Bjørn Døssing
NATURSKOLENS TRÆER Billedbog for de yngste Naturskolens Forlag
Bjørn Døssing
NATURSKOLENS TRÆER Billedbog for de yngste
Naturskolens Forlag
NATURSKOLENS TRÆER
© 2006 Bjørn Døssing og Naturskolens Forlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem CopyDan og Undervisningsministeriet. Omslag og layout: Jette Bæk Petersen Omslagsfotos: Bjørn Døssing Sat med Chaparral Pro 16/22 pkt. Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Publizon A/S Trykt hos: Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2006 1. udgave, 1. oplag ISBN 87-991491-0-9 (ISBN-13: 978-87-991491-0-0)
Tegninger s. 6, 49 og 61 er udført af kunst neren Jens O. Christensen, København Foto af hanblomster på s. 76 er venligst udlånt af Bjerne Ditlevsen Foto af tørsttræets stamme s. 48 og drue hyldens bær s. 65: © Per Drud Nielsen, 2006
Naturskolens Forlag Egebæksvej 47 8270 Højbjerg Tlf.: 86 14 22 22 Mail: info@forlag-bjoern-doessing.dk www.forlag-bjoern-doessing.dk
NATURSKOLENS TRÆER er udgivet med økonomisk stø tte fra: NordeaDanmark Fonden Martin Pedersens Mindelegat JL Fonden Undervisningsministeriets tips- og lottomidler Danish Arts - www.danish-arts.com Vej direktoratet Naturskolens Forlag takker takker hjerteligt for den tildelte økonomiske stø tte til udgivelsen af denne bog. Det havde ikke været muligt at udgive den uden disse venlige bidragyderes økonomiske hjælp.
Af samme forfatter udkom tidligere: Lille Mikkels vej til livet Historien om bøgetræet Med Per i skoven Historien om grantræet Sådan bor dyrene Sådan bor dyrene 2 Bogen om pindsvinet Skynd dig kom ... bogen om heden Kokkens bedste bid 2 0 0 0 blade fra børn og unge (Red.) Fra bomberegn til ridderkors - erindringer
Med kærlig hilsen til Marthina, Magnus og Valdemar
Indhold Træfabrikken................................... 6
Seljerøn............................................56
Sådan fødes et træ ...........................8
Skovæble..........................................58
Sådan dør et t r æ ............................. 9
Kvalkved..........................................60
Bøg.................................................... 10
Almindelig Hyld............................. 62
Stilkeg.............................................. 12
Druehyld..........................................64
V in tereg ..........................................14
Løv-træ er........................................66
R ø d eg .............................................. 16
N åle-træ er..................................... 67
H assel.............................................. 18
R ø d g ran ..........................................68
A vnbøg............................................20
Hvidgran..........................................70
Vortebirk og D unbirk............ 22-23
S itk a g ra n ........................................72
Rødel og Hvidel............................. 24
Æ d elg ran ........................................74
Pil...................................................... 26
N ordm annsgran...........................76
Gråpoppel....................................... 28
Nobilis.............................................. 78
Sølvpoppel..................................... 30
Grandis............................................80
E lm .................................................. 32
L æ r k ................................................ 82
Ask.................................................... 34
Skovfyr............................................84
A h o rn .............................................. 36
Bjergfyr............................................86
Spid sløn..........................................38
Ø s tris k fy r..................................... 88
Navr.................................................. 40
Weymouthsfyr............................... 90
Lind.................................................. 42
Contorta f y r ................................... 92
H estekastanie...............................44
Douglasgran................................... 94
Benved..............................................46
T h u ja................................................ 96
T ø r s t................................................ 48
Cypres.............................................. 98
Hæg.................................................. 50
T aks................................................ 100
Fuglekirsebær................................. 52
Almindelig ene.............................102
Almindelig R ø n .............................54
Undervisningsskove.................. 104
Træfabrikken Sådan vokser et træ Bedst egnet til oplæsning Se, vi begynder nede i jorden, nede ved den allernederste rodspids. Kan du finde den? Dernede su-u-u-u-u-u-ger træroden sammen med alle de andre rødder vand og andre gode ting op fra jorden. Man kan godt sige, at træ et suger sin mad op fra jorden, men det, træ et har suget op, kan træ et ikke bruge til at vokse af, før det har været suget op igennem de 10-15 yder ste årringe i træ ets rod, stam m e og grene - helt op i bladene. Man kan godt sam menligne træ ernes blade med en fabrik, hvor alt det gode, træ et har suget op fra jorden, laves til flydende træ i bladfabrik ken. Solen hjælper til, når bladet skal lave det flydende træ. Når det er sket, sender bladet det flydende træ ned i træ et lige inde under barken. Noget af det flydende træ skal helt ned i roden, og hvis du måske har m ærket på e t træ, der har m istet et stykke bark, så var det helt fedtet lige under barken. D et er det
6
flydende træ. Det flydende træ stivner og
motorcykler og biler, og forresten også det,
bliver til en ny årring og noget af det bliver
du selv og for eksempel køerne puster ud,
også til ny bark. På den måde bliver træ
når de træ kker vejret.
erne tykkere og tykkere hvert eneste år. Og så er vi ved det allerbedste - for der Hvis du tæ ller årringene på en træ stub
kommer ikke røg ud fra bladfabrikkens
nede ved jorden, kan du finde ud af, hvor
skorsten. Der kommer ilt - ren luft, som alle
gam melt det fældede træ blev.
levende - dyr og mennesker har brug for.
Men lad os lige se op på bladfabrikken.
Er det ikke godt fundet på?
Bladfabrikken skal have mange kræfter, så den kan lave alt det flydende træ i løbet af
Det er derfor, træ erne er så vigtige for os
en sommer. Alle de kræfter kommer fra so
alle, og det er derfor, vi skal passe godt
len, når sollyset skinner på bladene, og det
på dem. Det er en god ting, at du kender
er solens lys, der sætter gang i alle de maski
træ erne, og det er endnu bedre, hvis du
ner, der skal til for at lave det, der kommer
planter nogle, for jo flere træ er vi har, jo
nede fra jorden, om til flydende træ.
mere frisk luft får vi, og så har både dyr og m ennesker det meget bedre.
Men bladet skal også bruge andre ting, og det er næ sten det bedste, for sam ti
Hvert eneste blad i træ erne renser luften
dig med, at solen skinner på bladet, skal
for os.
bladet bruge al den forurenede luft, som hverken dyr eller m ennesker kan tåle. Det
Er det ikke rart at vide?
kan være den farlige udstødningsgas fra
7
Sådan fødes et træ - en spirende rød-gran.
8
En varm og tør forårs-dag åbner
Frøet sætter en lille rod ned i
koglen sig og frøene flyver ud i
jorden, og den første lille-bitte
verden på deres frø-vinger. Nede
stamme, der er så tynd som en
på skov-bunden spirer frøet, og
knappe-nål løfter frøet op ovenpå
det nye lille rødgran-træ er født.
de aller-første nåle.
Sådan dør et træ - et gammelt elm e-træ fældet med m otor sav, og så kan vi se ind i træ et.
Splinttræ
Kernetræ
Her vokser træet
Det er her vand og næ
Det er her, det fly
ring su-u-u-u-u-u-ges
dende træ kommer
op til træets blade.
ned fra træets blade.
