TID& SYN NR. 4 | AUGUST 2021
Lupbriller fra Samsø går som varmt brød Side 4-7
Tillykke til de nye urmagersvende Se, hvem de er på side 10
Ny bekendtgørelse om journalføring Side 12
5 gode råd til din lønforhandling Mere på side 29-30
LEDER
I ny journalføringsbekendtgørelse placeres ansvar hos arbejdsgiverne Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt en ny bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners journalføring. Som noget nyt giver bekendtgørelsen ikke bare klarhed over, hvad du som ansat sundhedsperson skal journalisere, men placerer også et klart ansvar hos butikken/ klinikkens ledelse om pligt til uddannelse, instruktion og tid i forbindelse med journalisering.
ISSN 0903-1391 Medlemsblad for Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne Nr. 4 · August 2021 115. årgang
Journalføring er desværre ofte det som optikerne har modtaget mest kritik for, når der har været patientsager i Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn, og derfor anbefaler Urmagerne og Optikerne, at du sætter dig grundigt ind i de nye regler. Den nye bekendtgørelse beskriver ikke fuldstændigt, hvad du skal have med i journalen, men den oplister en række oplysninger, som skal fremgå af journalen.
REDAKTION: Tid&Syn Ramsingsvej 30 2500 Valby Tlf.: 35 47 34 00 E-mail: uol@forbundet.dk Internet: www.uol.dk
Ligeledes præciserer bekendtgørelsen, at Ledelsen har et ansvar for, at der er tid til at journalisere, og at Ledelsen skal sikre, at du har den fornødne oplæring til at kunne bruge journalsystemet. De senere år har de forskellige virksomheder profileret sig med at tilbyde kunderne forskellige undersøgelser, og her kræver det undervisning, hvis en optometrist skifter fra en kæde til en anden. Derfor er det positivt, at bekendtgørelsen præciserer, at ansvaret for oplæring er hos Ledelsen.
ANSVARSHAVENDE: Anette Pedersen Sidste frist for redaktionelt stof: Den 1. september 2021
Sidste frist for annoncer: Den 5. september 2021 TID&SYN udkommer i februar, april, juni, august, oktober og december. Næste nummer udkommer 1. oktober 2021 Oplag: 2.100 eksemplarer. Tryk: Stibo Complete
Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne hilser den nye journalføringsbekendtgørelse og den medfølgende vejledning velkommen, og vurderer at det er et godt og brugbart arbejdsredskab, som understøtter et bedre psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen definerer de enkelte ansattes roller og ansvar i klinikken, og præciserer samtidig også ledelsens rolle og ansvar. Det hilser vi meget velkomment. Hvis du vil vide mere om den nye bekendtgørelse, afholder Urmagerne og Optikerne i samarbejde med Dansk Selskab for Optometri og Optikerforeningen infomøde torsdag den 2. september. Se invitationen på side 12. 2
N VA
EM ÆRK
E T
S
Og det er ikke kun de autoriserede sundhedspersoner, der er forpligtet til at føre journal. Overdrages en sundhedsopgave til ikke-autoriseret personale, som fx en studerende eller en assistent, er denne også forpligtet til at journalisere, og det er igen Ledelsens ansvar, at de er uddannet hertil, og at der i fornødent omfang er udarbejdet instruks til, hvordan de løser deres opgaver. Hermed præciseres det, at Ledelsen har retten til at uddelegere arbejdet, men samtidig også ansvaret og opgaven med at uddanne og få udarbejdet instrukser, så de ikke-autoriserede har et arbejdsredskab, som de kan støtte sig til.
ANNONCER: Tid&Syn Ramsingsvej 30 2500 Valby
Tryksag 5041 0004
Forsiden: galilean-carbon-rose-side-darkbg-high Pressefoto.
OPTIK ER AFDELING ØST Inviterer til medlemsmøde onsdag 8. september 2021 Emnet er:
Prismer Prismer er livsfarlige og helt vildt svære at korrigere med. Næ, det er ligesom med plus og minus, man korrigerer det, der får kunden til at smile og lyse op i stemmen. Hvor svært kan det være? Du kan vælge basis op/ned eller ud/ind. Det er i virkeligheden meget lettere end sfæriske glas, cylindre og additioner. Kom og bliv tryg ved at bruge hele paletten af optiske muligheder, når Jette Schwartz gennemgår dem for os.
Mødested: Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby. Det er ca. 900 m. fra Valby og Ny Ellebjerg Station og 650 m. fra Vigerslev Alle station. Tid: Fra kl. 18.15 vil der være buffet (tilmelding nødvendig). Kl. 19.30 foredrag (tilmelding nødvendig). Uddannelsespoint: Der søges om 2 uddannelsespoint. HUSK derfor dit OBESkort eller sundhedskort (sygesikringsbevis). Tilmelding senest fredag 3. september 2021 pr. mail til: tilmeldinguol@gmail.com. Husk at skrive om du skal have mad med og skriv også gerne om du har et OBES-kort eller om vi skal bestille et til dig. Hvis du har meldt dig til og skulle blive forhindret i at deltage, så vær sød at melde afbud – gerne på tlf.: 26193389. Mødet bliver også live streamet.
Rigshospitalet
Afdelingen for Øjensygdomme, Kennedy Centret
SVAGSYNSKURSUS
Uge 48 (29. nov -3. dec. 2021) Mange øjensygdomme og aldersforandringer giver problemer med synet, som ikke er lette at afdække ved den almindelige synsprøve eller at afhjælpe med de traditionelle optiske løsninger. Derfor udbydes et 1-uges kursus til optometrister, der ønsker at få dyrket den særlige niche: at udmåle og tilpasse svagsynsoptik. Du vil gennem ugen få indsigt i årsagerne til nedsat syn, få grundig gennemgang i øjensygdommes konsekvenser for det funktionelle syn og den svagsynedes liv med en synsnedsættelse. I teori og praksis med ægte klienter vil du lære at foretage en synsprøve med henblik på at beskrive funktionsnedsættelsen og afdække og udnytte det funktionelle syn, så der kan findes optiske løsninger, der tilpasses den svagsynedes aktiviteter. Du vil få mulighed for at høre om andre hjælpemidler end de optiske og lære lovgivningen og andre faggrupper at kende, som er involveret i rehabilitering af svagsynede.
Kurset vil foregå i uge 48 på Afdeling for Øjensygdomme, Kennedy Centret, Rigshospitalet, Glostrup fra den 29. november til den 3. december 2021. Klinikkens optometrist- og øjenlægeteam samt andre eksterne erfarne svagsynsspecialister vil stå for undervisningen. Kurset er på Optikernes Kompetenceudviklingsfonds positivliste, hvor du kan ansøge om at få dækket deltagergebyr, transport, ophold og løntab til arbejdsgiver. Se mere på: oul.dk/okuf
Annonce svagsyn 2021 178mm x 109,5mm.indd 1
Uddannelsespoint: 20 CET-point. Deltagergebyr: 8.900 kr. Tilmelding skal ske på e-mail: kennedy-oejenklinikken.rigshospitalet@ regionh.dk inden den 1. november 2021. Der er begrænset pladser. Du kan kontakte afdelingen for yderligere information på ovennævnte e-mail eller tlf. 43 26 02 00.
21-06-2021 14:35:41
3
EXAMVISION
Knivskarpt syn på Samsø ExamVision fremstiller håndlavede lupbriller, der er skræddersyet til den enkelte bruger. Lupbrillerne bliver fremstillet på Samsø, hvorfra de bliver sendt ud til over 30 forskellige lande i verden. Direktør Kim Jensen har selv en baggrund som optiker, som han trækker på i forbindelse med produktudvikling og optimering.
Tekst: Britt Esrom En stille summen fylder lokalet. Det er lyden fra flowbænkene, der forhindrer støv og andre partikler i at finde vej ind i lupperne, mens de bliver samlet.
Den slags, som de fleste af os kender fra besøget hos tandlægen, der gør det nemmere at se selv de mindste detaljer i munden.
”Luppen består af op til otte forskellige linser, som vi samler herinde. Afslutningsvis påsætter vi så korrektionslinsen med styrken i,” siger Kim Jensen og løfter den lille, koniske lup nænsomt med to fingre.
”Vi sælger hovedsageligt lupbriller til dental professionals, dvs. tandlæger og tandplejere. De udgør 90 procent af salget. Men vi sælger også til f.eks. kirurger og andre, der har behov for at se ganske små objekter, mens de arbejder,” fortæller Kim Jensen, som er optiker og tidligere ejer af Samsø Optik i Tranebjerg.
Kim Jensen er direktør i ExamVision – en virksomhed, der fremstiller lupbriller.
4
Global virksomhed ExamVision har en beskeden beliggenhed på Samsø i Kattegat. Mellem bakkede landskaber, gule marker og traktorer på vejene. Hjertet i virksomheden er en lav hovedbygning, der er omgivet af pavillonbygninger med kontorer og mødelokaler. Men tag ikke fejl. For ExamVision er en virksomhed med forhandlere over hele verden. ”Den her skal til Frankrig, denne til Canada, og den her skal til Italien,” siger Kim Jensen og lader blikket glide ned
EXAMVISION
Lupbrillerne er skræddersyet den enkelte bruger med henblik på at skåne vedkommende for at blive presset ud i dårlige arbejdsstillinger. Pressefoto.
over nogle gennemsigtige kasser med lupbriller, der snart skal rejse videre ud i verden. ExamVision blev etableret i 2001, og året efter blev den første lupbrille lanceret. ”På det tidspunkt var de fleste lupbriller store og klodsede. Det ville vi gerne lave om på. Vi ville lave god optik og godt design,” siger Kim Jensen.
