2 minute read

Seværdigheder på fastlandet

RIBE – DANMARKS ÆLDSTE BY oser af atmosfære og er fyldt med spændende oplevelser for voksne og børn. Med et RibePas i hånden kan du gå i vikingernes fodspor på Museet Ribes Vikinger, opleve falkoneren og hendes rovfugle på Ribe VikingeCenter, opleve stormfloder på Vadehavscentret og tage med traktorbussen til Mandø. På Ribe Kunstmuseum kan du fordybe dig i den danske Guldalders malerkunst med bl.a. Michael Ankers pragtstykke “En barnedåb”. Nutid og fortid forenes på exceptionel vis i Ribe Domkirke fra 1100-tallet, smukt dekoreret med moderne glasmosaikker, kalkmalerier og et nyt alterbord af den anerkendte kunstner Carl Henning Pedersen. De smukke bindingsværkshuse og brostensbelagte gader, specialbutikker, hyggelige restauranter og fortovscaféer gør et besøg i Danmarks ældste by til en helt speciel oplevelse. www.ribetourist.dk • www.visitribe.dk

ÉNDAGSBILLETTER

Med forbehold for prisændringer 8. juni - 9. august 2020 Billetter kan købes hos Danibo Éndagsbilletter til bil DKK 250,00 • Når De er på Fanø, kan De købe éndagsbilletter til udflugt på fastlandet til DKK 250,- inkl. alle passagerer. • Bilen må være indtil 6 m. • Tilbuddet gælder med afgang fra Esbjerg efter kl. 15.00. • Billetten datostemples og kan tidligst købes 1 dag før benyttelsen. Samt du skal have lejet dit hus ved Danibo for at vi må sælge dig billetten.

www.fanoelinjen.dk

ESBJERG SVØMMESTADION

Fantasi, farver, og bølgebrus. Afslapning, masser af aktiviteter og spændende oplevelser for hele familien. www.svdk.dk

FISKERI- OG SØFARTSMUSEET I fiskeriudstillingen fortælles gennem redskaber, fiskefartøjer, modeller og malerier om det danske havfiskeris gennembrud i årene 1880-1940. I søfartsudstillingen kan man følge søfarten fra vikingetidens sejlads til vore dages moderne skibsfart. Offshoreudstillingen fortæller historien om det danske olieeventyr på Nordsøen. I et stort udendørs bassin med undervandsruder kan man se de to danske sælarter – spættet sæl og gråsæl. Sælerne fodres dagligt kl. 11.00 og 14.30. www.fimus.dk

LEGO, the LEGO logo and LEGOLAND are trademarks of the LEGO Group. ©2020 The LEGO Group.

LØVEPARKEN I GIVSKUD

En vild oplevelse. Spænd sikkerhedsselen, luk vinduet og lad dig føre ind i dyrenes verden. Mens du sidder trygt i bilen, sniger løverne sig forbi bilruden. Sådan er det i Givskud Zoo – her kan du opleve vilde dyr på nærmeste hold.

www.givskudzoo.dk

LEGOLAND® Fart, spænding og seje oplevelser over det hele. Sådan er LEGOLAND®. Stedet hvor små og store leger og får masser af nye input til fantasien. Kreativiteten får vinger, når der leges og læres, opdages og udforskes. Riddere i rustninger, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget, meget mere. Kort sagt: Den sjoveste legeplads for hele familien. www.LEGOLAND.dk

MINIBYEN I VARDE er en miniatureudgave af det gamle Varde, som det så ud omkring 1870. Husene er bygget i målestok 1:10 efter de gamle tegninger samt efter malerier og tegninger, og de er således tro kopier af de oprindelige huse. Alt er håndlavet, også de små mursten og tagsten. Minibyen er en oplevelse for både store og små. minibyen.vardekommune.dk

This article is from: