Orange Press 4. juli 2018

Angst på festival Det er ikke Orange Feeling, men man kan godt være her alligevel. 4-5 side

an Årg

g 11

4| · Nr.

Ons

da

ju l g 4.

18 i 20

Her er faktisk stille

ENGLISH PAGE 30-31

Shhhhhh... side 28

En klima-kaloriebombe eller det grønne valg?

Det er blevet lettere at spise miljøvenligt side 6

Foto: Iben Gad

vi ses i Jägermeister Baren Mellem Apollo og pavilion

2

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018 Illustration: Mikkel Mainz

Orange var den billige farve

Foto: Jeppe Stillhoff Lundmann Christensen

Orange Scene er orange, fordi det var billigt. Det var den forklaring, den engelske scenedesigner Bill Harkin, som står bag scenen, i 2008 gav til Politiken. »Det var sgu ærlig talt, fordi det var på tilbud.

Men det er da en fed farve til et rock’n’roll-telt,« var meldingen. Senere fandt daværende festivalleder Leif Skov teltet i en rusten bølgeblikhangar og købte det for en slik – 150.000 kroner.

Illustrator og animationsfilminstruktør Mikkel Mainz fanger stemninger og sjove situationer i årets stribe i Orange Press.

Mikkel har illustreret for avisen i fem år og har 11 års erfaring som deltager på Roskilde.

Dag

Aften

Morgen

25° 27° 15°

VEJRET I DAG Det tørre og solrige vejr fortsætter en enkelt dag mere. Svag vind.

ORANGE PRESS produceres af cirka 50 frivillige, dygtige journalister, fotografer og tegnere.

Avisen distribueres af cirka 10 frivillige bude.

Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Chefredaktører Sofie Hviid & Martin Finnedal Redaktører Ronja Pilgaard og Mette Stender Temaredaktør Kathrine Læsøe Engberg Debatredaktør Karen Dich Fotoredaktør Emil Monty Freddie Redaktionssekretær Anne Sofie Vestergaard Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg & Carsten Fich-Olsen Teamledere, frivillige Martin Voola og Martin Skovbjerg Jensen Annoncesalg Lars SchauNielsen, DG Media E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + besked til 1204

Mød verden i musikken med åbent sind »DET er sgu da totalt random, det dér…« Jeg var lige kommet ud fra koncerten med den indiske musiker Debashish Bhattacharya på Gloria på sidste års festival, og det første, jeg hørte, var en fyr i starten af tyverne – hipsteroverskæg, truckerkasket, buksekæde osv. – der MICHAEL RACHLIN lige dømte 1.000 års Foto: Privat musikkultur som »totalt random«.

Bevares, jeg har helt sikkert også sagt et par uoverlagte ord eller to på vej ud fra en koncert.

Og det er forventeligt, at nogen går galt i byen, når der sidder to mænd i traditionelt indisk tøj og spiller på henholdsvis chaturangui – den indiske slideguitar – og tabla.

Men det er lige præcist koncerter som den, du ikke får på nogen anden dansk festival.

Den slags oplevelser er en af de væsentlige grunde til, at jeg nu for 21. gang har iført mig Roskildearmbånd. En oplevelse, jeg husker, er, da jeg i sin tid fik overtalt hele lejren af sortklædte Nørrebrodrenge til at gå op og se

det centralasiatiske strubesangsband Yat-Kha, der viste sig at spille cowboyrock fra det vilde østen. Eller da andalusiske Radio Tarifa en søndag i forrige årtusinde sang tømmermænd og knuste drømme langt op under teltdugen i det daværende Ballroom.

I dag er der ikke længere en fokuseret verdensmusikscene som Ballroom. Men der er et fornuftigt prioriteret program for musik uden for den kulturelle mainstream.

Som genre gør den Roskilde Festival anderledes end andre festivaler. Vi kalder den »verdensmusik« i mangel på et bedre ord.

For er der egentligt ikke noget ghettoiserende i begrebet verdensmusik? Som Eugene Hütz fra Gogol Bordello sagde, da jeg interviewede ham, første gang han var her: »Hvorfor skal mine plader stå under verdensmusik? Hvorfor sætter de ikke Abba dér?

De er fra fucking Sverige!« Gogol Bordello spiller i øvrigt sigøjnerpunk og kommer selv fra Lower East Side i New York.

Jeg har aldrig mødt en kunstner, der kaldte sig »verdensmusiker«. Jeg tror ikke, at der er nogen kunstnere, som går efter at være eksotiske eller at appellere særligt til velmenende danskere med en særlig verdensopfattelse.

Musik er et universalt sprog, som fortjener at blive mødt med åbenhed og nærvær.

Hver gang. Der er noget på spil på scenen – i bogstavelig og overført betydning – der transcenderer geografi, kultur og historie. Åbenheden har det sådan set fint på festivalen.

Men skal vi sikre nærværet, kræver det som det mindste, at vi slukker for mobiltelefonen og efterlader lidt af attituden uden for teltet. Ellers er det sgu totalt random, det dér.

Jeg tror ikke, at der er nogen kunstnere, som går efter at være eksotiske eller at appellere særligt til velmenende danskere med en særlig verdensopfattelse

CHECK OUT OUR MOBILE AID AND ACCESSORIES SHOP IN THE TRADE ZONE. WE ARE READY TO HELP YOU IF YOU LOSE OR DAMAGE YOUR PHONE – OR IF YOU NEED A NEW COVER, HEADSET, SELFIE STICK, ETC. – VISIT US EVEN IF YOU ARE NOT A 3 CUSTOMER.

4

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Angsten har forhindret mig i en masse andre ting, men jeg har på en måde overvundet den i forbindelse med Roskilde Festival SIRI MIE LOFTHEIM

På festival med angst:

»Det føles, som om jeg skal dø« Kan man tage på festival med et skrøbeligt sind? Svaret er ja.

Så længe man husker at tale om det enten med venner eller vagterne i hvide veste.

S

ammen med en masse fra sin camp er Siri Mie Loftheim gået op til pladsen foran Orange Scene.

Ligesom tusindvis af andre festivalgæster skal de se Disclosure fredag aften.

Der er lagt op til fest, musikken brager derudaf, og Siri har fået en øl eller to.

Efter et par numre stopper festen for Siri. Hun står helt stille. Musklerne i hendes krop er spændte. Hendes hoved lukker af. Hun kan ikke længere høre musikken.

Hun står bare. Forsøger at holde tårerne tilbage. Siri siger ikke noget til nogen.

Hun ville ikke ødelægge koncerten for sine venner. Hun ved heller ikke, hvad hun skal sige. Hendes hjerte hamrer. Hun har svært ved at trække vejret. »Jeg forstod ikke, hvad der skete. Jeg var ekstremt opmærksom på, hvor hurtigt mit hjerte slog, og at mine fødder var kolde, men at knæene var varme. Jeg følte mig helt vildt utilpas, og jeg havde lyst til at løbe væk fra den følelse for at mærke,

at jeg handlede på angsten,« fortæller hun om episoden.

Efter koncerten bryder Siri sammen.

Hun ender med at tage hjem fra festivalen.

Der går et par måneder, før Siri kommer til lægen og får at vide, at hun har oplevet et angstanfald. I dag er Siri 24 år og i gang med at læse til fysioterapeut i København.

Det er nu tre år siden, hun stod som forstenet foran Orange Scene. Oplevelsen har ændret måden, hvorpå hun tager på festival. »Da jeg var yngre, var Roskilde Festival den rene frihed. Det var dåsemad, dårlige øl og den samme bluse i tre dage. Jeg fik heller ikke tømmermænd dengang, men nu tager jeg hjem for ikke at blive syg og forkølet. Jeg tror heller ikke, at jeg ville kunne magte en hel uge. Jeg tror, min krop ville gå i stykker,« fortæller Siri.

Efter den første episode med angst, er hun blevet meget mere opmærksom på sin krop. I dag ved hun, at hun kan få det dårligt, hvis hun ikke får nok mad og vand. Hun sørger altid for, at hun kan komme hjem, hvis hun får brug for det.

TRYGHEDSPERSONER OG BRUDT TAVSHED Der er en ting, der er langt vigtigere, når Siri er på Roskilde Festival: Nemlig at bryde tavsheden om sin angst. »Mit bedste kort er, at jeg kan sige det til andre. Jeg har nogle tryghedspersoner

n FAKTA OM ANGST: Der findes mange former for angst, eksempelvis panikangst, social angst og fobier.

Omkring 350.000-400.000 danskere har en eller anden form for angst. n En stor del udvikler angst som unge. n Forskning anslår, at mere end hver tredje unge ikke taler om det. n

Kilde: Psykiatrifonden

omkring mig, der ved, at jeg har angst, og folk er rigtig søde til at spørge, hvad de skal gøre, hvis jeg får det dårligt. De synes jo ikke mindre godt om mig, fordi jeg har angst. Jeg er stadig Siri.« Sidste år skete det så igen. Siri fik endnu et angstanfald. Men denne gang havde hun sagt det til sine venner på forhånd. Inden hun havde set sig om, var hendes ene veninde spurtet afsted for at købe vand. Den anden hev hende ud af situationen og trøstede hende. Lige som hun havde instrueret dem i på forhånd. »Det var næsten en god oplevelse, fordi der var nogen, der tog sig af mig, og passede på mig. Det føltes trygt. Og jeg er ret

tryg ved at tage på Roskilde Festival i år,« fortæller Siri. »Angsten har forhindret mig i en masse andre ting, men jeg har på en måde overvundet den i forbindelse med Roskilde Festival. Jeg tager ikke afsted på samme måde som i 3.G, men jeg kommer stadig afsted og har det fedt,« fortæller hun.

»DET ER EKSTRA NEDEREN, AT FÅ ET ANGSTANFALD PÅ ROSKILDE FESTIVAL«

Siri Mie Loftheim er langt fra den eneste, der tager på festival og har angst. En anden, der også har trodset angsten for at tage på festival, er Marie Lundberg. Hun fik diagnosen angst som 17-årig. I dag er hun 22 år og læser til lærer. »Min angst bunder mest i at være alene.

Derfor har jeg aldrig været bekymret for at få et anfald under Roskilde Festival. Der er jo mange mennesker hele tiden,« fortæller Marie Lundberg.

Alligevel gik det galt. Marie Lundberg havde sammen med en ven fundet plads i pitten i Arena til Lorde-koncerten i fjor.

Der er mennesker overalt. De skubber til Marie. Hun kan ikke få luft. »Det føles, som om man skal dø. Jeg er overbevist om, at jeg skal dø, selvom jeg ikke ved, hvad jeg skal dø af. Det når jeg ikke at tænke på. Og selv om mit rationelle jeg godt ved, at jeg ikke skal dø, så

Onsdag 4. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

5

Fotos: Johanne Lerbech

Det er ekstra nederen at få et angstanfald på Roskilde Festival, hvor man helst skal have det sjovt MARIE LUNDBERG

n DET GØR DU, HVIS DIN VEN FÅR ANGST Få øjenkontakt og bed dem trække vejret ned i maven n Tag fast i dem og træk dem væk n Sæt dig ned med personen n G iv dem noget at drikke n S nak med dem og forsøg at berolige dem n G iv dem noget at spise n Lad personen hvile n Ros personen bagefter for at have klaret det n

Kilde: Psykiatrifonden

kommer angststemmen og siger, at den er helt gal nu,« fortæller Marie Lundberg.

Marie Lundberg havde hjertegalop og åndenød, og hendes ven trak hende hurtigt ud af pitten. »Det er ekstra nederen at få et angstanfald på Roskilde Festival, hvor man helst skal have det sjovt. De fleste dage har jeg det også fint, men man behøver heller ikke være glad hele tiden. Det skal der også være plads til på Roskilde Festival,« siger Marie Lundberg.

BANGE FOR AT BLIVE TRÅDT I HOVEDET

Koncerten med Lorde er den eneste gang, Marie har fået et decideret angstanfald under Roskilde Festival. Men angsten kommer en gang i mellem. »Jeg kan mærke det, når jeg ligger i mit telt alene. Hvis jeg ligger tæt på en vej, så er jeg bange for, at der er nogen, der skal træde mig i hovedet. Så kan jeg ligge vågen i timevis og være angst for, at jeg skal dø,« fortæller hun.

Marie ved godt, at hun ikke skal dø. Alligevel er det svært at overkomme angsten alene. Derfor sørger hun altid for at sige det til dem, hun skal af sted med. »De fleste er klar på at lytte og prøve at forstå. Det er svært at gå med selv, og det kan være svært at sige, men man må bare glemme den dér pinlighed, for det er ikke

pinligt,« siger hun. Maries venner ved også godt, at når det går galt, så har hun brug for et kram og for at blive distraheret, så tankerne ikke får lov at fylde. De ved også godt, at de ikke skal give Marie ret i hendes angst eller komme med statistikker og skrækscenarier på, hvor galt det kan gå.

Hvis intet af dette virker, så har Marie dog en nødløsning. »Hvis jeg har haft det rigtig dårligt, så ringer jeg til min mor. Hun har ikke selv angst, men hun har været med hele vejen, så hun ved, hvad jeg går igennem. Mor er den bedste i verden,« siger Marie.

at folk er ekstremt dehydrerede eller har drukket mange energidrinks. Det kan give hjertebanken, svedture, trykken for brystet og andre angstlignende symptomer.

Men årsagen kan være mange ting. »Hvis vi møder folk, der siger, at de har angst, eller vi kan vurdere, at det minder om angst eller angstlignende adfærd, så kan vi snakke med personen. Men vi snakker også med dem om, hvad det vil sige at have angst, og hvad de kan gøre,« fortæller Tine Ros.

DE HVIDE VESTE STARTER SAMTALEN

Angst er kommer til udtryk på mange måder. Det kan blive udløst af forskellige ting. Det kan være alt fra mange mennesker til at være alene på en åben plads. »Hvis man ved, at ens ven har angst, så skal man snakke med personen om, hvordan de får det, når de har angst, og hvad det bedste, man kan gøre, er. Personen, der har angst, er nemlig ekspert i, hvordan de selv har det bedst,« fortæller Tine Ros. Nogle vil krammes, andre vil helst ikke røres ved. Nogle vil gerne have fred, andre har brug for at være omgivet af venner. Det er vidt forskelligt, hvad man har brug for, hvis man har angst.

For det meste har folk med angst behov for at blive skærmet, og det kan være svært

Der er mange, der har det som Siri Mie Loftheim og Marie Lundberg. Det ved Tine Ros, der er teamleder for det opsøgende team; altså dem med de hvide veste.

De hvide veste går rundt og snakker med unge på festivalen og kan blive tilkaldt, hvis en person har været udsat for en voldsom hændelse, eller hvis der er en, der har det rigtig dårligt. »Vi ser typisk folk med angstlignende symptomer. Folk bliver nemlig ofte forskrækkede, hvis de får det dårligt, og så kan de få de samme symptomer, som hvis de begynder at få angst,« fortæller Tine Ros. Det er ikke altid, at symptomerne skyldes angst. I nogle tilfælde skyldes det,

FESTIVALGÆSTER ER GODE TIL AT HJÆLPE HINANDEN

n TEGN PÅ ANGST KAN VÆRE: Hyperventilation, hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelser, svimmelhed, følelse af uvirkelighed, svedeture, flakkende øjne, bliver bleg i ansigtet, evt. frygt for at dø, miste kontrollen eller at blive syg Kilde: Psykiatrifonden

på Roskilde Festival. Derfor kan det være en fordel at se sig omkring efter et stille område i nærheden af sin camp, hvis man har angst, eller man kender en, der har.

Tine Ros råder folk, der har angst eller andet at slås med, til at sige det til vennerne. Uden at gøre det til dramatisk eller stort, men bare så de ved det. »Vennerne vil jo gerne hjælpe. Roskilde Festivals deltagere er meget omsorgsfulde og gode til at hjælpe hinanden. Ellers kan man altid gå op til tårnene og finde én med en orange vest og bede om hjælp. Så tilkalder de os med de hvide veste,« fortæller Tine Ros. AGNES RASMUSSEN

6

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018 Foto: Johanne Lerbech

24-årig kvinde har anmeldt voldtægt

En rød oksekødsburger eller en grøn vegetar-pizza? Fra i år vil alle retterne i madboderne være scoret efter, om de er store klimasyndere eller rene mundfulde grøn, god samvittighed.

En kvinde på 24 år har anmeldt, at hun søndag aften mødte en bekendts venner, fik noget at drikke og fik et blackout. Da hun vågnede op, lå en mand og var i gang med at give hende oralsex. Kvinden tror, hun er blevet udsat for flere overgreb. Sagen efterforskes nu af politiet.

Dét, madboderne har været mest bekymrede over, er faktisk, om deres opskrifter skulle blive stjålet

Sparkede overgrebsmand i hovedet

STINE EISEN

En kvinde på 18 år har anmeldt, at hun gik med en 20-årig mand hjem i hans lejr, hvor han begyndte at tage tøjet af hende. Men »kvinden var ikke indstillet på at lave noget seksuelt med manden, og det endte med, at hun sparkede manden i hovedet, hvorefter hun forlod stedet medbringende sit tøj,« skriver politiet i deres døgnrapport.

n MAD ER DEN STORE SYNDER 0 % af festivalens samlede CO24 aftryk kommer fra mad. n 1 million retter bliver langet over disken på festivalen. n Sidste år nåede festivalen en flere år gammel ambitionen om, at 90 % af maden skulle være økologisk. n 400 retter serveres fra 130 madboder under festivalen. n

Farvel til tribunen Når musikken spiller og festerne starter foran Orange Scene, er der sket flere nye ting. Gengangere på festivalen vil nok opdage, at tribunen foran Orange Scene har måttet lade livet.

En flaske vand per mand Vagterne visiterer dig, og den øl, du har gemt i lommen, kan enten drikkes på stedet eller smides i en container. Kender du situationen? I år er reglerne, at du må tage en halv liter af dine egne drikkevarer med ind på festivalpladsen. Flasker og dåser skal være åbne, men der må gerne være låg på din plasticflaske.

DBU melder dødstrusler til politiet Danmarks farvel til VM var en stor skuffelse for mange, og nogle har rettet deres vrede mod angriberen Nicolai Jørgensen, der har modtaget dødstrusler på de sociale medier.

Men nu er det nok, siger DBU, der har politianmeldt truslerne.

Spis dig til god samvittighed Flæskestegssandwich eller hipstergryde med kikærter? Festivalen har indført nye klima-menuer, som kan guide dig til miljøvenlige måltider.

Velbekomme og værsgo at redde verden.

N

år du er på festival, bruger du faktisk mindre vand og strøm end i alle årets andre uger – men din mad er stadig en stor klimasynder.

Det bliver nu lidt lettere at ændre.

Det er nemlig ikke længere kun pris, størrelse og kvalitet, du kan overveje, når din næste Roskildesult skal stilles. I år har festivalen indført nye klimamenuer,

hvor hver ret bliver vurderet og markeret som rød, gul eller grøn, alt efter rettens CO2-aftryk. ››Boderne har været helt med på det – selvom det bare er en forsøgsordning i år, og vi stadig mangler at få meget på plads,‹‹ fortæller Stine Eisen, der er ansvarlig for projektet hos Roskilde Festival.

Klimamenuerne er blevet til i samarbejde med den svenske datavirksomhed, CarbonCloud, og alle madboderne på festivalen har indsendt deres opskrifter, som CarbonCloud så har brugt til beregne hver rets CO2-aftryk.

HEMMELIGE OPSKRIFTER OG AVANCEREDE BEREGNINGER

Målet er ikke, at noget mad skal forbydes, men det skal være tydeligt for festivalgæsterne, hvilke valg, der er mest klimavenlige. ››Dét, madboderne har været mest bekymrede for, er faktisk, om deres opskrifter skulle blive

stjålet. Så vi måtte underskrive en tavshedspligt,‹‹ fortæller Stine Eisen grinende.

Men hvor præcis kan man være, når man beregner klimaaftryk? Ret præcis, faktisk. ››Altså, det er jo et gennemsnit for de forskellige typer af kød og grøntsager, vi arbejder efter. Men det er stadig ret præcist,‹‹ fortæller Stine Eisen, der også løfter sløret for, at menuerne er kommet for at blive, ››men vi skal forbedre dem til næste år. Det er jo en forsøgsordning‹‹.

KLIMAVENLIG PÅ ROSKILDE?

Foran madboderne i East City står Anna og Ditte. ››Øh, jeg havde egentligt ikke set den, men det er da et fedt initiativ,‹‹ siger Anna, da hun får udpeget klima-menuen. ››Jeg tror ikke, det vil ændre mine vaner på festivalen – men hvis det nu var derhjemme, så ville det nok.

Det her er jo et frirum, hvor man spiser en flæskestegssandwich,

hvis man har lyst,‹‹ siger Ditte.

Derimod ændrer klimamenuen Sophies valg i madkøen i Volunteers Village. ››Specielt fordi der er kommet så meget god vegetarmad, så det er blevet lettere at tage et klimavenligt valg,‹‹ siger hun.

Sophie har været på festivalen i 12 år og ››er blevet meget mere klimabevidst, selvom vi nok alle sammen har prøvet at bo i en smadre-camp, hvor smøgerne bare røg på jorden‹‹.

Men som hun selv siger, ››så giver den dårlige samvittighed jo bare mere lyst til at spise ordentligt nu‹‹.

Netop dét kan festivalen i år måle, om Sophie og de andre gæster har gjort. Data fra kasseapparaterne bliver nemlig analyseret af CarbonCloud for at se, hvor meget CO2 festivalmaden udleder – og om vi er blevet bedre af, at få vores klimasynder er sat på menukortet.

TROELS BOLDT RØMER

Tag nattoget hjem, når støvet har lagt sig Natten efter onsdag, torsdag, fredag og lørdag kører der shuttletog fra Roskilde Festival til Roskilde St. og videre til Københavns Hovedbanegård eller Høje Taastrup St. Se køreplanen fra Roskilde Festivalplads Station lige her eller tjek rejseplanen.dk Nat efter onsdag (5/7) Nat efter torsdag (6/7)

Nat efter fredag (7/7)

Nat efter lørdag (8/7)

00:33*

00:33*

00:33*

00:33*

00:57”

00:57”

00:57*

00:57*

01:33*

01:33*

01:33*

01:33*

01:57”

01:57”

01:57*

01:57*

02:33*

02:33*

02:33*

02:33*

02:57*

02:57*

02:57*

02:57*

03:57*

03:57*

03:57*

03:57* 04:33* 04:57* 05:57*

* = Fortsætter til København H. (Standser i Høje Taastrup)

“ = Fortsætter kun til Høje Taastrup. (Forbindelse til S-tog)

8

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Foto: Bobby Mandrup

Vil du give dit fingeraftryk for et shot?

Tusindvis af glødende jellyshots danner i år en fascinerende ottekantet bar ved Gloria. Her kan du få lavet dit eget unikke jellyshot. Det koster ingen penge, men der er alligevel en pris at betale.

V

række vilkår og betingelser. Og vupti – du får dit personlige jellyshot.

HVAD BETYDER DET, NÅR DU OPGIVER PERSONLIGE DATA?

»Formålet med installationen er, at udfordre festivalgæsterne til at reflektere over misbrug af personoplysninger,« fortæller Anna

il du ikke have noget, der er blevet skabt specielt til dig og kun dig? Det har de fleste af os faktisk allerede sagt ja til, da vi oprettede en Facebook-profil. Og nu får festivalen hver eneste dag et helt personligt feed.

Og det er et helt unikt jellyshot, der er lavet specielt til dig, du kan få i Personalized Gelatanized-baren ved Gloria resten af festivalugen.

Det eneste, du skal gøre, er, at bestille dit jellyshot via et display i baren, som derefter kommer med instrukser til, hvordan du scanner dit fingeraftryk. Til sidst accepterer du en lang

Østergaard Laursen og Maria Cramer Møller, der tilsammen udgør kunstnerduoen Lysbid, som står bag installationen Personalized Gelatanized.

Når du accepterer vilkårene på displayet, giver du Lysbid samtykke til at bruge alle dine data, som de ønsker. »Vi er meget tillidsfulde – eller naive – når det handler om at dele vores persondata.

Derfor er vi meget spændte på deltagernes reaktion på, at vi beder om alle deres oplysninger.« Al menneskelig interaktion fra selve baren er reduceret til, når den maskerede bartender giver dig dit personlige jellyshot.

Forsøget sætter dermed også fokus på, om vi er mere tilbøjelige til at afgive vores persondata digitalt end til personer i virkeligheden.

Tør du tage et jellyshot?

Vi er meget tillidsfulde – eller naive – når det handler om at dele vores persondata ANNA ØSTERGAARD LAURSEN OG MARIA CRAMER MØLLER

THILDE HØYBYE

Live Johansson har spillet cello med nogle af de største musiknavne. I dag optræder hun med Eminem på Orange Scene. »BARE det rører mig, er jeg ligeglad med genren. Uanset om det er Bach eller Beyoncé.« Sådan siger Live Johansson.

Hun er cellist, norsk og uddannet fra Musikkonservatoriet.

Live er en del af strygerensemblet Live Strings, der har spillet med knap 100 store danske og internationale musikere: Kanye West, MØ, Michael Bublé, Sanne Salomonsen og

Gulddreng er blot et udsnit af gruppens CV. Derfor er det også være svært for hende at svare på, hvad hendes største oplevelse som musiker er. Men Roskilde kan noget særligt. »Det var ret sindssygt at gå på Orange Scene med Kanye West. Så stod der 80.000 mennesker og skreg,« fortæller hun.

IKKE KUN ET BAGGRUNDSORKESTER

Live Strings er et ensemble med otte strygere. Oftest optræder de som kvartet, men det er praktisk at være flere, så man kan bookes med kort varsel.

Til september udgiver de deres første plade sammen med Bent Fabricius Bjerre.

»Det er vigtigt for os, at vi laver vores egne projekter. Både for at udfordre os selv, og for at vise at vi ikke kun er baggrund,« siger hun.

De otte musikere har gået på konservatoriet sammen og spillet kammermusik på kryds og tværs. I 2011 begyndte de at spille med Rasmus Seebach, og det samarbejde varede fem år. »Vi spillede vildt mange koncerter og festivaler. På den måde mødte vi en masse mennesker inden for den rytmiske verden, så nu kender folk os. Og det giver nye jobs,« siger hun.

PÅ SCENEN MED EMINEM

I dag skal hun spille med et af Roskilde Festivals hovednavne,

Foto: Thorbjørn Chiloux Fessel

Det er faktisk vildt nemt at optræde med de store kunstnere men hun er ikke bange for at lege med de store drenge. »Det er faktisk vildt nemt.

Sådan et koncert-setup er en kæmpe maskine. Man sætter sig bare ind og gør det, der forventes,« forklarer Live.

Hos hende er der ingen tvivl om, at det bliver en stor oplevelse. »Jeg har sygt mange sommerfugle i maven og glæder mig absurd meget. Mange af mine

venner kommer og hører koncerten. Det giver noget ekstra at dele oplevelsen med dem,« siger hun.

Kan du løfte sløret for, hvilke numre I skal spille med på? »Skal det ikke være en hemmelighed?« griner Live Johansson, »Det bliver nok de store hits.

Men man må jo komme og høre det selv.« KAREN DICH

FRA HEAVY TIL HEATHERS PREMIERE 11. JULI

PRØV 1. MÅNED GRATIS Kun 99 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding. © 2018 Spike Cable Networks Inc. All Rights Reserved. ©2018 Home Box Office, Inc. All rights reserved. HBO® and related channels and service marks are the property of Home Box Office, Inc.

10

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018 Fotos: Emil Hougaard

Kunstværket er en blanding af sten fra fortiden og nutiden: De røde stammer fra en gammel skorsten fra 1906, og den blå er en af Veronikas plastikmursten, der er lavet i 2018.

Murer Casper Bojsen hjælper kunstner Veronika Geiger med at mure kunstværket op. Til projektet har hun i samarbejde med forskere på DTU fremstillet 110 plastikmursten.

Vi lever i plastikalderen Naturen har skabt en ny stenart, som hedder plastiglomorat. Den er skabt af organisk materiale og plastik. Kunstner Veronika Geiger vil sætte fokus på plastikforurening og udstiller et kunstværk i Art Zone, der er centreret om plastiglomoraten.

F

or syv år siden stødte en gruppe amerikanske geologer på en ny stenart af plastik og sand. Den blev fundet på Kamilo Beach i Hawaii, og den fik navnet plastiglomorat.

Naturen har selv skabt plastiglomoraten af naturlige sedimenter og plastik. Forskere og geologer er lidt i tvivl om hvordan, men en teori er, at høj varme får plastikken, der skyller op på verdens strande, til at smelte sammen med sand. »Plastiglomoraten er et udtryk for det foruroligende faktum, at plastik gennemsyrer ufattelig meget af vores natur, og at vi er på herrens mark i forhold til at erkende konsekvenserne i et lidt større perspektiv,« siger Veronika Geiger.

Hun er kunstner og ved at lægge sidste hånd på sit værk, der skal udstilles i Art Zone: En rund installation, der minder om en ruin eller en slags bænk i flere niveauer.

Den er muret op af traditionelle mursten fra en 100 år gammel skorsten og af helt nye plastikmursten, som Veronika Geiger har været med til at lave. »Jeg har sat de her meget forskellige mursten sammen i én konstruktion, hvor

materialerne både peger på vores fortid og vores fremtid. I genbrugsstenene ser man et udtryk af forbrænding – sod, som jo er en stor del af industrialiseringen. Plastikmurstenene er så nye og ufærdige, at de endnu ikke er brugbare som byggemateriale. Men der er ting, der tyder på, at det kan komme.« Det er den gode side af sagen. Veronika Geigers kunstværk skal ikke kun pege tilbage – og ikke kun pege fi ngre. Det skal pege på en mulig løsning på en del af problemet med plastikforurening. »Vi er en art, der hele tiden opfi nder nye ting. Og lige nu bliver vi presset til at opfi nde metoder, der kan hjælpe os med at rydde

Forskere arbejder på at finde den rigtige plastik og metode til at lave plastikmursten, der er lige så hårdføre som rigtige sten.

Hvis det lykkes, kan man genanvende plastik og bruge det i byggeri.

Lige nu bliver vi presset til at opfinde metoder, der kan hjælpe os med at rydde op i de kolossalt store affaldsproblemer, som vores produktion og produktionsformer har medført VERONICA GEIGER

Veronika Geiger vil gerne sætte fokus på verdens udfordringer med plastikforurening med sin udstilling, som kan ses i Art Zone

op i de kolossalt store affaldsproblemer, som vores produktion og produktionsformer har medført,« siger Veronika Geiger.

Plastikmurstenene har Veronika lavet i samarbejde med senior researcher Yang Zhang og en gruppe kandidatstuderende på DTU. De har eksperimenteret med at fi nde den helt rigtige blanding af sand og plastik.

Derefter blev de tilført hydraulisk tryk og høj varme. Plastikmurstenene er blevet testet for at se, om de kan opnå en lignende holdbarhed og bæreevne som sten. Men der er et stykke vej endnu.

Der er i høj grad brug for at lytte til den slags nye tanker og ideer om, hvordan vi genanvender plastik, mener Veronika Geiger. »Og på det punkt har vi ikke tiden foran os. Det kan kun gå for langsomt.« LENE STEINBECK

■ FAKTABOKS Plastiglomoraten blev fundet på Kamilo Beach, Hawaii, i 2012 af geologerne Patricia L. Corcoran, Charles J. Moore og kunstner Kelly Jazvac.

Stenen er blevet kaldt det første bevis på, at vi er i den antropocæne alder - en tidsepoke, der er kendetegnet af, at mennesket påvirker miljøet og sætter varige spor på kloden på samme måde som f.eks. et vulkanudbrud.

Veronika Geiger har sammen med senior researcher Yang Zhang og en gruppe kandidatstuderende på DTU fremstillet 110 sten, der hver har taget op til tre kvarter at lave. I alt tog det tre uger.

Plastikmurstenene, som bruges til kunstværket, er lavet af sand og plastik i en hot embossing machine, der tilførte hydraulisk tryk og varme.

Kunstværket er lavet af Veronika Geiger i samarbejde med den engelske arkitekt Benjamin Wells og murer Casper Bojsen. Det kan ses i Art Zone fra torsdag den 4. juli.

sparkling and so refreshing. isn’t that wonderful. somersby.dk

12

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Foto: Alexander Hjorth Jespersen

Naima:

»På Roskilde lægger folk telefonerne væk og slipper hverdagens kontrol« Triumferende jubelskrig fylder den ellers tømmermændstrætte efterskolecamp. »De er kolde. Ciderne fra teltet er sgu kolde,« konkluderer Naima efterfulgt af den tilfredsstillende lyd af en dåse, der bliver knappet op. Alt er godt.

Også selvom urinstøvet har lagt sig i et fi nt, permanent lag på hele kroppen. Også selvom campens to pavilloner har givet op og nu hviler i fred et sted på West Side Boulevard.

»I PRINCIPPET BURDE ALLE VÆRE FEMINISTER«

Jagten på skygge fører os over broen til countdown.

Under blå sejl nyder folk den sløve, sidste opvarmningsdag.

Festen i går var sjov, men det er ikke fordi Naima udelukkende har haft

gode oplevelser de tre år, hun har været af sted. »Jeg har flere gange oplevet, at fyre opfører sig grænseoverskridende.

På trods af MeToo-bevægelsen sker det stadig.« Det er blandt andet de oplevelser, der får Naima til at nævne feminisme. »Jeg er feminist, men hvis jeg siger det højt, tror mange, at jeg hader mænd.

Sådan er det jo slet ikke! Jeg vil bare gerne have lighed i måden hvorpå, vi ser kønnene. I princippet burde alle, der går ind for det, være feminister.«

FESTEN, DER (FORHÅBENTLIG) ALDRIG STOPPER

Midt i en snak om køn, om det at springe ud på efterskolen, om religion,

selvværd og politik stiller en mand sig op på en soundbox og opfordrer folk til at komme hen og gå amok, bare til ét nummer. »Jeg elsker det her,« konstaterer Naima halvforpustet bagefter. »Det er det, Roskilde kan. Alt kan ske. Nogle mennesker er her primært for at feste, andre er her for musikken. Jeg kommer for stemningen. Jeg vil aldrig stoppe med at komme på Roskilde, men bliver forhåbentlig en rigtig Roskilde-kælling, der kommer tilbage år efter år.«

■ FØLJETON: EN FØLELSE AF FRIHED Hver dag kan du følge med i fire efterskoleelevers festivaloplevelse her i avisen. Gennem en blanding af journalistiske reportager og screenshots af deres egne snapchatselfies og fulde festbeskeder kan du følge Naimas, Sylvesters, Mayas og Fridas sidste uge med vennerne fra Kastanievej Efterskole, første uge tilbage i »friheden« og alle de tanker, fester og følelser, der følger med.

CLARA MIKKELSEN

“Jeg ville ikke være noget af det, man kunne blive.”

SPAR

20kr

Frank Erichsen, Bonderøven

HVAD SKAL DU EFTER ROSKILDE?

på en cocktail* Pina colada

Blushing Russian

Gin Fizz

Mød os i Art Zone, her har vi et udvalg af kolde coktails, varme drinks og mocktails. *Ved aflevering af denne voucher får du 20.- rabat på en af vores 6 cocktails.

Find det, du er god til hojskolerne.dk

READY FOR #RF19?

SECURE YOUR SMART TICKET NOW SIGN UP AT

ROSKIL.DE/SMART

14

På job med direktøren for det hele For det meste kan hun bevæge sig rundt i ro og mag uden at have festivalgæster i skørterne. De færreste festivalgæster ved nemlig, hvem direktøren for Roskilde Festival er. Og hvad laver sådan en direktør for Roskilde Festival egentlig?

S

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

igne Lopdrups blomstrede kjole sidder løst og tillader hende at få lidt luft i de varmeste timer. Hendes brede Chanel-solbriller giver hende ro for solen. Det er tirsdag eftermiddag, og hun er velfriseret og med rødorange negle.

Hun matcher teltdugen bag hende. »Hej Loppen!« råber nogle cyklende frivillige af Signe, da hun kommer

gående med en gruppe, hun har med inde på festivalpladsen på rundvisning.

Varevogne og cykler flyver forbi hende.

Festivalpladsen er stadig en byggeplads, der skal have det sidste ryddet op inden onsdagens åbning. En varevogn farer demonstrativt frem mod Signe og klodser bremsen 15 centimeter fra hende.

Chaufføren ser ikke ud til at være klar

Under festivalen bruger direktør en for Roskilde Festival en stor del af sin tid på at vise festivalen frem til forskellige grupper. Hun starter altid på samme måde, men i takt med at hun fortæller, stiger begejstringen, så hvert møde med hver gruppe er en ny oplevelse.

over, at han har været ved at køre direktøren ned.

Signe Lopdrup har været direktør for Roskilde Festival i 2016, men har før det fi re års erfaring som vicedirektør. Hun har derforuden brugt ti år i direktionen i Copenhagen Jazz Festival. En erfaring, der viser sig tydeligt i hendes overblik over pladsen, men som hun bærer med ydmyghed. Der er ingen fi ne fornemmelser hos direktøren, og hun griner og snakker med alle de mennesker, som genkender hende.

ROSKILDE FESTIVALS VELFÆRDSFORBEDRINGER

En stor del af tirsdagen skal Signe Lopdrup bruge på at holde oplæg for de mange gæster, der bliver vist rundt i grupper inde på pladsen. Hendes arme bevæger sig i takt til hendes tale, og hun fortæller om såkaldte velfærdsforbedringer på årets festival. Det er de kloakerede toiletter, som er en milepæl for festivalen. Hun fortæller, at befolkningstætheden på Roskilde

På hat med sommeren

Onsdag 4. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

Foto: Johanne Lerbech

■ SIGNE LOPDRUP 50 år Direktør for Roskilde Festival ■ Cand.mag i litteratur og moderne kultur fra Københavns Universitet ■ Bor i en haveforening på Amager med sin mand ■ Sidst Signe havde tid til at se en hel koncert på Roskilde Festival, var PJ Harvey i 2011 ■ Eminem, Bisse, David Byrne og Charlotte Gainsbourg er et par af de navne, Signe håber at kunne nå forbi og høre på dette års Roskilde Festival ■ ■

Festival nu er i nærheden af Shanghais.

Festivalen vokser.

Hver fremlæggelse starter hun ens, men som hendes begejstring tager over, ændrer historien sig tilsvarende. Ligesom at hun smiler og nikker, når en af Roskilde Festivals frivillige opfordrer alle gæsterne på turen til at gøre noget, de aldrig har gjort før: Mærke the Orange Feeling.

OTTE DAGE OM ÅRET MED 18 TIMERS ARBEJDSDAGE

Natten til tirsdag gjorde Signe noget, hun aldrig havde prøvet før. Hun trak i en Social Worker-vest og gik rundt med nogle frivillige i campingområdet. Den slags opgaver giver hende mulighed for at komme ud blandt de unge festivalgæster.

Det gør hun for at forstå, hvordan det er at være frivillig i campingområderne om natten. Hun vil gerne kende alle sider af festivalen.

Selvom Signes arbejdsdag allerede har varet ti timer, da hun klokken 16.30 skal starte et nyt oplæg, har hun stadig mange

timer foran sig. En ny gruppe af gæster er mødt op i det telt, hun er rykket over i. »I er lige kommet, ikke? Tog I toget?« hun har styr på sine gæsters programmer. Det er til trods for, at hun har flere hold af gæster, hun har møder med hele eftermiddagen.

Hun fi nder et nyt talepapir frem og starter forfra: Roskilde Festival og dens visioner.

Hendes aften skal gå med at spise middag med alle gæsterne, der har været delt op i de mange rundvisninger hele dagen. Så er der fernisering af dette års kunstprogram og musik i Roskilde Domkirke, hvorefter hun skal til koncert på Rising. Det betyder, at hendes arbejdsdag ender med at vare 18 timer.

Det er sådan, dagene spæner derudaf for direktøren for Roskilde Festival. Det er disse otte dage, der afgør det hele – og derfor er det vigtigt for Signe at nå at samle viden i de her dage, imens det hele er friskt. Det betyder også, at Signes sommerferie først slår ind, når festivalen er afviklet og pakket ned.

FIE DANDANELL

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER. 16 UGER 38 UGER

KURSUSSTART

30. AUGUST

15

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

@ORANGEPRESS_18 Foto: Sidsel Lehn Mehlsen

@ansvarligkvinde

@ORANGEPRESS_18

18

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Rekordmange dyster om at blive årets camp 43 lejre dyster om festivalbilletter, t-shirts og uendelig hæder.

Foto: Johanne Lerbech

CAMP of the Year er en konkurrence, der, som navnet antyder, kårer Roskilde Festivals fedeste lejr. Det udspiller sig i en række udfordringer, som de

tilmeldte camps skal gennemføre i løbet af festivaldagene. Konkurrencerne er foregået siden 2006, og i år er det år, Camp of the Year har fået allerflest tilmeldinger.

De er steget fra 19 tilmeldinger sidste år til 43 tilmeldinger i år.

For at være med i Camp of the Year skal lejren have tilmeldt sig konkurrencen inden festivalens start, da konkurrencerne foregår hver dag fra mandag til fredag under festivalen. Konkurrencer-

ne bliver afholdt ved Town Hall i Dream City. Det er også her, tilskuere skal dukke op og heppe på deres favoritter.

Når en lejr vinder den famøse titel som Roskilde Festivals fedeste camp, vinder medlemmerne af campen foruden håneretten og uendelig hæder også festivalbilletter til næste års festival – samt t-shirts til hele lejren med ’Camp of the Year’-tryk. En t-shirt de

kan bære hele det efterfølgende års festival.

De sidste tre års vindere af Camp of the Year er blandt andet Camp Bodega, Camp Amish og Camp Ashir. Sidste års vindere, Camp Bodega, var dog så uheldige at få stjålet deres t-shirts allerede første aften på dette års festival.

FIE DANDANELL

■ CAMP OF THE YEAR Programmet for de kommende dage i konkurrencen: ■ Onsdag: Lejrene skal bygge et kunstværk af skrald ■ Torsdag: Roskilde Got Talent ■ Fredag: Finaledag, hvor Camp of the Year 2018 bliver kåret Hver dag starter konkurrencerne klokken 12.00.

Onsdag 4. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

Hvordan kommer vi i pitten til Eminem?

19

Fremover er der kun én forreste pit til Orange Scene, og her skal du have et særligt armbånd for at komme ind.

PÅ BESØG I LIVMODEREN: Der er kommet ny pit på Orange Scene, så man ikke længere skal sidde i kø hele dagen for at se sit idol. Men hvordan kommer vi så forrest nu?

DET ligner til forveksling en illustration af en kvindes underliv, men det er Roskilde Festivals nye pit-system på Orange Scene. Det går i al sin enkelthed ud på at udrydde køerne, der de seneste mange år har fyldt langs plænen foran den store scene.

Sidste år var de to forreste områder delt på midten, og der var derfor i alt fi re pit-områder med begrænsninger på. I dag er de to forreste blevet til ét stort. Resten er frit tilgængeligt.

Hvad skal du så gøre, hvis du gerne vil helt op i den eneste tilbageværende pit til Eminem i aften? Det kommer ikke til at nytte noget at lægge sig i kø

på den gammeldags måde. Det vil nu være muligt at gå op til Orange Scene hver dag, når festivalpladsen åbner og få udleveret et armbånd, der giver adgang til pitten til den koncert, du vælger. Der vil være 3.000 armbånd per koncert til den forreste pit. Så du behøver ikke længere sidde i kø dagen lang, du skal bare dukke op senest 15 minutter før koncertens start.

Torsdag, fredag og lørdag åbner festivalpladsen klokken 10.00, og der vil det være muligt at hente armbånd, indtil der er udsolgt. Men onsdag åbner festivalpladsen først klokken 17.00. Det betyder, at

man først kan komme op og hente sit pitarmbånd derefter.

Hvis man ikke når at anskaffe sig et pitarmbånd, så er der fri adgang til det, der sidste år var den bagerste pit og som kan rumme 10.000 festivalgæster.

Roskilde Festival regner i øvrigt ikke med, at det bliver et problem at få plads til Saveus, selvom de åbner Orange Scene allerede klokken 18.00.

FIE DANDANELL

Se Eminem på Orange Scene klokken 22.30.

DER ER ET LIV

EFTER ROSKILDE HF-Centret Efterslægten gør dig klar til alle videregående uddannelser.

Mange forskellige slags HF: på kun to år, på flere år, på enkeltfag eller på nettet.

hfc.dk HF-Centret Efterslægten · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Telefon 3396 4000 · hfc@hfc.dk

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Den store musikquiz JESPER NYKJÆR KNUDSEN/KATHRINE LÆSØE ENGBERG

DUA LIPA

ANDERSON.PAAK

INTERPOL

ST. VINCENT

FIRST AID KIT

MASSIVE ATTACK 1.

6.

I’ll be your Emmylou and I’ll be your June If you’ll be my Gram and my Johnny too A: St. Vincent B: Charlotte Gainsbourg C: First Aid Kit D: Sigrid 2.

This one for them hood girls Them good girls straight masterpieces A: Stormzy B: Stefflon Don C: Dua Lipa D: Bruno Mars 3.

I don’t believe in the existence of angels But looking at you I wonder if that’s true And if I did I would summon them together And ask them to watch over you A: Nine Inch Nails B: Fleet Foxes C: Nick Cave & The Bad Seeds D: David Byrne 4.

Bow down before the one you serve You’re going to get what you deserve A: Nine Inch Nails B: Stone Sour C: Eminem D: My Bloody Valentine 5.

Don’t care who you know from my block You’re not Al Capone, you’ll get boxed They can take my car and my creps I’ll still do the road in my socks A: Stormzy B: Eminem C: Vince Staples D: Khalid

BAGGRUNDSFOTO: NICK CAVE

I ain’t happy, I’m feeling glad I got sunshine in a bag I’m useless but not for long The future is coming on

BRUNO MARS

A: Joey Bada$$ B: Massive Attack C: Gorillaz D: Anderson.Paak

GORILLAZ

10.

7.

Now this looks like a job for me So everybody just follow me ’Cause we need a little controversy ’Cause it feels so empty without me A: Bruno Mars B: Eminem C: Vince Staples D: Gorillaz 8.

Fatal, this attraction, yeah we might just end up crashin’ But I’m ready if it happens with you A: Dua Lipa B: Blonde Redhead C: Sigrid D: Odesza

You’re the book that I have opened And now I’ve got to know much more A: Charlotte Gainsbourg B: Massive Attack C: St. Vincent D: Vince Staples 11.

And what about me?

I believe in fate They wanna know where I’ll be in five, huh What about today? What about tonight?

A: Khalid B: Anderson.Paak C: Black Star D: Partynextdoor 12.

Can you see what you’ve done to my heart And soul?

This is a wasteland now

How can anybody have you?

How can anybody have you and lose you?

How can anybody have you and lose you And not lose their minds, too?

A: David Byrne B: Fever Ray C: Young Fathers D: Interpol

A: Sampha B: Charlotte Gainsbourg C: St. Vincent D: Fever Ray

9.

Foto: Benjamin McMahon

Har du styr på dette års musikprogram? Hvem i din lejr er det største musikgeni?

Tag musikquizzen og få svaret. Reglerne er som følger: Du får et point for at gætte, hvilken kunstner/band linjerne stammer fra, og et ekstra point hvis du kan sangtitlen.

LØSNINGER: 1: C (First Aid Kit – “Emmylou”), 2: D (Bruno Mars – “Uptown Funk”), 3: C (Nick Cave & The Bad Seeds – “Into My Arms”), 4: A (Nine Inch Nails – “Head Like A Hole”), 5: A (Stormzy – “Big For Your Boots”), 6: C (Gorillaz – “Clint Eastwood”), 7: B (Eminem – “Without Me”), 8: A (Dua Lipa – “Last Dance”), 9: D (Interpol – “Slow Hands”), 10: B (Massive Attack – “Unfinished Sympathy”), 11: B (Anderson.Paak – “Am I Wrong”), 12: C: (St. Vincent – “Los Ageless”)

20

”

Camp Amish er camp og velgørenhedsforening i én. De har lavet arrangementer for flygtningebørn og folkekøkken på herberg. På Roskilde redder de årligt den mest sammenfaldne lejr med frisk rullegræs, pavillon, telte og soveposer. De er RFheroes, fordi de altid hjælper andre!

CAMP AMISH NOMINERET AF MILLE ØRSTED

#RFheroes

@

rfheroes@roskilde-festival.dk

RFheroes

Nominér via kanalerne.

Inkludér dit telefonnummer, så vi kan få fat i dig.

22

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

n MUSIKGRUPPEN SIGER »Vi har givet en donation til Regelbau/ Safe Distributions, fordi de har gjort vanvittigt meget for elektronisk musik i Aarhus. Det er et vaskeægte DIY-projekt, som distribuerer al deres musik via egne kanaler og selv har arrangeret fester og koncerter i en by, der ikke som København eller for den sags skyld Berlin har en decideret elektronisk scene. Det synes vi er meget inspirerende, og det er der heldigvis mange andre aarhusianere, der også synes og har samlet faklen op.

Når vi har givet en donation, er det for at hjælpe til, at Regelbau/Safe fortsat spiller og udgiver den musik, der har sat Aarhus på verdenskortet.« Thomas Jepsen, Musikgruppen, Roskilde Festival

Toneangivende pladeselskab »nøjes« med tre timers DJ-set Drengene bag Aarhus-projekterne Safe og Regelbau spiller »back-to-back« på årets Roskilde Festival.

N

år lysene tændes, og pladespillerne begynder at snurre på Gloria klokken 22.00 torsdag aften, kan publikum forvente en kompakt præsentation af elektronisk musik fra Aarhus.

Det tager »kun« tre timer – og det er faktisk i underkanten af, hvad sådan et sæt plejer at vare. Det fortæller Natal Zaks, alias Central, der er en af fire DJ’s på scenen. »Normalt spiller vi mellem seks og otte timer, når vi er fire mand bag pulten.

Spiller vi alene, varer vores sæt mindst to timer. Så i den forstand er tre timer ret lidt,« fortæller Central.

Sammen med sine kolleger DJ Sports, Manmade Deejay og C.K. udgør de det, der er tilbage af det aarhusianske elektroniske kollektiv Regelbau. Projektet begyndte på baggrund af en fælles interesse for vinyler, og udmøntede sig i et 11 personer stort fællesskab, der havde til huse i en bunker; i sin tid bygget af tyskerne under 2. Verdenskrig. Navnet Regelbau kommer da også fra betegnelsen for lige præcis denne type bunkere.

Kollektivets ønske var at samle kræfterne om en elektronisk scene i Aarhus.

Den eksisterede skam allerede, men var

meget under radaren. For eksempel var der ingen spillesteder for den elektroniske musik i byen. »Det var et fragmenteret miljø. Der var god energi, men ikke så meget samling.

