EU-Information nr. 1 | oktober 2017 1
EU-Information Magasinet om EU’s programmer for forskning og innovation
Forsker anno 2020 Forsker med flere f’er: forsker, formidler og fundraiser side 2
Opskriften på succes Få ingredienserne på den gode ansøgning til Marie SkłodowskaCurie, EU’s forskerprogram for uddannelse og mobilitet side 3
Mød fire fremsynede ledere Sådan uddanner vi topforskere, hyrer talenter og løfter kvaliteten af vores ph.d.-uddannelser side 4-7
Tema om forskeruddannelser i Horizon 2020
nr. 1 | oktober 2017
2 EU-Information nr. 1 | oktober 2017
Forsker anno 2020 har flere facetter Af vicedirektør Niels C. Beier, Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Hvordan uddanner vi morgendagens forskere? Dette spørgsmål er i øjeblikket på både den danske og europæiske dagsorden. Så hvilke kompetencer er i højsædet for den generation af forskere, der vil stå med ph.d.-beviset i hånden i 2020? I dette nummer af EU-Information sætter vi fokus på forskeruddannelser, og hvordan en ny generation af forskere baner vejen for, at ny forskningsbaseret viden kommer ud i samfundet. forsknings- og innovationsmiljøer har været særdeles aktive i MSCA. Danmark har hentet 750 millioner kroner til knap 300 MSCA-projekter.
Udgiver Styrelsen for Forskning og Uddannelse EuroCenter T: 3544 6240 E: eurocenter@ufm.dk W: ufm.dk/h2020 T: @EuroCenter_DK L: eurocenter-dk Redaktion Vicedirektør Niels C. Beier (ansvarshavende redaktør) Bodil Priemé (redaktør) Anne Maibohm Haridt Mona Birch Torbensen Tips & historier eurocenter@ufm.dk Abonnement Er gratis og kan bestilles via eurocenter@ufm.dk Framelding Skriv til eurocenter@ufm.dk Oplag: 9.000 ISSN: 1600-4485 Forsidefoto: Forskere på Grundforskningscentret CNAP i Aalborg Layout og tryk: Rosendahls a/s EU-Information er et magasin om EU’s programmer for forskning og innovation.
VICEDIREKTØR NIELS C. BEIER, STYRELSEN FOR FORSKNING OG UDDANNELSE
D
Dansk ph.d.-forløb som arbejdsskitse Halvvejs i MSCA har EU taget temperaturen på programmet. Midtvejsevalueringen viser, at halvdelen af MSCA-deltagere underviser 10 procent under deres MSCA, mens resten underviser mindre. Om det undervisningsmønster er tilfredsstillende, er der ikke enighed om i medlemslandene. Europa-Kommissionen har imidlertid, med det sidste arbejdsprogram for MSCA under Horizon 2020, sendt et klart signal. Undervisning bliver nu nævnt som en kompetence, en forsker skal have. Det skal være mere klart, hvordan undervisning kan indgå som en integreret del af MSCA. Der skal være klarere regler for og bedre beskrivelser af, hvordan undervisning inkluderes i et ph.d.-forløb. Hvis det lyder bekendt, er det fordi, Europa-Kommissionens arbejde delvist er inspireret af det danske ph.d.-forløb, hvori undervisning indgår som en obligatorisk og struktureret del.
er er stigende krav i Danmark og på europæisk plan om, at vores investeringer i forskning giver et ’afkast’. Ny forskningsbaseret viden skal uden for universitets mure – og her spiller forskeren en afgørende rolle som både forsker, formidler og fundraiser. Deres undervisning på særligt de videregående uddannelsesinstitutioner er f.eks. med til at skabe forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet. Samtidig skal der også være tid til at forfølge nye, banebrydende forskningsidéer. Alt dette indebærer, at forskere tidligt i deres karriere skal blive godt klædt på til ikke alene at forske, men også at løfte undervisnings- og formidlingsopgaver. Og det kræver en bred palet af kompetencer – udover høj forskningsfaglig viden.
Andre spørgsmål, der for tiden er fokus på, er de kommende rammeprogrammer for henholdsvis uddannelse og forskning. Hvordan kan studerende på deres overbygning blive introduceret bedre til forskningsvejen, også under et mobilitetsophold? Og hvordan kan man understøtte mere praktik til studerende i forskningsmiljøer? Det overvejes endvidere, hvordan ph.d.-studerende i højere grad kan blive tilknyttet europæiske forskningsprojekter – og hvordan forskere i Horizon 2020-projekter kan bidrage bedre til undervisning på videregående uddannelser. Med til disse overvejelser hører spørgsmålet om, hvordan undervisning kan få tillagt en større værdi i en forskerkarriere, der bevæger sig på tværs af lande- og faggrænser.
