VELKOMMEN til Roseng책rdcentrets nyhedsbrev
no. 2
[ FITNESSDRONNINGEN / ANNE BECH [
ALLE KAN BLIVE FORVANDLET Mange af os bruger (for meget) tid på at drømme om at se bedre ud, men ikke at gøre særlig meget ved det. Det ved fitnessekspert Anne Bech alt om, hendes job er nemlig at få os andre i bedre form. Og den gode nyhed er, at vi alle sammen kan komme i topform. Den dårlige er, at det kræver en beslutning, som skal tages hundredvis af gange. Af Marie Kaufholz
Helt generelt har man ikke lyst til at spise frokost med Anne Bech. Eller overhovedet at spise foran hende. For pludselig går alle de dårlige valg, man normalt ville tage, op for en. Som at man gerne vil spise det hvide brød (helst med smør på), drikke en Cola Zero (og en latte) og at gedeostesalaten ser virkelig god ud. Anne Bech har lært at styre udenom de ting. Hun lægger ikke engang mærke til det længere. Og netop det er kunsten, for selv om de fleste af os udmærket ved, hvad vi må spise, og hvad vi ikke må spise, er det svært at gøre det. Alle, der har prøvet at være på kur eller et par hundrede gange har lovet sig selv, at ”på mandag” går jeg i gang, ved hvor svært det er. ”Det tog mig nok et år, før jeg havde vænnet mig til at spise på en anden måde. Altså før det var helt naturligt for mig ikke at få lyst til at spise den croissant, der lå på bordet foran mig,” siger Anne Bech. ”ALLE kan blive forvandlet. Og det hårde er i virkeligheden ikke træningen eller at hakke de der grøntsager, det hårde er, at man ikke bare én gang skal tage en beslutning om at gennemføre en forandring. Man skal tage den et uendeligt antal gange om dagen, fordi vi bliver bombarderet med valg hele tiden. Vi skal sige nej til en cafe latte, nej til kage, nej til fredagsslik, nej til øl og drukture. Vi skal sige nej, nej, nej. Og det gør, at vi kommer til at vakle undervejs. Hvis man boede isoleret et sted, 46
FYNS STØRSTE UDVALG
‘
DET TOG MIG NOK ET ÅR, FØR JEG HAVDE VÆNNET MIG TIL AT SPISE PÅ EN ANDEN MÅDE.
hvor man bare spiste den mad, man nu havde i huset, ville det være langt nemmere, men det gør vi jo ikke, og derfor bliver vi hele tiden udsat for valg. Altså bare det at komme på arbejde kræver, at man kører forbi tre bagere.”
Kendis forvandling Senest har Anne Bech forvandlet de fire danske tv- typer, Thomas Skov Gaardsvig, Joakim Ingversen, Esben Pretzman og Emil Thorup, fra at være det de selv betegnede som ”aspargessplejsede, dovne og lade” til at være i deres livs form i bogen ”Toptrimmet på 12 uger”. Her blev de fire herrer sat på en benhård kostplan og træning fire gange om ugen. Resultatet blev så overbevisende, at man skulle tro, det var snyd. ”Jeg stod i Magasin i Aarhus og lavede sund juleguf og promoverede min bog. Der kom et par gående, og kvinden stopper og tager min bog frem og viser forsiden til sin mand, der kigger på mig og siger: Det er da photo shoppet. ”Nej”, siger jeg. ”Jeg står jo lige her, og jeg ville jo ikke kunne stå og sælge en bog, hvis det var snyd.” Fortsættes >
ANNE BECH
36-årige Anne Bech har arbejdet indenfor fitnessverdenen i snart 20 år. Hun startede som danser og har siden uddannet sig til bl.a. personlig træner. Hun har solgt over 100.000 bøger, skriver om kost og træning til magasiner og har medvirket i flere tv-programmer. I øjeblikket arbejder hun på sin 6. bog. Privat bor hun i Dragør med sin kæreste og sin datter.
[ FITNESSDRONNINGEN / ANNE BECH [
Toptrimmet på 12 uger 19995 Bog & Idé
GRUNDREGLERNE I ”TOPTRIMMET PÅ 12 UGER” ”Toptrimmet på 12 uger” er skrevet til mænd, så kvinder kan ikke følge den, da det vil blive for hårdt. Prøv i stedet ”Fit på 100 dage” eller følg Anne Bechs regler her, som både kvinder og mænd sagtens kan leve efter. # 1 Hård styrketræning 1 time 4 gange om ugen. # 2 Skræddersyet kostplan, der ikke må afviges fra: Sukker, brød, pasta, ris og alkohol. Grønt, kød og naturlige fedtstoffer som nødder og gode olier. # 3 Drik 2,5-3 liter vand om dagen. # 4 Gå i seng kl. 22 hver aften, lyset slukkes senest 22.30. # 5 Planlæg altid forud, så du ved, hvad du skal spise, og hvornår du skal træne resten af ugen.