Bark
9
Bøg Dette træ hedder bøg Bøge-træet blomstrer samtidig med ud-springet, når bladene fol der sig ud. Vinden blæser støv fra han-blomsten hen på hun-blom sten, og når det er sket, begynder hun-blomsten at danne to frø, der vokser sig store hele sommeren.
Bøge-træet har både han- og hun-blomster. Hun-blom-sterne er i begyn-delsen rød-grønne, og han-blom-sterne er gul-brune. De hænger nedad i en lille stilk.
På det unge bøge-træ er barken grå og glat, men senere bliver barken grå og ru. Bøge-træet er Danmarks national-træ og alle mennesker bliver så glade, når bøge træerne springer ud. Så er det forår. Uden blade om vinteren.
10
Frøene kalder man bog. Der er to i hver af de piggede blom ster-kurve. Man kan godt bruge bog til at lægge på små-kager, hvis man ikke har hassel-nødder.
Bøge-bladene er i begyn-delsen lyse grønne. De har små hår på, så de bedre kan holde sig fugtige. Senere på foråret falder hårene af, og bøge bladene bliver mere mørke-grønne.
Mange fugle kan godt lide at spise bøge-træets frø, bog. Og mange andre dyr kan også lide at spise bog. Her ser du en lille rød-mus, som ikke bare spiser alt, hvad den kan, men den gemmer også mange bog nede i muse-gangene i jorden, hvor den bor. Så har rød-musen et lager af mad, som den kan spise om vinteren.
11
Stilkeg Dette træ hedder stilk-eg Stilk-egen blomstrer samtidig med, at egetræets blade folder sig ud i foråret. Ege-træernes blade kommer senere frem fra knop-perne, end det sker for de andre træer.
Den rødlige hun blomst har en ret lang stilk. Hanblom-sterne er lange, lyse-grønne rakler, der hænger ned i bundter.
Stilk-egen har en skinnende, lyse-brun og glat bark, mens den er ung, men når træet er voksent, får det en meget ru bark med dybe furer, som du ser her.
12
Uden blade om vinteren.
Stilk-egens blomster vokser i sommerens løb og bliver til store frø, som man kalder agern. Når agernet falder ned på jor den, kan det spire og vokse op og blive til en ny stilk-eg. Hvert træ bærer mange hundrede - måske tusind agern. I et agern er der garve syre, som man kan Stilk-egens blade
bruge, når man gar
har en meget
ver dyreskind, så de
kort stilk. Bladet
bliver bløde.
er mørke-grønt og har runde lap per i kanten.
Stilk-egens agern er store, som du ved, men alligevel kan en ringdue sluge det store agern. På den måde får duen sig en kæmpe-bid frokost på en gang. Det er næsten ikke til at forstå, at den kan gabe over et stort agern med det lille næb.
13
Vintereg Dette træ hedder vinter-eg Vinter-egen blomstrer, når bladene folder sig ud sidst i maj måned.
Vinter-egens hun-blomster er røde og de har kun en lille, kort stilk. Han-blom sterne er rakler, der sidder samlet i bundter. De hænger nedad og ligner små korte pibe-rensere.
Mens vinter-egen er ung, er bar ken glat og brun, men når træet er voksent får den grå-brune bark lange dybe furer. I barken er der garve-syre, som man kan bruge til at garve skind med.
14
Uden blade om vinteren.
Vinter-egens frø hed der agern. Frøet sidder i en lille skål på en kort stilk. Når frøet er mo dent, falder det ned på jorden, hvor det måske spirer og vokser op til et nyt egetræ. Men mange agern bliver spist af dyr.
Vinter-egens blade har en gullig stilk. Bladet er mørke-grønt.
Hvis den lille rød-mus ikke kan finde andet at spise om vinteren, så spiser den barken på de unge vinter-ege, og hvis musen gnaver barken af hele vejen rundt om den unge stamme, så dør vinter-egen.
15
Rødeg Dette træ hedder rød-eg Rød-egen blomstrer samtidig med, at træets blade kommer ud af knopperne i den sidste halvdel af maj måned.
Hun-blom-sterne er meget små og sidder på de unge grene. Han-blom sterne er brun gule rakler, der hænger ned i små bundter.
Rødegens bark er lyse-brun og lidt mere glat end de andre egetræers bark.
Rød-egens agern bliver også spist af ringduerne. Du kan kende en ringdue på, at den har en hvid plet på begge sider af halsen. Man kan næsten ikke forstå, at den kan sluge så stort et agern.
16
Rød-egens agern er to år om at blive modent, så det kan spire i jor den. Første år er ager net kun så stort som svovlet på en tænd-stik, men næste år vokser agernet videre og bliver en næsten kugle-rund frugt, der sidder i en lille flad frugt-skål.
Uden blade om vinteren.
Rød-egens blade er meget store, og de har spidser i kanten af bladet. Bladet har en lang stilk. Om sommeren er bladet mørke-grønt, men om efter-året bliver bladene meget flot røde. Derfor har rød-egen sit navn. Senere bli ver bladene gule, før de falder ned på jorden.
17
Hassel Dette træ hedder has-sel Hassel-træet blomstrer i marts - længe før bladene kommer frem.
Hassel har han- og hun-blomster, der kommer frem før bladene. Han-blom sterne er lange rakler med blomster-støv, som vinden blæser over på de skinnende røde hun-blomster. Du kan se, at noget af hun-blomsten stikker ud fra knoppen.
Barken er mørke-brun med nogle fine små gullige pletter.
Uden blade om vinteren.
18
De røde hun-blomster bliver til de fineste hassel-nødder, som både dyr og menne sker godt kan lide at spise. Hver nød er pak ket ind i et lille grønt hylster. Det hylster kalder man en hase.
Hassel-blade er meget Et af de dyr, der bruger hassel-nød
ru. De har nogle kraftige
den, er nødde-snude-billen. Den gna
strithår, som godt kan
ver et hul i nødden og lægger et æg
stikke en lille smule, og de
inde i kernen. Den larve, der kommer
har mange takker rundt i
ud af ægget, spiser nødde-kernen.
kanten af bladet.
19
Avnbøg Dette træ hedder avn-bøg Avn-bøgen springer ud midt i maj måned.
Avn-bøgen har hun- og han-blom ster, der hænger nedad som store grove rakler. Han-raklerne er gul-grønne og hun-raklerne er mere grønne.
Avn-bøgens blad ligner bøgebladet. Det er mør ke-grønt, og i hver eneste blad-ribbe er der et lille knæk, så det ser ud, som om bladet er foldet.
Avn-bøgens bark er glat, grå. Den er furet og ujævn. Det ser næsten ud som om barken har nogle sno ninger. Træet er noget af det hår deste og stærkeste i skoven.
20
Uden blade om vinteren.
Når det bliver efter år skifter den grøn ne hun-rakle farve til brunt. Avn-bøgens frø er en lille nød. Den har tre vinger, der kan bære nødden langt væk med vinden.
Mange småfug le, som bogfin ken her, holder meget af at spise avn-bøgens frø.
