Den grønlandske lods i, vestgrønland, tillæg 11 1991 by Rosendahls_online

DEN GRØNLANDSKE LODSI , VESTGRØNLAND 2. UDGAVE 1966

KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN

DEN GRØNLANDSKE LODSI , VESTGRØNLAND 2. UDGAVE 1966

Tillægget er afsluttet 8. marts 1991 og indeholder samtlige rettelser, der er tilkommet siden påbegyndelsen af trykningen af Den grønlandske Lods I. Tillægget er ajourført med Efterretninger for Søfarende (E .f.S.) nr. 10-1991. For yderligere rettelser (herunder midlertidige) henvises til E.f.S. De nye rettelser er mærket *. Tillæg 10 til Den grønlandske Lods I er annulleret.

ÂŠ Kort- og Matrikelstyrelsen 1991. Trykt ved Kort- og Matrikelstyrelsen 1991.

5 7

* Siden samt tidligere rettelse udgår og erstattes med ny side bagest i tillægget. L.26. Efter linien tilføjes: »"Oplysning om terminologi for beboede pladser i Grønland. Betegnelsen by benyttes for følgende beboede pladser i Grønland: Nanortalik Julianehaab Narssaq Ivigtut Frederikshaab

Godthaab Sukkertoppen Holsteinsborg Kangatsiaq Egedesminde

Christianshaab Jakobshavn Qutdligssat Godhavn Umanak

Upernavik Thule Angmagssalik Scoresbysund

For øvrige beboede pladser anvendes for fremtiden fællesbetegnelsen bygd, på grønlandsk: nunaqarfik, med undtagelse af radio- og vejrstationer m.v., der betegnes som sådanne. Den hidtil anvendte terminologi udsted og boplads vil ikke mere blive anvendt." 9

* L.3. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "Det kongelige Søkort-Arkivs" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsens Søkortafdelings". * L. 10. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "det kgl. danske Søkort-Arkiv" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsen". *L.12. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "Søkort-Arkivet" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen".

*L. 16-32 udgår og erstattes med: "I henhold til sølovens § 59, stk. 2 skal skibsføreren så vidt muligt på forhånd gøre sig bekendt med de påbud og forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, skibet besejler og på de steder, som skibet anløber. Pålægget i stk. 2 til skibsføreren om at holde sig orienteret om de gældende sejladsforskrifter indebærer bl.a., at han er forpligtet til at holde søkort ajour, forsåvidt angår de farvande skibet besejler, og på de steder, som skibet anløber. I medfør af skibstilsynets meddelelser B, C og D skal passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe på 20 BRT og derover medføre fyldestgørende og ajourførte søkort, sejlhåndbøger, fyrlister, meddelelser for søfarende, tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er nødvendig for den påtænkte rejse. Mindre erhvervsskibe skal ifølge skibstilsynets meddelelser F medføre søkort dækkende sejladsområdet og fiskeriårbogen, seneste udgave."

L.9 og 10 udgår. L. 10. Tidligere rettelse efter linien udgår og erstattes med: "Navigationsefterretninger (navigational warnings) udsendes over kystradiostationer i Grønland. Oplysninger herom bekendtgøres ved hvert års begyndelse i "Efterretninger for Søfarende"."

L. 19-28 udgår. L.30. Efter "målestok" udgår. L. 31-35 udgår og erstattes med: "bør de første altid benyttes."

L.2-4 samt tidligere rettelser til linierne udgår og erstattes med: "Dybdeangivelser. Som regel er det anført på søkortene, til hvilken vandstand dybderne svarer." L.5-25 samt tidligere rettelser til linierne udgår. L.31 udgår og erstattes med: "Fyr og lystønder kan være udsat for slukning i utide,".

L. 1. M a) Luftsignaler." udgår. L.12. "Luft-Ekko." udgår. L.18. "omfattes" rettes til "opfattes". L. 19-24 samt tidligere rettelser til linierne udgår. L.26-28. Efter "herpå" til og med "forskel" udgår. L.30. "rettelse" rettes til "vandstandsrettelse". L.31-33 udgår og erstattes med: "Havnetid er det antal timer og dele af timer, der skal adderes til månens kul minationsklokkeslæt på stedet for at give klokkeslættet for højvandes næste indtræden."

* L.8. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "Bemærkninger til de af Kort- og Matrikelstyrelsens Søkortafdeling udgivne". L. 10-15 samt tidligere rettelser til linierne udgår. L. 19 og 20. "vandbygningsvæsenet" rettes til "kystinspektoratet". L.20. Efter "autoriteter" tilføjes "m.fl.". L.21-23 udgår. * L.28. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "Søkort-Arkivet" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen". L.30. "ældre" rettes til "tidligere udgaver".

L. 1 og 2 udgår. *L.3. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "Søkort-Arkivet" rettes til "Farvandsvæsenet". L.8. Efter "efterretninger" tilføjes: "vedrørende danske, færøske og grønlandske farvande". L. 14. "den grønlandske kyst" rettes til "Vestgrønland". L.24. Efter linien tilføjes: "Varme- og kuldegrader er angivet til celcius (C)." L.29 udgår og erstattes med: "Fyrenes Lysevne (optiske synsvidde) er angivet i sømil og gælder ved klart vejr, der svarer til en sigtbarhed om dagen på 10 sømil."

* L.2 samt tidligere rettelse til denne udgår og erstattes med: "Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen." * L.3 og 10. Tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Søkort-Arkivet" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen". * L. 12. Tidligere tilføjelse efter linien udgår og erstattes med: "Detaljer vedrørende fyr, havne og broer, se Fyrlisten og Den grønlandske Havnelods". L. 14-18 udgår og erstattes med: "Skibe, fartøjer o.l. som måtte observere fejl ved fyrbelysning i Grønland, væltede eller

manglende båker samt fejl i søkort anmodes om efter omstændighederne at give telegrafisk eller skriftlig meddelelse til Grønlands Kommando, Grønnedal, over en af de grønlandske kystradiostationer. Telegrammet vil uden omkostninger for afsenderen blive befordret til Grønlands Kommando, Grønnedal, når det sendes under adressen, GLK, Grønnedal." L. 19-23 samt tidligere rettelse til linierne udgår og erstattes med: "For søkorts vedkommende anmodes man om at angive oplysningerne, der er trykt i kortets nederste venstre hjørne, det vil sige: Kortets nummer, hvornår det er trykt samt det sidste nummer af E.f.S., til hvilket kortet er rettet". (Se også Oplysninger om forhandlingsartikler bagest i tillægget). * L.25 og 33. Tidligere rettelser til disse udgår og erstattes med: "Søkort-Arkivet" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen". 26

* L. 10 og 35. Tidligere rettelser til disse udgår og erstattes med; "Søkort-Arkivet" rettes til "Kort- Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen". L.38. "Skærgårdskort" rettes til "Søkort".

* L.3. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "Søkort-Arkivet" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen". L. 15-17 samt tidligere rettelser til linierne udgår. * L.27 og 33. Tidligere rettelser til disse udgår og erstattes med: "Søkort-Arkivet" rettes til "Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen". * L.36. Tidligere tilføjelse efter linien udgår og erstattes med: "Skærgårdskort. Til hjælp ved besejling af indenskærsruter udgiver Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen skærgårdskort i målestoksforhold 1:40 000 dækkende indenskærsruteme fra Frederiksdal til Egedesminde. Kortene skal betragtes som et supplement til de udgivne søkort og kan ikke forventes at være rettet til dato. Skærgårdskort er i konform-konisk projektion hvert dækkende et område på 15 breddeminutter og 30 længdeminutter og angiver erfaringsmæssigt benyttede ruter samt indeholder navigatoriske oplysninger. Endvidere er landet forsynet med højdeangivelser samt højdekurver. Kortene er ikke forsynet med farver."

Siden samt tidligere rettelser til denne udgår og erstattes med: "Oversigt over danske søkort over Grønland bekendtgøres ved hvert års begyndelse i "Efterretninger for Søfarende"."

Siden samt tidligere rettelser til denne udgår.

L.5-6. Tidligere rettelse til linierne udgår og erstattes med: "83°39’N. {Kap Morris Jesup)” rettes til "83°40’,5N. (Odåq 0)". L.24. "Qutdligssat" samt tidligere rettelse, udgår. * L .32-35 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Grønlands Kommando og dets virksomhed. a. Grønlands Kommando ’s ansvarsområde og styrker. Grønlands Kommando’s (GLK) ansvarsområde omfatter det grønlandske landter ritorium, det grønlandske søterritorium og luftrummet herover samt det grønlandske fiskeriterritorium. 5

Chefen for GLK er en søofficer, der er direkte underlagt Forsvarschefen. Næstkommanderende for GLK er officer af Flyvevåbenet. Følgende styrker og myndigheder er underlagt chefen for GLK: 1. Grønlands Kommando, beliggende i Grønnedal. 2. Sejlende enheder af Søværnet. Et inspektionsskib og to til tre kuttere er normalt stationeret på Grønlands vestkyst. Inspektionsskibe er normalt udrustet med helikopter af typen LYNX. 3. Luftgruppe Vest. Luftgruppen med et GULFSTREAM (G-III) er stationeret i Søndre Strømfjord. 4. Slædepatruljen SIRIUS med hovedkvarter i Daneborg. 5. Flåderadio Grønnedal beliggende i Grønnedal. 6. Station NORD. 7. Forbindelsesofficerer til de amerikanske myndigheder på Thule Air Base og Søndre Strømfjord Air Base. Chefen for GLK har den operative kontrol med de underlagte enheder. b. Grønlands Kommando's virksomhed. Grønlands Kommando’s virksomhed består først og fremmest i varetagelsen af den danske stats interesser på Grønlands land- og søterritorium samt i luftrummet derover i det omfang, de til rådighed stillede midler muliggør. Endvidere samarbejde med NATO myndigheder og med amerikanske samt nationale myndigheder vedrørende visse opgaver. c. Grønlands Kommando’s opgaver. Grønlands Kommando’s opgaver er overvågning af ansvarsområdet, suverænitetshæv delse, planlægning af forsvarsopgaver, fiskeriinspektion, søredningstjeneste, søopmåling, NCS-tjeneste og stationstjeneste, samt samarbejde med den civile administration. Sejlende enheder og fly udfører patruljering og overvågning af hele det grønlandske område. Slædepatruljen patruljerer med hundeslædepatruljer og kuttere den nordøstlige del af det grønlandske kystområde. Forbindelsesofficererne til Thule Air Base og Søndre Strømfjord Air Base repræsen terer GLK over for de pågældende amerikanske myndigheder. GLK kan efter omstændighederne og i stærkt begrænset omfang yde assistance til civile skibe, når dette kan forenes med løsningen af de andre opgaver. Opmærksom heden skal i denne forbindelse henledes på, at inspektionsskibe har læge om bord." L.35. Efter linien tilføjes: "Tidszoneinddeling i Grønland. Hele Grønland har fællestid, nemlig GMT -3 timer, med undtagelse af Scoresbysund-området, der har GMT -2 timer. Endvidere anvendes ved Thule GMT -4 timer." 32

L. 16 (pkt. 5) samt tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "5) Bekendtgørelse af 25. april 1979 om havneafgifter i Grønland." * L.12-19(pkt. 16, 17 og 18) udgår. L.22-25(pkt. 20 og 21) samt tidligere rettelser hertil udgår. L.25. Tidligere rettelser efter linien udgår og erstattes med: "22) Handelsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1976 (ændret ved Industriministeriets bekendtgørelse af 7. juli 1980) om særlige regler for sejlads m.m. i visse danske farvande (gælder også for Grønland).

