Ped opp norsk- bokmål by Riksteatret

Skolemateriell utarbeidet for norsk Bokm책l

HENRIK IBSEN: ET DUKKEHJEM

Et av verdens mest spilte teaterstykker

Et dukkehjem fra 1879 er Henrik Ibsens mest kjente og spilte drama. Et dukkehjem er kjent over hele verden som et grensesprengende stykke om undertrykkelsen av kvinner i borgerstanden på1800-tallet, og hovedpersonen, Nora Helmer, framstår i dag som en av litteraturhistoriens modigste kvinner. Vi møter Nora først som en nynnende, harmløs husfrue fra Kristianias borgerskap, som glad og bekymringsløs plukker godteri fra makronposen hun har gjemt. Hennes mann, advokat Torvald Helmer, kaller sin kone lerkefugl og ekorn, og Nora kvitrer med. Men da den ulykkelige enkefru Linde og den upålitelige sakfører Krogstad dukker opp i dramaet, får vi vite at bak den sorgløse og vimsete lerkefuglrollen skjuler Nora en dyp og farlig hemmelighet. Og når et ekteskap bygget på løgner først begynner å briste, kan følgene bli fatale. I løpet av stykkets gang våkner Nora opp og innser at hun ikke lenger kan leve videre i dette ubalanserte ekteskapet basert på løgner. Hun innser at Torvald aldri har sett på henne som en likeverdig, men bare som en dukke han kan leke med, og Nora forstår at hennes eneste utvei er den minst tenkelige av dem alle…

Undervisningsopplegg knyttet til Et dukkehjem

Oppgavene er tenkt brukt i norskfaget i den videregående skolen, men siden stykket tar opp problemstillinger knyttet til kjønn og kjønnsroller, kan flere av oppgavene også brukes i samfunnsfag, i faget religion og etikk eller i tverrfaglige opplegg. I begynnelsen av hver oppgave har vi satt opp et forslag til tidsbruk. Noen av oppgavene kan det med fordel jobbes lenger med, andre mindre med. Tanken bak opplegget er at læreren gjør et utvalg av noen av oppgavene og bruker disse som et utgangspunkt til å jobbe med Et dukkehjem i klasserommet.

Oppgave 1: Klassesamtale (30 minutter). Stykket Et dukkehjem ble skrevet i 1879 og pekte da på diskrimineringen av kvinner i det borgerlige samfunnet på denne tiden. A) Diskuter om problemstillingene i Et dukkehjem er aktuelle i dag. Ta først for dere Norge og så andre land dere kjenner.

B) Tror dere stykket får ulike reaksjoner i ulike land i dag? C) Et dukkehjem er et av verdens mest spilte teaterstykker – med andre ord, et stykke fra 1879 spilles ofte på kjente scener rundt om i hele verden. Hva kan være årsaken til det?

Oppgave 2: Klassediskusjon/samtale (60 minutter). A) I sin omtale av stykket beskriver Riksteatret oppføringen av Et dukkehjem ”som en renskåret og tidløs oppsetning. Her finnes ingen unødvendig staffasje, ingen moderne finesser, ingen ekstragavante tolkninger”. Regissøren Anne-Karen Hytten sier videre: "Jeg ser ingen grunn til å gjøre noe annet med en så rik tekst enn å oppdatere den rent språklig og prøve å få den til å leve på scenen. Jeg opplever Et dukkehjem som et dypt gjenkjennelig stykke. Og gjenkjennelse synes jeg er noe av det viktigste i teatret – så kjenner man seg mindre alene." 1. Hva vet dere på forhånd om Et dukkehjem? (Sett opp en liste på tavla.) 2. Hva tror dere regissøren mener når hun sier at Et dukkehjem er et ”dypt gjenkjennelig stykke”? B) Anne-Karen Hytten sier videre at "Et dukkehjem handler (…) i første rekke om kampen for å komme seg ut av en låst livssituasjon. Og mye om forstillelse, roller vi tror vi må spille – og nødvendigheten av å la masken falle". 1. Diskuter hva dere tror regissøren mener med dette. 2. Etter å ha sett forestillingen: Hvordan opplevde dere tematikken?

Oppgave 3: Del 1: klassesamtale og del 2: gruppearbeid (60 minutter). Les sluttakten (akt 3), der Nora gjør opprør mot ektemannen og forklarer hvorfor hun må gå. Del 1: A) Hva bebreider Nora ektemannen for? Hva mener hun er galt med ekteskapet deres?

