Orange Press 5. juli 2018

Sandheden om festivalonani

an Årg

g 11

5| · Nr.

s Tor

da

ju l g 5.

»Har du taget en spiller på festivalen?

Nej, jeg har altid fået pels på knagen«

side

21

18 i 20

ENGLISH PAGE 30-31

Det var utroligt, hvor stærkt de her sange stadig skar igennem luften foran Orange Scene Læs hele anmeldelsen af Eminem side 22

Støvstorm eller shitstorm?

Støvet er ikke farligt side 6

Foto: Christian Hjorth

vi ses i Jägermeister Baren Mellem Apollo og pavilion

2

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018 Illustration: Mikkel Mainz

Madboder hitter En rundspørge fra Roskilde Analyse viser, at 8 ud af 10 henter mindst halvdelen af deres mad i madboderne på festivalen.

Og der er mange, der helt undgår kampen med dåseåbneren. 4 ud af 10 spiser mellem 80 og 100 procent af måltiderne i madboderne.

Ingen gratis shots Vi fi k skrevet i avisen i går, at jellyshotsene i Personalized Gelatanized er gratis. De koster dog 20 kroner, selv om vi på redaktionen godt kunne bruge nogle gratis shots.

Vi beklager fejlen.

Camp Asier vandt I onsdagens avis bragte Orange Press på side 18 en historie om Camp of the Year. Der har vi skrevet, at 2015vinderen af konkurrencen var Camp Ashir.

Det er forkert. Det var Camp Asier.

Dag

Aften

Morgen

17° 22° 16°

VEJRET I DAG Tørt og skyet, men det klarer dog op i løbet af dagen. Svag til jævn vind.

ORANGE PRESS produceres af cirka 50 frivillige, dygtige journalister, fotografer og tegnere. Avisen distribueres af cirka 16 frivillige bude.

Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Chefredaktører Sofi e Hviid & Martin Finnedal Redaktører Steffen Boesen og Michael Rachlin Temaredaktør Alexandra Pedersen Debatredaktør Karen Dich Fotoredaktør Emil Monty Freddie Redaktionssekretær Daniel Niebuhr Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg & Carsten Fich-Olsen Teamledere, frivillige Martin Voola og Martin Skovbjerg Jensen Annoncesalg Lars Schau-Nielsen, DG Media E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + besked til 1204

Illustrator og animationsfilminstruktør Mikkel Mainz fanger stemninger og sjove situationer i årets stribe i Orange Press.

Mikkel har illustreret for avisen i fem år og har 11 års erfaring som deltager på Roskilde.

Slå frivilligheden ihjel PÅ min første festival i 2009 stod jeg med en kammerat foran Orange Scene søndag nat.

Manden med mikrofonen rundede festivalen af og takkede særligt de 31.000 festivalfrivillige.

Min ven fnøs og konstaterede tørt, »at de jo bare gør det for billetten.« Jeg kan ikke TROELS BOLDT RØMER huske, hvad jeg svarede.

Foto: Sophia Juliane Lydolph Måske nikkede jeg bare, konfl iktsky og træt.

Men hans ord blev med mig. For havde han ret? Og var det egentlig ikke ligegyldigt – de fi k jo festivalen til at køre?

Men mest af alt provokerede han mig.

For vi er altid så fandens gode til at motivspekulere. Til at tro, at hvis du gør noget godt, så er det, fordi du får noget for det. Til at se os selv som egoistiske dyr; konstant i konkurrence med hinanden. Til at affeje tanken om, at man kan være frivillig, fordi man brænder for at støtte en sag, fordi man tror på fællesskab, eller bare fordi man har lyst. Vi ser jagten

efter billetten og glemmer, at timelønnen som frivillig er elendig, hvis man absolut vil regne på det. Særligt for Philip Harrill Nielsen, som var i Orange Press i søndags, fordi han lægger 100 timer frivilligt uden at komme på festival. Respekt.

Omvendt har jeg mødt frivillige, som i en presset situation kan få sagt, at hvis man ikke leverer timer som frivillig, så har man sgu ikke ret til at brokke sig på festivalen.

Behændigt glemmer de (og til tider også jeg), at de betalende gæster lægger penge i kassen – penge, der kan bruges til musikbookninger og gode formål.

Måske er problemet i virkeligheden, at vi overhovedet snakker om frivillige og gæster – og ikke bare om det store »vi«, som festivalen er. De frivillige er ikke de gode og fattige; gæsterne er ikke dovne og rige.

At gøre en forskel på festivalen kræver ikke, at man har et medarbejderarmbånd på.

Det kræver, at man deler ud af sig selv: smiler til nabocampen, hjælper ham den fremmede med at slæbe ølkasser og deler sit vand til koncerten. Måske skal vi slå

begrebet frivillighed ihjel og være bedre til at fortælle hinanden, at den gode festival bliver skabt hvert minut, over det hele, af alle på festivalen.

Min ven har for øvrigt stået i madbod de sidste otte år. Og som han sagde, da jeg så ham til en øl i campen i går: »Roskilde Festival er jo noget, vi skaber – sammen.« Større egoister er vi så ikke.

De frivillige er ikke de gode og fattige; gæsterne er ikke dovne og rige

Foto: Jonas Jessen Hansen

Foto: Peter Troest

DSB Plus Vind billetter til Roskilde 2019 Vi håber, du har en fantastisk Roskilde Festival 2018!

Og selvom vi er midt i årets brag af en festival, kan du allerede nu sikre dig billetterne til Roskilde Festival 2019.

Opret en DSB Plus profil og deltag i konkurrencen på dsb.dk/vind

Der trækkes lod om 3 x 2 billetter. For at deltage i konkurrencen, skal man være DSB Plus medlem. Læs øvrige konkurrencebetingelser på dsb.dk/vind

4

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018 Foto: Andreas Raun

n TURNING TABLES Turning Tables har ud over workshops i Gribskov gang i længerevarende projekter i Tingbjerg og Høje Gladsaxe. Et pilotprojekt i Brøndby Strand skal snart startes op, og desuden er der løbende samarbejde med en række højskoler.

Sidste år donerede Roskilde Festival 165.000 kroner til Turning Tables’ julegæstebud med Børnecenter Gribskov og 50.000 kroner til en undersøgelse af urban musik. Røde Kors har desuden rejst penge til en workshop på asylcenteret i Sandholm.

Turning Tables har på årets festival afholdt to debatter på Flokkr og står for lyden imellem VM-kampene på storskærmen i City East.

Tidligere år har de både haft hjemløse og flygtninge med på festivalen.

Med uledsagede overlevere på festival Fra Danmark til Jordan hjælper NGO’en Turning Tables marginaliserede unge gennem kreative tilbud. 22-årige Yakup fra Kuwait er selv en af dem, der er blevet hjulpet. I dag er han instruktør.

I

november 2017 flyttede en container ind på Røde Kors’ asylcenter i Gribskov.

Formålet var gennem en workshop at skabe et frirum til de herboende, uledsagede unge asylansøgere. Unge, der har rejst i flere måneder fra krigshærgede områder. Nogle alene, andre med yngre søskende helt ned til otte år. Unge med helt andre kompetencer end den danske ungdom bag ligusterhækkens ly med villa, vovse og hele molevitten. »De unge mennesker, der ender her, er ikke interesserede i at komme på fjerdeholdet i Tårnby. De er overlevere,« siger Martin Højland, der er frontmand i ensemblet Den Sorte Skole og en af

grundlæggerne af NGO’en Turning Tables, som containeren er en del af. Det var ramte og psykisk udmattede unge, der ventede i Gribskov, og det viste sig, at der skulle lidt mere end blot en container til at få entusiasmen frem. Martin og resten af holdet, der alle kommer fra kreative baggrunde, mødte dem med åbenhed, nysgerrighed og et par grydelåg, når de unge ikke helt var klar til at stå op endnu.

RART AT NOGEN SPØRGER, HVAD MAN HAR LYST TIL

En af instruktørerne på workshoppen er Yakup.

Han er 22 år, skriver digte og kommer oprindeligt fra Kuwait. Han var selv deltager i en workshop, da han boede på et asylcenter på Ærø og er nu blevet ansat hos Turning Tables.

Han fortæller, hvordan nogle af de unge i Gribskov var helt ugidelige til at starte med, men at de langsomt åbnede op, når han på deres fælles modersmål fortalte, at han selv blot to år tidligere havde stået i deres sted. Han husker selv kedsomheden og rastløsheden fra tiden på

Det er ikke kvaliteten af det, de unge laver, det handler om, men det at kunne give dem nogle succesoplevelser og lære dem, at de kan MARTIN HØJLAND

asylcentret og siger: »Mange vil gerne lave noget, men de ved bare ikke hvad.