Vortebirk os dunbirk Disse træer hedder vorte-birk og dun-birk Vorte-birkens stammen er hvid
Rakel-skæl
Rakel-skæl
med sorte pletter på barken. Frø
Frø
Vortebirk
Dunbirk Vortebirkens frø har stor, brede frøvinger, mens dun-birkens har mindre vinger. Hvis frø, tror du, kan flyve længst væk vorte-birkens eller dun-birkens?
Vortebirk Uden blade om vinteren. Vortebirk med hæn gende grene. Vorte birken har små hvide vorter på de nye grene.
22
Den grønne bred-tæge holder meget af at suge saft fra vorte birkens blade.
Blomster og blade er næsten ens på de to træer.
Han-raklerne
I løbet af som
sender i for
meren fyldes
året gult blom hun-raklerne ster-støv ud
med frø.
Bladet på begge slags birk er mørke-grønt og spidst med takkede kanter.
med vinden. Dunbirk med grenene der vender skråt opad. Dunbirken har små dun på de nye grene.
Dunbirk Uden blade om vinteren.
Dun-birken har tit små tætte sam-linger af
Barken på dunbirks
grene, som man kalder
stammen er hvid
hekse-koste. Det er en
med grå pletter.
svampesyg-dom i træet.
23
Rødel og hvidel Disse træer hedder rød-el og hvid-el
Rød-ellens blad er takket i kanten og spidsen kan næsten have form som et hjerte.
Rød-el hører til de bløde træ-ar ter. Derfor kan spætterne nemt hakke deres rede i det bløde træ. Æg og un ger ligger godt beskyttet nede i bunden af spæt te-reden. Uden blade om vinteren. Rød-ellens bark er glat, mens træet er ungt, men når det er voksent, er barken mørke-brun og meget grov.
24
Blomster og frugter er næsten ens på de to træer.
Den modne
Han-blom
Her har du et blad fra en
hun-blomst
sterne er rak
Hvid-el. Det er takket
bliver til en
ler, der hæn
i kanten, og det har en
elle-kogle.
ger nedad.
spids. Så kan du kende hvid-el fra rød-el.
Uden blade om vinteren.
Hvid-ellens bark er et andet kende tegn, du kan bruge for at se forskel på de to elle-træer. Rød-halsen kan
For hvid-el har en
godt lide at lede
glat og skinnende
efter små insek
hvid-grå bark. Det
ter inde i hvid-el
er nok derfor træet
lens rakler.
hedder hvid-el.
25
Pil Disse træ er hedder pile-træer Der findes over 300 forskellige slags pil. Vi kan ikke have dem alle med. Nogle pile er under en meter høje, og andre kan blive op til 20 meter høje, men de er alle sammen enten han- eller hun-træer. Pile-blade kan være små og ovale, eller de kan være lan ge og spidse.
Mange piletræer som vokser i moser og enge kan ligne store buske. Stor hængepil.
Piletræets lyse-brune bark er glat, mens træet er ungt. Senere kan den bliver meget grov og furet.
26
Uden blade om vinteren.
Piletræer blomstrer meget tid
Frøene på hun-træet
ligt på året. Der kommer mange
har en stor uldtot,
bier og besøger han-blom-sterne,
som vinden kan tage
fordi de kommer tidligt frem.
fat i og bære frøene
Bierne spreder han-blom-sternes
langt omkring.
støv over på hun-blomsten, og så kommer der senere pile-frø.
Har du tænkt over, hvor skov-sneglene er om vin teren? De kan grave sig ned i jorden, men de kan også gnave sig ind i en gammel pile-rod. Der sidder de inde og venter på foråret.
Pilerose er en sam-ling af pile-blade, der vokser sam men, så de ligner en rose. Det sker, fordi et lille in
Unge piletræer
sekt lægger æg i pile-gre-
har glat bark.
nens top-knop.
27
Gråpoppel Dette træ hedder grå-poppel Raklerne kommer frem tidligt i april, længe før bladene springer ud. Han-rakler
Hun-rakler
Grå-poplen er enten et han- eller et hun-træ. Han-træet har lange hængende han-rakler. Hun træerne har også lange, hængende hun-rakler.
Barken er gulgrå. Glat, mens træet er ungt, men senere bliver barken meget grov og furet.
Uden blade om vinteren.
28
Midt på sommeren flyver der store, hvide frø-uld-totter fra gråpoplen. Hver uld-tot indeholder mange frø, som kan flyve langt omkring med vinden.
Grå-poplens blade er mørke-grønne på over-siden og grå på under-siden har takker i kanten, og de kommer frem først i begyn-delsen af maj.
Grå-poppel-træ er meget blødt. Der for er det nogle af de første træer, bæverne gnaver over og bruger til deres dæm-ninger i bække og åer.
29
Sølvpoppel Dette træ hedder sølv-poppel De lange han- eller hun-rakler kommer frem længe før træerne springer ud, og de vokser sig længere og længere.
Sølv-poplerne er enten han eller hun-træer. Han-raklerne er fyldt med støv, som blæ ser hen på hun raklerne.
Sølv-poplens bark er gulgrå med en masse bru ne pletter i - senere, når træet er voksent, får barken dybe, lange furer og bliver meget grov.
Uden blade om vinteren.
Sølv-poplens grene brækker nemt i storm-vejr. De grene bruger den grøn-benede rør-høne til at bygge sin rede af.
30
De modne frø har en ordentlig tot hvid uld, som vinden kan tage fat i. På den måde flyver frøene langt omkring.
Sølv-poplens blad er mørke-grønt på over siden og sølv-skinnende på under-siden. Når vinden bevæger sølv-poplens blade, ser det ud som om træ-kronen med alle bladene skifter farve hele tiden.
31
Elm Dette træ hedder elm Elme-træet blomstrer i april længe før træets blade kommer frem.
Elme-træets blomster er lilla. Blom-sterne ligner små pensler og de sidder sammen i bundter.
Barken er grov, mørke brun og meget furet.
Uden blade om vinteren.
Elme-træets blade har mange takker rundt i kanten, og bladet har en spids. På over-siden af bladet er det meget ru - næsten som et stykke sand-papir.
32
Denne lille bille hed der elme-bark-bille. Når den flyver fra det ene elme-træ til det andet, sidder der små spirer af svampe på billen. Svampen er meget farlig for elme-træet, for den breder sig, og på et tidspunkt dør elme træet, fordi svampen har bredt sig for me get inde i træet. Man kalder det elme-syge.
Elme-træets frø kal der man for manna. Frøet har en meget stor vinge næsten hele vejen rundt om sig, så det kan flyve rigtig langt med vinden.
33
Ask Dette træ hedder ask Aske-træet blomstrer sidst i april og først i maj, lidt før bladene folder sig ud fra de store, sorte knopper. Aske-træet folder sine blade ud lidt senere end de fleste andre træer.
Blom-sterne er nogle lilla buketter. Han-blom sterne er lidt mindre end hun-blom sterne.
Barken på det unge træ er gul-grå og glat. Senere, når træet er voksent, bliver barken mørkere grå og med dybe furer.
Uden blade om vinteren.
Aske-træets blad har en lang, grøn stilk, hvorpå der sidder mange små-blade. Alle småbladene er takkede i kanten, som du ser her.
34
Hun-blom-sterne er jo blevet bestøvet af hanblom-sterne i foråret, og i løbet af sommeren vok ser de og bliver til klaser af lange, lyse-grønne aske-frø, der har en lang flyve-vinge. Når de er modne, bliver de brune.
