Orange Press 1. juli 2018 by Roskilde Festival

Orange rejsning 11 a ng Årg

1| · Nr.

Søn

. ju l ag 1

18 i 20

Bjørnekram og badeand: Vi var med, da scenen kom op og stå for 40. år i træk.

side

Det er lidt sejt at være de første Bevæbnet med hyldeblomstvodka og engangstøj side 6

Iransk politisk aktivist tjekker dit armbånd Friheden lokkede Abolghasem til Roskilde side 4

We’re Going Bilingual! Now with two English pages page 22-23

Foto: Emil Hougaard

LÆR SPANSK I ROSKILDE Ny sprogprofil på læreruddannelsen Søg via kvote 1 senest 5. juli kl. 12.00 phabsalon.dk/sprogprofil

Hola!

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Illustration: Mikkel Mainz

Illustrator og animationsfilminstruktør Mikkel Mainz fanger stemninger og sjove situationer i årets stribe i Orange Press. Mikkel har illustreret for avisen i fem år og har 11 års erfaring som deltager på Roskilde. Dag

Aften

Morgen

16° 22° 13°

VEJRET I DAG Tørt med en del sol. Stedvis mere skyet i løbet af dagen. Let, svalende brise.

Roskilde/Rusland – folkefest tur/retur Foto: Andreas Raun

ORANGE PRESS produceres af cirka 50 frivillige, dygtige journalister, fotografer og tegnere. Avisen distribueres af cirka 10 frivillige bude. Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Chefredaktører Sofie Hviid & Martin Finnedal Redaktører Kathrine Læsøe Engberg og Steffen Boesen Debatredaktør Karen Dich Fotoredaktør Emil Monty Freddie Redaktionssekretær Daniel Niebuhr Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg & Carsten Fich-Olsen Teamledere, frivillige Martin Voola og Martin Skovbjerg Jensen Annoncesalg Lars Schau-Nielsen, DG Media E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + besked til 1204

FORRIGE fredag drog tre venner og jeg østpå til Moskva til seks dages højintens, overvældende og smittende VM-feber. Vi festede med tunesere, colombianere, svenskere, australiere og utallige andre folkefærd på Den Røde Plads, sang slagsange og fandt fælles fodslag i vores DANIEL NIEBUHR ubetingede kærlighed til ’O Jogo Bonito’. Tirsdag sluttede vi af med at se Danmarks kamp mod Frankrig sammen med 80.000 mennesker på det imponerende Luzhniki Stadion. Denne uge fortsætter folkefesten. Både de mere end 1500 kilometer fra København til Moskva, men også lige ude på den anden side af regionsgrænsen i Roskilde. For 11. gang i mit tilfælde. Ud til alle menneskerne, nationaliteterne, stemningen og folkefesten.

fælde. Det handler også om at mødes på tværs af kultur- og landegrænser for i fællesskab at dyrke samværet og passionerne. Om at gå helt euforisk amok over et vanvittigt 4-3-målbonanza mellem Frankrig og Argentina eller en uforlignelig, seksstjernet koncert sammen med yderligere 80.000 foran Orange Scene. Om stadig at prøve at finde det interessante ved en chancefattig 0-0-affære – præcis som det var tilfældet i tirsdags mellem Danmark og Frankrig – eller en søvndyssende optræden på en af festivalens scener. Og om at indse, at brasilianerne altid står for et af de mest underholdende indslag – uanset om det er på grønsværen eller festivalscenen.

PASSIONEN FREM FOR ALT

NYE BEKENDTSKABER, NYE GLÆDER

For det er jo ikke kun musik og fodbold, det handler om i Roskilde Festival og VM’s til-

interesserede af alle mine venner. Alligevel blev også han grebet af stemningen og dyrkede ved rejsens afslutning en nærmest fanatisk idolisering af landsholdsspilleren Thomas Delaney – på samme måde som når man opdager sit nye yndlingsband en sen nattetime på Gloria til en koncert, man egentlig ikke fandt særlig interessant i første omgang. I aften løber de danske drenge så på banen til ottendedelsfinaleopgøret mod Kroatien i den Scrabblevenlige flodby Nisjnij Novgorod. Danmark har ikke spillet prangende, og det sker jo også en gang i mellem – ligesom at alle festivaler ude på Dyrskuepladsen ikke er lige memorable. Og skulle det vise sig at være endestationen for Hareides tropper, fortsætter folkefesten heldigvis stadig. Både i Rusland og på Roskilde.

Det handler også om at mødes på tværs af kultur- og landegrænser for i fællesskab at dyrke samværet og passionerne

En af de venner, der var med i Moskva, er med al sandsynlighed den mindst fodbold-

3GAME PROGRAM 1, 2, 3 GAME ON! This year it’s all about creating memorable experiences together. Introducing 3GAME – your perfect warm up. 3 (mobile) and the street sports ngo, GAME, are pumped to invite you to the most welcoming space at your festival. Are you ready for some urban, energetic activities? Then 3GAME is the place to be!

3GAME PROGRAM: • 3DANCEOFF • YOGA • FOOTBALL, BEACH VOLLEYBALL AND BASKETBALL TOURNAMENTS • PANNA AND SLACKLINE • EXHIBITION MATCH • MUSIC FROM TURNING TABLES • AWESOME PRIZES • FAST CHARGING LOUNGE FURNITURES

Sunday, Monday and Tuesday come join 3DANCEOFF at 18:00 - learn cool moves and battle for awesome prizes to music from prominent DJ’s. All the music in 3GAME will be played by Turning Tables, a ngo that empowers young people. 3GAME – the ultimate warm up party for everyone.

Heads up: the 3GAME zone is moved to East (L).

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Foto: Andreas Raun Arneberg

n FAKTA OM FRIVILLIGHED 1.000 er frivillige på årets festival. 3 Samtlige frivillige er organiseret under Roskilde Festival. Heraf er 21.000 frivillige tilknyttet en af 200 foreninger, organisationer eller virksomheder, der udfører handel eller serviceopgaver på festivalen. n Uanset organiseringen bidrager alle frivillige til at få hjulene i festivalbyen til at dreje rundt og til at skabe det unikke fællesskab, som mange forbinder med Roskilde Festival. Og alle frivillige – uanset organisering – bidrager til, at Roskilde Festival kan donere hele sit overskud til velgørenhed efter festivalen. n For flertallet af de frivillige gælder, at man lægger 32 timer, hvis man er tilknyttet en forening, der udfører opgaver i hele åbningsperioden, og 24 timer for frivillige, der kun løser opgaver gennem de fire dage på den indre festivalplads. n De deltagende foreninger, organisationer og virksomheder har tjent 265 millioner kroner på festivalen siden 1971. n n

37-årige Abolghasem Miri er flygtet fra Iran og har fået humanitær asyl i Danmark. Han er i år for første gang med som frivillig på Roskilde Festival sammen med sin kone Mona.