Der er mange regler på asylcentrene, så det var rart, at der kom nogen og spurgte mig, hvad jeg havde lyst til at lave.«

SUCCESOPLEVELSER ER AFGØRENDE

Nu nyder han ikke mindst at hjælpe folk med at sætte ord på deres følelser, men

også at høre folks personlige historier og lære om deres forskellige kulturer, når han er ude at afholde workshops. I sidste uge ringede en af drengene fra Gribskovprojektet til ham og fortalte, at han var endt i Frankrig. De er Facebookvenner og er løbende i kontakt. »Det er det optimale, når vores tidligere deltagere ender som instruktører,« fortæller Martin og forklarer, at de snævre krav til skole og succes, vi har i Danmark, kan være svære for de unge. Der er ingen lette indgange for dem. Men de kan spejle sig i det kreative. »Det er ikke kvaliteten af det, de unge laver, det handler om, men det at kunne give dem nogle succesoplevelser og lære dem, at de kan,« siger Martin og tilføjer, at et helt centralt mål er at få bygget bro til de privilegerede, danske unge bag ligusterhækken.

CELINA DAHL

n FESTIVALENS DONATIONER Roskilde Festival har i år uddelt 16.591.387 kroner i donationer. Støtten skal gavne børn og unge eller have sigte på humanitært, alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde. Festivalen har særligt blik for fælleskaber, der udvikler unges muligheder for engagement i samfundet gennem musik, kunst, bæredygtighed og aktiv deltagelse.

Fra 2016-1018 har Roskilde Festival haft fokus på lighed, og en del af donationerne gives ud fra holdningstemaet Equality.

Blandt årets modtagere er Center for Arts and Migration, Mellemfolkeligt Samvirke og Verdens Bedste Nyheder.

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

Bobler, braids og berusende overskud

5

Fotos: Johanne Lerbech

Enhjørninger og hoftelange fletninger med pangfarvede extensions. Cornrows til fyrene. »Det skal være vildt,« siger Ditte Wozniak fra den mobile hårsalon i East City, der har kronede dage under festivalen.

D

en mobile hårsalon i East City er Danmarks første »braidbar«. Det er den internationale hårstylist Ditte Wozniak, der står bag. I braidbaren er der er bobler, specialdesignede højtalere fra B&O, sofaer og spejle. Og der dufter dejligt af produkter og parfume. »Sæt dig ned, så får du et glas bobler,« siger Ditte smilende som det første, mens hun står og skriver på sin iPhone.

Jeg har fået lov til at prøve, hvordan det er at få braidet sit hår hos Ditte Wozniak.

Efter de første fem minutter er jeg allerede fanget af den luksuriøse stemning i braidbaren – og af Ditte selv. Man kan ikke umiddelbart se, at den 23-årige hårstylist har arbejdet i døgndrift på festivalen.

Hendes brune hår er arrangeret i en kæmpe sløjfe på hovedet, og makeuppen er - i forhold til mit eget Roskildesmadrede ansigt - helt fejlfri. Hun udstråler en Londonvibe med de tatoverede arme, den lange sorte kjole, hvide Fila-sneaks, guldsmykker og selvfølgelig chokeren om halsen med efternavnet Wozniak. Det er betagende at følge de lyseblå negle flette sig gennem mit hår, mens hun smalltalker mindst ligeså hurtigt. »Folk på Roskilde Festival vil ligne unicorns. Det skal være vildt. Der er nogen, der har fået de sindssygeste, hoftelange fletninger med farvede extentions.

Vi får virkelig lov til at udfolde os.« At sidde i den kølige container og få flettet sit hår er den mest behagelige

oplevelse, jeg har haft på Roskilde Festival, siden jeg var af sted første gang. »Jeg har tænkt alt ned i mindste deltalje. Til hårsmykkerne fra Coachella, til champagnen, til højtalerne og hårprodukterne,« fortæller Ditte, der har brugt otte måneder på at forberede braidbaren.

ALLE ALDRE, KØN OG TYPER ER MED PÅ BRAIDBØLGEN

Ud over de mange festivaldeltagere, der har været forbi for at blive stylet, har artister som Iris Gold og Aura været hos Ditte og få ordnet deres hår. Og selv om stylisterne har arbejdet 20 timer hver dag, er ventetiden omkring fi re timer. »Jeg var spændt på, om Danmark var klar til det her. Men vi er blevet virkelig overvældede. Der er så mange celebs, der får lavet braids. Det har forplantet sig til alle dele af samfundet,« fortæller Ditte.

I går var en 70-årig kvinde forbi og få lavet lange fletninger med pink extensions, og mange mænd har fået cornrows. En ung fyr stikker hovedet ind, mens jeg sidder og nyder de kolde bobler. Han vil have lavet hår, så han er klar til koncerterne i aften. »Ja ja, jeg kan sagtens flette dit hår, selvom det ikke er så langt. Kom tilbage om to timer. Du kommer til at ligne en ung Marshall Mathers,« griner Ditte, da hun råber ud til fyren.

Der har været så mange festivaldeltagere forbi og fået lavet fletninger med extensions, at de allerede efter to dage løb tør.

»Vil du lige give mig to sekunder? Jeg skal bestille flere extentions,« indskyder Ditte og fortæller kvinden i telefonen, at hun skal bruge fem til af hver brun nuance, de har – og en masse pink. Hun bestiller for omkring 5.000 kroner extensions.

ET LIV UDEN TIDSBESTILLING

»At jeg er vokset op i en lille by på landet gør, at jeg har undgået at komme op og svæve for meget. Mange i modebranchen kan ikke holde benene på jorden,« fortæller Ditte om hendes opvækst i Ejby på Fyn. Efter folkeskolen startede Ditte på frisørskolen. Siden har hendes karriere taget fart, og hun rejser i gennemsnit to gange om ugen. Det er typisk til London og L.A. – og er til alt fra musikvideoer, modeuger og editorials. Det, Ditte elsker mest ved London, er, at hun får lov til at være mere umiddelbar og impulsiv. »Det værste ved Danmark er, at alting skal have en tid. Derfor kører vi med en mental venteliste i braidbaren – du skal komme, når du lyster. Ligesom i London.

Det andet får jeg stress af.« Det har været en fantastisk oplevelse for Ditte at være på Roskilde Festival. Derfor er det også helt sikkert, at braidbaren kommer igen i 2019. »Der er så mange fantastiske festivaldeltagere, der bruger tid på at lave events og fester for alle andre. Jeg er imponeret over al den kærlighed og glæde.« THILDE HØYBYE

Din sandwich sender børn på håndboldtur

Folk på Roskilde Festival vil ligne unicorns. Det skal være vildt. Der er nogen, der har fået de sindssygeste, hoftelange fletninger med farvede extentions. Vi får virkelig lov til at udfolde os DITTE WOZNIAK

Fotos: Kasper Heden Andersen

Halvdelen af madboderne på Roskilde Festival er drevet af frivillige og foreninger.

SENT på aftenen i en brandert kan et mættende måltid gøre underværker for din sult. Og ikke nok med at det lækre nattemåltid gør morgendagen bedre for dig, så er det meget muligt, at du lige har været med til at sende en lokal sportsforening på udlandstur.

For i år er omkring halvdelen af Roskilde Festivals mere end 130 madboder drevet af frivillige og foreninger, fortæller Peter Harbo, der er festivalens gruppeleder for Food.

ITALIENSK FLÆSKESTEG OG HÅNDBOLDVENNER

Kort tid før festivalpladsen slår portene op, er der fuld gang i køkkenet hos mad boden Porchetta og Putine.

Der dufter godt af mad fra de to store ovne fyldt med italiensk flæskesteg.

Det er Helsinge Håndbolds Venner, der er ved at lægge allersidste hånd på kødet.

Og når festivalen slutter lørdag, kan de forhåbentlig give penge til at støtte Helsinge Håndbold, fortæller Morten Birk, der er kontaktperson i boden. »Vi støtter håndboldklubben, så alle kan komme med på vores ture, uden at det skal koste det hvide ud af øjnene,« siger han.

Der er mere end 100 frivillige tilknyttet mad-boden, som hjælper med alt fra opstilling af teltet til salg af mad. Og det er på grund at deres hjælp, at Helsinge Håndbolds Venner kan støtte den lokale klub. »Nogle år har vi kunnet donere 100.000 eller mere til ture, udstyr og sociale

arrangementer i klubben,« siger Morten Birk.

FORENINGSMAD ER VIGTIGT FOR FESTIVALEN

Som sulten festivalgæst er der noget mytisk over de Roskilderetter, som kun kan fås de fi re dage om året, hvor musikken spiller.

Og selvom velkendte, professionelle fi rmaer også er rykket ind på pladsen, er foreningerne stadig vigtige for festivalen, fortæller Food-leder, Peter Harbo.

»Vi lever for de frivillige organisationer og foreninger. Det er en del af Roskilde Festivals DNA, og derfor er det også vigtigt, at de er godt repræsenteret,« siger han.

CARL ODORICO

6

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Fotos: Kasper Heden Andersen

Det er ikke, fordi jeg vil omtale støvet på Roskilde Festival som noget særligt lækkert HENRIK BONDO

V

i inhalerer hinandens urin på Roskilde Festival, og så bliver vi syge, når vi kommer hjem. Sådan lyder i hvert fald en gammel traver om det såkaldte »urinstøv«, der bliver talt om hvert år, mens festivalen står på. Og i år er der i den grad støv på pladsen. Men hænger de to ting sammen?