Marie Skłodowska-Curie som forbillede I EU-regi er ambitionen med netop Marie Skłodowska-Curie programmet (MSCA) at udklække en ny generation af forskere. Mantraet er, at forskningsfærdigheder skal suppleres med en bedre og bredere vifte af kompetencer. Forskeren skal først og fremmest være forsker med stort F, men skal også tilegne sig kompetencer inden for f.eks. formidling, undervisning, metodik, fundraising og samarbejde med nationale og internationale virksomheder. Alt sammen kompetencer der er nødvendige for at skabe fremtidssikre forskere.
At uddanne en ny generation af forskere, der leverer ’assists’ fra deres forskning til studerende på de videregående uddannelser og videre til virksomheders innovation, er ikke en ny dagsorden i EU. Men det er en dagsorden, som skal endnu mere i fokus i videreudviklingen af det europæiske forskningsrum og det europæiske rum for videregående uddannelse – så effekten af forskning øges, uddannelseskvaliteten kommer i top og innovation og entreprenørskab bliver stimuleret blandt ph.d.-studerende og studerende. Det vil betyde, at EU og medlemslandene kan få mere ud af investeringerne i forskning og uddannelse og dermed øget vækst og bedre velfærd. Vi ser frem til en ny og kompetent generation af forskere!
Siden programmets start i 2014 har EU bidraget til at uddanne i tusindvis af forskere i Europa, og de danske
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
EU-Information nr. 1 | oktober 2017 3
Opskriften på succes Af Morten Gylling-Jørgensen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Uanset hvilket af de fire virkemidler under Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) du søger, er det nødvendigt at lægge forskning og uddannelse sammen. Lidt lige som lag i en lagkage. EuroCenter giver dig her opskriften på hvordan dette gribes an og et par gode råd til ekstra pynt. Grundingredienserne Formålet med MSCA er at uddanne morgendagens europæiske topforskere. Med hvad er lige opskriften på det? Den er faktisk ret enkel: du tager en stor portion attraktive ansættelsesvilkår som bund, bruger et godt sammensat uddannelsesprogram som de bærende lag, og blander tre lige dele tværfaglighed, erhvervssamarbejde og internationalitet som fyld mellem lagene. Og voilá, så kan du servere en ny generation af forskere.
I evalueringsrapporterne ser vi hyppigt kritik af, at uddannelsesprogrammet fremstår for ordinært og ikke tilpasset forskerens specifikke projekt. Vi anbefaler derfor, at du tænker dine samarbejdspartnere ind i udformningen af programmet, så de også bidrager med kurser inden for deres fagfelt og sektor, og at forskere underviser hos partnerne. Det skaber en større sammenhæng og sikrer, at dine partnere ikke bare er med som et kunstigt ’add-on’.
En solid bund Forskere involveret i MSCA-projekter skal have de bedste grundvilkår for at forske. Derfor er lønninger og ansættelsesvilkår i fokus. I en dansk sammenhæng er vi allerede rigtig godt med her, men dét ved den udenlandske bedømmer af din ansøgning nødvendigvis ikke. Og det kan ses. Bedømmerne kritiserer også ofte, at det er uklart, hvordan værtsorganisationen byder den nye forsker velkommen, hjælper med at finde bolig og sikrer sig, at forskeren altid ved, hvor der er hjælp at hente. Så vores råd er simpelthen, at du fremhæver og konkretiserer, hvad den danske model indebærer af ret til ferie, barsel og pension, og beskriver hvilken administrativ support, I kan tilbyde.
Tre faste dele fyld Ligesom Carlos Moedas, EU-kommissæren for forskning, videnskab og innovation, har tre O’er (Open Innovation, Open Science og Openness to the World), har MSCA-programmet tre I’er, som du skal fylde i din ansøgning: Interdisciplinary, intersectoral og international.
To lækre lag Et af de steder, hvor du virkelig kan få din lagkage – eller ansøgning om du vil – til at skille sig ud, er i de bærende lag. Som du kan læse i interviewene på de næste sider, bliver der flere gange nævnt, at træning er i fokus. Du skal derfor sørge for at have sammensat et relevant og konkret uddannelsesprogram til forskeren.