Det viste sig hurtigt, at ExamVision ramte et stort behov i markedet. I dag er lupbrilleproducenten repræsenteret i 35 forskellige lande med hjælp fra 38 forhandlere, to af dem i Danmark. Optik, design og ergonomi Der går 8-12 uger fra en kunde har afgivet sin bestilling på en lupbrille til, at kunden kan sætte brillen på næseryggen. Selve samlingen på fabrikken herhjemme tager 1-3 dage, men nogle af komponenterne skal bestilles udefra, og derfor går der nogle uger, før produk5
tionsmedarbejderne kan gå i gang med samling og justering. ”Der er tale om customized loupes, som bl.a. tager højde for brugerens syn og arbejdsstilling. Det betyder, at vores forhandlere først tager ud til kunden for at få klarhed over forskellige parametre, der spiller ind på, hvordan brillen skal fremstilles,” forklarer Kim Jensen og tilføjer, at ExamVisions lupbriller ikke kun handler om optik og syn, men i lige så høj grad om ergonomi.
EXAMVISION
Den samske virksomhed beskæftiger pt. omkring 55 personer. Pressefoto.
”Forestil dig, at en tandlæge skal bruge et helt arbejdsliv på at sidde foroverbøjet. Det er de færreste, der kan holde til det i længden.” Det særlige ved lupbrillen På kontoret løfter Kim Jensen et par lupbriller med et stel af karbon.
Udvider virksomheden Hos ExamVision ved man, at skræddersyede lupbriller er big business. Siden etableringen i 2001 er salget kun gået én vej: op. Og i modsætning til visse andre brancher har coronapandemien En lupbrille skal igennem flere kvalitetskontroller, inden den kan forlade fabrikken. Foto: ExamVision.
”Prøv at mærke, hvor lette de er,” siger han. I modsætning til et par almindelige briller er det vigtigt, at stellet er særligt stabilt i området omkring næsebroen. Det nytter ikke noget, at brillerne er ustabile, når først tandlægen går i gang med at operere, fortæller han. ”Og så er det vigtigt, at lupperne sidder så tæt på øjnene som muligt, omkring 12 mm.” Selve luppen bliver samlet på fabrikken på Samsø, og den består af op til otte forskellige linser. Det er også på Samsø, at lupperne bliver testet og justeret, så de sidder lige i skabet, ligesom der bliver graveret navn på den enkelte brille. 6
EXAMVISION
Også kirurger bruger lupbriller i deres arbejde. Pressefoto.
ikke ført til tyndere ordrebøger. Snarere tværtimod.
ExamVision kort fortalt • Har et sortiment, der består af fire forskellige systemer, fire forskellige stel og fire forskellige lys • Fremstiller 7.000-8.000 lupbriller om året • Har vundet fem Red Dot-designpriser for lupbrillerne • Eksporten udgør 90 procent af salget. Det danske marked udgør 10 procent • Beskæftiger i dag 55 medarbejdere, heriblandt fem optometrister • Har ambitioner om at være tre gange så store med 150 medarbejdere og en fabrik på 2.000 m2 i 2025
7
I dag beskæftiger virksomheden 55 medarbejdere, og om kort tid begynder man at udvide fabrikken, så man kan øge produktionen og afsætte til endnu flere eksportmarkeder. I de kommende år vil ExamVision især rette skytset mod USA og Asien. ”For at opnå vores mål søger vi derfor også en ny medarbejder, som har lyst til at være vores produktionsoptometrist. En person, der kan hjælpe med at optimere arbejdet i produktionen med særligt fokus på optik, og som kender til de standarder og krav, man stiller til faget i dag,” siger Kim Jensen.
O P TA G 2 0 2 1
Færre har (igen) søgt ind på optometri For andet år i træk har færre søgt ind på uddannelsen til optometrist. Det er en ærgerlig tendens, lyder det fra henholdsvis Erhvervsakademi Dania og KEA, der uddanner landets optometrister.
Tekst: Britt Esrom
181
Så mange valgte i år at søge ind på én af landets optometri-uddannelser, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er ni færre end sidste år, hvor 190 søgte mod uddannelserne i optometri og dermed andet år i træk, at færre vil læse til optometrist. Det er ærgerligt, lyder det fra Ole Ravn, som er uddannelseschef for Optometri på Erhvervsakademi Dania. ”Vi ville naturligvis gerne have haft flere ansøgere, for branchen har brug for flere optometrister, og som det ser ud lige nu, ser det ikke ud til, at vi kan mønstre nok dimittender.” I Randers har 101 personer lagt billet ind på en studieplads i år. Sidste år søgte 110 personer mod uddannelsen.
lige markedsføringsaktiviteter, der var sat i søen for at skabe opmærksomhed omkring uddannelsen.”
”Derfor kan antallet sagtens svinge i begge retninger frem mod august,” siger Peter Sommer fra KEA.
Der er 210 studiepladser på landets to uddannelser inden for optometri, og de er ligeligt fordelt i henholdsvis Randers og København.
Samme melding lyder fra Ole Ravn i Randers, der trods ærgrelsen dog fastslår, at de studerende, som begynder til september, ikke kommer til at mærke nogen forskel.
Kun første pejling Både KEA og Erhvervsakademi Dania fortæller, at der kan blive tale om et efteroptag på uddannelserne. Det skyldes, at uddannelsesinstitutionerne først skal gennemgå ansøgningerne efter fristens udløb 5. juli.
”De har selvfølgelig krav på samme gode undervisning, som de øvrige studerende på uddannelsen.” Fagbladet TID&SYN interviewede Peter Sommer og Ole Ravn umiddelbart efter fristens udløb den 5. juli 2021.
Bag om tallene
Ledige studiepladser På KEA i København gentager billedet fra sidste år sig. Her ansøgte 80 personer om optagelse som 1. prioritet. Det samme gør sig gældende i år, siger Peter Sommer, som er uddannelseschef for Programområde TEKNIK på KEA.
• 93.388 valgte i år at søge ind på en videregående uddannelse. Det er én procent færre end sidste år, der pga. corona var et rekordår
”Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med. Vi havde gerne set et højere antal ansøgere, især efter et år med forskel-
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
• Flest har lagt billet på pædagoguddannelsen (5.644), mens næstflest har søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen (4.703). Medicin er den tredjemest søgte uddannelse (4.615). Tallene dækker over 1. prioritetsansøgere • Ansøgere får svar på deres ansøgninger den 28. juli 2021
8
O P TA G 2 0 2 1
20 har søgt ind på Aarhus Universitet Der er sket en lille stigning i antallet af ansøgere til kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet i forhold til sidste år. Samtidig er Danmarks første forsker med en baggrund som optometrist blevet udklækket.
Tekst: Britt Esrom
M
eget tyder på, at uddannelsen i Optometri og Synsvideskab skal gøre klar til 20 nye studerende efter sommerferien. I hvert fald har kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet i år modtaget 20 ansøgninger via Den Koordinerede Tilmelding. ”Det er vi ganske tilfredse med, selvom vi naturligvis gerne ville have besat alle 25 studiepladser,” siger overlæge Jesper Hjortdal, som er leder af uddannelsen og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Årets antal af ansøgninger er en lille stigning i forhold til 2020, hvor 17 personer havde søgt om optagelse på uddannelsen i Aarhus. Kan følge enkeltfag Igen i år er den såkaldte tomplads-ordning i spil. Ordningen giver professionsbachelorer i optometri mulighed for at søge om optagelse på visse enkeltfag på kandidatuddannelsen, hvis ikke de 25 studiepladser i forvejen er optagede. ”Det er typisk relevant for optometrister, der samtidig passer et fuldtidsar-
bejde. Via tomplads-ordningen får de mulighed for at følge enkeltfag, der bl.a. involverer patientundersøgelser,” fortæller Jesper Hjortdal. Han tilføjer, at det kan dreje sig om emner som hornhindesygdomme, specialoptik, billedundersøgelse af nethinden samt psykofysiske test. Forskere i optometri Der findes ingen præcise undersøgelser, der viser, hvor kandidaterne fra Optometri og Synsvidenskab ender efter endt uddannelse. Men det er Jesper Hjortdals oplevelse, at langt de fleste ender i beskæftigelse. ”Nogle får arbejde på sygehuse eller synscentraler eller hos praktiserende øjenlæger, mens andre får arbejde ved uddannelsesinstitutioner. Der er også nogle, som vender tilbage til en optikerbutik med en mere specialiseret viden end før.” Enkelte vælger også at læse videre som ph.d.-studerende efter kandidatuddannelsen. I slutningen af juni blev den første forsker således udklækket
9
”Nogle får arbejde på sygehuse eller synscentraler eller hos praktiserende øjenlæger, mens andre får arbejde ved uddannelsesinstitutioner. Der er også nogle, som vender tilbage til en optikerbutik med en mere specialiseret viden end før.”
fra Aarhus Universitet, fortæller Jesper Hjortdal. ”Og der er flere på vej, f.eks. bliver den næste ph.d. formentlig udklækket fra øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup i 2022.”
Udklækning af nye svende For første gang i et stykke tid blev afslutningen til svendeprøven i juni afviklet på normal vis. Seks urmagerelever afsluttede med et godt resultat, og to af dem blev indstillet til medalje.
Torsdag den 24. juni 2021 var der inviteret til svendeprøveafslutning, for seks urmagerelever, som alle havde afsluttet deres svendeprøve med godt resultat. To af eleverne blev endda indstillet til at modtage medalje for prøven.
Juni 2021 Navnene på de seks nye urmagersvende:
Kristian Foget Munk blev indstillet til en sølvmedalje, mens Frederik Munk Damm blev indstillet til en bronzemedalje.
• Frederik Munk Damm, Urmager Johan Kvarneberg, Helsingør
• Emil Sigtenbjerggaard, Metropol Ure & Smykker, Viborg • Emil Tumi Viglundsson, Island
• Kristian Foget Munk, Bendixen I/S, Thisted • Louise Lilani Hansen, Strøgets Ure Guld Sølv, København
Traditionen tro bød Den Danske Urmagerskole på en festlig middag for de nyuddannede urmagere, deres familier og mestre.
• Mads Arndt Sandberg, Urmager Poul Halse Aps, Horsens Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne ønsker de seks nye urmagere tillykke med afslutningen på uddannelsen til urmager.
Skuemestre ved urmagernes svendeprøve i juni 2021 var Rune Bakkendorff fra Urmagernes Arbejdsgiverforening og Jesper Vissing Nedergaard fra Urmagernes Fagforening.