Nej. Orange Press kan afsløre, at rygterne om urinstøvet er stærkt overdrevne.

Den storm af støv, der allerede har fået os til i rekordhøjt antal at købe støvmasker, er ikke et resultat af for meget tisseri i hegnet (selv om vi ikke anbefaler, at I gør det). Støvet er ganske enkelt et resultat af, at det ikke har regnet i lang tid. »Støvet er der, fordi jorden er tør.

Jorden er tør, fordi ikke har haft ret meget regn i Danmark i de seneste to måneder. Men urin er jo vand,« forklarer Karen Anna Mygind, der er lægeansvarlig ved samaritterne på festivalen.

Faktisk består det støv, vi går rundt i,

hovedsageligt af jord, forklarer hun, og det udgør ikke nogen større sundhedsrisiko. Men det er heller ikke harmløst. »Det kan give noget irritation i luftvejene og specielt i øjnene. Vi ser rigtigt mange med øjenbetændelse - også flere end sidste år. Har du astma, kan støvet også fremprovokere det lidt,« siger hun.

DE MEST BRUGTE STIER FÅR VAND

Henrik Bondo, der er divisionschef for Arealdivision og gæsters sikkerhed på Roskilde Festival, giver Karen Anna Mygind ret. »Det er ikke, fordi jeg vil omtale støvet på Roskilde Festival som noget særligt lækkert, men det er nærmere en vejrudfordring – ligesom når det regner, eller solen skinner for meget – og lige nu er Danmark inde i en historisk tør periode,« forklarer han til Orange Press.

Festivalen arbejder hårdt på at holde støvet så meget nede som muligt, siger han. For eksempel bliver de mest brugte veje vandet med jævne mellemrum. Og festivalen er også begyndt at putte salt i vandet, fordi det binder støvet en smule. »Men i løbet af en halv time er vandet fordampet, og så er det fuldstændig lige så tørt som før,« fortæller han.

Støvstormen er irriterende og generende, men ikke farlig Irritation i øjne og luft veje er ekstra udbredt på årets festival, men støvet er forholdsvist harmløst, siger festivalens cheflæge, der samtidig punkterer den udbredte myte om urinstøvet.

THOMAS AAGAARD

■ SÅDAN BESKYTTER DU DIG MOD STØVET ■

■

■

1. Tag solbriller på! Selv når solen er gået ned, må du beholde brillerne på. De beskytter øjnene mod støvet, så du ikke får øjenbetændelse.

2. Anskaf dig en støvmaske!

Du ser cool ud, og du beskytter luftvejene i næse og hals mod støvet.

3. Opsøg samaritterne! De er søde og kan hjælpe, hvis du allerede har fået hals- eller øjenbetændelse.

HEATHERS

GAME OF THRONES

THE HANDMAID’S TALE

FRA SOVEPOSE TIL SOFA VI SES PÅ SØNDAG

PRØV 1. MÅNED GRATIS Kun 99 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding. © 2018 Spike Cable Networks Inc. All Rights Reserved. ©2018 Home Box Office, Inc. All rights reserved. HBO® and related channels and service marks are the property of Home Box Office, Inc. © 2018 MGM Television Entertainment Inc. and Relentless Productions LLC. All Rights Reserved.

8

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Instrumentland

TEKST OG TEGNINGER: JAKOB FÄLLING

Hundredvis af instrumenter bliver kørt i pendulfart mellem værkstedet og scenerne fra tidlig morgen til sen aften. Vi besøgte basen.

M

an kanter sig ind foran en gigantisk metaldrejebænk og går under en bil, som er hejst helt op under loftet. »Her er guitar- og basland.

Det dér ovre er trommeland,« siger Vagn Olsen og peger ind i en del af Teknisk Skoles værksted. Her – 300 meter fra Orange Scene – ligger Roskilde Festivals bankende musikhjerte; leverandør af instrumenter og baggear til

omkring 60 bands over festivalens fire dage. Vagn Olsen er indehaver af Soundforce, der har leveret instrumenter siden 1982. »Vi har tømt vores lager i Aarhus og København og stillet det meste op her, siger han og læner sig op ad en reol med lilletrommer. Der er nok 30 af slagsen, tammerne står i en anden reol og trommepedalerne i en tredje. Alt er prøvet af og stemt på selve ankomstdagen.

På en væg hænger bestillingssedler fra de forskellige bands.« Rundt omkring i mekanikeruddannelsens skoleværksted pakker Soundforces medarbejdere trommer ned og læsser dem i en bil. »Vi har en baggearmand stående på hver scene, som stiller op og piller ned imellem hvert band. I alt er vi cirka 30 mand af sted,« siger Vagn Olsen.

Udenfor i skyggen sidder firmaets »grand old man,« Peter Hoppe,

og lodder ledninger. Han kan reparere stort set hvad som helst inden for instrumenter og forstærkere og har serviceret Roskilde Festivals musikere i 38 år. Heldigvis er han også uddannet pædagog. »Musikerne skal håndteres klogt, for instrumenterne er jo næsten deres børn. Og selv de største kan være ligeså nervøse, som var det første gang, de skulle spille,« siger Peter Hoppe.

■ TEGNET REPORTAGE Reportagetegning er en gammel kunstart, hvor man skaber personlige tegninger til journalistiske historier.

Orange Press har en tegnende journalist i marken under festivalen. Se mere her i avisen og på Instagram: @jakob.falling

”

Brætspil skaber fællesskab, samvær og diversitet, værdier som er Roskildes DNA. Bastard Camp skaber rum for den slags i Dream City. De er RFheroes, fordi de skaber glæde mellem mennesker, som måske ikke har mødt hinanden før, men som kan blive mægtige venner - selv efter den ene har givet den anden klø i skak.

BASTARD CAMP NOMINERET AF ANDERS HJORTKÆR-LØVIK

#RFheroes

@

rfheroes@roskilde-festival.dk

RFheroes

Nominér via kanalerne.

Inkludér dit telefonnummer, så vi kan få fat i dig.

10

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Alien & Ko boller på Roskilde Festival på 20. år Hvis du under en festival kigger op, kan du være heldig at bevidne liveerotik mellem Alien & Ko. De har humpet derudaf i næsten 20 år, og vi har besøgt campen, der står bag det famøse sexdrive.

Ko blev født, var der takket være TV-serien X-Files aliens over alt. »Vi plejede at brænde Alien & Ko den sidste dag på festivalen. Det var et ritual, og vi tog dem aldrig med hjem,« siger Lasse.

Lasse og resten af Camp Alien & Ko kunne selvfølgelig heller ikke vide, at oppustelige aliens ville gå af mode. Med tiden forsvandt de grønne aliens fra butikkernes hylder.

SAMTLIGE festivalgæster har set det umage og erotiske forhold mellem en alien og en ko. Forholdet startede i 1999, og konceptet er aldrig blevet ændret, i de snart 20 år Alien har bollet Ko. Det fejres med champagne og jordbærkage i Camp Alien & Ko, hvor Silas, Lasse og Jonas bor. I løbet af årene har Alien & Ko skiftet partnere. De lystne badedyr bliver simpelthen slidt ned af akten.

Det har ikke altid været lige nemt at fi nde nye eksemplarer. Da Alien &

TOG PÅ ROSKILDE FESTIVAL UDEN ALIEN

I 2005 kunne campen ikke fi nde en alien nogen steder, og de endte med at tage på Roskilde Festival med en ensom ko. Sjældent er der blevet drukket så meget. »En af opvarmningsdagene skete der noget helt vildt. Jeg fi k øje på en grøn alien i horisonten,« fortæller Lasse.

Efter længere tids forhandling fi k Camp Alien & Ko fat på deres næste Alien. Det var en dyr

Vi plejede at brænde Alien & Ko den sidste dag på festivalen. Det var et ritual, og vi tog dem aldrig med hjem LASSE

fornøjelse. Tre rammer øl og den alien i sølv, de havde taget med som plan B, kostede det. Men Alien er ikke Alien, hvis den er sølv. Eller blå. »Det ville svare til, at Orange Scene var lilla. Det ville være det rene blasfemi,« siger Jonas.

DET ER EN ROBUST BOLLEKO

Hvis du undrer dig over, hvem af de to, der først bliver slidt ned, så er svaret Alien. Hårde vindforhold eller

BUY ICE-COLD VERDI AT

EAST, WEST & SOUTH CITY - NEAR THE CAMPSITES

Don’t mind sticky fingers?

Come soothe your needs with an original homemade Halifax Burger, crispy fries & Come soothe your needs with the original organicHalifax freshBurgers, ice-cold lemonade. homemade crispy fries & organic fresh ice cold lemonades.

