Vinterkatalog 2.0 2013 by Roskilde Festival

o l a t a k r e t 3 n 1 Vi 20

Roskilde-Festival.dk

Foto: Per Lange

0 . 2 g

Indhold Velkommen indenfor

Baggrunden for Vinterkataloget 2.0 2013 En strategi er en fælles rejse

4 6

Fokusområder på RF13

Affald Change Interview: Change – ”Ændringer skal komme nedefra” Fokus på medarbejderantal og basisomkostninger mod 2013 Øget internationalisering af Roskilde Festival Mad Drømme og modstand - årets artsprogram

12 14 16 18 24 28 32

Sektioner, stabsfunktioner og struktur

Frivillige og Check-In 36 Handel 37 Information 38 Infrastruktur 43 Plads 45 Sikkerhed 47 Underholdning 49 GREJ OG AREALER 51 Kort og Mål 51 IT-udvikling 51 Musik 52

Festivalbyen 54 Indgange & Billetsalg

Indre plads

Arena Zone Art Zone Cosmopol & Urban Zone Gloria Zone Interview: Festivalmaden sat til vægs Handelsøen Sustainable Zone Orange Zone Sonic Zone Trade Zone

62 65 67 68 70 72 73 74 75 78

Ydre plads

Apollo Zone (Port 10) 82 Interview 82 Bycenter East/Øst 86 Cinema City 87 Street City (Camping B) 88 Campingområde C 90 Område L 92 Dream City 93 Interview: Dream City vokser sig stille og roligt større 94 Game City (Område E og F) 96 Det nye Relax City (Camping K) 97 Silent & Clean (Camping J) Roskilde Festival 2013 99

Lukkede Områder Backstage Village Handelsskolen og Teknisk skole Restricted Camping Darup Idrætscenter (RCDI) Convenience camping, Get a Tent, Get a place, Caravan og MC Interview: Convenience Camping skaber plads til alle Vor Frue, depotet Musicon & Hal 1 Parkering Lukkede områder, indre plads

Større sektionsog stabsfunktionsprojekter Fokus på kontantfri festival Overnatning for ansvarspersoner, helårsfrivillige samt lange arbejdshold Bedre åbning af Indre Plads Organisatorisk løft i Frivillige og Check-In Adgangstegn Bedre bestillingssystem Nye Scenebyer i 2014 Roskilde Rising

102 104 108 109 110 111 113 114 117 118

120 122 123 124 126 128 128 128 129

Velkommen indenfor

Velkommen til Vinterkataloget 2013 version 2.0. Nu er det kun få uger til det går løs ude på pladsen, og hvis du vil have det fulde overblik over, hvad der kommer til at ske derude, og hvem der er ansvarlig for hvad, så er det bare at dykke ned i kataloget. Du får overblikket over, hvad der sker i alle områder på både Indre og Ydre Plads. Du kan blandt andet læse om den helt nye Apollo Zone, Dream City, der starter festivalen 100 dage før alle andre, vi får områder, som både er party og clean, og vi har lavet et nyt roligt område ved Badesøen, kaldet Relax City. Og som noget nyt har vi interviewet en række af de personer, som er ansvarlige for nogle af de mest spændende nye tiltage under festivalen. Du kan læse om vores nye foodcourt, om hvordan Apollo-holdet laver vores nye område rigtig fedt og meget mere. Kort over de enkelte områder finder du i den digitale version af kataloget, som du finder på RFnet.

FOKUSOMRÅDER

Det er også i Vinterkataloget, du kan læse om vores affaldsindsats, vores arbejde med at blive mere internationale, vores indsats omkring frivillige og basisomkostninger, vores mad-indsats, vores kunstprogram og ikke mindst Change, som er vores holdningsarbejde.