Dengang var der for eksempel heller ikke eksport af elektronisk musik fra Aarhus.

Så Regelbau var et forsøg på at slå os sammen og lave noget ud fra en fælles indsats. Det handlede primært om fester for folk fra Aarhus og omegn dengang.

Den slags kommer jo i bølger. Der var initiativer før os, og det var så stilnet lidt af, da vi begyndte. Ligesom det i dag er stilnet af for os. Nu laver vi primært plader,« forklarer Central.

SPILLER I HELE VERDEN

I dag er det 11 mand store kollektiv forvandlet til et pladeselskab. Eller rettere mange pladeselskaber. Det kommer vi tilbage til, men udviklingen skete forholdsvis udramatisk, fordi én gruppe – heriblandt Central, der er uddannet fra konservatoriet – havde et ønske om at professionalisere indsatsen, mens andre, der i højere grad så Regelbau som en slags hobby, faldt fra på grund af mangel på

tid. Regelbau er nu blevet et af mange labels, som udgives under navnet Safe – et paraplyselskab, der drives og ejes af mennesker, der laver musik og udgiver plader under et utal af pseudonymer – og tæller både pladeselskab (Safe Distribution), eventbureau (Safe Entertainment) og bookingbureau (Safe Booking).

Safe er i dag identisk med de fire herrer, der spiller på Roskilde. Visse af dem spiller i ny og næ live, men ellers gør de fire sig mest i DJ-sæt, hvilket er passende nok for en kvartet, der trykker deres egne vinyler. Central og hans bror DJ Sports har for eksempel inden for det seneste år spillet i Australien og vidt omkring i Europa.

Medlemmerne af Safe holder dog fast i spillestedet Tape, som åbnede for cirka halvandet år siden, og som Safe spiller på med jævne mellemrum, selv om det egentlig er et spillested for livemusik.

Også Jolene i Kødbyen i København frekventeres – cirka hver anden måned – når der er No Hands Club. »Vi kan sagtens blive fristet til kun at spille udenlandske jobs, men når vi overhovedet begyndte med Regelbau, var det i høj grad bygget på et sammenhold

med vores venner, og det holder vi fast i,« siger Central.

Det primære er dog pladeproduktionen.

Safe har efterhånden udgivet over 30 plader, hvoraf otte er på Regelbau, mens andre er på Help Recordings og No Hands.

Selskabets distributionskrumtap, C.K., har haft hver eneste af selskabets vinyler i sine hænder. Præcis hvor mange plader, det i alt drejer sig om, er der ikke rigtigt nogen, der har tal på.

Med en så omfattende produktion er det ikke så mærkeligt, at der i visse udenlandske specialbutikker tales om »Aarhussound«, når man i virkeligheden taler om Safe og Regelbau.

Det prædikat giver kvartetten dog ikke meget for. »Man kan ikke tage patent på et sted.

Der er utroligt mange musikere i Aarhus, som laver alt fra trance til eksperimenterende dronemusik. Vores egne plader er også meget forskellige og består af alt fra down-tempo til ambient og jungle. Så det er svært at tale om »Safe-sound« – endsige »Aarhus-sound«. Det, man kan sige, er, at de her labels dokumenterer, at der er masser af musik i Aarhus. Og måske har det også inspireret andre til at starte en eksport af elektronisk musik. Men nej, vi er ikke lyden af Aarhus. Aarhus lyder på mange forskellige måder,« siger Central og tilføjer, at der blandt andet på grund af konservatoriet altid har været meget musik i byen. Ikke mindst elektronisk musik.

Lige så forskellig lyden af Aarhus er, lige så forskelligt kan et DJ-sæt være, når de fire optræder sammen, hver for sig eller to og to. Oplever man et af de helt lange sæt på op til otte timer, spiller de stort set, hvad der falder dem ind, men den begrænsede tid på »kun« tre timer under Roskilde Festival indebærer, at de har været nødt til at sætte en ramme for, hvad de spiller.

Nemlig deres egne produktioner. »Det giver mest mening at fokusere på den musik, vi selv har lavet. Men præcis, hvad vi kommer til at spille, ved vi ikke helt endnu. Vi arbejder med at have aftalt noget af det på forhånd, og så lader vi det være op til den enkelte, når vi er i gang. Vi spiller »back-to-back«, hvilket vil sige, at vi spiller omtrent ét nummer ad gangen og så skifter. Det spændende ved det er, at man konstant skal reagere på det, den anden laver, og den stemning, der er blandt os og med publikum. Der kommer et element af uforudsigelighed, og sådanne sæt kan i kraft af dette og den lange spillelængde noget helt andet, end et live-setup kan.«

Regelbau presents Central – DJ Sports + C.K + Manmade Deejay spiller torsdag 5. juli klokken 22.00 på Gloria.

MARTIN FINNEDAL

Onsdag 4. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

Hvem ønsker ikke at genopleve gode koncerter?

23

Min bedste booking: Stormzy

Thomas Jepsen har været booker på Roskilde Festival siden 2012.

DET var sådan, vi havde det i musikgruppen, da Stormzy varslede nyt materiale og planlagde en festivalturné for 2018. Allerede i 2016 gæstede han nemlig Apollo, hvor han i silende regnvejr leverede et episk show for et massivt fremmøde. Showet er på min personlige top 10 over koncerter, og det lever stadig i bedste velgående på YouTube under navnet Stormzy – Shut Up (Live Roskilde Festival 2016).

Stormzy er fra Sydlondon og er en del af samme miljø som Skepta, Wiley, Kano m.fl, som fi k moderniseret grime-genren. Han brød for alvor igennem i 2014/2015

med en EP, et par massive singler som røg til tops og ikke mindst nogle velfortjente priser. Stormzy er en enmandshær, som trækker sine referencer med på scenen, hvor energi, performance skills og høj kvalitet gør, at man kun kan lade sig rive med.

Med Stormzy på plakaten omfavner vi også et stykke af musikgruppens visioner samt festivalens DNA. En af vores fornemste opgaver i musikgruppen er at sikre et varieret musikprogram, hvor man kan fi nde artister på alle niveauer – nationale som internationale, store som små og velkendte som ukendte. Man skal som publikum

kunne gå på opdagelse i programmet og opleve morgendagens stjerner og tendenser, men også have muligheden for at sætte kryds ved sine helte.

Stormzy er et godt eksempel på dette, da han er vokset fra en mindre scene direkte ind på en større, hvor kombinationen af talent, bagkatalog og fanskare følger med. Derfor er det en fantastisk historie for os at få Stormzy retur.

Han er en artist, jeg tror, vi har flere kapitler til gode af.

THOMAS JEPSEN

Stormzy spiller på Arena, torsdag kl. 23.45

24

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Roskilde Festival har fået nye højtalere:

Himmelsk musik I år har Roskilde Festival investeret i verdens vildeste lydteknologi for at give dig de bedste koncertoplevelser.

Apollo bruger raketteknologi, og Gloria har fået 270 graders lyd. Desuden har Roskilde Festival som noget nyt uddannet deres helt egne lydteknikere.

N

år du i år løfter blikket mod Orange Scene, kan du se tre kæmpe subwoofere hænge i luften på hver side af scenen.

Det er noget helt nyt, at de er placeret i luften, og umiddelbart virker det nok kontraintuitivt, da vi er vant til, at subwoofere hører til på jorden. Men Morten Büchert, der har været lydkonsulent på Roskilde Festival siden 2002, kan dog berolige eventuelt bekymrede festivaldeltagere: »At subwooferne hænger oppe ved teltdugen betyder ikke, at basoplevelsen

bliver mindre. Tværtimod bliver distributionen og følelsen mere ensartet på hele pladsen foran scenen.« Orange Scene har også fået en ny stor højttaler i højre side af pladsen. Det betyder, at når man kommer gående fra Arena, vil man hurtigere høre musikken fra Roskilde Festivals største scene. »Man skal have følelsen af at være med til festen meget hurtigere,« fortæller Morten Büchert.

Også Apollo har fået nye højttalere. De spiller så lave frekvenser, at det menneskelige øre ikke kan følge med. Det kan

BUY ICE-COLD SHOTS AT

EAST, WEST & SOUTH CITY - NEAR THE CAMPSITES

1 btl shots

150 dkk

facebook.com/vodkashots

facebook.com/RaastoffShot

til gengæld mærkes. VLFC-højttalerne på Apollo passer godt til scenens navn – de bruger nemlig en teknologi, der oprindeligt er udviklet til NASA-raketter.

VI ÆNDRER MÅDEN AT TÆNKE LYD PÅ

Morten Büchert fortæller begejstret, at Gloria som noget nyt i år har fået 270 graders lyd. Under scenens teltdug møder vi Christian, Magnus, Nikolaj og Niels, der tager en pause fra solens bagende hede. De er de nye lydteknikere, Roskilde Festival har uddannet. Og de er meget engagerede i projektet: »Vi

brænder for lyd. Vi elsker at skabe en unik oplevelse til hver enkelt koncert,« fortæller Christian.

Roskilde Festivals lydgrænse er faktisk højere, end hvad der er tilladt i mange andre lande. Nemlig 103 dB i gennemsnit. Morten Büchert understreger, at det derfor er vigtigt at informere de forskellige bands, så de ikke spiller for lavt: »Det handler i sidste ende om menneskene – ikke teknologien. Det er også derfor, vi investerer i at uddanne vores egne lydteknikere.« THILDE HØYBYE

Onsdag 4. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

25

Fotos: Troels Boye

n FUN FACT:

At subwooferne hænger oppe ved teltdugen betyder ikke, at basoplevelsen bliver mindre.

Tværtimod bliver distributionen og følelsen mere ensartet på hele pladsen foran scenen MORTEN BÜCHERT

OGISKE L O K R

T

S I F CEREDE

BÆREDYGTIG SUSHI TIL DIN FESTIVAL FIND VORES SUSHI-TRUCK VED ARENA

K

CER

IFI

IS

Ø

Æresmedlem i Mythbusters, Dr. Roger Schwenke, arbejder for Meyer Sound, som Roskilde Festival har indgået et strategisk samarbejde med. Dr. Roger Schwenke tager del i et forskningsprojekt med DTU-studerende, der handler om meteorologiske vejrfænomener og udbredelse af lyd. Lydens udbredelse fra Orange Scene bliver nemlig både påvirket af vind, luftfugtighed og temperatur.

