AABnyt 4 2012

Beboerblad fo r A r b e jd e r ne s A nd e l s - B o l i g fo r e ni ng i V e jl e

N U M M ER 04 a u g u s t 2012

Kongskær – et aktivt Seniorbofællesskab Side 7

AAB – et historisk tilbageblik Side 10

Mere end 100 på Sommerhøjskolen i Løget Side 13

3

AAB fylder rundt

4

Aktuelt

6 7 Form andens pen

10

Dansk Kabel TV – kampagne tilbud Kongskær – et aktivt Seniorbofællesskab AAB – et historisk tilbageblik

12 13

Lykken er – at spille cricket Mere end 100 på Sommerhøjskolen i Løget

14

Find 5 svar

15

Generel information

Bagside

7

Stafetten

10 Hans Helge Andersen

Er det rimeligt?

I juli har medierne stort set kun beskæftiget sig med en lokal konflikt på restaurationsområdet. Jeg har imidlertid bemærket noget helt andet, nemlig en udsendelse i TV Syd; "Det kan være dyrt at udleje en bolig" samt en artikelserie i dagbladet Politiken om boforhold for psykisk syge.

Udsendelsen i TV Syd var om en privat udlejer, der havde tabt mange penge på en lejer, der var stukket af fra ubetalt husleje og havde efterladt huset i en meget misligholdt stand. Lejeren erkender, at udlejeren har ret.

Nu er problemet, med at lejere stikker af fra ubetalte huslejer og efterlader en lejlighed i misligholdt stand, ikke et ukendt fænomen for de almene boligorganisationer.

Er det rimeligt, at lejerne i de berørte afdelinger skal betale herfor? Nej! Hvad kan der gøres? I dag er det muligt at oprette et register over lejere, der har misligholdt deres lejemål eller lejeaftale. Der er en sammenslutning af private udlejere, der har

fået Datatilsynets godkendelse til et advarselsregister. Et sådant register kan være en stor hjælp for de almene boligorganisationer.

Dagbladet Politiken har i juni og juli haft artikler om psykisk syge, der bor i lejligheder, der er "sandet til" i snavs og skrald. Igen et problem, som de almene boligorganisationer kender alt for godt til.

Er det rimeligt, at medborgere med psykiske lidelser får lov til at "gå til grunde" i deres affald? Nej! Skal det være en menneskeret at sige nej til hjælp? Jeg er godt klar over, at jævnfør Grundloven er "den personlige frihed og boligen ukrænkelig". Det er min helt klare opfattelse, at hvis det kan konstateres, at medborgere har behov for hjælp, så skal de have hjælp. Er det ikke muligt inden for den nuværende lovgivnings rammer, så må lovgivningen laves om.

Onsdag den 25. juli var der røveri mod REMA 1000 ved Grønnedalen.

Ved hjælp af gode vidneudsagn kunne

Udgiver Arbejdernes Andels-Boligforening, Mindegade 17A, 7100 Vejle. Bladet udkommer 6 gange årligt.

Oplag 4.730 stk. Redaktion Hans Lind, afd. 1, Knud Aage Thiemer, afd. 29, Lone Jensen, afd. 44, Claus Uldall, Udlejningen, Hanne Bredahl, Administrationen. Indleveringfrist til næste AABnyt 11.09.2012. Grafisk design OPENING. Tryk Digitalhuset, Vejle. Syns­punkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for AABs holdning.

Forsidefoto Hanne Bredahl.

Vejle Politi 1½ time efter røveriet anholde en mulig gerningsmand.

Fredag den 27. juli oplyste Vejle Amts Folkeblad, at Vejle Politi havde besluttet at løslade den mistænkte gerningsmand, selv om Vejle Politi var sikre på, at de – med baggrund i vidneudsagn, videoovervågning m.m. – havde den rigtige mand.

Er det rimeligt? Nej! Det må støde enhvers retsbevidsthed, at Vejle Politi ikke, som absolut minimum, forsøger at få den mulige gerningsmand fængslet. Har Vejle Politi overhovedet tænkt på personalet, der blev truet?

Nej! Det er nu muligt for personalet i REMA 1000 at træffe den mulige gerningsmand igen. Vejle Politi har ikke tænkt på de forurettede i denne sag. Det er for dårlig, Vejle Politi!

To for tiden meget moder ne og spændende køkken er

AAB fylder rundt Tekst Hans Lind, formand for redaktionsudvalget, AAB Vejle Foto AAB arkiv

Boligforeningen har om kort tid 80 års fødselsdag. Fra den spæde start i 1932 har AAB Vejle haft vokseværk og er i dag Vejles største boligforening.

Boligforeningen blev stiftet 19. september 1932, og allerede tre uger senere gik man i gang med at grave ud til fundament i den oprindelige Afdeling 1.

De første 46 lejligheder, Vardevej 9-15, Haraldsgade 1-5 og Mindegade 2-6, var klar til indflytning allerede 15. april 1933, hvilket vil sige, at Afdeling 1, Den gamle Gård, på denne dato næste år kan fejre sin 80 års fødselsdag.

AABs boliger satte nye standarder

AAB blev stiftet på et tidspunkt, hvor der var alvorlig krise i samfundet, som er blevet sammenlignet med nutidens finans- og gældskrise. Der var stor arbejdsløshed og stor mangel på ordentlige boliger, ikke mindst for det arbejdende folk, og det var denne udfordring, som den nystiftede boligforening tog op. I løbet af få år blev der bygget cirka 500 boliger, som dengang satte nye standarder for arbejderboliger.

Husleje på 38 kroner

De fremsynede folk i den første bestyrelse slog to fluer med ét smæk.

Der blev skaffet arbejdspladser til de mange arbejdsløse, og resultatet var

boliger til de mange, der manglede et ordentligt sted at bo. En stor del af håndværkerne blev selv skrevet op til en bolig og sparede op til indskuddet ved, at der hver uge blev trukket et beløb fra ugelønnen. Indskuddet i en trerums-bolig udgjorde kr. 475, mens den månedlige husleje var kr. 38,50.

Dengang udgjorde indskuddet således næsten et helt års husleje.

Siden er det gået stærkt, og AAB er blevet til en betydende faktor i Vejles bybillede og er i dag bolig for 8-9.000 vejlensere.

Selve jubilæet bliver ikke markeret med særlige jubilæumsaktiviteter, men her på AABnyts redaktion synes vi naturligvis, at mærkedagen skal nævnes.

