Fuglenes land
Vesteregnen
Det flade land herude er fuglenes land. I marsken yngler viber, kobbersnepper, klyder, terner og mange andre arter. Hele tiden er der fugle at se. Men i træktiden kulminerer det. Da kan man se fugle på himlen, der kan tælles i tusinder. Nogle flokke bliver hele vinteren, andre mellemlander her på trækket for at opbygge nye fedtreserver inden næste etape af trækket. Især vadefugle og gæs dominerer billedet, men det er også muligt at at se spændende rovfugle. Sommeren igennem er det næsten altid muligt at finde en tårnfalk og den sjældne hedehøg yngler også herude. I træktiden kan man se blå kærhøg, vandrefalk og havørn.
Den vestlige del af Sønderjylland - i landsdelen ofte betegnet som Vestegnen - rummer en mangfoldighed af såvel natur som menneskeskabte seværdigheder. Egnen er især præget af tre forskellige landskaber, der tydeligt træder frem i det overvejende flade landskab. Bakkeøerne, der hæver sig op over det flade landskab, er rester af det landskab, der blev skabt under den forrige istid - Saaleistiden for ca. 100.000 år siden. Fra Vongshøj 62 m.o.h og Gasse Høje er der en flot udsigt over landskabet. Hedesletten er det flade landbrugslandskab, der især er karakteristisk ved sine mange hegn og grøfter. Hedesletten er skabt af de enorme vandmasser der under sidste istid - Weichelistiden, der sluttede for ca. 15.000 år siden - strømmede fra øst mod vest. Herved opstod også åerne, den mindre Brøns Å og den langt større Brede Å, der stille flyder ud i vadehavet ved Rejsby Dige og Ballum Sluse.
Hele året flyver flokke af gæs ivrigt snakkende over marsken. Om sommeren er det grågæssene der med deres skræppen gør opmærksom på sig selv, men i løbet af efteråret bliver flokkene større. Da ankommer trækgæsterne, især bramgæs, kortnæbbede gæs og knortegæs, fra ynglepladserne i det nordligste Europa, Grønland eller Sibirien. Gæssene er meget afhængige af at indtage store mængder af føde i deres vinterkvarter, fordi de skal opbygge et stort fedtlag i løbet af vinteren. Fedtlaget tærer de på når de igen trækker til ynglepladserne, fordi de tilbagelægger lange stræk uden mellemlandinger. Især er det vigtigt at gåsen medbringer ”proviant” i form af fedtreserver, fordi den udruger æggene stort set uden at forlade reden og derfor næsten uden at tage føde til sig. 1
Bredebro
Bredebro er en gammel stationsby. Byens bomærke er broen, tidligere vadested, over Brede Å. Den nuværende jernbro er fra 1881. 2
På tur i det vestlige Sønderjylland Lovrup Skov
På tur i området
11
Der er rige muligheder for friluftsliv herude, hvor luften altid er frisk og lyset helt anderledes livgivende. Vandre- og cykelruter, der er gennemgående, giver mulighed for at opleve naturen på tæt hold. Mellem Løgumkloster og Bredebro, kan du opleve den gensnoede Brede Å på kanten af bakkeøen, og hvis du fortsætter over Abterp og Mjolden oplever du kontrasten til den stærkt regulerede å gennem den flade hedeslette og marsk. På en kanotur ad Brede Å oplever du dette på endnu tættere hold. En god dagstur kan f. eks. starte ved Løgumgårde og slutter ved Ellum, eller måske gå helt til Bredebro. På en todages tur kan du nå hele strækningen til Ballum Sluse og dermed få den stærke oplevelse af kontrasterne i landskabet. Fiskemulighederne i vandløbene er gode. Du kan fange både ørred, stalling og laks. Men husk, at det kræver fiskekort og at snæblen er totalfredet. Fuglekiggere kommer langvejs fra for at opleve marskens og Vadehavets enorme mængder af fugle. Især forår og efterår er gode tidspunkter, men også vinteren giver gode muligheder for at iagttage spændende arter.