Aske-træets sorte knop per spises af mange hjorte om vinteren.
35
Ahorn Dette træ hedder ahorn Ahorn-træet blomstrer sidst i maj måned, når bladene er foldet ud.
Ahorn-træets blomster hæn ger ned i lyse-grønne klaser.
Barken er glat og brun, mens træet er ungt. Når det bliver ældre har træet en mørke brun farve, og barken sidder løst i flager. Uden blade om vinteren. Ahorn-bladet er mørke grønt med en rød stilk. Bladet har tre store og to små spidser, der er lidt takkede i kanten.
36
Blomster-klaserne bli ver til frø med vinger i løbet af sommeren. Frøene, der er kugle runde, sidder to og to sammen i klasen. Hvis du kaster et ahorn-frø op i luften, snurrer det rundt som en heli kopter. På den måde kan frøet flyve langt væk med vinden.
Mens de nye blade og kviste folder sig ud, kommer der en sød saft på skud-dene. Den søde saft er myrerne rigtig glade for, så de kravler helt op i toppen af ahorn-træet, hvor de spiser den søde saft.
37
Spidsløn Dette træ hedder spids-løn Spids-løn begynder at blomstre før bladene fol der sig ud, så når man tror, at træet er sprunget ud, er det i begyn-delsen kun blomster man ser.
Spids-løn har lyse-grønne blomster, der sidder i man ge klaser på grenene.
Spids-løn-træets bark er mørke-brun med furer.
Uden blade om vinteren.
Spids-løn-træets knopper ligner små jule-salat-hoveder, og dem kan rådyrene vældig godt lide at spise om vinteren.
38
Spids-lønfrø sidder i klaser to og to sam men. Frøet er fladt og med en vinge på. Hvis du kaster det op i luften, snurrer det rundt og blæses væk med vinden ligesom ahorn-frø gør.
Spids-løn har om sommeren dejligt grønne blade. Men i efteråret kan de blive skinnende røde, før de bliver gule og falder af. Du kan kende spids-løn fra ahorn på bladets spidser, for de er me get spidse.
39
Navr Dette træ hedder navr Navr blomstrer sent i maj og i begyn delsen af juni.
Blom-sterne sidder i gul-grønne klaser på spidsen af kvistene.
Barken er lyse-brun. Senere bliver barken lidt mørkere, men stadig ru.
Mark-musen kan spise man ge frø fra navr.
Frøene er flade, og de sidder næsten lige overfor hinan den to og to.
Uden blade om vinteren.
Bladene kan godt ligne små ahorn blade. De er mørke-grønne og med en grønlig stilk.
41
Lind Dette træ hedder lind Linde-træet blomstrer lige efter bladene er sprunget ud i juni måned. Linde-træets blom ster sidder i en kvast lige under en stor gul-grøn flyve-vinge. Man kan plukke blom-sterne og tørre dem og klippe dem i stykker. Så kan man bruge dem til at lave linde-te af.
Linde-træets bark er mørke-brun og fyldt med lange furer.
Uden blade om vinteren.
Linde-træets blade er for met næsten som et hjerte. Bladene er grønne på over-siden og lidt lysere grønne på under-siden.
42
Linde-træets blomster ud vikler sig i løbet af somme ren til nogle kugle-runde frø, som kan svæve ved hjælp af flyve-vingen.
Mange bier henter årets al lerførste honning fra linde træets blomster. Linde-hon ning er næsten helt hvid.
Hus-skader kan godt lide at bygge deres reder øverst oppe i den tæ tte linde-træ-krone.
43
Hestekastanie Dette træ hedder heste-kasta-nie Træet blomstrer i maj-juni måned med mange blom ster-stande, der ligner lysene på jule-træet.
Heste-kasta niens blomster bestøves af humle-bierne. Blom-sterne har gule farver i bunden, men så snart humle-bi erne har bestø vet dem, bliver de røde.
Barken er meget ru, og heste-kasta-nien vokser tit snoet lige som en prop-trækker er snoet.
Mange af bladene er femdelte, lige som fingrene på din hånd. Prøv at sprede dine fingre ud. Din hånd har fem fingre, ligesom
44
Heste-kasta-niens frø kaldes kasta-nier. De er brune og en lille smule giftige, så du kan godt lege med dem, men du må ikke sutte på dem eller bide i dem.
Uden blade om vinteren.
Mange hjorte, som då-hjorten her, kan vældig godt lide at spise kasta-nier. De kan godt spise dem uden at blive syge, for nogle dyr kan spise ting, der er giftige for os mennesker. Det er lidt mærkeligt, men sådan er det.
45
Benved Dette lille træ hedder ben-ved Ben-ved blomstrer i juni måned.
Ben-ved blomstrer er små og gul-grønne. Man kan næsten ikke se dem, fordi de er lyse-grønne mellem de grønne blade.
På det unge ben-ved-træ er der kork vinger på stammen, men senere får den grå bark lange furer. Uden blade om vinteren.
Sidst på sommeren modnes ben-ved-træets frugter. Og nu kan det nok være, man kan se dem, for de er lysende røde. Inden i den røde frugtskål lig ger der to frø med en rød-gul hinde omkring.
46
Ben-veds blade er mørke grønne, og der er kun små takker på kanten.
De fleste dyr undgår ben-ved, fordi træet er giftigt. Så du må aldrig spise de røde frugter eller andet fra ben-ved. Nogle fugle kan godt spise frugt fra ben-ved uden at blive syge. Musvitten finder mange insekter mellem bladene.
47
Tørst Dette lille træ hedder tørst Tørst-træet blomstrer i juni og månederne derefter.
Tørst-træets blomst er ikke særlig synlig. For den har næsten den samme farve som bladene.
Bladene er mørke grønne og har ingen takker rundt i kanten.
Barken er mørke-brun, næsten sort, og så er der små lyse pletter i barken. Før i tiden brugte man at spise bar ken, hvis man havde hård mave.
48
Uden blade om vinteren.
Tørst-træets frugt vokser i løbet af somme-ren. Først er den grøn, så bliver den rød og til sidst helt sort. Inden i hver frugt ligger der tre frø, som kan spredes af fuglene, når de spi ser frugterne.
Mange forskellige fugle spiser tørst træets frugter. Og citron-sommer fuglen lægger næsten kun sine æg på tørst-træets blade.
49
Hæg Dette træ hedder hæg Hæg blomstrer i maj måned. Blom-sterne dufter sødt og dejligt.
Hægens blomster er hvide og samlet i en fin klase.
Barken er mørke-grå, næsten sort.
Uden blade om vinteren.
Hægens blade er mørke-grønne og spidse. Bladet har kun små takker rundt i kanten.
50
De hvide blomster-kla ser bliver i løbet af som meren til en lille klase med sorte sten-frugter. Det betyder, at der er en sten indeni. Stenen er meget giftig, så den må du aldrig spise.
Mange fugle plyndrer hægen for frugter ne. De kan godt tåle dem, for de kan ikke tygge den giftige sten inden i frugten.
51
Fuglekirsebær Dette træ hedder fugle-kirse-bær Fugle-kirse-bær blomstrer i maj, samtidig med at bladene folder sig ud.
Fugle-kirse-bær har smukke hvide blomster, som sidder i små buket ter på grenene.
