Roskildenyt 113

e d l i k Ros

nyt

For dig som skaber the orange feeling

Sådan bygger man en drømmeby Side 11

Nr. 113 | Sommer 2013

Apollo lander i fremtiden Side 8

Den orange leder:

Tak fordi I leger med Side 36

Byg din

festival om

Handling gi’r forvandling Side 9, 18 og 21

Kilom

sen

re a

And : Ma r t in F oto

eter vi s af v erden skuns t

Torsd ag 4. ju li k l 100 a . 17, f verd nå r I n ens b p la n k d re P e d s te la d s å e væ r k grafit bner, , d e t r er b ik u ns ”Det er de levet t nere er fan r fer n . Ku n fæ r d i hv o r d is e r i n t a s t is s g t ner n t i t im k for g for an fo e uds kuns t lk t a g omk r er ne s erer t ill e r in g ner ne fo r in d er im d em, på go o e a d n t . v m b æ dt 1 k l e a Pe d e r n n k d e o r e g ne. H r s en, m så k y si g m vo rda s s er o der e ed pu n de r p roj M ens g s en b lik u m f e o ere ti k tle d grafit to g ra og se s s er o er for et abl ferer ti o g , ere d e p af m s t re e dem grafit t o k t aler ie g a na ar t d e i - p roj uns t s s t illi n rne,” e k te t lyc e n e, s enes g ble . si g e r e r Ro vet en te år gen t L ar s sk il d e er ble fas t d il e v e vet en F el af nte n s y n si n e s t i v a ls e n s t ø r re er s t a P u b li orme dtr yk kum dig s t d el a k u kunn f den e o d men n r i gra end ø e und e prø i 201 r fi s e t g r t v i milj ø rafit t 3 er g fe s ti v e k ræ d ere s iu et , ly alen. rafit t f te r m t alen der d i-wor Og op d ed gr t grat et f ra k sh o p afit ti b ak n fø r s te i s L p en u in ar s P is i war da g e e der s m up d v id e o g si d a m t li g e o t - da g e en. t, så te fe s en i S a n ll e k a e si d s t i val d t al d ræ n kom te år, age. kkern D et s me o e und g te s t k er i D er s el e ream ve fe s Ci t y p t i vale å de n.

RoskildeNyt For dig som skaber the orange feeling Du læser i blad nummer 113 Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde E-mail info@roskilde-festival.dk Telefon 46 36 66 13 WWW roskilde-festival.dk Redaktion Jakob Fälling og Christina Bilde (ansv.)

Layout Michael Blomsterberg, fingerprint.dk Tryk Jannerup offset a/s Skribenter Mille Dreyer-Kramshøj, Lotte Juul, Morten Schwarz Lausten, Henrik Reinberg Simonsen, Janus Flachs Madsen, Marie Westenholz, Emil Ryttergaard og Emilie Holmbo Jensen Korrektur Thomas Lenler Olsen Forside Jonathan Kølster kører på med arbejdet i Dream City, der åbnede 100 dage før årets festival.

Foto: Jakob Fälling Næste blad udkommer når forberedelserne til RF14 er gået i gang

Har du hørt?

Naboareal eksproprieret seks hektar jord tæt på Dyrskuepladsen er blevet godkendt i Natur- og Miljøklagenævnet. Sagen blev heftigt debatteret i medierne sidste år, men Roskilde Kommune fastholdt, at området som helhed skal være base for idrætsliv, fritidsliv og mange store nationale og internationale begivenheder fremover.

Den lokalplan, kommunen har vedtaget, sigter mod at området syd for Holbækmotorvejen skal rumme sportsfaciliteter, mange store events og udvinding af råstoffer side om side. For at få dét store puslespil til at gå op, mener Roskilde Kommune, at de seks hektar jord må indgå.

Natur- og Miljøklagenævnet var altså enig, at det eksproprierede areal var nødvendigt, for at lokalplanens formål samlet set kunne realiseres. ”Jeg er glad for, at Roskilde Kommunes ekspropriation nu er blevet godkendt af en uvildig, juridisk instans. Vi ser frem til, at vi nu kan gå i gang med at virkeliggøre den lokalplan, der skal skabe større sammenhæng i sydbyen og sikre bedre forhold i området for Roskildes borgere og gæster fremover,” lød kommentaren fra Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S).

Foto: Anne Mie Bak Andersen

Roskilde Kommunes ekspropriation af

Mere økologisk til ganen Roskilde Festival tilskynder til køb af bæredygtige fødevarer, både i egne rækker og de madboder, der er på festivalen. En del leverandører er blevet vurderet på transport, ressourceforbrug og mange andre faktorer, og festivalen har opnået aftaler med en række af de bedste.

Peter Larsen leverer al kaffe og te, som er økologisk, fairtrade, UTZ certificeret og Rainforrest Alliance mærket. Det sønderjyske mejeri Naturmælk leverer alle mejeriprodukter, som alle er økologiske, og en del af mælken er biodynamisk.

Som noget nyt skal al icebergsalat være økologisk og produceret hos den fynske landmand Lars Skytte, ligesom der er krav om, at alle agurker og løg samt tomatkonserves skal være økologisk. Nyt er også, at 17 typer tørrede krydderier skal være økologiske og købes fra Santa Maria, ligesom at årets 1 liters rød- og hvidvin er økologiske fra det italienske vineri Cantine Sgarzi. Endelig skal alt ris og pasta være økologisk.

I 2012 var ca. 20% af alle indkøb i Roskilde Festivals boder økologiske.

Mere mad til frivillige Der er godt nyt på madfronten. I år får du flere muligheder for at vælge lige præcis den aftensmad, du går og craver. Spisebilletterne til de frivillige – de såkaldte ’meal vouchers’ udvides fra sidste år at kunne indløses i ca. 20 boder til i år at kunne indløses i ca. 60 forskellige boder.

Hver bod vil tilbyde mellem 2-4 forskellige retter, så der bliver masser af lækker mad at vælge imellem.

Du vil f.eks. kunne stille sulten i den nye Food Court, hvor der er mad fra Paleo, Chrispy Hot og Madhus Lolland-Falster. Ved handelsøen kan du i boden Farmors Tarteletter få de sprøde dejskåle med lækkert fyld. Til højre kan du se et par af de andre madboder.

Medarbejderbespisningen i Hal 45 er desuden blevet mere økologisk, sådan at lidt under halvdelen af maden er ø-mærket. Menuen i Hal 45 tones i øvrigt i retning af flere lokale, nordiske råvarer.

Det serverer de: Ved Pavillon: Dixie Burger – burger eller suppe Odeon: Eat Event – chili con carne Urban: Cofoco – sprøde pizza slices Bycenter East: Mummbai – chicken tikka masala eller indian beef wrap Bycenter West: Giant Burger – kæmpeburger m. ost eller græske frikadeller m. tzatziki og gulerodsbolle

Foto: Silas Staal

n an um Ho as re nd

Derfor vil vi i år uddele Orange Press gratis. I 2012 kostede avisen 10 kroner i løssalg, men beslutningen om at fjerne betalingen sker blandt andet for at styrke avisens profil overfor publikum. ”Orange Press er en fast del af Roskilde Festival, og det er vores ønske, at endnu flere festivalgæster får mulighed for at læse avisen. Derfor vil vores bude i år dele den gratis ud på campingog festivalpladsen, selvfølgelig med fokus på, at så mange får avisen mellem hænderne som muligt. Når vi ikke skal bruge ressourcer på håndtering af penge fra løssalget, giver det os mulighed

Annoncesalget varetages af DG Media, der også for ottende år i træk står for annoncesalget for Roskilde Festival Guide (tidligere kendt som programbogen).

Som noget nyt er der planer om at invitere festivalgæster indenfor på redaktionen og skabe en del af det redaktionelle indhold. Det sker som en del af festivalens Change-fokus.

Fo

to

Roskilde Festivals eget dagblad, Orange Press, bliver produceret hver dag i hele festivalperioden. Avisen bliver skabt af et hold bestående af cirka 100 frivillige journalister, anmeldere og fotografer, der alle har fingeren solidt plantet på festivalpulsen, fra de første telte slås op lørdag formiddag, til den sidste avis sendes i trykken søndag morgen.

Tidligere er Orange Press blevet udgivet i samarbejde med blandt andre Gaffa, Politiken og senest MetroXpress, men i år har vi besluttet selv at stå for hele produktionen, fra tryk og produktion til distributionen af avisen til Roskilde Festivals mange gæster.

for at være langt mere kreative i vores distribution,”siger projektleder og chefredaktør Søren McGuire og fortsætter: ”Det vigtigste for os er, at avisen bliver læst af så mange som muligt, for selv om Orange Press er redaktionel uafhængig, er den også et vigtigt kommunikations- og brandingredskab for Roskilde Festival.”

Orange Press er på 24 sider, hvoraf cirka 1/3 er annoncer.

Avisen udgives på dansk og trykkes i et oplag på 10.000 eksemplarer fra mandag til torsdag, og i 15.000 eksemplarer fredag, lørdag og søndag. “Vi arbejder lige nu på en løsning, hvor vi mindsker mængden af avisaffald – blandt andet ved at belønne lejre og publikum for at indsamle, aflevere eller bytte brugte aviser etc.”

:A

Orange Press bliver gratis

4

RoskildeNyt S om me r 2 013

Har du hørt?

Hurtig hjælp på app

Foto: Anne Mie Bak Andersen

hjælp for politi og red, kaldet ‘112’, er en stor En ny app til smartphones via denne app, bliver der ske en ulykke. Ringer du n ningsfolk, hvis der skulle position, sådan at hjælpe GPS-koordinater på din samtidig sendt præcise frem. kan nå hurtigt og præcist t- og Vestsjællands t app’en anbefalet af Mid fåe har l tiva Fes e Roskild gæster og frivillige. en videre til festivalens Politi og giver anbefaling

Affaldsindsatsen på årets Roskilde Festival sætter fokus på, at affaldsproblematikken er et fælles problem, som alle på festivalen skal tage ansvar for.

Campingområderne B, E, F, K og J er årets Clean-områder.

Her opfordres lejrvenner til at tage hinanden i hænderne og bidrage til, at man ikke bliver begravet i gammelt burgerpapir og tomme dåser. Roskilde Festivals Clean Out Loud-samarbejde med elever fra Vallekilde Højskole gentages i år, og eleverne laver en masse skøre skralde-events. Endelig kører 12 orange vogne fra Your Clean Camping rundt fra morgen til aften og samler affald. Når vognene ikke selv samler skidt sammen, deler de poser ud til publikum, som opfordres til at rydde op.

Lørdag, søndag og mandag i slutningen af festivalen indsamler en række organisationer i samarbejde med 100 frivillige genanvendeligt campingudstyr og konserves til særligt nødstedte i hele verden.

Publikum kan aflevere deres donationer ved alle tårne og de store udgange. Your Clean CampingFoto : Ada m Gar ff vognene vil ligeledes tage imod donationer. Batterier og elskrot vil kunne sorteres og afleveres ved tårne og garderober.

På publikumsområdet ved Odeon bliver der opsat sorteringsmuligheder til hhv. tallerkner, madaffald., metal/dåser og andet affald. Igen er håbet, at publikum vil gøre en del af indsatsen selv.

Går forrest med økologi Gennem mere end et år har Roskilde Festival været sparringspartner for Fødevarestyrelsen i udviklingen af Det Økologiske Spisemærke til events.

Tidligere var det kun etablerede restauranter, der kunne få tildelt mærket, men fra 1. maj i år er der indført en ny bekendtgørelse, der lukker op for, at midlertidige boder på f.eks. festivaler kan få en statskontrolleret anerkendelse for deres arbejde med økologi. Det har været et stærkt ønske for festivalen at få indført ordningen, og festivalen har derfor undervejs i tæt samarbejde med

Fødevarestyrelsen bidraget med at sikre, at regelsættet også vil virke hos madboderne, så det holder i praksis.

På sommerens festival er den første lille håndfuld boder blevet udvalgt til at søge, og festivalens deltagere vil derfor kunne møde det velkendte ”ø-mærke” på bodernes facader i guld, sølv og bronze versioner.

Guld betyder, at boden anvender mere end 90 % økologi, sølv 60-90% økologi og bronze 30-60% økologi. Og det er med statsgaranti! Se mere på www.oekologisk-spisemaerke.dk Emilie Holmbo Jensen

S om me r 2 013

RoskildeNyt

5

Foto: Anne Mie Bak Andersen

Måltiderne er en vigtig del af samværet på Roskilde Festival. Nu bliver der kælet for forskelligheden i Food Court.

Smag på det hele I den nye Food Court kan du smage dig gennem alt fra klassisk mormormad og vietnamesiske nationalretter til svenske vildtburgere. Det gør det nemt at være uenig med vennerne om menuen

Kender du det, når festivalsulten melder sig, din vagt begynder om en halv time – og du simpelthen ikke kan blive enige med vennerne om, hvad I skal spise? Du vil måske have burger og fritter, din veninde craver thai-mad og din kæreste noget helt tredje. På årets festival slipper I for diskussionerne, og kan frit vælge mellem mad fra 19 forskellige boder. Alligevel kan I spise sammen i Food Court.

