, hvor de tydeliggør at kontakten til vennerne døgnet rundt er blevet uundværligt, hvis man vil være en del af fællesskabet.

Bogen er skrevet til forældre, lærere og pædagoger, som er interesserede i en vejviser til de unges digitale verden.

De to unge forfattere er vokset op, mens de digitale medier udviklede sig og blev allemandseje. Bogen tager afsæt i de unges egne liv og erfaringer. Forfatterne har interviewet en række danske børn om deres liv med digitale medier. Endvidere inddrages forskningsresultater og udtalelser. Der er opgivet en grundig kildeliste til alle temaerne. Det gør bogen troværdig.

Bogen er opbygget med en indledning, hvor bogens indhold med 5 temaer nævnes. Dette giver et godt overblik.

Bogen kommer omkring alle de temaer, man kan forestille sig omkring unges mobil- og internetvaner. De 5 hovedtemaer er: Smartphones, de unges sprog, sociale medier, internettet og computerspil.

Første tema: Smartphones er et meget væsentligt tema og for mig det mest interessante tema set i relation til undervisning og vejledning. Temaet giver læseren en viden om og forståelse for, hvor dybt afhængige unge er af sociale medier - også i en undervisningssituation. Specielt undertemaet: ”Smartphones: den nye elev i klassen” giver et godt indblik i, hvor stort et behov unge har for at være i nærheden af smartphonen. Unge i dag er vokset op i en ”always on”-kultur, og derfor er de vant til at kunne komme i kontakt med deres netværk når som helst og hvor som helst. Også i klasselokalet. Eleverne, som forfatterne interviewede, gav udtryk for, at det var helt normalt at skrive tekstbeskeder i klassetimerne. Det at eleverne konstant multitasker på computer, tablets og smartphones kan skade evnen til fordybelse. Helt konkret kan en elev tabe tråden, når en Facebook-besked skal læses i undervisningen, hvorefter det kræver omstillingstid at finde ud af, hvor man er kommet til.

Bogen beskriver, at de unge har et langt større behov for at blive aktiveret i undervisningen, end de havde før i tiden. Her kan smartphonen vise sig at være en brugbar ressource i undervisningen og at ”mobil læring” vil indtage en vigtig rolle i fremtidens klasselokale. Fx kan smartphonen anvendes til at søge informationer, hvis eleverne skal tjekke op på fakta eller finde uddybet viden om et emne, mens undervisningen står på. Der kan tages billeder af klassens smartboard i stedet for at bruge unødig tid på at tage noter. Eleverne kan også optage video eller lyd af læreren, så de kan høre det igen.

Herefter følger temaerne: De unges sprog, sociale medier, internettet og computerspil. Temaerne er letlæselige, og selvom der går en rød tråd igennem hele bogen, er det ikke nødvendigt at læse den fra start til slut. Temaerne giver et godt indblik i de unges brug af de digitale medier, men temaerne er ikke direkte anvendelige i en undervisnings- og vejledningssammenhæng. Bogen kan anvendes som et opslag i forhold til de temaer, man finder relevante. Bogen er anvendelig for underviser og vejleder i professionsbacheloruddannelserne til at opnå forståelse for, hvordan og hvorfor unge bruger digitale medier. Hvis vi som undervisere skal undervise samt vejlede unge i en digital verden, kræver det, at vi er klædt på med viden. Dette kan denne bog bidrage med. Bogen er desuden anvendelig i forhold til studerende og elever, idet den giver konstruktive tips til, hvordan de kan gøre det sikkert og ubesværet at færdes i den digitale verden.

Jette Kristiansen, MLP, Lektor ved University College Nordjylland, Sygeplejerskeuddannelsen.

37

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Boganmeldelse

Professionsetik Om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker

B o gan d l e m r e s l e

”Den, der arbejder med mennesker, befinder sig i en relation, som ikke blot styres af regler og retningslinjer, men også af den andens medmenneskelighed”.

Sådan står der bl.a. i forordet til bogen ”Professionsetik. Om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker”, som netop er udkommet på dansk, og udsagnet dækker meget godt kernen i bogens indhold..

Forfatterne er norske, og bogen udkom første gang i Norge i 2005, med en 2. udgave i 2011.

Bogens hovedforfatter er Svein Aage Christoffersen, og så har to medforfattere, Knut W. Ruyter og Trygve Wyller, begge bidraget med et kapitel til bogens i alt fem kapitler. Alle tre forfattere er professorer ved det teologiske fakultet, Universitet i Oslo, og alle tre underviser i professionsetik.

Bogen handler ikke specifikt om professionsetik i sundhedsvæsenet. Der er anlagt et mere overordnet perspektiv, som involverer fælles træk for alle de professioner, der arbejder med mennesker, såsom lærere, præster, sygeplejersker, læger, socialrådgivere, advokater, pædagoger og psykologer.

Forfatterne definerer først, hvad der kendetegner professioner og diskuterer derudfra, hvad professionsetik er.

Dernæst sættes fokus på forskellige indfaldsvinkler til professionsetikken, på sammenhængen mellem etik og udvikling af dømmekraft, og på de udfordringer, magtforholdet giver i forhold til elevers, klienters eller patienters urørlighedszone. Til slut diskuteres, hvordan professionerne gennem uddannelse kan bibringe de kommende professionsudøvere de dyder, som etikken fordrer i arbejdet med elever, klienter eller patienter.