23) Statsministeriets bekendtgørelse nr. 629 af 22. december 1976 og nr. 176 af 14. maj 1980 (ændret med bekg. nr. 437 af 31. august 1981) om fiskeriterritoriet ved Grønland. 24) Bekendtgørelse om fredning af Melvillebugten udstedt af rigsombudsmanden i Grønland, Godthåb, den 27. juni 1980." * 25) Ministeriet for Grønlands bekendtgørelse af 1. juni 1983 om ikke-grønlandske fartøjers adgang til fiskeri på fiskeriterritoriet ved Grønland. * 26) Grønlands Hjemmestyres landstingslov nr. 11 af 21. november 1984 om erhvervsmæs sigt fiskeri. * 27) Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 13 af 2. april 1985 om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger. *28) Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 14 af 2. april 1985 om kontrol med fiskeri. * 29) Industriministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 28. april 1987 om skibsrapporteringssy stemer i farvandene ved Grønland.” (Se siderne 32-39 i dette tillæg). 35

L.9. "2200 m" rettes til "ca. 2350 m". L. 10-13. Fra "I søkortet" udgår. L. 19. "Stensby Land" rettes til "Steensby Land”.

L.37. "Diskobugten” rettes til "Disko Bugt”.

Siden udgår.

L.l-3 samt tidligere rettelser til linierne udgår og erstattes med: "Udsendelse af meteorologiske meldinger for grønlandske farvande. Oplysninger herom bekendtgøres ved hvert års begyndelse i "Efterretninger for Søfarende"."

L.28. Tidligere rettelse til linien udgår. L.31 udgår og erstattes med: "land)), det tyske Hydrographisches Institut og de af Farvandsvæsenet hvert år udgivne Tidevandstabeller for Grønland, der er udarbejdet på grundlag af datamateriale m.v. stillet til rådighed af Meteorologisk Institut, Danmark, Marine Sciences Directorate, Canada, henholdsvis Søopmålingen Grønland."

L.19 i skemaet. Ved Kap Bryant rettes "55°30’" til "54°30’".

L.5. "Presure” rettes til "Pressure".

L.16. "Isflader" rettes til "Isflager".

L. 17. Efter "Polhavet" tilføjes: "(Storisen)". L. 18. ”(Storisen)” udgår.

L.16. "Dovebugt” rettes til "Dove Bugt”. L.19. "Kangerdlugssuaq Fjord” rettes til "fjorden Kangerdlugssuaq". L.36. "Vestgrønlands isfjelde" rettes til "Vestgrønlandske isfjelde".

* L .ll. Tidligere tilføjelse efter linien udgår og erstattes med: "Søredningstjenesten i de grønlandske farvande. Generelt. Ledelsen af den samlede eftersøgnings- og redningstjeneste på Grønland er tredelt mellem Grønlands Kommando (GLK) beliggende i Grønnedal, Arsuk Fjord, det amerikanske flyvevåben på forsvarsområdet ved Søndre Strømjjord og Politimesteren i Grønland. Ledelsesfunktionen forudsætter en samordning af organisationen, ansvarsområder, og principper for eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR-virksomhed). Resultatet af denne samordning fremgår af en publikation ”Plan fo r eftersøgnings- og redningstjeneste for Grønland (SAR Grønland)” der efter aftale mellem berørte myndigheder redigeres og udsendes af GLK. I tilknytning hertil udarbejdes detailplaner ved redningscentraler og politimyndigheder. GLK er ansvarlig for ledelsen af søredningstjenesten, hvorved forstås eftersøgning og redning af nødstedte fra fartøjer af enhver art på eller under havoverfladen, uanset om hjælpeforanstaltningerne udføres på søen, fra luften eller til lands. Amerikas Forenede Stater har påtaget sig ledelsen af flyveredningstjenesten, hvorved forstås eftersøgning og redning af nødstedte fra luftfartøjer uanset om hjælpeforanstaltnin gerne udføres fra luften, på søen eller til lands. Politimesteren i Grønland er ansvarlig for ledelsen af eftersøgnings- og red ningsoperationer af mindre omfang i lokale farvandsområder samt for eftersøgnings- og redningsoperationer til lands. (Lokal redningstjeneste). Udvikler en aktion i det lokale farvandsområde sig til en større opgave, end politiets ressourcer er dimensioneret til, kan GLK overtage ledelsen efter indstilling fra politimesteren eller på eget initiativ. Enhver organisation eller enkeltperson er bemyndiget til at iværksætte sådanne hjælpeforanstaltninger, som efter omstændighederne skønnes nødvendige. Der skal snarest muligt afgives melding herom til den myndighed, som er ansvarlig for den pågældende redningstj eneste. GLK har den operative kontrol med alt dansk skibs- og fartøjsmateriel, der indsættes i eftersøgnings- og redningsoperationer, og er bemyndiget til at tildele dette materiel særlige eftersøgningsområder. Den enkelte skibsfører har dog til enhver tid det fulde ansvar for eget skib og besætning. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på § 4 i Lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988, hvorefter enhver fører af dansk skib, for så vidt det kan ske uden alvorlig fare for eget skib, passagerer og besætning, er forpligtet til at yde hjælp til enhver, der af ham træffes på søen i nødtilstand. Enhver skibsfører, der på egen hånd iværksætter en eftersøgnings- eller redningsopera tion i grønlandske farvande, skal hurtigst muligt underrette GLK om den trufne disposition. For så vidt angår udenlandske skibes eventuelle deltagelse i eftersøgnings- eller redningsoperationer, vil GLK søge at træffe særlig aftale med disse skibe. Forbindelsesmuligheder. Normalt vil trafikken mellem GLK og skibe i grønlandske farvande blive afviklet via de grønlandske kystradiostationer, hvorfor der straks ved operationers iværksættelse skal etableres et nøje samarbejde med vedkommende kystradiostation.

Alarmering af søredningstjenesten i farvandene ved Grønland. Generelt. Alarmering af den i farvandene ved Grønland ved dansk foranstaltning etablerede søredningstjeneste i tilfælde, hvor et skib i området udsender radiotelefoni sk nødmelding, vil kunne afhænge af, om nødmeldingen modtages af andre skibsstationer og videresendes til en grønlandsk kystradiostation. Søfartsstyrelsen skal derfor henstille til alle skibe, som er udstyret med radiotelefoni station, at holde kontinuerlig lyttevagt på de radiotelefoniske nødfrekvenser (2182 kHz og VHF, kanal 16), når skibet er i søen og befinder sig nord for 57° N. inden for en afstand på 250 sm af Grønlands kyst. En sådan lyttevagt vil medvirke til, at en radiotelefonisk nødmelding hurtigt bliver opfanget, samt gøre det muligt for redningstjenesten at inddrage et større antal skibe, herunder fiskeskibe i en redningsaktion. Kystradiotjenesten. Kystradiostationeme og Flåderadio Grønnedal indgår i kystradio tjenesten. Kystradiostationeme og Flåderadio Grønnedal er bemandet døgnet rundt og aflytter bl.a. de internationale nødfrekvenser (500 kHz, 2182 kHz og VHF, kanal 16). Kystradiostationeme Aasiaat (Egedesminde), Nuuk (Godthåb), Qaqortoq (Julianehåb) og Ammassalik (Angmagssalik) samt Flåderadio Grønnedal er indbyrdes forbundet med et nødomnibuskredsløb, som anvendes til nød-, il- og sikkerhedsmeldinger. Fjemskriverkredsløb, fjernbetjening af radioanlæg, telefon- og telexforbindelser foregår i hovedsagen via den grønlandske UHF-kæde. Skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland. Bestemmelser for skibsrapporteringssystemer ved Grønland - benævnt GREENPOS og KYSTKONTROL er indeholdt i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 28. april 1987. (Se bilag side 32 i dette tillæg). Da det i kritiske situationer og ved eftersøgnings- og redningsoperationer vil være af væsentlig betydning for redningsmyndighedeme i land at have kendskab til det totale antal personer om bord i et skib i nød, er meldingerne i rapporteringssystemerne udvidet til også at omfatte antal personer om bord. Alle rapporteringspligtige skibe skal derfor i GREENPOS-systemet som sidste ord under designator X anføre bogstaverne "POB" efterfulgt af tallet for det totale antal om bordværende. I KYSTKONTROL-systemet tilføjes kun ordet "POB" efterfulgt af tallet for det totale antal ombordværende. Udsendelse af navigational warnings over de grønlandske kystradiostationer. Oplysninger herom bekendtgøres ved hvert års begyndelse i "Efterretninger for Søfarende"." * L. 12-36 udgår og erstattes med siderne 32-39 i dette tillæg. 71

* Siden udgår.

* Siden samt tidligere rettelser til denne udgår.

L.2-23 udgår og erstattes med: "a) Indtil videre vil iscentralens fly, der er stationeret i Narssarssuaq (61°08’N. 45°25’W.), foretage isrekognosceringer med en civil skibsnavigatør som observatør. Isrekognosceringeme vil, når vejrforholdene tillader det, blive foretaget 2 gange ugentlig, b) Observationsområdet vil være strækningen Frederikshaab-Kap Farvel-Tingmiarmiut. Rekognosceringen vil gå til storisens ydergrænse. Endvidere rekognosceres efter 9

forholdene for isfjelde, specielt i farvandet S. for Kap Farvel. c) Meldinger til skibe om issituationen afgives på anmodning fra skibene af Angmagssalik Radio, Prins Christianssund Radio, Julianehaab Radio og Frederikshaab Radio. Meldingerne er gebyrfri og afgives i klart sprog på dansk eller engelsk ved telefoni eller telegrafi. d) Meldingerne vil indeholde oplysninger om: 1. Isrekognosceringens dato og rute eller observationsområde. 2. Positionsangivelser for storisens grænser. 3. Oplysninger om tæthed og flagestørrelser. 4. Oplysninger om større render, landvand og vinteris. 5. Oplysninger om forekomst af isfjelde. 6. Eventuelt den forventede udvikling. e) Specielle forespørgsler vedrørende issituationen kan rettes til Iscentralen Narssarssuaq via de grønlandske kyststationer. f) Daglige ismeldinger udsendes fra Angmagssalik Radio kl. 1600 GMT. Et resumé af flyveobservationeme fra Kap Farvel-området vil så vidt muligt blive optaget i Angmagssaliks melding." L. 12. Tidligere rettelse efter linien udgår og erstattes med: "Faksimileudsendelser af iskort for grønlandske farvande. Oplysninger herom bekendtgøres ved hvert års begyndelse i "Efterretninger for Søfarende”." L. 13-21 udgår. L.27. "Navigationen" rettes til "Sejladsen". L.27. "Skrueaksens" rettes til "skrueakslens". L.41. "atager" rettes til "stager". L. 16-22 udgår og erstattes med: "OVERISNING OG FORANSTALTNINGER DERIMOD. Overisning er altid et alvor ligt problem, idet overisning kan medføre risiko for skibet, og under besejling af Grønland i vintermånederne kræver problemet såvel rederens som skibsførerens opmærksomhed. Risikoen for overisning er størst i månederne november til marts, hvor luftens temperatur er lav. Det er dog sjældent, at overisning fører til en virkelig farlig situation, idet skibe, der anvendes i sejladsen på Grønland, sædvanligvis er i besiddelse af ekstra fribord (reservebæreevne) og derfor normalt også har tilstrækkelig stabilitet til at kunne klare en forholdsvis kraftig overisning. Overisning af skibenes redningsmateriel, især redningsbåde med davider og taljer, rummer den fare, at man under kraftig overisning muligvis ikke er i stand til at sætte redningsbådene i vandet under en nødsituation. Forholdsregler mod overisning. Til dato synes der ikke at være tilvejebragt noget effektivt middel mod overisning, men det kommer i øvrigt i tilfælde af overisning meget an på, om føreren kender sit skib og ved, hvorledes det bedst kan lægges i søen for at tage mindst muligt vand over dæk og luger.