VERDI

SPUMANTE & RASPBERRY

1 btl 75 dkk 3 btl180 dkk INCL. REFUND

PRICE PER BTL. 75 DKK INCL. REFUND

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

11

Foto: Arkiv

Roskilde Festivals måske mest genkendelige vartegn – her fotograferet foran Orange Scene.

n TOP 3 ALIEN & KOØJEBLIKKE 1. Natascha Atlas afbrød sin ellers sørgelige sang flere gange, fordi hun fik øje på Alien & Ko og var flad af grin.

en countrykoncert giver Alien en kort levetid. Derfor har campen fire eksemplarer med af Alien & Ko. Ko har også haft problemer. Den oprindelige legetøjsbutik, hvor Ko blev købt, er lukket. »Engang var der én fra campen, der gik ned ad Istedgade i København og så en oppustelig ko i vinduet hos en sexshop,« siger Silas.

Den nye udgave af koen har et hul bagi og siger muh, når den bevæger sig. Det kan ifølge fanbærerne være en smule distraherende under koncerter. »Det er en ægte bolleko,« konstaterer Lasse.

SATSER PÅ SØLVBRYLLUP

Alien & Ko er blevet et vartegn for Roskilde Festival. Deres silhuet er sågar på dit festivalarmbånd. For nogle år siden var de på Tuborgs øldåser. »Jeg har aldrig drukket så mange øl som det år. Det var en kæmpe ære, og vi var virkelig stolte,« fortæller Silas.

2. Alien & Ko blev hevet op på scenen og ’dryhumpet’ af forsangeren i et band under en koncert.

3. Nick Davis brugte Alien & Ko som dirigentstang under en klassisk koncert, hvor der blev spillet ’The Imperial March’ fra Star Wars.

Campen ved ikke, hvad der skal ske med Alien & Ko, men de har i hvert fald aliens og køer til den næste håndfuld år. »Lige nu har vi en plan, hvori vi satser på at holde sølvbryllup. Vi bliver ved med at komme, så længe »The Orange Feeling« er der, og så længe det er fedt at tage på Roskilde Festival,« siger Jonas.

AGNES RASMUSSEN

12

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Det læk var vigtigt for os som borgere i samfundet, og det, Bradley Manning havde gjort, var frihedskamp

Den lille kvinde bag det store læk Chelsea Manning lækkede 750.000 dokumenter om bl.a. amerikanske overgreb og blev idømt 35 års fængsel.

Obama løslod hende, og torsdag indtager hun scenen på Gloria.

H

vis Chelsea Manning bare var blevet i sin hjemstat Maryland i stedet for at gå ind i militæret, havde hendes 20’ere set gevaldigt anderledes ud, end de endte med.

Men ind i militæret gik hun – oprindeligt for at finde sig selv. Det har hun siden kaldt naivt. Men måske var det netop det store ønske om at finde sig selv, der endte med, at hun blev verdenskendt – som landsforræder, som frihedshelt, som internetkriger, som sandhedsaktivist og siden som LGBTQAI-aktivist.

Torsdag taler hun på Gloria klokken 17.00, og jeg ved, at jeg kommer til at stå i mængden med åben mund og polypper – og måske med en smule skuffelse – når hun på Roskilde Festival giver sin første optræden på europæisk jord, efter hun for halvandet år siden blev løsladt.

LÆKKEDE BEVISER OM TORTUR OG OVERVÅGNING

Måske kender du hende bedst som Bradley Manning. For Chelsea Elisabeth Manning var manden, der satte verden – og især USA – på den anden ende i 2010, hvor

hun lækkede næsten 750.000 dokumenter, som blandt andet dokumenterede, at USA havde begået krigsforbrydelser i Irak og udøvet tortur i Guantanamo, og som viste, at nationer fra hele kloden var gået sammen om at overvåge hinandens befolkninger.

For mig begyndte kendskabet til Chelsea Manning, samtidig med at resten af verdens befolkning blev opmærksom på hende. I maj 2010 blev hun arresteret for lækket.

Jeg talte med en meget højreorienteret bekendt i USA om sagen samme sommer – en kvinde, som med åben pande havde kaldt George W. Bush for »alt for venstreorienteret.« En af de eneste ting, vi har til fælles, er, at hun er venner med mine forældre.

Alligevel fandt vi her et fælles ståsted: Det læk var vigtigt for os som borgere i samfundet, og det, Bradley Manning havde gjort, var frihedskamp.

IDØMT 35 ÅRS FÆNGSEL

Chelsea Manning og jeg er nogenlunde jævnaldrende, og mens jeg havde brugt

2009 og 2010 på at finde ud af, hvordan man lever af andet end pasta, havde den 21-årige Manning afsløret alverdens regeringer som nogle dumme svin. Det talte til min indre aktivist.

Og da hun tre år senere blev dømt for spionage, lød dommen på 35 år i fængsel.

Hun modtog straffen med åben pande, velvidende at hun havde fået den lave straf – alternativet var dødsstraffen.

Dagen efter offentliggjorde hun, at hun var transperson. Hun havde jo ikke mere at skjule.

At modtage en sådan straf uden at kny og uden at kæmpe imod talte til min indre fascination af alle dem, der kunne tage ansvar for deres egne handlinger.

Guderne skal vide, at jeg aldrig ville have været i stand til det – hverken som 25-årig eller i dag.

HVEM ER HUN SOM AKTIVIST?

Med sine 157 centimeter er Chelsea Manning let at overse i mængden.

Måske hun også er let at overse, når hun først står på scenen. For hvad ved vi egentlig om hende som aktivist? Det

er jo det, hun er her for at tale om: aktivisme.

Tjo, vi ved, at siden Barack Obama løslod hende i januar 2017 som en af sine absolut sidste handlinger som præsident i USA, har hun advokeret for LGBTQIApersoners rettigheder. Og at hun lige har tabt stort til Ben Cardin i ræset om at blive demokratisk senator for Maryland, hvor hun blandt andet har kæmpet for bedre rettigheder for indsatte i USA. Men den aktivisme, hun udøver, ligger langt fra den aktivisme, vi kender fra civilsamfundet i Danmark. Kan man kalde det aktivisme at deltage i et demokratisk valg? Eller er det aktivisme at være uudnævnt talsperson for rettigheder?

Eller er det aktivisme at lække hundredetusindvis af dokumenter?

Hvad Chelsea Manning lægger i begrebet ved vi først torsdag eftermiddag.

RONJA PILGAARD

Chelsea Manning kan opleves på Gloria, torsdag 5. juli klokken 17.00.

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

Orange Press anbefaler Torsdag den 5. juli 2018 Ring til en bog KlubRå, Festivalpladsen Torsdag kl. 12.00

Trøffel for fattigrøve Madklubben, Food Court Frem til lørdag

Foodtruck Park Ved Arena, Festivalpladsen Frem til lørdag

Brug tiden imellem koncerterne på en anderledes litteraturoplevelse i en gammel telefonboks.

Her kan du ringe en bog op og nyde poesi eller skønlitteratur læst op af forfatterne selv. Du kan også opleve nogle af forfatterne i levende live hos KlubRå.

Har du brug for en fashionabel snack, kan du i år få serveret trøffelpopcorn hos Madklubben i Food Court. Det koster 25 kroner for et bæger fyldt med luksus.

For første gang i år kan du finde en Food Truckpark spækket med verdensmad fra blandt andet Jamaica, Vietnam og Indien. Du kan også smage gris fra de lokale skove tæt på festivalpladsen.

I år kan du starte dine musikdage med mindfulness og yoga foran Orange Scene arrangeret af Roskilde Psykologerne og Silent Events. Alle deltagere får lydtætte høretelefoner på, så de kan nyde 30 minutters yoga i total stilhed. Kig efter de orange måtter.

Der er mange spændende boder at udforske i årets Food Court. Hvis du vil have en struktureret introduktion, holder Rub&Stub ’Food Tours’ fra torsdag til lørdag. Både for børn, gourmetnørder og de generelt nysgerrige. Læs mere og køb billet på Facebook.com/RFFoodtours.

pr Wo em r l ie d re

Lydløs yoga foran Orange Imellem Orange og Mindelunden Frem til lørdag kl. 10.00-15.00

Guidet rundvisning for dine smagsløg Rub&Stub, Food Court Torsdag-lørdag

Vær med i et graffitiværk KlubRÅ, Festivalpladsen Torsdag kl. 17.15 Bliv en del af et graffitiværk, når den portugisiske kunstner ±MAISMENOS± laver et gavlmaleri med hjælp fra festivaldeltagerne. Det sker for at sætte fokus på årets festivaltema: økonomisk lighed.

EAT PLANTS - THERE IS NO PLANET B -

In stores week 36

meet us in FOOD COURT 3

13

LOV .

OVE

KÆRLIGHED I SOL OG STØV BOBBY MANDRUP - @BOBBYMANDRUP SIDSEL LEHN MEHLSEN - @ANSVARLIGKVINDE JOHANNE LERBECH - @JOHANNE_LERBECH KASPER HEDEN ANDERSEN - @KAFFPER

@ORANGEPRESS_18

.