Fra politisk aktivist i Iran til frivillig på Roskilde Festival Når man er flygtet fra kvælende kontrol i Iran, er det mest naturlige sted at tage hen da Roskilde Festival – i hvert fald for Abolghasem Miri og hans kone Mona Rahimianmaleki. I år kan du møde dem som frivillige på deres første festival. 31.000 frivillige får hjulene til at dreje rundt på dette års Roskilde Festival – og de har mange forskellige historier med i bagagen. Én af dem er 37-årige Abolghasem Miri, der er på festival for første gang i år. Han flygtede sammen med sin kone fra Iran i 2014 og fik humanitær asyl i Danmark. Igennem en ven, der arbejdede hos NGO’en Trampolinhuset, hørte han første gang om Roskilde Festival. »Jeg tænkte, at det her må jeg bare opleve. Atmosfæren, musikken og friheden,« siger Abolghasem, da Orange Press fanger ham over telefonen et par dage før festivalen. Abolghasem bor til daglig lidt uden for Roskilde og går på

sprogskole i byen. En dag så han en bil med Roskilde Festivals logo og tænkte, at nu havde han chancen. Han stoppede bilen og faldt i snak med chaufføren. »Jeg spurgte, om han kendte festivalen. Og han sagde, at han havde været på festivalen i 21 år, så jo – det gjorde han,« griner Abolghasem. Han kom med forbi festivalkontoret for at skrive sig selv og konen Masoumeh Rahimianmaleki – eller bare Mona – op som frivillig. I dag kommer han ofte forbi festivalkontoret efter sin dag på sprogskolen. »Egentlig vil vi godt arbejde mere end de tre gange, men vi må jo starte her,« siger han, og fortæller, at han sammen med Mona skal tjekke armbånd på festivalpladsen, når musikken begynder.

lie med den tidligere præsident, Khatami – ikke noget, som man skal skilte med i dagens Iran. »De havde sat ham i husarrest, men han er jo min familie, så jeg måtte besøge ham. En dag blev vi opdaget hjemme hos ham, og derefter måtte vi flygte,« fortæller han. Nemmere blev det ikke , at Abolghasem drev en organisation, der arbejdede for at forbedre livet for mennesker med handicap i Iran. Konen Mona sidder selv i kørestol det meste af tiden – men når hun skal med på Roskilde Festival, er kørestolen skiftet ud med en scooter. »I Iran besteg vi de højeste bjerge med nogle af dem, der har de sværeste handicap – så min kone er vant til at overkomme udfordringerne. Hun glæder sig egentlig endnu mere til festivalen, end jeg gør,« griner Abolghasem.

KUNST OG NØGNE KROPPE

En af de ting, Abolghasem ser mest frem til, er mødet med fællesskabet og kulturen på Roskilde Festival. »I Iran er det meget stramme regler for kulturen. Det er blevet lidt bedre de sidste par år, men tidligere måtte man kun høre traditionel musik. I dag lider kunsten under, at man ikke kan udtrykke sig frit og eksempelvis male, hvad man vil – og slet ikke nøgne kroppe eller andet provokerende,« fortæller Abolghasem. Til spørgsmålet om, hvilken musik han ABOLGHASEM MIRI skal ind at høre, tøver Abolghasem med svaret. »Jeg kender faktisk ikke nogen af navnene. Så vi skal bare ind og høre lidt forskelligt og se, hvad der fanger os.« Det er heller ikke musikken, der er vigtigst for den revisoruddannede flygtning. »Jeg vil møde nye mennesker og opleve kulturen. Derfor skal jeg på Roskilde Festival.«

Jeg vil møde nye mennesker og opleve deres kultur. Derfor skal jeg på Roskilde Festival

Når du får tjekket dit armbånd ved indgangen, kan det meget vel være Abolghasem Miri, du møder. FRA IRAN TIL ROSKILDE Han arbejder nemlig som frivillig portvagt. Da Abolghasem i 2014 flygtede fra Iran, Foto: Andreas Raun Arneberg var det på grund af politik. Han er i fami-

TROELS BOLDT RØMER

Søndag 1. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

100 timers frivilligt arbejde og ingen festival 31.000 arbejder hvert år som frivillige på Roskilde Festival. Men enkelte frivillige lægger mange timer i festivalen i løbet af året uden selv at deltage. Vi har mødt en af dem. PHILIP Harrill Nielsen har lagt omkring 100 timers frivilligt arbejde for at være med til at skabe dette års Roskilde Festival, men han deltager ikke selv, når det hele løber af stablen. »Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst, men der er rigtig meget at se til på arbejdet lige nu, og de opgaver, jeg

udfylder, er ret væsentlige for, at det hele kan hænge sammen,« fortæller han. Til dagligt er 28-årige Philip uddannet psykolog fra Københavns Universitet og arbejder i et center i Frederikssund, hvor han sammen med en anden psykolog, en fysioterapeut og en jobcoach arbejder med at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I festivalsammenhæng har han siden august 2017 arbejdet i Team Proces & Event. Her har han været med til at arrangere aktiverende workshops for både ledelse, SoMe-afdeling og sågar også Orange Press.

IKKE SPILDT ARBEJDE

Nu sidder Philip så langt væk fra ølbowling, pishegn og »the orange feeling«.

Selvom han ikke selv betragter sig selv som den helt store festivaltype – han har eksempelvis aldrig været på Roskilde Festival før – ærgrer han sig dog stadig over at gå glip af ugens festligheder. »Jeg er nok ikke typen, der ville købe et telt og ligge ude på pladsen alle ugens syv dage. Jeg ville dog helt sikkert gerne have været med nogle af de første dage her, og det satser jeg da også på at gøre næste år,« forklarer han. Selvom han ikke selv er der til at bevidne det endelige slutprodukt, føler Philip ikke, at det arbejde, han og hans kolleger har lagt for dagen de sidste 10 måneder, har været spildt. »Det mest givende er, når vi kommer ud til

Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst, men der er rigtigt meget at se til på arbejdet lige nu PHILIP HARRILL NIELSEN

Philip Harrill Nielsen har i løbet af året lagt mange timers frivilligt arbejde for Roskilde Festival, selvom han ikke selv deltager. For ham er det frivillige arbejde i sig selv givende. andre frivillige, laver workshops, som får dem til at arbejde mere fokuseret som gruppe, og at vi så kan mærke, at de rykker sig. Det er for mig det hele

værd. Det giver mig følelsen af at være en del af et fællesskab og skabe noget ekstra. Samtidig er det nogle supersøde, dygtige og inspirerende

mennesker, jeg er heldig at arbejde i team med, og det er helt klart noget, jeg også kunne forestille mig at lave næste år.«

READY FOR #RF19? SECURE YOUR SMART TICKET NOW SIGN UP AT ROSKIL.DE/SMART

DANIEL NIEBUHR

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Fotos: Alexander H. Jespersen

»Det er lidt sejt at være de første« Udsigten til det helt rigtige spot har lokket de ivrigste deltagere til at sove under åben himmel i dagevis. Ikke desto mindre har der været god stemning, og nye venskaber er blevet knyttet.

t par makrelmadder med mayo er netop blevet skyllet ned med lidt Stroh Rom forrest i venteområdet til Camping West. Her sidder Milas på 17 med sine to søskende og den ældstes kæreste. De har været her siden tirsdag klokken 14.30 og var de allerførste ud af de 7.000 personer i deres venteområde. Nu er de blevet sluset ind i kø nummer ét. »Det er lidt sejt at være de første. Og så skal vi have vores plads i B4,« siger Milas med hawaiikrans om halsen og næsen smurt godt ind i et tykt lag solcreme. De har planer om, at de skal være fulde for at overleve køen. Så fulde at de ikke kan huske det i morgen. Men fredag aften er stemningen en anelse sløj. De er ikke helt fulde endnu, selvom tandbørsten blev skyllet med øl i morges. De har forberedt sig godt til de mange dage i køen. Der er medbragt hjemmebrygget hyldeblomstvodka, og tøjet, der er på i køen, smides ud bagefter. De to piger deles om et lille liggeunderlag natten over. Lørdag eftermiddag er blusen røget af, og energiniveauet er helt i bund på grund af varmen. De glæder sig til at komme ind og fejre, at de har ligget forrest. Der er dog lidt uenigheder om, hvilken musik det skal fejres med. Eminem og fuldskab kan de dog altid blive enige om.