12
Langdysser ved Abterp
L
13 øgumkloster Løgumkloster er kendt for den imponerende kirke og klosteret, som den spændende gamle by er opstået omkring. Klosteret og kirken blev bygget af cisterciensermunkene i perioden fra ca. 1225 -1325. Løgumkloster har Nordens størst klokkespil, et 25 m højt tårn med 49 klokker, som flere gange dagligt spiller små melodier. Midt i byen står der en gøglerstatue, som forestiller initiativtageren til de kendte gøglergudstjenester, som bliver holdt hver år i forbindelse med det store Klostermærken, sognepræsten A. Bork Hansen omgivet af rottekongen Cibrino og stodderkongen Bamse. Markedspladsen i Løgumkloster var et vigtigt knudepunkt på drivvejen, og mange studedrivere og hestehandlere kom her forbi og handlede med dyr.
Mjolden Kirke Misthusum
Ballummarsken var beboet fra 1300-tallet, hvor friserne kom og anlagde de karakteriske væfter, som de byggede huse på. Værfternes top lå mellem 4 og 5 meter over havet. Et lavt sommerdige var den eneste beskyttelse mod Vadehavet. I 1720, efter flere stormfloder, begyndte folk at flytte ind til fastlandet og ca. hundrede år senere var området forladt.
L
14 øgumkloster Mølledam Gennem tiderne har beboerne på egnen udnyttet åens vand til at til at drive møller. I Lobæk ved Løgumgårde har man fundet rester af en vandmølle fra 1100-tallets slutning. Omkring år 1600 blev der bygget en vandmølle nord for Løgum, hvorved der opstod en anselig mølledam. Mølledammen blev tørlagt i 1950’erne, men en mindre del af den blev genskabt i 1989. Området bliver i dag benyttet som rekreativ område.
Teknisk forvaltning
B
5 allum Sluse og Slusekro Diget ved Ballum blev bygget under 1. verdenskrig af krigsfanger. Ballum Slusekro blev opført samtidig med diget. Kroen fungerer stadig og har bevaret den gamle stemning i krostuen.
Markmandshuset På en af områdets højeste værfter, med en flot udsigt over det flade marskland 6
15
Æ Markmandssti
Brede Å
Hjemsted Byen Hjemsted kendes allerede i 1470erne og byen er måske lige så gammel som 7
Mellem Løgumkloster og Bredebro slynger Brede Å sig gennem landskabet. I 191415 blev det yderste stykke af åen reguleret og ført gennem Ballum Sluse. Inden da løb Brede Å ud lidt nord for, hvor Rømødæmningen nu ligger. Den gamle åstrækning ligger nu som en ”død arm” ved Ballum Møllerne og Markmandshuset. I 1950’erne blev resten af åen rettet ud, med det formål at afvande ådalen, så engene kunne opdyrkes. Det gav mere landbrugsjord, men følgerne for enge og vandløb var katastrofale. Dyre- og planteliv gik voldsomt tilbage. I årene 1991-1998 blev strækningen mellem Løgumkloster og Bredebro gensnoet. Åen har fået mere kontakt med engene, styrt er fjernet så fisk kan komme forbi og der er lagt grus ud, som fiskene kan gyde i. Landskabeligt er Brede Å mere attraktiv end før, og stierne langs åen er et populært udflugtsmål.
jernalderbebyggelsen ved Hjemsted. Byens eneste gård er den fredede Hjemstedgård som har rødder tilbage til 1700-tallet. I en af gårdens længer er indrettet en butik, hvor man kan købe de kendte hjemstedgårdduge.
Hjemsted Oldtidspark
Museum og aktivitetspark. Her kan man aktivt opleve, hvordan man levede i jernalderen. I det underjordiske museum kan man se originale fund fra udgravningerne.