Udvalget bliver stort og anderledes, og pladsen bliver intim i festivalens nye Food Court i Gloria-området på Indre Plads.

6

RoskildeNyt S om me r 2 013

De 19 små boder vil hver diske op med to forskellige retter – mindst én vegetarisk – og være med til at skabe et livligt og eksperimenterende spiserum.

I Food Court vil du blandt andet kunne gå på opdagelse i den regionale gastronomi og smage en moderne fortolkning af Faxes

Foto: Anne Mie Bak Andersen

Af Emilie Holmbo Jensen

Food Court Food Court kommer til at ligge i den sydlige del af Kvæghal B i Gloriaområdet på Indre Plads.

Den nye Food Court etableres med støtte fra det regionale fødevareprojekt GRO (Grønne regionale madoplevelser). GRO er et ambitiøst fødevareprojekt, der har til hensigt

Food Court bliver intim og rummer mulighed for at små madentreprenører kan prøve deres koncept af.

at skabe vækst i Region Sjælland gennem innovation og uddannelse inden for mad og måltider.

Med Food Courten ønsker vi at være med til at flytte både vores egen og festivaldeltagernes opfattelse af, hvad festivalmad kan være.

egnsret. Trækker smagsløgene i stedet mod øst, kan du gafle en omgang asiatisk boller i karry fra boden China China eller måske snuppe et par dampende varme og crunchy vietnamesiske forårsruller fra boden Crispy Hot. Og er du hoppet med på trenden med en stenaldervenlig diæt, er der også hjælp at hente i boden PALÆOPrimal Gastronomi, hvor den står på hotdogs og spaghetti bolognese, som vores forfædre ville have indtaget dem. Økologi, bæredygtighed og klimavenlig mad er et vigtigt indsatsområde for Roskilde Festival, og derfor vil alle boderne i Food Court desuden anvende minimum 60% økologiske råvarer, så du er også med til at passe på miljøet, når du spiser her.

En legeplads for madentreprenører

Det skal vi spise

Foto: Andreas Houmann

Tanken bag Food Court er, at madentreprenører, der har lyst til at prøve kræfter med at etablere en madbod på festivalen, kan afprøve retter, idéer og koncepter – uden at det kræver samme store investeringer som at bygge en madbod på festivalen op fra grunden. Festivalen sørger for, at en stor del af den nødvendige infrastruktur for boderne er på plads ved at stille fælles rammer og faciliteter til rådighed. ”Med Food Courten ønsker vi at være med til at flytte både vores egen og festivaldeltagernes opfattelse af, hvad festivalmad kan være. Samtidig giver den nye Food Court os en oplagt mulighed for at skabe et madlaboratorium, hvor nye madboder og idéer kan afprøves. Vi gør det for at sikre en konstant talentudvikling i vores madudvalg og få afprøvet nye koncepter,” siger Mikkel Sander, ansvarlig for Roskilde Festivals madstrategi.

Du kan for eksempel finde følgende boder i Roskilde Festivals nye Food Court • CrispyHot byder på dampende varme vietnamesiske forårsruller og den vietnamesiske nationalsuppe Phó • Bonderøvene fra Lolland-Falster vil tilberede cremet kartoffelsalat af nye kartofler og forårsløg og små snacks med ærter, jordbær og søde kirsebær – alt dyrket lokalt •G RØD disker til morgenmad op med havregrød med dulce de leche – og til aften svamperisotto med parmesan og svampe • Kantarellkungen serverer vildtburgere og kantareltoasts fra vores svenske naboland • PALÆO har stenalder-hotdogs (hotdogs i en wrap af æg med svampe-remoulade) og spaghetti bolognese (hvor spaghettien er lavet af strimlede grøntsager) • Svanholm Storkollektiv står for økologiske isvafler med eksempelvis lakrids & hindbær, chokolade & karamel og mynteis med chokoladestykker • Madsynergi byder på en moderne fortolkning af Faxes egnsret i form af en wrap af sprødt spidskål med ølbraiseret okse tilberedt sous vide og en coleslaw med et twist • C hina China serverer asiatisk inspireret boller i karry

S om me r 2 013

RoskildeNyt

7

Nyhed Foto: peter nielsen (

Apollo-scenens æstetik er del af en trend, som er populær særligt i Belgien og Holland. Her må lyset gerne være smukt og drømmeagtigt.

Apollos smukke landing Festivalens nyeste scene lander i et lyshav af dimensioner. Apollo løfter sig ind i fremtiden Af Jakob Fälling

Den var tænkt som en mobilscene, der skulle flyttes rundt under festivalen. Nu er den oppustelige Apollo-scene gået hen og blevet en af de faste og mere arbejdskrævende scener på Roskilde Festival.

Apollo Apollo er placeret ved festivalpladsens sydhegn i en del af det område, der tidligere blev gravet grus i. Den har et særligt lydanlæg, som er designet til ikke at ‘spilde lyd’ til siderne.

Apollo spiller alle otte dage, og i de første fire er rammen over scenen fyldt med lys.

Torsdag til søndag er der storskærm i denne ramme.

8

RoskildeNyt S om me r 2 013

Arbejdet med at indrette den og dens omgivelser begynder nogenlunde lige så tidligt som Orange og Arena. ”Apollo-gruppen har taget et stort ejerskab og vil virkelig lave noget særligt ud af den scene,” siger lys- og scenetekniker Paul Jensen.

Sidste år var scenen en af festivalens mere nyskabende syn, der lignede et orange rumskib, som skød et ustyrligt lyshav ud over publikum. I år kommer der endnu mere og vildere lys, når publikumsområdet bliver en kæmpecirkel, indrammet af 40 søjler med lys påmonteret.

Ny festival-trend

Styrkelsen af Apollo lægger sig op af en europæisk tendens, hvor festivaler får smukkere, mere fantasifuldt og drømmeagtigt lys.

Det er højteknologiske festival-

løsninger, hvor musik, fest, dans og lys smelter sammen i et stort koncept. ”Det er særligt i Belgien og Holland, man dyrker denne her tendens, siger Paul Jensen, der fortæller om den tekniske udfordring ved at sætte ‘moving lights’ og ‘flashes’ udendørs på en festivalplads: ”Meget få moving lights kan tåle vand eller fugt, og derfor er vi ret glade over den aftale, vi har fået med et dansk lysfirma, der hedder SGM,” forklarer han.

Firmaet har udviklet en lampe, der kan tåle klimaet, og ønsker at bruge Roskilde Festival som en slags showcase på det helt nye produkt. Bag firmaet står Peter Johansen, der i sin tid startede succesfirmaet Martin-Gruppen i Frederikshavn. Firmaet blev på kort tid verdens førende inden

for computerstyret lys og røgmaskiner, og det blev solgt videre til udenlandske investorer i flere bidder.

Formationer og tag

De mange lamper placeres i en cirkel, og dermed kan lyset skabe flotte effekter under åben himmel.

De kan ‘danne tag’ over publikum eller skabe smukke formationer på kryds og tværs fra fem-seks meters højde.

Luftpudescenen løftes desuden halvanden meter i vejret, så man lettere kan se, hvad der foregår på scenen. Dermed bliver den samlede oplevelse mere spektakulær. ”Jeg er meget spændt på den scene, for der ligger et stort forberedelsesarbejde bag,” siger Paul Jensen.

Læs mere om scenerne side 26-27

Dream City er festivaldrømmen, som publikum selv oplever den.

Vi besøgte drømmebyen, mens den blev til Af Jakob Fälling Foto: Frederik Bentsen

Man skal være lidt af en drømmer for at kalde det centrum.

Det ligger midt på en majgrøn græsmark, hvor byggematerialerne ligger i bunker. I sig selv består centrummet af tre containere, der er stillet ind mod hinanden med en terasse imellem. Der vokser halvtag og overdækninger ud fra containerne, og et skilt, der endnu ikke er blevet sat op, markerer, at vi er i Dream City. Men selvom der er to måneder til årets Roskilde Festival, er der masser af drømmere i gang.

Under centrummets overdækning sidder camp USS og planlægger deres events, mens andre bare hænger ud og drikker øl eller kaffe. To Hvad skal man med et telt, hvis man kan Christiania-cykler læsset med bo i en kasse på Happy Mountain? lyd spiller mellow urbane beats, mens skruemaskiner spinner og bunkerne af byggematerialer bliver flyttet rundt med store og male kasser til et gigantisk maskiner.

‘Happy Mountain’, folk kan bo i.

Længst væk, ved den lille sø, er ”Det er en fed følelse at være ti-femten folk i gang med at bygge de første på pladsen. Det er fedt,

kæreste og har været her to weekender sammen med sin veninde Louise Bracht. Louise er ved at dekorere pigernes lyserøde tomands-kasse indvendig med guirlander, lys-kæder og bladranker i plastik.

Bygger festivalen op

vi slipper for ræset med at finde et sted at slå telt op,” siger 21årige Christine Carlsen, der har hørt om projektet via en venindes

Dream City er et gør-detselv-paradis for festivalnørder. Det er lejrdrømmen, som publikum selv drømmer den, men også bygger den og lever den. Det er al den kreativitet, gøgl og vildskab, mange camps normalt besidder, bare mere gennemtænkt og gennembearbejdet. ”Forhåbentlig får folk en følelse af at være med til at bygge festivalen op.

Forhåbentlig får de et tilhørsforhold og fællesskab i Dream City,” siger Signe Dragsbjerg Pedersen, kommunikationsansvarlig i Dream City.

Fotos: Casper Mortensen

S om me r 2 013

RoskildeNyt

9

Foto: Jakob Fälling

Signe Dragsbjerg Pedersen (t.h.) og Sasja Kalledsøe tager sig af kommunikation og projektledelse i Dream City, hvor der er et godt rykind af festivalgæster.

Dream City åbnede allerede 100 dage før festivalens første dag, men efter en ekstremt lang vinter er det først i maj, at det reelle byggearbejde er kommet i gang. Indtil da har workshops og forskellige møder givet lejrene mulighed for at møde hinanden og udvikle idéer på tværs. Det forklarer projektleder Sasja Kalledsøe. ”Når der er frost i jorden, er det for koldt og besværligt at bygge herude. Derfor har vi lært, at vi Fotos: Casper Mortensen

10

RoskildeNyt S om me r 2 013

skal starte med workshops og møder. Næste år skal vi måske holde flere af dem i København, så det er let for folk at deltage.”

Mindre og mere intens

I forhold til sidste år er Dream City i 2013 langt mindre og meget bedre placeret i forhold til festivalpladsen. Cirka 4.000 gæster er der plads til på området. Til sammenligning var der plads til godt 23.000 mennesker i P-områdets Dream City i 2012.

Dream City skal vokse nedefra og er en proces, hvor brugerne har magten. Det tager tid at udvikle den side af festivalen, og derfor forventer vi ikke at Dream City er færdigudviklet i år.

”Byen bliver mere intens og koncentreret, når området er mindre. Det vil gøre det lettere at skabe fællesskab og synergi på kryds og tværs,” siger Signe Dragsbjerg Pedersen, der tilføjer, at beliggenheden er noget nær optimal i campingområdet H, som ligger lige syd for festivalpladsens sydhegn og grusgraven. ”Hvis der er noget, folk går op i, er det en god placering. Desuden synes de, at det er fedt, at de kan reservere et område at bo i. De faktorer er nok med til at gøre søgningen til projektet så god, som den er,” siger hun og tilføjer, at den enkelte lejrs reservation af plads ikke bare er et ‘velfærdsgode’: ”Deltagerne har brug for at se deres placering og være hands-on med den, for at de kan realisere deres drøm ordentligt. Det er en nødvendig omstændighed, for at deres lejre eller projekter kan lykkes... og for at de kan få et ejerskab til området.”

Giver en gave

De godt 30 camps, der har fået godkendt deres projekt i Dream City, skal ikke bare bygge deres drømmecamp og nyde den under festivalen. Det er et krav, at deres camp er social og bæredygtig, og

Christine Carlsen og Louise Bracht bygger deres lille del af Happy Mountain i Dream City.

Foto: Jakob Fälling

desuden medbringer alle camps en gave til fællesskabet.

USS eller United Sound Systems, der holder fællesmøde i Dream Citys centrum, diskuterer hvordan de skal bidrage. Campen består af enkeltpersoner med mobile lydsystemer, som cykler rundt og starter en fest, der hvor de nu parkerer deres jernhest. ”De mobile lydsystemer er vokset ud af Roskilde Festival. Jeg så det i hvert fald først på festivalen, og da jeg med mine teknikerøjne begyndte

at lure på, hvilke anlæg folk cyklede rundt med, var jeg solgt,” siger 22-årige Magnus Hansen, der er en del af United Sound Systems.

På USS’s dagsorden står en ‘Lydsystemsparade 2013’, der skal afvikles på festivalen, ligesom USS vil afvikle fester i drømmebyen og promovere events i Dream City, når de nu alligevel cykler rundt i campingområderne og blaster beats. ”Det er sjovt at være sammen, og det bliver sjovere, jo flere vi er,” siger Magnus Hansen.