LIMBO

Natten til lørdag kort før midnat er stemningen i kø ét på sit højeste. Flere af

dem med de orange armbånd – de første køgængere – har samlet sig om en gammel flagstang, der viser sig at være den perfekte limbostang. Alle er inviteret. Det er uvist, hvem der vandt, men det forlyder sig, at det var en megasej fyr, som limbocampen ikke kendte i forvejen. Lørdag middag ligger Magnus på 23 og Stine på 22 på græsset og nyder »en gratis dag på festivalen,« som Stine formulerer det. De var begge med til limbo i løbet af natten og kendte ikke hinanden før køen. De skal ligge i camp sammen og har fælles venner. Magnus, der har haft samme tøj på de seneste tre dage, elsker, at man kan få nye bekendtskaber i køen. Som de ligger dér på græsset, er det også svært at spotte, at de først har lært hinanden at kende for et par dage siden her i køen. Lørdag klokken 15.00 lyder det over højttaleren, at der er en time til de ventende i kø nummer ét bliver sluppet løs. Stadig liggende og siddende bliver der klappet og hujet. Stemningen er god og rolig, og flere taler om, hvor dejligt det er, at der ikke er begyndt at være folk, der rejser sig for at møve mig frem. Først 15.45 begynder folk at rejse sig og gå frem. Millas og vennerne holder pladsen forrest, og ender med at nå frem til deres udsete campingspot. Det var det hele værd. CELINA DAHL

I alt 34.000 deltagere løb ind i løbet af lørdagen.

FOTO /ritzau/Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh

VÆLG UNIVERSITETET I VIRKELIGHEDEN

Curling eller kærlighed? Tag din uddannelse på RUC Interesserer du dig for virkeligheden, så er Roskilde noget for dig. Ikke alene har vi verdens bedste musikfestival, vi har også uddannelser, hvor du arbejder med udfordringer i den virkelige verden.

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

En følelse af frihed

n FØLJETON Hver dag kan du følge med i fire efterskoleelevers festivaloplevelse her i avisen. Gennem en blanding af journalistiske reportager og screenshots af deres egne snapchatselfies og fulde festbeskeder kan du følge Naimas, Sylvesters, Mayas og Fridas sidste uge med vennerne fra Kastanievej Efterskole, første uge tilbage i ’friheden’ og alle de tanker, fester og følelser, der følger med.

Velkommen til en portrætserie om ungdomsliv og festival med alle de øl, alt det dak og alle de følelser, det indebærer.

ig hej til Maya, Sylvester, Frida og Naima - her i avisen eller hvis du møder dem ude på pladsen. Hvis du ser dem, sidder de nok et sted i C omgivet af mennesker, øl og en Soundboks, der blæser tunge, elektroniske basrytmer og anden dakke dak-musik ud fra højtalerne. Præcis som alle mulige

andre unge festivalgæster. Måske præcis som dig selv. Sylvester, Naima, Frida og Maya har netop afsluttet deres år på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg. Et år, der for nogen har budt på en følelse af frihed. For andre en følelse af fængsel. For nogen identitetskrise, en masse spørgsmål om

livet, fremtiden, samfundsnormer og seksualitet. For andre en passion for musik og foto. For nogen en mulighed for at slippe væk fra det velkendte. For andre et springbræt til at rejse endnu længere væk. For Frida, Naima, Maya og Sylvester ender efterskolefesten med Roskildefesten.

Hver dag kan du følge med i deres uge et sted i avisen, og her vil både de lette og tunge temaer fylde siderne. Så sig hej til Naima, Maya, Frida og Sylvester, og sig hej til en uge med de helt hårde festivalhymner, de helt varme gulddamer og de helt essentielle fællesskaber. CLARA MIKKELSEN Fotos: Alexander H. Jespersen

MAYA Maya kommer fra Bornholm og har gået i niende klasse med Sylvester. På efterskolen boede hun på værelse med Naima. Inden efterskolen følte hun ikke, hun havde fundet sig selv, men var »meget forvirret i forhold til mange ting.« Det seneste år har givet hende mere ro i sig selv, i forhold til hvem hun er, og hvad hun vil. I starten følte hun sig dog også meget fanget i det nye fællesskab og de regler og normer, der fulgte med. Hvordan er Maya på festival? »Hun dakker,« svarer Sylvester. »Hun kan ikke være alene, men laver konstant noget og har konstant mennesker omkring sig,« tilføjer Naima. Efter efterskolen er Maya flyttet med sine forældre til København, og efter ferien starter hun på Det Frie Gymnasium.

NAIMA Naima kommer fra Nykøbing Sjælland. På efterskolen boede Naima sammen med Maya og var i kontaktgruppe med Frida. Inden Naima tog på efterskole, følte hun, at hun på mange måder havde fundet sig selv – hun vidste, hvad hun ville i fremtiden, og hvem hun var. På efterskolen fik hun dog tid til at tænke, hvilket gjorde hende mere forvirret, end hun havde været før. Hun fandt ud af, at hun ikke rigtig vidste, hvad hun ville uddanne sig som, og hun fik nye tanker om køn og seksualitet. »Jeg har det lidt svært i min egen krop, sådan har det været længe.« Efter ferien flytter Naima måske op til sin tante i Norge. »Jeg vil gerne prøve at være et sted, hvor ingen kender mig. Hvor man kan være anonym i mængden.«

SYLVESTER Sylvester kommer fra Bornholm, hvor han gik i niende klasse med Maya. Han valgte at tage på Kastanievej Efterskole for at være kreativ. Han har blandt andet haft undervisning i foto. »På skolen var der virkelig et rum for folk at fordybe sig og være kreative i.« Noget af det vigtigste, han tager med fra det sidste års oplevelser, er, at den gode stil, den gode musiksmag og det flotte udseende ikke altid hænger sammen med den gode personlighed. Man kan på overfladen have en masse til fælles, men ikke have det godt i hinandens selskab – og omvendt. Efter ferien skal Sylvester læse grundforløbet på medier og it i København og bo på et tilknyttet skolehjem. Sylvester elsker at drikke øl og høre musik.

FRIDA Frida kommer fra Holbæk, og på efterskolen var hun i kontaktgruppe med Naima. Frida tog på efterskole for at komme væk fra sin gamle skole og prøve noget nyt. Hun mærkede for alvor friheden, når hun var hjemme på weekend og fortalte sine forældre om den nye hverdag. Hun fortalte om oplevelser og personer, de ikke kendte til, og det gik op for Frida, at de ikke længere var en del af hendes hverdag på samme måde som før. Hun var blevet løsrevet. Hvordan tror I andre, Frida er på festival? »Jeg tror godt, Frida kan lide at være alene ind i mellem. Hun er social, men har også brug for sin alenetid,« siger Sylvester. De andre er enige – også Frida. Efter ferien skal Frida begynde på Stenhus Gymnasium og samtidig studere billedkunst på BGK.

#RFheroes

rfheroes@roskilde-festival.dk

RFheroes

Nominér via kanalerne. Inkludér dit telefonnummer, så vi kan få fat i dig. Vi søger festivalhelte! Grupper eller enkeltpersoner, der gør noget for fællesskabet. Kender du nogen, der har gjort en heltegerning på Roskilde Festival, så indstil dem til RFheroes. De udvalgte helte indgår i en walk of fame foran Orange Scene til evigt skue.

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Orange rejsning

Vi var med, da et hold frivillige rejste Roskilde Festivals vartegn for 40. år i træk. »JEG vågnede klokken 04 i nat og kunne ikke sove. Jeg sendte dig en tanke,« siger 56-årige Mogens Madsen til teltmester, Anders Hinding, mens han fi nder arbejdshandskerne frem. Det er torsdag aften, ni dage før Roskilde Festival, og teltholdet på Orange er samlet for første gang. 15-16 velvoksne mænd og en enkelt kvinde går rundt og giver hinanden bjørnekram.

FESTIVAL ER SEKUNDÆR

Orange Scene er et knoklet kæmpesamlesæt på 15-16 ton. Én løfter delene på plads med en teleskoplæsser, andre bolter konstruktionens fødder fast i betonfundamentet, mens et tredje team slæber stålwirer. De taler ikke meget, i hvert fald ikke om arbejdet, for alle ved, hvad de skal gøre, og de har gjort det mange gange før. »For de fleste af os er selve festivalen lidt sekundær. For os er det her om drejningspunktet,« siger Allan Marcussen, der er 61 år og har rejst Orange i 12 af dem. Hans søn er også med på holdet.

RUL DUG

Allerede på dag to er samlesættet begyndt at ligne noget. Holdet har rejst teltets tre tårne, og om et par timer kommer 20 frivillige for at

”rulle dug,” som teltmesteren kalder det. Dugen, der skal rulles ud, vejer 3,5 ton og kommer i ét stort stykke. Den ligger under en grågrøn, mølædt presenning.

OP MED ANDEN

Lørdag kl. 12 begynder det for alvor at smage af festival. Dugen er monteret på de tre buer, og netop nu vipper kranføreren frontbuen opad og udad, så teltet får den karakteristiske canopyform. Alt er orange. Nu mangler holdet bare lidt fi nish samt slutceremonien, som går ud på at placere en badeand i toppen af frontbuen. Så er alt det væsentlige forbi. Og det kan endelig blive festival. TEKST OG TEGNINGER: JAKOB FÄLLING

■ TEGNET REPORTAGE Reportagetegning er en gammel kunstart, der handler om at skabe personlige og dog virkelighedstro tegninger til journalistiske historier. Som det første danske medie sender Orange Press en tegnende journalist i marken under festivalen. Se mere her i avisen og på instagram @jakob.falling

VIL DU VÆRE KREATIV I DEN DIGITALE VERDEN? - LÆS EN BACHELOR INDEN FOR BUSINESS, SOFTWARE, DESIGN ELLER BIG DATA.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Stilhed i stormen

@ORANGEPRESS_18

Fotos: Kasper Heden Andersen

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Politiet holder øje med pirattaxaer Selv om busserne er overfyldte, gåturene svedige og dankortet ved at være tomt – så bliv ikke fristet til at hoppe på en pirattaxa, når du skal til og fra festivalpladsen. Det advarer politiet om og understreger, at de i år vil holde øje med trafikken, finde frem til ulovlige køreture og slå hårdt ned. Opdager de en »wannabe« taxachauffør, lyder bøden på mindst 35.000 kroner. Og det er ikke det værste, skriver politiet i en pressemeddelelse. Passagerne bør nemlig være bekymrede – selv når fristelsen er stor og Netto langt væk. Måske har den private chauffør slet ikke kørekort. Eller stopper ikke dér, hvor man vil af. Stol derfor aldrig på ikke godkendte taxaer, understreger politiet og giver festivalgæsterne dette råd og spådom: »Hvis ingen ønsker at køre med uautoriserede hyrevogne, så stopper det af sig selv.«

Festivalgræs kan stadig brænde Tørken fortsætter, vejrudsigten er tør og solrig, og græsset er stadig gult. Godt nyt for skandinavisk »tan«, men skidt nyt for skuffede sjæle, som savnede sankthansbålet i sidste uge eller gerne vil grille makreldåsen. Det afbrændingsforbud, der ramte omkring sankthansaften i store dele af Danmark, gælder nemlig også på Roskilde Festival, pointerer Østsjællands Beredskab. Og her gælder bøderne også. Politiet lover ligefrem, at der venter 5000 kroner i bøde til alle, der ikke overholder reglerne. Brug derfor kun festivalens særligt indrettede grillpladser, hvis du vil spare penge og en potentiel festivalbrand. Alt i alt er det nok det fedeste valg for alle.

Nick Cave spiller også i år

- Orange Press fylder 10 år F

olk græd, redaktionen panikkede, og intet fungerede, da Orange Press første gang udkom for 10 år siden. Det fortæller 44-årige grafi ker Michael Blomsterberg, der som den eneste på avisen har været med alle årene. »Vi havde ingen idé om, hvor lang tid det tog at lave en avis,« mindes han. Dengang arbejdede han over 18 timer om dagen sammen med en redaktion på 15 journalister, 13 fotografer samt 6 redaktører og redigerende. De udgav 11 danske og engelske aviser i løbet af festivalen, og allerede første dag indså de, at den var helt gal, husker Michael. De kunne simpelthen ikke nå det, og resultatet blev nogle ret skrabede udgaver. Men han blev alligevel. Fordi det trods alt var (og stadig er) fedt. Fordi han havde skabt avisens

design. Og fordi han har været med til at se Orange Press vokse op. »Det er blevet til mit eget lille, men voksende barn.« Siden da er der sket en del forandringer. I 2013 blev avisen gratis. Redaktionen er vokset til 51 journalister, fotografer, redaktører og tegnere, avisen bliver distribueret af 16 frivillige, der er både engelske og danske sider i avisen, og så er Orange Press på Instagram. Michael Blomsterberg kalder avisen anno 2018 »helt vildt professionel med meget mere styr på tingene – men heldigvis stadigvæk rebelsk.« »Jeg kan sagtens forestille mig 10 år mere,« konkluderer han.

gepress_18 og Følg os på @oran ivalbilleder fest del jeres fedeste med #op18

EMILIE KLEDING

VI BYGGER FÆLLESSKABER

HVOR G GRÆNS ÅR EN MELLEM FESTIVA KÆRLIG LFESTIVAOG CREEPYL?