AABnyt 3

AK TUELT

P st Danmark Ru rammer Mølleva ndt ngen 24. august

Den berømte Kongeeta pe i Post Danmark Rundt rammer Møllevangen den 24. august.

Her er forventningens glæde stor, ligesom den sikkert er det hos de mange cykelog festglade mennesker, der hvert år hober sig op på Kiddesvej og Koldingvej for at deltage i ”festen”.

Kommentar fra formand Hans Helge Andersen

til artikel om trivselsundersøgelse i AABnyt nr. 3: I artiklen nævnes, at den lavere tilfredshed med kvaliteten kan skyldes, at der i 2007 ikke er gennemført renovering i området, da man afventer igangsættelsen af den fysiske helhedsplan. Dette kan opfattes som om, der ikke er foretaget forbedringer og vedligeholdelse de sidste 5 regnskabsår.

Dette er ikke tilfældet. I perioden 1. januar 2006-20. september 2011 er der anvendt 41,1 mio. kr. på vedligeholdelse i Løget. I regnskabsåret 1. oktober 2011-30. september 2013 er der budgetteret med 9,4 mio. kr. til vedligeholdelse i begge afdelinger.

t

Niras har i marts gennemført en trivselsundersøgel se blandt Løgets beboere.

Undersøgelsen er en opfølgning på den trivselsundersøgelse der blev gennemført i 2007 , og skal afdække, om den boligsociale helhedsplan har øget beboertilfredshed en.

bo i Løget, og her viser tallene, at et stigende antal beboere af deres bolig, om end tilfredsheden i forhold til 2007 er stolte af at er lidt lavere end i 2007. Den bo i Løget. Samtidig oplever beboerne tilfredshed med kvaliteten lavere desværre stadig i af de fysiske udpræget grad, at boligforhold kan skyldes, at der siden Løget har et negativt omdømme i resten 2007 ikke er gennemfør af Vejle t renoveringer beboernes egen stolthed på trods af i området, da man afventer igangsætog tilknytning til området. En egentlig telsen af den fysiske helhedsplan. Flere imageanalyse vil kunne fortælle beboere vurderer dog, at de har gode mere om, hvordan borgere i Vejle rent muligheder for selv faktisk opfatter at få indflydelse på Løget, og om deres ændringer og forbedring opfattelse stemmer er i deres bolig. overens med den opfattelse, beboerne i Løget giver udtryk Fremgang på mange punkter for. Helhedsplanens Af Hanne Bredahl, fysiske forbedring I forhold til 2007 viser trivselsunderer forventes dog at redaktionssekretæ kunne være med søgelsen, at der er til at vende billedet. fremgang på en r, AAB Vejle række punkter, særligt vedrørende ”Jeg er stolt af ”Beboerne i Løget område-identitet at bo i Løget.” og nærdemok rati.

Et af spørgsmålene tager ansvar Der er bl.a. flere, for, at Løget der deltager i beboi trivselsundersøgelsen er: ”I hvor er et godt sted erdemokratiet og høj grad føler du at bo.” i de fælles aktiviteter dig tryg, når du færdes Beboerdemokratiet i Løget By. På andre ser ud til at fungere i Løget?”. områder, som sig, at der siden undersøge Det viser bedre end i 2007. f.eks. antallet af frivillige Der er generelt stor i lsen i 2007 er sket en positiv tilfredshed med afdelingsb kendskabet til fritidstilbu området, udvikling i forhold d estyreltil beboernes følelse sernes arbejde, informatio overordnede tilfredshed og den af tryghed i Løget. , viser trivnen og I dag føler 3 ud af mulighederne for selsundersøgelsen selv at få indflydelse 4 sig trygge, hvilket ikke den ønskede . er en stigning på Samtidig er der flere fremgang. Det kan næsten 20% i forhold være et resultat (næsten 40%) end til 2007. Samtidig i 2007, der har deltaget af, at udgangspunktet vurderes kriminalived opstarten i f.eks. møder og teten at være faldet, afstemninger, hvilket i 2007 var rigtig godt, hvilket når man spørger især kan tilskrives beboerne i området. afstemningen om sværere at opnå bemærkels gør det vedtagelsen af den esværdige En del spørgsmål fysiske helhedspla resultater. Overordne gik ud på at få n. t set viser undervurderet Løgets image Beboernes trivsel søgelsen, at trivslen og tilfredshed synes i Løget By er god, og områdeidentitet. Blandt størst omkring forhold, om end der stadig andet blev der spurgt er brug for indsatser der vedrører ind til, om beboerne de fysiske faciliteter. for at styrke Løgets image og skabe Overordnet set var stolte af at er beboerne tilfredse større tillid blandt beboerne. med kvaliteten

Afdeling 17 lopper

I forbindelse med festivitassen har afdeling 17 valgt at drage nytte af de mange besøgende på lokaliteten og BeBoerBlad afholder i forbindelse med cykelløbet loppemarked på p-pladsen for arBejdernes lige efter målstregen. Sidste rening års loppemarked andels-Boligfo var en kæmpe succes. i Vejle Derfor har afdeling 17's beboere ønsket at gøre loppemarkedet til en årligt tilbagevendende begivenhed og inviterer nu igen til loppemarked for at sætte præg på dagen.

nUMMer 03 jUni 2012

AABnyt NUMMER 03 jUNi 2012

Beboerdemokratiet lever!

AABnyt 7

Side 3

Post Danmark Rundt rammer Møllevangen Side 6

Trivslen er i fremgang i Løget Side 7

Ny lov om rettidig betaling af huslejen Med virkning fra 1. januar 2013 er de såkaldte løbedage i forbindelse med rettidig betaling af husleje fjernet. Fjernelsen af løbedagene betyder, at 4. bankdag ikke længere respekteres som rettidig betaling af husleje. Fra 1. januar 2013 er det således alene 1. bankdag, der gælder. Du kan læse mere om den nye lovs betydning for huslejebetaling i næste nummer af AABnyt.

Tekst & foto Knud Erik Bødker

AABnyt NUMMER 04 august 2012

Boder, Reklame karavanen og spændende cykelløb

På Koldingvej foran Møllevangen opstiller løbsarrang ørerne hvert år forskellige boder, hvor der uddeles gratis smagsprøv er og sælges alt fra forfriskninger til cykeludsty kan man opleve Reklamek r. Samtidig tætteste hold. Reklamek aravanen på aravanen, der kører cirka 20 minutter foran feltet,

Trivslen er i fremgang i Lø ge

Til august går turen til BonBon-L an d – to be continue d...