S E R IØS HVORN T! DU SIDS ÅR HAR T S EN DAM CORET E , HUN TIS MENS SEDE?

20

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

■ FØLJETON: EN FØLELSE AF FRIHED Hver dag kan du følge med i fire efterskoleelevers festivaloplevelse her i avisen. Gennem en blanding af journalistiske reportager og screenshots af deres egne snapchatselfies og fulde festbeskeder kan du følge Naimas, Sylvesters, Mayas og Fridas sidste uge med vennerne fra Kastanievej Efterskole, første uge tilbage i »friheden« og alle de tanker, fester og følelser, der følger med.

Sylvester Sylvester fra efterskolecampen er vild med sin alenetid, men savner den egentlig ikke under festivalen. »JEG har egentlig ikke lyst til øl, men jeg føler bare, jeg burde drikke en, når de nu endelig er kolde.« Solen brager fra en skyfri, støvfyldt himmel, og Sylvester, der lige er vågnet i soveposen, åbner dagens første øl.

»I går var en fed dag. Lidt spontant hørte vi Marshall Cecil på Rising, og det endte med at blive en virkelig god koncert. En af de bedste jeg har set indtil videre.«

»JEG ER BLEVET MERE TILFREDS MED DEN, JEG ER« Og det er præcis det, Sylvester er her for: musikken. Musik har altid fyldt meget i hans liv, og på efterskolen havde han pludselig mere tid og rum til at fordybe sig i nye genrer og kunstnere. »Jeg kan måske godt ligne en, der hører meget hård musik, men jeg kan virkelig lide meget

forskelligt. Dygtige musikere kan lave god musik uanset genren, og det er det, der tæller for mig.« De mange kreative fag og den kunstneriske udvikling på efterskolen har også været med til at udvikle Sylvester personligt. »Jeg vil ikke sige, jeg har ændret mig i løbet af efterskoleåret, men jeg har udviklet mig på den måde, at jeg er blevet mere tilpas i min egen krop.

Mere tilfreds med den, jeg er.«

FINDER STØRST FRIHED ALENE

Nattens fest førte Sylvester til Dream City, hvor han endte med

Fotos: Alexander Hjorth Jespersen

Jeg er allermest fri, når jeg er alene og hører lige det musik, jeg vil, på fuld smadder at tale med en masse fremmede mennesker. Sylvester elsker mennesker, men fi nder stadig den største frihed i at være alene. »Jeg er allermest fri, når jeg er alene og hører lige det musik,

jeg vil, på fuld smadder. Jeg føler ikke, jeg har brug for at være alene, men jeg kan bare virkelig godt lide det.« Alenetid er der ikke meget af på festivalen, men det gør ikke noget, for folk er så åbne og rare, synes Sylvester. »Roskilde er god stemning og folk, der hjælper hinanden.

Jeg synes tit, medierne skriver om dårlig adfærd og skrækhistorier, men jeg oplever, at folk er vildt gode til at tage hensyn og være gode ved hinanden.« CLARA MIKKELSEN

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

21

»Jeg har altid fået pels på knagen« SEX er ok på festivalen, men gæsterne gider ikke tage en spiller under teltdugen.

Direkte adspurgt er det ikke mange festivalgæster, der har haft lidt kvalitetstid med sig selv på festivalen.

Mange synes, at det er for varmt og for uhygiejnisk. Orange Press mødte to gæster ved badesøen til en lille snak om festival og onani.

BO HØJLAND

Thomas Fagerlund, musiker Har du aldrig taget en spiller? »Nej, jeg har altid fået pels på knagen.«

Hvad skulle der til for, at du ville onanere på Roskilde? »Så skulle jeg ikke være musiker og ikke have spillet på Roskilde. Jeg har sgu aldrig onaneret på en festival.

Hvem fanden har onaneret på en festival?«

Gitte Rønde, psykolog Har du onaneret på Roskilde? »Det er jo umuligt. Det er er så tørt og støvet. Men jeg kan ikke huske, om det er sket. Måske i et blackout.«

Hvorfor tror du ikke, man onanerer på festival?

»Jeg tror, man bliver stimuleret af så mange indtryk, at man ikke har behov for at onanere.«

Hvorfor har man så behov for at knalde med nogen? »Det kommer nok af, at man drikker sig lidt ekstra fuld.« Fotos: Daniel Rex-Dybmose

FORKÆL DIG SELV PÅ FESTIVAL

FIC

R

SK

CER

TI

OGISKE

IS

OL ØK

I F E ERED

FIND VORES SUSHI-TRUCK VED ARENA

22

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Udgiver fanfavoritter på EP

Debut som 73-årig

Den danske trio Nelson Can, som har oplevet stor international succes det seneste år, udgiver et nyt livealbum 13. juli. Udgivelsen består af de numre, som fik fanskaren mest i gang ved bandets seneste koncerter.

Du kan få fingrene i pladen via Alcopop! Records.

Dronningen af carimbó, Dona Onete, som spiller på Avalon torsdag aften, er et levende bevis på, at det aldrig er for sent. Den livlige dame på 78 år udgav sit første album i en alder af 73 år, efter hendes mand opildnede hende til at synge mere. I dag turnerer hun verden rundt på fuld tid og synger om homoseksuelle rettigheder og sex, mens hun leverer farverige fabler fra et langt liv.

Nelson Can spiller torsdag kl. 19.00 på Avalon

Nelson Can

Dona Onete spiller torsdag kl. 21.00 på Avalon Foto: Christian Hjorth

Eminems rutinerede triumf Eminem Orange Scene Onsdag kl. 22.30

NOGLE af Eminems bedste sange handler om det her: At gå ind på en scene, hvor mange allerede har afskrevet dig, og overrumple dem totalt. At få dine fjender til at tabe kæben.

Okay, signatursangen ’Lose Yourself’ fra den selvbiografiske film ’8 Mile’, som Marshall Mathers sluttede koncerten på Orange Scene af med, handler godt nok om at skulle rappe foran

en lille pakket sal af skeptiske hiphopfanatikere.

Onsdag nat skulle han overbevise titusindvis af mennesker på den største scene i Skandinavien om, at han stadig har den. At hans nerve ikke har svigtet ham, årtier efter at han oprindelig dukkede op med flere fornærmelser og bekendelser end nogen anden rapper.

Og han gjorde det. Han rappede skarpere og stærkere, end nærmest nogen anden rapper på Orange Scene i nyere tid.

Så grunden til, at Eminems koncert på Roskilde Festival blev en skelsættende oplevelse, var ikke at han overraskede med nyt indhold eller vild attitude.

Det var derimod, at han kunne

reproducere ungdommens fandenivoldske energi. Hvis du troede, at den her rapper fra Detroit var blevet gammel og træt, så var han kommet for at vise dig, at du tog fejl.

Finalen med ’Lose Yourself’ var fantastisk, men allerede inden da havde han leveret ’The Way I Am’ med en intensitet, der overgik studieversionen. Han havde kørt fra ’My Name Is’ over til ’The Real Slim Shady’ og over til ’Without Me’, indtil intensiteten foran scenen gik grassat.

Og han havde mindet os om, at albumsange som ’White America’ eller ’’Till I Collapse’ hører til blandt hans bedste sange.

Men det mest imponerende var måske, at nogle af karrierens

værste sange triumferede. Den mekaniske ’Rap God’ var for sublimt leveret, til at nogen kunne have indvendinger, og selv hans corny stadionraptracks som ’Monster’ og ’Not Afraid’ havde den ønskede effekt som lighterei-luften-sange.

Men der var ting, som haltede.

Eminem overlod det til sin hypeman Denaun Porter at interagere med publikum, hvilket gjorde, at man aldrig fik den personlige kontakt til ham, som er genstanden for så meget af den intense kærlighed.

Samtidig er året blevet 2018, og Eminems vanvittige alter ego Slim Shady kom jo ikke til Roskilde. Jo, jo, han leverede de mere skøre sange, (jeg kigger på

dig ’Kill You’), til perfektion, men der var intet ægte uforudsigeligt ved den her koncert. Det var rutineret.

Men selvom 45-årige Marshall Mathers ikke blæste os omkuld med uforudsigelig adfærd, gjorde han det med stilsikkerhed.

Han har aldrig været i landet før. Hvis det her virkelig skulle have været et generationsdefinerende øjeblik, burde han måske være kommet, da han var på sit højeste.

Men nu kom han; 19 år efter gennembruddet med ’My Name Is’, og det var utroligt, hvor stærkt de her sange stadig skar igennem luften foran Orange Scene.

KRISTIAN KARL/SOUNDVENUE

looking at concerts instead of reviews. isn’t that wonderful.

somersby.dk

24

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Clutch Avalon Onsdag kl. 19.30

DET er allerede 10 år siden, Clutch væltede den nu hedengangne Odeon.

Jeg husker det (næsten), som var det igår. Denne gang stod den endnu større Avalon for tur. Clutch er klasseeksemplet på et

baserede groove, kan jeg kun gisne om. Men ingen tvivl om at disse gutter har styr på sagerne.