MUSIK LEDELSE MEDIER POLITIK MAKER KUNST

Vær med på de første hold!

rofh.dk

Søndag 1. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

VM på Roskilde Festival:

Musikprogram ændret til VM-kampen søndag

Det er et godt sted at vise fodbold, fordi det er lige midt i festivalgængernes dagligstue

Roskilde Festival sætter i år en 50 kvadratmeter stor storskærm op ved GAME i East City, så gæsterne kan se fodbold. ROSKILDE Festival har i år valgt at vise alle kampene fra VM-slutrunden i Rusland. Det kommer til at foregå på en storskærm i East City lige ved siden af GAME-området. GAME indbyder alle festivalgæster til at udfordre sig selv i fodbold såvel som volleyball. »Det er et godt sted at vise fodbold, fordi det er lige midt i festivalgængernes dagligstue,« fortæller Anders Wahrén, der er programchef på Roskilde Festival. »Det er tæt på GAME, hvor gæsterne også selv kan være udøvende fodboldspillere. Samtidig er det et sted, hvor vi kan skabe rigtig meget plads til de virkelig mange tusind

gæster, der gerne vil se fodbold på Roskilde Festival.«

GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS

Festivalen har haft en række overvejelser om at vise VMslutrunden i løbet af festivalen, men fra festivalens side føler man, at det giver mening, når Danmark er gået videre fra puljekampene. Det er med til at dyrke den fællesskabsfølelse, som Roskilde Festival står for. Festivalen viste ikke VMslutrunden i 2014, hvor Danmark ikke var med, men man har valgt at gøre det i år, og Anders Wahrén mener ikke, at Roskilde Festival går på kompromis med musikken, selvom de viser fodbold. »Vi er en festival, der har mange forskellige oplevelser ud over musikken – også holdningsaktiviteter. Fodbold bliver et supplement til alt det andet, så det er slet ikke altoverskyggende.« Anders Wahrén fortæller, at det ikke har været muligt

at planlægge efter, hvorvidt Danmark skal spille i ottendedelsfinalerne, men Roskilde Festival har valgt at lave nogle ændringer i programmet på både Rising og Countdown, så der ikke er nogen konkurrence mellem landskampen og koncerter. FIE DANDANELL

n OPDATERING Herunder kan du se de nye tider på Countdown og Rising søndag aften. nC ountdown 22:00 LYRA VALENZA 23:05 SASSY 009 00:00 BAIME n

Rising 21:55 ALCABEAN 23:05 SLÆGT 00:15 SISTA BOSSEN

Foto: Troels Boye

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER. 16 UGER 38 UGER

KURSUSSTART

30. AUGUST

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Guide – Spis som i Japan og drik som The Dude Foto: Jonas Jessen Hansen

Et helt nyt område, en hemmelig bar og verdens største fællesmiddag. Det er blot nogle af de ting, du kan opleve på årets festival, som stadig har fokus på økologi og bæredygtighed.

WHITE RUSSIANS SERVERET AF THE DUDE

ROM PAKKET IND I ORANGE SCENE

Allerede tilbage i 2017 gik folkene bag Skotlander Rum i gang med at gøre klar til dette års festival. Da Orange Scene blev pakket ned, var det nemlig med fi re 50-litertønder med lys økologisk rom på 63% rullet ind i teltdugen. Efter 12 måneder tappes rommen nu på flaske og kan smages eksklusivt i Skotlander Rum Lounge i Tradezone. Med inspiration fra den danske natur og den nordiske gastronomis tastingmenu serverer Skotlander Rum tre unikke romcocktails baseret på den særlige Roskilde-rom lagret under Orange Scene. Der er kun plads til 10 personer ad gangen, og man skal have reserveret bord i forvejen via Dinnerbooking.

STED: Tradezone

I år har en af festivalens gamle kendinge Gringo Bar 20-årsjubilæum. I den anledning har de frisket barkonceptet lidt op. Udover tequilaklassikeren Mucho Macho vil man hos Gringo Bar nu blandt andet kunne fi nde The Dude-udklædte bartendere, som i bedste Big Lebowskistil svinger white russians over disken samt et område dedikeret til G&T’s. I alt kommer Gringo Bar til at have fem forskellige temabarer på deres sædvanlige område.

STED: Pavillon

NYT OMRÅDE: FOOD TRUCKS VED ARENA

Som noget nyt i 2018 vil gæster på Roskilde Festival møde en decideret food truck-park ved Arena. Den består af 12 forskellige food trucks, som serverer mad fra så forskellige egne som Jamaica, Vietnam, Italien og Indien, og gæsterne vil naturligvis også kunne fi nde klassikere som hotdogs og en stribe lækre burgere.

STED: Arena

Foto: Jaques Holst

Foto: Andreas Raun Arneberg

Kl.16.02

Kl.16.11

Kl.16.22

Søndag 1. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

ALT ANDET END SUSHI HOS DEN JAPANSKE BJØRN

Hos Kuma har man et ønske om at vise de spisende, at japansk mad er mere end blot sushi. Derfor kan man her prøve traditionelle retter som f.eks. en kålomelet med det mundrette navn okonomiyaki. Retterne er inspireret af det japanske gadekøkken, som er meget populært i de større byer i Japan – men også det traditionelle japanske køkken ligger til grund for maden i denne madbod, som altså ikke har noget sushi på kortet. Kuma servicerer normalt glade kunder i deres restaurant på Jagtvej 101 og er med på Roskilde Festival for første gang i år.

STED: Food Court 2000 MENNESKER TIL FÆLLESSPISNING FORAN ORANGE SCENE

At dele et måltid har altid været en kilde til gode samtaler og en måde at bringe mennesker sammen på. Så hvor magisk - ja måske endda episk - en madoplevelse kan det ikke blive, når 2000 mennesker samles til Fine Dining foran den ikoniske Orange Scene på Roskilde Festival 2018? Stage Dining er blevet udviklet af Rub & Stub for Roskilde Festival, og det er også Rub & Stub, som afvikler arrangementet. Rub & Stub er en praksisorienteret, socialøkonomisk virksomhed, der kombinerer teori og praksis for at forebygge madspild og skabe en mere bæredygtig madkultur med fokus på stærke, sociale madfællesskaber. Stage Dining foregår torsdag den 5. juni kl. 11.00 – 13.00

STED: Orange Scene

FOOD TOURS – SKRÆDDERSY DIN EGEN GASTRONOMISKE RUNDTUR

Roskilde Festival Food Tours er en ny tilgang til festivalmadoplevelserne: Seks stemningsfyldte Food Tours, hvor man smager sig vej gennem festivalens kringelkroge. Der er tre formiddagsture: Den mod festivaltømmermændene, den, som eksperimenterer, og den for curlingbørnene, som har brug for lidt ekstra pleje. Og så er der eftermiddagsturene: Den, som tager os med ud i festivalens vegetariske univers, den for gourmanderne med fi ntfølende ganer og den, som sparker festen i gang igen. Alle ture har plads til 20 deltagere og bliver ledsaget af en kyndig guide. Alle ture starter ved Mindelunden.

TIDER: Torsdag 5. juli 11.00-13.00 og 14.00-16.00,

fredag 6. juli 11.00-13.00 og 14.00-16.00, lørdag 7. juli 11.00-13.00 og 14.00-16.00.

LOUISE TAARNHØJ

#OKFÆLLESSKAB

Længe leve fællesskab

...og 6. ferieuge

Loven giver kun ret til fem ugers ferie om året. Den 6. ferieuge får du via OK overenskomster. Hvor mange festivaler når du i år?

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Orange Press anbefaler Søndag den 1. juli 2018 Aktivistisk tøjtryk FLOKKR, East City Søndag-tirsdag kl. 16.00 Kunne du ikke få nok af kartoffeltryk i folkeskolen? Har du en aktivist i maven? Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til stenciltryk med udvalgte politiske slogans og symboler. Du kan enten trykke på dit eget tøj eller på gratis genbrugstøj. Du kan for eksempel trykke ordene »EQUALITY«, »Fight Inequality« eller et hjerte.

