Orange Press 7. juli 2018

Jeg vil ha’ en opera-rapper Et umage musikalsk par har fundet hinanden 28 side

Årg

a ng

11

7| · Nr.

d Lør

a

ju l g 7.

18 i 20

ENGLISH PAGE 30-31

The Minds of 99 skabte formidabel intimfest

De afdæmpede øjeblikke var tiltrængt terapi for festivalfolket side 24

Når jeg bliver teenager, vil jeg hjælpe med at rydde op Festivalbørnene synes, de voksne er ret klamme side 12

Foto: Peter Troest

vi ses i Jägermeister Baren Mellem Apollo og pavilion

2

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Foto: Troels Boye

Illustration: Mikkel Mainz

Årets camp er fundet Der var Lambruscoregn og vodka i vandgeværerne, da Camp Nam vandt Camp Of The Year 2018.

De kampklædte krigere har haft et gennemført tema om Vietnamkrigen med morgengymnastik, løb til de kolde bade, pandebajere og morgenradio med dertilhørende gratis Tiger Beer.

Radioværten på Camp Nams morgenradio, Alexander Christoffersen, er lykkelig over, at deres camp har kunnet bidrage til en god festival for alle andre. »Roskilde giver os så meget kærlighed, som vi så gerne vil give tilbage,« siger han.

Med titlen som Camp Of The Year 2018 følger gratis billetter til næste års festival for alle i campen, t-shirts og en vandrepokal i form af en ølbong, der er lavet af lærred fra selveste Orange Scene.

Dag

Aften

Morgen

21° 24° 16°

VEJRET I DAG Også festivalens sidste dag bliver tør og solrig.

Vinden vil være let til frisk.

ORANGE PRESS produceres af cirka 50 frivillige, dygtige journalister, fotografer og tegnere. Avisen distribueres af cirka 16 frivillige bude.

Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Chefredaktører Sofie Hviid & Martin Finnedal Redaktører Mette Stender Pedersen Temaredaktør Alexandra Pedersen Debatredaktør Karen Dich Fotoredaktør Emil Monty Freddie Redaktionssekretær Anne Sofie Vestergaard Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg & Carsten Fich-Olsen Teamledere, frivillige Martin Voola og Martin Skovbjerg Jensen Annoncesalg Lars Schau-Nielsen, DG Media E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + besked til 1204

Illustrator og animationsfilminstruktør Mikkel Mainz fanger stemninger og sjove situationer i årets stribe i Orange Press. Mikkel har illustreret for avisen i fem år og har 11 års erfaring som deltager på Roskilde.

Kære festivalgænger 2018 – forglem dig ej OM lidt bliver der stille. Om lidt er vi tilbage til otte sekunders attention-span, smalltalk og uendelig scrollen på sociale medier. Men vi har stadig i dag til at hylde den nysgerrige, barnlige del af os selv, som lever frit på Dyrskuepladsen.

Den del af os, som giver MATHILDE MARIE og får komplimenter, HEGELUND IVE kysser fremmede, deler Foto: Andreas Raun Arneberg øl med naboen og værdsætter de små ting. Den del, som mener, at der er nok til alle. Åh, kære festivalgænger, hvor er du dog fantastisk, og hvor kunne vi lære meget af dig.

I hvert fald hvis vi ikke glemte dig, det øjeblik vi forlader Roskilde. Jeg gør det selv.

Du gør sikkert også. Og vi ved det godt. Lige nu er det normen at komme hinanden ved.

I morgen ved jeg stadig ikke, hvad min nabo hedder. Men hvad nu hvis jeg gjorde mig ekstra umage i år for at huske mine

festivalvaner, når jeg vender hjem? Hvad vil jeg så huske?

Jeg vil huske, at fremmede ikke er fjender. Tænk, hvor mange vi kan leve sammen på ganske få kvadratmeter og stadig skabe minder for livet. Tænk, hvor åbne vi er overfor andre, og hvor meget de giver os igen for en øl, et smil eller en plads i lejren. I morgen snakker vi igen om grænsekontrol og et lukket Europa.

Måske vi burde krydre snakken med lidt Orange Feeling?

Jeg vil huske, hvor meget vi faktisk kan, når vi giver slip på frygten for at være anderledes og lukker andre ind. Forleden mødte jeg en ung kvinde med svær OCD, som var taget på Roskilde for at bevise, at hendes lidelse ikke definerede hende. »Hvis jeg kan det her, så kan jeg måske mere, end jeg tror.« Hun var åben om sin

kamp og blev mødt med hjælp og forståelse.

Hver morgen stod alle i hendes lejr tidligt op og gjorde rent med hende. Ingen sure miner, skæve blikke eller møder at nå. Bare forståelse og frisind.

Hvilket bringer mig til det, jeg vil arbejde hårdest for at huske: frisindet. Vores indre festivalgænger mestrer virkelig frisind. På festival giver vi plads til andre, som de er, vi slipper fordommene og lytter til folk i stedet for at tro, at vi ved.

I støvskyen er vi alle bare mennesker. Og vi er lige præcis dét menneske, vi selv vælger at være uden at blive målt, vejet eller liket.

Og det menneske kan vi også være i hverdagen, hvis vi vil. Det foregår alt sammen på øverste etage. Det vil jeg gøre mig umage for.

Også i morgen.

Tænk, hvor åbne vi er overfor andre, og hvor meget de giver os igen for en øl, et smil eller en plads i lejren

Vi kører dig hjem, når festen slutter Lørdag nat og søndag til ca. kl 14 kører toget dig hjem fra Roskilde Festival Se køreplanen fra Roskilde Festivalplads Station lige her eller tjek rejseplanen.dk Nat efter lørdag (8/7)

00:33* 00:57* 01:33* 01:57* 02:33* 02:57* 03:57* 04:33* 04:57* 05:57*

Søndag 8/7

07:33” 07:57* 08:33” 08:57* 09:33” 09:57* 10:33” 10:57* 11:33” 11:57* 12:33” 12:57*13:33” 13:57* 14:33*

* = Fortsætter til København H. (Standser i Høje Taastrup)

“ = Fortsætter kun til Høje Taastrup. (Forbindelse til S-tog)

4

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Fotos: Daniel Rex-Dybmose

Øhhhkologi?

Når du sætter tænderne i en burger, vegetarisk risret eller et andet måltid, som er købt i en af madboderne, så spiser du et økologisk måltid. Siden sidste år har det været et krav fra Roskilde Festivals side, at 90 % af alt mad i madboderne skal være økologisk. Men 61 % af alle festivalgæster er ikke bevidst om dette. Det viser en rundspørge lavet af Roskilde Analyse.

God klimakarma på menuen Al den mad, der bliver langet over disken i festivalens boder, er i år blevet målt i forhold til, hvor meget CO 2 den udleder.

De fem mest klimavenlige boder er også de boder, der har mindst kød på menuen, viser en optælling.

Vinderen er den 100 % veganske bod Plantebevægelsen, og på en meget flot andenplads kommer Syngja, der sælger vegetarburgere med insekter. Ramen Copenhagen, Israeli Malawich Bar og Den Økologiske Pølsemand følger lige efter og er altså de rette steder at gå hen, hvis man vil have god klimakarma.

Kostbare sensorer ødelagt Omkring 200 sensorer, der er blevet sat op på toiletterne på festivalpladsen, er blevet ødelagt.

Bevægelsessensorerne registrerer, om et toilet er optaget og lyser derfor med enten rødt eller grønt lys, så gæsterne hurtigere kan finde et ledigt toilet.

Roskilde Festival oplyser, at en række Facebook-sider har delt et billede af en af sensorerne med en besked om, at det er kameraer, som filmede tissende gæster, med en opfordring til at ødelægge dem.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har de modtaget flere anmeldelser af mulig overvågning på toiletterne på Roskilde Festival.

Sensorerne koster 3.000 kroner stykket, og det betyder, at der er blevet ødelagt sensorer for lidt over en halv million.

Roskilde Festival opfordrer til, at man lader sensorerne være og forsikrer i øvrigt på Facebook om, at sensorerne ikke samler data ind om toiletgæsterne.

For Alexander, Laura og Julie er fælleskabsfølelsen og de mange timer med de andre i lejren det vigtigste, de tager med sig hjem fra festival.

Vi får støvet tøj, tømmermænd og orange følelser med hjem Den sidste uge har vi grint, grædt, råbt og skreget sammen. Og både i fælleskabet og mødet med nye mennesker sker der noget særligt, som har potentiale til at forandre os, når støvet er vasket af støvlerne.

H

vis du møder andre mennesker med åbenhed og respekt, er du garanteret at få mere end tømmermænd og støvet tøj med hjem fra festivalen.

Det mener talskvinden for Roskilde Festival, Christina Bilde. »Festivalgæsterne skal tage herfra med en følelse af, at de har været med til at gøre en forskel for hinanden sammen med andre i et helt unikt fællesskab,« siger hun. »Det kan være på den ’lette’ måde ved bare at have mødt nye mennesker og have præget andre mennesker positivt. Men det kan også være ved at have taget nogle bæredygtige valg, som har inspireret andre. Jeg kunne godt tænke mig, at de går herfra med nye ideer, som de kan have med videre i hverdagen. Tager lidt Roskildefølelse med hjem.«

THE ORANGE FEELING

Og netop fællesskabsfølelsen fylder i lejren hos Alexander, Laura og Julie, der alle er 18 år og har brugt den sidste uge i G på at komme tættere på hinanden. »Alle er kommet her for at have det fedt, høre musik og få nye venner. Derfor føler jeg, at der er en god følelse af fællesskab. Også når man kommer hjem. Man bliver meget tættere med dem, man bor sammen med,« siger Julie.

De krøllede ølglas, smadrede campingstole og tomme Cocioflasker i lejren vidner også om en festival med masser af fest i lejren – og det kan være svært lige at se, hvilke nye ideer lejrens beboere får med hjem, der kan være med til at forandre hverdagen.

Men festivalen prøver også at nå alle dem, der ligesom Alexander, Laura og Julie bare er taget på festival for at drikke øl og feste. »Vi prøver at lave talks i øjenhøjde,« forklarer Christina Bilde. »At møde nogle, som på mange måder er lig en selv, men alligevel har et lidt andet udgangspunkt det bliver man sgu berørt af.

For eksempel en talk med en ung pige, der – som hun selv siger - har en karriere som hjemløs, men også lige har taget sin studentereksamen.« Det er talks og events af den art, som Roskilde Festival forsøger at skabe rammer for, så forskellige mennesker både har lyst og mulighed for at møde hinanden. »Det kan godt være, man bare gik derhen for at få sin formiddagsbajer, og at det ikke var noget, man havde opsøgt, men det er også okay,« siger Christina Bilde.

Nede i lejren i G mener Alexander, at han har fundet frem til det, han oplever som The Orange Feeling. »Jeg synes, jeg kan sætte en fi nger på, hvad The Orange Feeling

handler om. Det er som om, man kender alle, der er på festivalen.

Jeg synes, det er luksus, at man bare kan gå rundt og tale med alle eller hoppe ind i en camp og drikke en øl. Derhjemme kan man ikke bare gå hen og snakke med alle,« forklarer han.

PÅ DEN ANDEN SIDE AF ROSKILDE BLUES

Hvis man har været på festival før, kender de fleste til følelsen af Roskilde Blues. Det er den lettere depressive tilstand, man kan få, når man kommer hjem til hverdagen, hvor vennerne ikke bor lige udenfor teltdugen. Tilbage i hverdagens trummerum kan alting virke halvkedeligt, når man kommer fra en uges festival, hvor alting har handlet om at have det sjovt. Men hvis man spørger Christina Bilde så slutter festivalen ikke i dag. På den anden side af de fysiske og mentale tømmermænd, lever den orange følelse videre hele året. »Langt de fleste, jeg taler med, føler, at de er blevet flyttet på den ene eller den anden måde.

Når tømmermændene er børstet af skuldrene, har man alligevel oplevet nogle ting og mødt nogle mennesker, der flyttede en, og som gør, at man ikke ser helt på samme måde på tingene.« LENE STEINBECK & BO HØJLAND

– GIV AVISEN VIDERE

■ TEGNET REPORTAGE Reportagetegning er en gammel kunstart, hvor man skaber personlige tegninger til journalistiske historier. Orange Press har en tegnende journalist i marken under festivalen.

Se mere her i avisen og på Instagram: @jakob.falling

Lørdag 7. juli 2018

5

6

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

På festival i en efterskoleboble For Naima, Sylvester, Maya og Frida har festivalen på syv dage vist dem nye sider af hinanden og styrket fællesskabet på trods af et år sammen som efterskolekammerater.

Fotos: Alexander H. Jespersen

FRIDA

Jeg synes, det har været rart at være af sted med efterskolen.

Mange har været gode til at hive andre venner med i campen, og det har skabt en ny dynamik.

Det har været sjovt at møde nogen, man har hørt sine venner snakke om hele året. Hvis jeg lå i camp med mine gamle venner, ville vi nok ikke have mødt så mange forskellige mennesker.

MAYA

Jeg synes, det har været meget anderledes at være på festival med folk fra efterskolen. Vi har ikke festet så meget på efterskolen, så man har set en ny side af folk, og det synes jeg er fedt. Fællesskabet har også været anderledes. På efterskolen kendte vi alle hinanden, men vi var ikke alle venner.

Sådan har det ikke været her.

På Roskilde har alle været som venner, vi har festet, drukket og snakket sammen.

NAIMA

Det har været anderledes at være sammen her end på skolen. Her er løsere rammer, og hvis nogen har lyst til at gå væk fra gruppen og være sammen med nogle andre, gør de det. Det synes jeg betyder, at folk generelt har det bedre og er gladere.

Det har været sjovt at møde folks andre venner. De er jo en del af folks fortid, så ved at lære dem at kende, lærer vi også hinanden bedre at kende.

SYLVESTER

Vi har været så vant til hinandens selskab og til at være sammen 24/7.

Vi er på den måde trænet i at holde hinanden ud, selvom vi bor tæt i mange dage. Det føles som om, vi har haft drukfag en helt uge på efterskolen.

Den eneste forskel er, at der nok er endnu bedre stemning her end på skolen. Fra vi stoppede, nåede vi at være væk fra hinanden i en uge, så det føles helt som en reunion.

CLARA MIKKELSEN

Har du fået delt et billede eller en video mod din vilje?

Anonym rådgivning for dig, som er blevet krænket på nettet.

Ring på 2927 0101 eller skriv til os på sletdet@redbarnet.dk.

■ FØLJETON: EN FØLELSE AF FRIHED Hver dag kan du følge med i fire efterskoleelevers festivaloplevelse her i avisen.

Gennem en blanding af journalistiske reportager og screenshots af deres egne snapchatselfies og fulde festbeskeder kan du følge Naimas, Sylvesters, Mayas og Fridas sidste uge med vennerne fra Kastanievej Efterskole, første uge tilbage i »friheden« og alle de tanker, fester og følelser, der følger med.

FOTO /ritzau/Scanpix/ Jens Nørgaard Larsen

VÆLG UNIVERSITETET I VIRKELIGHEDEN

Affald eller ressource?

Læs naturvidenskab på RUC Interesserer du dig for virkeligheden, så er Roskilde noget for dig. Ikke alene har vi verdens bedste musikfestival, vi har også uddannelser, hvor du arbejder med udfordringer i den virkelige verden.

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Kvindelig lyd fra Avalons scene

Foto: Daniel Rex-Dybmose

8

Der er i år hentet speciel forstærkning til Avalons lydhold – nemlig Roskilde Festivals første kvindelige lydtekniker.

Jeg har altid vidst, at jeg ville ind i lydbranchen

DER er travlt med lydprøverne før dagens koncerter på Avalon, da 26-årige Sana Romanos fra Libanon kommer ned fra scenen. »Det er vildt spændende at arbejde på noget, der er så stort,« siger hun.

Sana er blevet headhuntet af Roskilde Festival. Hun er én ud af bare fi re kvinder, der laver lyd på dette års festival.

Hun er den eneste kvinde på Avalons lydhold. Derhjemme er Sana også den eneste af sin slags – i hele Mellemøsten.

ENE KVINDE I EN MANDEVERDEN På trods af at Libanon er meget åben og vestlig, er det stadig svært at få folk til at acceptere, at hun som kvinde godt kan hånd-

tere udstyret selv, og at hun ikke har brug for en mand, der kan hjælpe hende. »Det er oftest musikerne, der ser skævt til mig og spørger, om jeg godt kan klare arbejdet alene,« siger Sana og trækker på skuldrene af det. »De er jo bare ikke vant til det.«

VEJEN TIL ROSKILDE FESTIVAL

Sanas vej til Roskilde Festival startede med en bachelor i fysik, da der ikke er mulighed for at uddanne sig til lydtekniker i Libanon. »Jeg har altid vidst, at jeg ville ind i lydbranchen.« »Min tankegang er meget videnskabelig, så det var et naturligt sted at starte. Og bølgerne i lyd er jo ren fysik,« forklarer Sana.

Efter sin bachelor rejste hun til Frankrig for at tage en kandidat i lydteknik.

Men konkurrencen er større i Frankrig, og allerede mens hun skrev sin afhandling i 2014, rejste hun tilbage i Libanon for at komme i gang med at arbejde.

»Jeg vidste, at jeg ville have bedre muligheder der. I Libanon er jeg ’a big fish in a small pond’. Der er ikke andre kvinder, der laver det samme som mig,« forklarer Sana. »Som den eneste kvindelige lydtekniker er der konstant spotlight på mig, så jeg er kommet hurtigt frem.« Det betød også, at Roskilde Festival fi k øjnene op for hende.

DEN ENESTE RIGTIGE TIL JOBBET

Derfor har festivalen de seneste to måneder hjulpet med immigrationen og visum og forklaret myndighederne, hvorfor det var netop Sana Romanos, de skulle have med på holdet.

I sidste ende blev hun klassificeret som en ’speciel person’ og fi k lov at rejse til Danmark bare én dag, før festivalpladsen åbnede.