‘
”Jeg tror ikke på det. Jeg har trænet hårdt i mange år, og jeg har aldrig set sådan ud”, sagde han. ”Jeg kan da ikke skrive en bog, der er fake! De har pumpet musklerne, lige inden billedet blev taget og er smurt ind i bruncreme, så man tydeligere kan se konturerne, men vi har ikke gjort andet. Altså end at de har fulgt et hårdt trænings- og kostprogram. Han troede aldrig på mig”, griner Anne Bech. Men resultaterne var gode nok, og de fire mænd havde kun opnået dem, fordi de havde sat sig for, at nu skulle det være. Anne Bech hjalp med ekspertise, kostprogram og træning, men det afgørende var, at de havde taget en beslutning, og at de holdt ved den. Også når der var en fest, de gerne ville med til eller en middag, hvor de var nødt til at have deres egen mad med, eller i hvert fald være helt sikre på, at der var noget, de kunne spise, der var ok på deres diæt. Hjernen er et vanedyr ”Det handler grundlæggende om beslutsomhed: At man vurderer, at resultatet er vigtigere end en chokoladebar,” understreger Anne Bech. Og så holde den beslutning mere end et par dage. ”De første tre dage går det altid godt. Man har forberedt sig, man har taget en beslutning, man er klar. Men så begynder motiva tionen at dale. Hovedet har svært ved at navigere i den nye måde at gøre tingene på, og hjernen er et vanedyr, der bare gerne vil have, at alting er, som det plejer. Det er svært at sige nej, det kan jeg virkelig godt forstå. Mange siger, at det kræver 28 dage at lægge sine vaner om, men i min erfaring kræver det meget længere, før de nye vaner kommer ind under huden. Og når ens motivation daler, er det nemt bare at give efter og gå efter den øjeblikkelige tilfredsstillelse, i stedet for den man forestiller sig måske kommer om et par måneder, når ens mave er blevet fladere, og man kan passe sine drømmejeans”, siger Anne Bech. ”Netop derfor, er det også vigtigt, at man ser resultater. Og at man ser dem hurtigt. Hvis man lægger alting om og ikke kan se og mærke en forandring efter en uge, så kan man ikke mere og så vurderer ens hjerne, at man ligeså godt kan ligge på sofaen og spise chokolade, som at anstrenge sig med alle de her ting. Men er der resultater, så føles en uge pludselig som ingenting, og man kan selvfølgelig sagtens tage en uge mere. Ønsket om forandring er noget grundlæggende menneskeligt, og lige nu handler forandringen meget om os selv. Det har den ikke altid gjort, men mennesket har altid ønsket at blive bedre, pænere, at avancere. Det er jo derfor, vi udvikler os. I øjeblikket er der så bare ekstrem fokus på, hvordan vi ser ud.”
NETOP DERFOR, ER DET OGSÅ VIGTIGT, AT MAN SER RESULTATER.
48
FYNS STØRSTE UDVALG
Anne Bech mener ikke, at man bliver lykkelig alene af at blive slankere og mere veltrænet, men hun ved, at man får det bedre med sig selv. Både fordi man føler sig bedre tilpas i sin krop, og fordi man har gennemført noget. ”Følelsen af at have gennemført noget, man har sat sig for, giver overraskende meget. Prøv at tænke på alle de løfter til dig selv, du ikke holder. Hvis du gennemfører, giver det styrke og tro på dig selv. Og når du én gang har haft følelsen af at være tilfreds med, hvordan du ser ud, er den svær at give slip på igen.” Kvinder tror på drømme, mænd på resultater ”Toptrimmet på 12 uger” er Anne Bechs fjerde bog, men den første der er skrevet til mænd. Prøveforløbet fik hun sin kæreste til at afprøve, så hun kunne justere undervejs og finde ud, forskellen på mænd og kvinders reaktioner. ”Mænd og kvinder har en forskellig tilgang til sundhed. Kvinder er meget interesserede i kroppen og udseendet og tror på, hvad man siger til dem i så høj grad, at de bliver bange for at spise 13 mandler, hvis der står 10. Mænd er derimod af natur mere mistroiske,” siger Anne Bech. ”Kvinder køber gerne drømmen og tror på, at det her vil de kunne gøre. En dag. I morgen måske. Mænd skal overbevises, de skal se resultaterne sort på hvidt. Drengene gennemførte alle sammen. De syntes, det var hårdt i perioder, især i forhold til det sociale, fordi det så meget handler om at spise og drikke, når vi er sammen med andre mennesker, men resultaterne holdt dem i gang. Og de har alle sammen taget noget med efterfølgende, for det er jo ikke meningen, at man skal følge så hårdt et program for altid. Men Emil lever stadig ret restriktivt, Thomas spiser stadig kød til morgenmad, Esben holder sig fra pasta og brød. og Joakim har lært at hoppe af og på,” siger Anne Bech. For fordelene er, at når man først har taget et stort skridt, så starter man ikke fra nul igen. ”Man kan sagtens gå ud og spise en god middag og så gå tilbage på planen igen. For nu ved man, at det er muligt, og at det virker. Og så er vejen for altid blevet kortere,” siger Anne Bech. Og skulle nogen være nysgerrige, bestod hendes frokost af en pariserbøf uden brød og en salat. Og hun sluttede af med en latte. For det er der nemlig plads til, når man laver sundt.
‘
MÆND SKAL OVERBEVISES, DE SKAL SE RESULTATERNE SORT PÅ HVIDT.