Flink femkamp Agora E, K og F Søndag-tirsdag kl. 11.00 Der er både titlen som årets flinkeste camp og 100 burgere på højkant, når Fucking Flink holder Flink Femkamp og kårer festivalens flinkeste camp. Tag fire venner fra din camp i hånden og dyst i fem flinke discipliner. Den flinke femkamp foregår ved Agora E søndag, K mandag og F tirsdag.

Spis insekter Campingområdet Søndag-onsdag kl. 10.00-18.00 / torsdag-fredag kl. 10.00-14.00 Er du klar til at skifte dit kyllingelår ud med larver? Det vil startup-virksomheden Enorm undersøge, og derfor kører de rundt på festivalområdet med Enorm-mobilen og præsenterer festivaldeltagerne for de små dyr. Larverne bliver serveret med sour cream & onion eller som BBQ-chips. Du kan kende Enorm på deres insektkostumer.

Karaoke Camp Karaoke, H56, Dream City Søndag-tirsdag kl. 19.00 Intet booty shake er for dårligt og ingen tone for falsk, når Camp Karakoke holder karaokeaftener i Dream City. Find din indre Bon Jovi eller Britney Spears frem og straf mikrofonen.

Vinyludgivelse Rising Søndag kl. 13.45 Få en skive med numre fra Rising og Countdownscenerne med hjem, når LP’en ’Sounds Like Roskilde’ udgives fra Rising. På pladen kan man finde Addisababand, Pale Honey og 27 andre Rising- og Countdown-kunstnere.

Oplæsning Gyldendals Litteraturscene, Campingområdet Søndag-tirsdag kl. 14.30 Læn dig tilbage, og hør Kaspar Colling Nielsen, Lone Aburas og syv andre dygtige, danske forfattere læse højt af deres værker og diskutere digitaliseringens potentiale på godt og ondt.

Kære

Don’t mind sticky ﬁngers? Come soothe your needs with an original homemade Halifax Burger, crispy fries & Come soothe your needs with the original organicHalifax freshBurgers, ice-cold lemonade. homemade crispy fries & organic fresh ice cold lemonades.

Du er hermed udfordret til

verdens

største kævleturnering allerede i morgen Hvor

Camp you feel the love tonight, Clean out loud Hvornår Mandag den 2. juli kl. 16.00 Tilmelding Kl. 15.30 i campen (der er begrænset pladser)

Der er selvfølgelig præmier til vindere og bedste udklædte Med venlig hilsen

og tidligere elever fra Ryslinge Teaterhøjskole Ryslinge Højskole | Højskolen 1 | 5856 Ryslinge | Telefon 6267 1020 mail@ryslinge-hojskole.dk | www.ryslinge-hojskole.dk

– GIV AVISEN VIDERE

VIND

Foto: Krists Luhaers

EN TUR I LUFTBALLON FOR DIG, DIN VEN OG EN POLITIKER Countdown:

Foto: Sarah Liisborg

Fem krydser til kalenderen 1.

JADA

Når Countdown åbner i eftermiddag, er det danske Jada alias sangerinden, sangskriveren og produceren Emilie Molsted Nørgaard, der indtager scenen med sin idé om pop. »Det kan godt være, der er noget artpop eller r’n’b over det,« har Jada sagt til Soundvenue. Hun udgav i januar sin første officielle single, ’Keep Cool’, der fik godt med både dansk og international opmærksomhed, og også singlen ’Sure’ er blevet taget vel imod. Politikens anmelder har ligefrem set Jada som en krydsning af en ung Beyoncé og en ditto Robyn. Jada går på scenen i dag kl. 14.00

le potentiale,« ligesom festivalen også fremhævede, at Sassy 009 repræsenterer en ny generation af kvindelige musikere i en ellers mandsdomineret genre. Så hvis du er til tunge beats, knitrende elektrostøj og drømmende vokaler, så kig forbi Countdown i aften.

og EP’en ’Fristelse Fordærver’. Debutalbummet fra ArtigeArdit med de albanske rødder og opvækst i Mørkhøj i udkanten af København har ladet vente på sig, men ’VILDEDAGE’ udkom dog sidst i maj med singlerne ’laos’ og ’værformig’ som spydspidser.

Sassy spiller i aften kl. 23.05

ArtigeArdit indtager scenen tirsdag kl. 19.30

På Ungdommens Folkemøde har vi skaffet en luftballon for at udvide horisonten og se tingene fra en ny vinkel. Men vi mangler en besætning.

CTRLS

Sent mandag indtager CTRLS alias technomusikeren Troels Knudsen scenen. CTRLS er et blandt mange projekter, som Knudsen har stået bag det sidste årti på technoscenen. Og hans arbejde dukker op i et væld af elektroniske sammenhænge som producer, DJ m.m. Knudsens futuristiske og tempofyldte stil bør være et godt udgangspunkt for en svedig nattefest. CLTRS spiller mandag kl. 23.00

SASSY 009

Sassy 009 består af Johanna, Sunniva og Teodora og er en fløjtebevæbnet electropoptrio fra Oslo. Trioen blev for nylig udråbt til ’Årets Stjerneskudd’ på den toneangivende norske festival by:Larm, som roser bandet for dets »kompromisløshed og internationa-

Dig. Din ven. En politiker. Svævende i solen over 35.000 mennesker på en festival mens I vender verdenssituationen. Lyder det fristende?

ARTIGEARDIT

Rapperen ArtigeArdit trådte allerede frem i rampelyset for et par år siden med et par YouTube-demoer, debutsinglen, ’Forklar Ma’,

SIMON LITTAUER

Sidste år spillede Simon Littauer på Roskilde Festival som del af broren Rasmus’ band School of X og vidste med det samme, at det ville han igen. »På det tidspunkt virkede det som en umulig ide, da jeg næsten lige var startet med mit soloprojekt. Efterfølgende tændte jeg mine maskiner og indspillede ’Endrophins’ i et enkelt onetake, 100% improviseret. Det tog otte minutter. Bagefter var jeg lamslået over, hvad der var sket. Jeg elsker det nummer. Det giver mig nøjagtig følelsen af Roskilde Festival: afslappet, euforisk,« siger han. Musikalsk er genren electronica og techno, og hensigten er at få folk på dansegulvet. Og alt er håndspillet og improviseret – der er ingen computere, backtracks eller presets. Simon Littauer spiller tirsdag kl. 21.30

Det kan blive dig og din ven. I får selskab af en politiker, men hvem? Og hvorfor er det lige præcis jer der skal flyve over Ungdommens Folkemøde? Del et billede eller en video med dig og din ven på Instagram eller Facebook under hashtaggene #VARMLUFT og #ungdommensfolkemøde, fortæl os hvilken politiker I gerne ville flyve med, og hvad I skulle snakke om. Så er I med i konkurrencen! Vi finder en vinder inden 1. august og giver personlig besked til den kommende besætning. UNGDOMMENS FOLKEMØDE 6.–8. september i Valbyparken Se programmet på www.ungdommensfolkemøde.dk

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Foto: Jasmin Storch

Rock giver OCD kamp til stregen D

e er blevet sammenlignet med rock-ikoner som PJ Harvey og Courtney Love: De to unge piger fra Göteborg i Sverige med det sarte bandnavn Pale Honey og den tunge lyd. Tuva Lodemar og Nelly Daltrey spiller rock, der sender tankerne tilbage til 90’erne og en tid, hvor genren var inspireret af Nirvanas lyd og melankoli. Og dog. I Pale Honeys univers kryber der sig også elektroniske virkemidler, shoegaze og drømmende indiepoptoner ind. »Man bliver naturligvis inspireret, men det er svært at sammenligne bands. Vi har skabt vores egen lyd over de sidste 12 år, hvor vi især er blevet inspireret af hinanden,« forklarer Tuva, som er sanger og guitarist i bandet, hvor Nelly spiller trommer. De to mødte hinanden i folkeskolen, da de var 13 år og lærte at spille deres instrumenter sammen. Siden da har de ikke spillet med andre. Altså bortset fra deres producer Anders Lagerfors, som de har udgivet deres to plader,

’Fiction’ fra 2013 og senest ’Devotion’ i 2017, sammen med.

SVAGHED KRÆVER STYRKE

»Vi lærte alt om musik og skrev de første sange sammen, da vi var børn. Så der er et helt særligt bånd og en forståelse imellem os,« forklarer Tuva, som tror, det har haft en særlig betydning for Pale Honeys musik. »Jeg lever med OCD og var i mange år bange for at dele det med andre, fordi det er så tabubelagt«, fortæller hun. Men med bandets anden udgivelse havde duoen opbygget både en musikalsk og følelsesmæssig modenhed, så singlen ’Get These Things Out of My Head’ handler lige netop om kampen mod og frustrationen med OCD. »Jeg gav slip og delte mine følelser, men jeg følte mig totalt eksponeret,« forklarer Tuva, der er blevet overvældet både af modtagelsen, men også forståelsen fra flere kanter. »Jeg har virkelig lært, hvor mange der faktisk lever med OCD og er bange

Jeg har virkelig lært, hvor mange der faktisk lever med OCD og er bange for angst og depression TUVA LODEMAR

for angst og depression,« fortæller den 25-årige sanger, der håber, bandets åbenhed måske kan hjælpe andre. »Det ville da være fantastisk,« pointerer hun.

KUNNEN – IKKE KØN

På mandag står de to piger på Rising for at levere en gedigen rockkoncert.

Den svenske duo Pale Honey laver rock med tunge toner og store følelser. I morgen spiller de på Roskilde for første gang og der kommer smæk på, lover forsangeren.

»Det er en kæmpe anerkendelse at få lov at spille live på Roskilde - og vi glæder os altid til at vise, at piger godt kan spille rock,« siger Tuva. Hun mener, det er en god tid både for rockmusikken og som kvinde i branchen, men det er en naturligvis en balance. »Vi vil ikke have det nemmere, bare fordi vi er kvinder. Vores musik taler for sig selv.« Duoen har aldrig selv været på Roskilde, så det er en drøm, at det bliver som Pale Honey. »Jeg glæder mig især til at spille nummeret ’Lesson Learned’, som har en vild guitar-solo«, smiler Tuva. Så hvad betyder Pale Honey? »Vi ville have et navn, der lød sejt«, griner hun og tilføjer: »Vi leger meget med ord som inspiration, og vi legede på samme måde, da vi skulle finde et navn. Det føles som os: Den blege skat«. Pale Honey spiller på Rising, mandag 2. juli klokken 23.00.

MATHILDE IVE

Søndag 1. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

»Kill your darlings« er et kendt mantra, når man formidler bredt I musikgruppen har vi mange darlings og også fælles darlings, så det kan være hårdt at skyde sin yndlingsmusiker til hjørne. Men det kan man blive nødt til. Vi har i vores lille team mange grundige diskussioner, som bunder i ønsket om at fi nde helt rette eksponent for en særlig genre eller strømning, som, vi synes, er vigtig at få med på programmet. Noget af det, vi alle har med i baghovedet, er at sætte sig ud over egen smag og tænke på, hvad der er bedst for helheden og gæsterne.

Foto: Adam DeGross

Min bedste booking: Dead Cross

Men heldigvis er vi nogle gange også bare mennesker, der lader os forføre. Der kan nemlig være artister, der er så oplagte, at vi nærmest bare kan se på en pressemeddelelse og tænke: »Det dér skal vi have!« Selve navnet Dead Cross virkede måske ikke med det samme som en kandidat til den sidste kategori, men efter et kort kig på bandmedlemmerne, der tæller Mike Patton (Faith No More m.fl.) og Dave Lombardo (ex-Slayer), er det ikke så overraskende, at der i én af de interne mailudvekslinger fra efteråret om kommende

bookinger står skrevet: ”Turnerer de? Wow – jeg er for inhabil!” Efter at have lyttet til musikken blev vi hurtigt enige om at lægge inhabiliteten til side. For sammen med Justin Pearson og Mike Crain har Mike og Dave skabt en lyd, der er lige den rette blanding af fart, vildskab, tunge riffs og tongue-in-cheeklegestue, og som, jeg ved, kommer til at være en eksplosion live. Der er en grund til, at Mike Patton er en hyppig gæst på Roskilde Festival, for han har igen og igen formået at udfordre genrekonformitet,

og han står for mig sammen med Damon Albarn som nogle af de mest perfekte Roskilde-kunstnere: Altid med et glimt i øjet og en nysgerrig tilgang til musikken - hvilket heldigvis gengældes fra publikums side. Nu kan jeg kun håbe på, at jeg får en ledig stund til at kigge forbi og være lidt fanboy i en times tid. ANDERS WAHRÉN

Dead Cross spiller på Avalon, fredag 6. juli kl 15.00

Har du fået delt et billede eller en video mod din vilje? Anonym rådgivning for dig, som er blevet krænket på nettet. Ring på 2927 0101 eller skriv til os på sletdet@redbarnet.dk.

NON-PROF2IT SINCE 197

Søndag 1. juli 2018

Orange Press English

Illustration: Simon Dilling

What the Fuck?! The festival habits of the Danes are many. Here, we present a selection of the most extravagant, eccentric, charming, weird and repulsive: The sweet smell of urine fills your sweaty nostrils and welcomes you to the camp site.

Yep, pulling out your penis in public is totally fine at Roskilde Festival. Or your vagina for that matter. As a female festivalgoer you can even get yourself a so-called “Tiselette” (the “She-wee” in English) – a triangular funnel into which you can let your juices flow

without having to sit down. Men, of course, aren’t in need of such gadgets – just pull it out and let that day-old beer flow freely. »Why hold it in when you can just let it all out?« seems to be the mantra - and indeed, why? If it wasn’t for the damn smell.

Hippie Gathering Turned Cultural Bastion A fusion of a local town fair and a Woodstocky underground music festival led to what is today one of the biggest and most beloved events of the European music scene: Roskilde Festival.

he agricultural exhibition fields south of the Zealand town Roskilde stretch over more than 400 “barrels of land” - no less than 2206.48 square meters. Here, in 1971, two local high school students Mogens Sandfær and Jesper Switzer Møller laid down the foundations for what would become a returning, legendary music event over the next many years. Together with the promoter Carl Fisher and inspired by 60’s hippie festivals such as Newport, Isle of Wight and Woodstock, the two youngsters pulled off a two-day long festival, managing to gather some 13,000 participants. Sound Festival, they called their newborn. Around 20 bands played, the main acts being Strawbs from Britain, Tom Bailey and the rocking Danes of Burnin’ Red Ivanhoe. Though dedicated, the organizers of the Sound Festival were amateurs, and they came out of the festival with huge economic losses. But the high schoolers were in luck: The non-profit association The Roskilde Foundation, which had since the 1930’s organized town fairs raising money for marginalized children and youngsters, bought up the Sound Festival. Since then, The Roskilde Foundation has run the festival as a nonprofit organization for the development and support of music, culture and humanism. Today Roskilde Festival is one of the largest music festivals in Europe and the largest in Northern Europe with more than 130,000 visitors.