Den 25. august drager 1000 forlystelsessyge AAB-beboere på AABs årlige sommerudflugt, som i år går til BonBonLand. I næste nummer af AABnyt vil der være highlights fra turen.

150 deltagere på sommertur til Blåvand Den 14. juli drog 150 glade Løget beboere på sommertur til Blåvand. Første stop var Blåvand Zoo, hvor de knap 400 dyr blev oplevet og klappet, og madpakken blev indtaget. Næste stop var Blåvand By, hvor der var mulighed for at shoppe, gå på café eller opleve den travle ferieby. Sidste stop var Blåvands fyr og stranden, hvor den storslåede natur blev nydt, og der blev soppet i vandkanten.

En dejlig tur og en masse gode oplevelser var alle deltagere enige om.

Tekst og foto af afdelingsbestyrelsen i afdeling 17

er første tegn på, at rytterne er på vej, og når den passerer, er der bogstaveligt talt en gaveregn af gimmicks til publikum – der kastes reklamegaver som håndklappere, bolsjer, reflekser, flag, drikkedun juice, ke, maskotter og meget mere ud.

Karavanen passerer Møllevangen tre gange.

Sidst, men ikke mindst, kommer cykelrytterne. Ofte er det netop på denne etape, at udskilning en sker, så stemningen er høj, og cykelrytterne mødes med opmuntrende tilråb og klapsalver fra de mange glade publikummer.

SEND DIT FOTO Send dit bedste foto fra din afdeling ind, og vind en tur for to i biografen. Du kan sende dit foto til post@aabvejle.dk mrk. ”fotokonkurrence” samt navn og adresse. AAB’s redaktionsudvalg forbeholder sig efterfølgende retten til at bruge fotoet i andre sammenhænge.

Boligforeningerne nu med i SSP lokaludvalg I maj havde AAB et konstruktivt møde med Vejle Kommunes Børn og Unge Sekretariat for at drøfte et længe næret ønske fra AAB om at måtte deltage i møderne i SSPs lokaludvalg. Hurdlen har været tavshedspligten. Der har været stor velvilje til at finde en løsning, og SSP-lokaludvalgsmøderne vil fremover være delt i to; en åben og en lukket del, hvor afdelingsbestyrelsesmedlemmer og boligsociale medarbejdere deltager i den åbne del. Fra august 2012 vil der

i SSPs lokaludvalg for Nørremarken være et afdelingsbestyrelsesmedlem fra henholdsvis Lejerbo, Østerbo og AAB. I SSPs lokaludvalg for Møllevangen vil der fra august 2012 være et afdelingsbestyrelsesmedlem fra henholdsvis Møllevangen og Løget. Fra den 1. januar 2013 vil der yderligere komme til at sidde en boligsocial medarbejder i de to lokaludvalg. AAB takker for velviljen og glæder sig til SSP-samarbejdet.

Løget By Day Lørdag den 8. september slår Løget by igen dørene op og inviterer indenfor for at vise, hvorfor netop Løget er det bedste sted at bo. I år er temaet "Kulturernes dag".

Der vil være "messe" i det nye Kvartershus.

Program for dagen 10.00-11.00 Fælles morgenmad for beboere i løget 11.00 Udtrækning af vinder i lokal konkurrence – husk at aflevere omdelt konkurrence seddel 11.00-12.00 Countrysanger Bjarke Rasmussen (fra TV2-programmet Voice – Danmarks bedste stemme) underholder 11.00-16.00 Rodeotyr og sumobrydning 12.00-13.00 Løget-beboere underholder med rap og børnezumba 12.00 Madsted åbner, og der kan købes mad 13.00-16.00 Ole Gas (Kim Larsen-kopi) underholder 13.00 Kager til konkurrencen skal afleveres 13.30-15.30 Kagebord med kaffe/te 15.00 Stemmesedler til kagekonkurrencen skal være afleveret 15.30 Vinder af kagekonkurrencen udtrækkes, og vindere af lodtrækning på adgangsbillet udtrækkes 16.00 Dagens program slutter ber, vil AAB være Til Løget by Day den 8. septem ud til dig. Hvis du til stede – og vi har et godt tilb est den 14. september, underskriver en lejekontrakt sen gratis (excl. forbrug). vil du få den 3. måneds husleje

Indvielse af Kvartershuset i Løget Den 28. august har Løget officiel indvielse af det nye Kvartershus, hvor presse og lokalpolitikere er inviteret.

Den 1. september er der indvielse for Løgets beboere. Bor du ikke i Løget, men har du lyst til at se det nye Kvartershus, kan du komme til det lørdag den 8. september fra kl.

11-16, hvor der er Løget By Day.

Blodbrødre rønnedalen . august har G I perioden 1.-5 for dele af e til som kulisse 14A lagt vægg odbrødre, ener til filmen Bl optagelsen af sc Olsen. af Stefan Kjær som instrueres al ar v og ci rtælling om so Filmen er en fo ghed, og rug, brødrekærli bedrag, om misb ichael og fortælling om M ikke mindst en e om filmen på Johnny. Læs mer dre.dk. w w w.blodbroe AABnyt 5

Tips og tricks Beskyt din computer mod virusangreb

Mange private computere er inficerede med virus eller malware, som holder øje med dine handlinger på computeren.

Her får du fem gode råd til, hvordan du minimerer risikoen for virusangreb:

1. Krypter kommunikationen

Slå krypteringen til når du installerer dit trådløse netværk.

2. Sørg for at opdatere dine programmer

Besøg med jævne mellemrum Windows’ opdateringsservice og slå de automatiske opdateringer på computeren til. Så sikrer du, at eventuelle sikkerhedshuller lukkes.

3. Vælg sikre adgangskoder

Du kan sikre dit trådløse netværk, dine adgangskoder til computeren og diverse private sider ved at ændre dit netværks standardnavn og skjule netværket med en adgangskode.

4. Vær skeptisk

Vær altid skeptisk når der sker noget uventet eller ukendt på din computer.

5. Brug et antivirusprogram

Et antivirusprogram finder en eventuel virus og fjerner den, inden den når at sprede sig.

Tegn på at din computer er inficeret med virus • Computeren kører langsommere end normalt.

• Computeren lukker pludselig ned eller ”fryser fast”.

• Der dukker pop-up reklamer op på skærmen.

• Du får usædvanlige fejlmeddelelser.

• Programmer eller filer forsvinder fra computeren.

