MØDET MELLEM KROP OG HORISONT: FORSLAG TIL BADESTED OG BADEANLÆG I NATURPARK AMAGER by Rikke Munck Petersen

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for geovidenskab og n at u r f o r va lt n i n g

MØDET MELLEM KROP OG HORISONT STED | SANSER | ARKITEKTUR Håndværk & Æstetik i Landskabsarkitektur Studio 2016

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

Håndværk & Æstetik 2016 Studerende Lærke Andreasen

Nanna Moesgaard Hansen

Leah Mahler

Gudni Brynjolfur Asgeirsson

Lin Horn-Petersen

Mathias Lysgaard Møller

Cæcilie Andrea Bue

Daniel Jakobsson

Camilla Rogne

Anders Holmgrün Carlsen

Sofie Wendler Johansen

Johannes Malte Schwaab

Rasmus Benjamin Cundell

Marlene Kjeldsen

Karin Skaarup

Line Stampe Dahl

Malene Prytz Larsen

Helene Bruun Sørensen

Anne Sofie Eriksen

Katrine Gjørtsvang Lauridsen

Emma Marie Tolstrup

Mikkel Eye

Marie Lensbjerg

Cemile Özgenc Weglewna

Martha Gottlieb

Emma Annamia Lindblom

Isabella Marckmann Hansen

Troels Emil Lyhne

Undervisningsteam Rikke Munck Petersen (kursusansvarlig underviser) Henriette Steiner (underviser) Emilie Kjeldsen Kjær (undervisningsassistent) Anne-Sophie Rosenvinge Skov (studentermedhjælper)

Gæstekritiker Lise Thorsen, landskabsarkitekt, Arkitema AArhus

Oplægsholdere Helen Welling, arkitekt Peter Larsson, projektleder, By & Havn Tao DuFour, arkitekt, Cornell University Ole H. Caspersen, IGN Anton Stahl Olafsson, IGN

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Forord På sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet har undervisningen i 2. års designfaget Håndværk og Æstetik i Landskabsarkitektur - Studio (HVÆS) haft som tema at etablere et badested i den sydligste del af Naturpark Amager. 2. års studerende har individuelt skulle komme med forslag til et landskabsarkitektonisk hovedgreb og formgive et landskabeligt forløb, et badested og et badeanlæg i Naturpark Amager. I relation til aktuelle planer hos parterne bag Naturpark Amager om udvikling af

første tiltag i naturparken i form af maritime anlæg, har opgaven været at forslå hvordan et badested kan blive et nyt centralt sted i naturparken, så den vestlige del af Amager og naturparken får bademuligheder, der udnytter den lange kyststrækning og uendelige horisont set i forhold til Amager Strandpark på den Amagers østlige kyst. Fokus har været bearbejdning af naturparkens landskabelige oplevelsesmuligheder for at højne adgangen til et badested og skabe rammerne for en sanselig oplevelse af vandet og de landskabelige kvaliteter Naturpark Amager rummer mod vest og syd.

Kataloget viser de 2. års studerendes forslag til et badested og et badeanlæg i den sydvestligelige del af Naturpark Amager, uddrag af de studerendes materiale og foto af udstilling af deres arbejde undervejs i kurset, som indgår i deres proces med at tilegne sig forskellige udforskningsmåder, refleksions- og formidlingsmetoder, samt design og studiemetodik.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Indhold Kolofon

Forord

Kurset og opgaver

Proces_udstilling

Projektforslag

Cæcilie Andrea Bue

Gudni Brynjolfur Asgeirsson

Tore Kinch-Jensen

Lærke Andreasen

Helene Bruun Sørensen

Line Stampe Dahl

Rasmus Benjamin Cundell

Martha Gottlieb

Anne Sofie Eriksen

Mikkel Eye

Isabella Marckmann Hansen

Nanna Moesgaard Hansen

Daniel Jakobsson

Sofie Wendler Johansen

Malene Prytz Larsen

Marlene Kjeldsen

Katrine Gjørtsvang Lauridsen

100

Leah Mahler

106

Marie Lensbjerg

112

Anna Mia Lindblom

118

Troels Emil Lyhne

124

Camilla Rogne

130

Johannes Malte Schwaab

136

Luke Shaw

142

Karin Skaarup

148

Mathias Lysgaard Møller

154

Cemille Özgenc Weglewna

160

Emma Maria Tolstrup

166

Anders Holmgrün Carlsen

172

Lin Horn-Petersen

178

Proces_medieringer

184

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Kurset HVÆS er et rendyrket fuldtids design studio kursus på 15 ECTS, hvor studerende kommer rundt om forskellige arbejdsmetoderog processer. Gennem vekslende opgaver fokuserer kurset på at opbygge fortrolighed med designmetodik, -forslag og -formidling. Studerende arbejder med skalaforhold, der spænder fra det intime rum til regionale sammenhænge. På den måde arbejder kurset i spændet mellem planlægning, by- og landskabsarkitektur. HVÆS understøtter fortrolighed med projektudvikling gennem udforskninger og afprøvninger som grundlæggende håndværk i landskabsarkitektfaget. Et andet centralt metodisk aspekt er bevidst brug af sansninger i forhold til rumlige virkninger og indvirkninger på krop og sanser og ikke kun synssansen. Med dette fokus vil vi belyse den æstetiske og etiske relation, som ligger

centralt i frembringelsen af rum for andre mennesker i det landskabsarkitektoniske arbejde. Kurset udforsker dermed tematisk mødet mellem krop og horisont konkret i rum, abstrakt i teorier og projektivt i medieringer af tegninger, foto, film, tekst og modeller. Arkitektens bevidste arbejde med disse operationer kan udvide både egen og en brugers horisont, erfaring og erkendelse. Gennem individuelt projektarbejde, understøttet af delopgaver, undersøger og opbygger de studerende en fortrolighed med forholdet mellem teoretisk, oplevet og frembragt æstetik. Sideløbende har kurset et særskilt teori- og metodestudie, hvor vi dykker ned i litteratur og film, som introducerer og understøtter arbejdsprocesser og kunstnerisk udfoldelse. Studerende arbejder med model, tekst og grafiske notationer som forskellige redskaber til undersøgelse og afdækning af projektopgavens udforskninger. Gennem

tegnebordsvejledning og en række delafleveringer er løbende kritik og projektudvikling fra starten omdrejningspunktet. Iterative cirkulære og tilbagevendende processer er hermed helt centrale for den individuelle skitsering, udforskning og projektudvikling. Målet er at styrke de studerendes refleksion over eget arbejde. De studerende har siddet på fælles tegnesal og har dermed haft daglig kontakt med hinandens arbejde og haft mulighed for indbyrdes sparring. Det er en del af processen at kaste sig ud i at arbejde med det ukendte og turde lede efter en problematik og løsning frem for at søge efter facit fra starten. At turde stole på og opøve en fortrolighed med ens egen oplevelse af et fysisk sted såvel som af egne foto, tegninger og modeller, er helt centralt. Herunder er forståelse af at alt materiale, der produceres, er frembragt og udtryk for en bestem holdning og læsning vigtig.

Delopgaver - proces Gennem kurset er de studerende blevet stillet en række delopgaver som alle har ledt mod den endelige projektopgave. I tredje kursusuge kuraterede de studerende en udstilling af deres eget materiale udarbejdet i starten af kurset. Materiale fra følgende øvelser indgik i udstillingen: MATERIALITET For at indkredse og fortolke stedets karakter, tone og materialitet er der blevet taget billeder og indsamlet materiale, der går rumligt, stofligt, stemnings- og oplevelsesmæssigt tæt på dét der er blevet set og sanset ude i Naturpark Amager. HORISONTALT PANORAMA Ved at skifte imellem at drive uden fast endemål og så stå stille med kroppen i landskabet er de større skift i landskabet blevet affotograferet. Fotografierne er taget som en

serie ved at kameraet rykkes horisontalt ud fra én position. Denne panoramiske måde at fotografere på er en måde at tilnærme sig øjnenes panoramiske evne med kroppen placeret i landskabet, for at få fornemmelsen af at være i og tæt på (og ikke udenfor og på afstand) af det registrerede. DYNAMISK PANORAMA Et karakteristisk rum er fotograferet som en serie af fotos der følger rummets form og bevægelse, hvorved dets dynamiske forløb og udstrækning understreger rummets omsluttende indvirkning. SYNTESE Udfra de studerendes fotografier og film, er der blevet lavet en syntese illustration (et observationskort/skitse/billede), der grafisk indfanger det centrale i deres oplevelse. 3 centrale emner for syntesen udvælges og er essensen af oplevelsen som begreb.

Synteserne giver både en personlig og fælles information om Naturpark Amager og er samtidig et skridt videre mod de studerendes egen forståelse af sansning og oplevelse, af de visuelt synlige som kropslige og mentale indtryk af stedet. NOTATION EMNE: Et central begreb/emne, der repræsenterer en mekanisme eller en funktion, som udtryk for hvordan stedet ‘agerer’ - både rumligt og oplevelsesmæssigt ASPEKT: På baggrund af det valgte emne er der blevet udført nye notationer for hvert emnes aspekt IDEOGRAM: En diagrammatisk illustration over det centrale - en idé, et greb eller koncept i abstrakt form

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Projektopgaven

Et badested for rekreation og rehabilitering i Naturpark Amager BAGGRUND Amager Fælled, Kalvebod Fælled og Dragør Sydstrand blev i 2015 udpeget til Naturpark Amager. I forlængelse af forprojektet Naturpark Amager. Muligheder og Indsatser udarbejdet af Københavns Universitet (Munck Petersen, R.; Caspersen, H. O. et al.) og støttet af Nordea Fonden, er, i forbindelse med den videre strategiske rammesætning for parken og dens fremtidige muligheder og potentialer, første satsning nye hovedindgange og blå støttepunkter i form af maritime anlæg. Der er tale om bade-, sejlads-, og overnatningsfaciliteter i overgangen mellem land og vand langs havdiget og parkens vestlige kant. Til udvikling og realisering af denne del har partnerskabet bag Naturparken i december 2015 søgt fondsmidler og i foråret 2016 har Nordea Fonden støtte udviklingen med 55. mio. Naturpark Amager har et stort potentiale som Københavns store offentlige park, hvor vand- og kulturspor er det betydningsbærende. Vand i den inddæmmede park, men især også vandet omkring parken har et stort rekreativt potentiale. Forslag til placering og udformning af et badested i et stedspecifikt, kropsligt og multisensorisk funderet design vil give københavnerne nye rekreative muligheder. Tilsvarende vil et badested til rekreation og rehabilitering højne kvaliteten af hver-

dagslivet for beboere i den vestlige del af Amager og Tårnby og særlige udsatte borgere; børn, unge, ældre og beboere på Dansk Røde Kors Centeret i Kongelunden. FORMÅL At udarbejde et forslag til strategi, struktur, placering og design af et badested inden for et udpeget arbejdsfelt i Naturpark Amager. Badestedet skal fungere tæt på, men også langt fra. Dagen, lyset og året har også sine rytmer. Hvordan udtrykker stedet sig i forskellige situationer, fra forskellige vinkler og på forskellige tidspunkter? Forslaget skal strategisk belyse badestedets større landskabelige træk i relation til omkringliggende områder og funktioner. Forslaget skal formgive rum, pladser og forbindelser i relation til nuværende og potentielle aktiviteter i tilknytning til badestedet – herunder et badeanlæg. INDPASNING I LANDSKABET De studerende har arbejdet med at indpasse badestedet i det eksisterende landskab. De har skullet forholde sig til hvordan det som skulpturelle elementer kan indgå i landskabet, så stedets kvaliteter fremhæves gennem samspil mellem nye elementer og det nuværende landskab. De studerende har skulle tage stilling til om

elementer ligger spredt i landskabet, om det er et udstrakt forløb mellem vej og vandkant, eller måske samler sig nær kysten? Hvordan et anlæg og dets elementer forholder sig til eksisterende terræn og beplantning? Hvordan eksisterende og nyt terræn indgår i et samspil og sammen med ny som eksisterende beplantning sætter rammen for et nyt badeanlæg? Herunder samspil mellem hvordan bevægelsesforløb, opholdsområder, evt. bygninger til omklædning, sauna, bassinger er indpasset og understøtter den ønskede stedsspecifikke landskabelige oplevelse. De studerende har skullet arbejde med forløbet igennem landskabet og igennem badeoplevelsen fra ankomst over omklædning og opholdet i vandet. Hvordan ankommer man?, Hvad bevæger man sig igennem? Hvordan træder man ind? Hvordan påvirkes sanserne og hvordan styrker forslaget erfaring gennem badeprocessen? Hvordan koreograferer et forløb bevægelse og oplevelse? Gennem en konstant vekslen mellem at se på det større landskabs helhed og den nære kropslige kontakt med stedet, har de studerende arbejdet med at skabe et sted, et anlæg og en oplevelse der favner landskabelige forløb, kontekstuel forankring og intimitet og variation i oplevelsen af vand.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Proces_udstilling

håndværk og æstetik

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

DIGE-TERRASSERNE Cæcilie Andrea Bue, bxf152

Cæcilie Andrea Bue • Dige-terrasserne

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Cæcilie Andrea Bue • Dige-terrasserne

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Visualisering; du får lov at føle havet i trygge rammer

Diget på Kalvebod fælleds sydspids, er en visuel forhindring mellem den ydre og inde havbund. Havbadet DigeTerasserne søger at sammenkoble grunden visuelt igen. Havbunden rejser sig og klatrer op over diget, for at ende ud i et langt modellerende trædæk.

Øverst: Rumligt snit over havanlæggets placering. Nederst t.v: Kalkbrud/lagdeling/terassering. Nederst t.h: Et snit af tre af anlæggets terasser.

Cæcilie Andrea Bue • Dige-terrasserne

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Situationsplan over DigeTerasserne. Havbunden rejser sig og flyder.