”Forskning er lig med uddannelse i
MSCA-projekter, og her adskiller de sig fra andre ansøgninger.” Uddannelsesaspektet består dels i, at forskeren skal uddannes inden for grundlæggende emner såsom metodik, videnskabsteori, forskningsintegritet og etik, og dels i såkaldte ’transferable skills’ såsom præsentationsteknik, sprog, fundraising og projektledelse, som forskeren kan bruge i sin videre karriere. Men det er også vigtigt, at forskeren bruger sin forskning til at undervise studerende. Deadlines i Marie Skłodowska-Curie-programmet
Virkemiddel
Deadline
Innovative Training Networks (ITN)
17/1 2018
European Researchers’ Night (NIGHT)
14/2 2018
Research and Innovation Staff Exchange (RISE)
21/3 2018
Individual Fellowships (IF)
12/9 2018
Co-funding of regional, national and international programmes (COFUND)
27/9 2018
Du skal først sørge for at tænke tværfagligt, på samme måde som Anne-Marie Heegaards BonePain-projekt gjorde ved at sætte neuroforskere sammen med knogleforskere. Det giver både mulighed for at skabe noget helt nyt forskningsmæssigt og for at etablere nye samarbejdsrelationer. Dernæst skal dit projekt indeholde et samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske sektor. Ideen bag det er, at de forskere, du uddanner, skal vide, hvordan de anvender deres forskning i praksis, hvilke krav erhvervslivet har til forskning, og hvilke netværk der findes. Et godt eksempel på samarbejde med erhvervslivet er Thomas Graven-Nielsens FRESCO@CNAP-projekt, hvor de samarbejder med biomedicinske virksomheder og laboratorier. Til sidst skal dit projekt have en international vinkel. Og heldigvis er det typisk det letteste at klare. Enten fordi du allerede har partnere fra andre lande, fordi du rekrutterer dine forskere internationalt eller fordi du, som AIAS-COFUND II-projektet, har internationale bedømmere. Men vigtigt er det, at du tænker ud over Danmarks grænser. Spørg dig selv, hvad den europæiske merværdi er. Pas på med pyntet Selvom en god MSCA-ansøgning kun består af de fem grundingredienser, vi nævner ovenfor, er det ikke den nemmeste ansøgning. Og konkurrencen er hård. Vi ser derfor ofte, at mange ansøgere er for ambitiøse i håbet om, at det er det, der gør den lille forskel. Det viser sig dog ofte at give bagslag, og i evalueringerne er en hyppig kommentar, at projektet vil for meget og derfor ikke fremstår troværdigt. Så rådene herfra er: pas på med pyntet, giv hellere dit projekt en personlig vinkel og fortæl en god historie i stedet for at love guld og grønne skove. LÆS MERE OM MARIE SKŁODOWSKA-CURIE PROGRAMMET: ufm.dk/h2020/msca, hvor du også finder webinarer om de forskellige virkemidler. Styrelsen for Forskning og Uddannelse
4 EU-Information nr. 1 | oktober 2017
Forskning på ’1. klasse’ i smilets by Forestil dig total forskningsfrihed og adgang til topmoderne faciliteter. Det var nok en fjern drøm for den dobbelte nobelprismodtager Marie Skłodowska-Curie, der forskede i et beskedent laboratorium i datidens Paris. Men på Aarhus Universitets særlige forskningsafdeling, AIAS, er drømmen blevet til hverdag for en række unge forskere, takket være støtte fra EU’s uddannelses- og mobilitetsprogram opkaldt efter netop Marie Skłodowska-Curie. Vi har spurgt AIAS’ direktør Morten Kyndrup: Hvordan giver man forskere det bedste af det bedste?
F MORTEN KYNDRUP, PROFESSOR OG DIREKTØR, AARHUS INSTITUTE OF ADVANCED STUDIES (AIAS)
or Morten Kyndrup, professor og direktør for Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS), handler det om at være åben. AIAS understøtter excellent fri forskning drevet af forskernes egne idéer. Instituttet tiltrækker især yngre forskere fra alle videnskabelige discipliner og verdenshjørner. ”Vi er ikke et normalt universitetsinstitut. Vi huser kun forskerdrevet forskning. Vi har ikke et bestemt fagligt område, men er åbne for alle faglige områder – og excellence er det eneste, der tæller, når vi ansætter ved åbne internationale jobopslag,” forklarer Morten, som til gengæld kan tilbyde total forskningsfrihed, undervisning som et aktivt tilvalg, adgang til topmoderne faciliteter og fysiske rammer, der overgår et almindeligt universitetsinstitut. Med 38 millioner kroner fra COFUND-programmet kan Morten Kyndrup de næste fem år tilbyde 77 forskere et op til tre-årigt forskerophold på ’1. klasse’ i smilets by.