Sana elsker det. »Libanon er så lille, og vi har ikke festivaller på den her skala overhovedet. Så at arbejde blandt ni scener og med over 100.000 mennesker er helt vildt,« siger hun.

ALEXANDRA PEDERSEN

#OKFÆLLESSKAB

Længe leve fællesskab

...og 6. ferieuge

Loven giver kun ret til fem ugers ferie om året.

Den 6. ferieuge får du via OK overenskomster.

Hvor mange festivaler når du i år?

”

Mor Toves er mere end en lækker dessertbod. Den er en institution. Tove startede det hele med sin mand Orla, og de har ageret opbakning for de unge siden festivalens tidlige år. Tove er desværre ikke iblandt os længere - men hun nåede at få kendskab til, hvor stor hendes bod blev, og hvor vellidt den er på festivalen.

Frivillige fortsætter “Mor Toves” og lever hendes værk videre. Helte kommer i mange former, og nogen laver formidable æbleskiver!

MOR TOVES NOMINERET AF CARINA LANGBALLE

#RFheroes

@

rfheroes@roskilde-festival.dk

RFheroes

Nominér via kanalerne.

Inkludér dit telefonnummer, så vi kan få fat i dig.

10

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Optimisten Peter Sommer springer ud på Orange I dag klokken 18.00 spiller Peter Sommer og Tiggerne på Orange Scene. Publikum kan forvente en koncert, hvor det danske sprogs finurligheder bliver akkompagneret af gennemtænkt musik.

Den afspejler Peter Sommers eget liv og stemning – han er blevet mere optimistisk.

FRA ODEON TIL ORANGE

Sidste gang Peter Sommer spillede på Roskilde Festival var søndag på Odeon i 2009. Dengang var bandet nervøs for, om søndagstømmermænd ville resultere i, at

SPAR

20kr

på en cocktail* Pina colada

der ikke ville komme nok mennesker til koncerten. Men både Odeon og pladsen rundt om blev fyldt. »Det var helt klart én af vores bedste koncerter. Vi efterlod Roskilde Festival

»Jeg har masser af sange, der egentlig undersøger, hvordan man har det, når man ikke er så optimistisk. Men det er lige præcis fra den sløve, mørke og lidt træge tilstand, at man rejser sig op og træder ind i lyset.« Den træge tilstand har præget Peter Sommers eget liv. Han har primært skrevet musik op gennem 30’erne og 40’erne. Det er en periode, hvor børn, skilsmisser og nye forelskelser bringer store udsving i mange menneskers liv fra mørke til lys – og omvendt. Men trods brud og modstand, spørger han retorisk med henvisning til sin egen sang: »Hvis man springer ud som optimist, har man vel i grunden hele tiden været optimist?«

Blushing Russian

Gin Fizz

Mød os i Art Zone, her har vi et udvalg af kolde coktails, varme drinks og mocktails. *Ved aflevering af denne voucher får du 20.- rabat på en af vores 6 cocktails.

Fotos: Troels Boye

S

angen ’Skønne spildte kræfter’ har været et dagligt musikalsk fi x på P6 Beat, siden Peter Sommer udgav ’Elskede at Drømme, Drømmer om at elske’ tidligere i 2018.

Nummeret indeholder et af de mest citerede stykker tekst fra den nye plade, nemlig »Jeg springer ud som optimist, det føles som at desertere«. Det er en sætning fyldt med den dualitet mellem mørke og lys, der fylder både Peter Sommers musik og eget liv. »Nu gør jeg det offentligt, at jeg rent faktisk er optimist. Det virker nærmest for dumdristigt bare at være optimist, derfor er det også at desertere. Der er altid en mørk side til det hele.« Det aktive tilvalg af optimismen og lyset over for den mørke side kommer til at gennemsyre lørdagens koncert. Men Peter Sommers bagkatalog indeholder også mere mørke plader som ’Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene’.

i pæn stand som band. Nu er vi så sammen igen og har lavet den her plade. Samme band skal spille på Orange Scene.« Han mener ligesom mange andre kunstnere, at Orange Scene er noget helt specielt – ikke på grund af størrelsen, men fordi den har en særlig plads i mange menneskers hjerte.

DEN SIDSTE NÆRING

År efter år udtrykker musikere deres fascination af Roskilde Festivals dedikerede publikum. Der summer en særlig nysgerrighed og åbenhed over for musikken. Det sker ofte, at musikerne beder publikum om at deltage aktivt i festlighederne – og eksempelvis omdanner pladsen foran Orange Scene til en menneskelig hoppebold. Netop denne dynamik har også fascineret Peter Sommer: »Hvordan kan publikum opfange små mimiske ting og respondere på det? Der er en form for beehive, hvor man hele tiden reagerer på, hvad sidemanden gør. Det forplanter sig hele vejen rundt. Smitteeffekten går bare hurtigere på Roskilde Festival end på andre festivaler.« Peter Sommer håber, at han og Tiggerne kan være med til at give den sidste næring til publikum, som når man stiller sukker frem til bier. »Roskilde Festival er lige ved at være slut, og folk kratter sig hen til scenen, som bier der ikke har fået næring eller nektar i lang tid. Vi håber, at vi kan stille sukkerskålen ud, og publikum læner sig frem og går fra et mørke til et lys.«

THE ORANGE FEELING ER UTOPIA

Peter Sommer tror meget på ’The Orange Feeling’. Han har selv oplevet den de

Lørdag 7. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

gange, han har været afsted og været del af lejrlivet. ’Orange Feeling’ er for Peter en blanding af overbærenhed, åbenhed og accept af forskellighed. »Alle ens normale forsvarsværker efterlader man, inden man vader ind og skal være en uge på festival. Man har en rummelighed, man normalt ikke kan have. Det er et utopia at være på Roskilde Festival.« Peter Sommer understreger også, hvor vigtigt det er at have sådan nogle oplevelser. »Du bliver nødt til at have enormt meget elastik i dine idealer. Det er satme sundt for voksne og unge mennesker at opleve.« Han erkender, at det ikke kan holde hele året rundt. Men hvis man oplever det, skal man forsøge at holde fast. »Hvis man oplever det utopia dybt inde, så håber jeg, man kan indkapsle det og fi nde det frem på andre tidspunkter af året end denne ene uge. Ens liv bliver nemmere, når man fi nder det frem.«

til at træde ind i et univers, hvor optimismen har fået sin plads. »I ethvert mørke bliver man ved med at bevæge sig og dreje sig rundt. Så lige pludselig er der lys et sted, man ikke regnede med. Man ender et højere sted.« THILDE HØYBYE

11

Hvis man springer ud som optimist, har man vel i grunden hele tiden været optimist?«

EN KONCERT MED ORD, FØLELSER OG FREMDRIFT

Koncerten på Orange Scene bliver for festivalgæster, der elsker at se på ord. Men selvom teksterne er motoren, skal den stadig smørres af musikken. Peter Sommer og Tiggerne er stolte over den nye plade og dets udtryk. »Den musik, vi laver lige nu, vil opad og fremad. Den vil opleve og registrere livet. Der er mere kraft i musikken og mere lys i den end tidligere.« At der i ethvert mørke er lys, er lidt af en kliché. Men Peter Sommer håber, at Roskildes festivalgæster vil være med

Peter Sommer spiller på Orange Scene lørdag kl. 18.00.

Prøv nye festivalteknologier 100 DTU studerende har udviklet tekniske løsninger til nogle af festivalens udfordringer.

I DTU’s TechLab mellem Avalon og Orange Scene kan du hver dag møde de studerende og se deres projekter.

I dag kan du fra 12-14 spille beer pong på et højteknologisk bord og være med til at træne et neuralt netværk.

Fra 14-16 kan du prøve forskellige bud på, hvordan Roskilde Festival kan gøre brug af Virtual Reality. #dtudk Foto: Mikal Schlosser

12

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

NOR, 4 ÅR

d rock og ka n »Jeg glæder mig til vil pladsen.« på k sli be godt lide at kø

. er kla mme og beskidte Festiva l. De synes, vi lde ski Ro på rn re. bø t VI ha r funde æster, nå r de bliver sto GAD CELINA DAH L OG IBE N v bliver bedre festivalg Og de håber, at de sel

FREYA, 7 ÅR

meget i »Der lug ter helt vildt hu n lav t, er sig hegnet... af tis.« rd. eo nd ba et t som va r de ger, vil na tee r ve bli jeg år »N op.« de jeg hjælpe med at ryd

ALMA , 8 ÅR

EMIL , 10 ÅR

»Jeg synes, det er sjovt med de der pinde, som folk holder op under koncer terne.«

»Jeg sy nes, st em n ingen er hyggelig om dagen, nå r de t ik ke la rmer så meget. Jeg ka n ik ke lide fu ld e men nesker om af tenen.«

BUY SHOTS AT THE BARS

10 tubes

160 dkk INCL. REFUND

små grønne små sure Melon Råstoff pure liquorice POMEGRANATE LIQUORICE SOUR MELON

PURE LIQUORICE

UNIT PRICE 20 DKK INCL. REFUND

LINUS, 10 ÅR

»Jeg glæder mig til, at jeg må sove her, for så kan jeg være her om aftenen, når det gode musik spiller.«

HVOR G Å R GRÆNS E N MELLEM FESTIVA KÆRLIG LO FESTIVA G L CREEPY ?

Foto: Orange Press-fotografer

Foto: Orange Press-fotografer

Foto: Emil Hougaard

@ORANGEPRESS_18

READY FOR #RF19?

SECURE YOUR SMART TICKET NOW SIGN UP AT

ROSKIL.DE/SMART

20

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Jagten på den perfekte lørdagsfest

Orange Press anbefaler Lørdag 7. juli 2018 Sidste solnedgang

Roskilde Festival skal slutte med et brag. Men i år bliver det ikke foran Orange Scene, at de sidste natteravne skal danse energien ud af kroppen.

I 2015 rykkede festivalen åbningsdagen en dag frem.

Det gjorde man blandt andet for at undgå søndagens folkevandring, mens der stadig var bands på scenerne og for at sætte rammerne til at skabe en stor, afsluttende lørdagsfest.

Men man prøver stadig at greje, hvor længe festivalgæsterne kan holde ud på årets sidste nat. Det fortæller programchef Anders Wahren. »Vi skal fi nde ud af, hvad der giver den bedste afslutning,« siger han. »Vi har fået flere strenge at spille på, men det er ikke nemt at planlægge den perfekte lørdagsfest. Det har fungeret godt med store koncerter på Orange Scene som Poul McCartney og Suspekt, men når vi har de meget sene navne, er gæsterne for trætte.«

FESTEN VARER VED HELE NATTEN

Derfor har Roskilde Festival valgt at gøre noget andet i år og lader Gorillaz gå på allerede på klokken 23.00 som det sidste navn på Orange Scene.

Det skal give publikum mulighed for at opleve den store samlende fest, hvor man kan feste med alle vennerne – og hvis de derefter har energi og lyst til at feste mere, kan de tage videre ud på de andre scener. »Tanken er, at Gorillaz skal samle festen, fordi de appellerer til mange forskellige,« siger Anders Wahren. »Vi håber at give dem, som har lyst til at få vredet den sidste energi ud af kroppen, den oplevelse, at de har en koncert at gå til – uden at den koncert behøver at være for alle.« FIE DANDANELL

GORILLAZ SPILLER PÅ ORANGE SCENE, LØRDAG 7. JULI KL 23.00

Musikalske talks

Bakkerne ved Dream City og F Lørdag kl. 21.54

Ved Pavilion Lørdag kl. 11.00 og 15.00

I aften er den sidste aften på den sidste dag. Tag en øl og en festivalflirt i hånden, sæt jer på en af bakkerne ved Dream City, og nyd dette års sidste solnedgang over det støvede og smukke festivalområde. Der findes næsten ikke nogen smukkere måde at sige farvel til festivalen på, og så kan du få et meget Insta-venligt billede.

Kan du heller ikke få nok af musik? Så tag ned til venstre for Pavilion. Her er ’Pavillion Talks’, hvor du kan læse musikmagasiner, købe plader hos DUP og høre talks om musik.

Fremtidens festivalgadgets DTU’s TechLab, Festivalpladsen Lørdag kl. 12.00-18.00

Kom ned til den traditionsrige afslutningskoncert af Orange Scene, som i år bliver lukket af hovednavnet Gorillaz. Det er ikke første gang, at forsangeren Damon Albarn skal lukke en scene. Men sidste gang han gjorde det, skulle han bæres af scenen af en vagt, fordi han nægtede at gå af. Det skete, efter han i 2015 lukkede Arena med bandet African Express. Koncerten havde da varet fem timer.

Er du til alternativ beerpong på et LED-oplyst bord eller en virtual reality festivaloplevelse? Så tag ned og se nogle af de projekter, som studerende på DTU arbejder med. Du hjælper dem endda med at udvikle deres projekter, når du prøver deres til tider skøre påfund.

Traditionsrig fællesafslutning Gorillaz, Orange Scene Lørdag kl. 23.00

MYTH #4: ”DISPOSAL OF MY WASTE IS INCLUDED IN THE TICKET PRICE”

FACT: W 8 MILLI ASTE COS O T S N D K MONEY K EACH US BETTER YEAR. CHARIT SPENT ON IES. CLEAN U P AND B HOME Y RING OUR CA MPING G EAR

22

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Psykedelisk rock i forening

Musik så englene synger

Der er dømt dobbelt op på dansk psychrock i aften, når De Underjordiske og Fribytterdrømme slår pjalterne sammen og lukker Avalon. Der kommer helt sikkert til at flyde farver og drømmende musik ud fra scenen og ud i natten.

Fire i gulvet og 17 sangere. Sådan kan man nok bedst beskrive House Gospel Choir. De kombinerer house-musik med gospel og tager begge genrer til ’the next level’.

De underjordiske x Fribytterdrømme spiller på Avalon i aften kl. 01.00

The House Gospel Choir spiller på Apollo i dag kl. 17.00 Foto: Steffen Jørgensen

Fra mild frelser til besat kultleder Nick Cave and the Bad Seeds Orange Scene Fredag kl. 22.00

DER sker noget helt særligt, når Nick Cave indtager scenen.

Han spankulerer med stoisk ro ud til scenekanten og indgyder øjeblikkeligt alles uforbeholdne respekt. Han kræver vores dedikation og opmærksomhed med en intensitet, der gør det svært at få øjnene fra ham.

Der er ingen tvivl om, at oplevelsen altid er bedst for dem

nær scenen. Dem, som Nick Cave prædiker direkte til. Alle de fortabte sjæle i første pit, som han denne aften frelste én for én. Han sang med så meget indlevelse, at det grænsede til det uhyggelige. Det ene øjeblik som en mild frelser, det næste som en besat kultleder.

På Orange Scene er det problematisk, når frelsen kun når lige ud over scenekanten. Billederne, der fl imrede over storskærmen, var stiliserede sort/hvide glimt af oplevelsen, hvilket ikke er nok, når det skal nå hele vejen ned på de billige rækker.

Da Nick Cave og hans Bad Seeds indtog Royal Arena i efteråret, var settet båret af de hjemsøgende smukke sange fra

’Skeleton Tree’ – deres 16. og seneste studiealbum, på hvilket Cave bearbejder sin søns død i et klippestyrt under et LSD-trip.

Inden denne koncert frygtede jeg, at den skrøbelighed, der gennemsyrer ’Skeleton Tree’, og som tenderede det problematiske i Royal Arena, ville falde til jorden i festivalformat. Men denne aften blev smerten snarere råbt end hvisket. På ’Girl in Amber’ var sorgen så tung, at den kunne mærkes i hver en frasering og ses i Caves mørke blik.

Aftenens set tog os heldigvis også længere tilbage i tiden med numre som ’Tuledo’, der for alvor skeler til Caves postpunkede 80’ere. Samspillet mellem Nick Cave og The Bad Seeds

var som altid skarpt – særligt kemien mellem hovedpersonen og den virtuose multiinstrumentalist Warren Ellis slog regulære gnister.

På ’Jubilee Street’ viste Cave sig som den fænomenale storyteller, han nu engang er. Nummeret er en fryd i liveformat; intensiteten og tempoet tog mere og mere til, indtil det hele eksploderede i en rockekstase så solid, at den knivskarpe perkussionist Toby Dammit smadrede tamburinen ind i hi-hatten, den trofaste guitaristmaskine George Vjestica skejede helt ud, fabelagtige Warren Ellis fuldkommen mistede besindelsen i ren og skær indlevelse, mens Nick Cave kastede sig rundt på scenen.

Den australske rockfyrste havde alle sine klassiske livetricks i ærmet. Den rørende ’Into My Arms’-fællessang, den udsyrede ’From Her to Eternity’ og den vilde version af ’Stagger Lee’, hvor han famler rundt i forbryderlyrikken efter forgodtbefi ndende.

Det virkede – og det gjorde det, fordi Nick Cave er en formidabel, overbevisende fortolker, og The Bad Seeds er fuldkommen sublime. Men når så stor en del af det halvanden time lange set blev brugt på at trække numrene i langdrag til fordel for en messe, der kun velsignede første pit, tabte han et par troende undervejs.

MAIBRITT ENEVOLDSEN/SOUNDVENUE

WESTWORLD

THE VAMPIRE DIARIES

FEAR THE WALKING DEAD

FRA CROWD-SURFING TIL COUCH-SURFING VI SES I MORGEN

PRØV 1. MÅNED GRATIS Kun 99 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding. © 2018 AMC Films Holdings LLC. All Rights Reserved ©2018 Home Box Office, Inc. All rights reserved. HBO® and related channels and service marks are the property of Home Box Office, Inc. © WarnerBros.Entertainment.Inc

24

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Foto: Steffen Jørgensen

Nærvær og selvtillid The Minds of 99 Orange Scene Fredag kl. 19.00

Bragte Cairo til Roskilde

STORE røde balloner fløj ud over scenekanten under The Minds of 99’s koncert.

Oppustede, men lette at punktere, som de egoer, der befolker sangene på deres nyeste udspil ’Solkongen’.