Cæcilie Andrea Bue • Dige-terrasserne

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Panorama; den modellerende grund.

øv.tv Inspiration, Moses Bridge; kontakt med vand. øv.th. Snit af trædækkets bevægelse op og ned i terrænet. ned. Længdesnit af trædækkets bevægelse.

Cæcilie Andrea Bue • Dige-terrasserne

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Cæcilie Andrea Bue • Dige-terrasserne

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

NED TIL VANDET Gudni Brynjolfur Asgeirsson, qpm161

Udfra min sansninger og opsamling af materiale hvor jeg fik rigtig stærk påvirkninger fra havets kræfter. startede jeg at arbejdede videre med min koncept ide. KONCEPT Jeg står imod havets vidde som er så dejligt, blid, kraftig og uhyggeligt samtidig. Havets kræfter som skaber struktur, dynamisk struktur omkring mig. Fra bølgegange til skov; fra det horisontale over til det vertikale. Fysisk fordeling, fordeling imellem elementer. Havet skaber takt, rytme som omfatter, den rytme skal holde styr på og går videre med. Danne taktile rum præget af nærhed og velvære som skabes af rigtig afstand og forhold, forholdsmæssig rigtig afstand mellem elementer som danse i takt. På den måde at rejsen igennem landskabet bliver altid spændende oplevelse fra begyndelsen til afslutte. IDÉEN Ned til vandet Behandler om at fange det interessant ved stedet, det som gør stedet forskellig fra andre og bygge omkring det som giver mange slags følelser. Så stedet blomstre som mest. At forene det eksisterende rumlige virkninger og danne rejse igennem landskabet hvor begyndelsen, imellemgang og udførte interventioner på badeanlægget bliver en helhed.

G u d n i B ry n j o l fu r A s g e i r s s o n • N e d

t i l va n d e t

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

G u d n i B ry n j o l fu r A s g e i r s s o n • N e d

t i l va n d e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Rejsen til bestemmelsesstedet gør igennem omkringliggende vegetation, hvor farvemæssigt birke-skov omgiver dig. I baggrunden kan du se piletræernes farve fremtræde. Bardus oplever du skift i landskabet hvor mere udsigt og mere dynamik træder frem. Vinden som kommer med havets kraft begynder at påvirke til piletræernes lethed som svæve omkring dig. På den anden side ligger din destination, ned til vandet. Hvis du går i vest, langs med diget kommer du til badestedet (ly konstruktion) som du kan brug på forskellig måde, såsom omklæde, svømme, overnatning og gå i sauna. Sauna ligger tæt på diget, oven på niveau med cykelparkering. Fra eksisterende cykel sti kommer ny sti, gren med hældning på 1:20 “ned til vandet” eller ned til cykelparkerings området.

Badested, nedslag. zoomning til shelter konstruktionen.

Badested, vest. Længdesnit langs med diget. Shelter som kan brug på mange måder, såsom til overnatning, omklædning, sauna og svømning

G u d n i B ry n j o l fu r A s g e i r s s o n • N e d

t i l va n d e t

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Ly for overnatning, hvor du oplever intens påvirkninger fra havet.

Samlingssted som ligge øst ved badeanlægget. Illustration for stedets funktion.

Samlingssted, øst. Længdesnit langs med diget. Til adspredelse, fysisk aktivitet og læring

G u d n i B ry n j o l fu r A s g e i r s s o n • N e d

t i l va n d e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Sydpilen Tore Kinch-Jensen

håndværk og æstetik

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Helhedsplan over projektområdet. Anlægget er tegnet i gråt.

håndværk og æstetik

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Formen af hele anlægget hvor afvandingskanalerne er medtegnet. Afvandnigskanalerne giver formen til badeanlægget.

TANKE, KONCEPT OG HOVEDGREB I udviklingen af det endelige projekt har fokus været at bevare den rumlige oplevelse som udspiller sig i hjertet af Vestamager. Området består af et lavliggende område som er omgrænset af træer og et vandløb. I udviklingsprocessen gik jeg i gang med at optegne rummet og lave forskellige modeller som kunne afspejle rummet. På den måde identificerede jeg rummet. Herefter satte jeg mig for at skabe en cirkel som

kunne omgrænse dette rum, så man både har indkig og udkig. Dette blev til en cirkelformet gangbro. Sydpilen oplever jeg som en naturlig udvej af det rum som bliver omgrænset af den cirkel som gangbroen skaber. En udgang af et rum/fængsel som peger den vej som fuglene flyver når det bliver koldt og ensomt. Sydpilen/badeanlægget får dets grå farve fra dansk lærk. Badeanlægget indeholder forskellige rum som afspejler lokalsam-

fundets diversitets, nudistrum, legeanlæg, blufærdigheds mm. Ved den nordvestlige del af gangbroen findes dels shelters, bålplads og andre overnatningsfaciliteter, dels det fredet fuglereservat. Her kan man nyde naturen og kigge efter kongeørnen og isfuglen i en tidlig morgenstund.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Visualisering gangbro/shelter. Shelteret ligger ved gangbroen i den nordvestlige side. Her kan man overnatte og kigge efter fugle ud af de små vinduer i shelteret.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Rumlige oplevelser i projektområdet ved hhv. shelter, bunker og dige.

Badeanlægget er udformet i dansk lærk som med tiden får en grålig farve. Her får vi et indkig til blufærdighedens rum.

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

LYSNINGEN Lærke Andreasen, nrf895

Stemningen i Kongelunden er åben, mange forandringer, mange skift – både med vegetation og hvad der ellers sker. Lige pludselig er der et hus lige ved stien, eller stien drejer, der kommer en dæmning man kan gå på, eller gå på siden.. der er vand på den ene side og skov på den anden. Der er høje siv der omkranser en, og en åben græsmark. For at komme til det endelige forslag blev der foretaget en masse undersøgelser om stemning.

Der blev blandt andet skrevet en tekst om stemningen. “Et kig igennem et gardin af træer.Træerne står tæt, men der kan anes noget i mellem. Intet kan skelnes før man står i et mellemrum mellem stammerne Flere scenarier opstår i det mellemrum. Der opstår flere rum i et – en baggrund, en forgrund og en midt i mellem. Et forløb af lys og skygge, der udfolder sig fra stammer. Lys der kommer frem, Jo længere frem man kommer, jo mere lys der er.”

Dynamisk panorama

Lærke Andreasen • Lysningen

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

Modelfoto om stemning

Ideogram fra notationsopgaven. Lærke Andreasen • Lysningen

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Forslaget her går ud på at forstærke de skift der er, ved at lave flere skift der føre ud til et badeanlæg. Skift med vegetation og stiforløb, men også med rum der ikke er ens. Kommer man af skovvejen, på cykel, kommer man fra en skov med træer på begge sider. Ikke nødvendigvis en tæt skov, men dog føles det som et rum med vægge og et tag. Jo tættere man kommer på vandet, jo mere tynder skoven ud, og ender i en allé med en enkelt række Asketræer på begge sider af vejen. For enden af alléen, er der en cykelparkeringplads. Asfalten erstattes af hårdt presset jord, der bliver erstattet af løst sand, der fører en ud til stranden. Kommer man med bil, sættes bilen på en stor parkeringsplads hvor der for enden er en tydelig sti med asfalt og høje siv der omkranser ender fører en på vej. På stien kommer man igennem flere forløb, og der er valg at træffe. Vil man over vandet og ud på en lille bro, eller vil man tage omvejen og fortsætte på græs. Når man så står på selve badeanlægget er der kun en vej at gå. Udad. Fremad. Ud på broen, ud i de mindre rum. Vil man sidde på bænkene tæt på land, eller skal man helt ud på det åbne vand. Der er mindre lommer undervejs der alle udgør et bade sted. På midten, er “hjørnet”.

Lærke Andreasen • Lysningen

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Et ekstrem lang bro, der bliver bredere og breder og mødes i et hjørne der er godt 2-3 meter bred. Går man videre ud, kommer man til ”Enden”, hvor man kun kan fortsætte i vandet. Her er der en meter dyb, så det er ikke tilladt at hoppe i. Her er en stor bænk i forskellige højder, den starter på 0,5 er og går op til en højde på 1,5 meter. Der går en trappe ned i vandet man kan gå stille og roligt, og alle kan være med. Der er toiletter og omklædning ved alle opholdene. Men ude på den yderste er der sauna og en stor bænk i forskellige højder. Der er mindre lommer undervejs der alle udgør et bade sted. På midten, er “hjørnet”. Et ekstrem lang bro, der bliver bredere og breder og mødes i et hjørne der er godt 2-3 meter bred. Går man videre ud, kommer man til ”Enden”, hvor man kun kan fortsætte i vandet. Her er der en meter dyb, så det er ikke tilladt at hoppe i. Her er en stor bænk i forskellige højder, den starter på 0,5 er og går op til en højde på 1,5 meter. Der går en trappe ned i vandet man kan gå stille og roligt, og alle kan være med. Der er toiletter og omklædning ved alle opholdene. Men ude på den yderste er der sauna og en stor bænk i forskellige højder.

Lærke Andreasen • Lysningen

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KONTEKST Helene Bruun Sørensen, wbf889

Helene Bruun Sørensen • Kontekst

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

ind og ud af bevidsthed bevidstheden om hvor du er bevidstheden om hvor du ikke er ubevidsthed og bevidsthed pludselige remindere subtile forførere spor der vidner om kulturens præg eller naturens kontrasten mellem natur og kultur og bevidsthed herom eller skiftet fra kultur til natur uden bevidstheden denne opnår du først ved næste spor af kultur og omvendt viden om kontekst påmindelsen om en kontekst ubevidst at glemme en kontekst konteksten er vigtig og uvigtig tydelig og flygtig bevidstheden om dig selv i kontekst i din umiddelbare kontekst og så den næste et møde med fordomme fordomme om et møde

Helene Bruun Sørensen • Kontekst

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Materialiteten i området spænder vidt fra det rå beton og rustne stål, til det bløde organiske

Resultatet af de første umiddelbare registreringer i projektområdet. Fra toppen en stedsspecifik opmærksomhed på bevidsthed, en fordybelse i områdets variation og materialer, og en konstant fornemmelse af spor - både af natur og kultur. Nederst en vision for videre arbejdsfokus.

Helene Bruun Sørensen • Kontekst

Dynamiske panoramabilleder der viser eksempler på den orientering der hersker området - vertikalt og horisontalt.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Helhedsplanen viser forslagets overordnede indgreb. Et system af boardwalk inspireret af områdets eksisterende akser etableres, og områdets identitet styrkes ved tilføjelsen af “portaler” i materialer udbalgt fra stedet. Portalerne styrker opmærksomheden på forskellige naturtyper og rumlige oplevelser ved at markere skiftende i disse, på turen rundt i området.

Helene Bruun Sørensen • Kontekst

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Eksempler på portalernes udformning

Situationsplan over etableret badeanlæg på aksen ud fra Kongelunden, og detaljesnit over interiør og funktioner, samt boradwalkens placering i terrænet.

Helene Bruun Sørensen • Kontekst

Detaljeskitser over interiør og sauna.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Visualiseringer af badeanlægget. Et sted med plads til leg, ophold og tryg kontakt med vandet. Udformningen er inspireret af områdets orientering og bevidstedsfølelse, samt den skiftende rumlige fornemmelse man får gennem en tur på stedet.

Helene Bruun Sørensen • Kontekst

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KALVEBOD BUGTEN Line Stampe Dahl, tkj847

Line Stampe Dahl • Kalvebod

bugten

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Line Stampe Dahl • Kalvebod

bugten

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Klydesøen

Udsigtstårn, fuglehus

Cykelsti

Badeanlæg

Procesbilleder; arbejdet med registreringer af områdets stemninger, gennem foto, skitser og modelarbejde. Samt helhedsplanen.

Klydesøen

0 Anlægget kobles til cykelstien 5 3.5 Cykelsti

Udsigtstårn, fuglehus Anlægget kobles til cykelstien

Cykelparkering 0

Bænk

Omklædning, toiletfaciliteter, surf og kajak opbevaring, samt sauna med orientering mod morgensolen.

-0.5

-1

Cykelparkering Bassin

-1.5 Bænk 1.5 -2 Bassin -2.5

Omklædning, toiletfaciliteter, surf og kajak opbevaring, samt sauna med orientering mod middagssolen.

0.5

Snit der viser badeanlæggets kobling til diget, samt situationsplanen.

Line Stampe Dahl • Kalvebod

bugten

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

Pinseskoven

•

Hejresøen Sø

Pumpehus

Trappe til badebro

Køge bugt

INTRO Kalvebod fælled opleves som et stort pusterum nær København. Ved ankomsten mødes man af åbne brede vider. Området bære præg af at ligge fladt og vådt, kun brudt af et langt dige der adskiller det stille vand fra det mere bølgede vand på havsiden. Stedet indbyder både til at sætte farten ned, samt fungerer som et naturskønt træningsområde for både løbende, cyklister og vindsurfere. PROCES I arbejdet med området, har gentagende besøg hjulpet til at indsnuse en stemning, som bearbejdes og formes videre det endelige projekt. Kalvebod fælled indeholder mange kvaliteter. Her er de gamle militæranlæg, hvor tiden næsten opleves som værende helt stille. Bygningerne der smukt patineres af tidens slid. En følelse af afskærmning fra omverdenen. Diget der giver et kig udover hele landskabet. Oplevelsen af det stille vand på den ene side, mødet det vindblæste hav på den anden side. Gennem processen blev jeg inspireret af

den afskærmede oplevelse ved det gamle militærområde. Samt de små spor der fandtes på badebroen. Disse ’rum’ blev behandlet gennem tegning og model. Ord som interferens, patinering og bølger var medinspiration. Gennem leg med former, var jeg gennem noget meget blødt, jeg fandt den endelige form. En mere ’kantet’, dog stadig blød form, der kobler sig på diget tre steder. Inspirationen til den tre koblinger kom fra militæranlæggets deling i tre. Samt er anlægget koblet på den oprindelige badebro, hvor man går ned mod havet og bliver ramt vind og vand på en blæstfuld dag. KONCEPT Gennem sansninger, registreringer og notationskort skabes et badeanlæg der strækker sig ud i mod det åbne hav. Anlægget udformes således at der gives mulighed for at være afskærmet fra vinden, samt at komme op i højden for igen at oplevet naturen oppefra. Anlægget bugter sig langs diget og skaber derved et baderum i havet.