Barken på unge træer er lyse-brun med striber, men når træet er voksent, er barken meget grov og brun-sort. Uden blade om vinteren.
Frugten hedder kirse-bær, som har en sten indeni. Stenens kerne er lidt giftig, så den må du ikke spise. Frugt-kødet, der er uden om stenen, smager dejligt.
52
Træets blade er mørke grønne med takkede kan ter og spidse, og så har de små dun på under-siden.
Sol-sorten og stæ ren er nogle af de fugle, der holder meget af at spise kirse-bær.
53
Almindelig røn Dette træ hedder alminde-lig røn Blom-sterne på alminde-lig røn kommer frem samtidig med, at bladene folder sig ud i begyn delsen af maj.
Alminde-lig røn har store, hvide blomster-stande med mange blomster i.
Barken er grå, med lyse striber og pletter. Sol-sortene kan vældig godt lide at spise rønne-bærrene.
54
De fleste af de hvide blom ster bliver til rønne-bær. Man kalder frugten for rønne-bær, men det er en kerne-frugt, der har kerner i midten, lige som du kender dem fra et æble.
Bladet kalder man sammen sat, fordi det er sat sammen af mange små, spidse blade, Uden blade om vinteren.
der er takkede i kanten.
55
Seljerøn Dette træ hedder selje-røn Blom-sterne kommer frem samtidig med, at selje-rønnens blade folder sig ud i maj.
Selje-rønnens hvide blomster sidder sammen i et stort bundt.
Selje-rønnens blad er mørke-grønt på over-siden og grå ligt på under-siden. Det har mange tak ker rundt i kanten. Barken er mørke-grå med en del furer.
56
Selje-rønnens blomster bliver i løbet af sommeren først til grøn ne og senere røde frugter med to kerner indeni.
Uden blade om vinteren.
Frugterne spi ses af mange forskellige fugle, f.eks. droslen.
57
Skovæble Dette træ hedder skov-æble Træet blomstrer lige efter, at bladene er foldet ud i begyn-delsen af maj.
Skovæble-træets blomster er rødlige på yder-siden og hvide indeni.
Barken er brun, med furer og løse flager. Uden blade om vinteren.
Rå-dyrene kan godt lide at spise de små, sure skov-æbler.
58
Skov-æbletræets frugter er grønne, sure og ikke så store, som de æbler du spiser til daglig.
Bladene er mørke grønne og spidse. De har mange små tak ker rundt i kanten.
Nogle af de små kviste får ikke blade. De kan ligne en lille gren-torn, som man godt kan stikke sig på.
59
Kvalkved Dette lille træ hedder kvalk-ved Blom-sterne springer ud i juni, lige i begyn-delsen af sommeren.
I de store hvide blomster-stande sidder der yderst blomster, som aldrig bliver til frugter. Men de inderste gul-grønne blomster vokser til dejlige, men giftige frugter i løbet af sommeren. Stammens bark er grå. Uden blade om vinteren.
Bladene er mørke-grønne og har tre store spidser med kun nogle få takker i kanten. Om efteråret bliver bladene røde.
Kvalk-veds frugt sidder i en skinnede rød sam-ling. Den er en meget giftig stenfrugt, så pas endelig på, at du ikke kommer til at spise frugten.
Det mærkelige er, at selv om frugten er meget giftig for os, så kan træk-fugle ? som sjagger og silke-hale, som du ser her, godt tåle at spise den.
61
Almindelig hyld Dette træ hedder alminde-lig hyld Alminde-lig hyld blomstrer i maj-juni, og blom-sterne dufter så dejligt.
Hylde-træets gul-hvide blomster sid der i store skærme, der lyser langt væk. Du kan tørre blom-sterne og bruge dem til den herligste te.
Barken er grå med lange furer. Alminde-lig hyld har sammen-satte blade, som kan have mellem 5 og 7 småblade, der alle er takkede hele ve jen rundt i kanten.
62
De fleste af blom-sterne bliver til en lilla frugt, som man kalder hylde-bær. Men det er en stenfrugt, for in den i hvert hylde-bær ligger der 3 små frø. Både vi men nesker og masser af fugle holder meget af at spise hyldens frugter. De er fyldt med gode vitaminer og er derfor meget sunde.
På de unge, grønne skud er der tit mange grå-blå blad-lus, som su ger saften fra hylde-træet. Blad Uden blade om vinteren.
lusene afgiver en sød dråbe, som myrerne godt kan lide at spise.
63
Druehyld Dette træ hedder drue-hyld Blom-stringen sker sidst i april, når drue hyldens blade er foldet ud.
De grøn-gule blomster sidder i klaser i spid sen af de nye skud.
Barken er rød-brun med nogle lysere pletter på.
Uden blade om vinteren.
64
Midt på sommeren er de røde frugter modne. De hænger i en klase, og kan somme ti der ligne en klase vin-druer. Det er sikkert derfor, man har givet det lille træ navnet Drue-hyldens blade er sammen
drue-hyld.
satte af 5-7 takkede små-blade.
65
Løv-træer
^9
Her foran kan du se alle løv-træerne. Det er dem, der har brede blade.
66
Nåle-træer
Rødgran
Her bagefter ser du alle nåle træ erne. Det er dem, der næsten alle har blade som tynde nåle.
67
Rødgran Dette træ hedder rød-gran Rød-granen blomstrer først i maj måned, og når støvet fra han-blomsten er blæst over på hun-blomsten, begyn der den at vokse og vokse, så i løbet af sommeren bliver hun-blomsten til en stor gran-kogle.
Rød-granens hun-blomster er skinnende røde, mens han-blom-sterne er rød-gule. Han-blom-sterne sidder på under-siden af kvisten. Måske har rød-granen fået sit navn på grund af de røde hun-blomster.
Rød-granens bark er brun, og der kan godt være nogle ru flader og furer for
Rød-granens brune
neden på stammen.
frugt hedder en gran kogle. Den er bygget op af en hel masse kogle-skæl, og under hvert skæl sidder der et rød-gran-frø.
68
Nat-uglen kan vældig godt lide at sidde mellem rød-granens grene om dagen, når ug len skal sove. Men om natten flyver den ud på muse-jagt.
Med nåle om vinteren.
Rød-granens blade er spidse grønne nåle, der godt kan stikke din hånd lidt, hvis du rører ved den. Nålene sidder en og en på kvistene.
69
Hvidgran Dette træ hedder hvid-gran Hvid-granen blomstrer i maj måned, og når blom-stringen er forbi, visner han-blom-sterne og falder ned på jorden, mens hun-blomsten bliver til en hvid-gran-kogle, der er fyldt med frø.
Hvid-granen har både han- og hun blomster. Han-blom-sterne er rød-gule og hun-blom-sterne røde.
Hvid-granens bark er gråbrun og ru med flager.
Hvid-granens nye blade er grønlige nåle, der sidder en og en på kvisten. De gamle nåle er grå-grønne, næsten grå-blå.
Hvid-granens kogle er ikke så stor - kun 5-6 cm lang. Den er fyldt med små hvid-gran-frø, der alle har en tynd vinge, så de kan flyve langt væk.
Med nåle om vinteren.
Egern kan godt lide at bygge de res kugle-runde reder i hvid-gra nens grene. Her er en lille egern unge på opdagelse i hvid-granen.