Hvis ikke oppustet, så i hvert fald selvsikkert

indtog Niels Brandt og co. den ikoniske scene for anden gang på kun tre år – denne gang i bedste sendetid fredag aften.

Deres åbning af Orange i 2015 var en manifestation af et talent med vokseværk, og to album og et hav af koncerter senere er The Minds of 99 landets måske største rockband. Der var fart på fra start, hvor bandet diskede op med tre regulære hits ’Ung kniv’, ’Barn af min tid’ og ’Det er Knud som er død’. Sangene understreger Niels Brandts

position som en intelligent og ilter ung stemme, også denne aften hvor forsangerens intense blå øjne, hoppedans i ledtog med råbekor og medrivende guitarmelodier stænkede smittende energi ud over publikum. Endnu større effekt havde koncertens afdæmpede øjeblikke dog.

De blide akkorder på ’Solkongen’ var velgørende terapi for festivalfolkets udmattede hjertestrenge, imens en akustisk version af den længselsfulde ’Hurtige hænder’ med en

formidabel vokalpræstation fra Brandt stod for en intimitet, som det er en kunst at skabe på den monstrøse scene. ’I’m Gonna Die’, ’Rav’ og ’Stjerner på himlen’ lod koncerten slutte i højeste gear med brede smil fra bandet og shout-outs til den korpulerende Roskilde-genganger Alien & Ko. Selvtillid kan måske punkteres, men det kan et så solidt talent ikke.

MARIE ULRICH ØSTERGAARD/ SOUNDVENUE

EGYPTISKE Lekhfa bragte med oud, Lekhfa darbuka, mesterlige mellemøstlige melisGloria mer og kvarttoner lidt Fredag kl. 14.30 af Cairo til Roskilde.

Men det var ikke en solbeskinnet storby. De melankolske, til tider dystre numre med få uptempo passager ledte tankerne mod et sårbart og trist sted, som desværre nok er tættere på virkeligheden. De ømme kompositioner og ornamenterede vokaler blev leveret med præcision, inderlighed og akuthed, så man blev draget ind i det smukke univers. Trods sprogbarrieren mærkede man, at de kredsede om vor tids utilstrækkelighed og urimelighed, men måske også det spinkle håb for en bedre verden.

Foto: Christian Hjorth

NIELS JUL BRUUN/SOUNDVENUE

Foto: Peter Troest

James Holden besjælede synthesizeren

MAN kunne mærke skuffelsen hos flokken New Gen af unge UK-rappere, da de skulle spille foran Apollo en næsten tom ApolloFredag kl. 14.00 scene. Men de var unge og fandenivoldske – og de leverede. M Huncho åbnede ballet og viste, at sangrap kan fungere live, One Acen gav dancehallvibes, og Headie One leverede et tight UK drill-show.

Alligevel kunne de gode intentioner ikke fjerne følelsen af spildt potentiale. Især Drake-favoritten Loski virkede som om, han blev mindre for hvert minut. De unge rappere var ikke helt klar til den store scene. Men de gav et ufiltreret indblik i en af verdens mest spændende urbanscener lige nu.

KRISTIAN KARL/SOUNDVENUE

Apollo Fredag kl. 17.45

SIDDENDE med bare tæer i lotusstilling forsøgte James Holden at besjæle de koldeste instrumenter af dem alle – synthesizeren og computeren. I selskab med det kompetente liveband The Animal Spirits, bestående af Tom Page på trommer, Camillo Tirado på percussion, Liza Bec på blokfløjte og sax samt Marcus Hamblett på den trompetlignende kornet, indgik Holdens modularsynth-setup i de genrenedbrydende, repetitive jams og forsøgte

Foto: Steffen Jørgensen

Ensomme UKrappere imponerede

James Holden and the Animal Spirits

at respondere på den menneskelige feeling fra de analoge instrumenter.

Holden har angiveligt selv kodet den software, der skulle opfange følelsen fra Pages trommesæt via midi-trickers og derigennem ændre de programmerede synth-temaer. Sammen fungerede de to som koncertens rygrad, mens de resterende musikere havde mere frie roller.

Sangene føltes mere energiske og varierende end på albummet, hvilket dog forhindrede dele af numrenes trance-dannende potentiale. De musikalske variationer og energien var til gengæld en sand fryd på ’Spinning Dance’ og ’Pass Through the Fire’.

På trods af at Holdens projekt er ekstremt spændende og forholdsvis vellykket, skal han stadig

udvikle teknikken yderligere, før illusionen om den livagtige synthesizer er fuldkommen. Hans elektronik føltes ikke altid lige integreret i sammenspillet med The Animal Spirits.

Desuden blev Holdens udstyr to gange i koncerten

– inklusiv i albumhøjdepunktet ’Each Moment Like the First’ – ramt af tekniske fejl, der midlertidigt satte hovedpersonen ud af spillet. Det var næsten som om, maskinerne modarbejdede ham lidt.

FREDERIK VOSS/SOUNDVENUE

Lørdag 7. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

25

Foto: Betina Garcia

Kæmpe klubfest Benal Arena Fredag kl. 16.00 »ER det ikke næsten ligeså fedt som på Jelling Festival, Albert?«, spurgte Benjamin køligt sin makker halvvejs igennem Benals koncert på et fyldt Arena. Det er uvist, hvad den stilsikre hiphopduo har oplevet i det jyske, men sikkert er det, at de leverede en bundsolid og medrivende klubfest af en koncert.

I takt med deres stigende og fortjente succes har Benjamin udviklet sig til

en kompetent og dragende liveperformer. Væbnet med et skudsikkert flow, sin mørke signaturfrakke og knastør humor sikrede han, at den store scene aldrig slugte det minimalistiske set-up. Men ingen tvivl om at gæstelisten også gjorde sit for det sydende energiniveau. Ingen protesterede, da Jokeren entrerede under settets første nummer ’Hiphop’, der mundede ud i en skamløs revitalisering af 90’er-hittet over dem alle ’Spændt op til lir’.

Herfra fortsatte de celebre besøg fra stjerner som Marie Key, Burhan G og Phlake-sanger Mads Bo Iversen, der leverede de effektive popomkvæd

på Benals nyere materiale.

Festens mest feterede gæst, målt på teltets respons, var dog Suspekts Orgi-E, der iført sin velplejede sixpack gav Benjamin kamp til stregen under højspændte udgaver af ’Hele tiden’ og ’Fri mand’.

Med en finger i vejret og den gentagne bøn »én til!« fik vi forlænget finalen med et visit fra The Minds of 99-frontmand Niels Brandt på ’Uh babe’, inden aftenens to hovedpersoner, som trods alt var Benal, modtog blomster for indsatsen. Et dybt ironisk stunt af en afskedssalut, men ganske fortjent, såmænd.

MARIE ULRICH ØSTERGAARD/ SOUNDVENUE Foto: Peter Troest

Imponerede med sin alsidige vokal NEWZEALANDSKE Marlon Williams Marlon Williams levede op til sit ry som en af vor tids nye, Avalon gribende sangskrivere.

Fredag kl. 13.00 Med et gennemgående 50’er- og 60’er-retrotwist, der prægede hans musikalske udtryk, trak Williams og hans orkester på genrer som blues, country og klassisk rockabilly a la Roy Orbison. Den charmerende musikers karakteristiske stemme styrede slagets gang hele koncerten igennem.

Til tider fremstod vokalen androgyn, når den på imponerende vis emmede af Nina Simone på den hjerteskærende Billy Holiday-klassiker ’Strange Fruit’. Det var overvejende en stærk og imponerende Roskilde-debut.

JAKOB MATZEN/SOUNDVENUE

Konformiteterne blæst væk Dead Cross

Foto: Peter Troest

Avalon Fredag kl. 15.00

FOR Gud ved hvilken gang står Mike Patton, som er Faith No More frontmand og entertainer af rang, foran et Roskilde publikum.

Og for Gud ved hvilken gang er han oplagt, overskudsagtig og altdominerende.

Eller er han? I Dead Cross har Patton teamet op med bl.a. Justin Pearson fra The Locust og Dave Lombardo, som er Slayers legendariske trommeslager og afretter i Fantômas.

Normalt sluger Patton alt scenebelysningen som et sort hul, men ikke denne eftermiddag.

Lombardo stjal billedet 90% af tiden og var i blændende storform. Han bombarderede med sine signatur-fills og -markeringer i en grad, så Dead Cross meget af tiden fremstod som old school Slayer med

en livstruet gris på vokal.

Mums!

Når det er sagt, så styrede Mike Patton naturligvis slagets gang. Han var iført sin Hawaiiskjorte – og var det skinnebensbeskyttere?

Imens han skreg, skrålede og gjaldede på livet løs, tyggede han manisk på et tyggegummi, som muligvis har været gemt i hans bihule.

Ikke siden sin spæde ankomst til Faith No More med albummet ’The Real Thing’ har Patton betrådt den gyldne middelvej.