Hvis det er muligt, bør redningsmateriel holdes rent for is, idet besætningen med passende mellemrum frigør det for is, men det kan være og er som regel et meget vanskeligt arbejde i dårligt vejr. Oppustelige redningsflåder synes i disse farvande at være mere hensigtsmæssige som redningsmateriel end både, idet flåder ikke er så tilbøjelige til at overise og tillige under oppustningen har en betydelig kraft, der er i stand til at sprænge et forholdsvis tykt lag is. Ved iagttagelse af fornuftige sømandsmæssige forholdsregler kan risikoen ofte begrænses så meget, at den ikke bliver en alvorlig hindring for forsvarlig sejlads året rundt. Da overisning som regel opstår under storm eller kuling med lav luft- og vandtemperatur, har det med held været praktiseret at holde skibet op mod vind og sø med så ringe fart, at det netop kan styre. Kan dette ikke lade sig gøre, må skibet drejes til med vind og sø ca. 30° - 45° ind på siden, men her ser det ud til, at risikoen for overisning til gengæld er størst, idet sprøjtet fra søen her har den største flade af skibet at sætte sig fast på. Er vejret så dårligt, at overisning i større omfang ikke kan undgås ved at holde skibet op imod søen, bør der med mindst mulig styrefart lænses for vejret, idet søsprøjt herved reduceres til et minimum. Er det ikke muligt at begrænse overisningen, og såfremt det frygtes, at skibets stabilitet forringes i en sådan grad, at der opstår fare for skibet, kan man måske forøge stabiliteten ved at fylde tomme bundtanke, men dette må da gøres i god tid, idet stabiliteten under tankenes fyldning forringes af de frie væskeoverflader i tankene. I øvrigt kan man under lastning af skibet tage lastens fordeling i betragtning og sørge for, at så meget tungt gods som muligt lastes i bunden af skibet under vinterrejserne. Observerede svære overisninger. a. Det rapporteres således, at et skib den 25. januar er blevet overiset under en NW.lig orkan ca. 200 sm ESE. for Kap Farvel. Luftens temperatur var c. -4° C til -8° C, og der faldt næsten uafbrudt snebyger. Søsprøjt forårsagede overisning af hele skibet, og der måtte drejes under, idet farten holdtes så langt nede, at skibet netop kunne styre en kurs, der lå mellem 30° - 40° fra vinden. Efter 2 døgns forløb aftog vindstyrken til omkring 7-8, og det blev forsøgt at forøge farten, men herved forøgedes overisningen, og farten måtte igen nedsættes til styrefart. Efter nogle døgn, hvorunder overisning stadig havde fundet sted, kunne stabilitetsforandring tydeligt mærkes, og man anslog vægten af den dannede ismængde til ca. 250 tons. Det blev derefter besluttet at sejle med vinden agterind SE. efter, indtil man kom i varmere farvand, hvor afisning kunne foretages. Det er også forsøgt at stoppe maskinen og lade skibet drive, men i dårligt vejr vil vandet da stadig ryge over skibet, og i grønlandske farvande er det på grund af is også nødvendigt, at man hurtigt kan manøvrere. b. Medio marts har et skib på positionen 59°24’ N. 37°45’ W. ligeledes været udsat for overisning i svær grad, men det lykkedes da også at begrænse overisningen, så stabiliteten ikke forringedes på farlig måde. Luftens temperatur var under overisningen ca -5,5° C. c. I Danmarksstrædet har det under en overisning været nødvendigt at vende rundt 02 gå styrefart med vind og sø agterind i 24 timer. Risikoen for overisning er nok mindst, hvis man om vinteren kan holde sig klar af den kolde havstrøm fra Danmarksstrædet, med andre ord godt klar S. om Kap Farvel, men der kan ikke gives sikre regler, da skibets bestemmelsessted jo også må tages i betragtning, og den enkelte fører må selv skønne over forholdene i hvert enkelt tilfælde. Farvandet ved Kap Farvel besejles i vintermånederne ikke af mange andre handelsskibe end de, der skal til grønlandske byer og pladser, men der er ofte en del større udenlandske 11

fiskerfartøjer og store trawlere i farvandet. Besejlingen af byer og vejrstationer i Østgrønland N. for Angmagssalik foregår kun i sommermånederne, og på denne årstid forekommer der ikke overisning af betydning. Overisning af et skib som følge af søsprøjt forekommer i øvrigt sjældent inde i pakisen, hvor søen ikke når nogen stor højde. Udsendelse af advarsler om overisning. Oplysninger herom bekendtgøres ved hvert års begyndelse i "Efterretninger for Søfarende"." 91

L.7. "0,34" rettes til "0,43".

L. 14 samt tidligere rettelse udgår og erstattes med: "stationerne Godhavn, Godthaab,Julianehaab, Prins Christianssund, Angmagssalik som". L.15. "Østgrønland* udgår. L. 20-32 udgår.

L.23. Efter linien tilføjes: "Opmærksomheden henledes på, at båkeme af tekniske årsager er anført med rød farve i samtlige søkort over grønlandske farvande." * L.32. Efter linien tilføjes: ”Farvandsvæsenet meddeler november 1990: "Alle nyrejste såvel som restaurerede båker, der skal tages om bagbord efter retning for indgående i grønlandske farvande, forsynes med topbetegnelse efter IALA forskrifter samt reflekser. Det vil sige, at man kan vente at møde bagbordsbåker med topbetegnelsen rød firkant (can) og båker med topbetegnelsen nedadvendt trekant.""

Fig. 12 (øverste toning). "Frederiksda” rettes til "Frederiksdal" .

103

L.8. Efter linien tilføjes: ", men da isen meget let pakker i de snævre områder, skal der udvises stor forsigtighed ved at anvende disse ankerpladser som nødhavne." * L.25. Efter linien tilføjes: "1A. Prins Christian Sund Vejrstation." L.35. Efter "nr." tilføjes "2130", og efter linien tilføjes: "Prins Christian Sund E. Vinkelfyr, se Fyrlisten og søkort. ”

104

* L. 10. Tidligere rettelse efter linien udgår og erstattes med: "1A. Prins Christian Sund Vejrstation, se Den grønlandske Havnelods, side 26." * L. 11-14 samt tidligere rettelse til disse udgår. * Efter Fig. 20 tilføjes Fig. 20A.

Fig. 20A. Aluk i pejl. 270° afstand 3 sm.

105

L.6. "Mogensens Bake” rettes til: "den lille ø ca. 1 sm S. for Frederiksdal E. fyrø". * L.9-39 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Se Den grønlandske Havnelods, side 34."

106

L.l-4 samt L.7-15 udgår. Planen (Fig. 23) udgår. * L. 19-21 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "dringslys). Ved loranstationen findes en god havn, se Den grønlandske Havnelods, side 42."

107

* L.l-19 udgår. * L.31 samt tidligere rettelse til denne udgår og erstattes med: "Se Den grønlandske Havnelods, side 46."

108 111

112

L.l-22 udgår. Planen (Fig. 28) udgår. * L.5-20 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Julianehåb Havn (ca. 60°43’N. 46°02’W., kort nr. 1151), se Den grønlandske Havnelods, side 76." L.l-25 udgår.

113

*L. 16-31 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Narssaq Havn (ca. 60°55’N. 46°03’W., kort nr. 1151), se Den grønlandske Havnelods, side 93." * L.31-39 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Narssarssuaq (ca. 61°09’N. 45°26’W., kort nr. 1151), se Den grønlandske Havnelods, side 98."

114

L. 1-5 udgår. L.6. Efter linien tilføjes: "Inugsugtut Fyr på øen tæt W. for Inugsugtiit. Se Fyrlisten og søkort." L.25. Efter linien tilføjes: "Om natten har man god vejledning af Inugsugtut Fyr." L.31. "med båke med firkanttopbetegnelse" udgår og erstattes med "firkantet trem meflade".

120

* L. 38-42 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Augpilagtoq (ca. 60°09,6’N. 44° 17,T W., kort nr. 1150), se Den grønlandske Havnelods, side 30."

121

L.l-12 samt planen (Fig. 34) udgår.

122

L.32. "to sæta nkermærkebåker" rettes til "to sæt ankermærkebåker".

124

* L.27-33 udgår og erstattes med: " Tasiussaq Havn (ca. 60°12’N. 44°49’W., kort nr. 1100), se Den grønlandske Havnelods, side 38."

125

* L.38-41 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: nd) Ved den nedlagte boplads Quvnermiut (ca. 60°26,5’N. 45° 14,5’W.). Bugten ved ankerpladsen samt indløbet N. om lvnårssugtalik anses for at være fri for skær. Ankerpladsen, der har været benyttet af indtil ca. 70 m lange skibe med en dybgang på ca. 5 m, anses for god ved alle vinde. Storisen hindrer ikke besejlingen."

127

* L.l-8 samt tidligere rettelse til disse og planen (Fig. 40) udgår. * L. 19-23 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "i) Sletten (ca. 60°42,4’N. 45°22,0’W., kort nr. 1114), se Den grønlandske Havnelods, side 60."

128

L.l-4 samt planen (Fig. 41) udgår. * L.5-13 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: ”j) Qagdlumiut (ca. 60°42,4’N. 45°22,0’W., kort nr. 1114), se Den grønlandske Havnelods, side 64."

129

Planen (Fig. 42) udgår. * L.4-6 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Sydprøven (Alluitsup Paa) (ca. 60°27,8’N. 45°34,2’W., kort nr. 1114), se Den grønlandske Havnelods, side 52."

130

L. 17. Tidligere rettelse efter linien udgår og erstattes med: "Sårdloq Fyr og Paggivik Fyr. Se Fyrlisten og kort nr. 1114." L.21-25 udgår og erstattes med: "Ad 1. Fra NW. for Sårdloq holdes mellem Umdnaq og Igdlutalik og videre E. om Pinguiarneq. På øen Paggivik, ca. 1 sm NW. for Pinguiarneq står et fyr. Fra Pinguiarneq holdes NW. på op i løbet mellem den".

131

*L.16 og 17 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "b) Sårdloq (ca. 60°32,3’N. 46°01,9’W., kort nr. 1150), se Den grønlandske Havnelods, side 68." * L.20. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "e) Upernaviarssuk (Forsøgsstation) (60°45,5’N. 45°53,8’W., kort nr. 1115) , se Den grønlandske Havnelods, side 81."

132

L.6. Efter "mellem" tilføjes: "de fyrbelyste øer". L.ll og 12. Fra "hvis E.-lige” udgår og erstattes med: "mellem llavfait og Oqaitsorssuit nunåt, hvor båkelinien leder klar mellem Ilavfait og skæret midt i passagens NW.-lige ende eller der kan holdes". L.16. Efter linien tilføjes: "Kilagtoq Vinkelfyr, se Fyrlisten og kort nr. 1132.” L.32. "for at gå klar SW. om" rettes til: ", således at der holdes godt klar af vraget, som ligger på NW.-siden af".

* L.37. Efter linien tilføjes: "Foruden ovennævnte skær er der i 1984 rapporteret et skær med ca. 0,7 m vand i løbets S.-side ca. 36 m fra land, se søkort nr. 1132." 133

L.2. "ballon" rettes til "tønde". L.24. "over i Akugdleq og N. om" rettes til ”N. om Pinguiarneq og".