Når man bruger en trådløs forbindelse til at gå på internettet, risikerer man at miste omkring 30 procent af internethastigheden. Det er konklusionen på en undersøgelse, som det engelske rådgivningsfirma Epitiro har foretaget.

Længere reaktionstider

Man kan altså opleve længere reaktionstider og dårligere ydelse, når man går på internettet via en trådløs forbindelse.

Den trådløse forbindelse kan være forringet på grund af en dårlig placering i hjemmet med fysiske barrierer som vægge eller møbler placeret mellem routeren og computeren.

Også signaler fra babyalarmer, fjernbetjeninger, mikroovne, garagedøråbnere og trådløse telefoner kan forstyrre den trådløse forbindelse, hvis de omtalte enheder bruger samme kanaler som wi-fi forbindelsen.

Oplever man nedsat hastighed på sin trådløse forbindelse, kan man forbedre forbindelsen ved at forbedre forholdet for det trådløse net i hjemmet eller benytte et direkte kabel i computeren.

• Sørg for mindst mulig afstand mellem den trådløse router og computeren • Sørg for, at der er så direkte forbindelse som muligt mellem de to enheder. Mure, møbler og døre er med til at gøre forbindelsen dårligere.

Læs mere om undersøgelsen på www.epitiro.com.

Få 1. måneds internet for 0 kr.!

. bestil sen est d. 23. 9 .

EKSTRA TILBUD

2012

: et 5 t . rn te 24 rne se” kst l in l 1 inte res s ta sti “ ad sm Be S ti ten in d lm s SM tek um) . + a ed r kr m llem r 0 e te (m kos s

Få en isko forfriskninld g ..

Sm

ET GODT TILBUD

Nedsat hastighed på den trådløse forbindelse

Komplet sikkerhedspakke – 3 måneder 0 kr.

Vælg mellem: 256 Kbit. 0 kr.

INKLUDERET I HUSLEJEN

10 Mbit KUN 99 kr./md.

1. MÅNED TIL 0 KR.!

50 Mbit KUN 189 kr./md.

1. MÅNED TIL 0 KR.!

Tilbuddet gælder til den 23. 09. 2012. Tilbuddet gælder kun medlemmer af AAB Vejle. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Mindsteprisen er en måneds abonnement.

Du kan også bestille på tlf. 69 12 13 13 eller www.danskkabeltv.dk/aabvejle

Kongskær

– et aktivt Seniorbofællesskab

Kongskær blev etableret i 1997 som et Seniorbofællesskab, og de første beboere kunne flytte ind i december 1997. Overskrifterne i aviserne, inden Kongskær langt om længe var en realitet, var mange, og projektet var stormombrust, så processen var op ad bakke, indtil byggeriet stod færdigt.

Tekst & foto Hanne Bredahl, redaktionssekretær, AAB Vejle

Det hele startede i august 1995, hvor Vejle Kommune i forbindelse med et kommunalt fokus på at udvikle nye typer seniorboliger og på at gøre Vejle til et kraftcentrum for seniorboliger inviterede til borgermøde om fremtidens seniorboliger. Mødet blev holdt i Torvehallerne, og cirka 180 borgere deltog. Den københavnske arkitekt Jes Hansen var hidkaldt som ekspert på området seniorboliger. Hovedtemaet var bofællesskabstanken, hvor fællesskabet skulle bestå af individuelle boliger med fællesrum, fælles aktiviteter og beboerstyring.

Vejle Kommune havde som den første kommune i landet øremærket en 20.000 kvadratmeter stor byggegrund på Pederholms Allé ved herregården Petersholm til et beboerstyret seniorboligprojekt. Visionen gik ud på at få bygget en række nye boligformer for borgere i alderen 50-80 år, hvor de midaldrende kunne bo godt, mens de stadig var friske, og hvor de også kunne blive boende, når kræfterne med alderen så småt begynder at svinde ind.

AABs boligprojekt løb med sejren

Interesserede købere af grunden skulle byde både på pris og idé. Og det blev AAB Vejle og foreningen Den tredje

Alders Bolig, der i fællesskab løb af med sejren, da deres projekt blev udpeget som det bedste på grund af to fundamentale forudsætninger. Nemlig at kravet om beboersstyring var med fra starten, og at projektet blev et spændende miks af boformer; almene lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger. Og i samarbejde med arkitekt Mitsuyo Saito Nielsen og Den tredje Alders Bolig gik man til tegnebrættet.

Rart med lidt flere handymænd

AABs redaktion har sat beboerne Nelly, Hans Jørgen og Norma stævne i AABs afdeling 46, Primulavej, Seniorbofællesskabet Kongskær. Alle tre har været beboere i bofællesskabet siden december 1997, og alle har også været med fra starten i 1995, hvor der blev nedsat styre- og interessegrupper.

De kan fortælle, at der var, og stadig er, stor søgning til boligerne. P.t. er der 40-50 på venteliste. Selvfølgelig er der nogle helt klare retningslinjer for, hvordan man kan komme på venteliste

AABnyt 7

og potentielt blive udtrukket som heldig vinder af en plads i bofælles-

Kongskær og to fra Ejerlauget Kongskær. Herudover har afdeling 46 sin egen afdelingsbestyrelse, hvor der også sidder et udvalg på to medlemmer, som også sidder i grundejerforeningen, men referer til afdelingsbestyrelsen.

Hans Jørgen var formand indtil for 4 år siden, hvorefter Nelly overtog posten, men er fratrådt i år. Til afdeling 46s beboermøder, hvor diverse emner drøftes, er beboerne flinke til at dukke op, og man starter altid med en fællessang.

julefrokost, og der er spontant samvær nytårsaften, hvor man ofte sidder til langt ud på natten. Så er der også den årlige sommerudflugt, hvor tilslutningen også er rigtig stor. Man lejer Papuga en hel dag og tager rundt i Danmark, og denne sommer gik turen til Søndervig Sandskulpturfestival, hvor turen blev sluttet af med fælles varm middagsmad, som afdelingen betaler. Herudover sorterer Norma og Nelly skrald; sorteringen er tilsyneladende en større udfordring, end mange af beboerne selv kan klare, så også dér træder de særligt engagerede og initiativrige beboere til.

Et meget aktivt fællesskab

Hvorfor skal man bo i Seniorbofællesskabet Kongskær?

Det er ikke et oldekolle – men et seniorbofællesskab skabet. Men som kønssammensætningen er p.t. synes Nelly og Norma, at det kunne være rart med lidt flere mænd. Der er i skrivende stund i AABs 28 lejligheder 5 ægtepar og 23 singlekvinder, og indimellem kan man jo få brug for en god handymand.

