Danmarks bedste kvindelige bokser

Page 1

VELKOMMEN til RosengĂĽrdcentrets nyhedsbrev

no. 49


Sarah Mahfoud har bokset, siden hun var 14 år. De første fem kampe tabte hun, men i stedet for at give op, valgte hun at finde ud af, hvordan hun kunne forbedre sig. De næste 16 kampe vandt hun og er i dag både dansk og nordisk mester. 32

FYNS STØRSTE UDVALG


[ SARAH MAHFOUD / VILD MED BOKSNING ]

JEG VAR PÅ NUPO I HALVANDET DØGN

– SÅ KØRTE JEG PÅ MCDONALD’S Af Diana Ebba Ø. B. Pedersen / Foto: Charlotte Trippetti

Hun er halv færing og halv syrer. Hun er bokser og sosu-assistent. Sarah Mahfoud er ikke lige til at regne ud. Udover at være “Vild med dans”-vinder og Danmarks bedste kvindelige bokser, så går hun sine egne veje og mener, at lysten er det bedste værktøj til at opnå det, man gerne vil.

N

år jeg fortæller folk, at jeg bokser, reagerer de altid ved at sige: Jamen du ligner jo en rigtig pige. Du har langt hår, er pæn og yndig. Hvordan kan sådan en som dig bokse? ”, fortæller en storsmilende Sarah Mahfoud og tager en bid af et stykke Sv. Michelsen-chokolade med marcipan og nougat. “Jeg kan selvfølgelig godt se, at det kan være svært at forstå, at jeg på den ene side kan have en hverdag med et omsorgsfuldt arbejde med ældre mennesker, og på den anden side kan stå i en boksering og slå på andre. Det er meget kontrastfyldt,” understreger den 27-årige bokser og sosu-assistent og skyller chokoladen ned med et krus varm, grøn te. “Men det har jeg det rigtig godt med,” tilføjer hun. Indtil januar 2017 har hun arbejdet som social- og sundhedsassistent på fuld tid. Og ved siden af hjemmeplejen i Hørsholm har hun passet sin boksetræning gennem 13 år med både danske og nordiske mesterskaber på cv’et. “Bokser-Sarah i Hillerød” Chokoladen og teen, ældreomsorgen og boksningen, der er mange kontraster i Sarah Mahfouds liv. Og sådan har det faktisk altid været - det er sådan, hun trives og får livet til at gå op i en højere enhed.

“Jeg gør jo bare det, jeg har lyst til. Jeg tænker ikke på, om det nu passer ind i billedet at være sosu-assistent eller bokser, pige eller dreng. Jeg forsøger bare at leve, som jeg har lyst til,” siger Sarah, der er født på Færøerne, men flyttede med familien til Danmark, da hun var fire år. Men hvor kommer de meget kontrastfyldte sider fra? “Jeg ved det faktisk ikke. Sådan har jeg bare altid været. Jeg er altid gået mine egne veje og har ikke tænkt over, hvordan omverdenen reagerede på det. Det er også sådan, jeg er opdraget,” lyder det fra Sarah, hvis far er syrer, og mor er færing. Bokseinteressen har hun fra sin far, der altid har dyrket kampsport, og på den måde har introduceret hende for den verden. “Jeg er vokset op med Bruce Lee, Chuck Norris, Jean-Claude Van Damme og alle de gamle klassikere inden for kampsport. Det var det, min bror, far og jeg så, når vi skulle se film. Vi var meget fascineret af den verden,” siger Sarah, der begyndte til karate som fireårig og nåede at få det brune bælte, inden hun som 14-årig fik øjnene op for boksningen.