71
Sitkagran Dette træ hedder sitka-gran Sitka-granen blomstrer i maj måned.
Hun-blom-sterne er røde og ligner små mini kogler. Han-blomsten er rød-gul.
Sitka-granens bark er gråbrun, og så har barken tyde lige grå barkplader, der falder af, efterhånden som sitka-gra nen vokser sig tykkere. Med nåle om vinteren.
Sitka-granens blade er nåle, der er blå grønne og meget, meget spidse. Dem kan du virkelig stikke dig på, hvis du rører ved dem.
72
Sitka-granens røde hun blomst bliver til en gran kogle, der hænger nedad. Kogle-skællene ligger ikke så fast til, som på andre graners kogler, men bag hvert skæl på koglen ligger der et lille sitka-frø med en flyve-vinge.
Her ser du en myre-tue, der er bygget af mange tusind sitka-gran-nåle.
73
Ædelgran Dette træ hedder ædel-gran Ædel-granen blomstrer i maj måned, og støvet fra han blomsten blæser over på hun-blomsten. Derefter vokser hun-blomsten til en kogle.
Han-blom-sterne hænger nedad på skud det, hun-blom-sterne sidder oprejst.
Ædel-granens bark er grå og glat. Med nåle om vinteren. Ædel-granens blade er mørke grønne nåle, der sidder en og en på kvistene. På under-siden af nålene er der to hvide striber. Der, hvor der ellers er en spids på en nål, er der her i stedet et hak indad. Hvis du ser på en kvist med nåle, vil du se, at nå lene deler sig til hver side, så der viser sig en skilning i midten.
74
Egern er glade for de grønne knopper på ædel-granen, så de bider tit skuddene af om vinteren. Du kan se et helt tæppe af ædel-gran-kviste ligge på sneen.
Ædel-granens frugt er en brunlig kogle. Det er et kende-tegn for alle ædel-graner, at deres kogler ikke hænger ned, men vokser lige op mod himlen. Koglen falder ikke ned, når den er moden i efteråret. Den falder fra hinanden så kogle-skæl og frø med vin ger tumler ned mod jorden. Kogle-skællene drysser lige ned, og frøene flyver langt væk på brede vinger.
75
Nordmannsgran Dette træ hedder nord-m anns-gran Nord-manns-granen blomstrer i juni måned.
Han-blom-sterne, der er små rød-brune kugler hænger nedad på skuddet, og hun-blom-sterne vender opad. De ligner fra begyn-delsen en lille opret grøn gran-kogle.
Barken på træet er grålig - somme tider næsten grønlig. Der kan være furer, når træet er blevet voksent.
Nord-manns-granens blade er skinnende mørke-grønne nåle, der sidder en og en på skud det. Nålen har et lille indhak i spidsen, og på under-siden har Med nåle om vinteren.
76
nålen to hvide striber.
På øvers te billede har jeg knækket en blomst, så du kan se ind, hvor frøene dannes. Når koglen er moden bliver den brun og sidder stadig op rejst på skuddet.
Rådyr og andre hjorte holder meget af at spise knopperne på dette træ om vinte ren. Det kan ødelægge træet. Her ser du en hus-skade-unge, som hviler sig lidt, i en nordmannsgran.
77
Nobilis Dette træ hedder nobi-lis Blom-sterne kommer frem i maj måned, og så snart støvet fra han-blomsten er blæst over på hun-blomsten, visner han-blom sten og falder af. Derefter vokser hun-blomsten utrolig hurtigt.
Nobi-lis-granens hun blomster er røde og sid der oprejst. Han-blom sterne er først røde senere brungule og de hænger nedad.
Barken på stammen er grå, og når træet er ungt, er der nogle små harpiks-blærer i den.
Nobi-lis-granens frugter, frø ene, sidder i en kæmpe-mæs sig kogle. Som på andre ædel graner sidder den oprejst, men den kan blive så tung, at gre nen ikke kan holde den, og så vælter koglen ud til siden. Den store kogle falder ikke af, men eksplo-derer i hun-drede-vis af stykker, og frø-vingerne bærer frøet langt væk med vinden.
78
Nobi-lis-blade er blågrøn ne nåle - nogle af nålene er næsten sølvblå, og der for kalder man tit nobilis-granen for sølv-gran.
Med nåle om vinteren.
Nobi-lis-granen har det bedst, hvis der er renset for græs og ukrudt omkring den, men det er dyrt, hvis det skal gøres med hånd kraft. Så nogle steder lader man får græsse alt ukrud tet væk, og så er både nobilis-granen og fårene glade.
79
Grandis Dette træ hedder gran-dis Gran-dis blomstrer i maj måned.
Hun-blom-sterne, der senere bliver til kogler, sidder op rejst på kvistene. I begyn-delsen er de gul-grønne, senere bliver de grønne og til sidst brune. Han-blom-sterne sid der på under-siden af skuddet, og de er grøn-brune.
Gran-dis-bladene er meget lange, bløde nåle. Under-siden har to lyse striber.
Barken er mørke-grå og lidt furet, og mens træet var ungt, havde det bobler af harpiks i barken. Den harpiks har den dejligste duft, man kan tænke sig. Med nåle om vinteren.
Grandis-koglerne sid der opret på kvisten. Farven er mørke-brun med sorte pletter. Koglen smuld-rer, når den er moden, så frø ene kan flyve langt omkring på deres frø vinger.
Då-hjorte kan godt lide at feje deres gevir på grandis, fordi de får harpiks på geviret. Har piksen limer andre plantefarver fast, så geviret bliver brunt og flot. Her har då-hjorten tabt sin ene gevir-stang ved en lille grandis i foråret.
81
Lærk Disse træ er hedder lærk - og der er tre slags Her på siden ser du japansk lærk med tykke grene. Ovre på den anden side ser du euro-pæisk lærk med tynde grene. Og i midten har du krydsnings-lærk.
Hun-blom-sterne er
Den har for eksempel en japansk lærk
røde, og ligner fra
som mor og en euro-pæisk lærk som far.
begyn-delsen små kogler. Han-blom
Lærke-træerne
sten er rund og gul.
blomstrer sidst i
Når støvet fra dem
april måned.
er blæst over på hun blomsten, begynder den at vokse til en grøn lærke-kogle. Blom-sterne på alle tre lærke-træer ser ud på samme måde.
Barken er rød-brun,
På alle tre lærk sidder
har løse flager, og
nålene i små bundter,
ret grov på alle tre lærke-træer.
82
Japansk lærk, med
som i begyn-delsen lig
grove, tykke grene.
ner små maler-pensler.
Japansk lærk har brune kogler og udadbøjede kogle-skæl. På euro pæisk lærk ligger kogle skællene helt ind til. På krydsnings-lærken i midten er kogle-skælle ne bare lidt udad-bøjet.
Egern holder meget af at Krydsnings-lærk.
Europæisk lærk, med tynde, fine grene.
Uden nåle om vinte ren. Lærke-træerne er de eneste nåletræer i denne bog, der taber nålene om vinteren.
bygge deres fodboldsto re reder i alle tre slags lærk. Egernet tror, at re den er godt gemt oppe i toppen, men når nålene falder af om efteråret, kan alle se reden.