Men det er heller ikke værre, end at de sagtens kan bruge vakse damer, der vil noget. Og især det med at ville og kunne noget er vigtigt på grund af principperne om beboerstyringen.

Der er bestyrelsen, som man kan påregne at komme til at sidde i. Der er Grundejerforeningsudvalget, og så er der de mange aktiviteter, som beboerne selv arrangerer og holder gang i. Som Nelly og Norma siger med én mund og med udråbstegn; "det er ikke et oldekolle – men et seniorbofællesskab".

Den første onsdag i hver måned er der fællesmøde i Grundejerforeningen, som har en bestyrelse på seks medlemmer, to fra AABs afdeling 46, to fra Andelsboligforeningen

AABnyt NUMMER 04 august 2012

Til alle fællesmøderne skal beboerne selv dække borde, købe ind, lave kaffe etc. Man skal være i stand til at kunne være aktiv, hvilket også er grunden til, at man har 70-års grænsen*. Til seniorbofællesskabet hører en fællesbygning – en slags forsamlingshus, hvor der er plads til 60 personer. Ud over styremøderne foregår der også rigtig mange andre ting i huset. Nelly har de sidste 4-5 år stået for stolemotion, hvor der hver uge dukker 20-25 beboere op og får rørt musklerne en times tid. Ud over at fungere som instruktør skal Nelly også sørge for at få flyttet alle borde og få alle stole sat i rundkreds. Og rydde op igen bagefter. Herudover arrangeres der også bankospil, petanque, strikkeklub, Mortensaften-hygge, Skt. Hans, hvor Hans Jørgen starter grillen op og stiller borde op, der er fælles

Nelly og Hans Jørgen er rigtig glade for deres dejlige terrasse og have. Tidligere var de campister, men efter at de er flyttet til Kongskær, har de solgt campingvognen, den har de ikke længere brug for. Norma vil især fremhæve fællesskabet, og at de bestemmer helt selv. Hun kunne ikke tænke sig at bo andre steder.

Samtidig ligger Kongskær jo fantastisk smukt ved et dejligt naturområde. Rigtig mange af beboerne er faktisk indfødte fra Søndermarken. Det ligger også meget centralt med bus lige udenfor døren, en god købmand og Fakta lige i nærheden, så der er egentlig alt, hvad man kan tænke sig.

Herudover passer man godt på hinanden, kærligt og bekymrende, ikke nyfigent. Det er der en stor tryghed i; at vide, at hvis man ikke har

fået rullet op kl. 9, så er der nogen, der undersøger årsagen hertil. Man render ikke hinanden på dørene, men har man lysten og energien, så er fællesskabet der. Der er mange, der har fundet sammen i diverse fællesinteresseklubber som f.eks. strikke- eller kortspilleklub. Norma og Nelly fortæller grinende om en "frelst" foredragsholder, der under etableringsfasen velvilligt delte ud af nymodens visioner om, at stedet skulle være et sted med åbne døre, hvor man nærmest skulle kunne gå ud og ind hos hinanden, som man lystede. Denne vision fandt ikke genhør hos de kommende beboere. Fra starten har man lagt vægt på, at selv om man gerne vil fællesskabet, skal man også værne om privatlivets fred. Og det fungerer rigtig godt.

Nogle er mere sociale end andre, og det skal man have lov til at være. Vil man fællesskabet, er det der. Og man møder altid en venlig sjæl, når man bevæger

Og man møder altid en venlig sjæl, når man bevæger sig udenfor sig udenfor. Og det er der rigtig mange, der gerne vil. Meget ironisk står mange af dem, som i sin tid protesterede mod projektet, nu også på venteliste til en bolig i Kongskær. Men det er jo heller ikke forbudt at lære af sine fejl og blive lidt klogere.

Ansøgere til en bolig i Kongskær mellem 55 og 70 år har ”fortrinsret”.

AABnyt 9

Indvielse af Den gamle gård

Beboersysler

teknologiske udvikling Stor begejstring over den rivende

Sofiesminde – her startede det hele

AAB – et historisk tilbageblik De almene boligselskabers rødder går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor tilflytningen fra land til by steg markant på grund af de mange nye industrier, der voksede frem i anden halvdel af 1800-tallet og gav arbejde til flere.

Dengang var der ingen støtte fra stat eller kommune til byggeri, hvorfor de eneste to muligheder var at købe eller leje på det private boligmarked.

Tekst Hanne Bredahl, redaktionssekretær, AAB Vejle Foto AAB arkiv

AABnyt NUMMER 04 august 2012

elser mange børn og unges fritidsbeskæftig I 50’erne gav AAB også husly for

1800-tallets store befolkningstilvækst i byerne gav anledning til boligmangel, fordi der ikke blev bygget nok boliger til at dække det voksende behov.

Boligspekulanterne kunne derfor let presse huslejerne højt i vejret, så for den nye fattige arbejderbefolkning i byerne var der kun råd til usle og sundhedsfarlige boliger.

Imidlertid vokser arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet efterhånden frem og får større politisk indflydelse. Et af bevægelsens største politiske krav bliver gode boliger til en pris, som almindelige arbejdere har råd til. De første almene boligselskaber starter med sammenslutninger af arbejdere, som går sammen for at bygge gode billige boliger, som de ejer i fællesskab. Andre mere velhavende grupper i samfundet ønskede også at forbedre arbejdernes og de fattiges urimelige boligvilkår, og de etablerede velgørende foreninger, der skulle skaffe billige boliger

til de fattige i byerne. Med denne voksende sociale bevidsthed i samfundet kommer også de første love i slutningen af 1800tallet, hvor staten giver økonomisk støtte til at de etablerede sammenslutninger, og foreninger kunne bygge boliger til dem, der ikke havde råd til at købe eller leje selv.

Stor boligmangel efter 2. verdenskrig Under krigen blev der langt fra bygget nok boliger til at dække den efterspørgsel, der var opstået. Ved krigens slutning var der således registreret 4.000 husvilde familier, hvilket blev omregnet til en latent boligefterspørgsel på 29.000 boliger og et behov for en boligreserve på 15–20.000 boliger.

Et problem, som politikerne måtte og skulle forholde sig til, hvilket foranledigede Jens Otto Krag til at forfatte et storstilet efterkrigsprogram "Fremtidens Danmark", hvor han udtrykte, at

Afdelings 1’s ”egen” brugsforening Møllevangen – for rig tig mange år siden

"boligproblemet var at betragte som en af den kommende tids allervigtigste opgaver. Og at samfundet måtte tage fat på at søge boligspørgsmålet løst på en for befolkningen tilfredsstillende måde".