Processen er pointen

Selvom drømmebyens felter stille og roligt bliver fyldt ud, kender ingen rigtig Dream City før 30. juni, hvor alle camps skal stå færdige. Det er netop en del af pointen: ”Dream City skal vokse nedefra og er en proces, hvor brugerne har magten. Det tager tid at udvikle den side af festivalen, og derfor forventer vi ikke, at Dream City er færdigudviklet i år. Den skal meget gerne udvikle sig år for år;

selve processen er en meget vigtig del af Dream City, siger Christina Bilde,” talskvinde for Roskilde Festival.

Den 21-årige kassebygger Christine Carlsen og hendes veninde forestiller sig, at den færdige Dream City bliver ”gøgleragtig, flot og spraglet”. ”Det bliver en seværdighed.

Noget, folk kommer ned for at se og beundre. Og så er det fedt, at vi har været med til at bygge det op,” siger Christine Carlsen.

Dream City De er rykket ind: • F.A.S.T. Anlægsservice laver lyd og lys til Dream City-fester og reparerer anlæg for andre festivalgæster. I samarbejde med nabolejrene Camp Ufo Aage og Camp Morfar/ badesalt indsamler de brugte anlæg og anden elektronik søndag og mandag og fungerer dermed som en frivillig genbrugsstation.

• B last Beast Metal Camp dyrker metalgenren til perfektion med en camp, som bliver anlagt i pentagram, altså en okkult femtakket stjerne. Planen er, at der skal være musik i midten og forskellige heavyaktiviteter, blandt andet et mosh pit, i stjernespidserne.

• 72 Hour Urban Action er en arkitektur- og designkonkurrence, hvor kreative mennesker fra hele verden har 72 timer til at bygge deres installation. Festivalpublikummet kan melde sig til på forhånd via Dansk Arkitektur Center. Konkurrencen kører i dagene op til festivalen.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

11

Nyhed

Der er mange penge at spare ved at få skaderne ned. Roskilde Festival bruger mange penge på på lejede bilers skader og rengøring.

Foto: Silas Ichi Staal

Festivalens folk laver flere end dobbelt så mange bilskader som københavnske taxichauffører.

Transportgruppen kæmper for at få bulerne væk Af Jakob Fälling

Tag det gennemsnitlige antal skader på motorkøretøjer i Danmark og gang det med 29. Så har du antallet af skader på Roskilde Festivals lejebiler i 2012.

Sammenlign med de københavnske taxachauffører, der kører under stressede forhold og er på lange vagter. Gang deres skadestal med 2,5. Så når du skadestallet for Roskilde Festival 2012.

I 2012 var der 27 skader på de biler, Roskilde Festival lejer. Udgift til selvrisiko: 227.450 kr. ”Det er for mange skader og alt for store og unødige udgifter,” siger Per K. Jensen, der er Transportgruppens ansvarsperson og vareudbyder af biler.

Sjusket kørsel

Bilerne er lejet ind til at kunne køre både på grusveje og i mudder, så det er ikke føret, der er den væsentlige årsag.

12

RoskildeNyt S om me r 2 013

Forsikringsmægler Preben Jørgensen, IC Brokers, der rådgiver Roskilde Festival om forsikring, vurderer, at de fleste skader er parkeringsskader og banale trafikuheld. ”Meget groft sagt kan skadesårsagen betegnes som sjusk og manglende ansvarsfølelse.

Min vurdering er, at det i det væsentlige er unge mænd under 30 år, som kører i bilerne, og denne gruppe er statistisk set præget af en sjusket køremåde,” siger han.

Helt så kontant er Per K. Jensen ikke: ”Årsagen er, at folk er for uerfarne som bilister. Hvis du lige har fået kørekort, er det ikke sikkert at du kan styre en lille lastbil, som mange af de her varebiler er, når der er stress på og mange mennesker,” siger han og tilføjer: ”Lange ladvogne og kassevogne kræver mere plads, når de drejer. De fylder mere, når du drejer. Og endelig er udsynet bagtil dårligt,

fordi du ikke kan se ud af bagruden eller har et spejl i forruden som i personbiler.”

Omkostningerne ned

Per K. Jensen fra Transportgruppen mener, at især ansvarspersonerne bør gå ind og vurdere kritisk, om den enkelte chauffør nu kan håndtere bilen, også selvom chaufføren har kørekort. Desuden opfordrer han Roskilde Festivals frivillige til større ansvarlighed, når de kører og afleverer deres biler. ”Meget ofte bliver vores biler returneret beskidte og uden benzin på tanken. Det tager udlejningsfirmaerne mange penge for at rette op på,” siger han. ”Det handler om at få lavet mentaliteten om, så folk behandler de biler som om de selv havde lejet dem. Så kunne vi hurtigt få omkostningerne ned,” siger han.

Festivalens mødom skal tages senere Roskildes jomfruelighed lider under medarbejdernes utålmodighed.

Sidste år mødte de betalende gæster en fest, der for længst var startet, da de landede på Indre Plads Af Mille Dreyer-Kramshøj

Hjørnekysseri er surt

Resten af Indre Plads skal så vidt muligt fremstå ny og frisk, og derfor er ønsket, at bl.a. Renovation, Hegn, Plads og Sikkerhed i timerne før åbning får ro til at arbejde med oprydning og klargøring, så

Det skal være en særlig oplevelse at indtage Indre Plads for de betalende gæster i 2013. Pladssektionen vil kæle for det øjeblik, hvor et års utålmodig venten bliver forløst.

Det er en lidt flad fornemmelse at komme ind, når man har stået i timevis og ventet, og så drysser der allerede hundredevis af folk rundt og spiser sandwich eller sidder i grupper på græsset med deres øl

Fotos: Nanna Kreutzmann / Rockphoto

Det er ufedt at komme til en fest, hvor værten har glemt, at man er inviteret. Men den oplevelse er der mange af gæsterne på Roskilde der har fået, når de første gang er landet på pladsen torsdag eftermiddag. ”Arealerne er allerede optaget af folk, der er i gang med at spise eller har sat sig i kø til koncerterne, og det kan for mange være en skuffelse at komme et sted, hvor festen allerede er i gang,” fortæller Plads’ sektionsleder Jan Bechmann, som i øjeblikket arbejder for, at gæsterne får en bedre oplevelse. ”Vi skal væk fra de lange kæder af medarbejdere, som står langs ruterne, og i stedet give en hel ny oplevelse af, at det er gæsterne, der skaber festen,” siger han.

Nogle af de tiltag, sektionen foreslår, er bl.a. at opretholde den gode stemning ved at klappe gæsterne ind, men at det f.eks. er medarbejdere, der står i boderne, og securityvagterne ved scenerne, der gør det. ”Vi ved, at det er der, gæsterne først løber hen, og der kan vi give dem en god velkomst,” siger Jan Bechmann, der også forestiller sig afgrænsede områder ved Orange og Arena, hvor andre medarbejdere i samlet flok kan byde folk velkommen.

gæsterne oplever en helt grøn festival. Det mener Sara Lynge, der i mange år har været på festivalen med civilt armbånd, er en god idé. ”Det er en lidt flad fornemmelse at komme ind, når man har stået i timevis og ventet, og så drysser der allerede hundredevis af folk rundt og spiser sandwich eller sidder i grupper på græsset med deres øl,” siger hun og fortæller, at det kan virke som om, folk hænger ud for at vise, at de er vigtige. ”Man får indtryk af, at mange sidder der, fordi det er smart at være de første. Det er selvfølgelig helt ok med alle de mange, der er på arbejde, men med dem, der allerede sidder og kysser i hjørnerne eller er halvt i hegnet, er det svært at se meningen i, at de skal være der.”

Traditionen med at klappe folk ind, kan Sara Lynge dog godt forstå. ”Det er rigtig fint. Men kan man afgrænse det til nogle områder, så det ligner en rigtig velkomst, slipper man måske for følelsen af, at festen allerede er gået i gang,” siger hun.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

13

Orange eksport Roskilde Road Trip bringer Orange Feeling til udlandet Af Janus Flachs Madsen

Siden 1971 har Roskilde Festival været noget, der foregår på festivalpladsen i Roskilde hver sommer, men nu arrangerer vi pludselig også ’mini-festivaler’ i Norge, Sverige og Tyskland hvert år i april. Hvorfor nu det? Vi tog en snak med projektlederen for Roskilde Road Trip, Christine Byriel Andersen fra Roskilde Festivalgrupens produktionsafdeling – du kender hende måske også fra holdet bag Orange Scene.

side, så med Roskilde Road Trip skaber vi den stemning, så deltagerne i vores nabolande kan mærke det på deres egen krop. I udlandet er der rigtig mange, der ikke ved, hvad Roskilde Festival er for noget, og hvis vi kun sælger billetter i Danmark bliver vi meget sårbare. Så på den lange bane er Roskilde Road Trip med til at sikre vores overlevelse som festival”.

”Vores helt overordnede mål med at lave Roskilde Festival er jo meget mere end bare at skabe en god fest en uge om året. Vi vil skabe en social bevægelse, der gør mennesker åbne, legende og socialt ansvarlige hele året. Og, det kan lyde meget ambitiøst, men målet er faktisk, at den bevægelse skal række ud over Danmarks grænser. Derfor laver vi Roskilde Road Trip, så deltagerne i Norge, Sverige og Tyskland også kan mærke the Orange Feeling, følelsen af at være på Roskilde Festival. Oven i har vi haft en ønske om at arbejde mere med upcoming musikere end tidligere. Vi vil give det musikalske vækstlag opbaking og muligheder, så de kan få deres musik ud internationalt.”

Det må være dyrt at arrangere fem festivaler i fem forskellige byer, som varer en uge hvert sted. Ville man ikke kunne lave en masse fedt indhold på Roskilde Festival for de penge? ”Det er rigtigt, at det koster nogle penge, men Roskilde Festival får på flere måder meget ud af, at vi har Roskilde Road Trip. Et af hovedformålene med at lave Roskilde Festival er at støtte upcoming musik og kunst. Det gør vi direkte med Road Trip’en, hvor vi præsenterer udlandet for noget af et bedste danske upcoming kunst og en række af vores bedste unge bands – i år blandt andet Schultz and Forever, Baby in Vain og Ice Cream Cathedral. De får adgang til en international platform meget tidligt i deres karriere, og flere af de bands, der var med i år, har allerede fået flere jobs i udlandet. Og så er Road Trippen med til at sikre, at Roskilde Festival får flere internationale gæster, som jo er et af målene i festivalens nye strategi.

Hvordan genskaber I så følelsen af at være på Roskilde Festival? ”I år lavede vi Roskilde Road Trip i Oslo, Bergen, Malmø, Gøteborg og Hamburg. I hver by fandt vi en unik Roskilde Festival-agtig location, hvor vi sammen med en gruppe lokale, kreative mennesker ‘flyttede ind’ i en uge. Her præsenterede vi workshops, f.eks. kunne man komme forbi og få hjælp til at skrive en sang, der var urban gardening, man kunne lave kunst og meget mere. Desuden havde vi koncerter med up-coming danske bands og mere etablerede lokale bands, og vi havde fuld-fart på dj-sets, som vi arrangerede i samarbejde med Roskilde Festivals Apollo-scene.

Meget af programmet var direkte henvendt til upcoming musikere, vi gav eksempelvis mulighed for at netværke med bookere, indspille en demo, vi arrangerede sangskriver-workshop og meget mere. Det hele havde på en eller anden måde forbindelse til Roskilde Festival, blandt andet hjalp mange af festivalens frivillige til med at få det hele op at stå.”

Hvorfor er det vigtigt at fortælle udlandet om Roskilde Festival? ”Alle der har været på Roskilde Festival, kender den helt unikke stemning. Den er svær at fortælle om på en plakat eller på en hjemme-

14

RoskildeNyt S om me r 2 013

I år blev Roskilde Road Trip afholdt for anden gang. Kommer der også en Roskilde Road Trip i 2014? ”Det er for tidligt at sige endnu, da vi endnu ikke har evalueret for i år, men vi arbejder lige nu på at skabe en Road Trip-bevægelse, som skal vare alle 365 dage om året. Det er stadig meget nyt, men planen er at lave omkring fem årlige nedslag i ”Road Trip-byerne. Det kan være workshops, koncerter eller andre former for events... Det hele med link til Roskilde Festival, så det kunne f.eks. være noget med mad, musik eller publikumsinvolvering. Også her kommer upcoming musik til at spile en vigtig rolle.

Roskilde Road Trip besøgte Oslo, Bergen, Malmø, Gøteborg og Hamburg i 2013.

Det betød både liveshows, workshops, foredrag og debatter.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

15

Musikken

Foto: Goran Lizdek

sprænger rammerne

Af Henrik Reinberg Simonsen, Music & Creation

Har du sat dig ind i musikprogrammet til RF13?

RoskildeNyt tager dig med på én mulig tur rundt i de mange spraglede tilbud, der venter

havde det bedst i slikkede musikvideoer blandt lækre mennesker med dådyrøjne og samme kulør som lys Marabou. Men der sker noget nyt i disse år. På Roskilde Festival 2013 kommer genren for alvor en tur ud i solen og får mudder under de velplejede negle. Rihanna, Miguel, Quadron og Truls er MEGET forskellig navne.