B) Helmer nevner noe om Noras ”helligste plikter”. Hva mener Helmer disse pliktene går ut på? Og hva mener Nora om saken? C) Hvordan reagerer Helmer på anklagene til Nora? Kan dere forstå reaksjonen hans? Del 2: Del klassen inn i fem grupper, eller gjør et utvalg av perspektivene som er foreslått under. De fem ulike gruppene skal se på problemstillingen (det at Nora går) fra ulike perspektiver. De fem ulike perspektivene kan være: A) B) C) D) E)

Barnas perspektiv Noras perspektiv (mor) Helmers perspektiv (far) Stuepikens perspektiv En feministgruppes perspektiv

Oppgave 4: Gruppearbeid (60 minutter). Del 1: Gå inn på linken http://www.ibsen.net/index.gan?id=180&subid=0. Der finner dere flere anmeldelser av førsteutgaven av Et dukkehjem. Gjør et utvalg og les igjennom noen av disse anmeldelsene. A) Hvordan skiller disse anmeldelsene seg fra anmeldelser dere har lest fra vår tid? Pek på likheter og forskjeller. B) Er det noen anmeldelser dere er mer enige eller uenige i enn andre? C) Nordland teater satte opp en moderne versjon av Et dukkehjem våren 2009 . Les om denne oppsetningen på denne linken: http://www.nordlandteater.no/default.php?id=489 Hva tenker dere om moderniseringer av klassiske teaterstykker – er det nødvendig? D) På denne linken: http://www.youtube.com/watch?v=BwnBukRiRJI kan dere se en engelsk versjon av starten på Et dukkehjem – gi en vurdering av denne versjonen.

E) Skriv en kort anmeldelse av Et dukkehjem etter mønster av en moderne teateranmeldelse som dere for eksempel finner på Internett. Før dere (individuelt eller gruppevis) skriver en anmeldelse av Et dukkehjem, bør dere først diskutere i klassen: •

Hvilken mottakergruppe er anmeldelsen beregnet på?

• Hvilken konkret informasjon om oppsetningen bør være med? • Skal anmelderens objektive eller subjektive opplevelse/forståelse av stykket ta mest plass? Til det siste punktet kan elevene ta utgangspunkt i disse sitatene fra kjente anmeldere: ”Når jeg skriver, skal det være sant, min subjektive beskrivelse er den sanneste.” (Hans Rossiné) ”Det viktigste – og det vanskeligste (...) å møte oppsetningene med åpent sinn og se etter hva de på scenen vil si meg – ikke lukke meg inn i det jeg forventer å se.” (Astrid Sletbakk) (Begge sitatene er hentet fra Nationaltheatrets jubileumsbiografi fra 1999.) Del 2: Etter diskusjonen/samtalen kan klassen, for å komme i gang med skrivingen, gjøre en øvelse felles. A) Finn en scene som enten provoserte deg, beveget deg, gjorde deg glad eller fikk deg til å føle medlidenhet. B) (Læreren kan hjelpe elevene i gang med å stille spørsmål som: Hvem var med i scenen? Hva slags kostymer hadde de på seg? Hvordan var scenebildet (kulisser, rekvisitter, lys, lyd…)? Hvem sa hva til hvem? Spesielle ord eller sitater?) C) Skriv ned denne scenen, slik du husker den, og les opp for en medelev. Snakk sammen om hvorfor dere valgte nettopp denne scenen. Del 3: Etter at du har skrevet en anmeldelse, kan du se på de ulike anmeldelsene som stykket Et dukkehjem fikk etter premieren på Nøtterøy Kulturhus (premiere 29. september). Hvilken anmeldelse er du mest enig eller uenig i? (For å finne anmeldelser, sjekk ut ulike nettaviser.)

Oppgave 5: Klasse- eller gruppediskusjon muntlig eller skriftlig (60 minutter). På linken under kan du lese om Ibsens alternative slutt på Et dukkehjem. http://www.ibsen.net/index.gan?id=11111795&subid=0 A) B) C) D)

Hvorfor valgte Ibsen å skrive en alternativ slutt, og hva mente han selv om saken? Hva mener dere om den alternative slutten og det å skrive en alternativ slutt? Skriv selv en alternativ slutt til Et dukkehjem. Si noe om tankene bak din eller gruppas alternative slutt.

