5 minute read
Vejledning om cirkulær økonomi
VIDENCENTER GIVER VEJLEDNING OM CIRKULÆR ØKONOMI
Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet klæder branchen på til at fokusere på genanvendelse og bæredygtighed
AF NIELS HENRIKSEN Regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi udgør den nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald for 20202032. To af fokuspunkterne i planen er mere og bedre genanvendelse samt bæredygtigt byggeri, og for bygge- og anlægsbranchen er det to dagsordener, der går hånd i hånd.
Siden 2012 har byggebranchen været stillet overfor regler om håndtering af byggeaffald, og sidenhen er der blevet introduceret nye krav og tiltag, der sætter stort fokus på klimadagsordenen og cirkulær økonomi både fra politisk hold og i bygge- og anlægsbranchen. Som en reaktion på et ønske i branchen om at styrke indsatsen med at formidle lovgivningen på området til praksis, blev der i 2016 etableret det landsdækkende Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB), som vejleder byggeriets aktører, herunder bl.a. kommuner, bygherrer, rådgivere, entreprenører og håndværksmestre om cirkulær økonomi.
VCØB EN CENTRAL AKTØR
Nu foreligger der imidlertid en national handlingsplan for, hvordan vi håndterer alle typer affald, her i blandt også byggeaffald, og her bliver VCØB en central aktør med en meget stor
kompetence netop indenfor genanvendelse og dermed cirkulær økonomi i byggeriet. – VCØB samler, udvikler og formidler uvildig og konkret viden om cirkulær økonomi i byggebranchen, fortæller centerleder Anke Oberender, der selv er uddannet miljøingeniør. Sammen med en håndfuld kolleger og øvrige eksperter i videncentret er hun klar til at besvare spørgsmål om cirkulær økonomi i byggeriet, hvad enten det handler om håndtering og genanvendelse af især affald på byggepladsen, selektiv nedrivning, genbrug og CE-mærkning af byggevarer.
Vi vil med vores ekspertviden gerne være med til at pege på muligheder for at løse problemstillinger ved cirkulær økonomi. Vi vil gerne understøtte branchen og bidrage til, at vi kan lykkes med at knække affaldskurven, udnytte vores ressourcer effektivt og dermed også bidrage til, at vi når vores mål om CO2reduktion.
CIRKULÆRT BYGGERI
Cirkulært byggeri handler om at bygge, så der ikke tabes kostbare ressourcer undervejs, og heller ikke når en bygning eller en del af en bygning en gang i fremtiden har udtjent sit formål.
Der er stort fokus på bæredygtighed, totaløkonomi, CO2besparelser og reduceret ressourceforbrug i byggebranchen. Den nye frivillige bæredygtighedsklasse, som Bolig og Planstyrelsen lancerede i 2020, forventes at sætte yderligere skub i omstillingen af bygge og anlægsbranchen i en mere bæredygtig retning.
Der er mange aktører og interessenter involveret i opførelsen af byggeri – udover bygherren er der typisk bygherrerådgiveren, arkitekten, ingeniøren samt entreprenøren og dennes underleverandører. Bygherren er en vigtig driver for cirkulær økonomi, da bygherren via sine valg og ambitioner definerer retningen og målsætningen for cirkulær økonomi i et byggeprojekt.
Du kan skabe cirkulær økonomi i byggebranchen ved at: • Undersøge om du kan renovere og transformere eksisterende bygninger fremfor at rive ned • Beslutte allerede i idé og projekteringsfasen, hvordan ressourcekredsløb kan lukkes, og forlænge materialernes levetid • Anvende materialer der er genbrugte eller genanvendte • Anvende materialer der kan blive genbrugt eller genanvendt • Understøtte via design at materialerne kan skiftes ud og bruges igen • Bygge fleksibelt så bygningen også kan bruges til andre formål • Sørge for kvalitet i de byggevarer byggeriet anvender, dvs. at de er funktionsdygtige og uden uønskede stoffer • Sikre sporbarhed og dokumentation af materialer igennem hele processen • Samarbejde på tværs af alle byggeriets aktører
– Hos VCØB kan bygningsejere, entreprenører, håndværkere, rådgivere, arkitekter, producenter og kommuner få gratis vejledning om genbrug og genanvendelse af byggematerialer. På hjemmesiden VCØB.dk er der mange nyttige værktøjer, og vi kan blandt andet vejlede om, hvilke byggematerialer der egner sig til genbrug, hvordan man bygger cirkulært, hvad man skal gøre og hvad man kan gøre, for det handler selvfølgelig også om, at vi skal bygge solidt. Hvem tager risikoen ved brug af genbrugsmaterialer, og hvad betyder genbrug i et byggeprojekt for entreprenørens eller håndværkerens forsikring, påpeger Anke Oberender, der konstaterer en kæmpe interesse for at bygge bæredygtigt og cirkulært men samtidig en stor usikkerhed om, hvordan og hvor man i givet fald skal begynde.
EJERSKAB OG MEDANSVAR
– Her er det naturligvis vigtigt, at vi er meget konkrete og har en praktisk tilgang til vores vejledning, for det er vigtigt, at alle forstår budskabet, og at vi får implementeret den forståelse ud i alle led af byggeprocessen. Bygge- og anlægsbranchen er en meget konservativ branche, hvor mange ynder at gøre, som man plejer, så hvis vi ikke sikrer, at alle tager medansvar og ejerskab for en cirkulær og bæredygtig proces, bliver det vanskeligt, påpeger hun. – Vi ved, at der er mange udfordringer i praksis, men der er allerede en række aktører i branchen, som har købt ind på
Kilde: Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB).
dagsordenen og som står klar med nye løsninger. Samtidig ser vi også, at der er mange, der har fået øjne op for, at de skal opgradere deres viden, og som gerne vil blive klogere på, hvordan man kan arbejde med cirkulært byggeri i praksis.
VCØB er en anerkendt og respekteret hørings- og sparringspartner, bl.a. hvis regler trænger til fornyelse. – Vi vil med vores ekspertviden gerne være med til at pege på muligheder for at løse problemstillinger ved cirkulær økonomi. Vi vil gerne understøtte branchen og bidrage til, at vi kan lykkes med at knække affaldskurven, udnytte vores ressourcer effektivt og dermed også bidrage til, at vi når vores mål om CO2-reduktion. Mange af branchens aktører henter allerede viden og vejledning hos VCØB, deltager i vores netværksaktiviteter, branchedialog, men også de seminarer og kurser, som vi holder, siger Anke Oberender.
Vejen til bæredygtig og renere miljø
med Saltnex
Model: 7.2 200 L - 350L - 500L væskespredere
Model: 7.0 Trolley - 50 L
Alt indenfor algebehandling og glatførebekæmpelse
Model: 7.5 400 L - 600L
Model: 7.1 200L - 350L - 500L - 800L Model: 7.4 700L - 1050L 1400L - 1750L
Model: 7.3 1050L - 1400L Model: 7.3 Turf - 700 L