Det er ikke en bog, som man bare er nødt til at læse færdig, inden man går i seng. Der præsenteres en række teoretikere, både (for mig i hvert fald) kendte og ukendte, og ind imellem bliver det lidt tungt og svært at holde overblik. Forfatterne er dog gode til at inddrage eksempler fra praksis, og her giver det rigtig god mening at se på eksempler fra de forskellige professioner. I det hele taget er det bogens styrke, at der lægges så meget vægt på, hvad der er på spil i praksis i mødet mellem professionsudøveren og eleven, klienten eller patienten.

I forordet skriver hovedforfatteren, at der er lagt vægt på, at bogen, trods de forskellige forfattere, skal udgøre en helhed og ikke være en artikelsamling. Det lykkes til dels. Der er (i mindre grad) henvisning til de øvrige kapitler, men de enkelte kapitler indeholder først og fremmest forskellige tilgange til, hvad professionsetik indeholder og – ikke mindst - hvad det betyder for praksis. Da det er forfatternes hensigt, at bogen skal være en helhed, kunne jeg godt have brugt en form for opsummering til sidst, hvor hovedindholdet fra de fem kapitler blev samlet. Bogen slutter lidt brat med et par sider om ”Whistle blowers”. Det hjalp dog at læse indledningen igen efterfølgende Ifølge det danske forord henvender bogen sig især til lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Det er tankevækkende, at ingen af professionerne med længerevarende uddannelser her er nævnt. For at mig at se vil alle professionerne med lige stort udbytte kunne læse bogen. ”Professionsetik. Om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker” holder, hvad den lover i undertitlen. Bogen giver god indføring i den del af etikken, der er knyttet til professionsudøvelse, og derigennem inspiration og viden til at styrke den etiske bevidsthed i arbejdet med mennesker i praksis.

Hanne Irene Jensen, Forskningsmedarbejder, post.doc., ph.d., Anæstesiologisk afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse

38

Uddannelsesnyt nr. 3 · 24. årgang 2013

Boganmeldelse

Simpel tabelanalyse Peter Gundelach. Hæftet - 2013, 1. udgave, Samfundslitteratur.

Vejledende udsalgspris 120 kr.

ISBN-13 978-87-593-1600-9

B o gan d l e m r e s l e

Bogen om simpel tabelanalyse tager udgangspunkt i en kvantitativ tilgang til at analysere sandsynlighedsteori.

Bogen redegør for principper og begreber i en simpel version af tabelanalyse og giver ikke matematisk kyndige et sprog, der kan anvendes ved kvantitative analyser og henvender sig således til de, der vil arbejde med enkle analyser af kvantitative data. Bogen kræver ikke statistiske forudsætninger, men den giver nogle simple anvisninger til, hvordan man kan gennemføre en analyse baseret på kvantitative data på en enkel og overskuelig måde.

Bogen er enkel og overskuelig, og giver en systematisk indføring i teknikker og begreber. Der er nogle konkrete eksempler på analyse af kvantitative data, hentet fra forfatterens egen forskning. Heriblandt en undersøgelse af sammenhængen mellem religiøsitet og køn, som illustrerer muligheder og faldgrupper ved brug af tabelanalyser.

Det er på mange måder en god bog, med det simple budskab at tænke sig om og forstå, hvad analyser af kvantitativ art går ud på, uden at man behøver at kaste sig ud i komplicerede og besværlige statistiske metoder. På den måde er den en god baggrundsbog, som for nogen vil være en god bog at læse og som kan give mening og forståelse for disse analyser. Det er en bog, som kan anbefales som supplerende litteratur f.eks. i en professionsbacheloruddannelse.

I starten af bogen beskrives der, hvad meningen er med bogen, og det lever den op til, så der er en rød tråd og stringens i bogen.

Pia Koustrup

39

Redaktionen

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Ansvarshavende redaktør, lektor, studiekoordinator Anne Mette Olesen VIA Univerity College, Sygeplejerskeuddannelse i Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro -Tlf: 87 55 22 58 e-mail: amol@viauc.dk Privat: Hirsevænget 9, 7490 Aulum - Tlf: 97 47 32 76 e-mail: amolesen@email.dk Diana Schack Thoft, lektor Proffessionshøjskolen Univerity College Nordjylland, Selma Lagerløfts Vej 2, 9220 Ålborg Øst Tlf.: 72 69 10 56 e-mail: dst@ucn.dk Privat: Kærløbervej 16, 9270 Klarup - Tlf. 98 15 95 66 Pia Koustrup, lektor VIA Univerity College, Sygeplejeskeuddannelsen i Århus, Hedeager 1, 8200 Århus N,- Tlf.: 87 42 27 27 e-mail: pkou@viauc.dk Privat: Aabenraavej 38, 8600 Silkeborg - Tlf.: 86 80 19 60 Bodil Winther, lektor Udviklingssygeplejerske Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Kabbeltoft 25, 7100 Vejle Tlf. 79 40 68 15 email: bodil.winther@slb.regionsyddanmark.dk Privat: Krogsmindevej 7, 7100 Vejle - Tlf.: 75 85 30 14 e-mail: bodilwinther7100@gmail.com Karen Steenvinkel Pedersen, lektor, ph.d-studerende University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ - Tlf. 63 18 32 69 e-mail: ksep@ud.dk Privat: Lahnsgade 85, 5000 Odense C - Tlf. 66 13 80 03

Indlæg til ’Uddannelsesnyt’ skal være redaktionen i hænde senest: 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober.

Boganmeldelser samt bøger modtaget i redaktionen se: www.fsus.dk Bestyrelsesmedlemmer i F.S.U.S: se: www.fsus.dk

40

Layout og grafisk produktion: KOSMOSGRAFISK.DK · 66139075 Published by ISSUU.COM