I Neil Fallon har Clutch en krydsning mellem en rabiat prædikant og en besat heksedoktor som forsanger. Jeg knuselsker hans endeløse, tekstmæssige maskingeværssalver af absolut gakkede og totalt nørdede referencer til litteratur, kunst og politik. Han er og bliver et berusende, kæmpestort velskænket krus af tekster på fad.

band, der formår at operere lige i udkanten af mainstreamrock og skabe trofaste fans takket være deres altid medrivende koncerter og aldrig kedelige skiver. Men er festivalen de forgange 10 år vokset fra et så uforfalsket rockband som Clutch?

De fire medlemmer i Clutch har stået sammen side om side fra bandets spæde start til nu. Om det ekstraordinære sammenhold er årsagen til bandets sammentømrede, blues-

Med den primære vægt lagt på bandets kommende 12. album, hvorfra vi fik fire numre, og de to forrige skiver, ’Earth Rocker’ og ’Psychic Warfare’, blev der kun plads til to reelle klassikere i skikkelse af ’Electric Worry’ og ’The Mob Goes Wild’ helt til sidst. Hér var publikum tæt på ekstase.

Så svaret på ovenstående spørgsmål må lyde: Clutch er som skabt til Roskilde Festival!

Foto: Steffen Jørgensen

Som skabt til Roskilde Altomsluttende guitarsovs

THOMAS GRØNKJÆR

MED numre der gerne sniger sig op Pigs Pigs Pigs Pigs på 10-15 minutter, Pigs Pigs Pigs og oftest kun består af ét, måske to riffs, Gloria er PigsX7 en såre Onsdag kl. 17.30 britisk garant for topstenet, smadret doom. Tænk Black Sabbath på lim... eller måske Iron Monkey på vandvognen?

PigsX7 stablede en tårnhøj lydmur af tyktflydende, altomsluttende guitarsovs. Kan man det? Sikkert ikke. Så kald det i stedet for tilbundsgående thaimassage af de allerinderste fimrehår i øregangene.

You get the picture.

Lykkeligvis var Gloria (herfra forevigt omdøbt ’Svedhytten’) omdesignet med et fabelagtigt lys og en verdensklasse lyd. PigsX7 formåede dog ikke at undslippe monotoniens ærgerlige greb.

THOMAS GRØNKJÆR

Foto: Peter Troest

Foto: Peter Troest

St. Vincent forførte og forløste Arena Onsdag kl. 20.30

ST. Vincent er ikke for fastholdere. Som den overlegne sangskriver og instrumentalist Annie Clark er, kan hun ramme sin lytter i det melodiske sweetspot, når hun vil.

Men hun vil mere end bare underholde.

Hendes koncert på Arena var et sansebombardement af blitzkrieg-lys fra LED-skærmene, popkulturelle referencer, konceptuel performance og abstrakte videofilm.

Et bombastisk og glitret forførelsesshow, hvor

Hårdstlående og vedvarende

Foto: Steffen Jørgensen

St. Vincent

den 35-årige amerikaner iscenesatte sig selv med syleskarp frisure, rød lakkjole, høje hæle og hele vejen igennem var i total kontrol, men vel at mærke også med overskud til at være til stede i nuet.

Eksekveringen af sætlisten, der primært var baseret på sidste års ’Masseduction’, var perfektionistisk detaljedyrkende, men den konstante kamp mellem det kunstige, autentiske, opstillede, kalkulerede og symbolske gav samtidig koncerten et legende præg. Det kom ikke mindst til udtryk i hendes ekstremt virtuose guitarspil, der brød sangene op og farvede og forvrængede melodierne, når hun ikke tonsede af sted på riffekskursioner, der kunne gøre Led Zeppelin og

Pink Floyd hårde i læderbuksen.

Højdepunkterne var mange – heriblandt ’Los Ageless’ med det suveræne, popeuforiske refræn, en bastant pumpende ’Pills’ og ’Cheerleader’s olme grungemanerer med stadionrocket forløsning

i omkvædet. Og så fik nærværet et ekstra hak op, da hovedpersonen til slut droppede maskespillet, trådte ned fra sit podie og slog sløjfe på en overlegen koncert med balladerne ’New York’ og ’Happy Birthday, Johnny’.

RASMUS JUNGE/SOUNDVENUE

FIRE traditionelle percussionister fra Nihiloxica Uganda, et trommesæt og en synthesiser. Det Apollo var Nihiloxica, der Onsdag kl. 17.15 åbnede Apollo med en hårdtslående, ekvilibristisk trommeopvisning. Det traditionelle og det elektroniske – fortiden og fremtiden – blandede sig godt. Glimtvis gav det dog et lidt rodet lydbillede.

De lange, frie former blev lidt ensformige, men det er en nem kritik. Nihiloxica skal ikke lyttes til.

I stedet skulle de synkoperede, vedvarende trommerytmer og den mørke synth have lov til langsomt, men sikkert at bore sig ind i kroppen, så man blev lige så opslugt som Nihiloxica selv. Når det lykkedes, var det en kraftfuld oplevelse.

NIELS JUL BRUUN/SOUNDVENUE

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

25

Fremmedgørelse og forløsning Nine Inch Nails Arena Onsdag kl. 01.00

TRENT Reznors sangunivers har alle dage skildret en weltschmerz og fremmedgørelse gennem dundrende powerakkorder og jordskælvsrystende trommer. Til onsdagens natmesse på Arena blev der skruet op for alle parametre og facetter. »We got ahead of ourselves,« lød det i nummeret af samme navn fra den nye EP ’Bad Witch’, men Nine Inch Nails var aldrig et skridt foran – eller bagud, for den sags skyld. Om det var med catchy stadionmetal i ’Less Than’, skæve taktarter i ’March of the Pigs’, acid house-breakbeatene i ‘God Break Down the Door’ eller rendyrket noise, der i et instrumentalt interlude indhyllede teltet i en

malstrøm af støj, udviste bandet en stramtandet, maskinel kontrol over deres materiale og over nattens koncert.

Størstedelen af tiden var bandet indhyllet i røg, mens et imponerende lyssetup malede bagtæppet i forskellige farver eller gengav musikernes spøgelsesagtige silhuetter. Og i den næsten croonende favorit ’Piggy’ var det decideret minimalistisk, da scenen blev helt mørklagt, og kun Reznor blev fulgt rundt af et spotlys.

Først under koncertens afslutning med den obligatoriske sjæler ’Hurt’ blev et lille lys tændt i mørket, og bandet blev gengivet i farver på storskærmene, før en udmattet Reznor takkede af.

Der er ikke meget håb i Nine Inch Nails’ dystopiske og evigt eksperimenterende univers, men i musikkens umiddelbare force ligger også en forløsning. Det er bare at hæve armene i vejret og lade sig overgive.

EMIL HANSEN/SOUNDVENUE Foto: Steffen Jørgensen

Har du fået delt et billede eller en video mod din vilje?

Anonym rådgivning for dig, som er blevet krænket på nettet.

Ring på 2927 0101 eller skriv til os på sletdet@redbarnet.dk.

26

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

VI burde have fået americana i topklasse, men I’m With Her desværre druknede den nøgne, akustiske folkePavilion musik fra den amerikanske Onsdag kl. 20.15 trio I’m With Her i støj fra de omkringliggende scener.

De erfarne kvinders blændende vokalharmonier og detaljerige instrumentation båret af guitar, violin og banjo flød sammen og fi k aldrig skabt den helt rette stemning af amerikansk folklore, man kunne have håbet på.

For at gøre ondt værre forsvandt al lyd halvvejs inde i afslutningsnummeret ’Overland’, hvor stemningen og lyden ellers havde vendt sig til det bedre. Rigtig ærgerligt for både os og bandet.

Foto: Peter Troest

JAKOB MATZEN/SOUNDVENUE

Sang Orange Scene i knæ Saveus Orange Scene Onsdag kl. 18.00

»DEFINITIONEN på en ideel Orange Scene-åbner,« lød Soundvenues reaktion, da det i april blev annonceret, at Saveus skulle skyde årets Roskilde Festival i gang på den største og mest prestigefulde scene.

Heldigvis viste bookingen sig også at være god på mere end papiret.

Kombinationen af Martin Hedegaards maksimalistiske sci-fi-gospel, selvsikre og begejstrede scenetække og ikke mindst vilje til at levere et »fucking show,« gjorde hans åbningskoncert til den bedste af slagsen i flere år.

Hedegaard havde i dén grad styr på sine virkemidler – også de mest corny af slagsen. Den tempofyldte ‘Everchanging’ blev leveret med en nøgen klaverintro og intense fraseringer, hvilket blot forstærkede effekten, da

SPAR

20kr

på en cocktail* Pina colada

Blushing Russian

Foto: Christian Hjorth

Lyden svigtede

Gin Fizz

Mød os i Art Zone, her har vi et udvalg af kolde coktails, varme drinks og mocktails. *Ved aflevering af denne voucher får du 20.- rabat på en af vores 6 cocktails.

originalens synthbas, gospelkor og koklokke satte ind. De storladne gospeltakter på ‘Time Can Heal a Man’ (desværre uden livekor) udløste indfølt fællessang. Og ‘Good Times’ tog form som en øm balladestund, hvor Hedegaard med en hånd på sin keyboardspillers skulder foldede sin fejlfrie falset helt ud.