Alt, hvad den mand rører, er udfordrende og kom-

promisløst, enten på en musikalsk, støjende eller klistret måde. Men i Dead Cross virker alting relativt ligetil. I min optik får vi serveret midt/slut-80’er thrash og crossover/hardcore i en skøn, underholdende, til tider elskeligt forvirrende og i særdeleshed gakket indpakning. Én stor musikalsk legeplads, hvor konformiteten blæses væk – hvis ikke før så i hvert fald med det afsluttende medley af ’Raigning Blood’, ’Epic’ og ’Nazi Punks Fuck Off’.

THOMAS GRØNKJÆR

26

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Foto: Steffen Jørgensen

Ekstraordinært og ekstravagant Bisse Avalon Fredag kl. 21.00

EMIL HANSEN/SOUNDVENUE Foto: Christian Hjorth

Foto: Christian Hjorth

HVIS ikke det var slået fast i forvejen, at Bisse er en original på den danske musikscene, blev det understreget fredag aften.

Med rødt hår og udklædninger, der talte svejsebriller, englekjole, påfuglefjer og en cowboyhat, foldede Bisse sig ud som den ekstraordinære entertainer, han er. Og med

et sindssygt velspillende band fik hans skiftevist rappede, sungne og snakkede ordeskapader et ekstra løft.

Bisse er vokset med opgaven. Ikke nok med at han er rykket fra Gloria, hvor han spillede for to år siden, til Avalon; hans show er også blevet større, vildere og bedre, mens hans showman-persona er blevet endnu mere karismatisk.

Ikke alle sange er lige syng-med-værdige, men det popkompositoriske håndværk kom til syne særligt under den fremragende ’Fontex’, hvor et stort karaokelærred blev hevet

ind på scenen. »Står det spejlvendt eller hvad?!« råbte Bisse forvirret, for det gjorde det, men så snart der var rettet op på det, var publikum med.

Derfra var det en parade af det bedste fra mandens voluminøse bagkatalog, der er blevet større og større i løbet af få år. ’Spruttemonstret’ var ekstra tung og støjende, mens ’Flyder sammen nu’s omkvæd om drukfest og dårlig sex (og Føtex) var svært relaterbar. ’Shotgun for dig’ og ’Seks hjerter’ udgjorde en stjernefinale, og trods et glemt vers i sidstnævnte lukkede Bisse-banden ned for en blændende koncert, mens der bogstaveligt talt blev delt hjerter ud i ballonform. Det var blændende, men det vildeste er, at de nok skal gøre det endnu en anden gang.

En postgang for sent DE var med til at definere og udstikke en Fleet Foxes ny kurs inden for indierocken med Arena udgivelsen af det Fredag kl. 19.00 selvbetitlede debutalbum fra 2008. Men Fleet Foxes’ koncert på Roskilde Festival ti år senere var en tydelig indikator på, at det musikalske landskab har rykket sig siden.

Ensemblet fra Seattle synes låst fast i en tidslomme, hvilket deres tidlige aftenslot på Arena også vidnede om. Bastante trommeslag understøttede de akustiske guitarer i ’Grown Ocean’ og ’Your Protector’. Som forventet var det således de gamle hymner, som vakte genkendelsens jubel. Publikum sang med på de messende harmonier i ’White Winter Hymnal’ og ’He Doesn’t Know Why’, ligesom ’Bedouin Dress’ viste, at få mestrer så udsøgte vokalarrangementer som Robin Pecknold og co.

Selv om publikumsinteraktionen lå på et minimum, virkede bandet veloplagt og opsat på at formidle de musikalske takter, som for ofte befandt sig inden for det konforme og magelige.

Enkelte gange viste Fleet Foxes antræk til at variere folkindie-formlen med numre, der gik i en mere episk retning. Koncertens højdepunkt var den dunkle ’Mearcstapa’, hvor Pecknold skiftede til elektrisk guitar, og et indtagende cembalo-tema ligeledes gav nummeret karakter.

Ligeså var de ambitiøse ’Third of May’ og ’The Shrine/An Argument’ med til at hæve det musikalske udtryk, så der kom klædelig variation og progression i de bekvemmelige og pæne folk-takter, men det var desværre en postgang for sent. Hvilket også var det overordnede indtryk, Fleet Foxes efterlod.

Mærkværdigt ordinært Skeletonwitch Pavilion Fredag kl. 14.00

THOMAS GRØNKJÆR

MARTIN GRONEMANN/SOUNDVENUE Foto: Steffen Jørgensen

SKELETONWITCH har de seneste 10 år været en trofast del af den opblomstrende retro-thrash bølge, der tilbeder samtlige debutalbum fra genrens The Big Four (Metallica, Slayer, Anthrax og Megadeth).

Efter en længere pause står bandet nu på Roskilde Festival, kort før udgivelsen af deres femte studiealbum. Eksekveringen af deres sandblæste black/ thrash-metal er så tight, at det forlyder, at verdensuret rent faktisk sættes efter Skeletonwitch-tid. Men selvom der ikke rigtig er en finger at sætte på deres sæt, deres musik eller deres optræden, forekommer det hele mærkværdigt ordinært og måske lidt malplaceret.

Mere solid end sublim Stefflon Don Arena Fredag kl. 20.00

VOKALEN var fejlfri, danserne var koreograferet til perfektion, og alligevel var det som om, der var noget, der manglede, da Stefflon Don indtog Apollo.

For selv om Londonrapperen mestrede alle de nødvendige trin i sin optræden, var publikum ikke helt med. Hun spillede sangene, så det føltes som om, de var store hits.

Men man kunne mærke, at hendes numre var mere

solide end sublime. Briten formåede ikke helt at fange tilskuerens hjerte.

Men det var ikke indsatsen, der manglede.

På et tidspunkt knipsede Stefflon Don, og hendes fire dansere faldt til hver sin side. Storhittet ’16 Shots’ blev opført med nærmest filmisk voldsomhed. Hvem vil ikke gå grassat til en sang, der handler om, at ingen må røre din mor?

Samtidig så rapperen for vild ud, det kan ikke siges anderledes, med samme blanding af sorte hotpants og rød bodystocking som danserne.

Derudover satte hendes remixes af ’Bum Bum Tam Tam’, ’Lethal Bizzle’s’ ’Wobble’ og featuret på

Popalik’s ’Cho’ godt og grundigt gang i publikum.

Og ja, ’Envy Us’ lød fantastisk på Apollos voldsomme anlæg. Stefflon Dons blanding af dancehall og hiphop var en stærk cocktail, men man savnede krydderi. Hun sang, rappede, gestikulerede og twerkede, men reaktionerne var forbeholdne.

Så ja, det var gennemført og sublimt orkestreret.

Men det ramte ikke rigtig menneskerne foran Apollo. Det var som at se et ambitiøst, men lidt mekanisk Orange-show leveret til et langt mindre publikum end opsætningen sigtede mod.

KRISTIAN KARL/SOUNDVENUE

Lørdag 7. juli 2018

Et katastrofalt rod

Betagende teatralsk Myrkur Pavilion Fredag kl. 00.15

THOMAS GRØNKJÆR

DET er aldrig fedt, når en koncert er Joey Bada$$ forsinket. Men i dette tilfælde kunne man Apollo have ønsket, at forFredag kl. 21.45 sinkelsen var blevet forlænget for at fikse det katastrofalt lave lydniveau ved Joey Bada$$’ besøg på Apollo fredag aften.

For den lave lyd var skyld i en nærmest hviskende vokal, mens de ellers normalt opskruede hiphopbeats og hits som ‘Rockabye’ og ‘Temptation’ var uden effekt.

Alligevel insisterede dele af publikum på at åbne store mosh-cirkler, endda mellem numrene, og det vidnede om en rådden koncertkultur.

Hvis så bare seancen havde fundet sted på den større Arena-scene, hvor der er plads til også at slippe væk fra de store moshpits, og hvis lyden havde matchet energien, var det måske ikke endt i det sammenpressede rod, der i kombination med den enorme mængde støv skabte den perfekte opskrift for besvimelse.

Joey Bada$$ selv var også med til at bygge oven på rodebunken. Man kunne ane det enorme raptalent bag hans hvisken i de gamle ‘Waves’ og ‘95 Till Infinity’, mens ‘Big Dusty’ næsten skabte den hiphopfest, man havde håbet på.

Men koncertens opbygning var fragmenteret med et mini-dj-set halvvejs bestående af sange, Joey Bada$$ aldrig selv har rørt, mens moshpit-hyldesten til afdøde XXXTentacion manglede en større scene.

Til sidst var der dog noget, der klikkede, og kæmpehittet ‘Devastated’ fungerede pludseligt glimrende med højere lyd og energi. Men selv om han valgte at spille den yderligere to gange – måske i afmagt – var det ikke nok til at gøre bod for resten af rodet.

Udfordrede det konventionelle format David Byrne Arena Fredag kl. 00.00

NICKLAS KRARUP LARSEN/SOUNDVENUE

Foto: Betina Garcia

FRA at have livedebuteret på Pavilion for tre år siden til nu at stå selv samme sted igen med et godt stykke over 100 koncerter og en stribe imponerende Europa- og USAturneer under bæltet, udstråler Amalie Bruun alias Myrkur ikke overraskende en verden til forskel i selvsikkerhed.