Alle navne demonstrerer dog, hvordan R’n’B udvikler sig til en spændstig genre, der er lige så god under åben himmel som på de bonede gulve.

vores mest rockede årgange meget længe.

Hvis du savner Ozzy, Lemmy, Iggy og alle de andre gamle drenge, så tjek for alt i verden bands som Uncle Acid & The Deadbeats, Blood Command, The Sword, Turbonegro, Kvelertak – og Volbeat. Uncle Acid & The Deadbeats blev en favorit i 2012 og var allerede sidste år i højrotation på Musikkontorets transistor ude på pladsen. Da det engelske band endelig begyndte at spille live, var vi derfor over dem som en høg.

Orange og pink? Tro det eller ej, men de to farver spiller godt sammen. Den urbane, i udgangspunktet amerikanske, popmusik R’n’B har for mange altid været en genre, der

Riv og rusk

Kun et klik væk

16

RoskildeNyt S om me r 2 013

Føler du dig overset blandt al skønsangen og de vuggende hofter? Bare rolig. Her er stadig MASSER af tråd. Faktisk har vi i år en af

Vores gennemsnitlige festivalgæst er ca. 23 år.

Han eller hun (fordelingen er heldigvis næsten 50/50) lever i en verden, hvor internettet har

Foto: PR-foto

Det skal jeg se Vi spurgte en håndfuld festivalfolk om deres holdning til musikken på Roskilde Festival 13.

Roskilde Festival 2013 har flere unge kunstnere end nogensinde. Den unge generation oplever musik via nettet uden at skele for meget til genrer. Glæd dig til de eventyrligt samplende svenske Wintergatan, den unge britiske elektroniske duo Disclosure og den charmerende metal-ska-hip hop-funk fra balkanbandet Dubioza Kollektiv (modstående side).

Foto: privat

AF Morten Schwarz Lausten og Henrik Reinberg Simonsen

Hvad glæder du dig til at høre? ”Jeg har været med til at lave Roskilde Road Trip, så jeg glæder mig til at se bands som Broke, Ice Cream Cathedral og Lemâitre i fuldt flor på en stor scene. Og så glæder jeg mig til Uncle Acid & The Deadbeats!”

Hvad vil du helt sikkert undgå?

Foto: PR-foto

skabt en helt ny virkelighed. Det afspejler årets musikprogram.

Den unge generations musik er præget af en sprængt palet, hvor genrer er ved at have udspillet deres roller og alle inspirationskilder kun er et museklik væk. Hiphop, pop, R’n’B eller dubstep.

Det er alt sammen del af samme muntert boblende heksegryde hos Azealia Banks, James Blake, Flume, Eloq, Baauer eller Angel Haze. Baauer vakte allerede vores elektroniske booker Thomas Jepsens begejstring under New York-branchefestivalen CMJ i oktober. Det var vel at mærke før, hele internettet gik amok til ”Harlem Shake”.

Tweet, tweet…

Det er ikke noget, man kan spise. Når kunstnere som Azealia Banks og Baauer rager uklar og disser hinanden via nettet, sker det typisk på det sociale medie Twitter. Og en ”beef” er slang for disput eller fejde. Twitter Beef. Det sker lige så tit for kunstnerne som for publikum. Måske oftere. Også på denne måde er de optrædende som aldrig før i øjenhøjde med festivalgæsterne fra deres smartphones. Nyheden om Rihanna fik over 6.000 likes på vores Facebook-side, det er Roskilde-rekord og siger noget om, hvordan vores publikum også ændrer sig med tiden.

Og hvorfor musikprogrammet skal gøre det samme.

”Der er faktisk ikke noget, jeg har ikke tænkt i de baner. Og når det rigtig går løs, er jeg jo på Orange Scene det meste af tiden.”

Foto: privat

r? i alle kategorie r e d n vi k e rk stæ I mærke til de PS : Og lagde musik og fantastiske koncerter.

De er der, fordi de laver svine-god r for… lister argumentere na ur jo e ss vi m so nskvoter, Ikke på grund af kø

Thomas Bech, Orange produktion

Lars Pedersen, Underholdning, graffitiansvarlig Hvad glæder du dig til at høre? ”Den eneste koncert jeg har misset mod min vilje i mine 20 festivalår er Kraftwerk i 1998, på grund af en forsinket bus hjem fra VM i Frankrig.

Derfor ser jeg meget frem til deres 3D-koncert søndag aften i år.”

Hvad vil du helt sikkert undgå? ”Jeg skal igen i år ikke til nogen metal-, heavy- eller død og ødelæggelse-koncerter.”

Har du nogensinde hørt om en Twitter Beef?

S om me r 2 013

RoskildeNyt

17

Klumme

En ny fælles rejse Af Signe Lopdrup

Jeg har altid været fascineret af Roskilde Festival – en organisation og en festival, der kan sit kram og kender sit værd. Roskilde har gennem årene formået at forny sig, gå forrest og sætte dagsordenen.

Nu, hvor jeg er trådt indenfor, har jeg stadig det indtryk – suppleret med beundring af den store frivillige indsats, der er grundstenen i Roskilde. Det var naturligvis ikke nyt for mig, at Roskilde Festival er båret af frivilligt engagement. Men det er først ved selvsyn, at omfanget og rækkevidden af organisationens sammensætning og evne til at løfte i flok for alvor viser sig.

Vi har i det seneste år arbejdet på at indkapsle og udvikle denne særlige Roskilde-måde at lede på.

For det lader sig ikke gøre at adoptere traditionelle ledelsesformer eller organisering direkte på os.

Roskilde er et stort eksperiment – vi eksperimenterer med vores indhold, den måde vi præsenterer det på, med bæredygtighed og miljø, med pladsen, med mad – og

Foto: Andreas Houmann

Roskilde er mærkbart rundet af en græsrodsbevægelse præget af virketrang og lyst til at gøre en forskel og skabe noget nyt. Nedefra.

Men det er også en festivalgruppe og en festival, der, når den kører, er Danmarks fjerdestørste by og en af landets største arbejdspladser.

Roskilde har med andre ord udviklet sig fra at være ren græsrod til at være; ikke en strømlinet professionel virksomhed, men en ganske særlig blanding af græsrods- og professionel organisation.

En organisation, hvor vi stiller andre og nye krav til os selv om f.eks. at være festival hele året og have endnu længere planlægningshorisont. En organisation, som omverdenen har et større fokus på og andre forventninger til end til andre lignende organisationer. En organisation, hvor vi inviterer publikum indenfor og giver helt andre muligheder for at deltage og være med til skabe festivalen. Og en organisation, som for lidt over et år siden besluttede sig for en ny strategisk ambition og satte sig for at sparke buler i universet.

Det kræver sit. Ikke mindst af ledelsen og den måde vi organiserer os på.

Signe Lopdrup er Director, Administration & Organisation i 2012. Før hun kom til Roskilde Festival var hun direktør for Copenhagen Jazz Festival og det regionale spillested Copenhagen Jazzhouse.

18

RoskildeNyt S om me r 2 013

vi inviterer publikum til at eksperimentere sammen med os.

Så selvfølgelig passer vi ikke ind i gængse ledelsesformer og selvfølgelig bliver den måde vi organiserer os på også eksperimenterende. Også her må vi gå nye veje; veje der passer til Roskilde.

Det arbejde er vi i fuld gang med, men de store forandringer sker ikke over en nat og det kræver målrettet og fælles indsats: Derfor har vi i Fællesforum sat fokus på vores nye strategiske ambition, på forandringsledelse og ledelsesroller, og derfor etablerede vi Roskilde Leadership Lab for både at udvikle og sikre en fælles forståelse af ledelse i Roskilde.

I disse dage er 4. hold i gang med at blive skarpere på, hvordan de er som ledere, hvordan de kan sætte det rigtige hold og hvordan de kan hjælpe samarbejde og udvikling på vej.

Derfor har vi en gruppe som Rethink, hvis fornemste formål er at hjælpe vores processer på vej, ikke mindst på tværs. For, det må jeg sige, når man lander direkte i maskinrummet udefra, så bliver man ikke bare imponeret over det

frivillige engagement og kompetencerne. Man bliver faktisk også lidt overrasket over, hvor vanskeligt det tilsyneladende er at arbejde på tværs, og hvor lidt organiseringen og processerne er gearet til at hjælpe det tværgående samarbejde på vej.

Det giver til tider fællesskabet, engagementet og kompetencerne unødvendigt svære vilkår for at udfolde sig. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Ellers kan vi ganske enkelt ikke løfte vores strategiske ambition og Roskilde videre. Vi bliver nødt til at forandre os for at bestå og arbejde ligeså målrettet og innovativt med udviklingen af vores ledelseskompetencer og -organisering, som vi gør med selve begivenheden Roskilde Festival.

Med den nye strategi har vi begivet os ud på en ny fælles rejse og kastet os ud i nye udfordringer.

Præcis hvor forandringerne bringer os hen er ikke til at sige, men én ting er sikkert: vi får det til at ske sammen og det er fællesskabet omkring Roskilde Festival, der vil bære os ind i de nye tider.

Nyhed

Fo

: to

An

dr

e

H as

o um

an

Træk i arbejdstøjet og lav en ny pløk til dit telt eller skab den ultimative øl-køler. Har festivalgæsterne en idé til en ny app, der kunne gøre livet på festivalen endnu bedre, så kan folkene bag Dream City Makerspace hjælpe dem med at skabe den.

n

Hack din festival Du kan lave virkeligheden om, og på Roskilde Festival 2013 får du hjælp til det grove.

Medbring selv gode idéer i Dream City Makerspace Af Marie Westenholz

Hvad: Dream City Makerspace Hvor: Dream City i H82 Hvad: En arbejdsstation, hvor drømme kan blive til virkelighed Hvem: Dream City Makerspaces samarbejdspartnere er Labitat, FabLab, 100på1dag, INSP, Roskilde Bibliotek, Vedvarende Energi og Biologigaragen.

et serigrafiværksted med mere – gør, at ingen idé er for lille eller stor til at blive realiseret.

Byg den geniale festivalstol, lav en højtaler af en øldåse, giv din guitar nyt liv på laserprinteren, byg din egen guitarforstærker, lav din Foto: Anne Mie Bak Andersen

Makerspace bliver en fysisk arbejdsstation i Dream City, hvor Roskilde Festivals gæster kan føre projekter og idéer ud i livet. En bred vifte af forskellige muligheder – 3D- og laserprintere, CNC-fræsere, loddestationer, skruemaskiner,

egen sæbe eller print dit camplogo på din t-shirt.

Søger festivalgæsterne teknologiske løsninger på akutte behov, eller vil de lave en happening, der kan sprede god energi og relationer mennesker i mellem, kan de også få hjælp til det. Det meste er muligt at realisere i Dream City Makerspace. Det eneste, folk skal medbringe, er nysgerrighed.

Byg verden om

Tiltag som Dream City Makerspace skal inspirere til at skabe et mere bæredygtigt og socialt retfærdigt samfund – med udgangspunkt i Roskilde Festival. Tanken er at understøtte en bevægelse, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor man selv tager fat og skaber en forandring, der er til glæde og gavn for andre end én selv.

En af måderne at opnå forandring er ved at tilegne sig en “hacker-mentalitet”, hvor en person eller gruppe ændrer noget for at forbedre det. Hacks handler om at tage sagen i egen hånd; udfordre og udvide de rammer vi møder i hverdagen. Ved at være åbne og turde dele kan vi lære noget nyt og skabe det uventede.

Et hack er en intervention i noget, der allerede eksisterer – men som måske kunne fungere bedre. At hacke din festival – eller noget i din hverdag derhjemme – handler om at opfinde nye måder at gøre tingene på, til gavn for så mange som muligt.

Hvorfor ikke bruge din festival til at finde sammen med andre ildsjæle og føre jeres gode idéer til positive hacks ud i livet? Sammen skabe tiltag, som kan være med til at forbedre hverdagen – i festivaldagene, men også efter I kommer hjem.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

19

Lej re Nie lse n Fot o: Chr isti na

Lav verden en lille smule om Roskilde Festival og dit nærmiljø skal forbedres på 100 nye måder, og vi har brug for dig Af Emil Ryttergaard

20

RoskildeNyt S om me r 2 013

lse n Fot o: pet er nie

Em il Lu ndbak

Ko fo d

Ved at ændre på de nære ting og omsætte sine idéer til virkelighed, kan man gøre byen, nærmiljøet og festivalen bedre. 100på1dag arbejder med metoden.

Fo to :

Det startede i Columbia, hvor en gruppe internationale studerende fik mere end 3.000 mennesker til at lave deres byer og nærmiljø lidt bedre. Det fortsatte blandt andet i København, hvor byen 25. maj (efter redaktionens deadline) blev udfordret og en lille smule forandret med projektet 100på1 dag. Og det fortsætter på dette års Roskilde Festival.