S
10
Gasse Høje
Gasse Høje er et højdedrag med en imponerende udsigt mod syd, ud over Vadehavet og Ballummarsken. Mod vest skimter man Skærbæk og mod øst Lovrup Skov. På Gasse Høje ligger der 11 gravhøje fra sten- og bronzealderen spredt over hele højdedraget. I Øster Gasse og på Gasse Høje ligger en del af den tyske forsvarsstilling Sikringsstilling Nord.
Sikringsstilling Nord I årene 1916-18 under Første Verdenskrig byggede tyskerne fæstningslinien ”Sicherungsstellung Nord”. Stillingen bestod af to parallelle forsvarsstillinger, hvoraf kun den nordlige blev fuldendt før krigens afslutning. Forsvarsstillingen var ført tværs gennem Sønderjylland, og begyndte i Hoptrup og gik til Skærbæk via byerne Vedsted, Bevtoft, Hyrup, Toftlund, Allerup Krat, Lindetskov, Hønning, Arrild, Lovrup Skov, Gasse Høje og Kalby Skov. På Skærbækegnen fandtes også batterier ved Ullerup, Hjemsted, Mjolden og Drengsted.
Verdens sjældneste fisk
Brede Å stien
Drivvejen
Drivvejen Vandrere kan nu følge “Drivvejen”, den vestlige oksevej, gennem Jylland fra Limfjorden til Leck i Sydslesvig. Drivvejsruten følger i hovedtræk gamle handelsveje, som bl.a. studehandlerne brugte, når de transporterede kvæg til de store markeder i Slesvig-Holsten og Hamborg. Historien om Drivvejen fortæller om de handlende, deres varer, kroer og overnatningssteder, smugleri og om landskabet, der skabte levevilkårene for befolkningen. Drivvejen indgår som en del af rutenetværket ”The North Sea Trail”. Denne vandrerute følger historiske stier, veje og søfartsruter langs Nordsøen, Skagerrak og Kattegat gennem Danmark, Sverige, Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland.
De gamle bevandingsmøller Ballum Møllerne blev opsat i 1842 til bevanding af kreaturer. En møllepasser skulle søge for at det oppumpede vand blev ført gennem grøfter ud til hver enkelt mark.I huset ved møllerne er der indrettet et lille museum, der fortæller om områdets historie.
Foto: Steen Rabjerg
9 kærbæk Museum Landsbyen Skærbæch er første gang nævnt i 1292. På byens egnsmuseum kan man se en udstilling om egnens historie - politisk, økonomisk, socialt og nationalt. På museet, som er en smuk gammel købmandsgård fra 1909, er udstillingerne bygget op omkring dagliglivet i de sidste ca. 150 år, bl.a. vedrørende landbrug, håndværk og kvindens arbejde.
Dronningedalen
Midt i Åved plantage ligger Dronningedalen. Skoven kaldes også ”Sparekasseskoven” fordi det var den lokale sparekasse der plantede skoven. Et sagn fortæller at i 1261 slog Margrethe Sprænghest lejr her med sin hær.
ligger det lille markmandshus, der blev opført i 1809. Fra forår til efterår boede der her en hyrde , som holdt tilsyn med områdets græssende kreaturer.
8
Løgumbjerge og Vongshøj
Løgumbjerge er en markant bakkeø midt i det flade vestsønderjyske landskab. Her ligger der omkring 50 oldtidshøje. Det højeste punkt på bakkeøen er gravhøjen Vongshøj, der ligger 62 m over havets overflade. Når man går op i Vongshøjtårnet, kommer man ca. 70 m over havets overflade. Fra tårnet er der en enestående udsigt. Mod sydvest ser man ud over hele det flade vestsønderjyske landskab. Mod nord ser man ud over det kuperede landskab med bakkeøerne ved Gasse Høje, Arrild og Toftlund. Fra Vongshøj går der et større stinet ned gennem skovene på østsiden af Løgumbjerge.