Fortsættes >

FYNS STØRSTE UDVALG

33


[ SARAH MAHFOUD / VILD MED BOKSNING ]

J

eg syntes ikke helt, der skete nok i karaten. En dag var der et arrangement i Frederiksborg Hallen med boder, hvor man kunne prøve lidt forskellige sportsgrene. Jeg gik hen til bokseboden og prøvede at slå på nogle plader, som en træner stod med i hænderne. Mandagen efter begyndte jeg til boksning og er blevet hængende lige siden,” fortæller Sarah Mahfoud, der aldrig har følt sig forkert eller ved siden af, fordi hun som teenage-pige og fuld af hormoner valgte at gå til boksning, mens veninderne gik til ridning eller håndbold. “Det tog folk meget afslappet. Min bror gik jo også til boksning, så det var meget naturligt. Fra den dag blev jeg “bokser-Sarah i Hillerød”. Det havde både mine veninder og jeg det godt med,” fortæller hun. Med stædighed kommer man langt Hun har boksningen fra sin far. Men stædigheden og udholdenheden har hun fra sin mor. En egenskab, som har bragt hende langt. “Jeg tabte mine første fem kampe, da jeg begyndte at bokse, så det var ikke, fordi jeg fik en flyvende start som bokser. Men jeg blev ved. Og så skete der faktisk det, at jeg vandt de næste 16 kampe i træk,” forklarer Sarah, der

34

FYNS STØRSTE UDVALG

i stedet for at føle de første fem kampe som nederlag, lærte af sin mor at tage udfordringen op og finde ud af, hvor hun kunne sætte ind henne. “Var det min kondition? Mine parader, der hang for lavt? Eller var det min hurtighed? Jeg satte mig for at finde ud af, hvor problemerne lå og så arbejde med det,” forklarer bokseren, der brugte samme teknik i sin vej mod vindertitlen i “Vild med dans”. “Det er generelt min indstilling til de fleste ting. At der hvor der er modgang, der må jeg bare finde ud af at gøre det på en anden måde - for hvis jeg giver op, hver gang tingene bliver svære, så kommer jeg jo ikke rigtigt nogen steder,” understreger hun. På mange måder kræver den en stor portion stædighed, hver gang Sarah skal i ringen. Udover den hårde træning, så skal hun kæmpe med det enorme fokus, der er på hende, når hun alene skal i ringen. “Jeg glæder mig altid i ugen op til en kamp. Men den dag, jeg så skal bokse, der synes jeg, det er det værste i verden, at jeg skal stå alene i den ring. Det er på mange måder udstillende. Men lige så snart, klokken ringer, og vi er i gang, glemmer jeg alt om det fokus,” siger hun. Lad lysten styre Med to forskellige kulturer i bagagen, en opvækst med holdninger og meninger, og et liv med venindehygge, parader og slag i bokseringen, har ført Sarah til der, hvor hun er i dag. Men det har ikke altid været lige let.

HVIS JEG HAR LYST TIL ET STYKKE CHOKOLADE, SÅ SPISER JEG DET. JEG TROR PÅ, AT KROPPEN FORTÆLLER MIG, HVAD DEN HAR BRUG FOR.

“Jeg havde svært ved at sidde stille i skolen. Og jeg skiftede fra den ene ungdomsuddannelse til den anden, fordi jeg havde for meget krudt i røven og ikke helt vidste, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til på det tids-