Line Stampe Dahl • Kalvebod

bugten

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Bænk med mulighed for ophold i forskellige niveauer

1.5 1 0.5

-2.5

Snit over badefaciliteter, visualisering af ophold ved bænk. Samt nedslagsplan.

Snit over bænk og bassin, samt visualisering ved bassin.

Line Stampe Dahl • Kalvebod

bugten

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Bassin

Stige til bassin

Trappe til tagdæk

Omklædning, toiletfaciliteter

Toilet

Rampe til kajak

Omklædning, toiletfaciliteter Opbevaringsrum til surf, kajak samt andet vandsport

Bænk Sauna med vindue med havet, samt bassinet

Toilet Opbevaringsrum til surf, kajak samt andet vandsport

Gang

-2

HOVEDGREB Ankomsten til Kalvebod fælled kan ske både gående og cyklende. Området skal både kunne favne børnefamilierne, beboerne på det nærliggende asylcenter, samt de mange der træner i naturen. Selve badeanlægget kobles på cykelstien, samt på den eksisterende nedgang til badebro. Der vil være mulighed for at cykle direkte ud på anlægget via to lange broer. Her findes plads til cykelparkering. Ved at skabe en bugtet form på anlægget dannes et større baderum i det åbne hav. Bassiner med forskellige dybder giver en forskellige kontaktfornemmelse med havet. Der etableres to områder med omklædning og sauna. Et orienteret mod morgensolen og et orienteret mod syd.

rum med udlånsplads til surf og andet vandsports udstyr. På siden af bygningen findes en rampe ud mod det åbne vand, ment til kajakbrugere, samt andre vandsportaktiviteter. Det er muligt via en trappe at komme op på tagdækket og derfra opleve udsigten både indover land, samt over havet. Tagdækket sikres med et gelænder. Selve anlægget er hævet 0.5 meter over havniveau. Stiger forbinder kroppen med både bassin og det åbne hav. En lang bænk giver mulighed for ophold, med orientering mod enten vest, vind og aftensolen eller mod den lille ny ’bugt’ der skabes af anlæggets form.

NEDSLAG Anlægget bygges op af en kombination af elementer i træ og beton. Bygningen med sauna, omklædning og toiletfaciliteter, samt opbevaringsrum til surf og kajak udstyr bygges op i beton, så der findes referencer til betonen i det gamle militæranlæg igen i bygningerne, mens gulvet på badebroerne belægges med lærk. Bygningen indeholder to toiletter, 14 separate omklædnings og baderum, en stor fælles sauna, en fordelingsgang, samt to

Line Stampe Dahl • Kalvebod

bugten

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KONGELUNDENS HELSEBAD ‘DRYP’

Rasmus Benjamin Cundell, bpm272

R a s m u s B e n j a m i n C u n d e l l • K o n g e l u n d e n s H e l s e ba d ‘ D r y p ’

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

R a s m u s B e n j a m i n C u n d e l l • K o n g e l u n d e n s H e l s e ba d ‘ D r y p ’

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

NEDSLAG: KNUDEPUNKT Omkring knudepunktet mellem Collins Allé og den nye sti, skabes en cirkelrund plads med cykelstativer og siddepladser.

PANORAMA OG MATERIALITETSFOTOS: KONGELUNDSFORTET Strukturer der skyder sig op af landskabet forfald og våd beton har været centrale dele i projektet.

R a s m u s B e n j a m i n C u n d e l l • K o n g e l u n d e n s H e l s e ba d ‘ D r y p ’

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

NOTATION Optegnelse over bevægelser og områder af særlig interesse. Der mangler bevægelser fra fælleden mod fortet.

R a s m u s B e n j a m i n C u n d e l l • K o n g e l u n d e n s H e l s e ba d ‘ D r y p ’

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

SNIT: BADEANLÆGGET Snit gennem badeanlægget der blandt andet viser bassinernes forskellige niveauer og trappeforløb.

PLAN: BADEANLÆGGET Badeanlægget udføres i beton med klinker indvendigt og træ på broer og trapper. Liggestolene i afslapningsområde støbes.

R a s m u s B e n j a m i n C u n d e l l • K o n g e l u n d e n s H e l s e ba d ‘ D r y p ’

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Kongelundens Helsebad ligger for enden af Collins Allé som en afslutning på den majestætiske akse der gennemborer Kongelunden, men som ikke viser noget frem. I dag fungerer Collins Allé som et sugerør - suger én væk fra stranden og ind i skoven. Badeanlægget og en ny gang- og cykelsti langs med vandet skal hjælpe Collins Allé med at tilføre stranden liv. I krydset mellem den nye sti og forlængelsen af Collins Allé anlægges en cirkelrund plads med fast siddekant og cykelstativer, mens der sæsonvis kan opsættes isvogn eller afholdes arrangementer, alt efter hvor mange besøgende der kommer. Halvcirklen består af en siddekant med en 1 meter vold bagved, der giver læ og tager udsynet til parkerede cykler når man kommer ud på stranden fra Kongelunden. Selve anlægget er inspireret af de nærliggende militærlevn: Kongelundsfortet NIKE-Batterierne og diget, der skyder sig markant op i det flade landskab, og samtidig forsøger at skjule sig og blive en del af landskabet, men også de mange granathuller nord for Pinseskoven, ved Ugandavej, der også har en historie tilknyttet krig; de er nemlig lavet af

et tysk krigsskib under anden verdenskrig. Bassinernes placering på anlægget er en spejlvending af en del af hullerne. Alle bassinerne i anlægget er lukket af i bunden, for at de kan blive dybere end havbunden omkring anlægget. Stranden er ekstremt lavvandet, og man skal næsten en kilometer ud for ikke at kunne bunde længere. Anlægget ligger 300 meter ude, hovedsageligt at æstetiske årsager -fra stranden skal anlægget opleves som en lille ø der skyder sig op af vandet lige som stranden skal bevare sit naturlige, ubebyggede præg. Centralt på anlægget er et stort kuppelformet dampbad der kan nås direkte fra næsten alle bassinerne. Kuplen opleves lidt som en bunker der stikker op af vandet eller som en hval der er oppe for at ånde. Der er indlagt varme i et af bassinerne, hvor man vil kunne sidde på en efterårsdag og nyde udsigten over Køge Bugt i det varme vand, næsten som i et termalbad på Island.

2016

•

side

vil være et mere spændende og næsten lige så hurtigt alternativ til de eksisterende stier. En stærk fascination af Kongelundsfortet var det der startede ideen om et anlæg i beton. På fortet gennemvæder den fugtige jord betonen og vandet drypper ud af sprækker og adskillige gamle rustne rør og får dryppelyde til at lave ekko mellem de rustikke vægge. Dryppelydene vil opleves i dampbadet hvor væggene vil reflektere lyden og fylde rummet med en rungen. Fra landsiden vil omklædningsbygningen og dampkuplen opleves som en dråbe der rammer vandet og skaber en ring og når gæsterne går ind og ud af dampbadet vil en tåge stige op omkring ‘dråben’.

Ud over knudepunktet etableres også en bro og en overgang over diget, samt en ny cykelsti igennem Pinseskoven, forbi granathullerne ved Ugandavej og op mod Ørestad. Stien

R a s m u s B e n j a m i n C u n d e l l • K o n g e l u n d e n s H e l s e ba d ‘ D r y p ’

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KALVEBODBØLGERNE Martha Gottlieb, sdn751

Martha Gottlieb • Kalvebodbølgerne

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Martha Gottlieb • Kalvebodbølgerne

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Udpluk af det første procesarbejde. Registreringer, billeder, notater bliver til en samlet syntese og til de første skitser, der viser rumligt forløb inspireret af begreber som uendelighed, vægtløshed og bevægelse.

Det videre arbejde med modelstudier. 3Dmodellen hjælper til en dybere forståelse af rum og skala og begynder at give en idé til et badeanlæg.

Martha Gottlieb • Kalvebodbølgerne

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Martha Gottlieb • Kalvebodbølgerne

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

En plan bliver til. Den overordnede idé for badeanlægget er fastlagt og giver anledning til snit og nedslag.

Detaljerne kommer på plads. Der arbejdes i lille skala og der sættes fokus på de mindre rumligheder, som visualiseres vha. en kombination af håndtegning og computer.

Martha Gottlieb • Kalvebodbølgerne

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Martha Gottlieb • Kalvebodbølgerne

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

TID & BEVÆGELSE

VESTAMAGERS NYE BADESTED

Anne Sofie Eriksen, xdm117

Anne Sofie Eriksen • Tid &

bevægelse

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Anne Sofie Eriksen • Tid &

bevægelse

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Betonbro, der fører ud til selve badeanlægget, som ligger 265 meter fra diget

Helhedplan for det nye badested på Vestamager

Anne Sofie Eriksen • Tid &

bevægelse

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Anne Sofie Eriksen • Tid &

bevægelse

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Nedslag, badeanlægget. Et sænket trædæk indbyder til ophold

Fra trædækket kan man enten komme i vandet via et hop eller en stige

Anne Sofie Eriksen • Tid &

bevægelse

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Rum, tid og bevægelse er uadskillelige. Tid og bevægelse opfattes forskelligt i forskellige rum. Rumligheder opfattes ligeledes forskelligt i tid og bevægelse. Hvad der bestemmer en tilstand i tid og bevægelse, afgøres af rummets elementer. Rummets elementer påvirker vores tidsfornemmelsen. Rummet gør os enten bevidste om tiden eller får os til at glemme den, og det påvirker ligeledes vores bevægelsesfornemmelse. Tid og bevægelse kan blive brudt og føles forskelligt afhængig af rum og rummets elementer. KONCEPT Ud fra registreringer, notationskort og bearbejdelse af disse, udformes der et badeanlæg i krydset hvor områdets bevægelser mødes. Med tid og bevægelse som omdrejningspunkt, skabes der mindre intime rum i krydset af bevægelse, altså badeanlægget ude i vandet. Badeanlægget skal ses som en genspejling af den fornemmelse, som man har af tid og bevægelse i Pinseskoven på den anden side af diget.

håndværk og æstetik

HOVEDGREB Ankomsten til badestedet på Vestamager kan ske på flere måder. Ankomsten til selve badeanlægget vil blive ledt af mindre badebroer som vil understøtte forløbet til det større anlæg. De mindre badebroer skal understøtte forløbet til anlægget, samtidig med at det indbyder til en nærkontakt til vandet. Selve badeanlægget giver mulighed for ophold i intime rum, som forstærkes af områdets størrelse og vidder. NEDSLAG Gennemgående for badeanlægget er muligheden for ophold på træbroer og sænkede trædæk. Afskærmningerne på broerne skaber samtidig læ og skygge og indbyder til ophold. Omklædningsrummene giver mulighed for hurtig omklædning inden man tager en dukkert eller svømmetur. Opmærksomhed på krop, hud og hinanden vil forstærkes og fornemmelsen af tid og bevægelse vil undertiden forsvinde. Mødet mellem krop og vand kan opleves i forskellige bassiner, hvor vanddybde, placering og udkig er forskellige.

Anne Sofie Eriksen • Tid &

bevægelse

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KONGELUNDENS KYSTBAD Mikkel Eye, wsz775

Mikkel Eye • Kongelundens

k y s t ba d

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Mikkel Eye • Kongelundens

k y s t ba d

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Indre havbassin i vinterhalvåret.

Ankomsten til badeanlægget i efteråret.

Mikkel Eye • Kongelundens

k y s t ba d

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Placeringen af Kongelundens Kystbad i forlængelse af Collins Allé har til formål at binde to aktivitetsområder sammen i området. I den nordlige del af projekt-området ved diget findes dels shelters, bålplads og andre overnatningsfaciliteter, dels fredet fuglereservat. I den sydlige del ved Kongelundsfortet emmer det af liv i form af folkeskoleklasser på fortet, kitesurfere på den lavvandede kyststrækning, samt flyspottere og hundeluftere. Med det nye kystbad er det intentionen, at binde disse områder sammen i et område, der i dag er vanskeligt at bevæge sig i, og som primært består af vådområder.

på mange måder, og som hver gang fremstod med et nyt udtryk og rum. Jeg indså, at projektet skulle være det lille rum i det store rum. Projektet skulle samle oplevelserne af at være lille blandt kæmpe vidder, lille ved foden af diget, lille blandt smalle passager og lille under de høje trækroner. Herudover skulle projektet fange den dobbelthed der lå i projektområdet ved at shelters og bunkere lå gemt i terrænet, og på den måde fremstod usynlige fra den rigtige vinkel. Derfor begyndte jeg at arbejde med modeller med bagsider og forsider, som jeg placerede og vendte på alle tænkelige måder.

PROCES OG TILGANG I udviklingen af det endelige projekt har fokus været at bevare den rumlige oplevelse fra Kongelunden og området omkring. I udviklingsprocessen gik jeg igang med at optegne rum på fotografier taget i projektområdet. På den måde identificerede jeg nemt stedets rum. Herefter satte jeg mig for at bygge disse rum i modeller. Denne fremgangsmåde ledte mig frem til en abstrakt model, der kunne foldes og vendes

KONCEPT OG HOVEDGREB Badeanlægget skal ved hjælp af udformning og stemning afspejle og forstærke landskabets karakter: den lange, lige ankomst, de smalle passager mellem bygninger, det indre, omkransende rum, samt det åbne, uendelige rum med brede horisonter. Med placeringen i aksen Collins Allé rammer projektet det høje, det flade, det smalle, det lille og det uendelige.