De nye svende fra Den Danske Urmagerskole, ZBC, i Ringsted. Nummer to fra venstre er lærer Claus Butty. Privatfoto. 10
20 nye kandidater fra Aarhus Universitet
T
irsdag den 29. juni blev 20 nye kandidater færdige med uddannelsen i Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet. I modsætning til 2020 blev der i år afholdt en festlig dimission i aulaen på Aarhus Universitet for dimittenderne.
Dimissionen var ikke kun forbeholdt kandidaterne fra Optometri og Synsvidenskab, men samtlige dimittender fra uddannelserne under Institut for Folkesundhedsvidenskab. De blev bl.a. fejret med taler, navneopråb og en reception. Pga. corona var det kun dimittenderne, som var inviteret til festlighederne.
Det forventes, at yderligere to kandidater bliver færdige til september. Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne ønsker de 20 nye kandidater i Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet tillykke med uddannelsen.
Nogle af kandidaterne, som blev færdige i juni 2021. Ikke alle deltog i den fysiske dimission. Privatfoto. 11
Nye regler: et skridt i den rigtige retning Den nye bekendtgørelse om journalføring og den tilhørende vejledning udstikker tydelige rammer og præciserer, hvordan du som autoriseret sundhedsperson skal føre journal.
Tekst: Britt Esrom
F
ører du journal i klinikken eller butikken? Så gælder der nu nye regler for, hvordan journalen helt konkret skal føres. Omkring 1. juli udsendte Styrelsen for Patientsikkerhed en meddelelse til alle autoriserede sundhedspersoner om den nye bekendtgørelse.
Ledelsen skal afsætte tid Det er stadig den autoriserede sundhedsperson, som har ansvar for at føre journalen. Men som noget nyt, fremgår det nu også, at det er ledelsen på behandlingsstedet, dvs. klinikken eller butikken, der skal sikre, at der er tid til at udføre arbejdet.
Ifølge Anette Pedersen, som er formand for Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, er præciseringen i den nye bekendtgørelse et rigtigt skridt på vejen sammenlignet med tidligere.
”Det er meget positivt, fordi vi ved, at journalføring er et område, hvor mange medlemmer er pressede på tid. Med den nye indføjelse fremgår det tydeligt, at journalen skal være opdateret, når arbejdsdagen er forbi,” siger Anette Pedersen.
”Det betyder nemlig, at det nu tydeligt fremgår, hvordan ansvaret fordeler sig hos henholdsvis ledelsen og den enkelte autoriserede sundhedsperson.”
Stadig ansvar for oplysninger Formanden fortæller, at autoriserede sundhedspersoner stadig har ansvar
for at føre journal, selvom de undervejs f.eks. søger rådgivning hos en øjenlæge. ”Det er først, når man laver en konkret henvisning til øjenlægen, at man kan overlade ansvaret med at føre journal til næste instans.” Anette Pedersen tilføjer, at også butiksassistenter har ansvar for at føje oplysninger til journalen. Formanden understreger, at den nye bekendtgørelse er vigtig at sætte sig ind i. ”Derfor kan man som medlem deltage i et infomøde om bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning, hvor man både kan deltage fysisk og online.”
Kom med til infomøde Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne har i samarbejde med Optikerforeningen og Dansk Selskab for Optometri arrangeret et aftenmøde om den nye bekendtgørelse. Det foregår torsdag den 2. september 2021, klokken 19.00 i Auditoriet på Erhvervsakademi Dania – Optikerhøjskolen i Randers. Mødet vil også blive live streamet. Hvis du vil deltage, så send en mail til uol@forbundet.dk med dit navn, dit mobilnummer og din mailadresse. Husk også at fortælle, om du vil deltage fysisk eller online.
12
EF TERUDDANNELSE FOR URMAGERE
Tilbage på skolebænken Tre urmagere deltog i maj på kurset ’Restaurering af mekaniske ure’, hvor de bl.a. fik en introduktion til at arbejde med lasersvejser og genopfrisket teknikker til reparation. Kurset udbydes igen til november.
Tekst: Britt Esrom I foråret vendte tre urmagere tilbage til Den Danske Urmagerskole, ZBC, i Ringsted. Det gjorde de for at deltage på kurset ’Restaurering af mekaniske ure’, der bl.a. bød på en introduktion til, hvordan man som urmager kan arbejde med en lasersvejser. Urmager, Raja Madsen, er indehaver af Urmagerens Værksted i Aarhus, og han har tidligere på året anskaffet sig en lasersvejser til værkstedet. ”Med en lasersvejser har vi mulighed for at foretage nogle reparationer hos os selv, som vi ellers tidligere var nødt til at sende ud af huset,” siger 44-årige Raja Madsen og nævner bl.a. opgaver med at lægge nyt stål på urkasser og lænker samt reparation af tirettefjedre i urene som eksempler. Udvider service med lasersvejser 31-årige Nanna Heisel er urmager hos Georg Jensen. Hun deltog på kurset sammen med sin urmagerkollega, fordi de snart skal til at bruge lasersvejser til visse former for reparation og service af ure, fortæller hun. ”Vi får nogle gange ældre ure ind med problemstillinger, der f.eks. omfatter ødelagte skivepiller på urskiver, eller ure, som vi ikke længere har reservedele til. Med lasersvejseren får vi bedre muligheder for at yde service på de ure.”
Raja Madsen er indehaver af Urmagerens Værksted i Aarhus, og han deltog også på kurset. Foto: Privatfoto
13
EF TERUDDANNELSE FOR URMAGERE
som også underviser nye generationer af urmagerelever i at bruge lasersvejser. Næste gang Claus Butty er klar til at undervise færdigudlærte urmagere i at bruge en lasersvejser er til november, hvor Den Danske Urmagerskole igen udbyder kurset. Reparationer og kundepleje Både Raja Madsen og Nanna Heisel har fået ny viden med hjem, som de kan bruge i hverdagen.
En kursist prøver kræfter med lasersvejseren. Privatfoto.
Raja Madsen fik desuden indblik i, at reparationer med en lasersvejser i nogle tilfælde også kan få betydning for værdien af et vintageur.
Nanna Heisel fortæller, at Georg Jensen allerede har en lasersvejser, der står hos sølvsmedjen. Endnu en ydelse Det er faglærer Claus Butty, som afvikler kurset ’Restaurering af mekaniske ure’, og ifølge ham kan en lasersvejser netop give mulighed for at styrke forretningen. ”Vintageure er meget oppe i tiden, og der er nogle reparationer, der bedst kan udføres med en lasersvejser. Hvis man har adgang til en lasersvejser, kan man tilbyde en ydelse, der både kan være med til fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye,” siger Claus Butty,
Nanna Heisel arbejder på Georg Jensen og deltog sammen med sin kollega. Foto: Privatfoto
Kurset ’Restaurering af mekaniske ure’ • Afvikles 15.-19. november 2021 • Udbydes som AMU-kursus på Den Danske Urmagerskole, ZBC, i Ringsted • Mulighed for indkvartering på skolens elevhotel samt forplejning for egen regning • Gennemføres ved minimum én deltager, og der er maksimalt plads til fem deltagere
14
Nyt kursus på vej:
’Restaurering af stueure’ De store ure er nu så slidte, at visse typer af reparationer kan klares med lasersvejsning. Det drejer sig f.eks. om udløserarme, schenkler og tappe. Lasersvejsning er en hurtig og effektiv metode i forhold til at skulle fremstille helt nye dele. Dermed kan man både spare tid og penge. Den Danske Urmagerskole har endnu ikke fastsat en dato for kurset, men hold øje med fagbladet TID&SYN, hvor du kan læse mere om kurset, når det åbner for tilmelding.
”Der var tilfældigvis en vikar på skolen, mens vi var der, som tidligere har arbejdet hos auktionshuset Bruun-Rasmussen. Han fortalte bl.a., at nogle reparationer kan forringe værdien af f.eks. et Rolex-ur,” siger Raja Madsen og tilføjer, at det derfor er vigtigt at tage en snak med kunden om reparationen, inden man går i gang med opgaven. Urmager Nanna Heisel fik desuden genopfrisket teknikker omkring poleringsarbejde, som hun ellers ikke beskæftiger sig med hos Georg Jensen. Det område tager sølvsmedjen sig nemlig af. ”Det var rart for mig at blive skarpere på, hvor meget man kan pudse op i forhold til f.eks. at bevare kassens oprindelige former og facetter, for så ved jeg mere om, hvad der kan lade sig gøre, når jeg sender uret videre til sølvsmedjen.”
DELEGERETMØDET 2021
Formanden ser fremad Næste måned drager medlemmer fra hele landet til Nyborg i forbindelse med Delegeretmødet 2021. Det er fire år siden, at delegerede fra de tre afdelinger sidst mødtes for at debattere Serviceforbundet – Urmagerne og Optikernes væsentligste opgaver de kommende år. Her løfter landsformanden sløret for nogle af emnerne, som hun vil nævne i sin beretning.
Tekst: Britt Esrom Uddannelse, corona og atypiske ansættelser. Det er nogle af de emner, som formand Anette Pedersen vil nævne fra talerstolen på næste måneds delegeretmøde. I sin mundtlige beretning vil hun bl.a. pege på nogle centrale udfordringer på uddannelsesområdet. Den ene er en
Delegeretmødet 2021 Dette års delegeretmøde afholdes i weekenden den 11. og 12 september 2021 på Storebælt Sinatur Hotel & Konference i Nyborg på Fyn. Der er indkvartering lørdag den 11. september fra klokken 16, mens sidste punkt på dagsordenen forventes afsluttet søndag den 12. september, klokken 16.
ny trepartsaftale, der har betydning for eleverne på Den Danske Urmagerskole i Ringsted. ”Aftalen betyder, at 80 procent af eleverne skal have en praktikplads i 2026, når de begynder på hovedforløbet. I dag er det kun 13 procent af eleverne, som har en praktikplads på det tidspunkt af uddannelsen,” siger Anette Pedersen. Ifølge hende skyldes det, at mestrene ofte er tilbageholdende med at underskrive en praktikaftale, fordi de har svært ved at forudsige økonomien 3,5 år frem i tiden. ”Men det er vores klare opfordring at gøre det alligevel. Det handler om fagets overlevelse.” Mangel på optometrister Også på KEA og Erhvervsakademi Dania er der udfordringer, som kræver en omgang knofedt. Der bliver nemlig uddannet for få optometrister, siger Anette Pedersen. ”Efterspørgslen på optometrister er stor, men desværre har det vist sig 15
svært at rekruttere nok studerende, og samtidig er frafaldet på uddannelserne større, end vi bryder os om.” Formanden fortæller, at begge uddannelsessteder er meget optagede af, hvordan de kan skaffe flere studerende og fastholde dem, som allerede har fået en plads på studiet.