Der blev udarbejdet en betænkning, hvor grundsynspunktet var, at det fremtidige boligbyggeri skulle være tidssvarende frem for skrabet – dvs. boliger med almindelige moderne bekvemmeligheder, ikke mindst af hensyn til husmoderen. Siden er den offentlige støtte til boligbyggeri udvidet flere gange. Og selvom regeringerne har skiftet, og der ikke altid har været enighed om detaljerne, har der været bred opbakning til den grundlæggende idé; nemlig at alle skal have mulighed for at få en ordentlig bolig.

Gode boliger til priser alle kan betale Grundidéen var og er altså stadig, at almene boligforeninger skal være med til at løse boligmangelen ved at bygge gode boliger til en pris, som alle kan betale, dér, hvor der er behov for det. Herudover er der to andre meget væsentlige principper: 1) Ingen privatpersoner skal tjene penge på at eje almene boliger. Det er afdelingen som fællesskab, der ejer boligerne, og det er beboerne i afdelingen, der i fællesskab beslutter, hvad deres husleje skal bruges til. Og 2) Der skal være et beboerdemokrati, hvor beboerne som gruppe har mulighed for at få stor indflydelse på, hvordan afdelingen og boligforeningen bliver drevet og udvikler sig.

For en presset efterkrigsøkonomi medførte den nye samfundsmæssige holdning til boligpolitikken imidlertid, at det almene boligbyggeri skulle billiggøres og rationaliseres. Det kom blandt andet til udtryk i parcel- og rækkehusbyggeri, hvilket er

tydeligt at se, hvis man kigger rundt i AABs afdelinger på typen af boliger i den periode. I 1960’erne blev nødvendigheden af rationalisering yderligere indskærpet, og med denne det effektive højhusbyggeri, hvor byggetempoet var så højt, at man kunne bygge 15 lejligheder på 40 timer.

Det drejede sig først og fremmest om at få bygget en masse almene boliger, og folket var tilfreds med, at de nu fik egen bolig og mere plads. Alene i perioden 1965–1975 blev der bygget 182.135 almene boliger i Danmark.

70’erne, 80’erne og 90’erne I 70’erne begyndt væksten af private typehuse imidlertid at stige. De mekanismer, der havde understøttet væksten og konsolideringen af de almene boligforeninger, begyndte at ændre sig. Det var nu også blevet rationelt at bygge typehuse, og de boligsøgende kunne nu med en kombination af høj inflation og rentefradrag også få råd til en ejerbolig. Og ejerboligernes andel af den samlede boligmasse steg fra 1960 til 1980 fra 46 til 54%. Den høje rente betød imidlertid også, at de almene boliger blev dyrere. Og de almene boligforeningers monopol på at løse almindelige menneskers boligproblemer blev sat kraftigt under pres, og ejerboligformen blev en hård konkurrent.

Samtidig begyndte man også at kigge kritisk på "livet" ude i højhusbyggerierne, og man konkluderede, at storladne arkitekttegnede højhuse ikke var nok. Og de politikere, embedsmænd og andre implicerede, der havde været varme fortalere for det rationaliserede byggeri, vaskede deres hænder. De liberale strømninger efter Berlinmurens fald i 1989 gjorde sig gældende, der blev krævet kvalitet i bomiljøet, og man talte om samspilsramte

byggerier. Derudover blev der foretaget undersøgelser af den almene boligsektor, og buzz-udtryk som "sociale problemer" og "imageproblemer" kom på dagsordenen.

Fra at være leverandør af gode boliger til almindelige mennesker, blev de almene boligforeninger nu af nogle myndigheder beskyldt for selv at producere sociale problemer.

Dette foranledigede i 90’erne og efterfølgende en masse bypolitiske initiativer som kvarterløft, beboerrådgivning etc., alt afhængig af den siddende regering, lokalpolitik og velvilje eller ej herfra. Og for den almene boligsektor har det siden været op ad bakke, hvad angår politisk support.

Bygger fortsat på socialt ansvar, omsorg og respekt Man kan så spørge sig selv, om de almene boligforeninger fortsat har deres berettigelse? Her fra sidelinjen hos AAB Vejle er vi ikke i tvivl, og svaret er et rungende ja.

Vores fornemste mål er fortsat gode boliger til alle og ordnede forhold – der sidder ikke nogen, der skal tjene penge på beboerne.

Og beboerdemokratiet fylder rigtig meget i vores hverdag. Samtidig er der efter 90’erne, udover at boligmassen trænger til fornyelse og opdatering, kommet nye punkter på dagsordenen – helhedsplaner og beboertrivsel. Og når vi her i redaktionsudvalget kigger på den mangfoldighed og trivsel, der hersker ude i alle vores afdelinger, er vi ikke i tvivl om, at vi som almen boligforening fortsat har vores berettigelse. Tiderne har skiftet, vindene blæser i forskellige retninger, og behovene ændres. Men det sociale ansvar, omsorgen og respekten for vores medmennesker og beboere er stadig et fremherskende aktiv. Bare på en anden måde.

Kilde: BL

AABnyt AABnyt11 9

Lykken er at spille cricket Tekst & foto Bjarke Gade, aktivitetsmedarbejder i Finlandsparken, AAB Vejle

Så blev det endelig fredag, og regnen piskede ned - hvad skulle der nu blive af mit cricketprojekt i eftermiddag?

AABnyt NUMMER 04 august 2012

Efter et par ugers optakt, hvor jeg havde uddelt flyers på Nørremarksskolen, sat plakater op rundt omkring i Finlandsparken, og reklameret på Finlandsparken.dk, var dagen kommet, hvor der skulle være træning på asfaltanlægget ved beboerhuset. Solen tittede frem, og klokken nærmede sig 14.00. Jeg konstaterede, at selv en mand med masser af pædagogisk erfaring kan få sommerfulgle i maven. Forinden havde jeg bestilt tre kwick-cricket sæt og ekstra bat, fundet en sponsor, der leverede 25 tennisbolde, og malet cricketbanen op på asfalten. Der var ikke mere, jeg kunne gøre, end at vente og se.