135

L.2. "3,7 m" rettes til "3,1 m". L.3. Efter linien tilføjes: "B å k e r. På Patdliså og på ø NW. for Qårusuarssuk er etableret båker. Båkelinieme er kun til brug ved passage af 2 m-pullen, se kort nr. 1116." Fig. 50. I teksten udgår "herfra". * L. 15 udgår og erstattes med: "For besejling af bygden Qagssimiut (ca. 60°47’N. 47°10’W., kort nr. 1151), se Den grønlandske Havnelods, side 84."

137

L.5. Efter linien tilføjes: "Båkeme regnet fra båken N. for Qeqertarssuånguaq (ca. 60°51’,0 N. 47°59’,5 W.) gennem Nyboes Kanal, Avssanquit og Qipisarqo til båken på Quiartorfik (ca. 61°05’,6 N. 48°06’,9 W.) vil indtil videre ikke blive vedligeholdt." L.7. Efter linien tilføjes: "I den inderste del af bugten Naujarsuit (ca. 60°43’21"N. 46°10’30"W., kort nr. 1132), NNE. for Pårdlit, findes en god ankerplads, hvor skibe på indtil 500 tons kan ankre og agterfortøje til en stor sten, der er forsynet med wire og mærket R.B. En rød båkestamme er opstillet 10 m SE. for stenen (60°43’(21")N. 46°10’(23")W.). Ankeret sættes i ca. 20 m vand, og der hales tæt til land. Herfra kan man fra Uglspils Hule få et godt overblik over isforholdene såvel til søs som ind gennem Mato Løb."

138

* Tidligere rettelser til siden udgår. Oplysningerne om Eqalugårssuit (L.7-15 samt plan) genindsættes.

139

L.4 og 5. Fra "men der findes" udgår. *L.18 og 19 udgår og erstattes med: "Qagssimiut" (ca. 60°46,9’N. 47°09,8’W., kort nr. 1116, 1166 og 1151 og Fig. 52), se Den grønlandske Havnelods, side 84. Den bedst beskyttede ankerplads for mindre skibe ved Qagssimiut er Skibs-”.

140

*L. 1-4 udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods."

142

* L.6, 9, 10, 18, 19, 24, 25, 31 og 35 udgår. (Besejling af bygderne Igaliko, Qagssimiut og Lichtenau, se Den grønlandske Havnelods).

147

L. 16. Efter linien tilføjes: "Radiofyr. Se Fyrlisten." * L. 19 udgår.

148

L. 1 og 2 udgår. * L.33 og 34 udgår.

149

L.7. Efter "(Marinestation Grønnedal)" tilføjes: "Skibe, der uanmeldt overskrider båkelinien, skal straks identificere sig til signalstationen på Marinestation Grønnedal. Skibe, der er kommet ind i området, vil blive afvist, med mindre nødsituation foreligger." *L. 16. Efter linien tilføjes: "Grønnedal Flådehavn (ca. 61°14,3’N. 48°06,1’W., kort nr. 1118 og 1146), se Den grønlandske Havnelods, side 106."

150

*L.3. Efter linien tilføjes: "Arsuk (ca. 61°10,5’N. 48°27,2’W., kort nr. 1118, 1146 og 1152), se Den grønlandske Havnelods, side 110." * L.24-29 samt tidligere rettelse til disse udgår.

151

Hele siden udgår.

152

Hele siden udgår.

153

154

* Hele siden samt tidligere rettelse til denne udgår og erstattes med: "Frederikshåb (ca. 61°59,8’N. 49°40,8’W., kort nr. 1211, 1230 og 1250), se Den grønlandske Havnelods, side 114." L.20. Efter linien tilføjes: "Frederikshaab Radiofyr giver god vejledning ved anduvning. (Se Fyrlisten)."

155

*L.9-31 samt tidligere rettelse til disse udgår. * L.33. Efter linien tilføjes: "(Benyttes kun som ankerpladser. Bygninger og anløbsbroer er forfaldne)."

157

* L.3-13 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "A n k r i n g. Der kan ankres i havnen eller lidt uden for indløbet. Holdebunden er god. I s. Havnen kan i lighed med de øvrige havne på denne kyststrækning undertiden blive spærret af storisen, såfremt denne under sin drift når så langt N.-over. T i d e v a n d . Gennemsnitlig flodhøjde ved springflod ca. 3,8 m, ved niptid ca. 1,5 m. Maksimal flodhøjde ca. 4,0 m. S t r ø m. Kun tidevandsstrøm. T å g e . Når storisen kommer så langt mod N., kan der i forbindelse med denne ofte forekomme tåge." L.34. Efter linien tilføjes: "To båker (uden topbetegnelse) overet leder til havnens N.-lige del."

158

* L.7-17 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "A n k r i n g. Der kan ankres på svaj overalt i havnen. Holdebunden er god. Havnen er dog ikke god under kraftige SW.-lige og W.-lige vinde, der giver kraftig dønning i havnen. Små både kan ligge i Rotas Havn.

I s , t i d e v a n d , s t r ø m og t å g e . Se Nordre Fiskerihavn, side 157." L.21. Efter linien tilføjes: "FYR. Fiskenæs Fjord Fyr på øen Avatdliup Timilia (øen ca. 2,2 sm NW. for Sorte Skær). Fyr, se Fyrlisten." * L.29-34 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Fiskenæsset (ca. 63°05,4’N. 50°40,0’W., kort nr. 1212, 1231 og 1251), se Den grønlandske Havnelods, side 119." 162

Planen, "ganske lav 0" rettes til "Pingutop" og ca. 200 m E. for denne ø tilføjes farvandsnavnet "Nerutussoq”. L.5. Efter "begge sider af." tilføjes: "Der foregår drivgamsfiskeri ved Imartuneq, E. for Søndre Storø. Garnene kan have en længde på indtil 500 m ." *L.21 udgår og erstattes med: ”1 løbet SE. for Qeqertasugssuk holdes i den W.-lige del af hensyn til skær midtfarvands og i den E.-lige del".

163

L.23. Efter linien tilføjes: "Iterdlak N. (ca. 62°13\5 N. 49°41\5W ., kort nr. 1211). På S.-siden af fjorden Qagssit, i en bugt på N.-siden af øen Iterdlak, kan der ankres i 50 m vand, men der er ringe svajeplads."

164 170 171

* L.4 udgår. (Besejling af Arsuk, se Den grønlandske Havnelods). Fig. 94. Båken på Avatdlerssuaq er nedlagt. * L.6-9 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "1. Færingehavn (ca. 63°42’N. 51°33’W., kort nr. 1330 og 1350), se Den grønlandske Havnelods under: Polaroil (ca. 63°41,1’N. 51°30,6’W.) og Nordafar (ca. 63°42,0’N. 51°29,6‘W.)." L.15. Efter "kendelige Sorte Skær” tilføjes: ", på hvilket der er malet en orangefarvet cirkel:". L.28-30. Efter "nær." udgår. L.35. Efter linien tilføjes: "Racon ved Såtut Fyr. Se Fyrlisten." *L.36-38 samt tidligere rettelse til disse udgår.

172

Hele siden udgår.

173

Hele siden udgår.

174

* Hele siden samt siderne 175-177 (inklusive) udgår og erstattes med: "2. Godthåb (ca. 64°10,4’N. 51°43,5’W., kort nr. 1310, 1331, 1353 og 1351), se Den grønlandske Havnelods, side 132. Kendelige punkter. Godthåb ligger på det W.-lige næs af en lang halvø, som adskiller Godthåbsfjorden og Lysefjord. Den stærkt forgrenede og dybe Godthåbsjjord skyder sig 17

omtrent retvisende NNE. ind i landet, og er på E.-siden begrænset af et højt bjergland med toppe på 1000-1600 meters højde, mens landet på W.-siden (det såkaldte Nordlan det) er lavt og kullet. S. for mundingen af Godthåbsjjord ligger der en bred skærgård, der mod S. strækker sig til ud for Skinderhvalen (N. for Færingehavn). Kookøerne er en samling småøer, der ligger tæt SW. for indløbet til Godthåbsfjord, og som ikke kan forveksles med nogen S.-ligere øgruppe, da der ikke inden for en rimelig afstand findes en så fremskudt og stor samling småøer. Opmærksomheden henledes dog på, at de kan forveksles med de noget N.-ligere beliggende øer, Satsigsuarqat, en samling småøer, der dog ligger mere spredt, er mindre og færre i antal, end Kookøerne, men omgivet af en del blinde skær. NE. for Kookøerne ligger de høje let kendelige punkter Sadlen, Store Malene og Hjortetakken, (Fig. 85, 86 og 87), som under anduvning S. og W. fra ses længe inden Kookøerne. Kookøerne kan på radar kun ses i en afstand på ca. 15 sm, mens baglandet kan give ekko på radarens rækkevidde, normalt ca. 50 sm. Anduvning. Godthåb kan besejles ad Nordløb og Narssaq Løb, men det almindeligst benyttede og reneste af disse er Nordløb. Narssaq Løb går N. på mellem øerne Såtut og Qernertut og E. om Simiutat og de N. derfor liggende øer. Dette løb kan med fordel benyttes af skibe, der i klart vejr kommer S. fra og som har anduvet Færingehavn, idet denne rute da er noget kortere end ruten W. og N. om Kookøerne. Nordløb (se kort nr. 1331). Såfremt de under "Passage af området" ovenfor nævnte fjelde på fastlandet kan ses, holdes ind mod Kookøerne med Hjortetakken i retvisende pejling 75° eller med Sadlen i retvisende 49°, idet disse kurser går lige på de NW.-ligste af Kookøerne, med øen Avatdleq. På 10-12 sm afstand får man i klart vejr de yderste Kookøer i sigte og omtrent samtidigt ses lidt N.-ligere det lave sam menhængende Kangeq-land. På Angissoq i Kookøernes SW.-lige del står der en båke, men den står temmeligt højt og indhylles derfor ofte af tykning, mens de lave øer endnu kan være synlige. Mellem Radioø og Qungua findes en luftledning, under hvilken den frie gennemsejlingshøjde er ca. 13 m. Med sikker kending af Kookøerne holdes ind med øen Avatdleq lidt om styrbord, derfra ca. 0,5 sm N. om Agtorssuit Fyrø, idet der passes på Sælskæret, som ligger ca. 1 sm NW. for Agtorssuit. Sælskæret er overflydt ved højvande, men tørt ved lavvande, det bryder dog næsten altid på det, når der står dønning. NW. og NE. for Sælskæret ligger flere blinde skær. Når Agtorssuit Fyr og Sælskæret er passeret, kan der holdes ret på Rensø (der er urent NE. for Kookøerne)’, fra 0,5 sm S. for Rensø er der rent til Godthåb, se søkort nr. 1331. Der holdes ca. 0,5 sm N. om Hundeø og derfra E. efter indtil indløbet til Godthåb Skibshavn ses åben, man kommer da godt klar af 5 m skæret ca. 0,2 sm SSW. for halvøen, på hvilken byen ligger, ligesom der også efter drejet bliver god plads til at få skibet på støt kurs ind mod havnen. I øvrigt ligger 5 m-pullen N. for fyrlinien på Fyrø, så med lidt S.-skel i fyrlinien går man klar af pullen. I tåge kan lodskud over Godthåb Dyb, FyIlas Banke (søkort nr. 1300) samt radiopejling af Kookøerne (radiofyr på Telegraføen) give gode oplysninger til pladsbestemmelse. Loran kan også være til hjælp, da loranlinieme ligger omtrent parallelt med kysten ud for Godthåb, men det kan undertiden være vanskeligt at opnå gode loranpladser tæt under Grønlands kyster. Under rolige vejrforhold kan der ankres på bankerne, hvis der er behov for det, men med sikker kending af Kookøerne, kan der selv i usigtbart vejr fortsættes ind efter på radarkending, og det klarer som regel op, når Kookøerne er passeret." 178

L.41 og 42 udgår.