Skønt der således var skruet op for følelserne, og Saveus turde sætte tempoet helt ned, mistede bandet aldrig taget i det solide fremmøde. Tværtimod tog intensiteten til under fi nalen, hvor Hedegaard fi k publikum ned i knæ under en gnistrende udgave af fanfavoritten ‘Himalaya’.

Slutteligt kulminerede

showet med den klimaksopbyggende ‘Levitate Me’, hvor han først crowdsurfede på maven og dernæst smed trøjen og halvt grinende, halvt grædende tæskede de sidste akkorder ud af synthesizeren.

Et show af Queen’ske dimensioner og derfor en bedrift af en Orange-debut.

MARIE ULRICH ØSTERGAARD/ SOUNDVENUE

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

27

Charlotte Gainsbourg Avalon Onsdag kl. 00.00

SELVOM Charlotte Gainsbourg absolut var

stjernen, indgik hun på sympatisk vis i et kollektiv med sine musikere, hvilket blev visuelt understreget, i kraft af at de alle var klædt i lyseblåt og placeret inden for tydeligt afmærkede lysstofrør.

De effektive, æstetiske markører opildnede ensemblet til at interagere med hinanden. Bassisten

var i koncentreret nærkontakt med trommeslageren på ’Paradisco’, og en mandlig korsanger solede sig i rampelyset med inderlige fraseringer på ’Ring-a-Ring O’ Roses’ og ’Rest’.

Kollektivfølelsen gjorde koncerten meget organisk. ’Deadly Valentine’ vuggede af sted på et langt,

medrivende groove, mens ’Kate’ havde afskrællet de orkestrale lag og strålede i kraft af en enkelt puls og diskrete keyboards.

Ved at give legekammeraterne på scenen plads til at boltre sig musikalsk, fi k aftenens hovedperson mulighed for at bevæge sig rundt på scenen og både optage og beskue publikums jubel.

Foruden sit eget bagkatalog drog Gainsbourg også på eventyr inden for såvel de familiære rækker som samtidens popkultur. Ret overraskende tog hun favntag med Kanye Wests ’Runaway’, som hun elegant fi k assimileret i sit eget univers, ligesom hun gav sig i kast med den kontroversielle ’Lemon Incest’, der var hendes musikalske debut som 13-årig og oprindelig en duet med farmand Serge.

På Roskilde Festival skrev Charlotte Gainsbourg endnu et fornemt kapitel til sin egen musikalske historie.

MARTIN GRONEMANN/SOUNDVENUE

Foto: Peter Troest

Foto: Steffen Jørgensen

En ydmyg stjerne Var nærmest usynlig PartyNextDoor Arena Onsdag kl. 18.00

HAN var bogstavelig talt en skygge af sig selv. Der var nærmest intet scenelys, så man var i tvivl, om den canadiske rapper PartyNextDoor overhovedet var der. Dén følelse blev understreget af bandet, der larmede igennem, imens

hovedpersonen sjældent overdøvede sit ellers ret lave backtrack.

Når Arena-åbningen alligevel blev en fest, skyldtes det publikums energi og Torontokunstnerens bagkatalog. Sangernes blanding af dancehall og r’n’b-indflydelser er umulig ikke at danse til, og en sang som Calvin Harrissamarbejdet ’Nuh Ready’ var et trumfkort.

Men PartyNextDoors personlighed stod aldrig frem på den mørke scene.

KRISTIAN KARL/SOUNDVENUE

#OKFÆLLESSKAB

Længe leve fællesskab

...og 6. ferieuge

Loven giver kun ret til fem ugers ferie om året.

Den 6. ferieuge får du via OK overenskomster.

Hvor mange festivaler når du i år?

28

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Simpelt. Hårdt. Beskidt Måske har du aldrig hørt om »grime.« Måske fnyser du hånligt, for hvem har ikke det? Under alle omstændigheder bør du sætte kryds flere steder i programmet, mener DJ, P3-vært og grime- aficionado Pelle Peter Jensen, for der er stor hiphop i vente.

M

edmindre man har boet under en sten de sidste 20 år, vil navne fra den amerikanske hiphopscene som Kendrick Lamar, Snoop Dogg og Roskilde Festival-hovednavnet Eminem ringe en klokke. Mindre kendt er den britiske parallelscene, som blomstrede op i start-90’erne og er kendt som grime.

Genren er født ud af det barske, østlige London og vokset ud gennem et vibrerende natteliv, hvor rap blev mikset med beats fra housemiljøet. For det var ikke tilladt at spille ren hiphop på flere klubber af frygt for de optøjer, som ofte fulgte med de hårde toner, forklarer DJ og P3-vært Pelle Peter Jensen. Orange Press har mødt ham til en snak om årets musikprogram, der bugner af grime. »Grime har en charme og autenticitet, som er gået lidt tabt i den amerikanske rap, synes jeg. Det er simpelt, det er hårdt, det er beskidt, og netop dét er det fede ved genren,« forklarer Pelle, som til daglig er radiovært på P3’s nye hiphop-satsning ’Sovsen’. »Inden for de sidste år har genren spredt sig ud over den britiske grænse, i takt med at kunsterne er blevet dygtigere sangskrivere med budskaber og fængende omkvæd,« fortæller han. Populariteten

kan også aflæses i musikprogrammet på dette års Roskilde Festival med navne som Stormzy, New Gen, Nines og Stefflon Don – for blot at nævne nogle få.

KÆLDERMUSIK

Det, der karakteriserer grime – eller britisk hiphop – er især det simplere beat, som stiller større krav til personen, der rapper, forklarer Pelle Peter Jensen. »Da jeg første gang hørte grime for 13 år siden, synes jeg, det lød helt fucked. Men

jeg kunne rigtig godt lide energien i det,« siger han. »Dengang handlede det meget om én lyd fra undergrunden, men i dag har genren mange udtryk – fra afrobeat til amerikansk æstetik til »ungmandsrappen,« som musikken kom fra.« Kulturen omkring grime er noget af det, genren er mest kendt og berygtet for.

Den opstod ud af en barsk virkelighed, hvor musikken fungerede som en ventil.

Mange af de tidlige kunstnere indspillede pladerne i deres kældre på

gamle lydsystemer og fi k dem spredt via piratradio i London. »Det var simpelt og upoleret sammenlignet med samtidens amerikanske hiphop, som var meget bombastisk,« forklarer Pelle Jensen, der selv er på Roskilde for 17. gang. »I dag er lyden mere professionel, men koncerterne kan stadig overraske. Flere af navnene på Roskilde Festival kommer nærmest direkte fra gaden, så det bliver spændende at høre dem live.« MATHILDE IVE

■ GRIME-GUIDE MED PELLE PETER ■

Foto: Andreas Raun

■ Hvis du ved, hvem Wiley er Hvis du er grime-rookie: Stormzy (og vil danse): Torsdag klokken 23.45 Stefflon Don Arena Fredag klokken 20.00 »Han er grimens Coldplay, Apollo der både laver de storladne, »Hun er den britiske Nicki dybtfølte numre og de mere Minaj: Pissesej, og du er battle-orienterede numre sikret en dansefest med høj med moshpit-øjeblikke.« energi.«

■

Hvis du er indviet: New Gen Fredag klokken 14.00 Apollo »Er du nørdet og til det beskidte, serverer New Gen hele paletten med både r’n’b, afrobeat og hardcore rap.«

■

Den skal Pelle høre: Nines Fredag klokken 16.00 Apollo »Nines kan blive det næste store. Men til grimekoncerter kan det virkelig gå begge veje, så lad os se, hvad der sker.«

Grime har en charme og autenticitet, som er gået lidt tabt i den amerikanske rap

Illustration: Simon Dilling Hansen

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

Min bedste booking: Charlotte Gainsbourg

Foto: Collier Schorr

Visse kunstnere er ikke ligefrem oplagte festivalnavne NÅR man taler om skuespillere, som vælger at skifte spor og blive musikere eller sangere, er man som booker – og måske også publikum – altid meget skeptisk.

Hvordan lyder de live? Kan de på nogen måde overføre den magi, man ser på biograflærredet, til de store scener på en festival som Roskilde?

Der er mange eksempler på skuespillere, som ikke formår at mestre musikken live, og tit bliver illusionen om det perfekte menneske ødelagt af mangel på nærhed og kunnen, når det gælder livekoncerten.

Et af de få eksempler på en skuespiller, som succesfuldt har formået at transformere sig til sanger, er franske Charlotte Gainsbourg.