Simon Bergkjær er en af ophavsmændene bag 100på1dag, og forklarer om det centrale begreb ”intervention”, at det handler om at ændre små og store ting i den nære omverden: ”En intervention er en drøm eller en frustration, som man har, og som man i en designproces forsøger at ændre eller modificere,” siger han og fortsætter: ”Der er to retninger indenfor interventioner: Den håndgribelige intervention, hvor noget laves om eller forbedres, eller de sociale interventioner, hvor man laver om på den måde, man lever på. Det kunne f.eks. være en intervention omkring at modvirke stress ved busstopsteder hvor man hænger bobleplast op som sådan en afstressende aktivitet, mens man venter på bussen.”

Alle initiativer er brugergenerede, og på 100på1dags hjemmeside kunne man op til den københavnske interventions-dag skabe og dele nye idéer.

100på1dag vil også være at finde på Roskilde Festival som en del af Dream City Makerspace, hvor publikum selv kan lægge kræfter i at forbedre deres festivaloplevelse. Det gælder, hvad enten man skal have 3D-printet en teltpløk, finde en ny og smartere måde at holde øllene kolde på eller lavet en blomsterduftkanon til toiletterne.

Roskilde Festival giver ifølge Simon Bergkjær ”en kæmpe mulighed for at nå ud til flere mennesker.” Udover festivalens støtte får de brugerskabte initiativer økonomisk støtte fra fonden Snapslaten og andre borgerorganisationer.

“100på1dag er dog en frivillig organisation, hvor det er meningen at folk selv tager ejerskab og kontrol over deres egne initiativer,” siger Simon Bergkjær.

Foto: Helena Lundquist

Roskilde Festival Radio inviterer publikum indenfor og giver dem lov til at lave egne programmer som en del af Change.

Roskilde Festival jagter handlinger i stedet for holdninger i 2013. Change handler om den forandring, du kan skabe. I samfundet og i dig selv Du er vant til plakater og bannere med Roskilde Festivals holdninger.

Du er vant til et tema, eksempelvis fattigdom eller miljø, der er ledetråd for festivalens aktiviteter.

Glem det i 2013; vend dig i stedet og kig på publikum og din festival. Find de fedeste, mest kreative idéer, de smukkeste camps, flag, danse, samværsformer og fester. Gør dem bedre og hjælp dem til at gøre festivalen endnu bedre.

Nogenlunde sådan lyder filosofien bag Roskilde Festivals Changetema i 2013, som det udspiller sig især i Dream City. Saskia Lawson-

Gern, kommunikationsansvarlig i Change, forklarer skiftet: ”Festivalgængerne vil gerne udfordres og udfordre hinanden.

De vil møde nye mennesker og inspirere hinanden. Roskilde Festival er et enormt kreativt fællesskab, et laboratorium for leg og kreativitet.” Årets fokus forsøger at løfte dette element af medskabelse op og gøre det til Roskilde Festivals største styrke. Et af kodeordene er ‘hacks’, fordi det handler om at give magten til brugerne, ligesom open source-progammering og hacking.

Nogle af de projekter, hvor publikum kan være med til at skabe festivalen, er Dream City Makerspace, Roskilde Festival Radio og Orange Press, der som noget nyt inviterer publikum indenfor på redaktionerne. Her kan publikum medskabe festivalen, som de helst vil have den.

Metoden er i fokus

Tiltaget er et forsøg på at fange en tendens i vores tid. Men det er også lidt svært at forstå, fordi Roskilde Festival netop kun skal

Foto: Casper Mortensen

Publikum har magten Målet er at få flere folk til at skabe forandring i fællesskab.

Derfor jagter Roskilde Festival handlinger frem for holdninger i årets fokus, forklarer Saskia Lawson-Gern.

levere rammerne og mulighederne.

Publikum selv skal levere indholdet og idéerne. ”Vi håber, at det vil påvirke folks indstilling, når de får mulighed for at skabe noget i fællesskab.

Dermed ændrer de festivalen og måske deres nærmiljø derhjemme, men dybest set forandrer de også sig selv,” siger hun.

For Saskia Lawson-Gern er 2013 ‘år nul’ for denne type forandringer: ”I år skal vi sælge idéen og få folk til at opleve og demonstrere, hvor langt de kan komme med deres drømme og projekter.

I 2014 håber vi, at mange flere festivalgæster kommer med deres drømme og ønsker om at gøre en forskel.”

Jakob Fälling

Change Change betyder, at Roskilde Festival inviterer publikum til at præge og medskabe årets festival. Det sker både i Dream City, som omtalt på side 9-11. Også på Roskilde Festival Radio, Orange Press-redaktionen samt på hegns- og affaldsindsatsen beder man gæsterne være med til at gøre en positiv forskel.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

21

Festivalrejsen 2020 Rass sendte deltagerne på meditationstur syv år frem i tiden, da de skulle arbejde med og diskutere strategi Af Jakob Fäling

Frivillige strateger Gennem forårets implementering af Roskilde Festivals strategi har frivillige fra Rethink-gruppen spillet en stor rolle. De frivilliges rolle var egentlig at facilitere processer og afvikle møder, men efterhånden har gruppen fået større indflydelse på, hvordan strategien implementeres i organisationen generelt. ”Det har vist sig, at man ikke kan planlægge møder og processer om strategi uden også at diskutere, hvordan organisationen skal implementere strategien. Derfor har vores rolle ændret sig, så vi også giver bud på, hvordan man deler viden og arbejder mere på tværs af Roskilde Festivals organisation,” siger Jonas Hedegaard, Rethink.

Rethink har blandt andet afviklet Fællesforum med fokus på forandringsledelse og flere fællesmøder dette forår. Den gennemgående tendens er

Budskabet stod med store, fede bogstaver udenpå det orange hæfte, der blev delt ud. Det blev sagt igen, da Rass bød velkommen, og det gennemsyrede aftenens workshops og samtaler:

”Vi vil skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker” Roskilde Festival-Gruppens strategiske ambition var her, der og alle vegne på forårets fællesmøde i hal 45 15. maj,

ifølge Jonas Hedegaard at fokusere på lederrollen og skabe mere refleksion blandt festivalens ledere over de ledelsesformer og -dilemmaer, de kommer ud for i hverdagen. Desuden er det hensigten med arbejdet at rodfæste strategien bredt blandt Roskilde Festivals frivillige.

Foto: Casper Mortensen

Direktøren for det hele, Henrik ‘Rass’ Rasmussen tegnede en lys fremtid for festivalen ved forårets fællesmøde.

22

RoskildeNyt S om me r 2 013

Roskilde Festival har nogle superfede værdier, lad os holde fast i dem og udvikle dem til det bedre – og sørge for at kommunikere dem ud

hvor op mod 300 mennesker deltog.

Det startede med en pompøs velkomst, hvor historien om Roskilde Festivals tilblivelse blev genfortalt, og Henrik ‘Rass’ Rasmussen skød perspektivet frem til 2020.

I det tænkte eksempel forklarede Roskilde Festival-gruppens administrerende direktør, at 2020

var et succesår, for fortidens mange tunge processer og silotænkning var udraderet.

Han drømte blandt andet om, at Dream City fyldte halvdelen af campingområdet; At halvdelen af gæsterne kom fra udlandet, samt at mindst ti bands på festivalens plakat var vokset ud af Roskilde Rising.

Efter Rass’ velkomst blev de frivillige delt op i seks grupper, som blev taget under kærlig behandlig af frivillige fra Rethink. De fortalte gruppemedlemmerne om initiativer, der allerede i dag flytter Roskilde Festival på vej mod de store mål. Siden blev deltagerne sat til selv at diskutere, hvordan strategien flugter med de frivilliges opgaver og hverdag i organisationen. Her på siden bringer vi nogle af de tilbagemeldinger, der kom.

På med ja-hatten De seks grupper på forårets fællesmøde diskuterede strategien og organisationen.

Vi har klippet lidt i gruppernes svar Hvor tænker I, at vi i organisationen allerede arbejder med strategien?

“Det vi gør nu: fællesmøderne skal tænkes på en ny måde. Vi skal kunne føle, mærke og høre the orange feeling, når vi går herfra. Ligesom i dag.”

Hvor ville vi kunne gøre mere?

“Det er svært at navigere i organisationen når man får idéer. Det er svært at adressere dem det rette sted.“ “Få nogle af de optrædende kunstnere til at sprede budskabet, der hvor de kommer fra. Brug dem som talerør for de værdier, Roskilde står for.”

“Roskilde Festival har nogle superfede værdier, lad os holde fast i dem og udvikle dem til det bedre – og sørge for at kommunikere dem ud.”

“Flere arrangementer hvor folk bliver blandet sammen på tværs af sektioner. Folk skal meget tidligere ind i det store fællesskab.”

For mange frivillige var fællesmødet deres første tur på festivalpladsen i år.

Det gav kriller i maven og et væld af kommentarer om den kommende festival.

Hvad vil du selv i din position kunne gøre?

“Tage ansvar for festivalen som helhed.”

“Tage ja-hatten på.”

“Etablere de gode samarbejder på tværs.”

“Hvis man giver noget fra sig får man noget igen.”

S om me r 2 013

RoskildeNyt

23

Grøn hele året Det nyåbnede Green Footsteps Lab bruger Roskilde Festivals interaktive installationer omkring Rabalderparken på Musicon

Sådan lød nogle af tilbuddene, da Green Footsteps Lab åbnede lørdag 18. maj ved Rabalderparken i Roskilde. Parken ligger få hundrede meter fra motorvejen, modsat Festivalpladsen. Målet med projektet er at få mere ud af festivalens mange miljøinstallationer. ”Det er fjollet at gemme alle de grønne installationer væk i en

hal det meste af året, synes vi.

I stedet skal de da bruges til at brede budskabet om bæredygtige løsninger ud,” siger Rikke Killeen, der er en af de frivillige bag Green Footsteps Lab.

Bruges af skoleklasser

Det grønne laboratorium retter sig mod almindelige borgere og

Foto: Michael Flarup

Hvad siger du til at varme din bag på en af Roskilde Festivals solvarmede, termiske bænke? Vil du hjælpe med at plante den vertikale have til i planteposer, der er lavet af gammel teltdug fra nogle af festivalens kasserede hoteltelte?

Green Footsteps Lab sætter præg på bybilledet på Musicon i Roskilde.

Dermed er de grønne installationer på Roskilde Festival i gang hele året.

Foto: privat

AF Morten Schwarz Lausten og Henrik Reinberg Simonsen

Pernille Francke, konceptudvikling, Special Treatment Hvad glæder du dig til at høre? ”Jeg vil rigtig gerne høre Jake Bugg, The National, MØ og When Saints Go Machine.”

Hvad vil du helt sikkert undgå? ”Jeg skal nok ikke høre Slipknot.”

24

RoskildeNyt S om me r 2 013

Jakob Fäling

Smartphones i høj kurs Lommetyve har de seneste år kastet deres kærlighed på smartphones, også under Roskilde Festival. Midt- og Vestsjællands Politi advarer om, at tyveri er det største kriminialitetsområde på festivalen, og de seneste år har der været en stigning i tyverier af de dyre telefoner. Der er både eksempler på, at telefonerne bliver stjålet fra telte, sovende gæster og i menneskemængder.

Smartphones er dog ikke bare dyre, de er også så smarte, at man kan slå en tyverisikring til, så man via GPS kan finde sin telefon, når den er forsvundet. Politiet anbefaler derfor alle festivalgængere at downloade en tracking-app såsom ‘Find My iPhone’ inden festivalen. Roskilde Festival låner gerne computere ud til folk, så folk kan tracke deres bortkomne telefon. Det sker i Informationen

Foto: Silas Staal

Det skal jeg se

skoleelever fra 7.-10. klasse, der kan besøge stedet som en del af deres undervisning. Derfor har gruppens lærere udarbejdet undervisningsmateriale med opgaver, som passer ind i elevernes læreplaner i blandt andet matematik og fysik. Lærere eller elever kan downloade materialet, og så kan de regne, vurdere og diskutere, mens de prøver energicyklerne eller hører musik på solcelletræet, der forstærker sange fra mobiltelefonen via bluetooth.

Green Footsteps Lab vedligeholder selv materiellet og udvikler nye grønne tiltag. Senest har de klunset den store energivæg, som prydede Det Europæiske Miljøagenturs facade på Kgs. Nytorv – og altså stillet en del af den op på Musicon.

De fleste af installationerne – der også tæller vindmøller, en solgrill og et bordfodbold med miljørigtig natbelysning – stilles op på festivalen i starten af juli. De fragtes så tilbage til Musicon, hvor de har hjemme resten af året.

Green Footsteps Lab er sponsoreret af Foreningen Roskilde Festival og Region Sjælland.

Green Footsteps Lab er fuldt tilgængelig for offentligheden.

i campingområdet, hvor hittegodskontoret også ligger.

Henrik Bondo Nielsen forklarer, at idéen kan have en anden sideeffekt: ”Vi har en del bortkomne telefoner hvert år, der bare ligger på hittegodskontoret. Måske kan lidt flere, der bare har tabt deres telefon, finde frem til den med sådan en app.

BACKSTAGE sætter værdier og viden i spil i krydsfeltet mellem Roskilde Festival, konferencedeltagerne og en række eksterne oplægsholdere.