DELEGERETMØDET 2021
Læren efter corona Formandens beretning vil også tage en dans med corona. For hverken urmagere eller optometrister kan komme uden om, at det seneste halvandet års tid har haft betydning for brancherne, siger Anette Pedersen. Hun nævner værnemidler, nedlukning og hjælpepakker som centrale nedslag i perioden med pandemi. Men undtagelsestilstanden har også ført til ny indsigt. ”I forhold til optometri er vi blevet skarpere på, hvilke områder der hører under detail, og hvilke områder der er placeret i sundhedsvæsenet. Samtidig oplever vi også en større accept fra myndighederne af faget som et sundhedsfag.” For nogle af urmagerne har nedlukningen været særlig svær, men der er også nogle, som har brugt pandemien som løftestang til at erobre nye markeder. ”Vi ved, at de urmagerbutikker, som har åbnet for online salg, er kommet nogenlunde igennem krisen. Også forretninger med værksteder har formået at beholde skindet på næsen,” lyder det.
Arbejdsmiljø stadig en prioritet Arbejdsmiljø har ofte fundet vej til formandens beretning på tidligere delegeretmøder. Denne gang bliver ingen undtagelse, siger Anette Pedersen. Det har taget længere tid end ventet at få overblik over, hvem der er arbejdsmiljørepræsentanter i de store kæder, og dernæst hvem de er arbejdsmiljørepræsentanter for. ”I mellemtiden har vi dog fået skrevet ind i overenskomsterne, at arbejdsmiljørepræsentanterne har ret til at tage kurser, der er arrangeret af fagbevægelsen, og så er der kommet en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det er vi glade for,” siger Anette Pedersen og tilføjer, at man vil fortsætte arbejdet med at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø.
konsulenter på klinikker med synstræning eller som vikarer,” siger Anette Pedersen og tilføjer, at de ofte ikke har nogen medarbejdere, men at de derimod fungerer som enkeltmandsvirksomheder. ”De befinder sig lidt i ingenmandsland, fordi de hverken er arbejdsgivere eller traditionelle arbejdstagere. Dem vil vi gerne forsøge at hjælpe ved at lave aftaler, der giver dem et bedre arbejdsliv, og som samtidig afværger muligheden for, at de bliver konkurrenter til dem, der arbejder på overenskomst.” Delegeretmødet finder sted 11. og 12. september, og både landsformand Anette Pedersen og næstformand Dorthe Kallehauge genopstiller.
Soloselvstændige Formandsskabet vil også sætte fokus på såkaldte atypiske ansættelser. ”Vi ser en begyndende tendens til, at flere optometrister får eget CVR-nummer for at tage arbejde som f.eks.
3 andre vigtige emner Landssammenslutning eller fagforening? Man har drøftet, om man skal erstatte ordet ”landssammenslutning” med ”fagforening”. Argumentet er, at det vil være nemmere for omverdenen at afkode, at Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne er en fagforening. Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne vil fremover arbejde for at hæve lønnen via Fritvalgs Lønkontoen. Det afskærer nemlig arbejdsgivernes mulighed for at modregne en lønstigning, som de kan i dag via de personlige tillæg. Medlemmer har via undersøgelser givet udtryk for, at de er glade for faglige arrangementer og foredrag. Derfor vil Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne se på, hvordan man kan nå flere medlemmer via f.eks. live stream eller Teams.
16
Maren Sindahl er erhvervspsykolog og rådgiver bl.a. i brugen af medarbejderudviklingssamtaler. Pressefoto.
Bliv klar til din MUS Tekst: Britt Esrom Årets højdepunkt eller spild af tid? Medarbejderudviklingssamtalen deler vandene, men god forberedelse kan bane vejen til et godt udbytte for dig og din arbejdsplads. Det ligger i ordet: medarbejderudviklingssamtale. Det er din samtale. En samtale, der skal understøtte din udvikling som medarbejder. Derfor er det også dit ansvar at sørge for at dreje samtalen i den rigtige retning. ”MUS er en anledning til at vise, hvad man er værd som medarbejder i form af resultater og bidrag i det daglige arbejde. Men også et værktøj til at udvikle sig i en retning, så man også fremover er sin løn værd. Tidligere var MUS en slags omsorgsaktivitet, hvor det i dag er en strategisk samtale,” siger Ma-
ren Sindahl, som er erhvervspsykolog og indehaver af Erhvervspsykologisk Udvikling. Større arbejdsglæde Men MUS er ikke kun en samtale, hvor du skal fremhæve resultater og fokusere på kurser, der kan styrke dig. Det er også en ny måde at møde din chef på. ”Tænk på samtalen som en mulighed for gensidig udvikling. En samtale, hvor man som medarbejder kan blive klogere på sin chef og omvendt,” siger Maren Sindahl og uddyber: ”For når man som medarbejder taler om resultater og udfordringer, er chefen også klædt bedre på til at lede dig som medarbejder. Det giver både større arbejdsglæde og bedre trivsel.” 17
Kend din arbejdsplads En god MUS handler om forberedelse, forberedelse og endnu mere forberedelse. ”Man skal simpelthen være helt skarp på sine resultater og have et godt indblik i sine stærke og svage sider. Og så skal man øve sig i at sige det højt, inden man sætter sig over for chefen,” siger Maren Sindahl og fortsætter: ”Det handler om at tale sig selv op og tale om sine arbejdsmæssige udfordringer på en måde, der giver mening for virksomheden. Dernæst skal man bruge sin viden til at fremhæve kurser og efteruddannelse, der understøtter virksomhedens mål og retning.”
5 gode råd
1 2 3 4 5
FORBERED DIG Grundig forberedelse er afgørende for, at din MUS vil lykkes. Det nytter altså ikke noget at gå i gang aftenen før samtalen. Det er selvfølgelig for sent. Derimod skal du allerede gå i gang med at forberede dig dagen efter din seneste MUS. God forberedelse tager altså ét år. I løbet af året skal du nemlig løbende opsamle dine resultater, bidrag og udfordringer på arbejdspladsen.
TAL OM RESULTATER Du kan ikke forvente, at din chef holder øje med alle de resultater, som du skaber i løbet i året. Derfor er det dit ansvar at gøre ham opmærksom på dem. Både de synlige og mindre synlige. Måske har du skaffet flere kunder i biksen eller bidraget positivt til et samarbejde på tværs af virksomheden. Det kan også være, at det er dig, der altid samler ind til kaffekassen eller er mest konstruktiv ved møder. Skriv resultaterne ned, så du kan hive dem frem til din MUS. Har du svært ved at se dine egne resultater, kan du eventuelt spørge dine kolleger til råds.
TAL OM UDFORDRINGER Det er din pligt også at fokusere på dine udfordringer. Det er jo en medarbejderudviklingssamtale. Måske føler du dig usikker i rollen som ansvarlig for et område og vil have mere erfaring. Eller du kan se nogle nye, spændende opgaver og samarbejdsrelationer for dig, som du vil være en del af. Hvis det kræver bestemte kurser, så husk at være strategisk ved at tale ind i virksomhedens ønsker og behov. Det gør dig nemlig i stand til at godtgøre over for chefen, at han skal sende dig på et kursus.
TAG REFERAT Lige så vigtigt det er at forberede sig på sin MUS, lige så vigtigt er det at få den afrundet ordentligt. Referatet er vigtigt, fordi det afslører, om du og chefen har forstået hinanden korrekt under samtalen. Desuden skal referatet skrives så tæt på din MUS som muligt, og det skal godkendes så hurtigt som muligt. Så minimerer man nemlig risikoen for at glemme de gode aftaler.
FØLG OP Når seancen med medarbejderudviklingssamtalerne er overstået, kan det være, at din chef hurtigt er videre med nye opgaver, møder og projekter. Dermed kan det også ske, at han hurtigt har glemt alt om jeres aftaler. Her er det igen dit ansvar at følge op, hvis han glemmer det. Ligesom du tog ansvar for din forberedelse, skal du altså også sørge for, at lukke din MUS ordentligt.
18
GENER A LFORSA MLING I URMAGERNES FAGFORENING
Coronavirus spøger stadig Et år med nedlukninger og restriktioner trækker stadig et langt spor efter sig. Det har både ramt branchen og undervisningen på Den Danske Urmagerskole, lød det bl.a. fra formanden i Urmagernes Fagforening.
Tekst: Britt Esrom
B
ranchen er stadig ramt. Sådan indledte formand Mathias Silberbauer sin beretning, der kiggede tilbage på det seneste år. Ordene faldt på generalforsamlingen i Urmagernes Fagforening, der fandt sted på Hotel Opus i Horsens i maj måned. ”Særligt nedlukningen af detailhandlen har sat sit aftryk,” sagde han og tilføjede, at der stadig holdes virtuelle møder i bestyrelsen, Landssammenslutningen og det Faglige Fællesudvalg.
været skuemestre, mens Keldor Skov fungerede som tilsynsførende.
”Der er blevet indført et nyt fag på skolen, nemlig kassesvejsning, hvor eleverne lærer at restaurere urkasser.”
– Vigtigt at stå sammen Formanden fortalte også, at Den Danske Urmagerskole stadig kører med en del online-undervisning, men at man så småt er begyndt at vende tilbage mod mere normal undervisning.
Formanden rundede sin beretning af med at fortælle, at der ikke vil blive afviklet Urmagertræf i år på grund af corona.