Den lille kirke ligger på et værft ud mod marsken. Fra kirkegården er der en vid udsigt over ådalen. I kirken kan man se to gotiske helgenfigurer, og ved våbenhuset står flere gravsten fra 1700-tallet. Kirken er åben efter aftale. 4
Lovrup Skov og Skrøp
Lovrup Skov og Skrøp er oprindelig en rest af en gammel urskov med løvtræer og egekrat omgivet af hedestrækninger. I 1874 opkøbte den preussiske stat i alt 286 ha skov og hedearealer og begyndte en kultivering af jorden. Derefter fulgte en plantning af store nåletræsplantager i tilknytning til de gamle dele af Lovrup Skov. Efter 1920 blev Lovrup Skov overtaget af den danske stat, og i 1928 købte staten også Lovrup Skrøp. Lovrup Skov og Skrøp led temmelig stor skade under orkanen i 1999. Lovrup Skov og Skrøp hører i dag under Lindet Statskovdistrikt.
Da de to langdysser blev bygget, lå de på et næs ud mod Brede å. Nu, hvor åen er reguleret og løber som en lige kanal syner de ikke af meget i den lave eng, men de to 5000 år gamle langdysser er alligevel ret interessante, da dysser og andre storstensgrave er sjældne i denne landsdel. 3
Lovrup Skrøp
I de vestlige sønderjyske åer finder man en af verdens sjældneste fisk, snæblen. Som tidevandets pulseren frem og tilbage, har snæblen i årtusinder fulgt samme bevægelser, på rejse op i marskens åer for at yngle, og tilbage til havet for at æde sig stor i Vadehavets føderigdomme. I gamle dage var snæblen talrig i hele vadehavsområdet. Indtil 1920´erne blev der hvert år fanget mere end 30 tons alene i Elben. Inddigning af marskområderne og forurening af vandløbene fik snæbelbestandene til at rasle ned. I 2005 startede amterne, i samarbejde med andre berørte myndigheder, et EU-støttet redningsprojekt til over 100 millioner kroner. Projektet kommer ikke alene til at hjælpe snæblen, men det skaber også mere natur til gavn for fugle, vandløbsdyr og planter, med mulighed for større naturoplevelser for områdets befolkning.
Drivvejen er etableret af amterne i samarbejde med de statsanerkendte museer. Læs mere om Drivvejen på www.northseatrail.org Folderen fås på biblioteker og turistkontorer. Udgivet i 2006
Brede Å
Foto: Steen Rabjerg
Gæs i marsken
Sønderjyllands Amt
+ +
+ +
Ballum Enge og diget ved Ballum Sluse er gode steder at se gæs i træktiden
Signaturforklaring Afmærket vandrerute
Campingplads
Stiforbindelse
Teltplads
+ 10
Drivvejen
Busholdeplads
+ +
Cykelrute
Parkeringsplads
Henvisning til teksten
Sikringsstilling Nord
+ + +
Vandrerhjem
+9
1
+ + 8
+
+
Sikringsstilling Nord Gasse Høje
+ 7
+
+
Foto: Steen Rabjerg
+ 6
+
Æ
5 +
+ 4
+
Vongshøj
+ 11
M
ar
km
an
ds
+
sti +
+ Klosterkirken
n
veje
Driv
3 +
Br
ed
Å
+
sti
Gøglerstatue i Løgumkloster
+
2+
Ballum Enge
+
e
+
+ 12 +
+
Ballum Sluse
Lo
bæ
k
sti
+ + 14
Møllemuseum ved Misthusum
+ +
+
+
Bred
15 +
eÅ
+ 1
+ +
1 km Ballum Enge
© Kort- og Matrikelstyrelsen, 2006
+
+ 13
sti
+
Markmandshuset
++
+ ELLUM
+