180

L.7 udgår og erstattes med: "rødt tårn med gult bælte fås overet med båken med orangefarvet tremmeværk (firkantet flade) på øen". L.16. "Fyr." rettes til "Fyr- og radiofyr." * L. 17-41 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Sukkertoppen Havn (ca. 65°24,8’N. 52°54,3’W., kort nr. 1410, 1314, 1335 og 1352), se Den grønlandske Havnelods, side 154."

181

Hele siden udgår.

182

L.l-5 udgår.

183

184

* L. 14-18 udgår og erstattes med: "Kapisigdlit (ca. 64°26,0’N. 50°16,0’W., kort nr. 1300 og 1301), se Den grønlandske Havnelods, side 142." * L.42-46 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Atangmik (ca. 64°48,3’N. 52°11,0’W., kort nr. 1313 og 1314), se Den grønlandske Havnelods, side 146."

185

* Hele siden samt tidligere rettelse til denne udgår.

186

L.21. Efter "Sukkertoppen" tilføjes: "Sundet S. for Imilik er rent, men tæt N. og S. for indsejlingen findes skær. Den bedste ankerplads findes E. for øen, hvor der kan ankres i 25-30 m vand.” * L. 32-35 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Napassoq (ca. 65°02,7’N. 52°23,1’W., kort nr. 1314 og 1352), se Den grønlandske Havnelods, side 150."

187

L. 1 og 2 udgår. Planen. Båkeme ved ankerpladsen udtages.

188

Planen. Landområdet mellem Sukkertoppen Iskappe og Disko Bugt tilføjes navnet "Kong Frederik IX.s Land".

189

L.5. Efter "1451" tilføjes: "1550." L.9. Efter ”Holsteinsborg-området" tilføjes: "Kong Frederik IX.s Land".

191

L. 14 og 15. "N. for mundingen af fjorden Itivdleq" udgår og erstattes med: "På S.-siden af indsejlingen til Itivdleq ligger Qeqertarssuatsiaq Fyr, og N. for mundingen af fjorden". L.41. Efter linien tilføjes: "På Sydbay (Ukivik) står et orangefarvet fyr."

194

* L.23 og 24 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Kangåmiut (ca. 65°49,6’N. 53°20,9’W., kort nr. 1410 og 1450), se Den grønlandske Havnelods, side 160."

195

*L.3-11 samt tidligere rettelse til disse samt planen (Fig. 115) udgår. 19

196

L. 1-10 udgår. L. 15 og 16 udgår. *L.28. "orangefarvede," udgår. * L.29. Tidligere rettelse til linien udgår og erstattes med: "gul" udgår og efter "flade" tilføjes: fladerne er alle hvide med rød kant". *L.37 samt tidligere rettelse til denne udgår. L.40-42 udgår.

197

L. 1-16 udgår. *L. 17-42 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Camp Lloyd (ca. 66°58,2’N. 50°57,2’W., kort nr. 1400 og 1412), se Den grønlandske Havnelods, side 168."

198

L. 1-29 udgår.

199

L.6. "Ingigsdrssuaq” rettes til "Ingigsdrssuaq". L. 11. Efter "småholme" tilføjes: ", men ca. 1,5 sm og ca. 1 sm SSW. for øgruppen findes skær, over hvilke mindste dybde er henholdsvis 16 m og 2 m ."

200

L.2. Fra "og tæt N. herfor" udgår. L.26. "Anduvning om natten" rettes til "Fyr- og radiofyr." * L. 36-41 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 180."

201

Hele siden udgår.

202

L. 1-39 udgår.

203

*L.8 og 9. Efter "Kulien" udgår.

204

* Fig. 120. "(med båke med firkant)" udgår.

205

L.5. Efter "Fyr" tilføjes: "og radiofyr." * L.6-33 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Egedesminde Havn (ca. 68°42,6’N. 52°53,0’W., kort nr. 1510, 1511, 1512 og 1550), se Den grønlandske Havnelods, side 206."

206

Hele siden udgår.

207

L. 1-17 udgår. L.34. Efter "Kangåmiut," tilføjes: "idet der fra skæret ud for løbet holdes mod N.-lige Ikermiut ø for at gå klar af 2 mskæret, som ligger ca. 0,5 sm N. for Kangånguaq. Der holdes". L.40. "herfra enten E. eller W. om" rettes til "herfra E. om".

208

L.16. "Kort nr. 1450" rettes til "Kort nr. 1461". L.32. Efter linien tilføjes: "Såvel N. som S. for indsejlingen findes dybder under 10 m."

209

L.5. Efter "Qeqertarssuatsiaq” tilføjes: ", hvor der står et fyr,". L.7. Efter "der" tilføjes "overet i pejling 57°". * L. 12. Efter ”Kingaq” tilføjes: "Ca. 0,3 sm N. for båkeøen findes et skær ud for E.-siden af Qaqugdluit." L.31-33. Fra "er et udsted" udgår. L.33. Efter linien tilføjes: ”Qeqertarssuatsiaq Fyr. Se Fyrlisten og søkort."

210

L.4. Efter "Qeqertarssuatsiaq” tilføjes: ", hvor der står et fyr, og". * Planen (Fig. 125), L.8-16 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 172."

211 213

214 215

L. 1-3 udgår. L.20 udgår. * L.24-43 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 176." L.l-3 udgår. * L .l. "et udsted" rettes til "en nedlagt bygd". * L.3 udgår. L.17. Efter "1414," tilføjes: "1415,". L.39. "Nålagdnquaq” rettes til " Umiatsialivik". L.41. Efter linien tilføjes: "Sydbay (Ukivik) Fyr. Se Fyrlisten og søkort."

216

L. 19-22. Fra "Der passeres" udgår og erstattes med: "Herfra kan der holdes enten W. eller N. om Manitsoq, hvor farvandet er dybt og rent. Fra Kitsigsut kan der også holdes videre N. over i åbent farvand til Rifkol og N. om denne ø til Agto. Den tidligere anvendte indsejling SW. og W. om øerne Manitsoq, Igsingassoq, Mortit og Ikardluit er meget uren." L.23. "1400" rettes til "1415". L.27. "1400" rettes til "1415". L.30. "1400" rettes til "1415". L.32. "Depothavn” rettes til "Tasiussaq (Depothavn)" og "1400" rettes til "1415".

217

L. 12 og 13. ",der ligger tæt NNE. for båken med timeglastopbetegnelse" udgår. L.26. "Akuglit” rettes til "Akugdlit". L.28. "bopladsen” rettes til "den nedlagte boplads".

218

222

228

229

230

231

* L. 10-20 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Agto (ca. 67°56,5’N. 53°38,0’W., kort nr. 1416 og 1451), se Den Havnelods, side 186. Iginiarfik (ca. 68°09,0’N. 53° 10,8’W., kort nr. 1416 og 1510), se Den Havnelods, side 193. Kangåtsiaq (ca. 68°18,5’N. 53°28,0’W., kort nr. 1510 og 1550), se Den Havnelods, side 200." * L.29-39 udgår. (Besejling af Ikerasårssuk og Niaqornårssuk, se Den Havnelods).

grønlandske grønlandske grønlandske grønlandske

L.9-11 udgår. * L.17 udgår og erstattes med: "bygden Diskofjord (se Den grønlandske Havnelods, side 228)." L.24. Efter linien tilføjes: "Radiofyr NW. for byen. Se Fyrlisten." L.28. ”Tuvssåq” rettes til "Tugsåq”. * L .l l samt tidligere tilføjelse efter denne udgår og erstattes med: "Christianshåb (ca. 68°49,0’N. 51°12,0’W., kort nr. 1512, 1513 og 1551), se Den grønlandske Havnelods, side 235." * L. 12-31 samt tidligere rettelse til disse udgår. L.l-11 udgår. L.38. Efter linien tilføjes: "Fyr og radiofyr. Se Fyrlisten." L.3-5. Fra "Bruger man fløjten" udgår. * L.6-16. Tidligere rettelser til disse samt planen (Fig. 137) udgår og erstattes med: "Jakobshavn (ca. 69°13,5’N. 51°06,0’W., kort nr. 1500, 1513 og 1552), se Den grønlandske Havnelods, side 244."

232

Hele siden udgår.

233

Hele siden udgår.

234

L.31-33. Tidligere rettelse udgår. Den tidligere tekst genindsættes. Båken er retableret. L.33. Efter linien tilføjes: ", samt Udkiggen Fyr (5,5 m højt, orangefarvet fyrtårn). Se Fyrlisten. ”

235

L.14 og 15. Tidligere rettelse udgår. Den tidligere tekst genindsættes. Båken er retableret. L. 16. Efter "kending af" tilføjes: "Godhavnslandets S. -spids,". L.30. "under" rettes til "ud for". L.30. Efter linien tilføjes: "Radiofyr ved Godhavn Radiostation." *L. 36-41 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 220."

236

Hele siden udgår.

237

* L.2-15 udgår og erstattes med: "Akunåq (ca. 68°44,7’N. 52°20,2’W., kort nr. 1512), se Den grønlandske Havnelods, side 216. Ikamiut (ca. 68°38,1’N. 51°50,0’W., kort nr. 1500 og 1512), se Den grønlandske Havnelods, side 232." * L. 16-22 samt tidligere rettelse til disse udgår. * L.28-37 udgår og erstattes med: "Claushavn (ca. 69°05,0’N. 51°07,3’W., kort nr. 1513 og 1551), se Den grønlandske Havnelods, side 239. Rodebay (ca. 69°20,7’N. 51°00,7’W., kort nr. 1500, 1513 og 1551), se Den grønlandske Havnelods, side 250."

238

*L. 1-4 udgår. *L.5-16. Bopladsen er nedlagt. * L. 17-21 udgår og erstattes med: "Hunde Ejland (ca. 68°51,5’N. 53°07,8’W., kort nr. 1511), se Den grønlandske Havnelods, side 213."

239 240 241 242

L. 13 udgår. *L.17 og 21-36 samt tidligere rettelse til disse udgår. Hele siden udgår. L.l-7 udgår. * L. 8-18 udgår og erstattes med: "Sarqaq (ca. 70°01,0’N. 51°57,0’W., kort nr. 1500 og 1552), se Den grønlandske Havnelods, side 258." * L. 19-25 udgår og erstattes med: "Qeqertaq (ca. 70°00,0’N. 51°19,0’W., kort nr. 1500), se Den grønlandske Havnelods, side 254."

246

L.16. "1650 og 1600" rettes til "1600 og Fig. 142A". L.38. Efter linien indsættes ny Fig. 142A (se næste side).

249

L. 10-19 udgår og erstattes med: "Skær. Se søkort nr. 1600."

250

L. 11. Efter "Sermiarssuit” og "Umanatsiaq" tilføjes: "(nedlagt)". * L. 12-16 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Umanak Havn (ca.70°40,5’N. 52°08,0’W., kort nr. 1600, 1610 og 1650), se Den grønlandske Havnelods, side 270." * L.21. Efter "langs" tilføjes "halvøen". *L.22. Efter "for" tilføjes "halvøen" og "ø" rettes til "halvø".