SLUT MED WARM-UP

Og så er det slut med warm-up. Nu varmer vi ikke længere op til 4 dages festival, der begynder, når Indre Plads åbner. I stedet starten festivalen, når camping åbner lørdag, og så bliver der ellers bygget mere og mere indhold på, time for time, dag for dag. En oplevelsestrappe kan man kalde det. Vi glæder os til at gå op ad den trappe sammen med dig. Og vi glæder os til sammen at skabe endnu en fantastisk Roskilde Festival. Mange forventningsfulde hilsner

DIREKTIONEN OG KOORDINATIONSUDVALGET

Har du input? Dit input og feedback til indholdet og præsentationerne i Vinterkataloget kan sendes til kommunikationsmedarbejder Janus Flachs Madsen janus.madsen@roskilde-festival.dk. Du kan også kontakte dit sektionslederteam, hvis du har spørgsmål til opgaver i din sektion. 3

Baggrunden for Vinterkataloget 2.0 2013

Vinterkataloget er festivalens helt centrale formidlings- og planlægningsredskab. Her får du overblik over alle de aktiviteter, initiativer og ændringer mv., der er besluttet, og som tilsammen udgør Roskilde Festival 2013. Udgave 2.0 er en opdateret udgave af det katalog, der udkom inden jul. Her er vi blevet mere konkrete, og læser du kataloget, får du et godt overblik over, hvad der helt konkret kommer til at ske på Roskilde Festival 2013. Det er her, du får indsigt i alt fra de helt konkrete tiltag i de enkelte områder, over mere tværgående aktiviteter og fokusområder til de mere overordnede linjer for Roskilde Festival 2013. Vinterkataloget skal sikre gennemsigtighed og åbenhed på tværs af organisationen, så alle kan se, hvilke beslutninger, der er taget, hvordan områderne kommer til at se ud, og i det hele taget, hvad der kommer til at ske på den kommende festival. Målet er, at Vinterkataloget skal være en form for ”bibel” for alle os, der arbejder med Roskilde Festival. Det skal ikke læses som en ønskeliste eller et idékatalog over, hvad der skal sættes i gang frem mod Roskilde Festival 2013. Vi arbejder i stedet hen imod, at det bliver en oversigt over alt det, vi har besluttet, at næste års festival kommer til at bestå af. Er der fejl i kataloget, er du selvfølgelig velkommen til at rette henvendelse til redaktør Janus Flachs Mads, som vil hjælpe dig.

FREMTIDENS VINTERKATALOG

Vi har udviklet nogle værktøjer, der både sikrer, at alle dem, der skal levere tekst til kataloget, bliver bedre informeret om, hvad det er, de skal levere, samt gør hele kataloget mere overskueligt for læseren. Helt konkret har vi lavet en række spørgsmål, som de, der skal levere teksten, skal svare på. Noget har fungeret godt, andet mindre godt, og vi vil arbejde videre med at udvikle kataloget frem i mod festivalen i 2014. Indtil da, er det bare et dykke ned i denne udgave af kataloget og glæde sig til alle de fede ting, der kommer til at ske på den kommende Roskilde Festival.

Tak til alle, der har bidraget med tekst.

En strategi er en fælles rejse

Vi har en strategisk ambition om at skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker i årene frem mod 2015 og 2020. Det betyder, at vi har begivet os ud på en fælles rejse, hvor vi skal lære sammen og fokusere på syv konkrete initiativer. Vi har sat os et mål for fremtiden, og vi er nu rejst ud for at realisere det. Og dine evner og erfaring spiller en kæmpe rolle på rejsen mod fremtiden. Medskaberbyen Dream City, læringslaboratoriet Leadership Lab og festivalens Koordinationsudvalg er opstået på baggrund af vores strategiske ambition om at skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker. Og uden for festivalen har vi også fået idéenheden Orange Innovation. Vi er godt i gang, men ikke halvt fuldendt. Vores strategi forudsætter, at vi konstant udvikler vores kompetencer og bygger videre på det, som vi kan med arrangementet Roskilde Festival. Alle vores aktiviteter skal være så unikke og foranderlige, at de ikke kan efterlignes. Vi fokuserer vores udvikling mod 2015 og videre mod 2020 på syv konkrete initiativer, der på kort sigt skal skabe stærke resultater og på langt sigt skal udvikle og styrke de kernekompetencer, som Roskilde Festival-gruppen har brug for. Din rolle kan ikke overvurderes, og du vil som kernemedarbejder opleve, at andre forventer, at du spiller din erfaring og dine evner endnu mere ind, og at du er klar på at gå nye veje og lære sammen med os andre. På den måde kan vi overleve som en dynamisk frivillig bevægelse og forblive en økonomisk bæredygtig almennyttig organisation.

AMBITION OG INITIATIVER

Vi vil skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker gennem syv konkrete initiativer: • Vi vil gøre Roskilde Festival til en unik international begivenhed. • Vi vil udvide Roskilde Festival med 10.000 ekstra gæster og nytænke både fysisk og menneskelig organisering af festivalen. • Vi vil skabe en anderledes social bevægelse for åbne, legende og socialt engagerede mennesker. • Vi vil udvikle en effektiv innovationsledelse og -organisation. • Vi vil udvikle en effektiv international salgs- og marketingorganisation • Vi vil få alle Roskilde Festival-gruppens aktiviteter til at leve op til den strategiske ambition. • Vi vil gå fra kolos på lerfødder til gymnast på springfjedre.

NY STRATEGI – NY STRUKTUR

Den nye strategi kommer ikke bare til at betyde en masse for, hvordan Roskilde Festival og organisationen bag festivalen kommer til at se ud i fremtiden. Den har allerede betydet ændringer i den måde, vi laver Roskilde Festival på.

Vi har blandt andet fået et koordinationsudvalg. Et dagligt samlende organ, der repræsenterer Roskilde-folk med kompetencer til at håndtere vigtige tværgående interesser i forbindelse med Roskilde Festival. Det har vi indført for, at direktionen kan få tid og ressourcer til at beskæftige sig med de store linker og store beslutninger – det, man kan kalde strategi og strategiske beslutninger. Koordinationsudvalget består af direktør Henrik ”Rass” Rasmussen, Henrik Bondo Nielsen fra direktionen, Bertel Baagøe fra produktionsafdelingen, Karen Andersen, som i mange år har arbejdet med festivalbudgetter, Anders Wahren, music director fra vores creative department og talskvinde Christina Bilde. Strategien har også medført, at vi har splittet Roskilde Festival-Gruppen i to divisioner: Roskilde Festival Music & Arts Event (RFM&AE) og Roskilde Festival Orange Innovation (ROI). Roskilde Orange Innovation med Esben Danielsen i spidsen er ikke en del af Roskilde Festival, mens Roskilde Festival Music & Arts Event (RFM&AE) laver festival, grejudlejning og event-produktion for os selv og andre). Det betyder også at festivalen har fået en ny direktion, der består af CEO, Henrik ”Rass” Rasmussen, Creative Director Rikke Øxner, Operational Director Henrik Bondo Nielsen, Sales & Marketing Director H.C. Smed, Culture Director (tba), Administration Director (Signe Lopdrup) og så er talskvinde/ head of corporate communication Christina Bilde med på sidelinjen. Samtidigt er en række dygtige medarbejdere på sekretariatet blevet udpeget til managers, og det er dem, der skal spille bold med sektionerne i det daglige, så mindre beslutninger kan træffes hurtigere, og direktionen kan holde fokus på, hvordan vi skaber åbne, legende og socialt engagerede mennesker. Læs meget mere om den nye strategi her. (link til strategifolder + artikel om strategi på rfnet)