”Vi ønsker at tiltrække de bedste forskere
mindst to års forskningserfaring efter ph.d.: ”For unge mennesker er det unikt at få et rum til fri forskning. Hos os får de op til tre år med ekstremt frie rammer til at lave egen forskning, hvor de faktisk kan være deres egen ’chef’. Det er desværre mere og mere usædvanligt og unikt for yngre forskere.” Nutidens forsker En COFUND-bevilling indebærer også, at AIAS uddanner deres forskere i en række færdigheder, som de kan bruge på tværs af fag og efter opholdet i Aarhus. ”EU lægger mere og mere vægt på det, man kalder ’transferable skills’. Det er alle mulige typer af ikkedisciplinspecifikke kvalifikationer for den enkelte. Det handler om karriereudvikling og -planlægning. Det handler om at blive god til at skrive fondsansøgninger. Det handler om formidling og evnen til at formidle, dér hvor man kommer bredt ud med sine forskningsresultater. Alt det som vi gerne vil have, at en god forsker i dag også kan – udover sin forskning,” forklarer Morten.
fra hele verden uanset hvilket emne, de forsker i.”
Fremragende match Nye eller eksisterende, regionale og internationale ph.d.-uddannelser eller forskerprogrammer kan søge COFUND-midler til at starte eller udvide deres aktiviteter. Det er en slags joint venture program. For Morten Kyndrup og AIAS betyder det, at Aarhus Universitet selv dækker 60 % af udgifterne, mens EU betaler 40 % af udgifterne til instituttets internationale forskerprogram frem til 2022.
FACTS OM AIAS-COFUND II Forskerophold 77 fellows EU-støtte
38 mio. kr
Varighed
1/10 2017 – 30/9 2022
Projekttype
COFUND
”Vores institut passer som fod i hose til COFUND-programmet. Fordi det frem for alt går ud på netop individuel excellence og international mobilitet. Præcis de to aspekter er i forvejen indbygget i AIAS’s koncept. Og det er nok en af grundene til, at vi lander endnu en stor COFUND-bevilling,” forklarer Morten og fortsætter: ”Vi har en international udvælgelsesprocedure med blandt andet uafhængige udenlandske ekspertbedømmelser (triple peer review) og et eksternt udvælgelsesudvalg, når vi rekrutterer og ansætter de allerbedste forskere til instituttet.” Forskernes fristed Med den store COFUND-bevilling under Horizon 2020, der følger efter en anden COFUND-bevilling under det tidligere forskningsprogram på cirka 46 millioner kroner i 2014, kan Morten fortsætte med at hyre især yngre talentfulde forskere på post doc-niveau, dog med
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
FORSKERE PÅ AIAS SAMLET TIL MANDAGSFOREDRAG
Den bedste tid For Morten er det vigtigt, at nuværende og kommende fellows på AIAS får den bedste tid i deres forskerliv: ”Det er en rigtig god idé med de her små fristeder midt i det almindelige universitet, og med bevillingen fra EU kan vi tilbyde ekstra attraktive arbejdsvilkår til rigtig mange forskere,” siger Morten og fortsætter: ”Vi har indrettet os smukt og venligt med lækre mødefaciliteter, og ’hospitality’ er en af AIAS’ centrale værdier. Forskerne skal føle sig velkomne, og vores stab hjælper også forskerne med bolig, børnehave, og alt hvad det indebærer at rejse fra for eksempel Japan, Ukraine eller USA til Aarhus.”
>>
EU-Information nr. 1 | oktober 2017 5
Talentudvikling for erhvervsforskere FBI er kodeordet for et internationalt træningsnetværk inden for optisk billeddannelse med virksomheder og universiteter fra flere lande. Vi har spurgt Peter M. Moselund, udviklingsingeniør og projektleder i NKT Photonics A/S, hvordan de bruger FBI strategisk til talentudvikling, træning og rekruttering af erhvervsforskere.