Mikkel Eye • Kongelundens

k y s t ba d

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Dige

Vådområde

Collins Allé

Cykelparkering

Badeanlæg

Vådområde

Parkering

Helhedsplan over projektområdet.

Mikkel Eye • Kongelundens

k y s t ba d

Kongelunden

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Bad WC

HC-toilet

Undervisning

Omklædning

Depot

Omklædning

Ophold

Havbassin

Bad

Sauna

Rampe

Nedslag over badeanlægget.

Rumlige oplevelser i projektområdet ved hhv. shelter, bunker og dige.

Inspirationen til badeanlæggets udformning af hentet fra de shelters der ligger i området.

Mikkel Eye • Kongelundens

k y s t ba d

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KLYDE KOMPASSET Isabella Marckmann Hansen, gfp638

I s ab e l l a M a r c k m a n n H a n s e n • K l y d e K o m p a s s e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

I s ab e l l a M a r c k m a n n H a n s e n • K l y d e K o m p a s s e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Visualisering ud over en del af Klyde Kompasset samt horisonten.

Visualisering af Midterpilen, med udsigt, sauna og udendørsbrusere.

I s ab e l l a M a r c k m a n n H a n s e n • K l y d e K o m p a s s e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KLYDE KOMPASSET - ET FRIT STED Som pile skyder Klyde Kompasset sig ud fra den kunstige kyst. Mod syd er de som korridorer; ud imod horisonten, ud imod havets stærke strømme og vindenes enorme kræfter. Mod nord skyder pilene sig ud som udsigtsposter; ud imod det store, flade og fantasiske land. Et opdæmmet og skabt paradis for dyr og mennesker. Dette er et sted væk fra byens forudbestemte retninger, dets ustoppelige trafik og dets skyklapbærende mennesker. Dette sted peger mod alle verdens hjørner. Mod alle tænkelige lande, steder og drømme. Herfra omgives du af frihed. Frihed til at vælge, til blot at være, til at reflektere og tænke, til at drømme og til at nyde. Ingen høje bygninger bryder vinden eller skærmer dig mod naturen eller dig selv. Intet gemmested findes på digets top, og fuldstændig utrætteligt borer den kolde vind sig gennem din krop, og tvinger dig til at være i live. Konceptdiagram

Snit over diget.

I s ab e l l a M a r c k m a n n H a n s e n • K l y d e K o m p a s s e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

Udsnit af helhedplan over Klyde Kompasset og området omkring.

‘Klyde highline‘ Kalvebodpilen

Varmestue Midterpilen

Situationsplan af Klyde Kompasset

I s ab e l l a M a r c k m a n n H a n s e n • K l y d e K o m p a s s e t

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

PLACERING AF KLYDE KOMPASSET Klyde Kompasset er placeret ud fra to faktorer. Den første faktor handler om den sanselige oplevelse og fornemmelse af stedet. Kompassets placering er netop der, hvor vinden slår hårdest og omgivelserne er det største rum. Her indtager følelsen af frihed min krop. Den anden faktor handler om en meget konkret ting, i form af vanddybden. Anlægget ligger der, hvor afstanden fra land er kortest ud til en vanddybde på 2,5 meter.

håndværk og æstetik

PROCES OG TILGANG Mit førsteindtryk og min umiddelbare intuition omkring Kalvebod fælled og det specifikke arbejdsområde, har haft en helt afgørende rolle for min proces og mit endelige projekt. Klyde Kompasset er skabt ud fra den intension om at skabe et sted, som underbygger og forstærker følelsen af, hvad jeg mærker, er stedet ånd. Frihed. For mig handler proces i høj grad om at tænke og forestille sig og dernæst gå med det, som udspringer umiddelbart i tankerne. For mig er det umiddelbare også det troværdige. Min proces har altså handlet om at virkelighed- og billedliggøre følelsen af frihed.

Første illustration ‘Frihed’ for min sanselige oplevese ved diget på Kalvebod fælled

I s ab e l l a M a r c k m a n n H a n s e n • K l y d e K o m p a s s e t

2016

•

side

KONCEPT, STRATEGI OG HOVEDGREB For netop at øge tilgangen og kendskabet til dette unikum af et sted, så tæt på København, handler det om overskuelighed og information. Gennem et genkendeligt og ensartet design, vil to indgange og informationspunkter skabe forbindelse til et mål, en milepæl eller et vendepunkt i form af Klyde Kompasset, som skyder sig ud fra digets sydligste punkt. Klyde Kompasset er næsten formet som et kompas, og er både et symbol og en fysisk gengivelse af frihedsfølelse. Netop de mange badebroer, de mange udsigtsposter og de store trekantede flader lader dig omgive af netop dét, der er essensen af stedet og dets design. At se. At føle og fornemme. At tænke. At være sammen og alene. Her kan man selv vælge hvilken retning man vil gå, kigge eller tænke. At stå et sted, hvor der er muligheder trehundredetres grader rundt om dig, er frihed. Anlægget matcher det enorme landskab, og giver menneskers blikke plads til at kunne hvile på den ensformige, også igen så foranderlige horisont. Havet, himlen og vejret er netop de elementer som skaber denne følelse, fordi de er frigjort fra vores styrede verden og samfund. De er stedets ånd, og lader sig ikke tilpasse eller forandre, bare fordi der er mennesker.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

HAVBADET Nanna Moesgaard Hansen, fmh669

N a n n a M o e s g aa r d H a n s e n • H a v ba d e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Tunnellens slutning: Rummet åbner sig, og man kommer ud på Havbadet. Tunellen fortsætter og styrer en sigtelinje, som starter i korridoren.

N a n n a M o e s g aa r d H a n s e n • H a v ba d e t

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Oplevelsessti

Racersti

Passagen

Cykelparkering

Korridoren

Tunellen Korridoren Havbadet

Tunellen (se

Fladen

PLAN Havbadet ligger i forlængelse af en oplevelsessti, så turen ud til vandet opleves som en ubrudt, flydende bevægelse.

N a n n a M o e s g aa r d H a n s e n • H a v ba d e t

HOVEDGREB Diagram over rumligheder, man oplever park Amager og ud til Havbadet.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

En flade Ved Ørestad

håndværk og æstetik

2016

•

side

Omklædning Tunellens slutning

En korridor I birkeskoven

Toilet

En passage Mellem Pumpehuset og diget

Et udsigtspunkt På diget

Passagen

forrige side for visualiering)

gennem Natur-

Ved Tunellens slutning åbenbarer Havbadet sig. Her er omklædning, toiletter og sauna. Den midterste bro er sænket, så man oplever en tættere kontakt med vandet.

OVERORDNET STRATEGI Ved at anlægge nye cykelstier hvor fokus er på varierede oplevelser, og et langsommere tempo, styrkes Naturparken som et attraktivt udflugtsmål for københavnere. Området er stort, og består primært af åbne flader, hvor man mangler anledninger til at stoppe op: et punkt er ikke bedre end det andet, så hvorfor stoppe præcis der? KONCEPT OG HOVEDGREB Havbadet løser dette problem. Det er et punkt, man kan sigte efter og det fungerer som et naturligt stop. På vej ud til Havbadet genoplever man forskellige rumlige kvaliteter, som Naturpark Amager rummer. Det drejer sig om Passagen, Korridoren, Tunellen og Udsigtspunktet (se diagram ovenfor).

N a n n a M o e s g aa r d H a n s e n • H a v ba d e t

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

PROCES Gennem undersøgelser er nogle af stedets kvaliteter frembragt. Her er undersøgt linjer.

N a n n a M o e s g aa r d H a n s e n • H a v ba d e t

2016

•

side

MODELARBEJDET er en anderledes og spændende måde, på. Udarbejdet på baggrund af tidligere øvelser.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

at undersøge et sted

håndværk og æstetik

2016

MODELSTUDIE Ved hjælp af hurtige målfaste modeller, kan man undersøge rumlige dimensioner. Her undersøges Tunnellen.

PROCES Gennem visuelle undersøgelser af forskellige elementer fra området, er det lykkedes at klarlægge nogle underliggende kvaliteter fra området. Denne proces har været med til at stimulere en idegenerering og hjulpet med at sætte ord på og præcisere både tanker og fornemmelser. MODELLER Modellen på billede 2 er udarbejdet på baggrund af en tegning fra undersøgelsen af linjerne i området. Den første model er udarbejdet som et hjælpemiddel til at lægge et program for projektet. Ved hjælp af målfaste modeller er dimensioner undersøgt og overvejet. Ved at undersøge i model får man en ekstra dimension forærende, og kan bruge den til at undersøge f.eks. både dimensioner og lysindfald.

N a n n a M o e s g aa r d H a n s e n • H a v ba d e t

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

UD I DET UENDELIGE Daniel Jakobsson, lzt178 Omkring den nye dige på Vest-Amager findes mange magtfulde steder som relativt få mennesker har opdaget. På nogle steder kan man se længere ud end man normalt kan i København mens på andre steder danner skoven, digen og bygninger et lukket rum omkring en. Det hvor langt horisonten er fra en gør stedet unikt i København men det er ikke mindst barriererne som skaber et spændende atmosphere. Det at man ikke klart kan se hvor hen vejen fører, skaber en nysgerrighed som drager en til den hemmelighed som barrieren eventuelt gemmer. Disse kvalifikationer blev blandt andet undersøgt via syntase, notationer, idiogram og model.

Syntase og model: Set fra diget.

Daniel Jakobsson • Ud

i det uendelige

Ideogram: En undersøgelse af barrierer og udsigter på caseområdet

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Notationer: En undersøgelse af barrierer og udsigter på caseområdet

Daniel Jakobsson • Ud

i det uendelige

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Badestedet og fuglekig-huset danner sammen en ny passage som forbinder stien på digekronen og cykelstien sammen med havet og giver en chance for at opleve stedet på en ny måde. Passagen er bugtet og bygninger ligger tæt ved den så udsiget er begrænset og man får lyst til at se hvad er på den anden side. Når man går ned fra cykelstien er man omfavnet af store beton-

håndværk og æstetik

vægge indtil man hurtigt drejer og man lige pludselig kan se hele verden. En gangbro lavet af træ, tager i mod en og man bliver ført ud i det uendlige. De tre bygninger ved badestedet indeholder en opvarmet svømmebassin med en stor glassfacade mod havets forsvindingspunkt og en udsigtsbygning med en vindue mod

Et studie af styrede udsigter og skjulte rum som blev brugt i designet

Detaljesnit: Den kolde betonpassage møder den bløde trægangbro

Daniel Jakobsson • Ud

i det uendelige

2016

•

side

det åbne landskabmed søer og et rigt fugleliv. I den tredje bygningen er der en sauna og omklædningsrum. To udendørsbassiner ligger på gangbroen, som er lavet af træ og danner en spændende kontrast med det kolde beton.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

0.5

fuglekighus

1.5 2 2.5 3 3.5 4 4.5 5

udsigtspost

omklædningsrum

5 5 3 3.5

opvarmet bassin

sauna

3.5 3 2.5 2 1.5 1 5

Plan: En opvarmet bassin, sauna, omklædningsrum og et fuglekighus

Daniel Jakobsson • Ud

i det uendelige

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KALVEBODKANTEN Sofie Wendler Johansen, gwt353

Sofie Wendler Johansen • Kalvebodkanten

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Sofie Wendler Johansen • Kalvebodkanten

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Overgang. For oven vist konkret fra stedet. Til venstre vist abstrakt i tegning.

Modelfoto. Diget - denne tunge konstruktion, dette massive bygningsværk der ubarmhjertigt bryder den omskiftelige natur, der fra hver sin side kæmper for at mødes.

Sofie Wendler Johansen • Kalvebodkanten

Tegning fra tegneøvelse. Hurtig konceptegning over design i udviklingsfasen.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Helhedsplan. I overgangen fra skov til åbent land placeres badeanlæget. Placeringen bygger på oplevelsen af to typer kanter - den defuse skovkant, samt den markante grænse trukket af diget. Kontrasten mellem de to skaber en særegen stemning og oplevelse.

Sofie Wendler Johansen • Kalvebodkanten

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Lavt bassin hvor skyggegivende vægge + materiale giver en varierende temperatur.

Beton er et gennemgående materiale i anlæget. Det tunge og robuste udtryk er en kvalitet der udnyttes til at skabe kontrast med det omgivende, bløde græslandskab.

Sofie Wendler Johansen • Kalvebodkanten

Forskellige bassintyper giver besøgende mulighed for forskellige badesituationer.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Situationsplan. De enkelte elementers spredte placeringer skal ses som en spejling af skovens gradvise udløb. Tyngden i anlæget ligger inden for diget - skærmet og i læ fra den voldsomme natur på den anden side.

Sofie Wendler Johansen • Kalvebodkanten

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

EFTER LINJEN DER KRØLLER Malene Prytz Larsen, kvl939

E K K RI

T E D A O L P O

M a l e n e Pry t z L a r s e n • E ft e r

linjen der krøller

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Collagevisualisering over kyststrækningen set inde fra saunaen. Fra sauen giver glaspartier udsyn til Kalvebod Fælled.

M a l e n e Pry t z L a r s e n • E ft e r

linjen der krøller

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Horistontalt panorama. Registreringsmetode som fanger forløb og skaber stemning. Her visualisering af badeanlægget som lyser op i mørket set fra det høje dige.

KONCEPT OG INSPIRATION Mellem det store åbne slettelandskab, prydet med de karakteristiske birketræslunde, og der hvor kitesurfernes drager ses i blæsevejr ligger en badestrand stille hen. Har man lyst til at bade ude ved fælleden er der herimellem forholdene er bedst, og bølgeaktiviteten ikke vil drive badene til søs. Kalvebod Fælled er derude hvor kragerne vender. Områdets besøgende, cykelister, gående, motionister færdes i kanten af fælleden. Dette langstrakte gennemgående linjeforløb ender ved det højtliggende dige. Forløbet munder ud i en vid udsigt over havet. Det faste hævdede terræn man som besøgende færdes på for at komme ud til havet fungerer som et sikkert grundlag og derved kontrast til fælledens våde og knoldede landskab.