Foto: Silas Staal

Festival for voksne Virksomheder og kommuner får ny viden og netværk til BACKSTAGE, og festivalgæster får musik-debat og film. BACKSTAGE finder sted under festivalen Af Morten Schwarz Lausten og Jakob Fälling ”Vi bygger Danmarks fjerdestørste by og river den ned igen i løbet af en måned. Vi arbejder med 30.000 frivillige, gør 135.000 mennesker mere åbne, legende og socialt engagerede og skaber en af verdens vigtigste musikfestivaler.

Erfaringerne fra den enorme kraft-

BACKSTAGE BACKSTAGE afvikles onsdag 3. juli – lørdag 6. juli 2013. De fleste arrangementer afvikles på Roskilde Handelsskole.

Samarbejdspartnere: Lego, World Perfect, Mandag Morgen, Roskilde Kommune, Subsero, Mediacom, Sustainia, Institut for Fremtidsforskning, CBS. Læs mere på rfbackstage.dk

anstrengelse kan samles sammen og berige vores omverden.” Sådan forklarer projektleder Kristoffer Carr-Saunders filosofien bag Roskilde Festival BACKSTAGE. BACKSTAGE inviterer erhvervsliv, organisationer, politikere, ministre og andet godtfolk til inspiration, vidensdeling og networking i festivaldagene. Temaerne falder i år inden for tre områder: Business, Public Sector og Music, og her kan man bl.a. opleve diskussioner om bæredygtig innovation, branded content og ny frivillighed. Sidst, men ikke mindst, vil en del af debatterne blive åbnet for publikum under navnet ‘FRONTSTAGE’ og afholdt blandt andet i Dream City.

Kreativt spark

BACKSTAGE er ikke bare et hyggeligt netværksmøde med indbygget festivalbillet på firmaets regning. ”Vi har lavet et meget seriøst program og har fået fat i nogle virkelig kompetente oplægsholdere

til vores workshops, der løber fra kl. 9.30 til 16 i festivaldagene,” forklarer Kristoffer Carr-Saunders.

Folk, der deltager i BACKSTAGE kan høre oplæg fra blandt andet socialminister Karen Hækkerup og James Morris, der er ansvarlig for Volkswagens markedsføring på verdensplan.

Deltagerne kan se frem til at både lære og netværke, men i en meget anderledes kontekst end andre netværksarrangementer. Endelig bruger BACKSTAGE festivalen som eksperimentarium for små og store øvelser, hvor deltagerne bliver sendt ud for at observere det, man diskuterer – eksempelvis ‘branded content’.

“Vi bruger aktivt og live Roskilde Festival som eksperimentarium og læringsrum, der giver deltagerne værdifulde indsigter – om markedsføring, frivillighed, innovation med videre,” siger Kristoffer Carr-Saunders, der har tilmeldinger fra direktører og

marketingsansvarlige fra virksomheder som Gyldendal, Nestlé, Aarstiderne og Nordiska Ministerrådet.

Kig ind i maskinrummet

BACKSTAGE-konceptet indeholder også en publikumsrettet del, FRONTSTAGE, der giver publikum et kig ind i musikbranchens maskinrum.

Her vil være filmfremvisninger, blandt andet med Efterklang, der viser filmen ‘The Ghost of Piramida’ og efterfølgende svarer på spørgsmål fra publikum. Der vil også komme oplæg fra musikbranchefolk, blandt andet omkring hvordan man som band kommer til at spille på Roskilde Festival.

FRONTSTAGE er gratis og åben for alle festivalgæster, mens det koster 2.250 kr. pr. deltager at være med på Public Sector eller Business. Music-aktiviteterne er åbne for alle med adgang til Backstage Village.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

25

Foto: Lars Just / POLFOTO

Scenerne på Roskilde Festival 2013 justeres, så musik- og festivaloplevelsen bliver endnu større. Vi bringer et overblik over ændringerne

fede

Så bliver scenerne Af Jakob Fälling

Kompakt kongescene Orange Scene har de seneste mange år været indrammet af to enorme sorte højttalertårne. De seneste år er højttalerne flyttet ud af tårnene og hænger i klaser, der ikke syner af meget. I år tager man konsekvensen af denne udvikling og dropper tårnene helt, og samtidig flytter man de enorme storskærme ind på højttalertårnenes gamle plads. ”Det giver en langt mere kompakt billede af scenen, en bedre totaloplevelse, ja mere fokus, siger Paul Jensen fra Sceneteknik, som oplyser, at der tidligere var 40 meter fra scenens midte til storskærmen. I år bliver der 28 meter.

Det er altså slut med at skulle dreje hovedet meget for at se fra scenen til skærmen, sådan som publikum midt på pladsen skulle førhen. Storskærmene er en smule større end sidste år – 65 kvadratmeter – men er vippet fra bred- til højformat. Det har været en udfordring, fordi man ikke længere automatisk kan bruge samme billeder til storskærmen, tv- og dvdproduktion. ”Til gengæld passer højformatet langt bedre til billeder af musikere, der jo tit portrætteres på scenen med ansigts-billeder eller billeder af hele personen,” siger Paul Jensen.

Foto: Jorunn Johannessen

Læs om Appollos smukke landing side 8

26

RoskildeNyt S om me r 2 013

Arena nåede max Arena bliver ikke justeret i år, for med Paul Jensens ord har den nået maximum i udtryk og finish de seneste år. ”Arena-gruppen har lagt stor fokus på finisharbejdet, så en stor del af sceneområdet er blevet dækket af sort molton. Det betyder, at scenen tiltrækker sig max opmærksomhed,” siger Paul Jensen.

Man kan dog alligevel som festivalgænger kigge efter forandringer på scenen, for lyssetup’et kan justeres mellem koncerterne, så det passer til det aktuelle band. Det gælder ikke bare farven og bevægelserne på de bevægelige lys, men Arenas ti alu-trusses (de ribber, lamperne er monteret på) kan køres op og ned i forskellige kombinationer. ”Det er meget populært blandt bands, fordi de kan give publikum en oplevelse, der passer præcis til deres musik,” siger Paul Jensen.

Hvis man i øvrigt skal have lidt ekstra ud af Arena, er det en god ide at komme tidligt til koncerterne. Scenen er den eneste på festivalen med fortæppe, og derfor er første øjeblik i Arena-koncerterne som regel en speciel del af liveoplevelsen.

Foto: bernd linnemann

Foto: Lasse Gottenborg Egholm

Gloria rykker ind Kører videre

Foto: Thomas Kjær

Pavillion-scenen fungerer som de seneste år, hvor den har skabt en rigtig god, tæt, lav, intens stemning omkring musikken.

Sidste år lå den imellem to kvæghaller. I år flytter den eksperimenterende scene Gloria ind i en af kvæghallerne, hvor rummet foran scenen bliver mindre langstrakt, mens de andre dele af designet bliver bibeholdt.

Indgangen til Gloria er fortsat indrammet af siddepladser, ligesom der vil være andre hævede publikumspladser, hvor man kan sætte sig ned og nyde scenens mangeartede musikindslag i ro og mag. ”Der bliver plads til den samme mængde publikummer, men lidt mere komprimeret,” forklarer Paul Jensen.

Bredformat med ekstra skærme Cosmopol-gruppens folk har søgt et mere radikalt bredformat og integrerer Cosmopol-scenens sidevinger med selve scenedesignet. Lyset i teltets tag er væk, og i stedet er der skærme på sidevingerne og selve scenen. Ligesom på Odeon er scenens sider trukket tilbage. ”Der er en tradition for at bruge lys og video meget alsidigt på Cosmopol, og denne tradition bygger scenen videre på i år,” siger Paul Jensen. Scenelys og skærme er designet af Nephews lysdesigner, Skæg.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

27

Roskilde-folk på udebane Roskilde Festival-gruppens grejudlejning og produktionsafdeling tjener året igennem penge til velgørenhed og til at styrke festivalen.

Vi tog med dem til 1. maj-fest i Fælledparken Af Jakob Fälling

I udkanten af Fælledparken er dagens første småhandlende dovent ved at pakke deres boder med balloner, børnetøj og andet krimskrams ud. Solen skinner. Det er 1. maj, og klokken er lidt over ni om morgenen.

I backstageområdet bag den store scene har Roskilde Festivalgruppens Jacob Olesen været i gang siden kl. 06. Lige nu suser projektlederen afsted med brandfolkene, der skal godkende sikkerheden, men han kommer tilbage, siger folk, for der er en del, der vil have fat på ham.

I solen ved backstageteltet summer frivillige og security-folk over dagens opgaver, et par piger diskuterer vagtplanen i baren og hvem, der mon har t-shirts’ne.

Det orange logo dukker op hist og her på kasketter, t-shirts og navneskilte, og i baggrunden forsøger en Gimle-bil og en RFkassevogn at overdøve lydprøven fra scenen. Her bliver drukket morgenkaffe i rå mængder af

folk i hættetrøjer, caps og slidte jeans. Der er solbriller, skægstubbe, solskin og græsplæne nok til, at enhver Roskilde Festival-gænger ville føle sig hjemme.

Vi donerer en del af vores overskud til velgørende formål.

Derudover kan vi være med til at konsolidere festivalen, så den ikke pludselig går konkurs, hvis den løber ind i et dårligt år Men Fælledparken er udebane for Roskilde Festivals folk, der har taget både grej og erfaringer med hjemmefra. Grejudlejningsforretningen Roskilde Festival Rental har leveret hundredevis af meter hegn samt telte, toiletter, lyd, lys, scene og elektricitet. Produktionsafdelingen,

De store produktioner Roskilde Festival-gruppens kulturservice har de seneste år medvirket ved en række megaevents, bl.a. RUCs årsfest, Folkemødet på Bornholm, Strøm-festival, DHL-stafetten i Fælledparken og Danmarks Indsamlingen i Østdanmark. Den tager sig af alle udfordringer, fra planlægning af produktion, pladsplanlægning, myndighedskontakt og indlejning samt opstilling af grej og afvikling.

28

RoskildeNyt S om me r 2 013

hvor Jacob Olesen hører til, har planlagt og koordineret den enorme begivenhed. Samtidig har de udviklet dagen, så arrangøren, LO-Hovedstaden, får et event af den rette kvalitet ud af den traditionsrige folkefest.

Ud at arbejde

Fonden Roskilde Festivals grejudlejning og eventafdeling er et kært barn, der har haft mange navne gennem tiden. Lad os bare slå fast, at idéen er så enkel, at den næsten kan kaldes genial: ”Vores grej og kompetencer skal ud at arbejde, når vi ikke laver Roskilde Festival,” siger Søren Mariegård, der er er leder af Roskilde Festival Rental.

Gennem de seneste år har Roskilde Festival Rental taget så meget fart, at der i perioden fra maj til 1. september afholdes 15-20 arrangementer pr. weekend med dem som leverandør. Alene i dag er udlejningsforretningen udover 1. maj også leverandør til Forskningens Døgn på Stændertorvet i Roskilde og i gang med opstilling til et hundeshow på Dyrskuepladsen – med Dansk Kennel Klub som kunde.

Al den aktivitet betyder, at grejudlejningsforretningen med omkring otte ansatte omsætter for ca. 25 mio. kr. om året. ”Vi donerer en del af vores overskud til velgørende formål.

Derudover kan vi være med til at

Foto: SH Luftfoto og Fonden Roskilde Festival

konsolidere festivalen, så den ikke pludselig går konkurs, hvis den løber ind i et dårligt år,” forklarer Søren Mariegård, og tilføjer, at Foreningen Roskilde Festival ”ikke må eje en bøjet ti-øre”.

Ifølge Søren Mariegård er det ikke bare smart økonomisk at have folk og grej på arbejde året igennem. Setup’et gør det også lettere at investere i materiel og holde medarbejderne skarpe til afviklingen af kerneopgaven: Den årlige Roskilde Festival, hvor en stor del af medarbejderne i øvrigt er frivillige.

Økologisk folkefest

Tilbage i Fælledparken har vi endelig fået sat Jacob Olesen ned ved et bord-bænke-sæt. Mens mobil og radio konstant afbryder, fortæller han, hvad det er, Roskildefolkene kan.

Foto: Jakob Fälling

”Vi har jo en erfaring i både planlægning, afvikling og udvikling.

Vi sikrer, at der er den rette kvalitet og fokus på så stort et event,” forklarer han og gør tydeligt, at produktionsafdelingens folk fungerer som konsulenter. Hvor mange, der præcist er ansat til opgaver uden for festivaldagene, er dog ikke let at gøre op, for Jacob Olesen og hans chef Bertel Baagøe hyrer freelancere ind til hver opgave og trækker på Roskilde Festivals fastansatte stab, når det er nødvendigt.

Christine Byriel Andersen er en af de stabsfolk, der har været med til at udvikle 1. maj.

Arrangøren, LO-Hovedstaden, skal nemlig ikke bare have afviklet folkefesten. ”Vi har udfordret dem på, hvad de vil bruge 1. maj til. Før var det en meget fragmenteret

arrangement, som vi har koordineret og helhedsplanlagt efter de mål, vi har defineret i samarbejde med LO-Hovedstaden,” forklarer hun.