M
ed en forskningsmæssig baggrund som ph.d. og flere ITN-projekter på CV’et, er Peter M. Moselund ikke i tvivl: ”Det bedste ved et ITN-projekt er, at vi får én dedikeret forsker, som fokuserer på ét bestemt forskningsemne i tre år.” Dedikation sikrer kontinuitet og fordybelse, forklarer Peter og fortsætter: ”Det er ofte svært, at skabe faglig fordybelse i virksomhedsprojekter med forskellige medarbejdere, der glider ind og ud af projekterne. Fordybelsen skaber grobund for en dybere faglig forståelse for emnet og udvikler forskerens kernefaglighed.” Afsat tid til træning At modtage en erhvervsforsker kræver dog, at virksomheden er villig til at afsætte den nødvendige tid til at træne og støtte forskeren, forklarer Peter.
”Det første år kræver en ung forsker typisk mere træning end de giver tilbage i form af resultater.”
FACTS OM FBI - Functional Bio-Photonic Imaging Ph.d.’ere
15
EU-støtte
29,3 mio. kr.
Varighed
1/10 2016 – 30/9 2020
Projekttype ITN
>>
Valg af emne Det er vigtigt at vælge et forskningsemne, som virksomheden først og fremmest er villig til at publicere forskningsresultater indenfor: ”Det kan være svært for virksomheder. De er ofte ikke interesserede i at videregive tekniske oplysninger om deres produkter. Men erhvervsforskeren skal publicere for at fremme sin karriere, så det er nødvendigt at finde en balance.” Desuden er det en stor virksomhedsudfordring at finde det langtidsholdbare forskningsemne, forklarer Peter: ”Fra man ansøger om en ITN, til forskeren starter, går der typisk 1-1½ år, og forskeren skal derefter arbejde med emnet i 3 år. Som virksomhed skal man derfor
”Det er super privilegeret at arbejde med disse mennesker. De er først og fremmest meget dygtige. Men uanset hvor nørdede de er inden for eget område, er de også alle sammen nysgerrige på deres kollegaers forskning,” slutter Morten Kyndrup, som hver mandag har sat forskerne stævne for at formidle deres viden til hinanden. Mon ikke Marie Skłodowska-Curie ville have elsket at forlade Paris og det miserable laboratorium for at opleve forskningens frirum på AIAS og deltage i levende videnskabelige diskussioner hver mandag eftermiddag med højt begavede og nysgerrige videnskabsfolk fra nær og fjern.
finde et problem, der stadig er interessant 4½ år senere og ikke allerede er løst, når erhvervsforskeren starter.” To ud af tre bliver For videnskabsLASERLYSKILDE UDVIKLET AF NKT tunge virksomPHOTONICS A/S. heder – som NKT Photonics A/S – med et stort behov for højt specialiserede ansatte er ITN en måde både at uddanne og hyre netop de forskere, som virksomheden skal bruge. ”Knap 2 ud af 3 forskere, som vi har haft tilknyttet via ITN-projekterne, er efterfølgende blevet ansat hos os. Vi har også i flere tilfælde ansat ph.d.’ere, som er blevet uddannet hos vores udenlandske partnere i ITN-projekterne,” slutter Peter.
3 gode råd til en ITN-ansøgning • Byg et stærkt konsortium med de bedste partnere inden for deres felt i Europa. • Hold beskrivelsen af mål og teknik i ansøgningen på et meget overordnet niveau. Evaluatorerne er ikke specialister inden for din niche. • Hvis ansøgningen ikke lykkes i første omgang, men idéen stadig er relevant, så søg igen.
LÆS MERE OM MARIE SKŁODOWSKA-CURIE PROGRAMMET: ufm.dk/h2020/msca, hvor du også finder webinarer.
3 gode råd til en COFUND-ansøgning • Afsæt rigtig god tid til ansøgningsprocessen – og sæt dig grundigt ind i det virkemiddel, du vil søge. • Husk at en ansøgning til COFUND adskiller sig fra en traditionel forskningsansøgning. • Saml dygtige folk fra hele organisationen og indgå i en omtankefyldt arbejdsdeling med dem.