DET FASTE OG DET VÅDE Ved diget volder naturen nye udfordringer. Strandengens skiftende vandstande besværliggør en direkte tur ud til strandkanten. Forløbet ud til badeanlægget fortsætter således ind igennem Kongelundskoven. Skovens virvar af træer, urter og søer skaber en varieret naturoplevelse. Med muligheden for at cykle langs skovens dige kommer man i kontakt med vandet og det store udsyn. Lige som ved det gennemgående linjeforløb ned langs fælleden giver turen på skovens dige, og videre på diget ud til havet, en oplevelse af et fast, stabilt underlag – stien bliver et modstykke til den fjerne og flydende natur omkring.

Kilder: http://www.visit-dragoer.dk/dragoer/kongelundsfortet Hansen, K., (n.d.) Kanslergadeforligets millioner rullede på Vestamager, Det tabte land, Hovedstaden - pdf

M a l e n e Pry t z L a r s e n • E ft e r

linjen der krøller

SPOR I 1982 lukkes befæstningsanlægget Kongelundsfortet ned, oprindeligt bygget for at beskytte mod militær indtrængen efter første verdenskrig (Visitdragør). I løbet af 1930erne til midt 1940erne iværksættes inddæmning af landeområdet ved Kalvebod Fælled for at udvide Amager mod syd (Hansen). Landvindingen og spor fra militæret ses bl.a. i de lineære anlagte dræningsforløb samt de brede veje. Midt i det store fredede natur er disse kulturspor elementer, som peger tilbage i tiden. Badeanlægget vil således koble sig på denne fortælling ved at relatere formsprog og materialitet til kultursporene. Særligt geometrierne fra Kongelundsfortet har inspireret udtrykket i badeanlægget. Betonmaterialet som ældes over tid samt bevægelsen af at gå op og ned ad trapper overføres til badeanlægget. Det tilstræbes at genskabe Kongelundsfortets robusthed, samtidig med at materialer som træ vil give et nutidigt udtryk, som relaterer sig til den nærværende natur ved fælleden.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Repræsentationer fra arbejdsprocessen.

M a l e n e Pry t z L a r s e n • E ft e r

linjen der krøller

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

dige

modulbygning1 modulbygning2

badeanlæg Nord

Øverst: Diagrammatisk fremstiling af koncept. Det større rektangel markerer studieområdet, som forbinder sig til Ørestad og Tårnby. Ovenfor: Situationsplan. Forbindelse til parkering, modulbygning 2, bro med repos og badeanlægget for enden. Ikke i målestok.

Helhedsplan. Forløbet ud til badeanlægget igennem Kongelunden. Stiforløbet krøller i skoven, og retter sig ud efterfølgende. Ikke i målestok.

Foto fra strandengen. Stedet hvor strand og skov mødes.

M a l e n e Pry t z L a r s e n • E ft e r

linjen der krøller

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Plan og snit, modulbygning 1 og 2 Opført i beton og træ. Mulighed for læ og toiletfaciliteter.

Visualisering af detalje. Nedgang til vandet via. betontrapper.

håndværk og æstetik

2016

•

side

Visualiseringsskitse af modulbygning 1ved skovbrynet. Solen stråler reflekteres af træet. Halvtaget skaber læ og rar hvileplads.

Plan og snit, badeanlægget. Bro leder til anlægget. Sauna, omklædning, aflukket bassin, samt bassin med tilknytning til havvandet. Ikke i målestok.

M a l e n e Pry t z L a r s e n • E ft e r

linjen der krøller

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

FLUX

ET BADESTED OG REFUGIUM Marlene Kjeldsen, tpk364

Marlene Kjeldsen • Flux

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Marlene Kjeldsen • Flux

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Udsigt over strandegnen; et flydende landskab skabt af vandets dynamik. Lavvandskysten skiftevis oversvømmer området og lader det ligge tørt hen.

Pinseskoven Udsigtspunkt

Dige

Kyststi Kongelunden Strandeng

Badeanlæg

En overgang over diget skaber forbindelse mellem det inddæmmede land og stranengen langs kyststrækningen. Badeanlægget ligger i forlængelse af Kongelunden som et skår, der strækker sig ud mod horisonten.

Marlene Kjeldsen • Flux

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Amagers Kalvebod Fælled er inddæmmet havbund beskyttet af et dige, som skærmer fælleden mod havet. Etableringen af en overgang over diget skaber forbindelse mellem det inddæmmede land og strandengen. En platform skyder sig ud fra digets ryg og skaber et udsigtspunkt. En trappe ned giver adgang til kyststrækningen i form af en gangsti, som løber fra diget til Kongelundsfortet. Diget og strandengen bliver sammen en del af et badested, hvor et badeanlæg lægges i forlængelse af Collins Allé. Fælleden er præget af endeløse strækninger som skærer sig gennem et flimrende landskab med birkestammer, svajende siv og reflekterende vand. Alléen løber gennem Kongelunden, som med sine store, krogede egetræer skaber en tunnel, som forløses i strandengens åbne flade og horisontens uendelighed. Badeanlægget strækker sig 250 meter ud i havet som et skår, så strandengens dynamik forbliver uforstyrret, mens følelsen af det uendelige understreges. Udformningen af badeanlææget kommer ud af en proces, hvor der er arbejdet med sammenflydningen af det vertikale og det horisontale. Det horisontale skyder sig ind

håndværk og æstetik

mellem det vertikale, som havet der oversvømmer land og ligger sig som i lavninger. Egetræernes vertikale stammerne flyder ud, strækker sig ud over havet og slår folder, som flød de på bølgerne. Vandets flux er det sammenbindende element i landskabet. Fra skovens masse til badeanlæggets endepunkt sker en komprimering af landskabets udstrækning ned til den menneskelige skala i form af kortere og kortere afstand og fortætning af oplevelsesrum. Her giver folderne mulighed for ophold og adgang til havet, og lavvandskysten giver mulighed for en oplevelse, som handler om mødet mellem kroppen og vandet. Ophold i forskellige niveauer giver mulighed for gradvist at sænke kroppen ned i havet. Sidde eller ligge på et plateau, blot høre bølgernes slag mod betonen eller selv mærke, hvordan de skyller ind over plateauet og kroppen. Badestedet er et refugium, et tilflugtssted, hvor man kan opholde sig i fred og ro og nyde naturens skønhed, mærke dens storhed, indse dens barskhed og fornemme roen, mens man samtidig kan lade sig opsluge af den.

Marlene Kjeldsen • Flux

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Endeløse strækninger ligger som skår i landskabets overgange.

Folderne giver mulighed for ophold og kontakt mellem krop og hav i forskellige niveauer.

Marlene Kjeldsen • Flux

2016

•

side

I bevægelsen opstår et flimrende rum mellem birkestamme

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

er, siv og hav.

håndværk og æstetik

Lys kaster skygger som træder frem som folder i landskabet.

Marlene Kjeldsen • Flux

2016

•

side

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

VESTERBADET Katrine Gjørtsvang Lauridsen, rzv204

E K K RI

T E D A O L P O

K a t r i n e G j ø r t s v a n g L a u r i d s e n • V e s t e r ba d e t

side

100

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

K a t r i n e G j ø r t s v a n g L a u r i d s e n • V e s t e r ba d e t

2016

•

side

101

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

102

Nedslag, der viser et udsnit af badebroen. Her ses placeringen af trappe i forhold til placeringen af lamellerne på badebroen, der skal et hvilested.

Øverste snit: Snit af nedslaget på badebroen. Viser overgang fra ophold på badebroen til havet. Nederste snit: Viser forløbet fra toppen af diget ned i den camouflerede åbning mod sauna og omklæding.

K a t r i n e G j ø r t s v a n g L a u r i d s e n • V e s t e r ba d e t

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Udformningen af projektet ”Vesterbadet” tager sit udgangspunkt i mødet mellem de forskellige elementer fra stedet. Badebroen er både en badebro i fysisk forstand, men samtidig også en bro i ordets betydning. Den har en sammenbindende funktion mellem hav, dige, vådområde, udsigt til skoven og ikke mindst mennesket. Der sker en glidende overgang fra diget og ud på saunakonstruktionenstag, idet det er camoufleret med græs. Ved ophold i saunaen har man udsigt udover vådområdet idet faceden, der vender ud mod området er lavet i glas. Det store vinduesparti bliver omfavnet af stedet ved spejlningn af græs i glasset. Konstruktionen blender ind i omgivelserne, således at fulgene i området ikke vil blive generet.

håndværk og æstetik

bes opholdssteder, der hvor fladerne folder sig op. Det ses både i form af konstruktionen, der indeholder sauna og omklædning. Bygning folder sig ud og op af diget, som et var det skabt af et spadestik. Adgangen fra diget til saunaen ligger camoufleret, således at man skal helt op på toppen af diget før man kan se indgangene. Fra diget bliver beskueren opmærksom på grænserne mellem de forskellige flader, hvilket giver en bevidsthed omkring stedets forskellige rum. På broen ses formgivne træplader, der i deres parallelle opstilling danner et møbel, der enten kan være formet som en stol eller som en liggestol. I forlængelse af denne foldning, vil trappen ned i vandet danne en nedadgående fold, hvor man kan bevæge sig under havets overflade.

Projektet forholder sig både til det der foregår over og under overfladen. Der ska-

K a t r i n e G j ø r t s v a n g L a u r i d s e n • V e s t e r ba d e t

2016

•

side

103

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Syntese: Grænser, folder, flader

Notation: Mødet

K a t r i n e G j ø r t s v a n g L a u r i d s e n • V e s t e r ba d e t

2016

•

side

104

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Ideen om og oplevelsen af folderne, har skabt grobund for udformningen af både badebroens opholdssteder og saunaen. Saunaens indvendige udskæringer er blevet bearbejdet ud fra indledende opgaver med syntesetegninger og notationstegninger. Ideen stammer fra den oplevelser jeg fik fra første møde med stedet. Jeg blev inspireret af, hvordan de forskellige flader møder hinanden, og hvordan dette møde skaber et rum. Det er i kraft af grænserne mellem materialiter, at der skabes rum – i mellemrummet. Bygningen, der skyder ud af diget, repræsenterer dette mellemrum. Badebroens buede form kommer af en forsimpling af både diget form, men også af de bugtede former i notationstegningen. Den viser retningen af den flade havet repræsenterer.

K a t r i n e G j ø r t s v a n g L a u r i d s e n • V e s t e r ba d e t

2016

•

side

105

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

SYDSTRAND SØBAD Leah Mahler, gcm410

L e a h M a h l e r • S y d s t r a n d S ø ba d

2016

•

side

106

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

L e a h M a h l e r • S y d s t r a n d S ø ba d

2016

•

side

107

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Notations-tegning over aspektet ’karakter’, der viser forskellige strukturer

Modelfoto oppefra, der viser inspirationen bag skillevæggene

2016

•

side

108

Modelfoto der viser forskellige rimmeligheder

Løs skitse tidligt i designforløb

Visualisering af broens ankomstområde med halvvægge og siddebokse

L e a h M a h l e r • S y d s t r a n d S ø ba d

Diagram der

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

109

Tegning der fremhæver modellens rum

P viser aksen

Diagram over færdsel, stier og parkering

VISION Et ønske om at øge aktiviteten og brugbarheden på Amager sydstrand, afføder et forslag om en badebro for alle. Et samlingspunkt for unge og gamle, og alt der imellem. For de aktive såvel som de dasende. For dem, der vil nyde sit eget selskab eller dem, der vil nyde hinandens. For dem der møder vandet for første gang, og for dem, der tør svømme ud på dybere vand. For dem der bader hele året rundt, og for dem der kommer forbi en gang eller to. Oplevelsen af at området allerede udtrykker forskelligartede karakterer; fra den lyse birkeplantage til det blæsende dige til den forvitrede skov, danner grundlag for, og er inspirationen bag projektet, hvor der er plads til diversitet.

Målfast diagram over broen i plan

PROCES Gennem registrering- og notationsøvelser er området blevet fortolket, og det der især er trådt frem, er stedets markante opdeling i tre områder med særlige karaktertræk. Den flade, indslusede marsk, med siv og vand i geometrisk forenelighed. Den sirlige, lyse birkeskov med den fortryllende stemning. Den mørke, tætte skov, med det bløde grønne mos og dragende allé. Alle forgiver de at være natur, og til fælles for dem er, at de er menneskeskabte. De er en illussion. Disse temaer er gennem videreudvikling blevet til en model, der forsøger at forene de tre områder til et samlet udtryk. Ved hjælp af lyssætning kommer modellen til live, og nye udtryk vinder frem, der danner grundlag for tegninger, der undertreger spændende elementer, der tages med i den videre proces.