Oppgave 6: Klassesamtale (30 minutter). A) Det at Nora faktisk går på slutten av stykket, at hun forlater både mann og tre små barn, hva tenker dere om det valget? Er det et egoistisk valg? Hvilke argumenter for at hun ikke skal gå, kan dere sette opp? B) Videre: At en kvinne forlater sin mann, er kanskje ikke så kontroversielt i vår tid – men en kvinne som forlater barna sine, hva tenker dere om det? C) Reagerer samfunnet i dag ulikt på om en far forlater barna sine, og om en mor forlater barna sine?

Oppgave 7: Klassesamtale eller gruppearbeid (30 minutter). Fra Opptegnelser til nutidstragedien og forarbeidet til Et dukkehjem (skrevet av Henrik Ibsen i Roma i 1878): ”En kvinde kan ikke være sig selv i nutidens samfund, der er et udelukkende mandligt samfund, med love skrevne af mænd og med anklagere og dommere der dømmer den kvindelige færd fra mandligt standpunkt.” ”Trykket og forvirret under autoritetstroen taber hun troen på sin moralske ret og evne til at opdrage sine børn. Bitterhed. En moder i nutidens samfund, ligesom visse insekter går hen og dør når hun har gjort sin pligt til slægtens forplantelse.” A) Hva sier disse utdragene om forholdene mellom mann og kvinne i Ibsens samtid?

B) Hvordan bør en regissør som skal sette opp Et dukkehjem i dag, forholde seg til Ibsens tanker om stykket?

Oppgave 8: Tekstanalyse (60 minutter). Nærles en eller flere av aktene i Et dukkehjem felles i klassen eller hjemme. Jobb med metoden ”De fem spørsmål” (fra Når børn læser fiktion av Bo Steffensen): A) Finn fem ting som du ble nysgjerrig på da du leste utdraget eller utdragene B) Formuler dem som spørsmål C) Diskuter de ulike spørsmålene med klassen/gruppen. Hvorfor valgte du nettopp disse? D) Svar på spørsmålene E) Diskuter svarene

Oppgave 9: Refleksjonsoppgave individuelt som kan gjøres skriftlig eller muntlig hvis klassen har lest deler av eller hele stykket (30 minutter). Velg en sentral episode fra dramaet som gjorde inntrykk på deg. A) Hva ville du tenkt eller gjort videre hvis du var Nora, Helmer eller sakfører Krogstad i denne episoden? B) Begrunn hvorfor du ville ha handlet på den måten som du gjorde.

Oppgave 10: Språkoppgave -gruppe eller klasseoppgave- (60 minutter). Les utdraget fra første akt (nedenfor), og svar på spørsmålene. A) Utdraget nedenfor er i original språkdrakt (hentet fra Bokklubbens Verdensbibliotek, bok nr. 26). På hvilke måter skiller språket seg fra moderne bokmål / moderne nynorsk? B) Finner dere ord som ikke lenger er i bruk?

C) Hva betyr ordene, og hvilke moderne ord kan erstatte dem? D) Hva forteller språket i utdraget om borgerstanden i Kristiania på 1800-tallet? E) Skriv utdraget / deler av utdraget nedenfor om til moderne bokmål. F) Skriv utdraget / deler av utdraget om til moderne nynorsk. G) Finn den engelske utgaven av Et dukkehjem (A Doll's House). Les deler av første akt i den engelske versjonen. Hvordan vurderer dere den engelske oversettelsen?