LÆS MERE OM MARIE SKŁODOWSKA-CURIE PROGRAMMET: ufm.dk/h2020/msca, hvor du også finder webinarer.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
6 EU-Information nr. 1 | oktober 2017
Den fede forskeruddannelse Hvordan uddanner man morgendagens forskere? Og hvordan får man støtte til dette fra Marie Skłodowska-Curie-programmet? Vi har spurgt lektor Anne-Marie Heegaard fra Københavns Universitet. Hun står nemlig bag det EU-støttede projekt BonePain, der giver unge mennesker fra ti forskellige lande den fedeste ph.d.-uddannelse inden for forskning i knoglesmerter. Forskningsmetodik, forsøg, lægemiddeludvikling og en personlig karriereplan er blot nogle af de temaer, som tegner indholdet i deres ph.d.-uddannelse.
I LEKTOR ANNE-MARIE HEEGAARD, KØBENHAVNS UNIVERSITET
forskeruddannelsesnetværket BonePain samarbejder ph.d.-studerende, forskere og virksomheder inden for neurovidenskab og knogleforskning. ”Vores kongstanke er at sætte neuroforskere, der ikke har forstand på knogler, og knogleforskere, der ikke har forstand på neurovidenskab, sammen. Når vi bringer de to forskningsfelter tættere sammen, kan vi både opnå ny viden om mekanismerne bag knoglesmerter og uddanne unge forskere til at lave fremragende forskning,” forklarer Anne-Marie Heegaard. Netværk og træning på tværs af forskningsdiscipliner er hjertet i BonePain for Anne-Marie Heegaard: ”Den store styrke ved netværket er, at det er krydsdisciplinært. Det giver de ph.d.-studerende et fortrin frem for andre studerende. De møder vejledere og studerende fra forskellige sektorer, forskningsområder og lande. De begynder også at etablere deres egne stærke netværk på kryds af discipliner og lande, som de kan tage med sig i deres karriere.” Helstøbte forskere Uddannelsesambitionen i BonePain er at forme en ny generation af forskere: ”I et træningsnetværk som BonePain lægger vi ikke blot vægt på, at det er rigtig god videnskab. Vi er samtidig meget opmærksomme på, at hovedformålet med bevillingen fra EU faktisk er at uddanne unge mennesker til forskere. Vores mål er at uddanne unge forskere fra så forskellige lande som Indien, Indonesien, Iran og Spanien til en international karriere enten i det akademiske miljø, i industrien eller hos myndigheder, der regulerer f.eks. lægemidler.”
”Vi uddanner ikke kun de unge
mennesker inden for det specifikke forskningsområde. Vi sørger i høj grad også for, at de får nogle færdigheder, som gør dem i stand til at arbejde uden for deres forskningsfelt.”
FACTS OM BONEPAIN Ph.d.’ere
13
EU-støtte
27 mio. kr.
Varighed
1/1 2015 – 31/12 2018
Projekttype ITN
De 13 unge forskerspirer, der er tilknyttet BonePain, får i løbet af deres uddannelse såkaldte ’transferable skills’, det vil sige kompetencer, som de kan bruge på tværs af sektorer, forskningsdiscipliner og landegrænser. Set med Anne-Marie Heegaards briller er det vigtigt – og afgørende for funding – at de unge forskere får styrket deres kompetencer inden for blandt andet undervisning, formidling, projektledelse og patentrettigheder. De ph.d.-studerende får ikke alene en excellent ph.d.grad i rygsækken men også en bred vifte af kompe-
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
tencer, som vil gavne dem, uanset hvad de vælger at beskæftige sig med efter ph.d.’en. Nyt hold på vej BonePain er ikke uden ’smerter’ og udfordringer, men det er overordnet set en meget positiv oplevelse for Anne-Marie Heegaard at stå i spidsen for netværket: ”Vi har nogle rigtig gode videnskabelige diskussioner, og jeg møder nogle dejlige og ambitiøse mennesker.” Anne-Marie Heegaard er klar til at søge Marie Skłodowska-Curie-programmet igen og booste forskergruppen med et nyt hold ph.d.-studerende fra hele verden.
FORSKNING I BONEPAIN-PROJEKTET
En helt anden type ansøgning En ansøgning til Marie Skłodowska-Curie adskiller sig fra en klassisk forskningsansøgning, understreger Anne-Marie Heegaard: ”Man skal gøre sig klart, hvad Marie Skłodowska-Curie-programmet gerne vil give penge til. De vil gerne give penge til træning af unge forskere. Det vil sige, at træningselementet og hvilken indflydelse, det vil have på de unge forskeres fremtidsmuligheder, er et meget stort element i selve ansøgningen.”