Trods et amputeret år på skolen var der dog også plads til godt nyt fra Ringsted, sagde Mathias Silberbauer.
Til sidst takkede formanden landsformand Anette Pedersen, næstformand Dorthe Kallehauge samt jurist Michael Zwinge for den store indsats, som de havde ydet det seneste år.
Udfordrende svendeprøve I løbet af beretningen fortalte formand Mathias Silberbauer også, hvordan elevernes svendeprøve i januar også var blevet ramt. ”En særlig udfordring var, at de ikke havde haft mulighed for fysisk fremmøde på skolen før dagen inden svendeprøven. Men på trods af omstændighederne var gennemsnittet alligevel endt på omkring ni, og tre elever er indstillet til bronzemedaljer. Tillykke til de nye svende.” Mathias Silberbauer tilføjede, at Poul Franck Sørensen og Peter Toft havde
Privatfoto
19
GENER A LFORSA MLING I URMAGERNES FAGFORENING
”På grund af corona har det vist sig vigtigere end nogensinde før, at vi står sammen.” Regnskab og budget Næste punkt på dagsordenen var fremlæggelse af årets regnskab. Regnskabet var revideret, men ikke godkendt på grund af mangelfuld bogføring. En langvarig nedlukning af en konto betød nemlig, at en del skyldige beløb først står til betaling i 2021. Lukningen af kontoen skyldtes, at adgangen skulle flyttes fra den gamle kasserer til den nye kasserer. Bestyrelsen blev enige om at forsøge at rette op på diverse mangler og arbejde frem mod en endelig revision/godkendelse og dernæst indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Forventningen er, at den ekstraordinære generalforsamling bliver afholdt i september med indkaldelse i TID&SYN i august. Bestyrelsen vil forsøge at afholde den ekstraordinære generalforsamling i forbindelse med det ordinære bestyrelsesmøde, evt. virtuelt. Under fremlæggelsen af regnskabet blev det også nævnt, at Urmuseet ikke
har fået tilskud i 2020, hvorfor museet i stedet for vil modtage dobbelt tilskud i år. Udestående burde have figureret som gæld i regnskabet for 2020. Det blev foreslået, at man køber en laserprinter, der kan stilles til rådighed for den, til enhver tid, fungerende kasserer. Budgettet for 2021 er ikke retvisende på grund af efterslæbet af ubetalte poster i 2020 i indeværende regnskabsår. Man vil udarbejde et opdateret budget, der sendes ud til alle tilmeldte til den ekstraordinære generalforsamling i september. Kontingentet fastholdes. Eventuelt Børne- og Undervisningsministeriet har udstukket et mål om, at der i 2026 skal være indgået praktikaftale for 80 procent af eleverne på erhvervsuddannelser efter grundforløbet. Ca. 13 procent opfylder dette krav inden for faget. Der arbejdes på at lave en uddannelse, der inkluderer mikromekanikere. Det ville måske kunne øge antallet af praktiksteder og beskæftigelsen. Denne type uddannelse findes ikke i Danmark i dag, men en lignende model fungerer godt i Finland.
Hvor mange svende er aktive?
Der er ca. 168, hvoraf 8 pt. er ledige.
Valg af bestyrelse og delegerede Valg af formand: Mathias Silberbauer modtog genvalg. Valg af bestyrelsesmedlem: Esben Walling modtog genvalg. Valg af suppleant: Michael Pedersen blev valgt. Valg af revisor: Rita Vemmelund Jørgensen modtog genvalg. Valg af revisorsuppleant: Aage Ølgaard modtog genvalg. Valg af bestyrelsesmedlem for Understøttelseskassen: Esben Walling blev valgt. Valg af revisor for Understøttelseskassen: Poul Franck Sørensen Valg af revisorsuppleant for Understøttelseskassen: Rita Vemmelund Jørgensen. Valg af delegerede til Delegeretmøde 11. og 12. september 2021 Repræsentanter for Landssammenslutningen: Mathias Silberbauer og Poul Franck Sørensen Delegerede: Esben Walling, Aage Ølgaard og Charlotte Dissing. Frede Thomsen deltager som senior/ gæst. Derudover arbejder man på at finde de sidste tre delegerede.
Privatfoto
20
Urmagernes Fagforening Ekstraordinær generalforsamling søndag 5. september 2021 kl. 10.00-12.00 Mødet holdes online via Microsoft Teams
Urmagernes Fagforening inviterer alle medlemmer, aktive såvel som tilbagetrukne, i Danmark til ekstraordinær generalforsamling online d. 5/9-2021. Ved sidste generalforsamling d. 16. maj 2021 kom vi ikke i mål med godkendelse af budget og regnskab. Derfor indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling, der denne gang foregår over Microsoft Teams. Hvis du gerne vil med skal du blot sende en mail til Mathiassilberbauerandersen@gmail.com og du vil modtage nærmere instrukser inden generalforsamlingen. Det kræver blot en computer eller smartphone at deltage. Ved spørgsmål kan de ligeledes stilles til ovenstående mailadresse.
DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Valg af sekretær. 3. Introduktion til den ekstraordinære generalforsamling og velkomst ved formanden 4. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2020 ved kassereren. 5. Indkomne forslag: - Forslag om aldersmedlemmers deltagelse i bestyrelsen - indsendt af Aage og Keldor - Ændring af fordeling af løn mellem kasserer og formand 6. Budget og fastsættelse af nyt afdelingskontingent ved afgående kasserer Aage Ølgaard samt ny kasserer Charlotte Dissing. 7. Eventuelt.
Venlig hilsen og vel mødt Bestyrelsen i Urmagernes Fagforening.
21
GENER ALFORSAMLING I OPTIKER AFDELING VEST
Lille flok mødtes på en hverdagsaften Generalforsamlingen i Optikerafdeling Vest blev afholdt i skyggen af COVID-19 – uden foredragsholder og familiearrangement, men dog inden sensommerens Delegeretmøde som vedtægterne foreskriver.
Tekst: Britt Esrom
F
ysisk eller virtuel generalforsamling? Bestyrelsen i Optikerafdeling Vest havde gjort sig nøje overvejelser omkring afholdelsen af årets generalforsamling. De seneste meldinger fra myndighedernes side afgjorde dog valget. Derfor blev generalforsamlingen afholdt den 8. juni på Hotel Opus i Horsens. ”Siden sidste generalforsamling i Legoland i september 2020 er corona blevet ved med at spænde ben for os,” sagde formand Jesper Nørgaard, da han indledte sin beretning. Formanden fortsatte sin beretning med at fortælle om de planlagte kurser og
møder, der enten var blevet aflyst eller udskudt. Men indimellem var der også et enkelt lyspunkt, sagde han. ”Vi afviklede fundus-kurset med Dr. Danson V. Muttuvelu virtuelt med over 100 deltagere. Det var en stor succes, og bestyrelsen overvejer at afvikle flere kurser med Dr. Danson V. Muttuvelu om andre spændende emner.” Ny suppleant og ny næstformand Formand Jesper Nørgaard nævnte også, at bestyrelsen fik en ny suppleant efter generalforsamlingen i september sidste år. Suppleanten hedder Henrik Sejersen, og han arbejder til daglig på øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 22
”Trods den turbulente start er vi i Optikerafdeling Vest meget glade for Henriks engagement og forbindelse til Skejby Øjenafdeling, hvor vi glæder os til at komme på besøg igen,” lød det i beretningen. Bestyrelsen i Optikerafdeling Vest har desuden fået selskab af Marie Louise Bak som ny næstformand. Det skete, efter Janne Kristensen valgte at afsøge nye muligheder og derfor valgte at træde ud af bestyrelsen, sagde Jesper Nørgaard. ”Marie Louise har allerede deltaget i flere hovedbestyrelsesmøder i UOL (Serviceforbundet – Urmagerne og
GENER ALFORSAMLING I OPTIKER AFDELING VEST
Kommende medlemsmøder Optikerafdeling Vest håber at kunne afholde flere medlemsmøder efter sommeren. Samtidig opfordrer bestyrelsen medlemmer til at henvende sig med ideer til nye kurser. Det gælder i øvrigt også, hvis lokale ildsjæle ønsker at stable et kursus på benene i nærområdet. Foreløbigt er følgende på programmet: Den 11.-12. september 2021: Delegeretmøde i Nyborg på Storebælt Sinatur Hotel & Konference. Den 6.-7. november 2021: Optometrikonference på Scandic Falkoner på Frederiksberg ved København.
Vil du på videreuddannelse? Formand Jesper Nørgaard aflægger bestyrelsens beretning. Privatfoto.
Optikerne, red.) og er ved at finde ud af, hvilke opgaver bestyrelsen har.” Tak for godt samarbejde Afslutningsvis rundede formand Jesper Nørgaard beretningen af med at sende en tak for godt samarbejde til bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter i Optikerafdeling Vest.
”Alle er aktive og bidrager med at arrangere medlemsmøder og generalforsamling,” sagde han. Foruden bestyrelsen i Optikerafdeling Vest og repræsentanter fra Hovedbestyrelsen deltog fire menige medlemmer fra afdelingen.
23
Formanden mindede desuden medlemmer om at benytte sig af Optikernes Kompetenceudviklingsfond til videreuddannelse. Fonden har allerede godkendt en lang række videreuddannelser, som man frit kan vælge imellem. Hvis man har kig på tilbud om videreuddannelse, der endnu ikke er godkendt, opfordres man til at sende en ansøgning til bestyrelsen.
GENER ALFORSAMLING I OPTIKER AFDELING VEST
Nyt fra Lands sammenslutningen Omplacering af gravide optometrister under pandemien, få ledige og en ny overenskomst for visse grupper af optometrister i det offentlige var nogle af de emner, som landsformand Anette Pedersen kunne berette om i sit indlæg.