Processen med at spidse arrangementets profil har stået på i tre år, og undervejs har Roskilde Festival-folkene blandt andet udviklet tilbud til familierne, så det er sjovt, hyggeligt og lærerigt for børnene at fejre 1. maj. Desuden har maden på 1. maj fået et gevaldigt løft. ”For tre år siden var 1. maj lig med rå mængder af junkfood.

Vi har brugt vores viden fra festivalens madprogram til at udvikle maddelen af eventet i retning af bedre kvalitet og bæredygtighed,” siger Christine Byriel Andersen.

Selvfølgelig hører der også fadbamser til en 1. maj, og dem

Jacob Olesen er en af de mange festivalfolk, der er med til at gøre 1. maj til en succes.

har produktionsafdelingen sørget for at bestille hjem. Øllet bliver langet over disken af ca. 30 Roskilde-

frivillige i ølvogne, Roskilde Festival Rental har skaffet. Hvem sagde orange folkefest?

S om me r 2 013

RoskildeNyt

29

Foto: Rune Johansen

Rundvisning med overraskelser

Et stort antal gæster får en guidet tur på Roskilde Festival hvert år.

Hvordan ser Roskilde Festival ud for besøgende, der ikke er typiske festivalgæster?

Hvert år kommer mere end 1.000 mennesker på rundvisning. Vi sendte en reporter med rundt på Roskilde Festival 2012 Af Morten Schwarz Lausten

”…Og inden for murerne er det også delt op i nogle zoner, de hedder zones, og dem kommer vi også til at kigge lidt nærmere på, når vi går rundt derinde. Der

Rundvisning • Der var 82 rundvisninger af i alt 1.500 gæster under Roskilde Festival 2012 • Rundvisningerne har været organiseret i den nuværende form siden 2003 • Ca. 50 frivillige er tilknyttet Rundvisning, som er placeret under Underholdningssektionen • Rundvisning holder til i gæstecentret ved Roskilde Handelsskole/ 10. klassecentret

30

RoskildeNyt S om me r 2 013

bor 125.000 mennesker her på festivalen. Det gør Roskilde Festival til Danmarks fjerdestørste by,” fortæller rundviseren Kjeld energisk, mens vi vandrer over motorvejen med Orange Scene lige fremme.

Yes. RoskildeNyt er med et hold erhvervsfolk og embedsmænd på en af de mange guidede rundvisninger, der finder sted i løbet festivalen.

Det er torsdag eftermiddag.

Festivalen sitrer af travlhed og store forventninger her lige op til Indre Plads åbner og det hele går løs. Men vi skal nå en rundvisning og går i samlet flok fra Handelsskolen. Turen går først mod Bycenter West. Derfor skal vi ind over Darupvej – den del, der først åbner samtidig med Indre plads om ca. en time. Ved gaten (19) får deltagerne derfor ikke lov til at passere, da de ikke har gyldigt adgangstegn. Vagten er ubøjelig.

Selvom der står to rundvisere, og vores gruppe ikke just ligner

”hegnvæltere” eller lignende skumle typer. Der bliver talt i walkie og ringet på mobil, og vupti får alle lov at passere med en ”god festival”hilsen til vagten. Rundvisninger skræddersyes efter gruppens interesser, fortæller gruppens anden rundviser, Christian.

Ministre og vindere

”Deltagerne kan være festivalens samarbejdspartnere, sponsorer og sågar ministre vises rundt. Nogle andre igen har måske vundet en konkurrence og kan måske få lov at komme op på en scene. Andre kan være organisationer eller lignende, som Roskilde Festival vil i dialog med,” fortæller Christian, der sammen med Kjeld er rundviser for første gang på årets festival. De fortæller levende om stort og småt om festivalen. Gruppen spørger, og de to rundvisere svarer uddybende og vidende.

Første stop for denne gruppe er iværksættervirksomheden Volt: et

firma stiftet af studerende fra DTU. De står i en lille biks og sælger mobile batterier med plads til to opladninger. Når batteriet, der fylder godt 6 x 6 x 1 cm, er løbet tør for strøm, kan det lades op i shoppen.

Deltagerne taler ivrigt med iværksætterne, der bl.a. fortæller om, hvordan Roskilde Festival er et live laboratorium til test af deres produkt. Deltagerne er begejstrede.

Rundvisningen fortsætter og skal nu tilbage over Indre Plads.

Gruppen samles for at vise armbånd. Igen, skal der lige tales i walkie for at vi kan få lov at passere. Der er styr på det. Tror vi. Men så: Vi mangler en deltager! Deres udsendte løber tilbage for at finde hende.

De øvrige fortsætter mod Pavillon for at se nærmere på den scene, inden det går op mod Orange Scene og Backstage Village.

Kort efter er Indre Plads åbnet.

Festivalen er i gang, og deltageren er lokaliseret i god behold. Hun skulle bare med toget hjem.

Med 2014 i periskopet Årets lineup er færdigt – hvad gør bookerne nu?

På dette tidspunkt af året sker der et mentalt skift i hovedet på os bookere. Eller i hvert fald mit. Vi går nu fra at have snævret vores fælles syv hjerner og vidt forskellige musiksmag ind til at levere samlet knap 200 artister til årets program til at skulle lukke op på vid gab for at tage musik ind, som måske kan være relevant til 2014. Ikke at vi lukker ørerne for ny musik i de intense måneder henover vinteren, hvor fokus er på at få det bedst mulige ud af tourplaner, budget og ønsker. Men der sker noget, når man kan lukke bogen, sende plakaten til tryk og tage imod de rituelle tæsk der følger – indtil folk får lyttet lidt mere efter.

Vi skal selvfølgelig lige have de allersidste brikker på plads og få spilleplanen til at gå op i en højere enhed også, og så følger der en masse praktik og koordinering med alle jer andre. Men musikalsk set er vi færdige med 2013 nu.

Så det er som sagt tid til at åbne et nyt kapitel og lukke ørerne op. Vi besøger derfor allerede her i foråret festivaler som f.eks.

The Great Escape i Brighton (hvor jeg i øvrigt

oplevede et af årets stærkeste kvindelige kort, Savages, sidste år) for at tjekke nye talenter ud og tage den første temperatur på de engelske agenter ift. hvad de tror og ved kommer på tour i 2014. Traditionelt kommer alle større artister nemlig via agenturer i London; efterhånden er der også flere af de lokale danske stjerner der får gang i karrieren her.

Det er dog ikke sådan at der bliver lukket aftaler i baren, men det kan være sådan et sted, de første skridt bliver taget til en booking. Nogle gange er det mærkværdigvis ikke de optrædende bands, man ender med at komme hjem med nyheder omkring, så både i forhold til koncerter og rygter er det med at have ører og øjne åbne.

Når sommeren og festivalen indfinder sig i juli, vil vi således være godt i gang med at se frem imod næste år. Overvejelserne, når vi bevæger os rundt på pladsen, går da også tit på om den ene eller anden genre er ved at få mere tag i vores gæster, og om det er noget der så småt skal indarbejdes i efterårets intense afsøgning af muligheder.

Af Anders Wahrén, leder af festivalens musikkontor. Anders har en hang til hip hop og metal.

Han er en lokal ildsjæl, der har lavet frivilligt arbejde på Gimle.

Anders kom i lære som booker på Roskilde Festival i 2004.

Foto: Vegard S. Kristiansen

S om me r 2 013

RoskildeNyt

31

Spændt op til fremtiden Af Lotte Juul

Efter ti år med samme logo strammer Roskilde Festival teltdugen Den nye strategiske ambition for hele Roskilde Festival-gruppen er et spring ind i en ny tid. Også for Roskilde Festivals logo. Ifølge festivalens talskvinde, Christina Bilde, var der behov for en visuel

32

RoskildeNyt S om me r 2 013

stramning, hvor den orange canopy-scene blev endnu tydeligere overalt. ”Roskilde Festival er vores ‘moder-brand’, og vores kompetencer udspringer af festivalen.

Det er i høj grad kendskabet til festivalen, som gør at kunderne henvender sig til os om andre opgaver,” siger hun.

Problemet var, at festival-brandet faktisk ikke var specielt tydeligt i gruppens samlede visuelle identitet. ”Identiteten strittede lidt i forskellige retninger. Så da vi ændrede

Med det nye logo har vi i bogstaveligste forstand skærpet profilen og fundet ind til kernen – nemlig at samle alle gruppens aktiviteter visuelt omkring festival-brandet

gruppens juridiske struktur, besluttede vi os for også at se på hele identiteten. Og det er i forlængelse af det arbejde, vi valgte at ændre canopyen,” siger hun

Digitale medier

Efter ti år med heftige forandringer i medieverdenen var der også andre hensyn at tage. Det gamle logo fungerede eksempelvis ikke godt på mange af de nye medieplatforme. ”Med det nye logo har vi i bogstaveligste forstand skærpet

e-Types står bag den nye visuelle identitet og har i samme anledning også tegnet en ny typografi/skriftype til festivalen, kaldet 4000.

Ligeledes er der blevet valgt en ny nuance af orange til identiteten. Ifølge e-types symboliserer det nye logo modernitet og den varmere orange farve venlighed. Skriften er designet til at kommunikere den diversitet, Roskilde Festival repræsenterer.

læner sig op af den nye identitet,” siger hun. ”Overordnet set er det vigtigt at få samling på festivalen, således at det over for publikum fremstår som en samlet festival med en sammenhæng og fælles identitet,” siger Christina Bilde.

Grafikerteam på pladsen

”Roskilde Festival er uden tvivl et af de stærkeste brands i Danmark, så det er en gammel drøm for os at arbejde med dem. Vi har skruet op for brandet og skabt en tydelig visuel sammenhæng mellem alt, hvad festivalen foretager sig. Den ny canopy, den specialtegnede typografi og den gennemgående orange farve binder nu alting sammen. Samtidig har vi skabt et fleksibelt system med plads til mangfoldighed og de græsrødder, der er kernen i Roskilde Festivals brand.”

Kilde: Thit Thorlacius, brandkonsulent hos e-Types

profilen og fundet ind til kernen – nemlig at samle alle gruppens aktiviteter visuelt omkring festivalbrandet. Vi har fået et logo med mere tyngde, hvor det samlede brand træder bedre frem. Og samtidig et logo, der fungerer bedre på de digitale flader,” siger Christina Bilde.

Canopyen har festivalsjæl

”Vi ved, der er rigtig mange følelser forbundet med det gamle logo og at der er en del, som har fået det tatoveret forskellige steder på kroppen. Men ligesom vores tidligere logoer, er det en del af vores historie, som vi er stolte af,” siger Christina Bilde.

Det gamle logo forsvinder ikke fra dag til dag. Det vil stadigt være synligt på festivalpladsen, bl.a. på bannere, veste osv. Men på f.eks.

plakater og hjemmesider vil det fremover kun være det nye logo, der bruges. I løbet af de næste år vil det nye logo stille og roligt blive integreret på alt festivalens materiale.

En stor organisation

Christina Bilde forudser, at der bliver meget at holde styr på, når det nye logo skal indføres i alle festival-sammenhænge og -projekter. ”Det er vigtigt at samle festivalen, så der ikke kommer for mange ‘afsendere’ på pladsen. For selvom det er helt naturligt at hver gruppe brænder for deres eget projekt med deres egen identitet og mangfoldighed, hvilket gør festivalen så charmerende, er det vigtigt at der strammes op og alt fremover

For at få et bedre overblik over, hvordan canopyen bliver brugt, vil der i år gå et grafikerteam rundt på pladsen under festivalen og tage billeder. Det kan så efterfølgende bruges til at få et bedre overblik over, hvad der skal rettes op på. Og hvordan den nye identitet kan blive implementeret på hele festivalpladsen i fremtiden.

Vi ved der er rigtig mange følelser forbundet med det gamle logo og at der er en del, som har fået det tatoveret forskellige steder på kroppen “Selvom vi har fået hjælp udefra til at at skabe det nye brand for Roskilde Festival-gruppen, er det stadig vores dygtige frivillige grafikerteam, der står for udarbejdelse af vores grafiske materiale,” siger Christina Bilde.

S om me r 2 013

RoskildeNyt

33

Det skal jeg se AF Morten Schwarz Lausten og Henrik Reinberg Simonsen

g n i Namedropprundt.

Om dem der laver festiva l å ret

Foto: privat

Hørt og samlet af Jakob Fälling

Lena Arndal, Infrastruktur, Møder og organisation Hvad glæder du dig til at høre? ”Rihanna. Men den fedeste koncert ved jeg kommer som en overraskelse.”

Hvad vil du helt sikkert undgå?

Foto: privat

”Slipknot. Det gider jeg ikke.”

Eyd Talst, Plads, Årsfrivillig i Clean and Silent Hvad glæder du dig til at høre? ”Jeg skal i hvert fald høre The National og When Saints goes Machine.”

Hvad vil du helt sikkert undgå?

Foto: Casper Mortensen

“Alt den hårde metal. Slipknot kunne jeg måske godt lige finde på at se.”

Jan Bechmann, sektionsleder, Plads Hvad glæder du dig til at høre? ”Slipknot! Og så mangler Anders Wahrén at booke Rammstein.”