Iklædt en fjerlet, engelhvid kjole var hun scenens absolutte midtpunkt. Hun hævede sig over mørket og det kutteklædte band, ikke blot pga. hendes betagende, teatralske kropssprog, men også en gudsbenådet stemme.

Desværre savnede koncerten lidt fremdrift, og kun glimtvis i f.eks. ’Måneblôt’ viste Amalie tænder med sin respektindgydende furievokal.

Foto: Betina Garcia

27 Foto: Christian Hjorth

Foto: Peter Troest

– GIV AVISEN VIDERE

»I dance like this because it feels so damn good,« lød det fra David Byrne i nummeret ’I Dance Like This’, og det var et udsagn, der manifesterede sig helt bogstaveligt, da den skotsk-amerikanske kunstner betvang Arena med en konceptuel koreografi, der udfordrede det konventionelle koncertformat.

Seancen åbnede med Byrne siddende i ensom majestæt ved et bord med

en hjerne i hænderne, hvorefter scenen befolkedes af hans musikere, som hver især var iført deres mobile instrument.

Et visuelt effektivt greb, der bevirkede, at man koncerten igennem hele tiden var på stikkerne med den vedvarende tanke: ’hvad mon de finder på i næste sang?’.

Iført skræddersyede jakkesæt balancerede Byrne og hans kumpaner hele tiden elegant på den gode side af cool, men hovedpersonen selv var hverken for selvhøjtidelig eller nærig på det musikalske plan, som inkluderede solomateriale og generøse stjernestunder fra Talking Heads-tiden.

Byrne manøvrerede både

gennem fjollet fuldemandsdans i ’Once in a Lifetime’, alluderede mimeartist i ’This Must Be the Place’ og førte an med en solid rytmeguitar tilsat melodisk percussion i ’Blind’.

Koreografien maksimerede ikke blot det musikalske spektrum på scenen, men smittede også af på publikum. Vi fik vores afrobeat på under ’I Zimbra’ og ’Toe Jam’ i en sådan grad, så der blev danset hele vejen ud til kanten af Arenas teltdug. En euforisk koncertoplevelse, der vel var indstuderet ned til mindste detalje, men så organisk, at man lod sig fuldstændigt tryllebinde.

JAKOB MATZEN/SOUNDVENUE

Sublim klubfest Sampha Avalon Fredag kl. 23.00

SAMPHA har store evner som sangskriver og producer og mindst lige så stor en stemme. Så livekonceptet burde være simpelt: Skab de bedste rammer for sangen. Men Sampha har også en baggrund i Englands klubmiljø.

Derfor var det ikke bare en koncert, man var til, men også en klubfest.

At gå klubvejen virkede umiddelbart som en forkert beslutning. »Feel free to

move around a bit more,« sagde Sampha inden ‘Reverse Faults’. Men når sangene er så gode, hvorfor så gøre dem til klubbaskere? Takket være Sampha og bandets ukuelige energi, forstod man dog ideen, og publikum kastede sig hurtigt ud i dans.

‘Plastic 100°c’, der med sine pulserende synthflader ikke er et oplagt klubtrack, blev med et ekstra percussionlag mere dansabel, og den dj-agtige overgang til SBTRKT-samarbejdet ‘Hold On’ understregede pointen.

‘Kora Sings’ var en energibombe smidt på gulvet af Avalon, kun overgået af afslutteren ‘Blood on Me’.

På ‘Without’ mødtes hele bandet ved en tromme-

opsats og hamrede igennem til stor begejstring for både musikerne og publikum. Der var også plads til stille stunder som den smukke ‘Timmy’s Prayer’, selvom også den havde fået trommetyngde.

Fokusset på festen kostede lidt på intimiteten, da Sampha skulle bruge kræfter på at feste med fra scenekanten, men det er en mindre indvending.

Desuden beviste Sampha på ‘Too Much’ og ‘(No One Knows Me) Like The Piano,’ at hvis han ville, kunne han have båret hele koncerten kun med sit nærvær, sin fantastiske stemme og sit klaverspil.

NIELS JUL BRUUN/SOUNDVENUE

28

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Fotos: Andreas Raun Arneberg

Rap møder opera på Roskilde:

»Den der genreforskrækkelse skal man komme sig over«

Strygerorkestre og beats. Hiphop og skønsang. Klassisk og undergrund.

Kontraster fylder i højttalerne, når operasangere og rappere sammen erobrer scenen på Avalon i dag.

V

ed første øjekast er man ikke i tvivl. Altså om hvem der er hvem. Klassisk sanger Adam Riis hilser velkommen i døren til sin hvide villa i Valby med pæn skjorte, som de blå øjne matcher perfekt, og kun én knap er åbnet i sommervarmen.

Han leder vejen op til terrassen, hvor poetrapper Kasper Spez ryger hjemmerul med åben, krøllet skovmandsskjorte, hipsterhat og skævt smil.

RAP MED ORKESTERENSEMBLE

Sammen står de bag nummeret ’Sænk’, som de skal optræde med i aften.

Baseret på Carl Nielsens klassiker fra 1906 ’Sænk kun dit hoved, du blomst’ synger Adam, mens Kasper har forfattet og rapper versene.

Det var ikke dem selv, der bestemte sig for makkerskabet, fortæller 35-årige poetrapper Kasper Spez, som på papiret hedder Kasper Juel Rohmann og i øvrigt aldrig har været i Operaen. »Jeg har aldrig før tænkt: Hov, Adam vil jeg gerne lave noget med,« griner han.

I stedet er de sat sammen af journalist Rune Skyum, der står bag projektet ’Operap: Før Den Tykke Dame Synger’. Her mødes makkerpar fra operaen og rappen og fortolker klassiske værker bakket op af både Dj Noize og et orkesterensemble.

Projektet er et samarbejde mellem CPH Opera Festival og Roskilde Festival. Ifølge deres hjemmeside er formålet at bygge

»broer mellem genrer, mellem fortid og nutid, mellem mennesker.«

BYGGER BRO OVER BOLD OG BAJERE

Broen mellem Adam og Kasper blev dog først bygget for et par uger siden.

Dagen inden Danmark mødte Australien i VM, drak de en øl på Café Erik på Vesterbro »og jeg blev faktisk lidt jaloux over, at du ikke kiggede mig i øjnene, men kun op på Frankrig-Tunesien,« fortæller Adam.

Næste dag inviterede han Kasper til fodbold.

39-årige Adam Riis, der til daglig er tenor hos DR VokalEn-

semble, sætter Bach på iPad’en. »Bare som sådan lidt stemningsmusik.« Imens fortæller de om, at de lige siden den første øl på Vesterbro blev fascineret af hinanden og totalt udfordret på deres egne musikalske rammer. »Den helt store forskel er, at Kasper er skabende kunstner, og jeg er reproducerende musiker.

Min genre er låst, og Kaspers er fri,« siger Adam, mens Kasper nikker. »For mig har rappen altid været en fristil. En ventil. Afløb og historiefortælling, hvor der nærmest ikke er regler.« »Men jeg kunne nu godt tænke mig at putte dig i en kasse, Kasper,« indskyder Adam.

For mig har rappen altid været en fristil.

En ventil. Afløb og historiefortælling, hvor der nærmest ikke er regler KASPER SPEZ

Kasper svarer prompte, »det er der mange, der har prøvet på.«

ROKKER VED HINANDENS GRÆNSER

Egentlig kan Adam godt lide faste rammer, og Kasper sin frihed. Vi drikker dåseøl og taler om komfortzoner, og hvordan deres samarbejde har tvunget dem til at tænke i andre baner.

Adam griber febrilsk fat i armlænene på sin stol og gengiver et totalt panikudtryk, når han tænker tilbage på dengang, Kasper bad Adam om at finde på en overstemme til deres nummer ’Sænk’. »Det siger rigtigt meget om, hvor vi kommer fra. I min verden

– GIV AVISEN VIDERE

VIND gør vi det hver eneste gang, og Adam synger jo virkelig fedt,« siger Kasper.

Adam gjorde det, men det var det grænseoverskridende.

Det ligger så fjernt fra hans virkelighed at skabe noget nyt, og det rammer ind i en kæmpe blok af traditioner, teknik og former i den klassiske verden. »Det handler jo også om, at man helst vil gøre noget, som er hundrede procent godt. Det er det, jeg normalt gør, men her blev jeg pludselig usikker på, om det var godt nok,« siger Adam.

Straks kommer han op med vinglas og en iskold flaske. »Vi skal da have cava,« siger han.

Boblerne sprutter i sommervarmen, og Adam hiver ud efter iPad’en. Denne gang ikke Bach.

Efter et sekund er han oppe at køre, mens Kasper sidder tilbagelænet og ser på. Adam synger med på Run-DMC’s ‘Run’s House’.

»DU SKAL SÆTTE DIG FRI«

Adam er tenor - altså mandsstemme i højt sangleje. Han er vokset op i en musikfamilie, sang som barn i Københavns Drengekor og er siden uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Kasper Spez er fra Langeland og anerkendt undergrundsrapper fra rapkollektivet Kontra Krew. I 2009 udgav han debutalbummet ’Fantasten’ og i 2015 opfølgeren ‘Logi’.