L e a h M a h l e r • S y d s t r a n d S ø ba d

PLACERING Amager naturpark er præget af lange, dragende kig ud i, hvad der synes værende, det uendelige. Alléen i Kongelunden er især spændende, med det pludselige skift fra lukket til åben. Den 125 m. lange aktivitetsbro er placeret i alléens akse (se diagram over sigtelinje ovenover), og vil således pirre det nysgerrige blik. Da området ligger forholdsvist afskåret for den gående, er der primært fokuseret på besøgende i bil. Der er to let tilgængelige parkeringspladser i broens umiddelbare nærhed, hvoraf den fjerneste ligger blot 11 min. gang væk (se diagram over færdsel ovenover). For at skabe bedre sammenhæng i området, og lettere tilgang til badebroen, etableres en overgang fra Pumpehuset, over kanalen og ned til den eksisterende sti ved vandet.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Snit på langs af broen der viser rum, faldvægge og de inderste bassiner 1:200

Snit på tværs af de inderste bassiner med faldvægge i baggrunden 1:100

Visualisering af enkeltmands-bassiner

L e a h M a h l e r • S y d s t r a n d S ø ba d

2016

•

side

110

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

111

Målfast plan over soldæk og enkeltmands-bassiner

MATERIALER Materialerne her er valgt på grundlag af hver deres unikke egenskaber, der til sammen skaber et spændende kontrastfyldt udtryk, som ændrer sig over tid, og er holdbart nok til at modstå Amagers voldsomme vejr-påvirkning. BETON Selve brostrukturen støbes i beton, der er stærkt og robust, og underbygger det voldsomme vejr i sit rå udtryk. Også de omkringplacerede sidde-bokse er i beton, for at underbygge kontrasterne. TRÆ Oven på betonrammen, er træplanker skruet fast, og er således nemme at udskifte efter behov. Vinklingen underbygger linjerne i broens andre elementer, og træet går igen i de lodrette vægge. KOBBER Kobberelementer går igen i valg af bruser, håndklæde-ophæng og knager, og er således at finde i hele broens forløb. Kobberen er valgt ud fra dens egenskab til at skifte udtryk. Den glatte, røde overflade vil

med tiden blive overtaget af et levende lag ru ir, der skaber associationer til mosset, der overtager skovens flader. FACILITETER Med en bredde på 5 m., og beskyttende rækværk på begge sider, omfavner broen gerne mange mennesker på en gang, og tilbyder noget for alle. Det første der møder den besøgende, er siddebokse, velegnet til ophold, samt lave halvvægge, der inddeler broen i mindre rum. Herefter øges højden på halvvæggene, og et omklædnings-område med afskærmning tager form. Længere inde på broen findes brusere til lette skyl, under åben himmel. Endnu engang stiger højden på væggene, der nu nærmer sig 3 m., og giver plads til toiletter i aflukkede rum. Til slut finder man to saunaer med glasfronter ud mod vandet, den ene med tilstødende aflukket omklædningsrum. Disse er opvarmet om vinteren, og kan benyttes af vinterbadere eller andre, der gerne vil nyde naturen bag glasset, med udsigt over horisonten. En trappe fører nu ned til bassinerne, hvoraf

L e a h M a h l e r • S y d s t r a n d S ø ba d

det første stykke er overdækket af den ’faldende’ væg. Under overdækket kan skyggen nydes på trappen, der er udformet med trin på 40 cm. dybde, og dermed indbyder til ophold. Lige fremme findes soldækket, hvor et mindre, lukket bassin er placeret, med solopvarmet havvand. For enden af soldækket findes 8 små aflukkede bassiner, til dem der gerne vil sidde lidt for sig selv, eller med få bekendte. Langs alle broens ydersider er placeret en siddekant nedsænket i vandet, således at der er mulighed for at nyde det lave vand i afslappet tilstand.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

AMAGERS RYGHVIRVLER Marie Lensbjerg, knl523

Marie LensbJerg • Amagers Ryghvirvler

2016

•

side

112

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Marie LensbJerg • Amagers Ryghvirvler

2016

•

side

113

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

114

Elementernes tredeling.: Jord, vand og luft. Deres modsatrettede kræfter, møde, vrid og skub.

Hvirvlermes rotation. Inspiration til badeanlæggets udformning.

Hovedgreb. Hvirvlerne, der griber fat i de eksisterende elementer og føres ud i et nyt forløb på diget.

Marie LensbJerg • Amagers Ryghvirvler

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

115

Udsigten

Overgangen

Mødet på vandet

Helhedsplan - hvirvlernes forløb ud til badeanlægget

KYSTEN – I GRÆNSEZONEN I analysen af området kom diget som en gennemgående geometri til at være omdrejningspunkt. Det var her man var hævet over landskabet og følte nærværet af kysten. På diget oplevede man, hvordan man befandt sig i en grænsezone mellem himmel, jord og hav. Fokus lå på de lange kig, fugleskjulene som pejlemærker og mødet med den vidde horisont. Desuden blev mødet mellem de tre elementer en væsentlig faktor for udarbejdelsen af konceptet. Ved udarbejdelsen af badeanlægget lå fokus på indtagelsen af elementet vand, havet. Derfor skulle anlægget ligge langt ude på havet, hvor vanddybden var større. Ankomsten til badeanlægget måtte gerne være længere og foregå langs diget, så man fortsat er hævet over landskabet. Der findes derfor ikke en lige tilgang til området, men istedet bliver turen brudt op og gjort til en attraktion i sig selv. Vejen ned til anlægget må desuden gerne løse problemet med de krydsende cyklister og fodgængere. UHÅNDGRIBELIGE KRÆFTER OG NATURENS MATEMATIK Igennem forløbet stod det klart, at der for at kunne løse opgaven skulle arbejdes med en

proces, der skulle formidle de uhåndgribelige kræfter, der var på spil på stedet til en egentlig fysisk geometri. Dette skete ved at kigge på elementernes tredeling: tredelingen af projektområdet med pinseskoven på den ene side, havet på den anden og diget som brydningen imellem dem. Til hver af disse dele kan der knyttes et element: vinden i skoven, vandet i havet og jorden i diget. Herfra blev der kigget på, hvordan diget som en brydningslinie var stedet, hvor disse tre elementer mødtes, og hvordan de påvirkede en som menneske. Mødet på diget resulterede i et rum omkring mennesket, der fungerede som et vakuum af forskellige følelser: udsathed, vrid og dragen. Ud af disse følelser og tredelingen opstod trekanten, der med sine gentagelser blev til et langstrakt rum, der fulgte diget. I projektet forsøges det, at skabe en forbindelse mellem de to sider af diget. Diget bliver hermed en overgang mellem det faste land og det åbne hav. KONCEPT, STRATEGI OG HOVEDGREB Det forsøges at etablere et link imellem de nuværende elementer, stedets historie og diget som den gennemgående geometri, således at der skabes en ny identitet for

Marie LensbJerg • Amagers Ryghvirvler

stedet, der er letforståelig. Den besøgende ledes ned gennem de forskellige landskabstyper ud mod det skærmende dige og udsigten. Diget, dets funktion og historie genfortolkes i form af Amagers ryghvirvler, der vrider sig gennem diget ned mod det nye badeanlæg. Ryghvirvlerne har flere praktiske funktioner, idet det både skaber læ for vinden, fungerer som pejlemærker ned mod badeanlægget og fungerer som pausepunkter med sidde pladser og udsigt. Da Naturpark Amager består af flere områder med forskellige naturtyper, egenskaber og udtryk, skabes der ved hjælp af Amagers ryghvirvler et fælles vartegn for området, der også vil styrke naturparkens samlede identitet. Ankomsten til badeanlægget gennem hvirvlerne sker ved en tredeling i forløbet ud mod vandet: De jordbundne hvirvler gennem diget, den luftbårne bro over diget og det vandbundne badeanlæg på havet.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Udsigten - de jordbundne hvirvler

Hvirvlerne vrider sig igennem diget i forskellige forløb. Her rejser de sig op af siden på diget og bliver til et udsigtspunkt med siddepladser.

Overgangen - den luftbårne bro

Broen over diget, hvor hvirvlerne lægger sig ned og fortsætter ud i anlæggets vertikale hvirvler. Overgangen mellem det jordbundne element og det vandbundne.

Marie LensbJerg • Amagers Ryghvirvler

2016

•

side

116

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

117

Badeanlægget - mødet på vandet

A Badeanlæggets to modsatrettede hvirvler i vandet og bassinerne i midten

Opstalt, badeanlæggets opadgående og nedadgående bevægelser

Marie LensbJerg • Amagers Ryghvirvler

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

4 BADSTOP I NATURPARK AMAGER Anna Mia Lindblom, czl518

Helhedsplan över badanlägg

Anna Mia Lindblom • 4

ba d s t o p i n a t u r p a r k a m a g e r

•

side

118

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Anna Mia Lindblom • 4

ba d s t o p i n a t u r p a r k a m a g e r

2016

•

side

119

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Fotoregistrering

Regestrering transformerades till en illustration

Anna Mia Lindblom • 4

ba d s t o p i n a t u r p a r k a m a g e r

2016

•

side

120

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

121

Undersökning av materialitet i broderi som media

Kant undersöktes vidare i form av broderi

Emne og aspekter noterades

Kant och overflade undersöktes i ytterligare ett media, kartoffeltryck

PROCESS, UNDERSÖKNING OCH PROJEKTUTVECKLING Vid regestrering av projektområdet noterades den tydliga kontrast som fanns mellan de olika siderna av diget. Den kroppsliga upplevelsen transformerades till en illustration av regestreringen. Materialiteten undersöktes vidare genom broderi då kroppen inkluderades i att förstå notationen. Genom notation valdes emnet “kant” ut. Från kant så valdes aspekterna “innanför” och “utanför”. Dessa notationer undersöktes vidare i form av modell. Processen blev sedan formgivande för konceptutvecklingen och projektforslaget.

Kanten och de olika rummen undersöktes genom en miniatyr modell.

Anna Mia Lindblom • 4

ba d s t o p i n a t u r p a r k a m a g e r

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

PROJEKT FORSLAG Genom att placera små badplatser, så kallade badstop längst diget så får man som besökare olika tillfällen att stanna och bada och uppleva både sidorna av diget. Då havbotten är så grund så samlas det in en mängd tång längst diget varje år. Detta skapar en dynamisk natur som är opåverkad av människor. De anlägg som planläggs är därför enkla och utan större ingrep på naturen, just för att kunna bevara den slags naturlig dynamik. Vid varje badstop finns det standard element som består av omklädningsrum och cykelställ. Det ska vara enkelt att parkera sin cykel, byta om och hoppa i vattnet. Varje badstop har olika indirekta målgrupper och är placerat med hänsyn till djupet i vattnet och den karaktär som kanten av diget har.

2016

•

side

122

Koncept diagram

Nedslag:

BADSTOP 1 Placerat i sjön bland siverna. Det är ett badsted som erbjuder en möjlighet för besökarna att uppleva insidan av diget. Tre tempererade bassänger har placerats och två sauna med omklädningsrum. Genom organiserad aktivitet kommer man som badgäst kunna boka saunan och bassängerna. Det är placerat i förbindelse med den campingplats som finns och starten av diget då man kommer från Kongelund, Ørestad eller Dragør. Från Badstop 1 kan man ta sig över diget till andra sidan. Där man möts av havet. 200 meter bort kan man ta sig till nästa badsted.

BADSTOP 2 Badstedet är placerat där vattnet är mycket grunt. Genom att anlägga en större brygga som går längst med kanten av diget ger det en möjlighet för t ex barnfamiljer att bada och få tillgång till vattnet. Från cykelstigen på diget går det en cykelramp och en trappa ner till bryggan. På bryggan står ett cykelstativ och på andra sidan av bryggan finns det två omklädningsrum för män och kvinnor. Bryggan har en platå som går 40 cm ner i vattnet så att barn enkelt kan ta sig upp och ner från vattnet till bryggan.

Anna Mia Lindblom • 4

ba d s t o p i n a t u r p a r k a m a g e r

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

123

BADSTOP 3 Badstedet ligger ca 800 meter bort från Badstop 2 och parallelt med det eksiterande fågelhuset. Det består av en brygga som går 10 meter ut i vattnet. Här finns det också ett litet hus med omklädningsrum. Meningen är att man ska kunna ta sig ut hit ensam eller med någon vän.

BADSTOP 4 Den indirekta målgruppen för badstop 4 är större grupper människor, t ex ungdomar. Badstedet är placerat där det blir som mest djupt längst diget och 500 m från badstop 3. En lång bro på 100 meter går ut i vattnet och i enden av bron är det 2,5 m djup. Paraellet med den långa bron ligger en flytbrygga som man kan simma till och hoppa från. Längst diget ligger en stor träbrygga där det finns plats för många människor att sola eller bada. Vid var sin sida av bryggan är det placerat två omklädningsrum för män eller kvinnor. Det är också placerat cykelstativ och en trappa och cykelramp på att cyklisterna enkelt kan stanna och bada.

Anna Mia Lindblom • 4

ba d s t o p i n a t u r p a r k a m a g e r

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

SLUSEN Troels Emil Lyhne, zjr666

Troels Emil Lyhne • Slusen

2016

•

side

124

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Troels Emil Lyhne • Slusen

2016

•

side

125

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Diagram

håndværk og æstetik

Konceptbillede

Nedslag

Snit

Visualisering

Snit

Troels Emil Lyhne • Slusen

2016

•

side

126

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Helhedsplan

Slusen i den sydelige del af Kalvebod Fælled er et badested, der leder den besøgende ud til havet. To sti forløb, fra hver sin side, mødes på midten og danner en akse gennem landskabet. Den skærer igennem diget og fortsætter ud i havet på en 140 meter lang beton bro. Intentionen er at mødet med havet skal opleves som et indsnævrende rum der til sidst, hvor det er allermest klemt, åbner sig op. I dette forløb skærper sanserne sig, man er nærværende i sin oplevelse, og oplever det store sug når man kommer ud til det åbne hav Badestedets konstruktioner tager udgangspunkt i stedets militære fortid og dets objekter. Dette kommer til udtryk i en beton passage, der formmæssigt er inspireret af en af bunkerne i nærområdet, samt et beton plateau og bassin der grænser op til pumpestationen

Troels Emil Lyhne • Slusen

Diagram

2016

•

side

127

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Modelbillede

2016

•

Filmsekvens og lydbillede

Referemcebillede - Bunker 599

Notation

Syntese

Troels Emil Lyhne • Slusen

side

128

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Modelbillede

Rumlig skitse

I starten af min arbejdsproces havde jeg meget fokus på de rumlige skift på Kalvebod Fælled samt de forskellige bygninger der var på stedet. Men efter at have set en filmsekvens jeg optog derude, blev jeg draget mod stedets militære baggrund og dets efterladenskaber. Her fra byggede jeg en løst fortolket model af en bunker i en bakke, hvori der går en passage igennem. Jeg begyndte at arbejde med den rumlige oplevelse man fik ved at gå igennem bunkeren og ud på den anden side. Dette skift fra en mørk lukket rumlighed, hvor man kunne høre sit eget ekko og se lyset for enden af gangen, til den åbne skov der hvislede i vinden, havde jeg lyst til at bruge i forhold til mødet med havet. Ydermere faldt brikkerne på plads da jeg blev introduceret til et hollandsk projekt ved navn ”Bunker 599”.