3 gode råd til en ITN-ansøgning • Læs opslaget fra Marie Skłodowska-Curie grundigt – og vær helt skarp på, hvad programmet støtter. • Sæt god tid af til at lave ansøgningen. • Få input fra andre fagpersoner uden for forskningsverdenen om f.eks. rekrutteringsprocessen.
LÆS MERE OM MARIE SKŁODOWSKA-CURIE PROGRAMMET: ufm.dk/h2020/msca, hvor du også finder webinarer.
EU-Information nr. 1 | oktober 2017 7
Store forventninger til verdensholdet Ambitionerne for ph.d.-uddannelsen på Grundforskningscenter CNAP på Aalborg Universitet er tårnhøje. Men fremover bliver målene sat endnu højere for de smerteforskere, som centret uddanner. Vi har spurgt Thomas Graven-Nielsen, professor og direktør, om ambitionerne bag et nyt hold ph.d.’ere fra hele verden.
I
år tikkede en rigtig god nyhed ind i Thomas Graven-Nielsens mailboks: knap 5 millioner kroner fra EU’s uddannelsesprogram Marie Skłodowska-Curie var på vej til centrets ph.d.-konto til COFUND-projektet ’FRESCO@ CNAP’. Det blev startskuddet på ansættelse af otte dygtige ph.d.-studerende fra hele verden og et helt nyt set-up for rekruttering til et excellent og tværfagligt forskningsmiljø inden for smerteforskning.
THOMAS GRAVENNIELSEN, PROFESSOR OG DIREKTØR, GRUNDFORSKNINGSCENTER CNAP, AALBORG UNIVERSITET
Kvalitetsløft ”Vi vil gerne gøre det endnu bedre for vores ph.d.-studerende, hvor halvdelen allerede i dag er fra udlandet. Vi har i forvejen fokus på talent og træning. Med bevillingen fra EU kan vi ansætte de dygtigste af de dygtigste, når vi også kigger ud over Danmarks grænser,” siger Thomas og fortsætter: ”COFUND-programmet passer fremragende ind i vores strategi for grundforskningscentret. Vi har i forvejen fokus på international mobilitet og rekruttering af forskertalenter. Og den del skærper vi nu ved at gennemføre internationale og eksterne review af ansøgere.”
åbnet for dem. ”De skal i løbet af deres uddannelse interagere med virksomheder, der arbejder med biomedicinske teknologier til smerteforskning og laboratorier, der arbejder med medicinske billeder. Det er vigtigt, at de studerende finder ud af, at deres ph.d.-grad også kan bruges uden for det akademiske miljø”. En COFUND-bevilling stiller krav om, at de ph.d.-studerende får såkaldte ’transferable skills’, som kan bruges uden for forsknings- og undervisningsverdenen. Om den type kompetencer siger Thomas: ”Det er noget helt andet end klassisk forskning. Her skal man tænke bredt. Det kan være kurser eller specifikke workshops i f.eks. projektledelse, kommunikation eller entreprenørskab, der åbner andre karriereveje. Det handler om at give dem færdigheder udover det rent forskningsmæssige.”
Et eksternt og internationalt review indebærer, at ansøgninger om et ph.d.-stipendie vurderes af et internationalt bedømmelsesudvalg. Det sikrer en mere gennemsigtig og objektiv rekruttering, men for et lille program som FRESCO@CNAP med kun otte stipendier kan det være en udfordring at etablere helt nye procedurer, forklarer Thomas.
”Man skal være klar til at sætte
nye systemer og procedurer op for rekruttering. Det er absolut interessant og det hele værd. Vi er godt i gang, og snart kan vi ansætte de første ph.d.’ere.”
FACTS OM FRESCO@CNAP
Ph.d.’ere
8
EU-støtte
4,7 mio. kr.
Varighed
1/4 2017 – 31/3 2022
Projekttype
COFUND
På CNAP er der indført en fair og gennemsigtig proces, hvor ansøgere uanset nationalitet vurderes på lige fod - det eneste, der tæller er deres forskningsidé, CV og hvorfor netop CNAP kan booste deres videnskabelige karriere. Karrieredøre åbnes På CNAP vil de nye ph.d.’ere møde et tværfagligt forskningsmiljø med sundhedsteknologiingeniører, neuro psykologer, farmaceuter, biofysikere og læger. Desuden vil de opleve, at døren til en karriere i industrien bliver
PH.D.-STUDERENDE I FRESCO@CNAP-PROJEKTET
3 gode råd til en COFUND-ansøgning • Tænk anderledes og sæt dig ind i EU’s tankegang – hvad vil EU med netop det virkemiddel. • Vær opmærksom på, at EU-programmer er underlagt andre processer end danske forskningsprogrammer. • Få hjælp undervejs af EuroCenter eller ansatte på universitetets forskerstøttekontor.
