2 minute read

Seværdigheder på Fanø

Next Article
Nordby

Nordby

En stor del er præget af øens maritime historie. Det ses meget tydeligt i arkitekturen i de gamle huse fra det 18. og 19. århundrede. Store kaptajnsvillaer, mange med inspiration fra huse, som sømændene så under deres rejser, præger bybilledet i Nordby og Sønderho.

FANØ SKIBSFARTS- OG DRAGTSAMLING Fanøs storhedstid med den største sejlskibsflåde uden for København kulminerer i de sidste årtier før 1900. Denne æra medførte en spaltning af familielivet, idet mændene nu i indtil flere år sejler deres skibe fjernt fra hjemmet, mens kvinderne derhjemme må tage sig af børneopdragelse, det lille landbrug, det daglige arbejde i husholdningen osv. I museet ses såvel de skibsmodeller, der har haft hjemme på Fanø, samt fremstillinger af livet om bord samt hos familien på Fanø. HANNES HUS er et enestående museum, der viser, hvordan en sømandsfamilie på Fanø levede. Det byggedes i 1750erne, og det gamle miljø er bevaret, så man kunne tro, at skipperen og hans kone lige var rejst hjemmefra.

SPRØJTEHUSET 1868 - 1965

var af stor betydning for byens bevarelse. Sprøjtevognen fra slottet Schackenborg er bygget i 1895.

NORDBY KIRKE

Kirken, der er en anselig og særpræget salskirke, blev i 1971-72 restaureret og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse fra 1786. Kirkerummet har ca. 700 siddepladser. Alter og prædikestol er fra 1622, mens malmdøbefonten sandsynligvis stammer fra sidste halvdel af 1400-årene. Mange smukke skibsmodeller.

SØNDERHO KIRKE Sønderhos betydning som søfartsby satte et stort præg på kirken, som har 15 kirkeskibe, det højeste antal i Danmark. Det er en salskirke med oprindelig plads til ca. 800. Prædikestolen er fra 1661.

FANØ KUNSTMUSEUM

• Danibo tilbyder til de huse vi udlejer gratis adgang til Fanø

Kunstmuseum: for 2 voksne og 2 børn mod forevisning af husets nøgle. • Sæson i 2020: Påske - 3. november. • Museet er i sæsonen åbent tirsdag til søndag kl. 13.00 - 17.00. • Normale entrépriser: 50 kr. (voksne), 0 kr. (børn). • Fanø Kunstmuseum rummer en enestående samling af malerier og akvareller med motiver fra øen og malet af de kunstnere, der i mere end hundrede år er søgt hertil for at lade sig inspirere i udøvelsen af deres kunst.  Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho  www.fanoekunstmuseum.dk

SØNDERHO GAMLE REDNINGSSTATION Redningsbåden var livsvigtig for et vesterhavssamfund. Den står i redningsstationen fra 1889. Båden var hestetrukken og havde en besætning på 12 stærke, modige mænd fra byen. Der er skildringer af farlige redningsaktioner ved Sønderho og af det danske redningsvæsens historie.

FANØ MUSEUM

Den beskedne bygning, der er ca. 300 år gammel, rummer en alsidig samling møbler, værktøj, redskaber m.m., så man får et indtryk af, hvordan folk klarede sig for ca. 150-200 år siden. Der er mange sjældne, smukke ting, som dels hørte til dagligdagen derhjemme og dels hjemførtes fra alverdens lande.

FANØ FLISESAMLING

Sømændene bragte fra 1650 til 1910 hollandske og frisiske vægfliser med sig hjem, som stadig er et særkende for Fanø. Fanø Flisesamling er en udstilling om flisernes historie og findes i Café Nanas Stue.

This article is from: