Orange Press - lørdag 01-07-2017

2.000 tons campingaffald

Årg

a ng

10

7| · Nr.

d Lør

. ju l ag 1

Festivaltelte har samme værdi som en lorteble – mener nogle. Hver anden lader skidtet stå

side

4-6

17 i 20

Den elegante showmand

SEE YOU AT THE JÄGER BODEGA ICE COLD SHOTS

Foto: Christian Hjorth

Father John Misty efterlod Orange Scene mere end bare blød i knæene Side 21

Lørdag 1. juli 2017

BIOTOPE

2

Fotograf Jens Juuls portrætserie, Biotope, vandt sidste år Danmarks mest prestigefyldte fotopris Årets Pressefoto (Åben Klasse). Serien, som viser festivalgæster i deres midlertidige hjem, er igen i år en fast del af Orange Press.

Instagram @jensjuulphotography

Dag

Aften

Morgen

14° 16° 14°

VEJRET I DAG Mest tørt og med skyer. Men vi kan muligvis slutte af med enkelte solstrejf.

ORANGE PRESS produceres af cirka 50 frivillige, dygtige journalister, fotografer og tegnere.

Avisen distribueres af cirka 10 frivillige bude.

Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Chefredaktører Sofi e Hviid og Martin Finnedal Redaktører Mette Stender og Michael Rachlin Fotoredaktør Thorbjørn Kragh Liljegren Redaktionssekretær Karen Dich Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg og Carsten Fich-Olsen Teamledere, frivillige Martin Voola og Martin Skovbjerg Jensen Annoncesalg Lars Schau-Nielsen, DG Media E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + besked til 1204

NON-PROF2IT SINCE 197

Rejs hjem fra Roskilde med rabat.

Læs mere på dsb.dk/ungdomsbillet Billet til shuttle-tog fra festivalens campingområde (West) til Roskilde Station kan købes på festivalpladsstationen til 25,-.

Har du Ungdomskort? Så husk, at du sparer op til 50% på dine rejser mellem Jylland, Fyn og Sjælland.

Fx Roskilde-Aarhus – lørdag spar 50% kun 187,-.

Spar op til

50%

Ryd op 4

Lørdag 1. juli 2017

NON-PROF2IT SINCE 197

– din mor er her ikke Mere end hver anden Roskilde-deltager regner med at efterlade ting på campingområdet.

Tag det hele med hjem og gør miljøet og dig selv en tjeneste, lyder det fra festivalen

V

æltede campingstole, faldefærdige telte og smadrede pavilloner så langt øjet rækker. Der er nok at tage fat på, når musikken er holdt op med at spille, og gæsterne er dampet af efter otte dages abefest i smatten. I 2016 skulle Roskilde Festival håndtere cirka 2.500 tons affald, og det tal kunne sagtens være markant lavere. Mange festivaldeltagere har en forestilling om, at en hær af godhjertede sjæle i kølvandet på festen indsamler efterladte telte og andet campingudstyr og sørger for at få det genanvendt. Den myte ønsker Roskilde Festival at få manet i jorden. »Der kommer ikke nogen og samler ting ind til genbrug fra campingpladsen. Alt, hvad folk efterlader her, bliver til affald,« fortæller Mikkel Sander, som er festivalens bæredygtighedsansvarlige. Han vil gerne have gæsterne til at ændre deres adfærd, når de forlader Roskilde efter en uge på teltpladsen. »Naturligvis er folk trætte, når de skal hjem.

Men man skal alligevel sørge for at få sine ting med sig. Eller i det mindste aflevere det på en af festivalens ti Recycling stationer.« Sidste år viste en publikumsundersøgelse fra Roskildes analyseafdeling, at næsten 60 procent af gæsterne regnede med at efterlade ting i campingområdet efter endt festival. Det betød eksempelvis, at anslået 2-300 tons campingstole lå og flød, da folk var taget hjem. Den adfærd er ikke blot en udfordring for Roskilde Festivals økonomi, men udgør også en stor miljømæssig belastning.

SKADELIG PVC I LUFTMADRASSERNE

Især de tusindvis af efterladte luftmadrasser, som indeholder store mængder af det blødgørende materiale PVC og ftalater, er en stor miljøsynder. Disse stoffer er ikke biologisk nedbrydelige og kan resultere i syreregn og skovdød eller ende i grundvandet. Derfor er det særligt vigtigt ikke at smide sin luftmadras ud.

Mikkel Sander opfordrer festivaldeltagerne til ikke blot at tænke på miljøet, når de rydder op. Men også tænke på økonomien næste gang man skal på festival – eller anden udendørs aktivitet. »Spar for eksempel de 500 kroner på et telt til næste års festival ved at genbruge dette års telt,« siger han.

ANDERS OLLING

■ AFFALD PÅ ROSKILDE FESTIVAL I 2016 var affaldsmængden ca. 2500 tons.

80 procent af affaldet stammer fra campingområdet.

■ Efterladte campingstole udgjorde anslået 200-300 tons.

■ Efterladte luft madrasser udgjorde 28 tons.

■ Roskilde Festival bruger otte millioner kroner på affaldshåndtering – det svarer til 10 procent af festivalens musikbudget.

■ ■

Alt, hvad folk efterlader på campingpladsen bliver til affald MIKKEL SANDER

Lørdag 1. juli 2017

– GIV AVISEN VIDERE

5

Kender genbrugsstationerne – sviner alligevel I ll

us

tr

io at

n:

M

ik

l ke

M

ai

nz

Festivalens gæster støtter tankerne om genbrug – i teorien.

Men de efterlader i stor stil campingudstyr på pladsen GENERELT er folk positivt indstillede over for Roskilde Festivals initiativer for at minimere affaldsmængderne, men det kniber med at gøre tanke til handling, viser tal fra Roskilde Analyse. Færre end hver tredje benyttede sig i 2016 af Roskilde Festivals ti Recycling stationer.

Og det er vigtigt, at flere gør brug af muligheden for at sortere affaldet, lyder det fra Mikkel Sander, som er bæredygtighedsansvarlig på Roskilde Festival. »Vi har en ambition om at skabe en festival uden negativ miljøpåvirkning, og derfor skal mængden af efterladt affald ned,« siger han.

Til gengæld viser undersøgelsen, at flere gæster i dag ved, at der er genbrugsstationer. For to år siden var det kun én ud af tre, der vidste det. Sidste år var det to ud af tre.

Det er Roskilde Festivals målsætning at reducere mængden af affald med ti procent i 2019 og at øge affaldssorteringen med ti procent årligt.

ANDERS OLLING

■ SÅDAN GØR DU Tag telt og øvrige ejendele med hjem og brug det igen næste år. Det bliver ikke genanvendt, hvis du efterlader det på campingpladsen.

■ På ti genbrugsstationer spredt ud over hele festivalområdet kan du aflevere madrasser, metal, brugte batterier, etc. Find den nærmeste Recycling Station på festivalkortet.

■

Hvor sløv er du?

Du bliver dummere og sløvere, jo mere du drikker. Gå ind på drinkingbrain.com, spil fire forskellige spil og se, hvor slemt det står til.

I dag kan du møde de studerende bag Drinking Brain i DTU’s TechLab mellem Avalon og Orange kl. 12-15.

Her vil de ved hjælp af alkometre vise, hvordan alkohol påvirker din hjerne.

Facebook, Instagram, Snapchat: dtudk

Foto: Mikal Schlosser

6

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Fem anmeldelser af voldtægt

SAS køber 1.000 mudderdragter

Færre af de langfingrede

Der er nu anmeldt fem voldtægter på årets festival. Antallet af sager er dermed oppe på samme niveau som hele sidste års festival. »Vi tager sagerne hamrende seriøst, og vi prøver at finde frem til gerningsmændene,« siger Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi. Indtil videre er der rejst sigtelse mod to personer i den første sag.

Mudrede svenskere og nordmænd på flysæderne er ikke det, der står højest på ønskelisten hos SAS efter Roskilde Festival. »Vi har omkring 1.000 overtræksdragter og overtræksfutter til festivalgæsterne, som flyver med os, og dem regner vi med at få brugt, hvis regnvejret fortsætter,« siger Mariam Skovfoged, der er pressechef hos SAS, til TV 2.

Mange tyveknægte er tilsyneladende udeblevet fra Roskilde Festival 2017. I hvert fald ser antallet af tyverier i år ud til at blive væsentligt lavere end normalt. Hvad årsagen er, ved politiet endnu ikke.

Foto: Mounir Hammoumi

Roskilde Festival vil gerne have festivaldeltagerne til at rydde op efter sig. Orange Press mødte nogle unge i campingområde L til en snak om oprydning

»Vi kan godt rydde op efter os selv« N

år man skal hjem fra vuggestuen med et barn med lorteble, så efterlader man jo også lortebleen i vuggestuen. Sådan er det også med de telte, der er for uhygiejniske til at tage med hjem.

Jeg kan ikke se meningen i at tage det med hjem og smide det ud derhjemme. Det regner, og så bliver man doven. Vi ved heller ikke, hvor vi skal aflevere det hernede.« Sådan siger 21-årige Kresten. Hans ven Christopher supplerer: »Jeg rydder op i lejren cirka hver anden dag og lægger skraldet hen i den bunke derovre. Vi har ikke fået poser udleveret af festivalen, og de henter heller ikke vores skrald hernede – skraldebilerne kommer kun på hovedvejene.« Han synes ikke, at hans generation er forkælet. »De ældre generationer sviner os til og kalder os ‘curlingbørn’. Der er nogle forældre, der forsøger at gøre op for mangler i deres egen barndom. Men vi gider ikke, at de gør alt for os. Vi kan godt rydde op efter os selv.« PARASTOU BOOYASH

■ HVORDAN FORURENER DIT AFFALD? Mikroplast og almindelig plastik er de helt store miljøsynder. Det er især luftmadrasser, der er problemet.

■ Efterladte luft madrasser, der bliver afbrændt udgiver tjærestoffer og dioxin, som forurener luften, er hormonforstyrrende og kan på sigt medføre lungekræft.

■ Når plastikting går i stykker, og stumperne ikke bliver samlet op, sidder de i jorden og bliver spist af dyr. Dyrene kan ikke nedbryde det, så de dør af det.

Uanset, hvor effektivt man rydder op, kan man ikke få fat i det hele.

■

Kilder: Søren Laurentius Nielsen, lektor i miljøbiologi ved Roskilde Universitet & Miljøstyrelsen Foto: Michelle Berg

Roskildes egen miljøpris uddelt

Foto: Rene Bang

ROSKILDE Festivals frivillige miljøgruppe uddeler hvert år en pris til det interne miljøtiltag, der skaber størst miljøgevinst, er mest opfi ndsomt, har det største potentiale eller på anden måde skiller sig ud.

Vinderen blev i år ReAct, der har en ambition om at lave en holdnings- og adfærdsændring blandt festivalgæsterne med deres skraldeparader, hvor de uddeler affaldsposer og oplyser om miljøbelastning. Resultatet er håndgribeligt. Sidste år blev der indsamlet to ton bilbilbatterier, 47 ton metal og 28 ton luftmadrasser.

ReAct tæller næsten 200 frivillige, og er det projekt på festivalen, der tiltrækker flest internationale frivillige.

Projektet har brugt e-learning til at uddanne de frivillige og gøre dem bevidste om deres arbejde.

Blandt tidligere års vindere er festivalens madspildsindsats sammen med Det Runde Bord (2015) og Clean Out Loud-området (2016).

MUSIK, LEDELSE JOURNALISTIK AKTIVISME KUNST, DESIGN +BYGGERI ÅBNER JANUAR 2019 Valgfag, koncerter, talks, gæstelærere, events, fester, bofællesskab, værksteder, musikstudie, venskaber, rejser, festival, oplevelser for livet.

rofh.dk

8

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Bodegakongerne tog prisen

Foto. Michelle Berg

Camp Bodega i Dream City vandt i går festivalens største hæder, Camp of The Year. De fejrede sejren ved at give en smagsprøve på deres selvkomponerede rap, som handler om, at man skal tage på bodega og ikke spille smart på diskoteket. Camp Bodega er en inkluderende lejr, som hele festivalen igennem har budt ‘hjemløse’ gæster indenfor til en overnatning og Gammel Dansk med chilismag.

Nummer to i Camp of the Year-konkurrencen blev Game of Thrones-lejren A Camp of Ice and Fire.

Det er tredje år i træk, de er blevet nummer to i konkurrencen, og det er jo i sig selv en bedrift. Tredjepladsen gik til Camp Wave of Hands. Det er en lejr bestående af døve, og de har hele ugen sunget med på koncertsangene ved at bruge tegnsprog – altså ikke bare ‘almindelige’ håndtegn.

Øl i RÅ-mængder – det drak vi på festival Regn og gråvejr fik deltagerne til at køre godt med den humlede drik ned

Foto: Marck Lund Nielsen

HVIS der er noget, vi danskere elsker, så er det at snakke om vejret og drikke øl. Og begge dele blev i den grad opfyldt på årets Roskilde Festival. Der blev nemlig langet øl over disken til den helt store guldmedalje, mens vi ventede på regnen. Omkring en million liter øl blev det ifølge festivalledelsen til – og det er vel at mærke tal, der er gjort op to dage før, festivalen er slut.

Det store forbrug hænger overraskende nok sammen med vejret, forklarer teamleder for ølsalg, Søren Eltorp. »Når solen skinner, drikker vi vin og vand. I gråvejr, er det den kolde fadøl, der hitter,« forklarer Eltorp og understreger, at især specialøllen har vundet indpas hos festivalgæsterne i år. »Vi gik kortvarigt udsolgt på vores nye Jacobsen øl, Orange 17, men fik hurtigt en ny leverance,« forklarer Eltorp, hvis team sørger for løbende levering af våde varer fra Carlsberg i tilfælde af, at boderne løber tør.

De største øl-hit blev den 100 procent økologiske, Tuborg RÅ, der stod for over en tredjedel af festivallens ølsalg, samt den nye Beer Barn ved Arena.

Her blev der udsolgt i alle de limited-edition øltyper, som blev udskænket før hver koncert på den næststørste scene.

RÅB PÅ ROSÉ

Men ikke kun øllen var populær i år. Også den ny-introducere pap-rosé tog festivalfolket med storm.

Faktisk blev den så hypet, at der torsdag aften lød rygter om, at den allerede var udsolgt. Men sådan forholdt det sig nu ikke, understreger Søren Eltorp. »Vi har langt fra udsolgt af rosé, men der er steder omkring Orange Scene, hvor vi ikke sælger kartonvinen, simpelthen fordi det kræver ekstra lagerplads og tager plads fra tilskuerne,« forklarer teamlederen.

Til trods for de store mængder alkohol er gennemsnittet per deltager per dag ifølge Søren Eltorp uændret fra tidligere år. Teamlederen understreger, at der som en del af Drik med Respekt-kampagnen fortsat udskænkes kildevand til tydeligt berusede kunder.

MATHILDE IVE

WE SPEND DKK 8 MILLION ON WASTE MANAGEMENT EVERY YEAR WE COULD SPEND THAT MONEY ON MORE CHARITY AND HELP THE RED CROSS SECURE 80,000 SAFE CHILDBIRTHS IN DEVELOPING COUNTRIES.

WE COULD SPEND IT ON MORE MUSIC AND PRESENT EVEN MORE NEW MUSIC ACTS.

WE COULD SPEND IT ON MORE FESTIVAL COMMUNITY AND INVITE ALL 120,000 FESTIVAL GOERS TO THE WORLD’S LARGEST DINNER PARTY.

HELP US CHANGE. BRING HOME YOUR CAMPING GEAR.

10

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Foto: Daniel Rex Dybmose

Retten er sat på Orange

TORSDAG og fredag var der fællesspisning for 750 mennesker foran Orange Scene, ‘Stage Dining’ er arrangeret af Rub & Stub sammen med en række andre madentreprenører. Rub & Stub er et initiativ, der er sat i verden for at begrænse madspild. Gæsterne skænkede ikke udsigten mange blikke. De var rettet koncentreret mod maden, som kom i alle former, farver og konsistenser – og lå meget langt fra de leverpostejsmadder og nachos, som de fleste har levet af den sidste uge. Ifølge medejer af Rub & Stub, Maria Abrahamsen, var formålet da også at udfordre folk på deres madvaner og give stof til eftertanke. Og det lod til at lykkedes – endda i en grad, som nærmest chokerede gæsternes ganer. »Det smager af meget – måske næsten for meget! Det er kraftigt…« lød reaktionen fra Martin Siggaard, som blandt andet tyggede sig igennem en radicchio-taco og drak smoothie med tropiske frugter og rødbede.

SOFIE MUNK GAUGER

Hun kalder den på Avalon Louise Voigt er production manager på den fløjsrøde scene. Med køligt overblik er hun den, der sørger for, at koncerterne kører som smurt

M

ens du glider fra koncert til koncert, og dine største bekymringer er, om du skal spise burger eller bolo, og om dit telt stadig er tørt, står Louise Voigt backstage på Avalon og sørger for, at der er koncerter at se.

For en uges festival med koncerter fra middag til sidst på natten sker ikke af sig selv, og afviklingen af de 26 koncerter på Avalon er resultatet af mange måneders forberedelse. »Vi begynder at forberede næste års festival allerede i september. Vi evaluerer dette års festival, og så ser vi fremad mod den næste. Op til selve festivalen rykker jeg herud ugen inden, så for mig varer Roskilde Festival 14 dage.«

PROBLEMER KAN IKKE VENTE

Som production manager fungerer Louise Voigt som en slags projektleder.

Med andre ord er hun den, der har det kølige overblik i afviklingen af de mange koncerter, så alt spiller, og tidsplanen holder. Derudover sætter hun holdet af de forskellige stage managere, der har ansvar for de enkelte koncerter og er helt centrale for afviklingen.

Jobbet er ikke helt uvant for Louise, der er uddannet forestillingsleder fra Den Danske Scenekunstskole. Alligevel har Roskilde sin egen charme. »Det fede ved Roskilde i forhold til mit sædvanlige arbejde er, at man kører på en helt særlig Roskilde-tid herude. Hvis der er problemer, skal de løses her og nu. Der er ikke noget ‘det finder vi ud af i morgen’.

Og det er virkelig fedt.« For Louise begynder en typisk arbejdsdag under festivalen klokken ti om formiddagen og slutter engang midt på natten. »Ja, så det er ikke mange koncerter, jeg får set. Men der er mulighed for at smutte en time eller to, hvis ønsket og behovet virkelig er stort.«

MERE ANSVAR END DE FLESTE

Det er ikke kun overblik før, under og efter koncerterne, som Louise Voigt er garant for.

Faktisk har hun to kasketter på, da hun også står for den sidste kontakt med de forskellige bands og deres tour managere,

Hvis der er problemer, skal de løses her og nu.

Der er ikke noget ‘det finder vi ud af i morgen’. Og det er virkelig fedt LOUISE VOIGT

når det handler om konfettikanoner og lysstofrør, der skal med på scenen. »De forskellige kunstnere har hver deres set-up med rundt på tour. De er vig-tigt,at der ligger nogle helt faste aftaler om rekvisitter og udstyr, inden de ankommer til festivalen,« forklarer hun.

Så når vi står på Avalon og lader konfettien svæve ned over os, er det den endelige forløsning på næsten et helt arbejdsår.

KVINDE I EN MANDEVERDEN

Festivaljobbet på Avalon har givet Louise Voigt en plads i en lettere eksklusiv klub: De kvindelige production managere.

Det er nemlig i høj grad et job, som gives til mænd i musikverdenen. Men på

Roskilde Festival har man en stort set lige fordeling af mænd og kvinder på den post. »Musikbranchen er i udpræget grad en mandsdomineret branche, og jeg har da mødt en tour manager eller to, der ikke rigtigt skænkede mig den store opmærksomhed. Men om det var fordi, jeg er kvinde, eller bare fordi de ikke giver så meget for production managere, ved jeg jo ikke,« siger Louise Voigt med et smil. »Selvom jeg ikke tænker meget over mit køn i det her job, mener jeg, det er vigtigt med en lige fordeling mellem kønnene.

Derfor besætter jeg gerne de forskellige positioner backstage såsom stage managerne og stage announcerne fifty-fifty.

Jeg synes, det giver den bedste energi.« KAREN LERBECH Foto: Troels Böye

I get so happy when I meet social worker volunteers at the festival because I know they make a difference for people who are having a hard time.

DET OPSĂ˜GENDE TEAM, NOMINATED BY SĂ˜REN JENSEN

NOMINATE YOUR

#RFHEROES

Take a photo of your group of heroes, share it on Instagram along with a description of that special deed using: #RFHEROES Roskilde Festival and The Tuborg Foundation celebrate the heroes who make an effort for others and make Roskilde Festival an even better festival. Amongst all nominees we will find five heroes (or groups of heroes) whose names will literally be carved in stone in front of Orange Stage.

12

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Hvem er du på festival?

»Vi spekulerer ikke på CV, crossfit eller at se poleret ud, for på Roskilde handler det ikke om at få det meste ud af folk. Det handler om at få det bedste ud af folk,« siger Thomas Geuken, der har skrevet en bog om rock’n roll som ledelsesstil.

Den person skal du tage med hjem – og på arbejde Orange Press har talt med eksperterne om passion og engagement på festivalen – hvad er det for en størrelse, og hvordan tager vi den med hjem?

NÅR sidste tone er spillet, regnen har lagt sig, og man rejser hjem til virkeligheden, træder

mange af os gennem en usynlig port og transformeres tilbage til den person, vi kender som normalen.

Væk er de farverige klæder, parykken, dyrekostumet og den helt forunderlige, fælles lykke, som kun dagene på dyrskuepladsen kan fremkalde. For hjemme i virkeligheden gælder andre regler end på festivalen. »På Roskilde gør vi op med perfektionismen og den formfuldendthed, vi jagter

i hverdagen,« forklarer foredragsholder ved Instituttet for Fremtidsforskning Thomas Geuken. »Vi spekulerer ikke på CV, crossfit eller at se poleret ud, for på Roskilde handler det ikke om at få det meste ud af folk.

Det handler om at få det bedste ud af folk.«

ROCK’N ROLL I HVERDAGEN

Geuken, der har skrevet en bog om rock’n’roll som ledelsesstil, er på Roskilde for at give erhvervs-

livet en smagsprøve på, hvordan passion og engagement ser ud, når man er på festival.

Flere undersøgelser viser nemlig, at manglende passion i arbejdslivet er et stigende problem for virksomhederne i et digitaliseret og evigt foranderligt samfund, hvor alt bliver målt og vejet. »Det, man gør rigtigt på Roskilde Festival, er at alle står i egen vægt og mødes med en større accept fra omverdenen.

Direktøren står med en fadbamse ved siden af den hjemløse og er ligemænd,« siger Geuken som eksempel på det manglende behov for hierarki på festival.

Det giver plads til et fælles ejerskab af Roskilde Festival og skaber en passion for at nå et fælles mål: Den gode festivaloplevelse.

Uanset om du er fi ks med sav og hammer i Dream City, laver forsøg i Maker’s Space eller samler skrald, så anerkendes og

BUY SHOTS AT THE BARS små grønne små sure Melon Råstoff ren lakrids POMEGRANATE LIQUORICE

SOUR MELON

PURE LIQUORICE

10 tubes

160 dkk INCL. REFUND

UNIT PRICE 20 DKK INCL. REFUND

Lørdag 1. juli 2017

– GIV AVISEN VIDERE

13

Foto: Marck Lund Nielsen

n TRE TRIN TIL ROSKILDE FEELING I HVERDAGEN Fra Roskildes Human Ressource-chef n H usk at hjælpe andre mennesker – det gør dig glad i låget. n Skab noget i fællesskab med andre. n Værdsæt og giv plads til forskellighed.

Fra Roll and Roll-forsker, Thomas Geuken n Lad være med at gemme dig. Udtryk dig, som du gør på festival (bare engang imellem). n Tag chancer i hverdagen. n Etabler et følgeskab omkring dine idéer.

Fremtiden er fælles.

værdsættes du for dit engagement, forklarer Geuken.

PASSIONEN SKABER VI SAMMEN

Det bekræftes af HR-chef for Roskilde Festival, Hans Christian Nielsen. »Der hersker en præmis om, at hvis du ikke kan finde ud af det, så finder vi ud af det sammen.

Det er essentielt for den passion, vi oplever på Roskilde. Vi tror på hinanden og passer på hinanden.

Der er ingen spidse albuer,«

forklarer HR-chefen, der er ansvarlig for de 30.000 frivillige og de 65 fastansatte.

Han mener godt, at erhvervslivet kunne lære noget af fællesskabstilgangen på Roskilde. »Passion er jo ikke en fast størrelse. Den udspringer ofte af en klar forståelse af et fælles mål,« understreger HR-chefen, inden forretningsfolkene forsvinder ud i regnen på opdagelse i Roskildelandskabet.

MATHILDE MARIE HEGELUND IVE

Foto: Michelle Berg

16

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

I am beautiful and everyone around me are

»Hvis I synes, vi er forfængelige, tager vi den next level« Alt var lyserødt, da den 24-årige performancekunstner, Maja Malou Lyse, fredag indtog scenen på KlubRÅ med en workshop i ‘selfie stick aerobics’. »I am beautiful and everyone around me are.« Maja Malou Lyse får festivalgæsterne, der er stimlet sammen i ly for regnen på KlubRÅ, til at gentage efter sig.

Hun står på scenen i et lyserødt velourjoggingsæt, høje glashæle og med en mobiltelefon strakt frem foran sig i en selfiestang. Lige neden for scenen står 10-15 festivalgæster og gentager alle hendes bevægelser med hver deres selfiestang. »Click, click, click, pose, click and up,« instruerer hun entusiastisk publikum, mens hun svinger hofterne fra side til side og fører kameraet fra højre mod venstre.

Den 24-årige danske performancekunstner underviser i ‘selfie stick aerobics’; en performance, hun allerede er

kendt for også uden for KlubRÅ. Værket gik viralt på Youtube og gik derefter rundgang på medier som Fox News og Huffington Post. Det er også det værk, hun har opført på Tate Modern i London.

FORFÆNGELIGHED SOM SPORTSGREN

»Det er en nem og håndgribelig måde at tage sit selvbillede tilbage på,« forklarer

Maja Malou Lyse, da workshoppen er ovre.

Det er derfor, hun laver den, fortsætter hun: »Selfien bliver ofte beskrevet som narcissistisk og forfængelig, og de adjektiver bliver også brugt om især unge kvinder.

Det er det, det her handler om. Hvis I synes, vi er forfængelige, så tager vi den bare next level. Så gør vi det sgu til en sportsgren!« Scenen er draperet i blomstret sengetøj, så den ligner en kæmpe lyserød seng. Væggene er lyserøde, stolene er betrukket i lyserødt og zebraprint, Hello Kitty-bamser pryder hylderne. Maja Malou Lyses rum på KlubRÅ er et gennemført pigeværelse. Men det er ikke kun kvinder, der skal tage deres selvbillede tilbage, forklarer hun. »Jeg tror, alle ligger under for forskellige normer i samfundet, og i debatten bliver det ofte akademiseret. Men det her kan alle være med til,« forklarer hun og understreger samtidig, at det hele sker med et glimt i øjet.

THOMAS AAGAARD

Fotos: Fryd Frydendahl

Lørdag 1. juli 2017

– GIV AVISEN VIDERE

Orange Press anbefaler Lørdag den 1. juli 2017 KlubRÅ Hele dagen

Hvis du ikke har været der endnu, så er det sidste chance for at se den 1.200 kvadratmeter store alternative klubscene, som Roskilde Festival i samarbejde med Tuborg i år har etableret. På KlubRÅ indtager performancekunstnere, dansere, musikere og DJ’s scenen, og de kommer fra hele verden. Over 25 danske og internationale kunstnere har lavet værker specifikt til KlubRÅ. Blandt andre forsangeren fra Arcade Fire, Princess Nokia, Jesper Just, Young Boy Dancing Group, Kenton Slash Demon og danske Maja Malou Lyse.

Anthroposcene, Art Zone Hele dagen Det er lørdag, og du har måske drukket syv dage i træk. Måske kan du ikke drikke mere. Måske skal du hellere stimuleres på en anden måde? I så fald må du gå i Art Zone og få luft forandring. Tjek

Antroposcene ud, hvor der vil være performances, oplæsninger og artist talks med blandt andre Marie Kølbæk Iversen, Eben Kirksey og Johannes Heldén samt Angela Rawlings.

Erotic Queer Novelle Unicorny Camp, H38, kl. 12.00 Hver dag bliver der læst erotiske noveller op i Unicorny Camp. Det eneste benspænd for novellerne er, at de skal have queer karakterer med. Som vores allesammens dragmor RuPaul ville sige: »Because reading is what? FUN-DA-MEN-TAL.«

Kinesisk karaoke Camp Fu, H57, kl. 15.00

Er du blevet træt af at høre andre mennesker synge?

Vil du i virkeligheden hellere selv indtage de skrå brædder? Så har du måske en chance i Camp Fu, der hver dag spiller op til kinesisk karaoke.

Vi skal jo alle sammen begynde et sted.

Koncert-jinglen: Elsket og savnet Det er slut med den velkendte jingle, som har spillet før koncerterne i 13 år GONE but not forgotten. Da Orange Press nynnede melodien, som i mere end 13 år har indledt koncerterne, kom følelserne uden på regntøjet: »Den var boblende – spiren til resten af koncerten,« beskriver Nikolaj Paakjær. »Det var som om, alle tidligere koncerter kom frem som minder,« fortæller Ninna Guldager. »Man varmede op til Roskilde ved at høre den på YouTube. Den var glad og satte gang i forventningerne. Den var lyden af ‘orange feeling’,« mener Mette Mortensen Jinglen blev komponeret til ‘Music Against Drugs’kampagnen af en blot 15-årig dreng og nåede – som gæsterne beskriver – nærmest at få status som ‘lyden af Roskilde’.

Men farvellet skyldes ifølge festivalens kommunikations- og marketingschef, at kampagnen ikke længere er hovedoptakt til koncerterne. Det er i stedet filmspot, der gennem stemningsbilleder skal vise festivalens ‘kerneværdier’, blandt andet fællesskab. Og det krævede altså en ny lyd.

Den nye jingle er lavet af sanger og sangskriver Lars Vognstrup.

Du kan stadig finde den gamle jingle på følgende link: goo.glsBes39 SOFIE MUNK GAUGER

FÅ STUDENTERHUEN PÅ 2 ÅR. På Akademisk Studenterkursus i København kan du få studenterhuen på kun 2 år. Vores 2-årige STX svarer til den 3-årige STX på et alment gymnasium og er adgangsgivende til alle videregående uddannelser på akkurat samme vilkår. Med vores nye 2-årige HF kan du komme ind på mellemlange uddannelser som fx professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelserne.

Læs mere om den 2-årige STX og HF på akadstud.dk

17

18

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Foto: Martin Bubandt

Under forrige festival stod to unge drenge blandt publikum og drømte store drømme om en dag selv at spille. Kun et år skulle der gå.

I søndags stod de på Roskildes Rising-scene som duoen Barselona.

De to medlemmer, Rud Aslak og Rasmus Theodor, er bare 17 og 18 år – og det gør dem til de yngste kunstnere på Roskilde i år. De kender hinanden fra musikefterskolen Ollerup på Sydfyn, skriver Ritzau.

Foto: August Fromberg

Festivalens yngste kunstnere

Barselona.

Film om Morrissey på vej Det er nu muligt at se traileren for ‘England is mine’, en kommende portrætfilm Morrissey. Omdrejningspunktet er tiden, inden sangeren mødte guitaristen Johnny Marr og formede det legendariske band The Smiths. Filmen har premiere i England til august, og Jack Lowden spiller hovedrollen.

»Vi så tragedien ske, imens orkestret sank til bunds« Ubåden Kursk sank, men Sort Sol genopstod. Efter 16 års albumpause vender veteranerne tilbage til Roskilde med det nye storværk Stor langsom stjerne

B

ankelyde fra havets bund.

Fragmenterede noter skrevet på en lap papir i et altomsluttende mørke. Ventetiden og hjælpen, der aldrig kom.

Den 12. august 2000 forliste den russiske ubåd Kursk på bunden af Barentshavet med 118 besætningsmedlemmer om bord. Steen Jørgensen, Lars Top-Galia og resten af Sort Sol fulgte begivenheden og verdenssamfundets tøvende redningsforsøg fra en ubådsstation på Holmen, hvor de lagde sidste hånd på indspilningerne af albummet Snakecharmer. »Det var helt horribelt og sindsoprivende,« fortæller guitarist Lars Top-Galia: »For os var det dybt, dybt skræmmende at blive levende begravet på havets bund, den ultimative rædsel og et klaustrofobisk mareridt.« Ikke desto mindre ledte tragedien til en kreativ vækkelse for bandet, der fik ideen til at komponere et stykke musik om Kursk. Der skulle dog gå mange år, før ‘K-141 Kursk’ blev en realitet, for Sort Sol var selv i færd med at kæntre.

»Det endte med vores eget lille forlis i en periode, så der var en parallel, og på en måde blev den (ideen til sangen, red.) vores redning,« siger Top-Galia. »Vi så tragedien ske, imens orkestret gik til bunds. I hvert fald i den form, vi havde på det tidspunkt,« supplerer sanger Steen Jørgensen.

Snakecharmer blev det toneangivende rockbands sidste album i 16 år. I 2004 forlod Lars Top-Galia bandet, og igennem 00’erne arbejdede de resterende medlemmer, Steen Jørgensen og trommeslager Tomas Ortved, på projekter hver for sig.

Men en uforløst kreativ vision bandt stadig de gamle venner sammen.

Inspirationen fra Kursks forlis hang ved, i 2010 vendte Top-Galia tilbage til bandet, og i 2013 indspillede Sort Sol den næsten 11 minutter lange ode ‘K-141 Kursk’, baseret på kaptajnens afskedsbrev. Et revitaliseret Sort Sol kunne nu tage hul på skabelsen af den eksperimenterende og ambitiøse comebackplade, Stor langsom stjerne, der

i år endelig har set dagens lys, perfekt timet til at markere bandets 40-års jubilæum. »Det øjeblik, vi havde ‘Kursk’, var præmissen sat for resten af projektet.

Der blev sat en ny kurs. Den havde et dybere lag og en anden psykologi, som var totalt gennemtænkt,« forklarer Lars Top-Galia om sangens langsomme opbygning og mørkrandede, elektronisk funderede lyd.

Sort Sol forkastede den gængse bandopstilling med guitar, bas og trommer og baserede sangskrivningen på keyboards. Tidligt i forløbet fandt bandet en metode, der kunne hjælpe med at sætte grænser for de storslåede, symfoniske kollager, der voksede frem. »Alle sange skulle have en ‘søstersang’, en åndelig eller lydmæssig parallel. ‘Kursk’s søstersang er ‘Søøre’, et væsen, der også bevæger sig i vandet.

Det var en metode, vi brugte til at skabe pladen og få den til at hænge sammen,« forklarer Top-Galia.

Det er da stort at skulle spille der igen. Vi har spillet der over fire årtier, hvor mange andre har prøvet det?

STEEN JØRGENSEN

SORT SOL SPILLER KL. 02.00 PÅ ARENA

Et værk som Stor langsom stjerne fortjener at blive oplevet i rammer, der understøtter visionerne, og det er netop, hvad gør sig gældende, når Sort Sol lørdag nat lukker årets Roskilde Festival på Dyrskuepladsens største overdækkede scene, Arena. Det bliver bandets første koncert på festivalen siden 2001, og Steen Jørgensen lægger ikke skjul på, at festivalen betyder noget særligt. »Det er da stort at skulle spille der igen. Vi har spillet der over fire årtier, hvor mange andre har prøvet det?« siger han, og Lars Top-Galia uddyber: »Man kommer ikke uden om, at Roskilde er referencepunktet. Det er ligesom musikkens Tour de France.

Det store dyr i skoven. Roskilde har jo også været igennem en transformation igennem årene. Fra vi tidligere ikke var det åbenlyse navn, er vi senere blevet en del af festivalens profil. Der er et slægtskab, som er svært at frasige sig for begge parter. Det kan blive et særligt øjeblik.« MARIE ULRICH ØSTERGAARD

Lørdag 1. juli 2017

– GIV AVISEN VIDERE

19

Nyt fra Jay-Z

Kender du Annie Lennox?

Solanges svoger – og Beyoncés mand – rapperen Jay-Z har udgivet nyt album med titlen 4:44. Med på albummet er kunstnere som Beyoncé og Frank Ocean, og Jay-Z skulle eftersigende tage til genmæle overfor de utroskabsrygter, der kom i kølvandet på Beyoncés album Lemonade, som udkom sidste år.

Den storsælgende, skotske sangerinde Annie Lennox har modtaget lidt af et tilbud. På sin Facebook-side har hun postet et brev fra en kvinde, der underskriver sig Kylie. I brevet skriver Kylie, at hun er koordinator for ny musik på en radiostation – og at hun ser potentiale i Annie Lennox. Kylie har opdaget Annie Lennox på nettet og beder om en MP3-fil, så hun kan afspille ‘det nye stjernefrø’ for sin chef. Hvis Annie Lennox er heldig, kan hun måske også få hjælp til at finansiere markedsføringen af sin musik. Sangerinden gætter på, at det nok er et scam.

Jay-Z. Foto: Eric Kayne

Arcade Fire.

Foto: Ingrid Pop

Krept & Konan.

SOUNDVENUE anbefaler i dag JENNY HVAL

Prisvindende og anmelderroste Jenny Hval synger om konceptuel kærlighed, menstruation og vampyrer i en indpakning af foruroligende, feminin avantgardepop. Dagens mest vellydende mindfuck.

AVALON, KL. 16.15

KREPT & KONAN

Modsat deres grime-kolleger er den Def Jam-tilknyttede britiske duo ikke blege for at tilsætte svulstige Rick Ross-produktioner til deres brandvarme blanding af grime og trap. Moshpitgaranti!

APOLLO, KL. 17.00

Jenny Hval.

Slowdive.

SLOWDIVE

Shoegaze-legenderne har netop udsendt et stærkt comeback-album, deres første i 22 år, som beviser, at de er mindst lige så dragende som i deres stilskabende storhedstid i 90’erne.

Husk ørepropper.

AVALON, KL. 18.00

DER ER ET LIV

EFTER ROSKILDE På HF-Centret Efterslægten har du valget mellem mange forskellige slags HF: på kun to år, på flere år, på enkeltfag eller på nettet.

hfc.dk HF-Centret Efterslægten · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Tlf. 3396 4000 · hfc@hfc.dk

ARCADE FIRE

Ti år er gået, siden Arcade Fire sidst gæstede Roskilde Festival, og i mellemtiden er canadierne vokset til kongerne af konfetti-sprudlende, storladen rock.

Med sig har de disco-smagende numre fra deres kommende album Everything Now.

ORANGE, KL. 22.00

20

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Flere nyheder fra Arcade Fire

Naboer pissede på Karl William

Arcade Fire har netop offentliggjort titlerne på de 13 numre på deres kommende album, ‘Everything Now’. Det sker gennem en 22 sekunder lang video, som kan ses på deres Twitter-profil.

Hvis du hopper videre til YouTube, kan du også høre en spritny single fra bandet, ‘Signs of Life’, med en ret syret musikvideo til.

Så er du klar til, at Arcade Fire spiller på Orange i aften kl. 22.

I går stod Karl William på Avalon-scenen. Men hvilke festivalminder har han uden for rampelyset? Til Soundvenue fortæller han, hvad han husker tydeligst fra sin første festival: da et hold drenge fra nabocampen ‘angreb’ hans telt med tis, mens han lå i det og prøvede at sove. Han har heldigvis også gladere minder, og hans bedste koncertoplevelse var med Kendrick Lamar på Arena.

Foto: Steffen Jørgensen

En næsten eksemplarisk rockfest Foo Fighters Orange Scene Fredag kl. 22.00

FOO Fighters var uden tvivl booket til at levere en rockfest af de helt store på Orange Scene fredag aften. Og hvis der er noget, Dave Grohl og co. kan, er det at samle fadølsfolket i kollektiv riffrus og dionysiske instinktskrig. Som helgener for den brede rockklub, hvor der skides højt og helligt på din IQ, så længe du har et par Levi’s, overgås Foo Fighters af ingen. De er bare størst.

Denne aften var størst også bedst. Forud for koncerten var Dyrskuepladsen pakket som sild i en udtrådt muddertønde, og forventningsglæden var til at tage og føle på blandt de mange tusinde regnjakker. Rockbandet entrerede scenen indhyllet i en kolossal støjmur, hvorfra der flænsede sig et par hidsige ‘are-you-fucking-ready’-råb, og fluks tog ‘All My Life’ det gigantiske anlæg i besiddelse med sit ikonisk hakkende riff. Da beatet sprang som en bombe, var folk i akut ekstase.

De første fem minutter brølede Grohl ganske vist mere end han sang, men det rettede han hurtigt op på under de dundrende, effektive hits ‘Times Like These’

og ‘Learn To Fly’. Straks hev publikum luftguitaren frem, og her blev den hængende til og med den tungt funkrockende ‘Something From Nothing’, der endte i heltemodigt guitarlir og headbanging.

Det var en intens skudsalve af guitar-galore at lægge ud med, men det blev kun vildere, da ‘The Pretender’s melodiske intro tonede frem og spredte voldsom vildskab i pladsens våde sjap. Selv storskærmene gik krakkemut under det storladne rockepos, og lige der havde Dave Grohl publikum i sin hule hånd.

På et tidspunkt slog han en bøvs, og det elskede alle.

Med det yderste af neglene lykkedes det fighterne at gen-

nemføre noget så flovset som en bandpræsentation med et par indlagte cover-medleys, som man godt kunne have undværet.

I sin helhed fremstod gruppen nu som en forkromet og velsmurt rockmaskine, der ubesværet kværnede sine rå riffs igennem med stor hjælp fra det rytmiske trykkammer Taylor Hawkins og hans stemplende trommecylindre.

‘Congregation’, ‘Walk’ og ‘Skin & Bones’ tabte lidt terræn i den hitglubske hob. Forståeligt nok, for det var så klart baskerne, snarere end det gakkede harmonikahejs og de lange jams på slap line, der triumferede. Men fællesskabsfølelsen returnerede i anden

potens under ‘White Limo’s hæsblæsende dødstråd og en viril ‘Arlandria’. Både mellem og indeni sangene agerede Grohl veloplagt showman og indpisker, hvilket kulminerede under ‘Monkey Wrench’, hvor han løb ned blandt publikum og fik stråhat på, mens han filede løs i de høje bluesbånd.

‘Run’, ‘Best of You’ og ‘Everlong’ lukkede en næsten eksemplarisk rockkoncert, der ikke indeholdt snerten af pligtfølelse. Tværtom manifesterede og forsvarede Foo Fighters deres placering allerøverst oppe i den klassiske rockpyramide med brølende bravur.

THOMAS BALSLEV BRANDT/ SOUNDVENUE

Lørdag 1. juli 2017

– GIV AVISEN VIDERE

21

Foto: Christian Hjorth

Perfekt og vigtigt Against Me! Arena Fredag kl. 19.00

Solskins-viben druknede i regnen FESTIVALKONCERTER kan være ubarmNoname hjertige. Da Noname gik på, stod det ned i stænger, Apollo så det krævede en Fredag kl. 14.00 ekstraordinær indsats af den amerikanske r’n’b-rapper/sanger.

Ikke desto mindre var hun et charmerende bekendtskab, der virkede rolig, nærværende og afvæbnende i mødet med publikum.

Bakket op af et tremandsband skabte hun en venskabelig og mellow stemning blandt publikum, der dog manglede nogle mere olmt groovende uptemponumre til at få rystet varme i kroppen.

Efter 35 minutter hoppede Noname tilbage i tørvejr. Passende, i forhold til hvor meget materiale hun har, men også i underkanten til, at man var 100 procent tilfredsstillet.

Foto: Betina Garcia

RASMUS JUNGE/SOUNDVENUE

DET er 10 år siden Against Me! sidst spillede på Roskilde.

Dengang skete det på Pavilion på baggrund af gennembrudsalbummet New Wave. Siden da har bandet ikke undergået synderlige forandringer rent musikalsk. Against Me! har alle dage været leveringsdygtig i iørefaldende punkrock pakket væg-til-væg med syng-medomkvæd om individets anstrengelser og livets kvaler. I stedet var bandet dengang frontet af sanger, sangskriver og guitarist

Tom Gabel. I 2012 sprang han ud som transseksuel og ændrede navn til Laura Jane Grace.

Alt var nyt og alligevel det samme her 10 år senere på Arena. Laura Janes stemme dryppede stadig af blod, sved og tårer – og man blev givet en direkte forbindelse til hele hendes blotlagte nervesystem. En slags ekstrem blues i punkstøbeform.

Når det er sagt, så var der masser af grund til at feste. Vi skålede for mod, vi skålede for en ny dag – i det hele taget skålede vi bare. Det er ikke for ingenting at en af band- og publikumfavoritterne er slagsangen ‘Pints Of Guiness Make You Strong’ fra debut-milepælen ‘Reinventing Axl Rose’. Og den dukkede skam allerede op som tredje nummer, iøvrigt

lige efter ‘I Was A Teenage Anarchist’. Festen var i højeste gear fra start.

Et andet livsbekræftende øjeblik var The Ocean med linjerne: »My mother once told me she would have named me Laura. I would

grow up to be strong and beautiful like her.« Strofer indsunget i 2006 længe inden Tom blev til Laura.

Beundringsværdigt. Stærkt.

Og sunget med en gennemgribende nødvendighed.

THOMAS GRØNKJÆR

Foto: Peter Troest

Father John Misty forførte Orange Father John Misty Orange Scene Fredag kl. 19.00

DET var med visse bange anelser, at Josh Tillman, blot to år efter at have spillet Avalon op, skulle betræde festivalens største scene. Genremæssigt ligger hans spidsfindigt orkestre-

de singer/songwriter-udtryk langt fra, hvad man normalt forventer af Orange Scene fredag aften, men benspændet til trods udfyldte han rollen som elegant showman til fulde.

Parret med strygere og blæsere fra symfoniorkestret Tivoli Copenhagen Phil og et velspillende band var rammen sat for en stor musikalsk oplevelse, og med en ikke mindre end fremragende lyd kom både band og orkester til sin ret.

Tillman førte sig frem som både forfører og revsende samfundssatiriker, og særligt ‘When You’re Smiling and Astride Me’, ‘Chateau Lobby’ og ‘Bored in the USA’ gik rent ind. Sidstnævnte fik også smilene frem med sit »save me, white Jesus!«, hvor en securityvagt ufrivilligt blev genstand for publikums morskab på storskærmen, da hovedpersonen trådte ned til ham.

De nye numre fra ’Pure Comedy’-albummet gjorde

sig godt, og Mistys indre særegent satiriske romantiker kom flot til udtryk i slut ningen af titelnummerets modvillige kærlighedserklæring: »I hate to say it but each other’s all we’ve got.« Orkestral soft rock var muligvis ikke det, Roskildepublikummet troede, det havde brug for fredag aften, men Father John Misty efterlod Orange Scene mere end bare blød i knæene.

EMIL HANSEN/ SOUNDVENUE

Skammelig performancekunst

FREDERIK VOSS/SOUNDVENUE

Foto: Christian Hjorth

‘SKAM’-IKONET Nils Bech holdt performanNils Bech cekunstopvisning med sine simple, elektroniPavilion ske LGBT-identitetsFredag kl. 12.15 sange. En medbragt producer lagde en monoton baggrund, der lød som en discountversion af Portisheads ’Third’-album, under Bechs klassisk trænede falset med den tykke norske accent.

Showet bød på en oppustelig kvinde og et æstetisk sløset soveværelse, hvori der blev sunget til en pude og et maleri. Højdepunket og koncertens største bifald tilfaldt retfærdigt den norske balletdanser Silas Henriksen, der i få øjeblikke fik mig til at glemme, at Nils Bech leverede en forglemmelig musikalsk og kunstnerisk oplevelse.

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Angel Olsen kørte på reserverne Angel Olsen Avalon Fredag kl. 17.00

Foto: Peter Troest

DET kunne have været så godt. Det blev det bare aldrig rigtig, da den amerikanske sangengel Angel Olsen indtog Avalon sammen med fem jakkesætsklædte backingmusikere, der alle virkede godt og grundigt turnétrætte.

Koncerten kom aldrig for alvor i gang og var hverken særlig intim eller det modsatte. Det var en skam, når nu det er Olsens største talent at pendulere majestætisk præcis i dét spændingsfelt.

Bandet ulmede sig i gang til tonerne af ‘High & Wild’, der endte i en kort halvkvædet rock-jam, hvis akavede stemning kom til at danne præcedens for resten af de ellers strålende sangperler.

‘Shut Up And Kiss Me’ fremstod steril og fi k heller ikke mange hænder

i vejret i betragtning af, at det er sangerens mest streamede sang.

Olsen sang nu elegant som en kælen mis, og hun gled op og ned ad sit register med en enorm lethed gennem ‘Give It Up’ og ‘Not Gonna Kill You’, hvor samspillet mellem tunge akkorder og overstyrede feedbacktoner kort løftede sig.

Desværre opstod nogle underlige pauser mellem sangene, og Olsen ville tilsyneladende hellere agere sludrechatol end sanger. Det virkede som en dum disponering. »We haven’t killed each other on this tour,« erklærede hun stolt. Ok, tænkte man – show it, don’t tell it. Midtvejs virkede de fænomenale ‘Sister’ og ‘Those Were The Days’ som bovlamme ballader, der kun alt for sjældent matchede deres eget niveau. Den sfæriske ‘Woman’ lukkede dog med en vis nerve takket være sangerindens udsøgte vibrato, men det hjalp kun lidt på skuffelsen.

THOMAS BRANDT BALSLEV/ SOUNDVENUE

Foto: Steffen Jørgensen

22

Regnen blev danset bort Seun Kuti & Egypt 80 feat. Yasiin Bey Orange Scene Fredag kl. 16.00

MED tanke på Roskildes mangeårige tradition for verdensmusik var det på sin plads, at Seun Kuti, søn af afrobeatens grundlægger Fela Kuti, var blevet programsat på festivalens største scene sammen med farens gamle band, Egypt 80. Han

viste sig da også i stand til at fylde den ud med en indtagende groovy optræden, hvor det var umuligt ikke at bevæge kroppen.

Efter at musikerne dryssede ind på scenen i takt med, at de blev præsenteret, blev der fra start sat

skub i de vuggende lemmer med ‘African Soldier’, som klart indikerede, hvad publikum skulle bevidne og fysisk tage del i den næste halvanden time.

Farmand Fela blev hyldet med et triumferende cover af ‘Expensive Shit’, og med elpiano, blæsere, numsevrik, funky bas og diverse percussion-instrumenter i skøn forening bølgede de aldrende musikere dynamisk og organisk gennem ‘Last Revolutionary’ og ‘Batman Lighter’ i lange jams, uden man bemærkede numrenes varighed.

En charmerende Seun Kuti var desuden i det snakkesalige hjørne. Han erklærede sin kærlighed til Christiania, ligesom fake news-fænomenet blev syrligt bemærket med kommentaren om, at Afrika har oplevet 400 år med netop dette.

At koncerten desuden inkluderede et gæstevisit fra rapperen Yasiin Bey (Mos Def) bemærkede man nærmest ikke, eftersom det i så kontant grad var de nigerianske verdensborgere, som var det åbenlyse trækplaster.

Kuti og Egypt 80 leverede en overlegen opvisning i, hvor glædesspredende musik kan være, når det forener mennesker i dans og smil. Og regnen? Den var der bare og blev danset bort.

MARTIN GRONEMANN/SOUNDVENUE

Brandertlignende trance Tinashe Arena Fredag kl. 16.00

i den futuristiske r’n’b fra debutalbummet ‘Aquarius’, kastede hun sig ud i de singler, der har pustet til rygterne om et nyt album.

Som om EDM-vibrationerne fra ‘Flame’ og Calvin Harris’ ‘Dollar Signs’ ikke var nok, udviklede sceneshowet sig også til en sensuel dance off med alt fra twerking til head

banging – alt sammen i takt til den pulserende storetromme.

Tinashe blomstrede i festivalformatet, og selv om showet til tider var lige en tand for disciplineret, hypnotiserede hun publikum ind i en brandertlignende trancetilstand.

ASKE BUUS GLADKOW JOHANSEN / SOUNDVENUE

Foto: Betina Garcia

HVOR nogle artister har svært ved at fi nde sig til rette i festivalformatet, blomstrer andre.

Da Tinashe lagde ud med ‘Ride of Your Life’ stod det klart, at den 24-årige r’n’b-kronprinsesse kun var kommet for at sejre. Flankeret af billedskønne dansere og en slagkraftig trommeslager var der plads til, at hun kunne rulle hele sit musikalske og artistiske talent ud.

I første del lænede hun sin lette vokal op ad de atmosfærisk tunge produktioner fra albummet ‘Nightride’. Den tilbagelænede start var også startskud på en regulær tour de force gennem almengyldige følelser, vi alle kan relatere til. På ‘Sacrifices’ tog følelsen af ulykkelig kærlighed for eksempel form som silkeblød tonalitet – hvil-

ket publikum hyldede med tændte lightere.

Da Tinashe efter et kvarter demonstrativt forlod scenen, mindede hun mest af alt om en kloning af Beyoncé og Janet Jackson. Efter et kort trommeintermezzo vendte hun dog tilbage og skruede op for både selvtilliden, charmen og tempoet, og efter at have fundet sig til rette

LIVE BROADCAST ICONA POP · TINASHE · DEN SORTESKOLE · FATHER JOHN MISTY KANO · ANGEL OLSEN · FIRST HATE MATS GUSTAFSSON’S NU ENSEMBLE MODERAT · FREDDIE GIBBS · KELLERMENSCH · THE RUMOUR SAID FIRE JENNY HVAL · NEUROSIS · NOISIA BAIANASYSTEM · SORT SOL SEUN KUTI & EGYPT 80 FT YASIIN BEY HUN SOLO · CARL EMIL PETERSEN IDLES · MARGO PRICE · ELZA SOARES JAH9 · POPCAAN · THE SAVAGE ROSE 67 · ERASURE · GUCCI MANE PRINCESS NOKIA · PHLAKE G-EAZY · THE HELLACOPTERS + MANY MORE

WATCH LIVE

24

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 1. juli 2017

Foto: Steffen Jørgensen

Dystert show fra kamæleonen Trentemøller Arena Fredag kl. 21.00

Optimistisk popseance DIKOTOMIER som lys og mørke, blind Karl William og seende udgør det tematiske spænd Avalon i Karl Williams perFredag kl. 15.00 sonlige r’n’b-univers.

På ep’en ‘Livet’ og under fredagens koncert var det det positive perspektiv, der var herskende.

Nye sange som ‘Livet’ og ‘Forstenet’ pegede på, at aarhusianeren er godt i gang med at opdatere arven fra 80’er-koryfæer som Sanne Salomonsen og Thomas Helmig. Her fik vi optimistisk, keyboardbaseret popmusik med en slagkraftig rytmebund og solid vokalføring.

Nogle passager fremstod lidt for musikalsk magelige, men heldigvis indbød de ældre og mere dystre ‘Placebo’ og ‘Se’ undervejs til henholdsvis hoppefest og refleksion.

Foto: Christian Hjorth

MARIE ULRICH ØSTERGAARD/SOUNDVENUE

betagende lysdesign. Marie Fisker agerede endnu en gang vokalist og viste fra start af på ‘One Eye Open’, at hendes attitude passer glimrende ind i setuppet.

Trentemøllers stil lod sig ikke afkodes let. Han er ikke en genremusiker eller

TRENTEMØLLER kan sagtens skrive titlen som fast tilbagevendende Roskilde-hovednavn på sit cv.

Trods de mange koncerter på festivalen gennem tiden var det på forhånd svært at vide, hvad den stilrastløse kunstner havde at byde på, og det var også spændende, at han havde taget springet til Arena efter tidligere at have betrådt Orange Scene.

Som dunkle silhuetter indtog Trentemøller sammen med sine fire backingmusikere scenen badet i et

en blændende sangskriver, men snarere en stemningsskaber i verdensklasse, der smertefrit låner elementer fra rock, punk, surf, techno og ambient, som det passer ham. Til koncerten kunne musikerne derfor ses løbe mellem trommer, guitarer,

Foto: Peter Troest

bas, percussion og keys, mens publikum blev kastet rundt mellem genrerne og de rå fortolkninger af kataloget.

Rollen som stemningsskaber gjorde det, ligesom under hans seneste koncert på Orange, til tider svært at skabe kontakt med publikum. Det udlignede valget af Arena og den rå, dystre stemning delvist, da der på tværs af koncerten var masser af energi i det stramt spillede sæt, og Trentemøller ofte gjorde sit til at opildne publikum.

Momenterne, hvor publikum blev deltagere snarere end tilskuere – som under ‘Moan’ – var begrænsede, men det skal ikke ændre på, at det var 90 stærke minutter i Trentemøllers mørkeland.

FREDERIK VOSS/SOUNDVENUE

Den perfekte forelskelse Lorde Arena Fredag kl. 23.30

LORDES eminente nye album Melodrama er et ungdommens testamente om kærlighedens paradoksale død i et spirende voksenliv. På denne dystre baggrund indtog den newzealandske popstjerne et frydefuldt Arena i sneakers

og gotisk balkjole – et outfit, der matchede de kreative kræfter i det desillusionerede materiale til perfektion.

Vi var med hende hele vejen – fra den spændstige levering af ‘Tennis Court’ over mindre beatorienterede nye sange som ‘Louvre’ og ‘Sober’. Bandopsætningen med tre mand var enkel, hvilket gav heltinden masser af plads at boltre sig på, og de hvide sneakers fik afgjort funktion under de brusende skørter.

Lorde udfyldte scenen i en sådan grad med sit nærvær

og sin begejstrede, omend professionelle, pludren, at det massive backdrop med visuals af cigaretrygende girlfriends og en stor, lighterholdende hånd syntes overflødigt.

Heldigvis lod Lorde det stærke materiale tale for sig selv, og hun var tydeligvis overvældet af Arena-publikummets dedikation under sit første Danmarks-besøg.

Leveringen af den intime, sorgfulde ‘Liability’ understregede, at Lordes ensomhed måske nok kan virke presserende i privaten,

men at hun i berømmelsens uvirkelige sfære har indiskutabel rygdækning fra sine fans. Siddende på gulvet med udsigt til smartphone-lyshavet må sangerinden have følt sig som alt andet end en sur forpligtelse.

Seancen nåede desværre brat sin ende med fællesdans til breakup-bangeren ‘Green Light’. Lorde er måske for meget for ekskæresten, men hun var den perfekte forelskelse på Arena.

MARIE ULRICH ØSTERGAARD/ SOUNDVENUE

Gennemsnitligt

THOMAS GRØNKJÆR

Foto: Christian Hjorth

CALIFORNIENS Of Mice & Men har Of Mice & Men henover fire album udviklet sig fra Pavilion klassisk Orange Fredag kl. 16.15 County-metalcore til højpoleret nu-metal...

Slipknot møder Linkin Park uden rap. På ingen måde hverken specielt eller nyskabende.

Derfor havde jeg en ret stor forhåbning om, at bandet måtte stå distancen live – hvorfor ellers være på Roskildes program?

De fire gutter gik da også til makronerne med en rødkindet charme og et amerikansk gå-på-mod, som hurtigt forplantede sig til de forreste rækker, og helt til de bagerste under især ‘You’re Not Alone’. Men klicheerne var stablet til over begge ører, og det OM&M leverer live er gennemsnitligt for genren.

Lørdag 1. juli 2017

– GIV AVISEN VIDERE

25

Foto: Steffen Jørgensen

Dansefest med lydnørder The Avalanches Apollo Fredag kl. 00.00

INDEN The Avalanches’ koncert bankede bidder af Guns ’N Roses’ ‘Mr. Brownstone’ og Raekwons ‘Glaciers of Ice’ ud af højtalerne. To numre – bluesy Sun Strip-rock og indædt østkysthiphop – der ikke umiddelbart har noget til fælles, men som i denne sammenhæng markerede de nærmytiske, australske sample-fetichisters brede smag og nysgerrighed for

alle hjørner af populærmusikken.

For de indviede var det en genopstandelse af rang, da The Avalanches sidste år brød 15 års albumpause med det boblende idérige ‘Wildflower’, og lige så var muligheden for at opleve dem live spektakulær.

Spørgsmålet var så, om de notoriske lydnørder kunne genskabe deres detaljemættede kompositioner live uden at tabe festen på gulvet.

Til opgaven havde de allieret sig med en trommeslager samt Baltimorerapperen Spank Rock og sangerinden Eliza Wolfgramm, der agerede indpiskere, mens bagmændene passede guitar

og maskinpark i siden af scenen.

Okay, stortrommen fyldte for meget i lydbilledet, og deres 1:1-coverversion af The Clashs ‘Guns of Brixton’ var mere kuriøs end vellykket.

Men til gengæld var der dybe discostød, Jackson 5-boogie, soulklap, elastiske funk-licks og en svimlende strøm af referencer i musik og videoprojektioner til alt fra Nina Simone, 80’er-hiphop og Beach Boys til ‘Seinfeld’ og ‘The Simpsons’. I de momenter spillede musikken hovedrollen med musikerne som håndlangere, mens originalitet og autenticitet blev plastiske begreber, der opererede ubesværet på tværs af årtier.

RASMUS JUNGE/SOUNDVENUE

Foto: Betina Garcia

Roskilde-veteraners storstilede Orange-triumf Den Sorte Skole Orange Scene Lørdag kl. 01.15

Foto: Steffen Jørgensen

DEN Sorte Skole ringede fredag nat ind til deres livs lektion på Orange Scene. Efter fem

solide Roskilde-optrædener indtog sample-duoen for første gang Dyrskuepladsens største scene, og det med et storstilet show, der var unikt konstrueret til lejligheden.

Med en hær af dansere, kor og en inspirerende gæsteliste formåede duoen at fylde hele Orange Scene ud – og lidt til. Deres tunge,

udsyrede bas-seancer gav det regnvåde publikum et par solide festmavepustere, mens scenen konstant blev beriget med musikalske ikoner fra hele verden. Den Sorte Skole leverede en helhedsoplevelse! En fest som støbt til Orange Scene.

MAIBRITT ENEVOLDSENE/ SOUNDVENUE

Kanos magtfulde grime-sensation Kano Apollo Fredag kl. 22.00 EN scene og så hjemmedrengen DJ Chopper – mere havde grime-pioneren Kano ikke brug for, da han lagde Apollo ned.

Ikke overraskende satte sætningen »welcome to the jungle / king of this shit, royal blood, welcome to the rumble« fra åbneren ‘Hail’ gang i en sveddryppende moshpit-fest, og London-rapperen kunne heller ikke lade være med at bryde ud i latter, da de indledende bangers fik den mudrede plæne

til at minde om et undergrundsrave.

Selv om han ikke kunne skjule sin begejstring over den rowdy atmosfære, var det som om, Kano ikke ville stille sig tilfreds med at agere epicenter i skubbefesten. Måske på grund af sine mere end 15 år i grime-gamet – måske på grund af hans artistiske integritet. I hvert fald besluttede han sig hurtigt for at åbne op for de mere dybsindige og socialrealistiske afkroge af bagkataloget, og ‘T-shirt Weather in the Manor’ og ‘A Roadman’s Hymn’ kastede et følsomt lys over Kanos gudsbenådede rytme og lyriske finesse.

De drop-løse numre bragte ikke kun Kano tæt-

tere på folk – de fik også publikum til at glemme alt om, at de var kommet for at moshe. Det gav plads til, at Kano kunne fortsætte magtdemonstrationen med flere a cappella-leverede rap-sessions, der med hans syngende flow lød som poetiske digtoplæsninger.

Selv de bedste koncerter er dog nødt til at slutte – det gjorde Kano med trumf på. Den danseindbydende ‘GarageSkankFreestyle’ fik publikum til at hoppe febrilsk rundt, og ovenpå eksekveringen af ‘3 Wheels Up’ forlod Kano scenen som en glinsende ledestjerne for hele den grimekultur, han selv har været med til at bygge op.

ASKE BUUS GLADKOW JOHANSEN / SOUNDVENUE

Foto: Sidsel Lehn Mehlsen

– GIV AVISEN VIDERE

Imagine a festival without opinions. A place that doesn’t dare speak about social, humanitarian or even political issues in the world around us. Because there could be consequences.

That’s a reality for some our of festival colleagues today. And for those we want to express solidarity and show that we dare take a stand. That we dare express our opinions together with our audience. At Roskilde Festival you can always be free. And you should be free

Lørdag 1. juli 2017

at any festival, just like any festival should be able to express whatever it wants.

We’ve now opened the doors for thousands of festivalgoers. We want to create a safe space for opinions and attitudes, giving voice to whatever urging message they have on their mind.

Take A Stand is a joint initiative by the European festival association Yourope. Roskilde Festival is proudly joining in!

27

...selvfølgelig