83
Skovfyr Dette træ hedder skov-fyr Blom-stringen sker i begyn-del-sen af juni måned.
Skov-fyrrens han-blomst er gul og fyldt med en masse blomster-støv. Hun-blomsten er skinnede rød og sidder i spidsen af det nye skud.
Skov-fyrrens bark er rød-brun, og den kan på voksne træer være meget grov. Inde i træet findes der lommer med harpiks. Harpiks, der har ligget under stort tryk i jorden i mange millioner år, kan blive til rav.
Skov-fyrrens blade er lange, blågrønne nåle, der sidder to og to sammen.
84
Skov-fyrrens kogler er først grønne, senere mørke-brune. Fra blom sten springer ud går der to-tre år, før kogler og frø er modne.
Med nåle om vinteren.
Her ser du et lille dyr, der hedder fyrre vikler. I juli har dens mor lagt den som æg ved en fyrre-knop. Ud af ægget kommer der en lille larve, som ligger inden i knop pen hele vinte-ren. I foråret gnaver den sig frem inden i det nye skud, så det bliver hult og visner. Kan du få øje på larven?
85
Bjergfyr Dette træ hedder bjerg-fyr Bjerg-fyrren blomstrer i juni. De nye blomster på bjerg-fyrren er røde og sid der som bitte små mini-kogler i spidsen af de nye kviste. Hanblom-sterne er gullige og sidder i store grupper mellem nålene.
Barken er brun og lyse brun med grove skæl på.
Nålene er mørke-grøn ne og sidder sammen to og to. Nålene dufter godt og bruges til at putte i bade-vandet, så man også selv kommer til at dufte godt.
86
Frugten er frø med vinger, der ligger inden i en mørke brun lille kogle.
Med nåle om vinteren.
Mange egern synes vældig godt om bjerg-fyrrens frø, så de gnaver i koglen for at få fat på frøene. Nålene falder af, når de er 7 år gamle, og så bruger myrerne dem, når de bygger deres myretue.
87
Østrigsk fyr Dette træ hedder østrigsk fyr Østrigsk fyr blomstrer i juni måned.
De røde hun-blomster sidder på spidsen af de nye skud. Sam-lingen af gule han-blomster sidder læn gere nede på skuddet.
Barken er meget mørke-brun næsten sort og grov med store, lange skæl på.
Med nåle om vinteren. Bladene er nåle, og de er MEGET lange, så de fylder godt på træet. Derfor ser dette fyr retræ på afstand altid mørkt og til-lukket ud. Det kan dyrene godt lide, for så kan de bedre skjule sig i træ-kronen.
88
Frugterne på østrigsk fyr er vingede frø, der sidder under kogle-skællene i den lyse-brune kogle.
Ring-duen sidder rart og godt beskyttet på de kraftige grene.
89
Weymouthsfyr Dette træ hedder wey-mouths-fyr (Det er lidt svært at sige, men prøv igen) Denne fyr blomstrer i juni.
Wey-mouths-fyrrens hun-blomster er grøn gule og sidder på de unge kviste. Hun-blom sten har en lyse-rød spids. Han-blom-sterne sidder i store grupper. Barken er mørke-grå med lange furer på det voksne træ.
Wey-mouths-fyrrens blade er lange, lyse-grøn ne, tynde nåle, der sidder i bundter med 5 nåle.
Med nåle om vinteren.
Wey-mouths-fyrrens vingede frø sidder godt gemt inden i den lyse brune kogle, som man kalder banan-kogle, fordi den er krum lige som en banan. Når det er tørt i vejret åbner koglen sig, og så flyver frøene ud som små helikoptere.
Egern kan vældig godt lide træets frø. Frø ene er store, og når koglen er lidt løst byg get, er det nemt for egernet at få fat i frøene.
91
Contorta fyr Dette træ hedder con-tor-ta fyr Blom-stringen sker i juni måned.
Con-tor-ta fyrrens blade
Hun-blom-sterne sidder på
er nåle der sidder to og to
spidsen af skuddet, og han-
sammen. Nålene er snoede,
blom-sterne er store gule
så det ser ud som om de er
sam-linger, der sidder lidt
mere uordentligt voksede
nede på det nye skud.
end de andre fyrretræers nåle. Man siger lidt for sjov: ”Det ser ud, som om træet har sovet med nålene på”.
Barken er grå-brun og grov med furer. Med nåle om vinteren.
92
Con-tor-ta fyrrens kogler er nemme at kende. De er lyse brune og har på hvert kogle-skæl en stor torn, som du godt kan stikke dig på, hvis du rører ved den.
Fyrre-vikleren lægger æg på de nye skud. Larven kravler hen til den nye, bløde knop og gnaver sig ind i den og ligger derinde hele vinteren. I foråret gnaver den sig op gennem mar-ven af det nye skud, så skuddet dør.
93
Douglasgran Dette træ hedder douglas-gran Blom-stringen sker i juni måned.
Douglas-granens hun-blomster ligner små mini kogler. Han-blom-sterne er mindre og brun-gule.
Mens douglas-granen er ung er bar ken glat med store harpiks-fyldte buler. Senere bliver barken meget grov, brun og med lange, dybe furer.
Med nåle om vinteren.
Douglas-granens blade er bløde, grønne nåle. De har nogle lyse grønne striber på under-siden.
94
Den lille blomst vokser sig stor i løbet af sommeren, og der hænger trevler ud mel lem kogle-skællene. Det ser næsten ud, som om koglen er lidt ulden. Under hvert kogle-skæl ligger der et lille frø med vinge på, og når kog len er moden, og det er tørt i vejret, åbner skællene sig. Frøene falder ud og flyver snurrende rundt ud i verden.
Douglas-gran-lusen sidder inde under de hvid-grå uld-totter og suger saft fra douglas-granen.
95
Thuja Dette træ hedder thu-ja Thu-ja blomstrer i maj måned.
Thu-ja-træet har både han- og hun-blomster. Han-blom sterne er røde og hun-blom-sterne er gul-grønne.
Barken er brun, og den har tit lange, løse flager.
Bladene er skæl-for mede og grønne. De ligger tæ t inde om Med grønne skæl-blade på om vinteren.
96
kring kvistene, som om de pakker dem ind.
Thu-ja-kogler er lyse grønne hele sommeren. Først i efter-året bliver de brune.
De små thu-ja kogler sidder oprejst på grene ne i store sam-linger. De små thu-ja-frø, der sid der inden i koglen, har en smal vinge, så de kan flyve lidt væk fra træet Thu-ja-træet er lidt giftigt, så derfor er der ikke
for at spire.
så mange dyr, der kan lide at være i nær-heden af det. Hvis du lægger en klods af thu-ja i skuf fen med dit tøj, så går der aldrig møl i tøjet.
97
Cypres Dette træ hedder cy-pres Blom-strings-tiden er i begyn-delsen af maj måned.
Cy-pres har brun lige bitte-små han blomster i spidsen af kvistene, og på samme måde sidder de bitte-små hun blomster og ligner små blå-grønne stjerner.
Bladene er en slags små grønne skæl, der pakker kvistene ind.
Kragen her Barken er mørke brun blød og med lange furer.
98
synes det er rart, at sidde på cy-pres-træets bøjede top.
Cy-pres-frugten er en lille rund-agtig kogle, og inden i koglen sidder der cy-pres-frø med nogle lidt krøllede vinger.