Kl. 13.50 gik jeg ned til banen med alt mit udstyr. Tre drenge hang lidt væk ved multibanen, mon de var kommet for at være med. Lidt efter dukkede en mor op med 4 børn. Hun spurgte, om det var her, der skulle spilles cricket. Smilet bredte sig på mine læber, selvfølgelig var det her. En af de tre drenge råbte, at de var klar, og nu kom Ali med sine tre venner, som jeg havde mødt i centeret.

Det begyndte jo at ligne noget. Kl. 14.15 var der 25 drenge og piger mellem 6 og 11 år, der tonsede rundt med bat og bolde. Der blev lært at holde på battet, kaste med strakt arm og stå rigtigt.

Stor vilje til at lære nyt hos alle

Men vigtigst af alt var der glæde og vilje til at lære nyt. Der var masser af, "se hvad jeg kan nu," og "kan du ikke lige vise det igen." En fantastisk oplevelse for den "gamle" skolelærer.

Midtvejs måtte vi lige have en sodavand.

I mellemtiden var Maiwan, min gamle skoleelev, kommet med sine to dejlige drenge. Han fortalte, at han spillede i Fredericia nu. Som tiden dog går.

Efter to dejlige timer gav vi hånd og sagde tak for i dag. De lovede alle at komme igen næste fredag kl. 14.00 ved Beboerhuset i Finlandsparken for at lære mere om Cricketsportens mange facetter. Og mon ikke besøget af ekslandsholdsspiller Lars Hedegaard i uge 27 giver det sidste spark til, at vi kan starte en lille klub i Finlandsparken?

Mere end 100 på Sommerhøjskolen i Løget Tekst & foto Jørgen Ejlskov, VUC og Kunst & Kulturhøjskolen

Solskin i 4 dage. Mere end 100 glade deltagere i alle aldre. 18 frivillige.

Velforberedte undervisere og dejlige rammer i Løget og nærmeste natur.

Det kunne kun gå godt. Og det blev en rigtig stor succes igen i år.

Sommerhøjskolen i Løget i den første uge i skolernes sommerferie er ved at blive et must. Det vil vi ha´.

Vi startede hver dag med morgenmad og derefter morgensamling med sang, musik, dans og fortælling. Kl. 11 var vi i Zonerne: OutdoorZonen med aktiviteter rundt om Løgets flotte og udfordrende natur. Mandag på mountainbikes, tirsdag med stjerneløb i Søndermarksskoven, onsdag med mad på bål.

PigeZonen med spændende tilbud som Catwalk, ansigtsmaling, teater, dans og onsdag aften en spontan pigehyggeaften.

K reaZonen blev den mest besøgte zone og underviserne fik sved på panden og havde travlt med hjælp til de mange ivrige deltagere, der lavede tasker af genbrugsmateriale, nøgleringe og meget mere.

MadZonen hyggede sig i køkkenet i Festsalen og lavede is, frikadeller, salater, kager, pandekager med fyld, og alt blev fortæret om eftermiddagen. De var rigtig flinke til at invitere os andre med til den del.

Kl. 13 var der frokostpause med sandwich.

Torsdag havde vi Løgets alternative OL med tovtrækning, støvlekast, kiks og ballondyst, trebensgang og mange flere spændende OL-konkurrencer.

Dog næppe konkurrencer, der er på programmet i London, men ivrigheden, fairness, konkurrenceniveauet og ikke mindst præmierne til de vindende hold kan absolut konkurrere med London.

Vi sluttede Sommerhøjskolen af med grillaften. Og en grillaften med smukt sommervejr, med rigtig god mad, underholdning af holdene, præmieuddeling og besøg af teatertrup.

En rigtig spændende uge med sjov, livsglæde og læring, og en uge, hvor venskaber opstod. En uge med mange frivillige, der ydede en kæmpeindsats og gjorde ugen mulig.

På gensyn næste sommer, hvor vi har Sommerhøjskole – igen i uge 27 – på Engelsholm Højskole.

AABnyt 13

Mrk. Find fem svar. Senest den 11.09.2012.

1. AAB fylder rundt i år.

Fylder AAB  69 år?  80 år?

2. Hvor mange deltog i år på sommerhøjskolen i Løget ?  Mere end 100?  Mere end 1000?

4. Er det lykken at spille cricket i Finlandsparken?  Ja  Nej

3. Vil Nelly og Norma i Kongskær gerne have handymænd?  Ja  Nej

1. præmie, gavekort på 250 kr.

2. præmie, gavekort på 150 kr.

3. præmie, gavekort på 100 kr.

5. Hvornår overtog Lis Boulevardparkens kiosk?  I 1906?  I 1976?

Vinderne af sidste AABnyts Find fem svar

Navn

1. præmie – Hanne Pedersen, afd. 44 2. præmie – Inge Kristensen, afd. 17 3. præmie – Gunnar Matthiesen, afd. 42

Adresse

Redaktionsudvalget ønsker tillykke.

Vinderne har fået direkte besked.

AABnyt NUMMER 04 august 2012

fi n d fe m sva r

Klip siden ud og send den til AAB, Mindegade 17A, 7100 Vejle.

generel inform at ion

Her finder du navne og kontaktoplysninger på medlemmer af ledelsen, inspektører, beboerrådgivning

Inspektører Afd. 11-17-24-37-46 Glenn Nutkins tlf. 76 43 72 21 gn@aabvejle.dk

Afd. 12-13-15-38-51 Jens Kongerslev tlf. 76 43 72 22 jk@aabvejle.dk

og administrationen i AAB.

Afd. 29-35-44-45-50 Henrik Andersen tlf. 76 43 72 24 ha@aabvejle.dk

AABs ledelse Hovedbestyrelsen: Formand Hans Helge Andersen tlf. 75 83 43 37 hha@aabvejle.dk

Næstformand Lotte Vestergaard tlf. 75 83 86 17 lve@aabvejle.dk

Afd. 41-42-52 John Spælling Kristensen tlf. 76 43 72 25 jsk@aabvejle.dk

Afd. 1-8-26-47-48-49-53 Michael Vibe tlf. 76 43 72 20 mv@aabvejle.dk

Beboerrådgivningen Socialrådgiver Lis Aagaard laa@aabvejle.dk Hans Ole Olesen tlf. 75 83 43 26 hoo@aabvejle.dk

Hans Lind tlf. 7 5 84 13 30 21 74 45 99 hl@aabvejle.dk

•M an. kl. 10.00-12.00, Løget Høj 14B, tlf. 75 72 71 78 • Tirs. kl. 16.00-18.00, Fast telefontid på tlf. 75 82 53 12 • Ons. kl. 10.00-12.00, Svendsgade 13B, tlf. 75 72 71 78 • Fre. kl. 10.00-12.00, Beboerhuset, Finlandsvej 103A, tlf. 75 82 53 12 Administrationen Ledergruppen i AAB