Hun formår at lave plader med et højt kunstnerisk niveau og arbejder sammen med nogle af de mest cool

29

Stefan Gejsing har været booker på Roskilde Festival siden 2007. mennesker i musikbranchen. Hendes liveshows er altid intense og meget forskellige. Nogle gange er hendes koncerter rent rockshow – andre gange mere neddæmpede og poppede.

Da muligheden, for at vi kunne få hende landet på årets program, opstod, var vi i første omgang udfordret af, at vi ingen ledige tider havde. Hver gang man skal booke en artist, kommer det jo an på, hvor man kan placere vedkommende. I de sidste måneder op til vores program-release i april er vi nemlig allerede kommet så langt, at én kunstner skal melde pas, før man kan forsøge at booke en ny. Heldigvis kom hullet, og gennem en dansk agent fi k vi lagt et bud.

Jeg ved, at Charlotte Gainsbourg personligt vælger de ting, som hun gerne vil spille. Hun ser mere på venues

eller stedet, end at det tilfældigvis passer ind i en turné.

Jeg har også haft en rigtig god dialog med agenten og har kunnet mærke, at han virkelig har kæmpet for, at Roskilde fi k Charlotte Gainsbourg.

For mig, som i høj grad booker artister af mere hårdtslående karakter, er det personligt skønt at have at gøre med en artist, som udfordrer rammerne for, hvordan en koncert »skal« se ud. Det håber jeg også, publikum vil synes.

STEFAN GEJSING

Charlotte Gainsbourg spillede onsdag på Avalon.

Du kan læse anmeldelsen af hendes koncert på side 27.

Prøv nye festivalteknologier 100 DTU studerende har udviklet tekniske løsninger til nogle af festivalens udfordringer.

I DTU’s TechLab mellem Avalon og Orange Scene kan du hver dag møde de studerende og se deres projekter.

I dag kan du fra 14-16 afprøve DrinkSaver, der sørger for, at øllet ikke skvulper ud af dit krus.

Du kan også se lamper af selvlysende alger.

Fra 16-18 kan du spille beer pong på et højteknologisk bord og være med til at træne et neuralt netværk. Du kan også prøve et bionedbrydeligt liggeunderlag, som er lavet af svamperødder. #dtudk Foto: Mikal Schlosser

NON-PROF2IT SINCE 197

Torsdag 5. juli 2018

Orange Press English

All About Showing Your Colors

Illustration: Simon Dilling

30

Danes don’t only let their freak flags fly at Roskilde Festival, they also carry legit cloth flags or other crazy installations you’ve probably already seen or heard about Alien & Ko – representing their country or camps. The massive, colorful

flags can almost always be seen sticking out above the sea of heads watching a concert, sometimes to the chagrin of those struggling to get a good look at the stage. But the unique banners on top of the flagpoles are the easiest way to find

your friends on the festival site as well as an excellent addition to the visual part of the festival. Love them or hate them, they’ve been a part of Roskilde Festival for years, and they’re here to stay!

None of us have had to go to war, none of us have had to really fucking fight for anything.

It’s been pretty Goddamn easy up until this point.

Optimism Is Our Responsibility Don’t be fooled by Ben Frost’s grim track titles and haunting industrial electronica, the Icelandic-based Australian noise composer is anything but a pessimist.

He’s forever hopeful.

T

ucked away in his studio in Iceland, you’d think it’d be easy for experimental electronic musician Ben Frost to forget about the rest of the world. But the Australian native feels a sense of unease he can’t push aside. »I think it’s increasingly difficult to have a sense of humor when you look at where we are right now as a species; as a culture,« he says on the phone from Reykjavik, the place he’s called home for the last 15 years.

Frost’s latest album, ‘The Centre Cannot Hold’, was made in the USA and released in the wake of President Donald Trump’s inauguration. With song titles like ‘A Single Hellfi re

Missile Costs $100,000’ and ’All That You Love Will Be Eviscerated’, the album hints at terrifying global political instability. »I’m waking up to the reality that the time I was born into was an exception in history,« he says. »None of us have had to go to war, none of us have had to really fucking fight for anything.

It’s been pretty God-damn easy up until this point.« Despite his disquiet, Frost isn’t sold on the suggestion that his track titles are getting darker.

He said a lot of them come from observation, including ’All That You Love Will Be Eviscerated’. »That line was something I came across in a transcript that came out of Syria. It was basically a commentary from a man who’d just lost everything,« he says. »And it just kind of stuck with me.«

THE WORST SUMMER

Frost tries not to overanalyze how each title relates to the music. Instead, he trusts there’s a reason why he put them together and allows them to »juxtapose and swim against each other,« he says. »These are the fleeting moments we non-vocalists have to kind of place some sort of a frame around,« he says.

Equally, he sees his track titles as an opportunity to enjoy

word play, revealing some track titles are simply grabs of bad lip reading of the NFL. It’s not just political issues Frost is grappling with, it’s also the stark environmental changes he’s witnessing in his own backyard.

He describes this summer as »the worst« – like ‘WORST’; in capital letters and underscored – »summer of all time,« with months of endless rain and low temperatures. »It’s changing here and I can see it.

It has edges, it’s not just this amorphous kind of idea anymore,« he says. »Like in my time in Iceland there are glaciers that I’ve walked on that barely exist anymore, and that’s within a decade. It’s scary shit.« But the father of two says he has a responsibility to be optimistic.

LETTING EMPTY SPACE APPEAR

In addition to putting out studio

BEN FROST

albums every couple of years, the prolific producer has composed music for TV series and films such as ’The Dark’, ‘Fortitude’, ‘Super Dark Times’ and ‘The Deep’. He’s also written and directed an opera based on Iain Banks’s book ‘The Wasp Factory’.

So it’s somewhat surprising to hear that Frost isn’t

working on any new projects right now. »I’m trying against my instincts to just allow things to roll on as they are for now, and letting some empty space appear and try not to fill it with things,« he says.

In fact, he’s spent more time at home gardening than making music over the past couple of months. »I recognize now that that’s really important, whereas I probably didn’t for quite a long time,« he says. »There are days where I just can’t stomach the idea of going near the studio; going near music.« The art school graduate admits he’s far more comfortable being in an art studio than in a recording studio. »I enjoy being in those more amorphous spaces where I can kind of make music come out of that space, rather than it being defi ned by the technology or whatever,« he says.

Frost also fi nds it cumbersome to talk about his music, and he’s reluctant to defi ne or explain it because it often takes him years to fully understand what it was.

LISA ROBINSON

Best Frost will be playing at Avalon, Thursday at 17.00.

Torsdag 5. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

31

Foto: Daniel Rex Dybmose

IF you thought the run-in for a camping spot was crazy competitive, think again. Roskilde Festival’s sacred Orange Stage opened on Wednesday, kicking off the first day of international headline acts. Hardcore Eminem fans started queuing 17 hours before the gates opened at 17.00 for a chance to bolt to the stage and nab a special pit wristband to see their hero up close.

The line doesn’t quite stretch eight miles, but it’s long enough to make the front-runners nervous.

They’re stone-cold sober and ready to go. »My life will be made,« says Silja, 24, from the Faroe Islands.

Seeing Eminem is at the top of her bucket list. »I’ve been a fan since I was six.

He made the first CD I ever had.«

A DECADE IN THE MAKING

Worth the Wait They’ve waited more than a decade, so what’s a few more hours to see their favorite artist of all time?

Robert and Emil have looked forward to seeing Slim Shady since his 2005 European tour was cancelled. »I had my tickets back then,« says 20-year-old Robert. »So I thought now I need to be at least in the front pit when I watch him.« »It’s going to be a once in a lifetime experience,« says Emil, 19. »I’m expecting him to curse on the stage, shout out »Fuck Trump.« I expect him to be rowdy.«

THE ATMOSPHERE

Despite the fierce competition, teens Artur, Liv, Casper,

Sebastian and Peter are enjoying the overnight wait. »We’re all here for the same reason, so we easily connect by talking about Eminem together,« says Casper. »He said on his Instagram that he won’t have a feature artist in Denmark, but we still think someone like Skylar Grey or 50 Cent will come, so it’s kind of fun to sit and have discussions about what might happen,« says Peter.

WHAT IF YOU MISS OUT

»Well we’re going to get a wristband so don’t worry about that!« says Artur, brushing off the negativity.

There’s also no way Sebastian is missing out. His backup plan is to buy a coveted wristband off a successful punter. »I would pay so much for one of those, like easily 1000 kroner,« he says. »I will probably just cry and then go home,« admitted Peter.

WHAT ELSE IS ON OFFER

In true sporting tradition, frontrunners who reach the Orange Stage first are showered in a dozen bottles of champagne, courtesy of the crew.

Legendary food stalls also opened for business when the clock hit 17.00. Skiburgeren handed over a free burger to its first customer, while the spaghetti stand gave free bowls of pasta to their first five arrivals.

READY FOR #RF19?

SECURE YOUR SMART TICKET NOW SIGN UP AT ROSKIL.DE/SMART

LISA ROBINSON

Løb med respekt