Med grønne, skæl-blade om vinteren.
Der er ikke så mange mindre dyr i cy-pres-træet, for det er lidt giftigt, og så vil dyrene hellere besøge andre træer.
99
Taks Dette træ hedder taks Blom-stringen sker i maj måned.
Han- og hun-blomster sidder på hver sit træ. Hun-blom-sterne er små og brun grønne, og de sidder mellem nålene på skuddet. Han-blom-sterne du ser her sidder på et han-træ. Han-blom-sterne er lidt krøllede og lyse-brune, og de sidder på under-siden af skuddet. Når blomster støvet fra han-blomsten rammer hun blomsten, begynder den at vokse. Først som grøn, senere som skinnende rød.
Barken er mørke-brun med lange løse flager. Med mørke-grønne nåle på om vinteren.
100
Taks-træets frø er en mørk frugt, der sidder inden i en strålende, saftig rød frø-kappe. Taks er så gif tig, at hvis en ko eller en hest bare har taget nogle få mundfulde, så dør dyret i løbet af få minutter.
Da taks er meget giftig, er der ikke mange dyr, der opholder sig i og omkring dette lille træ.
Taks-bladene er bløde spid se nåle, men de stikker ikke.
101
Almindelig ene Dette lille træ hedder alminde-lig ene Blom-stringen sker tidligt i maj.
På alminde-lig ene sidder han-blom-sterne på et træ og hunblom-sterne på et andet. Blom-sterne kommer tidligt frem. Han-blom-sterne er gule og hun-blom-sterne grønlige.
Barken er mørk grå-brun med lange flager.
Med nåle om vinteren.
Bladene er syle spidse, blå-grøn ne nåle, og du kan godt stikke dig kraftigt, hvis du rører ved dem.
Frugten fra ene ligner et lille bær, men det er en kogle, som man kalder en bær-kogle. Det tager to år, før den er moden. Det første år er den grøn, og i det andet år bliver den blå.
Mange edder-kop per bor godt be skyttet inde bag Nogle gange vokser en ene i højden og
de stikkende nåle
nogle gange breder den sig ud til siderne.
på ene.
103
Undervisningsskove Plant et Træ
kommer til at ligne et rigtigt træ, som man kan
er en forening,
se fra en flyver, der flyver 5 kilom eter oppe i
der holder
luften. Der er 52 ovaler, som er tegnet så de lig
meget af træer.
ner træ ets blade, og i hvert blad er der plantet
Foreningen har
én slags træer. Når alle bladene er tilplantet af
sørget for, at
over 10 0 0 børn, har man en træsam ling med
der er blevet
både løvtræer og nåletræer.
plantet under visningsskove
Hvert blad i det store
10 steder i
træ har et nummer. På
Danmark.
siden overfor kan du se num meret på bladet,
Plant et Træ synes, at det er en god ting, at
og i listen se på hvilken
have en samling af de fleste af de forskellige
side, du finder træ erne
træer, der findes i Danmark. Når man har træ
her i bogen. Det skulle
erne sam let på ét sted, kan man bare gå fra den
være ret nemt.
ene slags til den anden og se, hvor forskellige de er. Det tager kun et par timer. Hvis du skulle
Når du besøger undervisningsskovene, kan
ud for at finde dem i skovene og i de vilde hegn,
du se, hvordan de forskellige træ er blomstrer,
kan du godt komme til at bruge nogle uger på
hvordan deres blade ser ud og hvordan deres
at finde dem alle sammen.
frugter ser ud. Der er jo forskel på det hele på de forskellige årstider forår, sommer, efterår
En undervisningsskov fylder et stykke jord,
og vinter. Derfor er det godt at have denne bog
der er ca. 3 fodboldbaner stort. På jorden er der
med, når du besøger en undervisningsskov.
med kridt tegnet en stam m e med grene. Stam men og grenene er belagt med barkflis, så de
104
God fornøjelse.
Her finder du undervisningsskovens arter i bogen: Nr. i skoven:
Nr. i skoven:
1 S e lje r ø n ............................................. s. 56
28 Avnbøg....................................................s.20
2 Almindelig R øn................................s. 54
29 Rødgran........................................... s. 6 8
3 H assel........................................................ s.18
30 L in d ..................................................s. 42
4 B en ved ............................................... s. 46
31 T a k s ............................................. s. 100
5 T ø rst.................................................... s. 4 8
32 N o b ilis....................................................s.78
6 R ø d e l........................................................ s.24
33 Fuglekirsebæ r...................................... s.52
7 D ru eh yld ........................................... s. 6 4
34 E lm .......................................................... s.32
8 Almindelig H yld....................................s.62
35 N ordm annsgran..................................s.76
9 K valk ved ........................................... s. 60
36 Thuja..................................................s. 96
10 V o rteb irk .........................................s. 22
37 B ø g ...........................................................s.10
11 H vidæ l................................................... s.24
38 S k o v fy r ........................................... s. 8 4
12 H æ g ..................................................s. 50
39 C y p re s............................................. s. 98
13 N av r..................................................s. 40
4 0 W eym ou tbsfyr............................. s. 90
14 A s k ....................................................s. 34
41 Østrigsk fy r.................................... s. 8 8
15 H estekastan ie................................s. 4 4
42 D ou glasgran.................................. s. 9 4
16 D u n b irk ........................................... s. 22
43 G ra n d is ........................................... s. 80
17 R ød eg......................................................s.16
4 4 K ryd sningslæ rk..................................s.82
18 Vildæble...........................................s. 58
45 Sitk agran .........................................s. 72
19 S tilk e g ............................................. s. 12
46 H vidgran............................................... s.70
20 Spidsløn........................................... s. 38
47 Æ d elgran............................................... s.74
21 A horn............................................... s. 36
4 8 Japansk L æ rk ...................................... s.82
22 V intereg................................................. s.14
49 Europæisk læ rk....................................s.82
23 G råpoppel.......................................s. 28
50 E n e ............................................... s. 102
24 Sølvpoppel.......................................s. 30
51 B je rg fy r........................................... s. 86
2 5 -2 6 -2 7 P i l ........................................ s. 26
52 C on tortafyr.................................... s. 92
Se mere på: www.plant-et-trae.dk
105
NATURSKOLENS TRÆER er en billedbog for børn. Den handler om de almindeligste danske træer, og om hvordan de vokser og ser ud.
enklet måde om, hvordan et træ vokser og træets betydning for mennesker og dyr. Detaljerne er taget bort, så kun det prin cipielle og vigtigste er med.
Meningen med bogen er, at børn allerede fra 5-10 års alderen får indtryk af, hvor dan træer vokser, hvordan de ser ud og ikke mindst, hvorfor det er så vigtigt, at vi passer godt på dem, som de levende naturmonumenter, de er.
Måden, dette gøres på, har forfatteren afprøvet med børnehaveklasser på Natur skolen, og det viser sig, at børnene kan genfortælle forløbet efter blot en enkelt grundig gennemgang. Det har været meget inspirerende at afprøve, og en stor glæde at kunne gøre et vanskeligt emne til noget enkelt og forståeligt for børn i den mest videbegærlige periode af deres liv.
I indledningen til bogen, fortæller sko vfoged Bjørn Døssing på en meget for