Leif Rasmussen tlf. 75 72 31 15 lr@aabvejle.dk

Udlejningschef Tommy Mølgaard tlf. 76 43 72 09 tm@aabvejle.dk

Knud Aage Thiemer tlf. 24 84 12 80 kaat@aabvejle.dk

Økonomichef Kim Lassen tlf. 76 43 72 19 kl@aabvejle.dk

Susi Flindt tlf. 31 55 54 86 sfl@aabvejle.dk

Teknisk chef Steen Rosvang Andersen tlf. 76 43 72 23 sra@aabvejle.dk

AABs Administration Foreningens kontor: Mindegade 17A tlf. 75 82 77 00, fax 75 72 46 45 www.aabvejle.dk, post@aabvejle.dk

Telefontider Man.-ons. . . . . . . . . kl. 09.00-15.30 Tors. . . . . . . . . . . . . kl. 09.00-17.00 Fre. . . . . . . . . . . . . . kl. 09.00-12.00

Åbningstider Man.-ons. . . . . . . . . kl. 11.00-15.30 Tors. . . . . . . . . . . . . kl. 11.00-17.00 Fre. . . . . . . . . . . . . . kl. 09.00-12.00

Inspektørernes telefontider Man.-ons. . . . . . . . . kl. 09.00-09.30 . . . . . . . . . . . . . . . .kl. 14.30-15.30 Tors. . . . . . . . . . . . . kl. 09.00-09.30 . . . . . . . . . . . . . . . .kl. 14.30-17.00 Fre. . . . . . . . . . . . . . kl. 09.00-09.30 . . . . . . . . . . . . . . . .kl. 11.00-12.00

Inspektørernes træffetider Man.-ons. . . . . . . . . kl. 14.30-15.30 Tors. . . . . . . . . . . . . kl. 14.30-17.00 Fre. . . . . . . . . . . . . . kl. 11.00-12.00

Varmemestrenes telefon-/træffetider Man.-tirs. . . . . . . . . . kl. 06.45-07.30 . . . . . . . . . . . . . . . .kl. 15.15-15.45 Ons.-tors. . . . . . . . . . kl. 06.45-07.30 . . . . . . . . . . . . . . . .kl. 14.15-14.45 Fre. . . . . . . . . . . . . . kl. 06.45-07.30 . . . . . . . . . . . . . . . .kl. 11.15-11.45

Møllevangen Ellevang 1B, tlf. 75 82 17 68 moellevangen@aabvejle.dk Vestbyen Mindegade 14 st., tlf. 75 83 58 79 vestbyen@aabvejle.dk Sandegraven Sofievej 4, tlf. 75 82 77 02 sandegraven@aabvejle.dk Finlandsparken Vaskeribygningen, Finlandsvej 29, tlf. 75 82 65 94 finlandsparken@aabvejle.dk

Løget By Løget Høj 12A, tlf. 75 83 12 63 loegetby@aabvejle.dk Uden for kontortiden kan telefonsvarer benyttes.

Falcks vagttelefon tlf. 70 10 20 30, skal/kan kun benyttes ved uopsættelige opgaver/arbejder.

YouSee support tlf. 80 80 40 50, www.yousee.dk Dansk Kabel TV tlf. 69 12 13 14, www.danskkabeltv.dk 15

Stafet t en

Jeg er meget glad for mit arbejde,

Den, som har stafetten, får lov at dele, hvad han eller hun har på hjerte.

Der kan skrives om stort og småt, godt eller skidt, når bare det handler om livet i en boligforening.

I dette AABnyts ordstafet får Lis Olsen, indehaver af Boulevardparkens Kiosk og det lille posthus i Skolegade, lov at løbe med stafetten – og ordet.

det har givet mig så meget og ikke to dage er ens

Stafetten Kunden i centrum

For nylig gjorde en af mine kunder mig opmærksom på, at det nu faktisk var 4. generation af min familie, som står bag disken i Boulevardparkens kiosk og stiller velkomstspørgsmålet "Hvad skulle der være?" Dette fik mig til at filosofere over min hverdag og mit arbejdsliv, hvilket har været to helt uadskillelige størrelser i alle de år, jeg har haft kiosken. Jeg overtog kiosken i oktober 1976 efter mine forældre – selvom jeg havde forsvoret, at jeg skulle være selvstændig. Jeg er meget glad for mit arbejde, det har givet mig så meget og ikke to dage er ens. Man giver meget, men man får også meget igen. De dyder, som mine forældre drev butikken efter, har jeg fortsat. Dyder som høflighed, respekt og ordentlighed har jeg prioriteret højt sammen med mit personale. Hos os er kunden i centrum og skal have en god oplevelse hver gang, samtidig med at der selvfølgelig leveres en kompetent og tidssvarende service. For at kiosken har skullet kunne "overleve" udviklingen i samfundet, har det været vigtigt, at vi er fulgt med udviklingen teknologisk såvel som med udbud af services og fortsat har vores berettigelse. Både hvad angår kiosken og postkontoret.

Vestbyen det bedste kvarter i byen

For mig er Vestbyen uden tvivl det bedste kvarter i byen.

Gennem årene er jeg kun blevet mødt med venlighed, imødekommenhed, omsorg og loyalitet. Vestbyen er et trygt og

godt sted. Min familie og jeg har haft vores gang i Vestbyen, siden mine forældre etablerede kiosken i 1964, mine – børn og nu børnebørn er næsten vokset op i kiosken og er blevet opdraget i kioskens ånd og til dels også af kunderne. De har hjulpet til i kiosken, så derfor kender kunderne jo mig og min familie, og jeg kender kunderne og deres familier i flere generationer. Mine kunder er ikke bare kunder, de er mere end det, og der er sket meget gennem de sidste 50 år. Men det kendetegnende ved Vestbyen er, og har altid været, den omsorg og bekymring, man udviser over for hinanden.

Fremtiden

Hvad fremtiden byder på, vides ikke. Med 71 år på bagen er det måske ved at være på tide at gå på pension. Men med de mange glæder, kiosken og kunderne giver, er det svært at skulle sige farvel. Og de gamle dyder krydret med nutidens teknologi fungerer jo tilsyneladende fortsat.

Stafetten gives videre til Hans Lind, formand for AABs redaktionsudvalg.