LÆS MERE OM MARIE SKŁODOWSKA-CURIE PROGRAMMET: ufm.dk/h2020/msca, hvor du også finder webinarer.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
8 EU-Information nr. 1 | oktober 2017
Boost din viden om Horizon 2020
P
å kurset ”Den gode ansøgning til Horizon 2020” giver vi dig nøglen til den knivskarpe forskningsansøgning. Lær hvordan du sælger projektets kerneindhold, får en klar køreplan for projektet og redegør for projektets effekt på samfundet.
Kurset ”Bliv en ørn til afrapportering i Horizon 2020” sætter spot på den økonomiske afrapportering i Horizon 2020-projekter og ruster dig til at efterleve EU’s krav og regler på området. Brug en dag sammen med EuroCenters juridiske og økonomiske eksperter og få viden om samt konkrete fif til den fejlfrie rapportering.
Titel
Dato
Sted
Den gode ansøgning til Horizon 2020
1. november
Odense
Bliv en ørn til afrapportering i Horizon 2020
7. december
København
LÆS MERE: ufm/h2020/kurser, hvor du også kan tilmelde dig.
VIL DU VIDE MERE OM EUROCENTERS KURSER? Kontakt kursuskoordinator Mette Trojahn Petersen på telefon 7231 8059 eller e-mail mtp@ufm.dk
VIDSTE DU AT… Marie Skłodowska-Curie-programmet fylder 20 år I den anledning inviterer EuroCenter til et åbent arrangement den 15. december på Aarhus Universitet, hvor vi kaster lys over Marie Skłodowska-Curie-programmet og dets betydning for Danmark. Arrangementet byder på talere fra Europa-Kommissionen, Aarhus Universitet og EuroCenter. Hold øje med ufm.dk/h2020/kurser, hvor vi offentliggør program. Ses vi i smilets by til 20 års fødselsdag? EU’s pengekasse til forskning snart åbner De nye og sidste arbejdsprogrammer for Horizon 2020 forventes offentliggjort ultimo oktober. Det er rigtig god læsning for alle på udkig efter funding til forskning Følg os via og innovation. De nye arTwitter på bejdsprogrammer løfter EuroCenter_DK nemlig sløret for, hvilke eller Linkedin på forskningsemner EU øneurocenter-dk sker projektforslag inden for, hvor mange millioner de afsætter og selvfølgelig ansøgStyrelsen for Forskning og Uddannelse
ningsfrister. De nye treårige arbejdsprogrammer (WP 2018-2020) kan du hente på bit.ly/H2020WP18-20. EUopSTART har frist den 30. oktober Vil du skrive en ansøgning til Horizon 2020, Eurostars2 eller et helt tredje forsknings- og innovationsprogram i EU-regi? Så kan du søge tilskud til ’skrivearbejdet’ fra EUopSTART – ansøgningsfristen er den 30. oktober 2017 kl. 12.00. Tilskuddet er på 50.000 kroner og 75.000 kroner, hvis du er projektkoordinator. Det dækker udgifter til løn, rejser og konsulentassistance. Hent ansøgningsskema på ufm.dk/euopstart. EU-DK Support har nu en smartere hjemmeside Det danske netværk af EU-rådgivere, EU-DK Support, har fået redesignet hjemmesiden eusupport.dk. Hjemmesiden tilbyder nu nem adgang til den rette EU-rådgiver via et udvidet søgemodul. Desuden har du mulighed for at læse om andres erfaringer med EU-projekter, finde et relevant arrangement eller søge efter potentielle samarbejdspartnere.
Afsender: Styrelsen for Forskning og Uddannelse, EuroCenter, Bredgade 40, 1260 København K
Har du ambitioner om at søge penge fra Horizon 2020 til din forskning eller innovative idé? Eller laver du de økonomiske rapporter til EU, når projektet er i gang? Så har du stadig chancen for at tilmelde dig årets to sidste kurser om den skarpe Horizon 2020-ansøgning og den fejlfrie rapportering til EU.