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Multitalent med hang til kontroverser

Paal Nilssen-Love’s… hvad?

Charlotte Gainsbourg er bedst kendt i Danmark for sin hovedrolle i Lars von Triers ’Antichrist’, men når hun ikke vinder priser i Cannes, laver hun intens elektro-pop. Hun trådte ind på musikscenen som 12-årig, da hun var med på singlen ’Lemon Incest’, som hendes far, popmusikkeren Serge Gainsbourge, udgav i 1983.

Bandet med det mundrette navn Paal Nilssen-Love’s Japan Free Jazz and Noise er opstået specielt til Roskilde Festival og går på scenen bevæbnet med saxofoner, elektrisk guitar og elektronisk gear. Det bliver støjende og frit.

Charlotte Gainsbourg spiller på Avalon onsdag kl. 00.00

Foto: Collier Schorr

26

Paal Nilssen-Love’s Japan Free Jazz and Noise spiller på Gloria onsdag kl. 22.00

Foto: Peter Troest Foto: Betina Garcia

På gyngende grund Sigma Countdown Tirsdag kl. 15.00

HIPHOPGRUPPEN Sigma fi k karrierens hidtil største platform på Countdown mandag eftermiddag.

Men trioens manglende live-erfaring kunne mærkes, og nervøsitet og uenigheder om versudveks-

linger rodede undertiden lige lovligt meget.

Rapperne Novum og Semphiz fik undervejs besøg af blandt andre Loke Deph på ’Abstinenser’ og dansk hiphops tronrager Pede B på ’Vinker og smiler’, hvis blærede hornbeat var som taget ud af hiphoppens 90’erguldalder. Et mere humoristisk snit blev lagt mod slut med den indforståede ’Harleystrømeren’, men det var aldrig helt nok til at løfte eftermiddagsseancen over det jævne.

EMIL HANSEN/SOUNDVENUE

Spøgelsesviser i bagende sol Ellis May

var filmisk og krævende. I et morads af dystre, repeterende melodier, hjerteskærende tekster og en stemmeføring, der spændte over lys falset og mørk croon, voksede hendes musik sig mere og mere

intens og hjemsøgende for hvert minut, der gik.

Desværre for Ellis May var teknikken imod hende, da de mørke, tunge beats overdøvede hendes sjælfulde vokal. Efter de første tre-fi re numre kom der hel-

Yung-frontmands solodebut emmede af ro Holm Rising Tirsdag kl. 15.30 MIKKEL Holm Silkjær er de fleste rockglade musikkritikeres yndlingsfortælling med sine kun 23 år og et allerede særdeles fyldigt CV. Yung-frontmandens ro og nærvær var slående, da han tirsdag eftermiddag spillede

Foto: Peter Troest

ELLIS May indtog scenen med sin rene, nøgne vokal. Hun slog køligt fast, at der ikke ville blive givet ved dørene, hvad angik leflen for de fremmødte, som var plantet foran scenen i den bagende sol.

Det var kunst først og alt andet bagefter.

Bag aliasset Ellis May er sangerinde og lyddesigner Sophia Maj. Hun er uddannet ved Den Danske Filmskole, hvilket var tydeligt i fremførelsen af hendes musikalske udtryk, som

Foto: Peter Troest

Countdown Tirsdag kl. 16.30

sin første Roskilde-koncert som solist på Rising. Med stor indlevelse vekslede han fra et dybt, næsten croonende toneleje til rallende skrig, og på samme måde varierede han som guitarist udtrykket fra ubekymrede riffs til flossede støjpassager.

Nye sange som ’Hope’ og ’Dappled’ blev tilføjet lyse keyboardtoner, hvilket blot bidrog til indtrykket af en musikalsk palette, der stadig bliver rigere og rigere.

MARIE ULRICH ØSTERGAARD/ SOUNDVENUE

digvis styr på lyden, men musikken havde svært ved rigtig at bide sig fast i de fremmødte, der hele tiden søgte væk fra varmen.

Når det er sagt, udviste Ellis May og hendes to bandmedlemmer imponerende evner, når det kom til at fremmane lydlandskaber med noirtwist kombineret med melankolske tekstuniverser. Sammen fremførte de den ene spøgelsesvise efter den anden, og brugen af elektroniske effekter udstrakte de frodige drømmebilleder, som musikken i høj grad svor til.

Højdepunktet var afslutningsnummeret ’River of Doubt’, der med forheksede akkorder trak tråde langt ind i en parallelverden, og fi k tiden til at gå en smule langsommere.

JAKOB MATZEN/SOUNDVENUE

I symbiose med maskinen Simon Littauer Countdown Tirsdag kl. 21.30

SIMON Littauer gik alene på scenen. Han var i hvert fald det eneste menneske. Med sig havde produceren dog et udvalg af maskiner, som han betjente med et sådant overskud, at hvert lille drej på en knap føltes som om, det skulle være lige præcis det og intet andet.

En symbiose mellem mand og maskine.

Lydbilledet var præget af den modular synthesizer, der med sit virvar af kabler og lamper tronede som et moderne alter. De knivskarpe, organiske synthlyde lagde sig komfortabelt på toppen af trommemaskinerne, der udløste en mindre endorfi nrus, hver gang de satte ind.

Lyttede man igennem, lå der bagved også et knitrende, skurrende lag og komplementerede.

Littauer fi k med en mesterlig opbygning kørt publikum ud i en status af eufori, og da han undervejs løftede sin øl for at skåle, var det kun en håndfuld, der bemærkede gestussen. Normalt et dårligt tegn, men her var det en indikation af, at Littauer havde gjort det, han skulle.

Han balancerede mellem technotrommernes overtag og en nedbrydning af hele lydbilledet i fragmenterede og flydende mellemspil.

Overordnet set startede settet ud i et lidt blødere univers, inden de melodiske synths måtte vige for hårdtslående bas.

Man kan kun ærgre sig over, at man ikke fi k muligheden for at opleve Littauer i en mere klubbet ramme. Her ville man i ly af mørket kunne blive helt væk. Littauers techno er nemlig den slags, der kan få én til at glemme tid og sted, så universet føles uendeligt stort og ekstremt lille. Så en time føles både som ti minutter og et helt døgn på samme tid.

NIELS JUL BRUUN/SOUNDVENUE

Onsdag 4. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

27

Foto: Steffen Jørgensen

Poppen blev for prætentiøs Marshall Cecil Rising Tirsdag kl. 21.30

virke mere fortænkte end fokuserede – ligesom Abrahams skiften mellem at tale engelsk og dansk til publikum var noget forvirrende.

Det genreløse kan være både en force og et benspænd, og mange har i tidens løb brækket nakken på at overføre ambitiøse studieekskursioner til en medrivende koncertpraksis.

Det var tilfældet her, hvor selv den melankolske ’Going Up/Going Down’ i momenter blev overdøvet af publikums snakken, før det forløsende drop ramte.

I den skinnende aftensol viste Marshall Cecils glitrende artpop sig desværre mere prætentiøs end prangende.

EMIL HANSEN/SOUNDVENUE Foto: Christian Hjorth

Foto: Christian Hjorth

MED funklende og mild artpop, der smelter bløde beats, store synths og folkede guitarfigurer sammen, virkede Marshall Cecil som et oplagt match for Roskilde Festival, der ofte vægter hybriderne.

Men tirsdag aften snublede trioen, der i koncertsammenhæng er udvidet til en kvintet med deres eget materiale.

Med sin lange hvide skjorte og alvorlige mimik fremstod frontmand Daniel

Abraham som en elegant forfører tynget af eksistentiel tvivl og alvor. Det er også det billede, der præger gruppens musik, hvor romantisk kærlighed og uforløste drømme tumler sammen med Kierkegaardreferencer og subtil politisk protest.

Da liveguitarist Ari Ole Kofoed Lassen i slutningen af ’Beautiful World’ kastede sig ud i en pludselig guitarsolo, transformerede den subtile synthpop sig til klassisk guitarrock, men kontrasterne harmonerede ikke altid lige godt. For selvom bandet var instrumentalt fokuserede, kom nogle af ideerne, som det pitchede rapvers over en sporadisk saxofon i ’Beatrice, X, Regine’, til at

Artigeardit fandt ind til poesien »JEG er fucking træt mand«, lød det tidligt Artigeardit fra den unge rapper Artigeardit, der indtog Countdown Countdown-scenen Tirsdag kl. 19.30 flankeret af dj, korsangerinde og en fyr på drumpad. Men trætheden var ikke til at mærke i hans nærværende optræden helt ude på scenekanten, hvorfra hans store øjne brændte skarpt ud mod publikum.

Stemmen var godt nok lettere hæs under de første numre, der blev fremført mere råbende og energisk end på indspilningerne, men det gav faktisk pote i gennembrudshittet ’Forklar ma’.

Stod man indledningsvist og savnede Ardits afdæmpede og halvsyngende poesilinjer, så eliminerede fremførslen af ’Voicemail’ alle bekymringer.

Hans stemme flød pludselig flot mellem sang og rap, og man kunne endelig høre korsangerindens lækre fraseringer. Andre stille numre som ’Imorgen:igår’ og ’2.0’ gav yderligere plads til at udfolde det unge talent, og de skilte sig ud som højdepunkter trods deres lavere energiniveau.

Selvom publikum insisterende forsøgte at skabe en stor energisk hiphopfest, inklusiv et malplaceret og nærmest saboterende moshpit, forhindrede det lave lydniveau dog seancen i at peake.

Men med armsving og hjælp fra gæster som Jamie Kamara, Omar og Marcus Gordon endte energien alligevel på toppen og klargjorde festivalgæsterne til at tage med Ardit ud på pladsen og feste stemmen endnu mere hæs.

Smil over hele linjen Maraton Rising Tirsdag kl. 17.00

THOMAS GRØNKJÆR

Fool Countdown Tirsdag kl. 18.00

NICKLAS KRARUP LARSEN/SOUNDVENUE Foto: Betina Garcia

UNDER 10 minutter efter start var norske Maratons forsanger Fredrik pludselig min sidekammerat. Dér midt blandt publikum. Han og bandet var godt klar over, at der skulle knokles for at få gang i folk, fordi debutalbummet først udkommer næste år. Forhåndskendskabet var derfor baseret på blot to singler.