Troels Emil Lyhne • Slusen

2016

•

side

129

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KRYSSENDE, SKIFTVIS STUDIEUNDERSØKELSE Camilla Rogne, mtc470

C a m i l l a R o g n e • K ry d s e n d e ,

skiftvis

2016

•

side

130

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

C a m i l l a R o g n e • K ry d s e n d e ,

skiftvis

2016

•

side

131

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

132

Ferdig forslag - eksamens avlevering. Den beskriver den arkitektoniske fremgangsmåte til endelig forslagsplan.

Prosjekt oppgaven går ut på å kunne foreslå et rekreativ Amager, Kongelunden og Amager Sydstrand. Innhenter matriale – fysisk og sanslige registreringer. Utf

C a m i l l a R o g n e • K ry d s e n d e ,

skiftvis

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

vt og rehabillisering av caseområde – i mellom Naturmark

tformer Syntese – Notation – Ideogram .

C a m i l l a R o g n e • K ry d s e n d e ,

skiftvis

2016

•

side

133

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

134

Program til helhetsgrep. Studie undersøkelse og utprøving i modell og skissediagrammer. Her utforskers romlige relasjoner og materialer blir satt i spill. Fokus går til skift – overgang – interferens Nøkkelområder – Skog – havet – himmel – jord Horisontale og vertikale mønsterdannelser oppstår. Utarbeider et badeanlegg samt oppholdssted flere steder i skogen. Sammenhengen er koblet dirkete opp til netting – som skal være med til å fange spesielle og særlige opplevelser i skogen og havet.

Helhetsgrep til Nedslag. Her undersøkes funksjon og endelig prosjekt forslag, D detaljer og de siste og endelige valg.

C a m i l l a R o g n e • K ry d s e n d e ,

skiftvis

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Det siste zoom forteller om

C a m i l l a R o g n e • K ry d s e n d e ,

skiftvis

2016

•

side

135

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

DIMENSIONER I BEVÆGELSE Johannes Malte Schwaab, fwx363

J o h a n n e s M a l t e S c h waab • D i m e n s i o n e r

i bevægelse

2016

•

side

136

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Registrering og stedsanalyse

Projektets overordnede mål er at forene birkeskovens (Pinseskoven) rumlige virkninger og æstetiske kvaliteter med de udførte interventioner på badeanlægget.

Helhedsplan

Projektet arbejder meget med skoven ift. beplantningens rumlige udtryk, opførsel og virkninger. Herunder er beplantningens dimensioner: Gulv, væg og loft et fokus. Med udgangspunkt i første stedsanalyse bærer birkeskoven præg af interessante koncentrationer af Populus- og Salix arter, der farvemæssigt er meget iøjnefaldende i den store sort/hvid masse af birketræer. Poppeltræerne med deres grove rødbrune bark og piletræernes genkendelige gule grene. I lige netop disse koncentrationer forekommer der interessevækkende skift i gulv, væg og loft pga. skiftet mellem arternes løv, bark og omkringliggende vegetation. Dette er et meget essentielt element for hovedgrebet. I selve udformningen af badestedet er der anlagt en asfalteret cykelsti, der skal føre den besøgende igennem de forskellige grupper af nyplantet Populus canescens og Salix sepulcralis frem til badeanlægget. På denne cykelsti begiver man sig ud på et spændende forløb, hvor man vil opleve træernes unikke karakter ift. lysindfald, skyggevirkning og stimulering af sanserne. HOVEDGREB Cykelsti: En ny asfalteret cykelsrute, der fører den besøgende hen til badestedet. Cykelparkering: Et sted med cykelstativer, hvor man har mulighed for at stille sin cykel når man ankommer til badeanlægget. Ny beplantning: Der bliver plantet større grupper af unge Populus canescens og Salix sepulcralis på cykelstiens forløb for, at deres rumlige virkninger og farver træder mere frem. Opgang ved diget: Diget får en opgang med hældning på 1:10. Opgangen er en grussti magen til den ved pumpestationen. Badeanlæg: Et helt nyt badeanlæg, der skal give Kalvebod Fælled et spændende udflugtssted. KONCEPT I udarbejdelsen af helhedsplanen begynder et koncept at træde frem. Et bestemt siksak mønster. Konceptet indikerer et forløb, hvor man tilbagelægger en lang distance, men uden, at der lægges mærke til det da der for hvert knæk er gjort oplevelser. Man bevæger sig ud på en udvikling med mange rumlige forløb for hvert knæk over en lang strækning. J o h a n n e s M a l t e S c h waab • D i m e n s i o n e r

i bevægelse

2016

•

side

137

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

138

Forbindelse til badestedet

Eksisterende cykelruter Ny cykelrute

Den ny indførte cykelsti er en stor kontrast til de andre cykelstier på Kalvebod Fælled med deres meget lige veje og langstrakte udsyn. Den nye asfalteret cykelsti gennem Pinseskoven byder på et mere svingende og varierende forløb hen til badestedet.

En visualisering af udsynet fra ét af knækkene på badeanlægget, hvor man kan ane siksak forløbet med diget i baggrunden.

J o h a n n e s M a l t e S c h waab • D i m e n s i o n e r

i bevægelse

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

139

Situationsplan

Ovenfor ses situationsplanen, hvor man får en bedre fornemmelse af badeanlæggets dybde og tekstur. Badeanlægget har sit udgangspunkt ved diget, hvor den nyindførte cykelsti ender. Fra diget af har man mulighed for at komme hurtigere ud hvor vandstanden er dybere. J o h a n n e s M a l t e S c h waab • D i m e n s i o n e r

i bevægelse

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Modelstudier

Projektets udfordring er at videreføre skovens rumlige virkninger og opførsel på selve badeanlægget. Hvordan kan man komme tæt på at opleve den samme stemning og atmosfære ude på anlægget som i skoven? Modelarbejde har givet meget til udformningen af de to nedslags design. Denne utrolige kreative og abstrakte proces resulterer i en erkendelse af, hvad der skal abstraheres af modellerne: Lysindfald, skyggevirkning og beplantningens dimensioner.

lige typer af lofter for at undersøge og udforske lysets indfald og indvirkning på gulv og væg. Målet er at skabe en kobling mellem træernes krone/grene sammen med designet af loftet på badeanlægget. Birketræernes lette grene i kronen, der typisk giver en flimrende skyggevirkning bliver i dette projekt nyfortolket til et stærkt rumligt virkemiddel i hvilerummet på badeanlægget.

Undersøgelserne udføres i to modeller: En model, som er en abstraktion af skoven, hvor der arbejdes med at finde rumlige virkninger, der kan generere idéer til tanker om design. Den anden model er en arbejdsmodel, der tager udgangspunkt i det den store model fandt frem til. Den store model er en abstraktion af skoven. En labyrint af utallige rum med rumskabende elementer. Her undersøges der, hvad en abstrakt model kan give ift. idegenerering og frembringelse af muligt potentiale til interventioner. Alle fotografier af modellen har et gennemgående element, nemlig, hvordan skyggerne kastes ned på gulvet hvorved en interessant belysning skabes på netop det område. Arbejdsmodellen er opstillet som et rektangulært rum bestående af faste vægge og gulv. Der er tilgengæld arbejdet med forskel-

Et fotografi af birketræernes kroner, der tilsammen danner et let og svævende loft. Dets lysgennemfald og opførsel som rumligt element har været et stort fokus for projektets interventioner.

J o h a n n e s M a l t e S c h waab • D i m e n s i o n e r

i bevægelse

140

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

141

Dette nedslags design er arbejdets fokus på væggene. Produktet på planen er et resultat af et arbejde og en fortolkning af træers ”vægge”: Hvordan oversætter man træer og buskes bevægelser og lyde som et rumligt virkemiddel på anlægget? Hvordan fremstiller man deres opførsel? Ved at indføre en stor plantekasse med Thamnocalamus som beplantning skabes der et design, som har kobling til kronens og stammens bevægelser og lyde i skoven, der bliver afspejlet i bambustræernes påvirkning af vinden. Herved får man bevægelse i vægge og loft og endda lyd fra bambusløvets hvislen.

På snittet får man fornemmelsen af plantekassens størrelse og bambustræerne, der over tid vokser op gennem det udhulede loft.

En skitse af plantekassen på 42m2 hvor Thamnocalamus kan trives.

Principskitser

Interventionen er udført i et hvilerum på anlægget med et perforerende loft hvor solens stråler trænger igennem og danner et flot mønster på gulvet og væggene. Derved får rummet en dæmpet belysning. Parallellen til stemningen i skoven er, at når man spadserer eller ligger under træets krone og kan nyde lysets gennemfald så skal det samme opleves når man ligger på bænkene i rummet og kigger op.

J o h a n n e s M a l t e S c h waab • D i m e n s i o n e r

I snittet ses det perforerede loft, der skaber den flimrende belysning i rummet og det skarpe lys som åbningerne kaster ind.

i bevægelse

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Retrobadet Amager Luke Shaw mqt852

håndværk og æstetik

2016

•

side

142

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

143

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Syntese af lokalitet

Idoegram over projektet

håndværk og æstetik

2016

•

side

144

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Aspekt tegning

Billeder af stoflighed fra området

håndværk og æstetik

2016

•

side

145

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

Visualisering af badet fra diget

Visualisering af a basinet om vinter.

side

146

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Visualisering af kontakt ved vandet

Visualisering af faciliteterne

147

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

FLYD

ET BADESTED VED KALVEBOD FÆLLED Karin Skaarup, skg576

K a r i n S k aa r u p • F l y d

2016

•

side

148

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

K a r i n S k aa r u p • F l y d

2016

•

side

149

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

150

Badestedet er placeret yderligt på diget, hvor der er en myriade af bademuligheder i både havet og Klydesøen. Ankomst sker gennem skoven og over indsøen.

Forløbet til badestedet leder gæsten gennem forskellige rumligheder.

Badeanlægget forholder sig til det eksisterende landskab.

K a r i n S k aa r u p • F l y d

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

K a r i n S k aa r u p • F l y d

2016

•

side

151

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Badeanlægget er et smalt rum gennemsyret af vand, til tider delvist oversvømmet. Det eksisterer på vandets uregerlige betingelser ligesom resten af området.

2016

•

side

152

Badeanlægget er konstrueret i sortbejdset azobétræ og lys beton.

Badestedets sauna indrammer den smukke in

K a r i n S k aa r u p • F l y d

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Bænkene såvel som bygningerne i anlægget er udformet i træ som organiske bølger, der giver associationer til vand, der skyller ind over.

ndsø, hvor vandet dominerer.

K a r i n S k aa r u p • F l y d

2016

•

side

153

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

SPIDSEN

ET BADESTED FOR ALLE Mathias Lysgaard Møller, wds474

M a t h i a s L y s g aa r d M ø l l e r • S p i d s e n

2016

•

side

154

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

M a t h i a s L y s g aa r d M ø l l e r • S p i d s e n

2016

•

side

155

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Ankomst til Spydspidsen

Udsigt fra diget, igennem regnbuen ses spydspidsen

M a t h i a s L y s g aa r d M ø l l e r • S p i d s e n

2016

•

side

156

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Spidsen med de 3 badeanlæg, er et resultat af en målsætning om at styrke de eksisterende interesser i området. Hele området bliver primært udformet i azobetræ og med elementer i glas. Det er placeret med respekt for Amagerfælled natur- og dyreliv, så det genererer mindst mulig støj på indersiden af diget. Spydspidsen er stedets hovedattraktion der om sommeren vil kunne byde glade københavnere på en anerledes badeoplevelse i naturskønne omgivelser. Drive-in badet er desginet til motionister som enten cykler eller løber i området. Med cykeparkering kun få meter fra udspringet, er stedet ideelt til en hurtig opfriskende svømmetur hele året rundt. Microsportbasen er et springbræt for de der udøver nogle af havets sportsgrene. Kano, Kajak, Windsurfere, Kitesurfere osv. S Hele området bindes sammen af træporte som guider de besøgende helt fra Vestamager Metro. Portenes afstand til hinanden formindskes jo tættere på badestedet. Fra 100m og ned til 1m.