NUGSSUAQ

250

* L.23-39. Tidligere rettelse til linierne udgår og erstattes med: Fra "Fartøjer" udgår og erstattes med: "Se Den grønlandske Havnelods, side 270."

251

Hele siden udgår.

252

L. 1-14 udgår. L.18. Efter linien tilføjes: "Ankerpladsen er fortrinlig for mindre skibe som alternativ til Umanak Havn. Den vil også kunne benyttes af større skibe, men på grund af den ret snævre svajeplads kan den være vanskelig at besejle, navnlig under anknngs- og letningsmanøvrer i dårligt vejr."

253

* L.4-12 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: " 1) På Nugssuaq halvøens N.-lige kyst ligger bygderne Niaqornat og Qaersut. Niaqornat (ca. 70°47,6’N. 53°40,0’W., kort nr. 1600), se Den grønlandske Havnelods, side 262."

254

* Hele siden samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Qaersut (ca. 70°44,0’N. 52°38,5’W., kort nr. 1600 og 1610), se Den grønlandske Havnelods, side 254. Ikerasak (ca. 70°30,0’N. 51°19,0’W., kort nr. 1600), se Den grønlandske Havnelods, side 278. Umdnatsiaq (ca. 70°34’N. 51°41’W., kort nr. 1610). Nedlagt boplads på NW.-pynten af Ikerasak. Tæt N. herfor findes en udmærket bådebro, der yder beskyttelse mod såvel is som vind. I den inderste del af ijorden Sermigdlip kangerdlua findes ved N.-siden af Drygalskis Halvø flere udmærkede ankerpladser i de 2 bugter, der skærer sig SE. efter i halvøen, men farvandet er endnu ikke opmålt. Såtut (ca. 70°18,8’N. 51°38,2’W., kort nr. 1610 og 1600), se Den grønlandske Havnelods, side 282. I den N.-lige del af Umanak Fjord ligger på den største af øerne i Qeqertat øgruppen en god lukket havn i en dyb bugt, der S. fra skærer sig ind i øen (Fig. 148). NE. herfor ligger bygden Uvkusigssat. Uvkusigssat (ca. 71°03,0’N. 51°53,8’W., kort nr. 1610 og 1600), se Den grønlandske Havnelods, side 286. Fra Umanak Fjord ydre del holdes der enten gennem sundet Agpat ikerat mellem øerne Agpat og Sagdleq, der anses for at være den bedste rute, idet det er det reneste farvand både med hensyn til dybde og isforhold, eller der kan holdes N. om Sagdleq gennem Sagdliup qeqertatdlia ikerat, men i denne rute er der urent på N.-siden og ofte mange strandede isfjelde, og på S.-siden forekommer stenskred fra toppen af Sagdleq (der er observeret nedslag indtil 400 m fra kysten). Mårmorilik (ca. 71°07,6’N. 51°17,0’W., kort nr. 1650 og 1610). Nedlagt mine. I Qaumarujuk, i hvis inderste del der findes en isbræ, holdes midtfarvands eller lidt sydligere. Der skal holdes mindst 1 sm S. om øgruppen Qeqertanguit, og ca. 600 m W. for indsejlingen til Agfardlikavså skal der holdes godt klar af 6 m skæret. Ved indsejlingen skal der holdes godt klar af pynten på W.-siden. På E.-siden af indsejlingen findes et højt fjeld. I dette fjelds stejle lyse affald ses en mørk figur, der ligner en engel med udbredte vinger og kaldes Den sorte Engel. (Se Fig. 147)."

255

*L .l-8 og 9-15 samt tidligere rettelse til disse udgår. * L. 16-25 udgår og erstattes med: "Igdlorssuit (ca. 71°14,3’N. 53°30,5’W ., kort nr. 1600) på NE.-siden af Ubekendt Ejland ved den inderste del af en lille bugtning på kystlinien. Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 290."

256

* Fig. 149 udgår.

257

* L. 1-16 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Nugåtsiaq (ca. 71°32,5’N. 53°13,0’W., kort nr. 1600). Bygd på S.-siden af øen Qeqertarssuaq i den NE.-lige del af Karrats Fjord. Se Den grønlandske Havnelods, side 293."

260

262

L.27. "Fig. 155" udgår. L.28 udgår. * L.6-14 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: " Upernavik Luftfartsradiofyr N. for Skibshavnen, se Fyrlisten. Ankerpladser. Afhængig af svajeplads kan der ankres ca. 500 m S. for byen (NE for Griseøen). Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods." *L. 19-41 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Anløb af Skibshavnen i Upernavik, se Den grønlandske Havnelods, side 304."

263

Hele siden udgår.

264

Hele siden udgår.

265

*L.2-8 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Bygden anduves fra søen midtfarvands ind mellem Skalø og den N. herfor liggende ø Kigataq. Farvandet er rent midtfarvands, men ved NW.-siden af halvøen Ingnerit findes et par skær ca. 1 sm ud for kysten. Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 296.” L.10 samt planen (Fig. 157) udgår.

266

* L.6-13 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 300."

270 272

274

L.26. Tidligere tilføjelseudgår. L.2 og 3. Efter "øgruppen." udgår. Fig. 169 udgår. L.15. Efter "forstyrrelser." tilføjes: "På strækningen mellem ca. 72°55’N. 58°00’W. og ca. 73°10’N. 58°45’W. er der observeret indtil 15° udslag på magnetkompasset". * L.33 og 34 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Bygder: Augpilagtoq, Tugsåq, Naujat, lvnarssuit, Tasiussaq, Nutårmiut/Ikerasårssuk, Kraulshavn og Kuvdlorssuag.”

275

L.23, 24, 25 og 27. "Tuvssåq" rettes til "Tugsåq". *L.32. "Ikerasårssuk” rettes til "Nutårmiut/Ikerasårssuk”. * L.35. "bopladsen Kuk” rettes til "Kuk (nedlagt boplads)".

277

* L.4-6 udgår og erstattes med: "1) Augpilagtoq (ca. 72°53,0’N. 55°36,6’W., kort nr. 1710) ca. 12 sm NE for Upernavik på NW.-siden af øen Augpilagtoq, se Den grønlandske Havnelods, side 308." L.31. "Tuvssåq" rettes til "Tugsåq”. * L.21-27 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "3) Tugsåq (ca. 73°03,0’N. 56°11,0’W., kort nr. 1700), se Den grønlandske Havnelods, side 312. Ca. 1 sm W. for øen Tugsåq ligger et skær, over hvilket mindste dybde er ca. 1 m. Skæret er en del af et rev, der strækker sig mellem skæret og W.-kysten af øen Tugsåq." * L.28 og 29 udgår og erstattes med: "4) Naujat (ca. 73°09,0’N. 55°48,0’W., kort nr. 1700) ca. 22 sm NNE. for Upernavik, se Den grønlandske Havnelods, side 316." L.31. "Tuvssåq” rettes til "Tugsåq”. * L.35. Efter linien tilføjes: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods." * L.36 og 37 udgår. * L.40 og 41 udgår og erstattes med: ”6) Ivnårssuit (ca. 73°12,0’N. 56°02,0’W., kort nr. 1700) ca. 25 sm N. for Upernavik, se Den grønlandske Havnelods, side 318."

278

*Fig. 176 samt L. 1-10 udgår og erstattes med: "7) Tasiussaq (ca. 73°22,0’N. 56°04,0’W., kort nr. 1700), se Den grønlandske Havnelods, side 322." * L. 11-15 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "8) Nutårmiut/Ikerasårssuk (ca. 73°31,8’N. 56°13’W., kort nr. 1700), se Den grønlandske Havnelods, side 326." * L. 18-20 udgår og erstattes med: "10) Kuk (ca. 73°43’N. 56°13’W., kort nr. 1700) er en nedlagt boplads på øen Mernoq, på N.-siden af Gieseckes Isfjord. Der findes en god”.

279

* L.6-14 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "13) Kraulshavn (ca. 74°07,0’N. 57°06,0’W., kort nr. 1700 og 1650), se Den grønlandske Havnelods, side 328." * L.21 og 22 udgår og erstattes med: "16) Kuvdlorssuaq (ca. 74°34,8’N. 57°13,0’W., kort nr. 1700 og 3100), se Den grønlandske Havnelods, side 332."

281

L. 12. Efter linien tilføjes: "Fredning af Melvillebugten. Rigsombudsmanden i Grønland, Godthåb, har den 27. juni 1980 udstedt følgende bekendtgørelse:

I henhold til § 15, stk. 1, jfr. § 10 i lov nr. 266 af 22. maj 1974, fredningslov for Grønland, har jeg truffet bestemmelse om følgende fredning: § 1. Melvillebugten fredes som naturreservat. § 2. Det fredede område omfatter hav, øer, kystland og nunatakker mellem Tugtulipaluk (Kap Lewis) på 75°34’ nordlig bredde og 58°23’ vestlig længde og Kap Melville (Navdlortup Nua) på 76°03’ nordlig bredde og 64°00’,5 vestlig længde. Grænsen mod øst og nord udgøres af 1500 m højdekurven på indlandsisen begyndende henholdsvis ret nordøst og ret nord for de nævnte punkter. Grænsen mod syd udgøres af en linie mellem Kap Lewis og sydligste punkt på Sabine Øer (Såtut). Grænsen mod vest udgøres af en linie fra vestpynten af Sabine Øer til vestpynten af Thom 0 (Qapiarfigssalik) videre til vestpynten af Bryan 0 (Apusavik) og videre til Kap Melville. Den her beskrevne grænse benævnes i det følgende: Fredningsgrænse I. § 3. I naturreservatet er al fangst, jagt, ægsamling og færdsel samt overflyvning i lav højde (under 500 m) forbudt. Stk. 2. Thule og Upernavik kommuner kan give lokale fangere tilladelse til at fortsætte deres traditionelle fangst i nærmere bestemte grænseområder af reservatet. Sådanne tilladelser (fangernes navn og boplads) meddeles kommunerne indbyrdes samt rigsombudsmanden. Hemævnte bestemmelse gælder for en seksårig periode, hvorefter en eventuel fortsættelse eller ændring tages op til drøftelse mellem kommunerne Thule og Upernavik. Stk. 3. Det således for lokale fangere tilladte fangstområde er beliggende mellem fredningsgrænse I og fredningsgrænse II. Stk. 4. Fredningsgrænse II udgøres af en linie, der i syd begynder, hvor reservatets grænse skærer 59° vestlig længde og går herfra nordvestpå til sydvestkysten af Store Welhaven 0 (Nugssup K ’ ekertarssua), videre mod nordvest til sydspidsen af Kløft 0 (på 61° vestlig længde og 76° nordlig bredde), herfra mod vest til sydspidsen af Leven 0, videre vestpå til østsiden af Store Skene 0 , og herfra i lige linie langs østsiden af Sundt 0 *) til 1500 m højdekurven på indlandsisen. *) Sundt 0 er beliggende på ca. 76°10’N. 62°12’,5W.