2020 tegnede sig for en relativ stille periode på Ramsingsvej. Det skyldes, at man har arbejdet hjemmefra som følge af regeringens anbefaling under corona. Det fortalte landsformand Anette Pedersen bl.a. i sit indlæg på generalforsamlingen. Hun nævnte også, at medlemmer ikke henvender sig nær så ofte som tidligere. ”Men de, som henvender sig, skal typisk have hjælp til ansættelseskon-
trakter og til at udrede reglerne i den nye ferielov. Der er meget viden, som skal formidles.” Udfordringer med gravide Landsformand Anette Pedersen kom også ind på nogle udfordringer, som gravide optometrister har oplevet i forbindelse med pandemien. ”Gravide optometrister i uge 28+0 har krav på omplacering til andet arbejde for at minimere smitterisikoen. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt, er det fagforeningens vurdering, at de skal hjemsendes med løn,” fortalte Anette Pedersen. ”Det er ikke alle arbejdsgivere, der er enige i, at de gravide skulle hjemsendes med løn. Nu har vi været igennem en kæde og er gået i gang med næste kæde.” Anette Pedersen kunne i øvrigt også berette, at man ikke har hørt om medlemmer, som er blevet smittet via borgere. ”Hvis man har været smittet, er det sket mellem familie, venner eller sågar kolleger.”
Landsformand Anette Pedersen fortæller om landssammenslutningens arbejde det seneste år, og hvad man arbejder på lige nu. Privatfoto.
Arbejder på ny OK Ifølge landsformanden er faget kommet godt igennem nedlukningerne. De, som 24
har mistet jobbet, har nemlig hurtigt fundet et nyt. ”Min A-kasse har registreret 31 ledige optikere, men ledigheden er desværre ikke jævnt fordelt. I Nordjylland er ca. ni procent berørt af ledighed, mens kun to procent har været berørt af ledighed i den øvrige del af landet. Det betyder, at der ikke er mange ledige.” Anette Pedersen fortalte også, at man lige nu arbejder på at lave overenskomst for medlemmer, som er ansat ved hospitalerne, kommunikationscentre og kommuner. Det drejer sig om ca. 40 medlemmer i regionerne og 25 i kommunerne. ”Mange af dem er enten på håndværker- eller akademikeroverenskomst. Der er et morads af ordninger og pensionsaftaler. Derfor er det nødvendigt med en overenskomst for optometrister.” Når man har en overenskomst på området, fungerer den også som en form for katalog, der viser, hvad en optometrist skal takseres til i forhold til løn og pension. ”Kataloget” skal også kunne bruges steder, hvor der f.eks. mangler øjenlæger, og hvor optometrister derfor kan varetage nogle af opgaverne.
GENER ALFORSAMLING I OPTIKER AFDELING VEST
Årets regnskab og budget
Valg til tillidsposter
Kasserer Anne-Marie Svendsen fremlagde regnskabet for 2020 til godkendelse på generalforsamlingen.
Sådan fordelte posterne sig efter valgene på årets generalforsamling:
Indtægterne i 2020 beløb sig til 114.917 kroner.
• Kasserer Anne-Marie Svendsen blev genvalgt som kasserer • Bestyrelsesmedlem Marie Louise Bak modtog genvalg • Suppleant Mark Strands Sørensen modtog genvalg • Suppleant Sara Westphall modtog genvalg • Revisor Michael Hornslet modtog genvalg • Revisorsuppleant Janne Kristensen modtog ikke genvalg. Nyvalgt er i stedet for Christian Svendsen, som er optometrist i CrossEyes.
Der var desuden udgifter til generalforsamling og medlemsmøder for 143.854 kroner. Den største udgift, der blev afholdt, var generalforsamlingen i Legoland. Desuden beløb udgifter til administration og gaver sig til 2.111 kroner. Leje af en “bipper” til optikerpoint gav desuden en udgift på 938 kroner. Samlet set endte resultatet af regnskabet med et underskud på 28.937 kroner.
Generalforsamlingen gav desuden lov til at optage endnu en suppleant for ét år til bestyrelsen. Det blev Ariana Ghafouri, som er optometrist ved Kontaktlinseinstituttet i Aarhus.
Indestående på afdelingens konto 31-12-2020 er 252.051 kroner. Regnskabet og budgettet er gennemgået og godkendt af revisor Michael Hornslet og daværende revisorsuppleant, Janne Kristensen.
Valg af delegerede til Delegeretmødet Ved afholdelsen af generalforsamlingen var valgt 15 delegerede. Der blev givet tilladelse til at flytte tidsfristen for tilmelding til 1. juli, så bestyrelsen har mulighed for at finde flere delegerede.
Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. Budget og fastsættelse af medlemskontingent På budgettet for 2021 er der estimerede indtægter på 110.000 kroner og udgifter på 110.000 kroner. Der er bl.a. budgetteret med en generalforsamling på kr. 42.000, men når man kigger rundt om bordet på de 13 forsamlede medlemmer, kan man hurtigt regne ud, at det ikke når de højder. Bestyrelsen anbefaler uændret kontingentsats på kr. 15,- pr. måned.
Skal der betales negativ rente på afdelingens konto?
Spørgsmål fra salen I løbet af generalforsamlingen stillede medlemmerne følgende spørgsmål.
Nej, det skal der ikke, da det er en foreningskonto.
Når de gravide i uge 28+0 sendes hjem, går det så under corona fravær?
De kan få sygedagpenge, men det er fag foreningens opfattelse, at de skal have fuld løn.
25
L Ø N S TAT I S T I K
Sådan tjener kvinder og mænd Serviceforbundets lønstatistik viser, at kvindelige urmagere tjener mere end deres mandlige kolleger, mens mandlige optometrister i butikker og chefoptikere trækker fra deres kvindelige kolleger.
Tekst: Britt Esrom Det sidste tal i dit personnummer afgør, hvor meget du tjener. Det viser den seneste lønstatistik fra Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne. Her fremgår det bl.a., at kvindelige urmagere tjener mere end deres mandlige kolleger. De kvindelige urmagere tjener nemlig, hvad der svarer til 237,60 kroner, inkl.
pension og Fritvalgs Lønkonto. Omvendt hiver mandlige urmagere 220,23 kroner hjem i timen. Det svarer til en forskel på 17,37 kroner i timen.
”Det skyldes sandsynligvis, at kvinderne fra begyndelsen har lært at slå fra sig, fordi de er i mindretal i et mandsdomineret fag. De er vant til at bevise deres værd og sælge sig selv i større grad end mændene.”
Ifølge formand Anette Pedersen er det ikke første år, at kvinder trækker fra deres mandlige kolleger.
Ligeløn: Alle omregnet til timeløn incl. Pension og Frivalgs Lønkonto Antal personer
Ansat timer pr. mdr.
Ansat timer pr. uge
Timeløn incl. pension og fritvalg
47
155,74 timer pr. mdr.
35,94 timer pr. uge
223,23 kr. pr. time
Urmagere Alle Kvinder
10
152,37 timer pr. mdr.
35,16 timer pr. uge
237,60 kr. pr. time
Mænd
37
156,65 timer pr. mdr.
36,15 timer pr. uge
220,23 kr. pr. time
Alle
33
160,33
37
301,09 kr. pr. time
Kvinder
26
160,33
37
297,62 kr. pr. time
Mænd
7
160,33
37
313,99 kr. pr. time
Alle
319
143,47 timer pr. mdr.
33,11 timer pr. uge
246,45 kr. pr. time
Kvinder
257
140,31 timer pr. mdr.
32,38 timer pr. uge
245,34 kr. pr. time
Mænd
62
156,58 timer pr. mdr
36,13 timer pr. uge
253,31 kr. pr. time
Chefoptikere
Optikere butikker
26
L Ø N S TAT I S T I K
Mandlige optometrister tjener mest Hos optometristerne er det mændene, som tjener mest. Når man gransker timelønnen for henholdsvis mænd og kvinder, viser det sig, at der triller flest lønkroner ind på mændenes lønkonti. Mændene er i øvrigt også i mindretal blandt både optometrister i butikker og chefoptikere. Lønstatistikken viser, at kvindelige optometrister i butikker tjener, hvad der svarer til 245,34 kroner i timen, inkl. pension og Fritvalgs Lønkonto, mens en mandlig optometrist tjener 253,31 kroner i timen. Det giver en forskel på godt otte kroner i timen. ”Et bud på lønforskellen kan være, at kvinder tager størstedelen af barslen, og det er også typisk kvinder, som sørger for at hente og bringe børn, og det gør dem måske mindre fleksible i forhold til deres mandlige kolleger,” siger formand Anette Pedersen.
Kønsopdelt lønstatistik Formand Anette Pedersen fortæller, at lønforskellen mellem mænd og kvinder desværre går flere år tilbage.
Om lønstatistikken
Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne opfordrer derfor medlemmer i de store virksomheder til at efterlyse arbejdspladsens lovpligtige, kønsopdelte lønstatistik, lyder det.
Lønstatistikken er beregnet på baggrund af medlemmernes besvarelser fra februar 2021 om deres løn i november 2020. Spørgeskemaet blev sendt ud til 1.004 optometrister og 118 urmagere.
”Ifølge Ligelønsloven skal virksomheder af en vis størrelse udarbejde en lønstatistik, der er opdelt efter køn. Hvis man spørger ind til lønstatistikken, får man også arbejdspladsen til at sætte mere fokus på emnet, og det kan måske skubbe lønudviklingen i den rigtige retning.” Virksomheder med mindst 35 ansatte, hvor mindst ti ansatte af hvert køn udfører den samme arbejdsfunktion, er forpligtet til at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker.
Hos chefoptikerne er det 16,37 kroner i timen, inklusive pension og Fritvalgs Lønkonto, der skiller mændene og kvinderne.
27
43 procent af optometristerne har indsendt deres lønoplysninger, og det samme har 43 procent af urmagerne.
L Ø N S TAT I S T I K
OPTOMETRISTER:
Her er lønnen højst Serviceforbundet – Urmagernes og Optikernes lønstatistik viser, at din geografiske placering har betydning for, hvor meget du tjener.
Tekst: Britt Esrom Er du optometrist i en butik i Region Hovedstaden? Ja, så tjener du gennemsnitligt mere end din kollega i Region Syddanmark. Det viser Serviceforbundet – Urmagerne og Optikernes seneste lønstatistik, der bygger på medlemmernes egne oplysninger.
optometrist i en butik. Den højst betalte optometrist i Region Hovedstaden tjener omkring syv kroner mere end den lavest betalte i Region Syddanmark,” siger formand Anette Pedersen.