Øverst: Drive-in badet Neders: Microsportsbasen

M a t h i a s L y s g aa r d M ø l l e r • S p i d s e n

2016

•

side

157

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

Helhedsplan

Rumopdeling Spydspidsen

M a t h i a s L y s g aa r d M ø l l e r • S p i d s e n

•

side

158

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Rumopdeling Drive-in badet

håndværk og æstetik

Materiale nedslag Spydspidsen

M a t h i a s L y s g aa r d M ø l l e r • S p i d s e n

2016

•

side

159

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

DEN NÆRE VANDOPLEVELSE Cemile Özgenc Weglewna, vbc950

Cemile Özgenc Weglewna • Den

n æ r e va n d o p l e v e l s e

2016

•

side

160

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Cemile Özgenc Weglewna • Den

n æ r e va n d o p l e v e l s e

2016

•

side

161

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Cemile Özgenc Weglewna • Den

n æ r e va n d o p l e v e l s e

2016

•

side

162

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Gåturen fra metrostationen, igennem våd jord, langs de hvide spirog videre ud imod de kolde stød fra bølgerne, giver en følelse af samhørighed. Vi mennesker er en del af naturen, og vi finder en indre ro i den. Amager Naturpark er et inspirerende område, som indeholder en bunke af oplevelser i det gemte. Gummistøvlernes bøjlighed er med til at tydeliggøre følelsen i fødderne. De små sten, de lange siv, det hårde astfalt og kulden fra vandpytterne. Følelsen igennem gummistøvlerne gør os mennesker opmærksomme på vores egen bevidsthed og eksistens i forhold til resten. Denne opmærksomhed er i fokus i designforslaget. Underlagets forandring indikerer forskellige typer af miljøer, som kunne oversættes til naturlige lag. INTERAKTION Interaktionen i naturen er et fokuspunkt. Vores sjæl interargerer med træerne og vandet. Vores fysiske væren vises også i naturen - blandt andet ved f.eks. et fod aftryk, eller menneskers ændring i naturen. Det vil

sige at der foregår interaktion på forskellige planer imellem menneske og natur. Åndeligt og fysisk. MODELARBEJDE For at finde den mest optimale designløsning er der i arbejdsprocessen blevet benyttet modelarbejde. Abstrakte og målfaste. Der ses forskellige modelbilleder, som hver især repræsenterer projektet. Om det er rummets oplevelsesværdi eller om det er en arbejdsmodel i plan som løftes op i 3D, så fortæller de det samme. SLØRING Der er blevet arbejdet med et slør. Dette slør er repræsenteret ved koncepttegningen til højre men også modelbilledet oppe i venstre hjørne. Baggrunden for dette slør er, at vi mennesker har traditioner og erfaringer med i bagagen som påvirker vores måde at tænke på. Når vi møder naturen og område har vi et filter på som slører vores opfattelse. Noget står skarpere end andet.

Cemile Özgenc Weglewna • Den

n æ r e va n d o p l e v e l s e

2016

•

side

163

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Cemile Özgenc Weglewna • Den

n æ r e va n d o p l e v e l s e

2016

•

side

164

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Cemile Özgenc Weglewna • Den

n æ r e va n d o p l e v e l s e

2016

•

side

165

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

SLØRINGER Emma Maria Tolstrup, nhx497

Emma Maria Tolstrup • Sløringer

2016

•

side

166

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Emma Maria Tolstrup • Sløringer

2016

•

side

167

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

168

Situationsplan over badeanlægget i Naturparken Amager

KONCEPT Som grundlag for dette projekt er der taget udgangspunkt i disse sløringer som koncept og disse bliver videreført forskellige steder i badeanlægget både i form af natur og i form af menneskabte elementer. For at komme afstandsproblemet til livs etableres der en ny parkeringsplads med plads til ca. 50-70 biler så der er en hurtigere og mere direkte forbindelse til badeanlægget.

Badeanlægget er placeret i et område af Naturparken Amager, der ligger langt væk fra offentlig transport og de parkeringspladser der i forvejen ligger i området er få, så derfor skal man som besøgende yde en indsats for at komme der hen. Selve området har et tydeligt præg af natur som møder natur. Mange af de kultur elementer, der ligger i området er delvis skjult bag forskellige naturelementer i form af træer, siv, bakker osv. Disse lag af naturelementer danner et form for slør eller sløring af kulturelementet og skaber en nysgerrighed til at komme helt tæt på det

Horisontalt panorama og modelfoto samt aftegning, som danner grundlag for konceptet ‘sløringer’ der er gennemgang for dette projekt.

Emma Maria Tolstrup • Sløringer

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

TILTAG I området er der blevet lavet en række tiltag som er følgende: En parkeringsplads, to temerarede basiner i skoven samt to omklædningsfaciliteter, en toiletbygning og to brusere på stranden, en handicaprampe samt en badebro med sauna, toilet og omklædning for enden. SLØR PÅ BROEN Badebroen er blevet bygget op således den har en række knæk som tilfældes danner en række bassiner der byder på ophold. I alt er der 6 horisontale knæk, hvor der på hver af dem bliver bygget nogle vægge som danner en form for slør. Disse vægge har forskellige højder og forskellige lysindfald, som bliver styret af afstanden af plankerne. Derudover er væggene også med til at orientere den besøgende mod de forskellige bassiner Badebroen er knækket og delt op med i alt 6 horisontale flader som på hver sin måde danner et slør og en ny måde at opleve broen og det omgivende rum på. I hver af disse flader er der blevet arbejdet med højder og lysindfald og fladerne er blevet placeret på en sådan måde at de parvis er med til at orientere de besøgende mod de forskellige bassiner broen danner.

håndværk og æstetik

2016

•

side

SKOV BASSINER Inde i skoven er der blevet etableret to tempererede bassiner, hvor det ene er koldt og det andet er opvarmet. Disse bassiner er af forskellig størrelse og har hver deres forskellige rumlige oplevelse. Det kolde og store bassin er omgivet af træer som står tæt på bassinet, og skal give en omsluttende fornemmelse. Det varme bassin er derimod minderne end det store og ligger ud til en åben plæne. For at komme hen til bassinerne i skoven skal man ind igennem en smal sti, dog kan man på de stører rundt omkringliggende stier ane at der sker noget der inde i skoven. LAVVANDE Et potientiale ved området er at det er meget lavvand og man skal ca. 120 meter ud i vandet før det bare bliver en halv meter dybt. Derfor er området utroligt velegnet til børnefamilier og handicappede, da man ikke skal være bange for at vandet lige pludseligt bliver meget dybt. For at udnytte dette bedst muligt er badebroen over 500 meter lang så man derfra kan stige i vandet på en 130 cm og svømme ud i uendeligheden.

Modelbillede af en af de rumlig oplevelser samt konceptudvikling.

Emma Maria Tolstrup • Sløringer

169

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

170

Rundt på området i naturparken er placeret spor af menneskelige tilstedeværelse og menneskelig udnyttelse. Hver af disse spor er af forskellig karakter, men følelsen de skaber hos den nysgerrige beskuer er tilfældes. Hvert kulturelement tænder en spænding og drager en samtidigt med at naturen, som omgiver elementet hindre en til at se elementet og skubber en væk. Sporene af kulturelementer i området er gemt væk af lag af naturelementer, både i form af bakker, siv, træer, og hegn, som skaber et slør foran elementerne. Man kan se forskellige kulturelementer næsten uanset, hvor man står og blikket på elementerne samt sløret hen over dem ændre sig afhængigt af, hvor man går og hvilken vinkel man kigger fra. Tilfældes for dem alle er dog, at man skal helt tæt på for at se, hvad det er og registrere detaljer, form og farve. Gennem de forskellige lag af natur bliver kulturprodukterne sløret og maskeret og det er her spædingen og interessen opstår.

Proces billeder: Notation, aspekt og ideogram Nedslag i skov og for enden af broen

Emma Maria Tolstrup • Sløringer

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Visualiseringer til nedslag i skoven ved det kolde basin og for enden af broen

Emma Maria Tolstrup • Sløringer

2016

•

side

171

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

KONGELUNDSHOLMEN Anders Holmgrün Carlsen, xqm285

Anders Holmgrün Carlsen • Kongelundsholmen

2016

•

side

172

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Anders Holmgrün Carlsen • Kongelundsholmen

2016

•

side

173

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Visualisering af badanstalt fra badebroen.

Koncepttegninger af projektforslaget

Anders Holmgrün Carlsen • Kongelundsholmen

2016

•

side

174

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

PROGRAM Collin’s allé forlænges fra kongelunden, ud over strandengen, videre ud i vandet, for til sidst at ende i Kongelunds Holmen (badeanstalten). Udformningen tager udgangspunkt i konceptet, som er en ø, hvor alle de nødvendige faciliteter findes: Bad, omklædning, WC, shelter, bålplads. Med København som nabo er målet med badeanstalten at skabe en rekreativt område med stor nok værdi til at øge tilstrømningen af brugere fra (stor)København, og dermed også Naturpark Amagers besøgstal. I nærområdet vil børnefamilier fra villakvartererne være den største målgruppe. Om vinteren vil badeanstalten kunne lokke vinterbadere til, med de integrerede faciliteter.

håndværk og æstetik

HOVEDGREB Badebroen bliver samlingspunkt for området, med adgang fra Nord, Syd og Øst. Hovedindgangen ligger ved parkeringspladsen, hvor Kongelunds-vejen møder Collin’s allé, Øst for projektet. Ved indgangen bliver man draget af horisonten, ned langs den lange allé . Først omsluttet af Kongelunden, derefter ud i den åbne strandeng og videre ud ad badebroen. 600 meter ude på vandet ender broen i en “ø” der prøver at genskabe områdets karakter og atmosfære i et strategisk geometrisk kaos. Her kan man som i skoven blive omsluttet eller være i det åbne som på strandengen. Platforme i forskellige former og niveauer agerer som sidde- og liggepladser. Den kontrollerede tilfældighed har skabt mindre øer og fjorde til bad og leg.

Anders Holmgrün Carlsen • Kongelundsholmen

2016

•

side

175

Forskellige registreringsøvelser har lagt fundament til projektforslaget, der er placeret ude fra Kongelundens strandeng, i Naturpark Amager. METODE En personlig oplevelse af områdets atmosfære og karakteristik, blev indledningsvist dannet ud fra sanser og følelser. Fotografiet var et vigtigt medie til at fastlåse rumligheder og iagttagelser fra området. Indtrykket blev omsat og bearbejdet i synteser, notationer og modeller, hvorfra en rumlighed kunne etableres. En cyklisk forståelse af arbejdsmetoden og processen var essentiel. Det åbnede døre og gjorde plads til nye opdagelser og ændringer undervejs.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Snit af ankomstområdet til badeanstalten

Snit af badeanstaltens ene shelter

Anders Holmgrün Carlsen • Kongelundsholmen

176

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Anders Holmgrün Carlsen • Kongelundsholmen

2016

•

side

177

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

BADESTEDET 360° Lin Horn-Petersen, jbk493

Lin Horn-Petersen • Badestedet 360°

2016

•

side

178

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Lin Horn-Petersen • Badestedet 360°

2016

•

side

179

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

Notationer: Cyklus, bevægelse og vidde.

Ideogram.

Lin Horn-Petersen • Badestedet 360°

2016

•

side

180

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Billede af model.

håndværk og æstetik

2016

•

side

181

Tegning af modelbillede.

Billeder af badestedets varierende træplanker.

PLACERING OG FORLØB Badestedet 360º introducerer og inviterer københavnerne til badning og ophold ved havet på Kalvebod Fælleds sydligste spids. Forslaget ønsker samtidig at fremvise stedets kvaliteter fra den vildtvoksende natur og til de 360 graders udsigt og langtrækkende vidder som sjældent ses i byens parker og anlæg. Badestedets forløb begynder ud til hovedstien, Ellevehøjvej. Den placeres overfor en eksisterende sti, der er tilkoblet en af stedets ankomstveje, Søndreskovvej. Fra Ellevehøjvej vil en træboardwalk føre én gennem områdets karakteristiske vegetation; pinseskovens flimrende birkestammer og ud til strandengens nærgående siv. Herfra ledes man videre over kanalen, op ad digets trappe til områdets toppunkt, Ophold 360º. Træwalkboarden fortsætter herfra ud på havet og ud til badeanlægget, hvor man på turen vil opleve at gå gennem varierende rumligheder.

PROCES Projektområdet er blevet analyseret gennem registrering-, observation- og notationsøvelser. Herigennem fandt jeg frem til, at området i høj grad påvirkes af bevægelserne fra naturens omskiftelige elementer - vind, nedbør og sol. Samtidig fik jeg fokus på stedets lange vidder og det totale 360 graders udsyn fra digets top. En videreudvikling af notationsøvelsen førte frem til en model, hvor stedets påvirkning af vind, nedbør og sol kommer til udtryk. De tre elementer i min model væver sig ind og ud af områdets faste elementer med forskellige kræfter og hastighed. Modellen førte videre til en ny modeludarbejdelse med træplanker. Træplanke-modellen har til formål at undersøge hvilke rumligheder der kan dannes med varierende mellemrum mellem de enkelte lodrette planker samt vindens fornemmelse gennem disse.

Lin Horn-Petersen • Badestedet 360°

KONCEPT OG HOVEDGREB Projektets koncept er at fremhæve Kalvebod Fælleds omskiftelige elementer, i form af vindens bevægelser og solens kredsløb gennem selve badeanlæggets udformning og badestedets forløb. Dette kommer til udtryk og udføres med varierende mellemrumsbredde mellem de lodrette træplanker, der fungerer som væg på Øst- og Vestcirklen og på dele af badeanlægget. De skiftende mellemrumsbredder vil hver især bidrage til at skabe skiftende rumligheder, udkigsmuligheder, vindfornemmelser og lysindfald. Dertil skal områdets 360 graders udsyn inkorporeres i projektet, hvilket sker ved anlægge at opholdssted på digets toppunkt og med den åbne træwalkboard på havet.

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

Strandengen

Ophold 360

Østcirklen

Vestcirklen

Badeanlægget

Situationsplan over projektområdet.

Lin Horn-Petersen • Badestedet 360°

•

side

182

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

Depot Dame omklædning

Toiletter

Bænk

Herre omklædning

Havbassin 82,5 m2

Badeanlæggets 1. sal Trappe til 1. sal

Bænk

Sauna Trappe

Nedslag over Badeanlægget.

1. I skoven

2. På digets toppunkt

3. Ankomst til Østcirklen

4. Ankomst til badeanlægget

Skitse over badestedets forløb og rumligheder

Lin Horn-Petersen • Badestedet 360°

183

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Proces_medieringer

håndværk og æstetik

2016

•

side

184

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

185

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

186

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

håndværk og æstetik

2016

•

side

187

kĂ¸ b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for geovidenskab og n at u r f o r va lt n i n g

Vil du designe fremtidens byer? LĂŚs om uddannelsen pĂĽ www.blivlandskabsarkitekt.nu