arah Mahfoussiodnelle S t d n va 6 1 0 2 r be em I nov s” sammen med den profe “Vild med danasen r Morten Kjeldgaard. d punkt,” fortæller Sarah, der endte med at gennemføre en HF, og stod med et lige så kontrastfyldt eksamensbevis, som den yndige pige og den hårde bokser, hun er. “Jeg fik 02 i dansk, fordi jeg trak digte og slet ikke fatter den slags. Til gengæld fik jeg 12 i matematik, fordi jeg kan lide det,” griner hun og understreger, at hun har meget svært ved at koncentrere sig om ting og sætte sig ind i stof, hun ikke interesserer sig for. Sarah Mahfoud har lært, at hun klarer sig langt bedre, hvis hun beskæftiger sig med ting, hun godt kan lide. Også selvom det kræver, at hun skal kysse lidt forskellige “frøer”, før hun finder den rette sport eller det rette fag. Det er sådan, hun er vokset som person, og det er sådan, hun er blevet til både Danmarks og Nordens bedste kvindelige bokser. “Generelt tror jeg, at de fleste mennesker vil have lettere ved at gennemføre noget og skabe succes, hvis de beskæftiger sig med noget, de virkelig godt kan lide. Det kender jeg da fra mig selv,” siger hun og understreger, at lysten er hendes motto. “Selvfølgelig skal jeg tidligt op om morgenen, selvom jeg næsten ikke ved noget værre - men jeg har et formål med det. Jeg skal op og arbejde med et fag, jeg kan lide og passe nogle mennesker, jeg holder af,” fortæller bokseren, der har en livsfilosofi om, at det er bedre at spise et stykke chokolade, når man har lyst, end at gå og hige efter det. “Hvis jeg har lyst til et stykke chokolade, så spiser jeg det. Jeg tror på, at kroppen fortæller mig, hvad den har brug for. Og er det et stykke chokolade en tirsdag formiddag, så spiser jeg det. Men så spiser jeg heller ikke mere end det ene stykke. Havde jeg gået og higet efter det hele dagen, så havde jeg måske spist mere end et stykke. På den måde tror jeg egentlig, at kroppen er klogere end som så,” fortæller Sarah, der i perioder skal tabe nogle kilo for at holde sin vægtklasse, men at hun ikke som sådan er på kur - og egentlig aldrig har været det - næsten da.

Foto: Henrik Ohsten/TV 2

[ SARAH MAHFOUD / VILD MED BOKSNING ]

“Jeg var en gang på Nupo, fordi jeg hurtigt skulle ned i vægt. Det holdt lige præcis halvandet døgn. Så kørte jeg på McDonald’s. Jeg kan ikke leve på den måde. Jeg tror ikke på enten eller. Jeg tror på alt med måde. Jeg tager hverken kosttilskud, går på proteinkure eller andre diættrends - jeg tror simpelthen ikke på det. Jeg tror på den sunde fornuft,” siger hun og spiser den sidste bid af chokoladen.

Om Sarah Mahfoud 27 år og professionel bokser fra januar 2017. Socialog sundhedsassistent. Kæreste med Patrick, der er tømrer. Dansk og nordisk mester i boksning i vægtklassen fjervægt (57 kg). Født på Færøerne af syrisk far og færøsk mor. Har boet i Danmark, siden hun var fire år. Træner cirka 1,5 time om dagen. Op mod kampe er det to-tre timer.

5 FEDE TRÆNINGSFIF FRA BOKSEREN

1 Start i det små og træn dig langsomt op 2 Sæt delmål, der er realistiske og holdbare 3 Få en træningspartner, der holder dig op på aftaler

4 En ting ad gangen: Drop at kaste dig ud i for mange projekter på en gang

5 Stress af med gåture og yoga

VIDSTE DU, AT… Når Sarah Mahfoud ikke er i bokseringen, arbejder hun som faglært social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Hørsholm? Drømmen er at videreuddanne sig til sygeplejerske. FYNS STØRSTE UDVALG

35


[ SARAH MAHFOUD / VILD MED BOKSNING ] Yogamåtte 39995 Colosseum

Top 500,- Peak Performance

Boksehandsker 19995 Sport Point

Sportsbh 34995 Intersport Reebok sweatshirt 49995 Sport Point

Bandage 9995 Colosseum Adidas sko 1.04995 Sport Point

GRIB STILEN

Få opdateret dit træningsgear og stå knivskarp til sommer. Vi har samlet de lækreste produkter til en stilet træning – hvad enten den står på boksning, yoga, løb eller cardio. På med handsken!

36

FYNS STØRSTE UDVALG


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.