DANSK FORMANDS FORENING | LEDER
GENERALFORSAMLINGEN GIK SOM PLANLAGT Dansk Formands Forenings Generalforsamling blev holdt i Middelfart. Det var en generalforsamling, der forgik i en positiv stemning, og der var en god dialog. Vi kunne dog godt have ønsket, at nogle flere medlemmer bakkede op om foreningen. Regnskabet for 2020 blev godkendt. Se reportage fra generalforsamlingen her i bladet. Ledigheden i Dansk Formands Forening er faldet yderligere. DFF har på nuværende tidspunkt 5 ledige, hvilket er et meget lavt antal. Men vi kan også se, at der i øjeblikket bliver annonceret meget efter dygtige formænd rundt om i landet. Vi er derfor i dialog med vores A-kasse med henblik på, hvordan vi kan få løst udfordringen med at få flere medlemmer. DFF har endnu i skrivende stund ikke modtaget de færdige overenskomster efter OK 21. Men så snart de er i hus, lægger vi dem ud til medlemmerne på hjemmesiden. I januar 2022 begynder vi med de nye afdelingsmøder i DFF. Datoerne kan ses andetsteds i Formandsbladet eller på hjemmesiden. Det er vigtigt, at medlemmerne bakker op omkring det frivillige arbejde, der bliver udført ude i afdelingerne. Se hvor og tidspunkt for dit afdelingsmøde i Formandsbladet eller på vores hjemmeside. Generalforsamlingen 2022, hvor alle medlemmer er velkommen, finder sted den 30. april i Middelfart. Se annoncen i formandsbladet og på hjemmesiden. Til slut vil jeg gerne på foreningens vegne ønske alle vores medlemmer og samarbejdspartnere en Glædelig Jul samt et Godt Nytår.
Kim Bøje Madsen Forbundsformand
DANSK FORMANDS FORENING ER EN FAGORGANISATION FOR ARBEJDSLEDERE OG KONDUKTØRER INDENFOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED SAMT FORMÆND OG ARBEJDSLEDERE INDENFOR KOMMUNERNES OG REGIONERNES TEKNISKE FORVALTNINGER. DANSK FORMANDS FORENING HAR OVERENSKOMSTRETTEN INDENFOR BYGGE- OG ANLÆGSOMRÅDET. 2
DANSK FORMANDS FORENING | DECEMBER 2021