Trods den umiddelbare forskel snakker de, som dåseøllene forsvinder, mere og mere om det modsatte.

At Adam er vokset op med MC Einar, indspillede sine egne kassettebånd i slutningen af 1980’erne og altid har været vildt fascineret af rappen.

Og at Kasper elsker rap med strygerorkestre og selv har samplet De Fire Årstider. »Den der genreforskrækkelse skal man komme sig over,« konstaterer Adam, og Kasper supplerer i et eftertænksomt toneleje: »Du skal sætte dig fri – så kommer mulighederne pludselig.«

NÅR MENNESKER MØDES

Lidt forsigtigt afslører de i brudstykker, at de tænker på at lave projekter sammen.

Noget hvor de mødes på midten og virkelig kommer over i hinandens grøft, fortæller de.

Det var egentlig slet ikke meningen at fortsætte samarbejdet, men det er musikken, der tæller, siger Kasper.

Men måske er der alligevel mere end musikken. For flere og flere ord som »beundring«, »respekt«, »ære«, »at kunne stole på hinanden«, »lide hinanden« og »være en god mand,« sniger sig efterhånden ind i samtalen. Lidt efter lidt åbner de begge op. »Mine tekster er hamrende personlige, og hvis jeg skal udlevere mig selv og mine følelser, skal jeg føle mig hjemme,« siger Kasper. »Samhørighed, kærlighed og respekt hører unægteligt sammen med min musik. Og hvis det ikke gjorde det med os, ville du kunne høre det på vores nummer.

Dåseøllene er tomme, og Adam tænker et sekund, før han lynhurtigt smutter.

Kasper siger, at det ikke rigtig rører ham. Adam skruer højere op.

Jeg lytter ikke til hiphop, fortæller Kasper. Til alles overraskelse. »Men jeg lyttede til Queen på vej herud.« »Hvilket nummer?« spørger Adam. »‘I want to break free’« »Kasper, det er første gang, jeg virkelig har lyst til at kramme dig.« Queen kommer på iPaden. »Det her er musik,« siger en af dem.

Egentligt betyder det ikke noget hvem.

EMILIE KLEDING

OPERAP: ’FØR DEN TYKKE DAME SYNGER’ SPILLER I EFTERMIDDAG PÅ AVALON KLOKKEN 13.00 FORESTILLINGEN BLIVER GENTAGET PÅ PLÆNEN I TIVOLI LØRDAG 11. AUGUST KLOKKEN 16.00

EN TUR I LUFTBALLON FOR DIG, DIN VEN OG EN POLITIKER

Dig. Din ven. En politiker. Svævende i solen over 35.000 mennesker på en festival mens I vender verdenssituationen. Lyder det fristende?

På Ungdommens Folkemøde har vi skaffet en luftballon for at udvide horisonten og se tingene fra en ny vinkel. Men vi mangler en besætning.

Det kan blive dig og din ven. I får selskab af en politiker, men hvem? Og hvorfor er det lige præcis jer der skal flyve over Ungdommens Folkemøde?

Del et billede eller en video med dig og din ven på Instagram eller Facebook under hashtaggene #VARMLUFT og #ungdommensfolkemøde, fortæl os hvilken politiker I gerne ville flyve med, og hvad I skulle snakke om. Så er I med i konkurrencen!

Vi finder en vinder inden 1. august og giver personlig besked til den kommende besætning.

UNGDOMMENS FOLKEMØDE 6.–8. september i Valbyparken Se programmet på www.ungdommensfolkemøde.dk

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 7. juli 2018

Orange Press English

Illustration: Simon Dilling

30

Going Crazy to Do Good Believe it or not, there is no big, bad investment fund earning a fat profit on your festival ticket. Roskilde Festival is completely non-profit and nearly everyone who works at the festival is a volunteer.

In a time where commercialized festivals

pop up like weed in an unmowed garden, Roskilde Festival has been adhering to this ideal since 1972. Applicants are chosen

by Roskilde Festival Charity Society in order to be aligned with the values of the festival. Since 1972, approximately € 43

million has been donated to e.g. Doctors Without Borders, The Red Cross, The World Wildlife Foundation (WWF) and many other organizations. That’s a pretty sweet add-on for Northern Europe’s biggest party.

Foto: Johanne Lerbech

A Step Towards a Better World?

A few years ago, Roskilde removed the fence that kept waiting guests from conquering the campsite before it opened. That is just one of many initiatives to make people take responsibility.

»

T

his goes out to all the women who have kept silent about harassment – we hope that we can encourage you to speak up about sexual abuse and improper behavior.« The words are Klara Söderberg’s, one half of the sister-duo First Aid Kit who performed at Orange Stage on Thursday afternoon. Like numerous other artists performing at the festival, the Swedish singer-songwriter seized the chance to vent a political message clearly close to her heart judging by her big sparkling eyes.

Has Roskilde Festival become a forum for political shout-outs rather than ‘just’ a celebration of music? Setting a sociallyminded tone of political awareness has been an important pillar of the festival’s concept since the very beginning.

Whether your Roskilde experience has consisted of seven days of beers and Mai Thais or you have been engaging actively in the cultural-political program of the festival, the ambition is clear: An idealistic mindset runs like a thread through nearly all aspects of the festival.

Roskilde wants you to bring something else home than just a hangover and nice memories.

It makes sense to present activism through art at a festival

A SHOT FOR YOUR DATA

exposed in an everyday setting,« says the spokeswoman for Roskilde Festival, Christina Bilde.

Be it environmental-political activism such as the performance ’Tow’ by Danish artist Lilibeth Cuenca Rasmussen or a comment on our time’s surveillance society in form of the ’Personalized Gelatanized Bar’, which offers shots in return for your personal data, the festival provides plenty of food for thought. »As a festival, we are driven by our values, and we try to highlight different perspectives that inspire people to think and engage themselves. Roskilde is based on a humanistic view of people and the conviction that everybody should take responsibility for the community,« says Christina Bilde.

CHRISTINA BILDE

»It makes sense to present activism through art at a festival. The artists performing here have told us that they experience a whole other connection with the audience than they usually do – they’re simply more likely to join a parade, to explore and do stuff that would perhaps make them feel Foto: Malthe Ivarsson

DOWN WITH THE MESSAGE

Every year, the festival puts focus on a subject that »deserves support and attention«.

Since 2016 the theme ‘equality’ has been emphasized, this year with a special focus on economic equality. A varied program of art and activities related to the subject has taken place at the camp site as well as the festival site since Sunday.

Perhaps you saw the ‘Equality Walls’ – a comment on the ‘defense against illegal immigrants’ wall of a certain Mr. T? And maybe you noticed a 25-meter-long human snake parading through the festival with ‘Anti-capitalism’ written on it? »I have no idea what that is but I’m down with the message,« I heard a young guy say passing by the anti-capitalist snake.

MEETING PEOPLE WITH TRUST

Admittedly, the social-political ambition of Roskilde Festival may be lost on some festivalgoers. A festival like Roskilde is in many ways a ‘closed loop’-system in which the ideological ambitions and noble initiatives rarely make it to the other side of the exhilarating but temporary community that a festival is.

After all, the ‘Orange feeling’ only lasts for so long. Or maybe not?

A festival is a community just as the whole world is – or could be. »A few years ago, we quit having a fence by the entrance to the festival which people used to push over in their eagerness to get into the campsite. Today, there is just a string, because we made the decision to meet people with trust. Now, more than 30.000 people wait behind the string just because we ask them to – the fi rst time I saw it, I almost cried. In my mind, the world ought to be designed from the perspective that most people want good, instead of making all these rules based on a minority of ‘bad people’.

I would like people to take that mindset with them when they leave Roskilde,« Christina Bilde says.

NINA BRANNER

Lørdag 7. juli 2018

– GIV AVISEN VIDERE

»The community spirit here is so massive«

31

Foto: Nina Branner

Other festivals could learn a lot from Roskilde – both in terms of camp shapes, beer bowling and volunteer work.

JAMES, BRISTOL, SOUTHWEST ENGLAND WHAT MADE YOU COME TO ROSKILDE FESTIVAL?

»Four years ago, I met an old Australian guy in a park and we ended up sitting, drinking for six hours. At the end he said »You like music. Would you like to get a free ticket to a music festival?« I just needed to work for 24 hours during 8 days, so I couldn’t say no.«

WHAT WERE YOUR FIRST IMPRESSIONS OF THE FESTIVAL?

»It blew my mind. I played beer bowling and beer pong. And I became the international beer pong champion! Undefeated in every game. Every year since.«

DID SOMETHING SURPRISE YOU, ANYTHING WEIRD ABOUT THE FESTIVAL OR THE DANES?

»The community spirit here is so massive. All you need do to is stand next to a camp and you’ll get invited in. The British festivals can learn a lot from Roskilde Festival in respect to being more inclusive. It has to do with the camps being square and not circular as they are in England - a circle is closed off. « NINA BRANNER

FORKÆL DIG SELV PÅ FESTIVAL

FIC

R

SK

CER

TI

OGISKE

IS

OL ØK

I F E ERED

FIND VORES SUSHI-TRUCK VED ARENA

Kys med respekt