Hvad vil du helt sikkert undgå? ”Det er minimalt, hvad jeg når at høre, og der er intet jeg som sådan direkte vil undgå.”

34

RoskildeNyt S om me r 2 013

Erfaren mand sikrer festival Den erfarne Roskilde-frivillige, 51-årige Steen Bechmann, fået tjansen som vicesektionsleder i sikkerhedssektionen. Steen Bechmann har været frivillig siden 1978 og har også tidligere været sektionsleder. ”Jeg har nogle tunge opgaver i sektionen, som kræver, at jeg følger med i, hvad der sker forskellige steder i organisationen. Jeg samarbejder meget med politi, brandvæsen og andre myndigheder, og i den forbindelse har jeg brug for at være tæt på, hvor beslutningerne bliver truffet,” siger Steen Bechmann.

Steen Bechmann har fødselsdag under Roskilde Festival, men det er sjældent han fejrer sig selv ved at overvære hele koncerter. Det er mest halve shows, han får set, så ringer telefonen og han skal ordne et eller andet. I år har han dog lovet sin fireårige søn, Ruben, at de skal se Rihanna sammen. Derudover står The National, Volbeat, Mø, Kendrick Lamar, Marie Key, Eloq, Quadron og Matthew E. White på Bechmanns ønskeliste. ”Jeg har dog ikke store forventninger om at nå det hele,” siger Bechmann, der plejer at tilbringe resten af sommeren i sommerhus og på Skanderborg Festival i selskab med gode venner.

Sektionsleder i sikkerhed, Morten Therkildsen, er glad for, at erfarne Steen Bechmann har sagt ja til posten, der har været ubesat. ”Det er rigtig fint, at vi har fået Steen som vicesektionsleder. Steen har stor erfaring, og vi er et godt match. Desuden bliver det rart, at vi nu er to, der kan repræsentere sektionsledelsen på møder og samlinger,” siger Morten Therkildsen.

RFnet.dk Roskilde Festivals intranet for ansvarspersoner, årsfrivillige og ansatte • Telefon- og fotobog • Nyheder • Vinterkatalog • Opslagstavle

• Værktøjskasse • Kalender • Din sektion • Samlinger

Chec din webm k ail på webmail.r os festival.dkildek

RFnet.dk gør dit festivalarbejde lidt lettere hver dag året rundt. Du logger på med samme profil, som du bruger til din e-mail.

M

ROSKILDE 29.06 — 07.07

US

US

/ / A L C A US I N L L O I A / IS T T E A E G N A E :M

L A V

H ONE ÓS/ DK T T R R AT/ / S K E U R E H E G B I T B L W OF /B S US VO T F KRA UEENS ANNA KNOT/ Q RIH SLIP New

DE

I T S E F

13

AIRBOURNE/AU ANIMAL COLLECTIVE/ US BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB/ US JAMES BLAKE/ UK C2C/ FR CHASE & STATUS/ UK CHELSEA LIGHT MOVING/ US CRYSTAL CASTLES/ CA DEAD CAN DANCE/ AU/UK DEN SORTE SKOLE/ DK DISCLOSURE/ UK EFTERKLANG/ DK HATEBREED/ US INGRID feat. LYKKE LI, PETER BJORN AND JOHN, MIIKE SNOW, COCO, J. ÅHLUND and GUESTS/ INT KREATOR/ DE KRIS KRISTOFFERSON/ US KVELERTAK/ NO KENDRICK LAMAR/ US MIGUEL/ US OF MONSTERS AND MEN/ IS HENRY ROLLINS - SPOKEN WORD/ US SIMIAN MOBILE DISCO/ UK SUICIDAL TENDENCIES/ US ROKIA TRAORÉ/ ML TURBONEGRO/ NO BOBBY WOMACK/ US

ACTION BRONSON/ US AGE COIN/ DK MEHER & SHER ALI/ PK ANAAL NATHRAKH/ UK ANGEL HAZE/ US BAAUER/ US BADUME’ S BAND & SELAMNESH ZEMENE/ ET/FR AZEALIA BANKS/ US TOMAS BARFOD - LIVE/ DK NILS BECH/ NO BIXIGA 70/ BR BLOOD COMMAND/ NO THE BLUE ANGEL LOUNGE/ DE BOMBINO/ NE THE BOTS/ US JAKE BUGG/ UK TEGO CALDERÓN/ PR CALEXICO/ US CHINESE MAN/ FR CHORDS/ SE FELIPE CORDEIRO/ BR DAEDELUS - ARCHIMEDES SHOW/ US DAKHABRAKHA/ UA DANNY BROWN/ US DAWANGGANG/ CN DEAD FADER/ UK DEAD RAT ORCHESTRA/ UK THE DILLINGER ESCAPE PLAN/ US DRENGE/ US DUBIOZA KOLEKTIV/ BA EKKOZONE performs MUSIC FOR 18 MUSICIANS/ DK ELOQ/ DK EL-P/ US ENSIFERUM/ FI FRANK FAIRFIELD/ US FIDLAR/ US FLATBUSH ZOMBIES/ US FLUME/ AU GEOMUNGO FACTORY/ KR GOAT/ SE GOATWHORE/ US JOHN GRANT/ US THE HELIOCENTRICS/ UK HIGHASAKITE/ NO CHRISTIAN HJELM/ DK HOBA HOBA SPIRIT/ MA HOLY OTHER/ UK ICEAGE/ DK INDIANS/ DK JAM CITY/ UK JOEY BADA$$/ US KARPE DIEM/ NO KENTON SLASH DEMON/ DK MARIE KEY/ DK KID KOALA/ CA KILLER MIKE/ US KING TUFF/ US KOTTARASHKY & THE RAIN DOGS/ BG KRAR COLLECTIVE/ ET LAUREL HALO/ US DAVID LINDLEY/ US LINKOBAN/ DK THE LUMINEERS/ US MASKINEN/ SE MERIDIAN BROTHERS/ CO METZ/ CA MOKOOMBA/ ZW MY BUBBA/ IS/SE MYKKI BLANCO/ US NAZORANAI/ INT NUBANOUR/ EG NUMBERS feat. RUSTIE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/ UK OM UNIT/ UK ONDATRÓPICA/ CO ORGI-E / KLAMFYR feat. F1RSTEHOLDET & OPA OPA ORKESTAR/ DK PARQUET COURTS/ US PINKUNOIZU/ DK PISSED JEANS/ US QUADRON/ DK MARTIN RYUM/ DK SAVAGES/ UK SOHN/ UK THE SOUL REBELS/ US ANDY STOTT/ UK SUUNS/ CA THE SWORD/ US SYND OG SKAM/ DK SÖNDÖRGÖ/ HU TALBOT/ EE KIRSTINE STUBBE TEGLBJÆRG/ DK THROES + THE SHINE/ AO/PT ÁSGEIR TRAUSTI/ IS TREMORO TARANTURA/ NO TRULS/ NO TYRANNY/ FI UNCLE ACID & THE DEADBEATS/ UK UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/ NZ/US UZ/ US MARCOS VALLE feat. LUCAS SANTTANA/ BR VATICAN SHADOW/ US VINNIE WHO/ DK VOODOO GLOW SKULLS/ US WHEN SAINTS GO MACHINE/ DK MATTHEW E. WHITE/ US JONATHAN WILSON/ US WINTERGATAN/ SE WOODLANDS/ SE APOLLO COUNTDOWN / PAVILION JUNIOR 30.06 – 03.07

AJUNA/ DK BABY IN VAIN/ DK BENDIK/ NO BINÄRPILOT/ NO BROKE/ DK BWOY DE BHAJAN/ DK CAPTAIN FUFANU/ IS CARLI/ SE COMPADRE/ SE FELIX DE LUCA/ DK DRÅPE/ NO EIK/ NO ELLIPHANT/ SE FRIENDLY BEASTLY COYOTE/ DK GHOST VENUE/ DK GNUCCI/ SE GO GO BERLIN/ DK ICE CREAM CATHEDRAL/ DK KADIE ELDER/ DK KAKA/ DK K-X-P/ FI LEMÂITRE/ NO LOWER/ DK MOTHER LEWINSKY/ DK MØ/ DK NAVNELØS/ DK NONSENS/ DK OVERTHROW/ NO POSTILJONEN/ SE/NO PÄÄ KII/ FI KRISTINA RENÉE/ DK REWOLMER/ DK ROBEAT BOYS/ DK SCHULTZ & FOREVER/ DK SEKUOIA/ DK SO-SO ECHO/ DK SOLBRUD/ DK SUMMER HEART/ SE THEN COMES SILENCE/ SE TORKELSEN/ NO TRAVELLING TRIBES/ DK URBAN CONE/ SE VANLIGT FOLK/ SE THE WOKEN TREES/ DK

Roskilde-Festival.com

Foto: Silas Staal

Henrik ’Rass’ Rasmussen er Roskilde Festivalgruppens administrerende direktør. Han satte forårets sidste fællesmøde i gang med røgkanon, Slipknot og en tale, der skød perspektiverne for Roskilde Festival langt ud i fremtiden.

Foto: Andreas Houmann

Den orange leder: Henrik ’Rass’ Rasmussen

Tak fordi I leger med Sommeren er endelig kommet snigende, og det dufter både af frisk græs og endnu en Roskilde Festival. For os i direktionen bliver Roskilde festival 2013 helt speciel. Det er nemlig den første festival, efter at vi har fået vores nye strategi, som vi lancerede sidste år, og som tegner kursen for Roskilde Festival frem i mod 2015 og 2020. En strategi hvor vi har formuleret vores ambition om at skabe socialt og kulturelt dannende fællesskaber for unge, som rækker ud over Danmarks grænser, ved at inddrage dem aktivt i de unikke aktiviteter vi laver.

Det er ambitiøst, og vi har da også rystet lidt på hånden og tænkt ’hvordan får vi det her ud af mødelokalerne og ud i virkeligheden’. Vi ved, at vi stadig har et stort arbejde at gøre i forhold til at få den strategiske ambition sat i spil bredt ud i organisationen, og vi øver os stadig i, hvordan vi gør det på den bedste måde. Men vi kan allerede nu med glæde (og en lille smule stolthed) se, hvordan der bliver arbejdet seriøst, kreativt og intenst med strategien mange steder i organisationen omkring Roskilde Festival.

Tager man en tur ud i Dream City, vores område hvor deltagerne kan få penge, plads og støtte til at bygge den festivalby og de camps, de drømmer om, kan man allerede nu se, hvordan vi har fået skabt helt nye rammer for folks leg og måde at være sammen på. Her har frivillige og publikummer siden april knoklet i fællesskab for at skabe præcis den festival, de ønsker. Det er medborgerskab og samarbejde i ekstrem høj grad. Et andet eksempel på

publikumsinddragelse, finder man hos hegnsgruppen, hvor de i år arbejder med at få publikum til at sætte hegn op sammen med dem.

Det projekt glæder jeg mig til at følge.

Noget andet jeg følger med glæde, er, hvordan vi arbejder konkret med ambitionen om at blive en unik international begivenhed. I Danmark er vi giganter, i udlandet er vi – lidt groft sagt – en festival blandt mange.

Det skal vi lave om på, og her bliver gjort en kæmpe indsats allerede. Vores musikprogram er spækket med internationale navne, hvor specielt vores nordiske nabolande er flot repræsenteret. Og vi har netop afsluttet Roskilde Road Trip, fem minifestivaler i Norge, Sverige og Tyskland, hvor vi genskabte følelsen af at være på Roskilde Festival med up-coming musik, workshops, kunsthappenings og meget mere.

Også vores kunstprogram er gennemsyret af vores strategiske ambitioner. Kunsten er en vigtig katalysator i arbejdet med at skabe legende fællesskaber. På den internationale scene for samtidskunst er der mange kunstnere, der dyrker fællesskabet og tør udfordre vores hverdagsliv. Vi inviterer en håndfuld af dem til at indtage festivalrummet sammen med os for at skabe en international unik begivenhed.

Selv om vi er på rette vej, så er det en gang imellem nødvendigt at justere kursen. Det kan

være svært, når man er en stor organisation.

Derfor har vi også en strategisk ambition om at få den store supertanker, vi er, til at kunne ændre retning lidt nemmere. Det kræver hårdt

med glæde, Noget andet jeg følger konkret er, hvordan vi arbejder ive en unik med ambitionen om at bl . international begivenhed arbejde, og det dejligt at se, at det allerede er i gang. Et af de tiltag vi har sat i gang er et nyt regnskabs- og lagerstyringssystem, som når det er fuldt implementeret vil gøre det smidigere at bestille alt fra søm til mobiltoiletter og ikke mindst smidigere at styre vores budgetter.

Alle disse projekter er eksempler på, hvordan vores strategiske ambition er sat i spil overalt i vores fælles arbejde – initiativerne og idéerne lever overalt og jeg er ikke bekymret, for engagementet er imponerende. Det så jeg ved det seneste fællesmøde, som jo havde særligt fokus på strategien. Op mod 300 mødte op, og det var en fornøjelse at være åben, legende og engageret sammen med jer.

Jeg glæder mig til den fortsatte rejse, til RF 2013 og frem imod 2015 og 2020 sammen med jer.