”Vi opfordrer klart vores medlemmer til at undersøge, om ikke de har mulighed for at forhandle om en højere løn ved næste lønsamtale.”
Hun tilføjer, at efterspørgslen på arbejdskraft for tiden er størst i netop Region Syddanmark, og det kan give medlemmer i regionen en fordel.
”Helt generelt er der dog ikke den store forskel på, hvor i landet du arbejder som
Alle privatansatte optikere i butik omregnet til timeløn incl. Pension og Fritvalgslønkonto Region
Antal personer
nedre kvartil
øvre kvartil
Region Syd
2020
53
214,10 kr. pr. time
271,46 kr. pr. time
242,31 kr. pr. time
Region Sjælland
2020
70
224,01 kr. pr. time
274,52 kr. pr. time
246,35 kr. pr. time
Region Midtjylland
2020
79
221,46 kr. pr. time
278,92 kr. pr. time
247,09 kr. pr. time
Region Nordjylland
2020
28
220,83 kr. pr. time
284,26 kr. pr. time
248,41 kr. pr. time
Region hovedstaden
2020
89
222,45 kr. pr. time
284,13 kr. pr. time
249,39 kr. pr. time
28
Gennemsnitlige løn
L Ø N S TAT I S T I K
Bliv klædt på til din næste lønforhandling Det er nok de færreste, som finder glæde ved at gå til lønforhandling. Men med god forberedelse er du faktisk ganske godt på vej, siger en ekspert. Fagbladet TID&SYN har sat sig på skolebænken til en lektion i lønforhandling.
Tekst: Britt Esrom Er du typen, der ikke forbereder dig forud for din lønforhandling? Så er det heller ikke sikkert, at du får mere i lønningsposen. Forberedelse er nemlig afgørende, når man skal forhandle løn med chefen, siger Carsten Busk, som er lektor i virksomhedsfag på UCL og forfatter til bogen ’Scor kassen ved lønforhandling… sådan får du mere i løn.’ ”Desværre er forberedelse den fase, som mange fejler på. Man kan sammenligne lønforhandlingen med et isbjerg, hvor toppen er selve forhandlingssituationen, og forberedelsen er de 90 procent, der ligger under havets overflade.”
”Hvis man f.eks. vil have mere i løn, kan man gå i gang med at undersøge, hvordan firmaet klarer sig økonomisk for tiden. Går det op eller ned? Det er også en god ide at undersøge, hvor man ligger lønmæssigt i forhold til andre i samme type stilling og ansvarsområde.” Find de gode argumenter Carsten Busk anbefaler, at man finder 3-5 argumenter, der understøtter
kravet, som man tager med til forhandlingsbordet. ”Det kan være, at man på arbejdspladsen havde et mål om at skaffe nye kunder eller styrke kundetilfredsheden. Hvis man har bidraget til det, skal man huske at fremhæve resultatet over for chefen,” siger han og tilføjer, at man også med fordel kan fremhæve opgaver, der ligger uden for ens oprindelige ansvarsområde.
Gå efter behov Før lønforhandlingen er det helt centralt at identificere, hvad man har behov for. Højere løn? Mere i pension? Eller måske et større ferietillæg? Behovet kan sagtens variere fra person til person og ændre sig i løbet af arbejdslivet, siger Carsten Busk. ”Som yngre vil man måske gå efter en højere løn, mens behovet for mere i pension eller seniorfridage kan stige i takt med alderen.” Når først man har fundet sit behov, er det tid til at indsamle viden, fortæller Carsten Busk.
Carsten Busk er lektor i virksomhedsfag på UCL og forfatter til bogen ’Scor kassen ved lønforhandling… sådan får du mere i løn.’ Pressefoto. 29
L Ø N S TAT I S T I K
”Måske har man påtaget sig ansvaret for at oplære nye kolleger eller at tage en tørn i personaleforeningen. Det kan også være, at man har været på et kursus, der gør, at man nu besidder kompetencer, der potentielt kan øge forretningens værdi.” Ifølge Carsten Busk er det vigtigt, at man er helt skarp på sine argumenter. ”De skal sidde på rygraden, og de skal kunne repeteres på kort tid og præcist.”
Lønforhandlingsskema Dagens lønforhandlings dato Forhandlingsperson modpart 1: Navn/ titel Opnået resultat ved sidste forhandling Element
”Psykologien i en forhandlingssituation spiller en væsentlig rolle. For det er ikke altid den dygtigste medarbejder, som får lønstigningen. Nogle gange er det den person, som råber højst.”
Beskrivelse
1. Behov:
Beskriv hvad der betyder noget for dig.
2. Indsamling af information. Fakta og tal – find de nødvendige tal
Ex: data på virksomhedens økonomiske situation.
Læs om indsamling af information side 95 - 104
Hvad tjener andre I samme type job, lønstatistik
Læs om behov side 83 - 94
3. Udvalgte forhandlingsparametre Læs om variabler side 45 og 105 - 117
De valgte løn variabler: Udgangspunkt= nuværende løn Smertegrænse= Det mindste du vil acceptere Mål = bedst mulige resultat
Forhandlingens psykologi Carsten Busk oplever indimellem, at mænd og kvinder håndterer en lønforhandling forskelligt, siger han. ”Meget firkantet sagt så oplever jeg, at mænd typisk bruger jeg-form, når de fremhæver deres resultater, også selvom de er opnået sammen med andre. Hvis kvinder fremhæver samme resultat, bruger de derimod ofte viform, men hvis man bytter vi ud med jeg, vil det give større tyngde i selve forhandlingen,” siger Carsten Busk.
Sidste lønforhandlings dato Forhandlingsperson modpart 2: Navn/ titel.
De målbare forhandlingsvariabler.
4. Selve forhandlingen Beskrivelse - Hvorfor skal jeg have mere I løn? Læs om selve forhandlingen side 136 - 206
Forhandlingsvariable
Udgangspunkt
Smertegrænse
Mål
Enhed
Løn
Kr
Pension
Kr/mdr
Ferie
Uger
Øvrige variabler
Uger
Begrundelse for mere i løn: Fortæl om dine
- opnåede resultater, - forventede fremtidige resultater, - Expert der er svær at erstatte - nyerhvervede kompetencer/ udannelser / kurser eller - andet der berettiger din lønstigning.
5. Positive kendetegn ved dig som person
Hvilke karakteristika har du.
Læs om positive kendetegn side 118 - 124
6. Hvad skal jeg medbringe til forhandlingen: Læs mere side 154- 155
Dokumentation for dine opnåede resultater: Opregn dine resultater i forhold til virksomhedens mål, regionens mål og dine individuelle mål. Hvad er mine gode argumenter
7. Konfirmering af aftalen:
Hvad er vi enige om.
Læs om konfirmering af aftalen 207 - 216
Skriv et referat/ Note
Her er lønforhandlerens 5 bedste råd • • • •
Find ud af, hvad du har behov for; f.eks. mere i løn, højere pension, større ferietillæg eller noget helt fjerde Udfyld et forhandlingskøreskema. Det er din GPS i en lønforhandling Kend dit udgangspunkt, sæt et mål – og vid, hvor din smertegrænse går Husk, at der altid er noget at forhandle om, også selvom det ikke drejer sig om mere i løn. Et alternativ kan f.eks. være et avisabonnement, højere pension, engangsbonus eller efteruddannelse • Efter forhandlingen er det din opgave at sende en mail til din chef med de ting, som I er blevet enige om. Men på mødet er det arbejdsgiverens opgave at opsummere, hvad I er blevet enige om Kilde: Carsten Busk, forfatter og lektor på UCL.
30
Forbrugerøkonom Carsten Holdum fra PFA anbefaler, at man senest går i gang med at indbetale til sin pensionsopsparing, når man er omkring 30 år. Pressefoto.
Tag hånd om din pension Det virker måske mærkeligt at skulle tænke på sin alderdom, når man sidder i sit første fuldtidsjob. Men det er ikke desto mindre, hvad du bør gøre, hvis du vil sikre dig i din tredje alder, lyder det fra en forbrugerøkonom.
Tekst: Britt Esrom
V
ed du, hvor stor din pensionsopsparing er? Hvis nej, så er du nok ikke den eneste – og hvis du ikke arbejder på overenskomst, har du måske slet ingen.
lønstatistik, at flere små butikker, inden for begge fag, ikke er tiltrådt nogen overenskomst. Dermed er det heller ikke sikkert, at din arbejdsgiver har tegnet en pensionsaftale for dig og dine kolleger.
I hvert fald viser Serviceforbundet – Urmagerne og Optikernes seneste
Ifølge Carsten Holdum, som er forbrugerøkonom hos pensionsselskabet PFA, 31
er det vigtigt at etablere en pensionsopsparing relativt tidligt i arbejdslivet. ”Vi anbefaler, at man begynder at indbetale til pension, når man er omkring 30 år, hvis man ikke har en opsparing i forvejen. På det tidspunkt vil de fleste have afsluttet deres uddannelse og har også fået de første lønsedler.”
Gør opsparing til en vane Forbrugerøkonom Carsten Holdum uddyber, hvorfor man bør gå i gang tidligt. ”Det handler dybest set om at få tillagt sig nogle gode vaner i forhold til sin privatøkonomi. At man vænner sig til at spare op, når man har muligheden for det,” siger han og tilføjer, at mange har tilbøjelighed til at bruge de penge, som de har mellem hænderne.
Undersøgelserne peger på, at gabet muligvis kan skyldes lønforskelle og barsel, samt at kvinder generelt arbejder færre timer end mænd. ”Derfor kan det være en god investering at interessere sig for sin pensionsopsparing løbende og måske få rådgivning, hvis man står over for nogle større ændringer i forhold til jobbet,” lyder opfordringen fra Carsten Holdum.