Et dukkehjem av Henrik Ibsen Første Akt

(En hyggeligt og smagfuldt men ikke kostbart indrettet stue. En dør tilhøjre i baggrunden fører ud til forstuen; en anden dør tilvenstre i baggrunden fører ind til Helmers arbejdsværelse. Mellem begge disse døre et pianoforte. Midt på væggen tilvenstre en dør og længere fremme et vindu. Nær ved vinduet et rundt bord med lænestole og en liden sofa. På sidevæggen tilhøjre, noget tilbage, en dør, og på samme væg, nærmere mod forgrunden en stentøjsovn med et par lænestole og en gyngestol foran. Mellem ovnen og sidedøren et lidet bord. Kobberstik på væggene. En etagère med porcellænsgenstande og andre små kunstsager; et lidet bogskap med bøger i pragtbind. Tæppe på gulvet; ild i ovnen. Vinterdag.) (…) NORA. Har du husket på at bede doktor Rank? HELMER. Nej. Men det behøves jo ikke; det følger jo af sig selv at han spiser med os. Forresten skal jeg bede ham når han kommer her iformiddag. God vin har jeg bestilt. Nora, du kan ikke tro hvor jeg glæder mig til iaften. NORA. Jeg også. Og hvor børnene vil fryde sig, Torvald! HELMER. Ak, det er dog herligt at tænke på at man har fåt en sikker, betrygget stilling; at man har sit rundelige udkomme. Ikke sandt; det er en stor nydelse at tænke på? NORA. Å, det er vidunderligt! HELMER. Kan du huske forrige jul? Hele tre uger i forvejen lukked du dig hver aften inde til langt over midnat for at lave blomster til juletræet og alle de andre herligheder som vi skulde overraskes med. Uh, det var den kedeligste tid jeg har oplevet. NORA. Da keded jeg mig slet ikke. HELMER (smilende). Men det faldt dog temmelig tarveligt ud, Nora. NORA. Å, skal du nu drille mig med det igjen. Hvad kunde jeg for at katten var kommen ind og havde revet alting istykker? HELMER. Nej visst kunde du ikke, min stakkers lille Nora. Du havde den bedste vilje til at glæde os alle, og det er hovedsagen. Men det er dog godt at de knebne tider er forbi. NORA. Ja, det er riktignok vidunderligt. HELMER. Nu behøver ikke jeg at sidde her alene og kede mig; og du behøver ikke å plage dine velsignede øjne og dine små skære fine hænder NORA (klapper i hænderne). Nej, ikke sandt, Torvald, det behøves ikke længer? Å, hvor det er vidunderlig dejligt at høre! (tager ham under armen.) Nu skal jeg sige dig hvorledes jeg havde tænkt vi skulde indrette os, Torvald. Så snart julen er over – (det ringer i forstuen.) Å, der ringer det. (rydder lidt opp i stuen.) Her kommer visst nogen. Det var da kedeligt. HELMER. For visiter er jeg ikke hjemme; husk det. STUEPIGEN (i entrédøren). Frue, her er en fremmed dame NORA. Ja, lad hende komme ind. STUEPIGEN (til Helmer). Og så kom doktoren med det samme. HELMER. Gik han lige ind til mig?

STUEPIGEN. Ja, han gjorde så. (Helmer går ind i sit værelse. Pigen viser fru Linde, som er i rejsetøy, ind i stuen og lukker efter hende.) FRU LINDE (forsagt og lidt nølende). Goddag, Nora. NORA (usikker). Goddag – FRU LINDE. Du kender mig nok ikke igjen. NORA. Nej; jeg ved ikke –; jo visst, jeg synes nok – (udbrydende.) Hvad! Kristine! Er det virkelig dig? FRU LINDE. Ja, det er mig. NORA. Kristine! Og jeg som ikke kendte dig igjen! Men hvor kunde jeg også –. (sagtere.) Hvor du er bleven forandret, Kristine! FRU LINDE. Ja, det er jeg visstnok. I ni – ti lange år – NORA. Er det så længe siden vi såes? Ja, det er det jo også. Å, de sidste otte år har været en lykkelig tid, kan du tro. Og nu er du altså kommen herind til byen? Gjort den lange rejse ved vintertid. Det var tappert. FRU LINDE. Jeg kom netop med dampskibet imorges. NORA. For å more dig i julen, naturligvis. Å, hvor det er dejligt! Ja, more os, det skal vi riktignok. Men tag dog overtøjet af. Du fryser dog vel ikke? (hjælper hende.) Se så; nu sætter vi os hyggeligt her ved ovnen. Nej, i lænestolen der! Her i gyngestolen vil jeg sidde. (griber hendes hænder.) Ja, nu har du jo dit gamle ansigt igjen; det var bare i det første øjeblik –. Lidt blegere er du dog bleven, Kristine, – og kanskje lidt magrere. FRU LINDE. Og meget, meget ældre, Nora. NORA. Ja, kanskje lidt ældre, bitte, bitte lidt; slet ikke meget. (holder pludselig inde, alvorligt.) Å, men jeg tankeløse menneske, som sidder her og snakker! Søde, velsignede Kristine, kan du tilgive mig! FRU LINDE. Hvad mener du, Nora? NORA (sagte). Stakkers Kristine, du er jo bleven enke. FRU LINDE. Ja, for tre år siden. NORA. Å, jeg vidste det jo nok; jeg læste det jo i aviserne. Å, Kristine, du må tro mig, jeg tænkte ofte på at skrive dig til i den tid; men altid opsatte jeg det, og altid kom der noget ivejen. FRU LINDE. Kjære Nora, det forstår jeg så godt. NORA. Nej, det var stygt af mig, Kristine. Å, du stakker, hvor meget du visst har gået igennem. – Og han efterlod dig jo ikke noget at leve af? FRU LINDE. Nej. NORA. Og ingen børn? FRU LINDE. Nej. NORA. Slet ingen ting altså? FRU LINDE. Ikke engang en sorg eller et savn til at tære på. NORA (ser vantro på hende). Ja men, Kristine, hvor kan det være muligt? FRU LINDE (smiler tungt og stryger hende over håret). Å, det hænder undertiden, Nora. NORA. Så ganske alene. Hvor det må være forfærdelig tungt for dig. Jeg har tre dejlige børn. Ja nu kan du ikke få se dem, for de er ude med pigen. Men nu må du fortælle mig alt – FRU LINDE. Nej, nej, nej, fortæl heller du.