A CULTURAL-POLITICAL MANIFESTATION

»The ambition of Roskilde Festival reaches beyond creating a temporary event one week a year. We want to develop open and engaged communities that challenge and move people, that inspire change by developing and testing alternative, sustainable solutions through art, music and active participation,« wrote Roskilde Festival director, Signe Lopdrup, in a column in 2016. Indeed, the Roskilde Festival has held on to the initial principle of the 30’s Roskilde Foundation: To provide support and economic aid for charitable purposes. A main focus is still children and youngsters. Thus, the yearly one-week festival is rather the means than the goal. Roskilde Festival has and continues to be the way

in which the foundation raises money for, for instance, displaced young people, sexual equality and artistic development. Just in 2017, the festival group supported 148 projects and initiatives, made possible by the execution of the festival. Sadly, the accident of 2000,

where nine young people died during a Pearl Jam concert, made international headlines. But thanks to the festival group’s responsible handling of the tragic event and the comprehensive security measures that have been taken since, the reputation of the festival is intact. In 2017 it received the Health & Safety Innovation Award - from the festival industry’s “equivalent to the Oscars”, the European Festival Awards. A memorial for the victims can be found in the festival area.

15% NON-SCANDINAVIANS

For a large number of young Danes the Roskilde Festival is an essential part of their educational exposure to music, culture, communities and – let’s face it – alcohol. Many young lasses and lads have had their wine and vodka virginities taken at the camp site, safely sheltered by the sound of drinking ballads and people puking on the green grass of the fields. The DNA of the 60’s youth movement runs through the festival’s veins, and it has – especially for teenagers and thirtysomethings – become a summer must and a chance to hang out with friends in a casual, hippie-ish environment. Although the average age of the festivalgoer is just 24 summers, Roskilde Festival is for everybody, regardless of age. And though the yearly festival remains the means for the festival group to raise money for charity, it doesn’t mean that the festival week is not a cherished and consistent cultural event in itself – for Danes and for foreigners. In recent years, the festival has become increasingly popular with international music lovers, making 15 percent of the audience nonScandinavian. Some of the biggest bands and artists of the 20th century have made appearances on the Roskilde Festival’s stages, including Bob Marley (1978), U2 (1982), Iggy Pop (1987), David Bowie (1996), Kanye West (2006) and Arcade Fire (2017) - to name a few. This year’s headliners include Eminem, Bruno Mars, Gorillaz, Fleet Foxes, Stormzy, Nine Inch Nails and Nick Cave and the Bad Seeds. Again this year, the festival has aimed at presenting a varied but carefully curated mix of genres and local, Scandinavian up-and-coming artists. So whether it’s your fi rst time at the Roskilde Festival or you’re a hardcore veteran, nearly a week of music, art, activism and social interaction awaits you on the agricultural fair grounds which were once fertile grounds for the sprouting musical dream of two young musiclovers. »We had never dreamt that we would celebrate the festivals 40 year anniversary,« said Mogens Sanfær in an interview in 2010. Well, the dream is alive! NINA BRANNER

Søndag 1. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

Foto: Andreas Raun Arneberg

Sprinting for the Right Spot The race for just the right spot on the camping site is tradition – and crucial. After all, nobody wants to end up in the wrong part of town.

he queue begins hundreds of meters down the dusty road as festivalgoers make their way to the camp sites on Saturday. Approaching the area, they drag and push a week’s worth of supplies. Some line the side of the road in their camping chairs, sitting in the shade drinking. There’s music blasting everywhere and rubbish is piling up – crushed beer cans, playing cards and tiny Danish flags litter the ground. Men line up along the wire fence and urinate; it’s day one and the air already smells like piss. Everyone is waiting to claim a coveted camping spot that’s not too far from the food stalls, the stages and the toilets, but not too close either. The run-in is a tactical game that some have taken years to perfect. Others are total newbies trying their luck. Jeppe, Lasse and David, all 19 years old, arrived Saturday morning already looking tired thanks to a Friday night high-school party. It’s their first time at Roskilde Festival, and they don’t really have an action plan. »We just decided today who was going to run and who should be ‘carriers’. We’re just hoping for the best now,« they say. As the boys sit in the sun, surrounded by

cases and cases of beer, 10 of their mates are waiting nearby and preparing to run.

WE WANT OUR SPOT

Further up the queue sit two Roskilde veterans from Sweden, Erika and Mattis. Since 2011 they have camped in the same spot, which is close to the festival area and calmer and cleaner than most places but still close to the parties. »We really want our traditional spot. We’ve been there forever and we have friends there, even people who we don’t travel with but are our long-time festival neighbours. It’s just tradition,« says Mattis. He arrived at 9am on Friday and spent four hours in the queue to get into the official waiting area that requires a wristband. »This year’s queue time has been amazing. I’ve been sleeping under the open sky, I didn’t have to use a tarp,« said Mattis, on the eve of his thirteenth festival.

PROTECTING THE LUGGAGE

It’s Erika’s ninth time at Roskilde Festival, and this year she and Mattis hang back in the role of protectors. They have 13 runners in the front of the queue. »We protect the luggage,« Erika says.

»We usually divide like this, because it’s too much for the runners to carry the luggage. It seems like it’s not going to be as chaotic as usual this year though«. It’s not the running they don’t like, it’s the standing up in a cramped space for hours before the gate opens. »Actually I met one of my best friends in the world standing in line to Roskilde,« Mattis says. »We had been standing there forever, and it was so cramped that I passed out – I fainted. A guy pulled me up and now we’re pretty much best friends and celebrated our 30th birthdays together.« These people all have it relatively easy. The runners arrived days ago.

THE FRONTRUNNERS

Svend and Svend, from Camp Helge, are the absolute frontrunners and have been here every year since 2011. »We’re always at the front,« they said. The 23 and 24-year-olds rolled into RF on Tuesday morning and have spent the past four days ‘drinking and tanning’. »It’s actually been quite nice, very comfy and the weather’s been amazing too,« they say. They see these days as a time to catch up with the boys because they only get

together twice a year. There are 12 in their team – six fast runners bearing flags, three slower runners carrying tents and chairs, and three others carrying a stereo. »We’re pumped, we’re ready,« they say. »Actually we’re pretty calm because we’ve been drinking a lot of beers lately.«

THE BIG BOYS IN FRONT

A few meters away, 23-year-old Jessica is doing warm-up stretches. It’s about 20 minutes before the gates open. »I don’t want to be injured running,« she said. It’s her eighth year at Roskilde Festival. She’s been busy drawing up a plan with her camping buddies. »Usually we stand up two hours before the opening, totally squeezed in together, because we are afraid they will open before or something will go wrong.« The group chooses its runners based on speed. »I’m one of the fast ones but it’s usually the boys, big boys,« she said. »It’s just, you have to get a good place up there. I tried one time where we didn’t get in fast enough and we ended up in the other end, and that’s the worst possible thing that could ever happen.« NINA BRANNER AND LISA ROBINSON

Fest med respekt