Bandets hypermelodiske og til tider krævende, progressive rock blev serveret med vanlig norsk professionalisme, skønne vibes og smil over hele linjen. Jeg håber, at se dem igen på bagkant af debutalbummet og få den smule ekstra udbytte.

Årets største teenagefest

»HOP med!«, råbte en glad gut til mig med bøllehatten nede over øjnene og fjedre i fødderne. Det var sigende af to årsager: 1. Stemningen til Fools koncert var så fuldkommen forrygende, at jeg tydeligvis var en af de eneste blandt publikum, der ikke hoppede med alt, hvad remmer og fodtøj kunne holde.

2. Bøllehatten beordrede mig til at hoppe under en

halvt øm, halvt cheesy klaverbåret ballade – settets eneste stille afbræk, hvilket jeg nok også var en af de eneste, der rigtigt opfattede (jævnfør stemningslejet).

Det er få bands, der kan samle så massiv en crowd i festivalens opvarmningsdage. Duoen, bestående af forsanger Adrian og producer Jabs, formåede at pakke pladsen foran Countdown-scenen til randen. Stemningen var så høj, at Adrian knapt kunne overdøve havet af ivrige teenagestemmer, der skrålede med bag deres Instagram-stories.

Jabs var solidt placeret bag trommesættet – og et øjeblik bag klaveret – hvor-

fra han kyndigt holdt snor i settet. Adrian leverede sin r’n’b-mættede vokal fra scenekanten, først lidt for lidende, sidenhen med mere oprigtig indlevelse og overskud. Samspillet mellem hans kælne stemme og de stramme, klubklare beats gav Fools blødsødne popbangere lidt klædelig kant i liveformatet.

Festen nåede sit absolutte klimaks med radiohittet ’Strapped’, hvis letbenede carpe diem-lyrik blev til én stor fællessang så helhjertet, at de endda slap af sted med det gode, gamle partytrick at starte den af to omgange.

MAIBRITT ENEVOLDSEN/ SOUNDVENUE

Klokken er 05.36. En lynlås jamrer højlydt, da en fyr åbner teltet og vælter foroverbøjet ud af teltet. Han rejser sig og strækker ryggen.

Indtager foroverbøjet position igen, mens han slæber fødderne hen til hegnet. Tømmer blæren. Går tilbage til sit telt. Endnu et par lynlåse høres. Søvnige mænd med fyldte blærer går mod hegnet. Vandringen er i gang. Dagen er begyndt.

Her er faktisk stille.

lyd bryder det tyste, da en pantsamler sparker til en værdiløs dåse.

Et menneske. Et af de få. Han sjokker ind og ud af lejre, mellem telte og mennesker på luftmadrasser i det fri.

Onsdag 4. juli 2018

Tusindvis af mennesker sover side om side med millimetertynde teltduge imellem sig. Vinden kildrer de skinnende grønne frynser på en pavillon, og frynserne kvitterer med en susen af fryd. Som et stille vandfald. En metallisk

Vi er i Clean Out Loud i campingområdet, klokken er 05.07. Festen er ved at være slut. Mandagens fest, i hvert fald. Tirsdagens går snart i gang, og nu må være tidspunktet, hvis man skal forsøge at finde stilheden på Roskilde Festival.

Det er tirsdag morgen på Roskilde Festival. Meget tidlig tirsdag morgen. Solen klatrer søvnigt op over trætoppene og vil snart gøre det ulideligt at ligge i de små midlertidige hjem, der står side om side på lange rækker i nogenlunde ordnede firkanter.

TEKST: LENE STEINBECK

Shhhhh …

Foto: Iben Gad

28 NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

29

Orange Press anbefaler Onsdag den 4. juli 2018 Endelig åbner pladsen Festivalpladsen Onsdag kl. 17.00

Modeshow med skrald Camp TRASHION, Clean Out Loud Onsdag kl. 13.00

Eminem…

Orange Scene Onsdag kl. 22.30

Musik, mad og kunst. Nu kan vi snart ikke vente mere. Festivalpladsen åbner, og musikdagene skydes officielt i gang. Saveus åbner Orange Scene kl. 18.00.

Kan du lave et fedt outfit ud af skrald? Så skal du til Trashionshow, hvor du og to venner får syv minutter til at lave et outfit ud af skrald. Du kan vinde en ramme øl.

Behøver vi sige mere? Du ved det jo allerede.

Eminem fyrer langt om længe op for festivalen på Orange Scene. You better lose yourself in the music, the moment.

Guidet kunsttur med en flygtning Art Zone, Festivalpladsen Onsdag kl. 18.00

Kom i zen med trampemusik Camp Go’ Nabo, Dream City Onsdag kl. 12.00-13.00

Psykedelisk kunstperformance KlubRÅ, Festivalpladsen Onsdag kl. 00.30

Du kan stifte bekendtskab med kunsten overalt på festivalen, men Art Zone er noget helt særligt.

Du kan endda komme på en guidet tur. Nogle af guiderne er flygtninge og immigranter, som er ved at lære dansk.

Start dagen med at pleje dine tømmermænd med Techno Yoga. Se om du kan mestre Bedestillingen, Den Russiske Struds eller Svøm som en Gopnik.

Arrangørerne lover noget vådt til ganen.

Juliana Huxtable kombinerer poesi med musik, lys og visuals. Hun har lavet et værk, der er en psykedelisk oplevelse af seksualitet og science fiction.

Det sker i KlubRÅ, der i år viser nye måder at være i verden på, og udfordrer gængse opfattelser af køn og identitet.

#OKFÆLLESSKAB

Længe leve fællesskab

...og 6. ferieuge

Loven giver kun ret til fem ugers ferie om året.

Den 6. ferieuge får du via OK overenskomster.

Hvor mange festivaler når du i år?

NON-PROF2IT SINCE 197

Onsdag 4. juli 2018

Orange Press English

Illustration: Simon Dilling

30

Banging in the wind Longside many other awesome and iconic festival items the two blowup creatures, Alien and Cow, have made a name for themselves, as they get busy to the beat of the live music. On the Tuborg cans one year, as well as the

festival wristband, perhaps they are close to upstaging the Orange Stage as the symbol of Roskilde Festival.

Hoisted three and a half meters above the crowd the sight of these two has interrupted a few concerts when the

unsuspecting artists caught sight of this sideshow. You have to see them live to get it. They are celebrating their twentieth birthday out here and will be doing their thing as per usual. Keep an eye out for them!

Fotos: Emil Hougaard

The Amish Gone Wild! »The Orange Feeling is aggressive friendliness.«

L

et’s set this straight right off; the name “Amish Camp” is wildly misleading! Right up until you realize that they are living out the “Rumspringa” – the adolescent period, where all Amish teenagers get a year off. »In Rumspringa you do everything.

Sex, drugs and Rock n’ Roll,« says Niels.

Offering beer and shots, playing loud music and beer bong. »Whatever happens at Rumspringa, stays at Rumspringa!« he explains.

The beating heart of their concept is to do all the cool stuff!

THE ORANGE FEELING

In wild contrast to the winter vibe – that familiar feeling that everyone is keeping to themselves to hide out from the freezing winter – the feeling out here is totally different.

On this side of the fence it’s a wild and happy mix of freedom, sunshine, stripping down, living in the moment and listening to awesome music.

Niels Deppe and Kasper Kildeberg gave a tour of their camp and a rundown on this concept that everyone is talking about, The Orange Feeling. »The Orange Feeling is aggressive friendliness. And getting people as drunk as possible,« Kasper says. »If you do something for other people, they will do something for you.« Like when they helped a guy with the solar cells on his caravan and now they have chilled beer 24/7.

Meanwhile the neighbor camp Partylöwen has stopped by with watermelon,

garlic bread, beer, bubbles and a fresh air pump. With this type of care and attention, it’s obvious why no one wants the festival to end.

WHY THE AMISH THEME

»With 130,000 people camping, a theme, outfit and flag helps with fi nding people from your own camp,« says Kasper.

They chose an Amish theme because they feel that the Amish have

an attitude of helpfulness and that’s what they wanted for their camp. »This is the thing we bring to the festival in our camp. We make people happy,« says Niels.

They’ve also taken inspiration from the old fashioned cashless style of trading items. The Amish »give the man a hat and he will build you a house« concept.

Although for the most part they haven’t taken the wildest approach to being Amish, they did take a trip to Lancaster, Pennsylvania last year. And that means that all their hats are authentic.

An Amish hat maker fi xed up hats worn by real Amish guys, and they flew 45 of these over to Denmark and are wearing them proudly today.

It’s also a big deal to them to make their camp as international as possible.

They’ve reached out and invited guys from Kenya, Mexico, Germany and Switzerland and they welcome everyone.

They are all about sharing, giving back and spreading the Orange Feeling that is such a massive part of why they are here.

THE ORANGE FEELING & THE ROSKILDE BLUES

After nine days or more with the coolest people, there is a real-life down after Roskilde Festival, where it takes just as long to recover.

■ YOU ARE INVITED If you want to check out the Amish camp in person, you are in luck, because today, Wednesday, there will be a Grill and Sangria party at 12 pm in Caravan East. Everyone is welcome. There will also be live music! MC Jimmieee, Stuart og Leander Parlør will be playing.

So, don’t be shy! Everyone is invited! And the food will be amazing – and free!

»You won’t be together with all those friends for a year,« Niels reminds us.

The feeling that Roskilde Festival is over can be overwhelming. One from the press team reports not being able to sleep after the festival.

She had it so bad as a teenager that her and her brother slept out in the living room with mattresses and loud music, trying to bring back the festival camping feel, just so they could sleep.

There are confessions of hangoverinduced fevers, sore throats, sunburns and basically feeling blue. »It takes 9 days to recover,« says Niels.

But, we are absolutely not at that point yet. The music starts today and the party is just getting started.

ESTER ROSE WADSWORTH

– GIV AVISEN VIDERE

Onsdag 4. juli 2018

31

Foto: Sidsel Lehn Mehlsen

Studying engineering at Denmark’s Technical University, Rasmus turns heads when he shows up to class covered in glitter and wearing leggings, a sequin hat and a scarf looking suspiciously like a burqa coupled with his full beard. »At Roskilde Festival people are more accepting of pretty much anything, but I still get a reaction!« »I don’t mind the reactions I get, I also have a reaction to some costumes, like furry ones. I hate furry costumes! They hurt my fashion sense.« »But still, the festival vibe is more cool, chill and free and I wish people would take this home instead of leaving it back at the festival.«

Hop med respekt