NORA. Nej, du skal begynde. Idag vil jeg ikke være egenkærlig. Idag vil jeg tænke bare på dine sager. Men et må jeg dog sige dig. Vet du den store lykke som er hændt os i disse dage? FRU LINDE. Nej. Hvad er det? NORA. Tænk, min mand er bleven direktør i Aktiebanken! FRU LINDE. Din mand? Å hvilket held –! NORA. Ja, umådeligt! At være advokat, det er jo så usikkert at leve af, især når man ikke vil befatte sig med andre forretninger end de som er fine og smukke. Og det har naturligvis Torvald aldrig villet; og det holder jeg da ganske med ham i. Å, du kan tro vi glæder os! Han skal tiltræde i banken allerede til nytår, og da får han en stor gage og mange procenter. Herefter kan vi leve ganske anderledes end før, – ganske som vi vil. Å, Kristine, hvor jeg føler mig let og lykkelig! Ja, for det er dog dejligt at have dygtig mange penge og ikke behøve at gøre sig bekymringer. Ikke sandt? FRU LINDE. Jo, ialfald måtte det være dejligt at have det nødvendige. NORA. Nej ikke blot det nødvendige, men dygtig, dygtig mange penge! FRU LINDE (smiler). Nora, Nora, er du endnu ikke bleven fornuftig? I skoledagene var du en stor ødeland. NORA (ler stille). Ja, det siger Torvald endnu. (truer med fingeren.) Men «Nora, Nora» er ikke så gal som I tænker. – Å, vi har sandelig ikke havt det så at jeg har kunnet ødsle. Vi har måttet arbejde begge to.

Oppgaver i etterkant av forestillingen: Oppgave11: Klassesamtale (30 minutter). A) Hvordan likte dere stykket? Kommenter skuespillere/lys/ kostymer/språk/scenografi B) Hva husker/likte dere best – hvorfor? Noe dere ikke forsto? C) Med tanke på forventningene og tankene du hadde før du så stykket, hvordan ble forventningene dine innfridd?

Oppgave 12: Skriftlig hjemmeoppgave. A) Beskriv handlingens intrige med egne ord B) Skriv minst fem setninger om forholdet mellom Nora og Helmer C) Beskriv hvordan du oppfatter forholdet mellom Nora og Fru Linde D) Gjør det samme med forholdet mellom Helmer og sakfører Krogstad

Oppgave 13: Gruppeoppgave eller individuell oppgave (30 minutter). I 2. akt danser Nora en dans som hun ble kjent med da familien bodde et år i Italia. Dansen kalles tarantella. Tenk tilbake på dansescenen slik du opplevde den i stykket. A) Hva mener dere Nora prøver å uttrykke gjennom denne dansen? B) Finn ut om tarantella (dansen) og tarantisme på Internett. C) Når dere nå har funnet ut noe mer om tarantella – dans, tolker dere scenen med dansen annerledes?