Stk. 5. Inden for fredningsgrænse II er fredningen total for alle, som anført i stk. 1. Det er dog tilladt at forfølge anskudte isbjørne inden for fredningsgrænse II, såfremt anskydningen bevisligt er sket uden for denne grænse. Stk. 6. Overskridelse af fredningsgrænse II under forfølgelse af anskudte isbjørne skal omgående meldes til politiet og kommunalbestyrelsen i ankomstkommunen. § 4. Traditionelle slæderejser mellem Upernavik og Thule kommuner skal foregå uden for fredningsgrænse II. Der må herunder drives nødvendig sælfangst. 28

Stk. 2. Slæderejser af sports- og turistkarakter over Melvillebugten må kun foretages med Grønlandsministeriets tilladelse. På sådanne rejser må ikke drives jagt, og man skal om muligt holde sig uden for fredningsgrænse I. En overskridelse heraf skal straks meldes til politiet i ankomstkommunen, der optager rapport. § 5. Al sejlads i Melvillebugten, der ikke falder ind under § 3, stk. 2, skal foregå uden for fredningsgrænse I, og der må ikke gøres landgang i det fredede område. § 6. Ministeren for Grønland kan give tilladelse til videnskabelige ekspeditioner i reservatet. Der må herunder ikke foretages jagt, fangst af dyr og fugle til andet formål end autoriseret mærkning, indsamling af æg og miljøbeskadigelser af varig karakter. Alt materiel, der føres ind i området, skal føres ud igen ved ekspeditionens ophør. Stk. 2. Ministeren for Grønland kan på samme måde give efterforskningstilladelser og eneretsbevillinger inden for det fredede område og kan i denne forbindelse meddele eventuelle nødvendige dispensationer fra de foranstående bestemmelser. Stk. 3. Enhver tilladelse og de dertil knyttede betingelser vedrørende ophold i reservatet skal forelægges kommunalbestyrelserne i Thule og Upernavik til udtalelse. § 7. Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre bøde. Desuden vil fangstbytte, fangstredskaber og befordringsmidler kunne konfiskeres i henhold til bestemmelserne i kriminallov for Grønland." 287

* L.38 udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 342."

289

* L.6-10 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Savigsivik (ca. 76°01,0’N. 65°06,0’W., kort nr. 3100), se Den grønlandske Havnelods, side 337."

293

L.3. "ca. 5 sm SSE. for Kap Atholl ligger en loranstation." udgår.

295

L.39. "og Smith Sund" udgår.

299

* L.12 og 13 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: " 1. Pitugfik. 2. Moriussaq. " * L.23-40 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "1. Pitugfik (ca. 76°32,6’N. 68°52,5’W., kort nr. 3130, 3100 og 3200), se Den grønlandske Havnelods, side 341."

300

* Hele siden udgår.

301

* L.l-7 samt tidligere tilføjelse efter disse udgår og erstattes med: "2. Moriussaq (ca. 76°45,0’N. 69°53,0’W., kort nr. 3200), se Den grønlandske Havnelods, side 346." * L.20-42 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "6. Thule (ca. 77°27,8’N. 69°14,0’W., kort nr. 3200 og 3210), se Den grønlandske Havnelods, side 352." 29

302

Hele siden udgår.

303

* L.l-8 samt Fig. 192 udgår og erstattes med: ”7) Qeqertarssuaq (ca. 77°25,3’N. 70°09,0’W., kort nr. 3200 og 3210), se Den grønlandske Havnelods, side 349." * L. 11. "c. 12" rettes til "2 (1990)". * L. 17-24 udgår og erstattes med: "9) Qeqertat (ca. 77°29,8’N. 66°43,0’W., kort nr. 3200), se Den grønlandske Havnelods, side 356."

304

* Fig. 194 udgår. L.2. "regelmæssigt" rettes til "normalt”.

305

* L.3-10 samt tidligere rettelse til disse udgår og erstattes med: "Se i øvrigt Den grønlandske Havnelods, side 360."

306

* Planen samt tidligere rettelse til denne udgår og erstattes med hosstående nye plan.

307

* Efter sidste linie tilføjes: "I forbindelse med North Water Project er der i 1989 foretaget rekog nosceringsundersøgelser ved Carey Øerne. Resultatet af denne undersøgelse er vist som lodskudslinier på medfølgende nye plan. Opmærksomheden henledes på, at der er tale om rekognosceringsundersøgelser, hvorfor besejling i disse linier bør ske med største forsigtighed."

312

L.18. "Grønlands N.-lige punkt," udgår.

318

L.22 og 23 udgår og erstattes med: "af de 3 øer i Kennedy Kanal; de andre øer er Franklin 0 og Hans 0".

327

L.22 og 23. ", der er Grønlands N.-ligste punkt" udgår.

332

L.28. "10 m" rettes til "3 m".

ÂŠ Kort- og M atrikalatyrelun

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 250 a f 28. april 1987

Bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland I medfør af § 5 i lov om skibsfartens be tryggelse, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 44 af 10. februar 1986 fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Mi nisteriet for Grønland: § 1. Til betryggelse af skibsfarten i farvan dene ved Grønland er der etableret skibsrap porteringssystemer med det formål at overvå ge skibes sejlads i disse farvande samt om nødvendigt at foranledige eftersøgnings- og redningsforanstaltninger iværksat. Stk. 2. Der er etableret to systemer, et benævnt GREENPOS - for skibe på rejse til og fra grønlandske farvande og et - benævnt KYSTKONTROL - for skibe i kystfart mel lem grønlandske havne og anløbspladser. Stk. 3. GREENPOS- og KYSTKONTROL-meldinger er afgiftsfrie for skibene. På rejse til og fra grønlandske farvande § 2. Ethvert dansk skib, med undtagelse af søværnets skibe, på rejse til eller fra grøn landske farvande, og som befinder sig i om rådet nord for 57° nordlig bredde inden for en afstand af 250 sømil fra den grønlandske kyst, skal afgive GREENPOS-meldinger til Grønlands Kommando i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Stk. 2. Såfremt et skibs melding udebliver, og det ikke er muligt at etablere forbindelse med skibet, påhviler det Grønlands Kom mando at iværksætte eftersøgning af skibet efter de for eftersøgnings- og redningstjene sten gældende regler.

I kystfart mellem grønlandske havne og anløbspladser § 3.Ethvert dansk skib på 20 BRT og der over med undtagelse af søværnets skibe og fiskeskibe, på rejse mellem grønlandske hav ne og anløbspladser, skal afgive KYSTKONTROL-meldinger til bestemmelsesstedets skibskontrolstation i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2. Stk. 2. Skibe i atlantfart kan under sejlads mellem grønlandske pladser forblive i GREENPOS-systemet efter aftale med Grønlands Kommando. Stk. 3. Følgende kystradiostationer funge rer som skibskontrolstationer for skibe under KYSTKONTROL: Ittoqqortoormiit (Scores bysund), Ammassalik, Qaqortoq (Julianehåb), Nuuk (Godthåb), Aasiaat (Egedesmin de) og Qaanaaq (Thule). Stk. 4. Det påhviler skibskontrolstationen for det område, hvor det påtænkte bestem melsessted er beliggende, at holde kontrol med, om skibet afgiver melding som fore skrevet. Stk. 5. Såfremt en melding udebliver, og det ikke er muligt at etablere forbindelse med skibet, underrettes politiet på bestem melsesstedet. Det påhviler herefter politiet at iværksætte eftersøgning lokalt efter de for eftersøgnings- og redningstjenesten gældende regler. § 4.Ikke-rapporteringspligtige skibe - her under udenlandske - vil ved afgivelse af GREENPOS- eller KYSTKONTROL-mel-

ding blive omfattet af vedkommende skibsrapporteringssystem. § 5. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1987. Stk. 2. Anordning nr. 171 af 26. maj 1961 om betryggelse af skibsfarten i farvandene ved Grønland samt bekendtgørelse nr. 174 af 31. maj 1961 om betryggelse af skibsfarten i farvandene ved Grønland ophæves.

Industriministeriet, den 28. april 1987

N ils W ilhjelm

/ John Hessing

Bilag 1

Grønlands positions rapporteringssystem (GREENPOS) Bestemmelser for udfærdigelse af meldinger 1. Meldinger afgives af skibe, som på rejse til eller fra grønlandske farvande befinder sig i området nord for 57° nordlig bredde inden for en afstand .af 250 sømil fra den grønlandske kyst. Meldingerne afgives fire gange i døgnet mellem 0000-0030, 06000630, 1200-1230 og 1800-1830 UTC. 2. Meldingerne sendes som telegram direkte til Grønlands Kommando, Flåderadio Grønnedal (OVC), der opretholder kon stant lyttevagt på 500 kHz eller 2182 kHz, Designator

eller via en kystradiostation. 3. Enhver melding indledes med ordet GRE ENPOS plus en 2-bogstavsforkortelse til identifikation af meldingen. Telegrammer, der indledes således, ekspederes afgiftsfrit som havende prioritet URGENT. 4. Meldingerne udfærdiges i overensstem melse med nedenstående skema. De ikkeobligatoriske punkter medtages efter be hov.

Obligatorisk for type melding

Oplysning

Tekst

Alle

Kodeord

»GREENPOS«

Alle

Type melding: Sejlplan Positionsmelding Sidstemelding Ændringsmelding

En af følgende 2bogstavsbetegnelser: »SP« (Sailing Plan) »PR« (Position Report) »FR« (Final Report) »DR« (Deviation Report)

Alle

Skib

Navn og kaldesignal

Alle

Datotidsgruppe svarende til En 6-cifret gruppe, efter position i pkt. C. eller D. fulgt af et Z. 2 første cifre angivet i UTC (Coordinated angiver datoen i pågæl Universal Time) dende måned, de 2 næste timer og de 2 sidste mi nutter. Z angiver, at tiden er opgivet i UTC. (Eks.: 041330Z)

C. eller D. for alle

Position opgivet i bredde/ længde

En 4-cifret gruppe for breddegrader og -minutter efterfulgt af N og en 5cifret gruppe for længde grader og -minutter efter fulgt af W. (Eks.: 5710N04112W)

C. eller D. for

alle

Position ved geografisk sted Stednavn eller retvisende pejling (3-cifre) og afstand navn i sømil (ordet afstand an føres) fra et utvetydigt kendt stednavn. (Eks. 165 afstand 53 Kap Farvel).

SP, PR

Retvisende kurs

3-cifret gruppe (Eks. 083).

SP, PR

Fart i knob

2-cifret gruppe (Eks. 14)

Bestemmelsessted og ETA.

Navn på bestemmelses sted efterfulgt af forventet ankomsttidspunkt, udtrykt som i pkt. B. (Eks. Nanortalik 181400Z)

Planlagt sejlads

Kortfattet beskrivelse af den planlagte rute efter skibsførerens skøn. (Eks. »Fra nuværende pos. stor cirkel til 100 sml. S for Kap Farvel, derfra langs iskanten til Nuuk«).

Fejl og mangler ved skibet

Fejl og mangler, som har betydning for skibets sik kerhed. (Eks. »Radar og VHF havareret«)

Vejr- og isforhold

Kortfattede oplysninger om vejret på rapporte ringstidspunkt og om issi tuationen siden sidste rap port. (Eks. »SV 5, iskant obs fra 6120N03905W«). Er der ikke observeret is, oplyses dette.

Q-

Alle

Andre relevante oplysninger Oplysninger af interesse for eget eller andre skibes sikkerhed. (Eks. »Holder af for vejret på grund af kraftig overisning«).

4. Sejlplan (»SP«) sendes som første mel ding a. Ved indpassage i meldeområdet b. Ved sidste afgang fra grønlandsk havn c. Når et ikke-rapporteringspligtigt skib øn sker at blive omfattet af GREENPOS-systemet.

5 Eksempel: GLK GRØNNEDAL GREENPOS - SP A. NONAME/NKFG B: 071310Z C: 5720N04510W E: 330 F: 15 I. NUUK 080200Z L. UDENSKÆRS DIREKTE S. OVERSKYET - SYDVEST 5 - INGEN IS. 5. Positionsmelding (PR) sendes fire gange i døgnet, nemlig 0000-0030Z, 0600-0630Z, 1200-1230Z og 1800-1830Z. Eksempel: GLK GRØNNEDAL GREENPOS - PR A: NONAME/NKFG B. 12231OZ C. 6024N05005W E. 125 F. 10 S. KLART - NORDVEST 5 - STORIS 1/10.