PFA har dog ingen anbefaling til, hvor stor en andel af lønnen, som man skal sætte ind på sin pensionsopsparing, siger han. ”Man skal aldrig lægge mere til side, end man har råd til, og i begyndelsen af arbejdslivet har de fleste af os store udgifter til f.eks. bil, hus og stiftelse af familie. Derfor er det en afvejning af, hvad man har råd til at lægge til side, og hvad man har behov for her og nu.” Kvinders pension For kvinder er det desuden en god ide at give pensionsopsparingen særlig opmærksomhed. ”Vi ved fra undersøgelser, at der er ca. 20 procents forskel på kvinders og mænds pensionsopsparinger, når de går på pension,” siger Carsten Holdum.
Få overblik over din pension Kender du PensionsInfo.dk? Her kan du få overblik over dine udbetalinger og dækninger ved pension, sygdom og død. Du kan også se, om du har pensionsopsparinger flere steder.
3 gode råd • Kom i gang med din opsparing, når du fylder 30 år • Gør det til en god vane at spare op, når du kan • Undersøg, om du har behov for at tegne forsikringer, der kan skaffe dig tryghed, hvis uheldet er ude og din arbejdsevne bliver påvirket Kilde: Carsten Holdum, forbrugerøkonom hos PFA
32
PensionsInfo er et samarbejde mellem banker, pensionsselskaber og offentlige myndigheder.
STUDIELIV
– Jeg vil forske i øjensundhed 27-årige Jacob Mattar Olsson er optometrist og har valgt at læse videre på Aarhus Universitet. Her er han også blevet optaget på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets talentforløb, der udklækker fremtidens forskere.
Tekst: Britt Esrom Hvorfor har du valgt at læse kandidatuddannelsen inden for optometri? Allerede på bacheloren fik jeg lyst til at læse videre. Jeg fik hurtigt interesse for de sundhedsfaglige fag og lyst til at gå mere i dybden med området. Mens jeg læste på Erhvervsakademi Dania, var jeg også på udveksling i England på Aston University i Birmingham. I England er optometriuddannelsen forankret på universitetet, og de er langt fremme i forhold til forskning inden for optometri. Desuden har optometrister større beføjelser end herhjemme. De fungerer som en slags light udgave af øjenlæger. Det betyder f.eks., at de er med til at udrede øjensygdomme og til at vurdere, om patienten skal videre til en øjenlæge. Jeg tror, at vi kommer til at se noget lignende herhjemme inden for en kort årrække.
Kandidatstuderende Jacob Mattar Olsson er samtidig optaget på talentprogrammet Research Honours Programme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Privatfoto. 33
STUDIELIV
Hvordan opstod din interesse for faget? Det skete lidt tilfældigt, for i modsætning til flere af mine klassekammerater på bacheloren har jeg f.eks. ingen problemer med synet, og mine forældre er heller ikke optikere. Før jeg begyndte på optometri-uddannelsen, studerede jeg Nanoscience på Aarhus Universitet, der kombinerer fysik, kemi og molekylærbiologi. Men et halvt år inde i uddannelsen, fandt jeg ud af, at det ikke var den rigtige for mig. Det blev for abstrakt. Derfor gik jeg i gang med at undersøge andre muligheder. Jeg faldt over optometri, der på nogle områder har visse fællestræk med nanoscience, f.eks. i forhold til syn, synsvidenskab og lys. Jeg tog til Åbent Hus og besluttede mig for at søge ind. Hvad er det bedste ved uddannelsen på Aarhus Universitet? Kandidaten bygger videre på vekselvirkningen mellem det kliniske og det teoretiske, som vi kender det fra bacheloren.
Et eksempel på en undervisningsdag kan være, at vi møder ind på øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital til forelæsning. Når afdelingen lukker, får vi besøg af nogle patienter, der har meldt sig som forsøgskaniner, som vi øver os på. Både de interne og eksterne undervisere er meget engagerede, og man føler virkelig, at man lærer noget. Det faglige udbytte er fantastisk stort. Hvad er det mest udfordrende ved uddannelsen? Én af de helt store forskelle på bacheloren og kandidaten er, at der på kandidaten er en hel del mere læsestof og hjemmearbejde. Det kræver en høj grad af selvdisciplin, og man skal være omhyggelig med ikke at komme bagud. Sideløbende med studiet er jeg optaget på ’Research Honours Programme’, som Aarhus Universitet udbyder på tværs af uddannelser ved Det Sund-
BLÅ BOG • Jacob Mattar Olsson, 27 år • Studerer Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet, begynder på 3. semester efter sommerferien • Uddannet til optometrist i 2020 og begyndte på kandidatuddannelsen samme år • Sideløbende deltager han i Research Honours Programme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet • Forventer at færdiggøre studiet i 2022 • Bor i Randers
34
hedsvidenskabelige Fakultet. Det er en slags forberedende talentforløb for studerende, som gerne vil beskæftige sig med forskning. Her er jeg i gang med et projekt, hvor jeg vil undersøge, om man vha. en avanceret maskine kan skræddersy implantater til øjnene efter operationer for grå stær. Selve forløbet strækker sig over to år og er beregnet til 30 ECTS-point. Hvad vil du bruge uddannelsen til, når du er færdig? Jeg er meget optaget af det sundhedsfaglige ben inden for optometrien, og jeg har en ambition om at bidrage til at udvikle faget. Jeg vil gerne forske i øjensundhed og samtidig forsøge at arbejde for, at optometrister kan få flere beføjelser i forhold til patienter, som man kender det fra eksempelvis England. Det kunne være interessant, hvis optometrister og øjenlæger i fremtiden kunne styrke samarbejdet til gavn for patienterne.
Aktivitetskalender Torsdag 2. september 2021 Informationsmøde om den nye journalføringsbekendtgørelse. Mødet afholdes i samarbejde med Dansk Selskab for Optometri og Optikerforeningen i Auditoriet på EA Dania (Optikerhøjskolen) og hvis du ikke fysisk kan nå frem, er der mulighed for at se det live streamet. Tilmelding er nødvendig. Send en mail til uol@forbundet.dk. Husk at oplyse, om du deltager fysisk eller vil have link til streaming.
Lørdag 6. og søndag 7. november 2021 Optometrikonference´21 på hotel Scandic Falkoner på Frederiksberg. Mandag 15. november til fredag 19. november 2021 (uge 46) Efteruddannelseskursus i ”Restaurering af mekaniske ure” på ZBC. Tirsdag 16. november 2021 Urmagerne og Optikerne afholder kl. 19-21 on-line Teams-møde med Dr. Danson om ”røde Øjne”. Tilmelding på mail til: uol@forbundet.dk.
Søndag 5. september 2021 Urmagernes Fagforening afholder ekstraordinær generalforsamling søndag 5. september kl. 10-12. Den afholdes online som et Teams møde. Tilmelding på mail til: mathiassilberbaueranderen@gmail.com.
Mandag 29. november til fredag 3. december 2021 (uge 48) Kennedy Centret afholder Svagsynskursus. Tilmelding på mail til: kennedy-oejenklinikken.rigshospitalet@regionh.dk
Onsdag 8. september 2021 Optikerafdeling Øst afholder medlemsmøde om ”De Livsfarlige Prismer”. Jette Schwartz kommer og giver tips og tricks til at bruge hele den optiske palette. Tilmelding sendes til: tilmeldinguol@gmail.com. Husk at skrive om du deltager i maden fra kl. 18.15 eller i foredraget fra kl. 19.30.
Tirsdag 11. januar 2022 Urmagerne og Optikerne afholder kl. 19-21 on-line Teams-møde med Dr. Danson om ”Fundus-billeder”. Tilmelding på mail til: uol@forbundet.dk.
Lørdag 11. og søndag 12. september 2021 Urmagerne og Optikerne afholder delegeretmøde på Storebælt Sinatur Hotel og Konference i Nyborg. Oplysninger om arrangementer fås ved henvendelse til de arrangerende afdelinger og for uddannelserne til de arrangerende skoler.
Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne Ramsingsvej 30 2500 Valby Tlf. 35 47 34 00 E-mail: uol@forbundet.dk Internet: www.uol.dk FORMAND: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 03 Mobil 40 36 26 81 NÆSTFORMAND OG KASSERER: Dorthe Kallehauge Tlf. 35 47 34 06 Mobil 26 19 33 89
Optikerafdelingen vest for Storebælt FORMAND: Jesper N. Kristensen Mobil: 29 74 17 90 KASSERER: Anne-Marie K. Svendsen Skovsmindevej 9 8963 Auning Mobil 51 33 23 95 E-mail: famsvendsen@primanet.dk
Optikerafdelingen øst for Storebælt FORMAND: Dorthe Kallehauge Herlufsholmvej 13 B 2720 Vanløse Mobil: 26 19 33 89 E-mail: dek@forbundet.dk KASSERER: Christel W. Svendsen Maglebo 13, st.th. 2770 Kastrup Mobil 40 11 67 35 E-mail: christel.svendsen@ yahoo.dk
35
Urmagernes Fagforening FORMAND: Mathias Silberbauer Sjællandsgade 78A, st. 8000 Aarhus C Mobil: 24 66 47 16 E-mail: mathiassilberbauer andersen@gmail.com KASSERER: Charlotte Dissing Elsøvej 123 7900 Nykøbing M. Tlf: 61 76 20 90 E-mail: charlottehdissing@ gmail.com
Min A-kasse Serviceforbundet Ramsingsvej 30 2500 Valby Tlf. 70 12 37 82 ÅBNINGSTID: Mandag til tirsdag: 09.30-14.00 Onsdag: Lukket Torsdag: 09.30-17.30 Fredag: 09.30-13.00
Afsender: Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne, Ramsingsvej 30, 2500 Valby
Skal du med til Optometrikonferencen i 2021? I weekenden 6. og 7. november 2021 afholdes Optometrikonference ’21.
Konferencen foregår på Hotel Scandic Falkoner i København og i lighed med de forrige år, vil der være en stor udstilling, spændende foredrag, workshops samt mulighed for at møde gamle kolleger og klassekammerater. Hvis ikke du allerede har tilmeldt dig, kan du gøre det på konferencens hjemmeside: optometrikonference.dk Vi glæder os til at se dig til en spændende weekend.