6. Sidste melding (FR) sendes a. Ved udpassage af meldeområdet b. Ved ankomst til grønlandsk bestemmelses sted c. Når et ikke-rapporteringspligtigt skib øn sker at udgå af skibsrapporteringssystemet. Eksempel: GLK GRØNNEDAL GREENPOS - FR A. NONAME/NKFG B. 131700Z C. 5705N03840W S. ØST 6 - INGEN IS. 7. Ændringsmelding (DR) sendes: Når skibets position er eller vil blive æn dret væsentligt i forhold til den position, hvor skibet på grundlag af tidligere afgivne meldinger må forventes at befinde sig. Eksempel: GLK GRØNNEDAL GREENPOS - DR A. NONAME/NKFG B. 130800Z C. 6005N04952W L. MOD ARSUKFJORD I STEDET FOR NUUK PÅ GRUND AF AF MASKINSKA DE.

Bilag 2

Bestemmelser for udfærdigelse af KYSTKONTROL-meldinger 1. Meldinger, som afgives i henhold til § 3 i bekendtgørelse om skibsrapporteringssy stemer i farvandene ved Grønland, adres seres for hver rejse til den kystradiostati on, som er beliggende i samme kontrol område, som det planlagte bestemmelses sted, jævnfør underbilag A. Denne kystra diostation, benævnt skibskontrolstation, har ansvaret for at overvåge rejsen fra modtagelse af afgangsmelding til modta gelse af den derefter følgende ankomst melding. Meldingerne kan afgives direkte til skibskontrolstationen eller via en hvilken som helst kystradiostation ved telefonisk, telegrafisk eller personlig henvendelse. 2. Meldingerne adresseres SKIBSKON TROL plus navnet på vedkommende skibskontrolstation og indledes med be tegnelsen »KYSTKONTROL«. Meldinger, der indledes sådan, ekspederes afgiftsfrit som havende prioritet URGENT. 3. Afgangsmelding afgives ved afgang fra havn eller anløbsplads. En afgangsmelding skal indeholde følgen de oplysninger i den anførte rækkefølge: Skibets navn og kaldesignal (hvis tildelt) • AFGÅR/AFGÅET KL..........(lokal tid) FR A ........ M O D ........ R U TE........ FORVENTET ANKOMSTTIDSPUNKT (ETA)........(lokaltid). Eksempel: SKIBSKONTROL NUUK KYSTKONTROL AGNETHE NIELSEN/OULH AFGÅR KL. 1800 FRA NARSSAQ MOD PAAMIUT RUTE BREDEFJORD - INDENSKÆRS ETA DEN 20 KL. 1700.

Bemærkninger til eksempel. AGNETHE NIELSEN er som fiskeskib ikke rapporteringspligtig, men har på denne tur valgt at blive omfattet af KYSTKONTROL-tjenesten. Telegrammet kan afgives til Qaqortoq ra dio, der straks videreekspederer det til Nuuk, i hvis område bestemmelsesstedet er belig gende. 4. Ankomstmelding afgives straks ved an komst til den kontrolstation, som var adres sat på afgangsmeldingen. Ankomstmelding skal indeholde: - Skibets navn og kaldesignal (hvis tildelt) - ANKOMMET........ - KL..........(lokaltid). Eksempel: SKIBSKONTROL NUUK KYSTKONTROL AGNETHE NIELSEN/OULH ANKOMMET PAAMIUT KL. 1710. 5. Ændringsmelding. Såfremt der efter af gang sker ændringer i forhold til det i af gangsmeldingen oplyste, skal kontrolstatio nen snarest underrettes. Ændringsmelding skal afsendes, såfremt det opgivne ankomst tidspunkt overskrides med mere end 1 time. Eksempel: SKIBSKONTROL NUUK KYSTKONTROL AGNETHE NIELSEN/OULH ANKOMST FORSINKET 4 TIMER PÅ GRUND AF TÅGE. Eksempel: SKIBSKONTROL NUUK KYSTKONTROL AGNETHE NIELSEN/OULH ANKOMMET IVITTUUT KL. 1500

7 AFVENTER VEJRBEDRING FØR VI FORTSÆTTR MOD PAAMIUT NY AF GANGSMELDING VIL BLIVE SENDT. 6. Positionsmelding Såfremt en rejse er af længere varighed end 1 døgn, og skibet er forsynet med radio, skal det yderligere, mindst én gang i døgnet, afgive en positionsmelding. En positionsmelding skal indeholde: - Skibets navn og kaldesignal (hvis tildelt) - POSITION KL..........(lokaltid) - Positionen som enten

1) Bredde og længde 2) Stednavn 3) Retvisende pejling og afstand fra velkendt punkt. - KURS og FART. Eksempel: SKIBSKONTROL NUUK KYSTKONTROL AGNETHE NIELSEN/OULH POSITION KL. 2300 UDFOR ARSUK KURS 310 FART 8.

8 U n d e r b i l a g A.

I alfabetisk register tilføjes: Spalte

Spalte

343

1 Admiralitets Holmene

174

345

1 Christianshaab Radiofyr

228

346

1 Egedesminde Radiofyr

205

3 Frederikshaab Radiofyr

347

1 Godhavn Radio 1 Godhavn Radio

92 235

1 Godthaab Radio

348

1 Holsteinsborg Radiofyr 2 Igsingassoq

200 216

3 Ilavfait

349

1 Inugsugtut 2 Iskort (faksimileudsendelser)

114 74

2 lterdlak (Frh) 3 Jakobshavn Radiofyr

351

3 Kilagtoq Vinkelfyr

132

352

1 Kong Frederik IX ’s Land 3 Malene Bugt

188,189 174

353

1 Meteorjjord I Meteorologiske meldinger 2 Naujarsuit

289 44 137

3 Navigational warnings 3 Nerutussoq

354

2 Odåq 0 2 Oqaitsorssuit nunåt

31 130

3 Paggivik Fyr 3 Patdliså Båker

355

1 Pingutop 1 Prins Christian Sund, Bro 1 Prins Christian Sund E. Vinkel fyr

162 104

2 Præstefjeld ledefyrlinie 2 Qagssit (Frh)

356

1 Agpalilik

3 Moriussaq

103

1 Qeqertasugssuk Racon (Ho) 196 1 Qeqertarssuatsiaq Fyr (Ho) 191, 209

2 Qipingassoq

171

357

1 Sårdloq Vinkelfyr

130

2 Såtut Racon (Go)

358

2 Sukkertoppen Radiofyr

180

3 Sydbay (Ukivik) Fyr

191,215

359

1 Søredningstj enesten 1 Tasiussaq (Depothavn) (Ho)

70 216

2 Tidevandstabeller 2 Tidszoneinddeling

5,23,45 31

360

1 Udkiggen Fyr

234

3 Umiatsialivik

215

I alfabetisk register rettes: Spalte 73,92

344

1 Atigmagssalik Radio

73,74

til

Atigmagssalik Radio

347

2 Grønlands Kommando (GLK) Grønnedal 25,70,72,149,197

til

Grønlands Kommando (GLK) Grønnedal 25,31,70,72,149,197

108,121

til

Julianehaab, Radio

200,201,202 136

til til

Krudthusnæsset Mato Løb

72,73

til

Narssarssuaq, Iscentralen 72,73,74

45,49,293,299 300,301,302 278 Nutårmiut (Up) 110,132 Pårdlit 130 Pinguiarneq Prins Christiansund Radio 73

til til til til til

Pitugfik 45,49,293,299 Nutårmiut/Ikerasårssuk 274,275,278 Pardlit 110,132,137 Pinguiarneq 130,133 Prins Christianssund Radio 73,92

46,189,192,193

til

Rifkol

228,237 274,277 275 110 142

til til til til til

Tugsåq (Di) Tugsåq (boplads)(Up) Tugsåq (ø)(Up) Uglspils Hule Upernaviarssuk (Ju)

350

1 Julianehaab, Radio

352

1 Krudthusnæsset 3 Mato Løb

353

2 Narssarssuaq, Iscentralen

354

1 North Star Bugt

355

2 3 1 1

356

3 Rifkol

360

1 1 1 1 3

Tuvssåq (Di) Tuvssåq (boplads) (Up) Tuvssåq (ø)(Up) Uglspils Hule Upernaviarssuk (Ju)

73,92,108,121

200,202 136,137

46,189,192,193,216

228,237 274,277 275 110,137 131

Oplysning om forhandlingsartikler og vedligeholdelse af søkort og sejlhåndbøger Kort- og Matrikelstyrelsens Søkortafdeling udgiver: Søkort over de danske, færøske og grønlandske farvande, samt over Østersøen, Nordsøen og det N-lige Atlanterhav. Indekskort for søkort over danske, færøske og grønlandske farvande samt Kort A (symboler og forkortelser). Den danske Lods, Den danske Havnelods, Waypoints i danske farvande, Den færøske Lods, Havneoplysninger for Færøerne, Den grønlandske Lods og Den grønlandske Havnelods. Til bøgerne udkommer tillæg. Søkortene og bøgerne kan købes hos Kort- og Matrikelstyrelsen samt hos de af Søkortafdelin gen autoriserede forhandlere. Oplysning om nærmeste forhandler kan fås ved henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen, Salgssektionen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Telefon: 35 87 50 50. I "Efterretninger for Søfarende" (E.f.S.) - der udkommer ugentlig - bringes meddelelser, som kan have betydning for søkorts og sejlhåndbøgers indhold. Disse meddelelser bør derfor tilføjes søkort og bøger som rettelser eller bemærkninger. I "Søkortrettelser" - der udkommer i begyndelsen af hver måned - beskrives de rettelser, som er nødvendige for vedligeholdelse af søkortene og publikationen "Waypoints i danske farvande". "Søkortrettelser" fås i abonnement og udsendes tillige som bilag til "E.f.S.". Abonnement på "Søkortrettelser" kan tegnes ved henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen, Salgssektionen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Telefon: 35 87 50 50, lokal 5307. Telefax: 35 87 50 51. Abonnement på "E.f.S." kan tegnes ved henvendelse til Farvandsvæsenet, Postbox 1919, 1023 København K. Telefon: 31 57 40 50. Telefax: 31 57 43 41. Telex: 9 11 44 30 frv dk. Meddelelse om udsendelse af nye udgaver, ajourførte optryk og nye søkort m.v. bringes i "E.f.S." og i "Søkortrettelser". Annullerede kort og bøger bør ikke anvendes, da "E.f.S.", "Søkortrettelser" og tillæggene til bøgerne kun henviser til sidste udgave. Søkortafdelingén modtager med tak enhver oplysning om fejl i søkort eller bøger. For søkorts vedkommende anmodes man om at opgive de oplysninger, der er anført i kortets nederste hjørne. Det vil sige: Kortets nummer, hvornår det er trykt samt det nummer i "E.f.S.", til hvilket kortet er rettet. Oplysningerne ønskes givet så udførligt som muligt og bedes sendt til: Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortafdelingen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Telefax: 35 87 50 57. Disse oplysninger kan indsendes ufrankeret gennem postvæsenet. Opmærksomheden henledes på, at der ikke påhviler udgiveren erstatningsansvar for skader, forårsaget ved eventuelle fejl i søkort og sejlhåndbøger. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse, herunder digitalisering eller mangfoldiggørelse, er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. ® KMS 1991

■

‘

••

! : r

;

[

; ' ;

...