Ny visuel identitet på Roskilde Festival – ny canopy og vores egen skrift Som en del af vores nye strategi og den strukturændring der er foretaget i hele festivalgruppen, styrker vi også vores visuelle identitet Efter 10 gode år står vi over for at ændre canopyen i Roskilde Festival-logoet, så det blandt andet fungerer bedre digitalt. Den nye canopy får følgeskab af en ny skrifttype, der er specielt udviklet til os. Navnet er ”4000”. Sammen er de udtryk for, at Roskilde udvikler sig og skærper fokus. Og så er de bærende elementer i en generel design-opstramning på festivalen, hvor målet er at samle festivalen visuelt, at gøre os til den stærkeste afsender blandt mange aktører på pladsen. Og samtidig give rum for den mangfoldighed, som Roskilde Festival er. Den nye visuelle identitet vil blive en form for lærred eller en ramme, der kan rumme andre spillere, skæve projekter m.m. og stadig være umiskendeligt Roskilde.

HVORNÅR OG HVORDAN

Processen for, hvornår og hvordan vi ruller den nye visuelle identitet ud, er ikke helt på plads, men når det sker, er planen, at den køres ud på alle de flader, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Vi regner med at kunne give en melding inden jul så hold øje med RFnet.

Vi smider ikke brugbare ting ud, blot fordi de har den gamle visuelle identitet. Tingene skal bruges op; det er både økonomisk og bæredygtigt mest forsvarligt. Desuden er vi stolte af vores historie og udvikling, så det må godt kunne ses, at vi bevæger os. På samme måde som nogle af vores publikummer bærer Roskilde-armbånd fra flere år.

DESIGN TASKFORCE

Den nye visuelle identitet bliver udviklet af et af Danmarks stærkeste designbureauer, e-Types, og den får fødselshjælp i festival-regi af tre nøglepersoner på det visuelle område: Morten Ydefeldt fra Infosektionen/ Grafikerteamet, Christian Dam fra UHS/Rum og Design og Jacob Lyngsø fra Infrastruktur/Skilte. Morten leder desuden en Design Taskforce, som skal hjælpe identiteten mere konkret på vej. Har du spørgsmål, eller har du brug for at komme i gang nu, så tag fat i Christina Bilde eller Morten Ydefeldt inden du trykker på print.

Foto: Elina Carlstein

Fokusområder på RF13 Fokusområder er steder, hvor vi sætter ind med en særlig indsats. Det kan være at skabe helt nye aktiviteter i et eller flere områder eller løfte noget, vi allerede gør til et endnu højere og bedre niveau. I år har vi fokus på noget af det, som gør Roskilde Festival til en helt særlig oplevelse. Fokusområderne er affald, change, frivillige og basisomkostninger, internationalisering, mad og arts. Som ildsjæl er det vigtigt, at du ved, hvad vi laver på disse områder, så klik ind, læs og bliv klogere.

Affald

Projekter: YCC-vogne på campingområder, særlige cleanområder, fokus på ”ejerløse områder”, donationer af brugt udstyr og konserves, medarbejdere uden veste, div. affaldssortering og opprioriteret undervisning. Hvad kommer der konkret til at ske på Roskilde Festival 2013 (indsatsområder og aktiviteter) inden for jeres fokusområde/tværgående projekt? 11-13 YCC-vogne vil køre rundt og opsamle affald, opfordre til oprydning og uddele poser til publikum. Herudover vil vi have områder, hvor publikum bedes være særligt opmærksomme på affald. Områderne markeres med kendetegn, der ved indgangen til området viser, at det er et Clean område. Igen i år har vi fokus på områder på camping, der ikke ’ejes’ af nogen fx servicecentrene, adgangsveje, gangbro, badesøen m.fl. Her sørger Ren Festival Camping for at yde en ekstra rengørings indsats fra kl.08-24. Lørdag, søndag og mandag i slutningen af festivalen indsamler en række organisationer i samarbejde med 100 frivillige genanvendeligt campingudstyr og konserves til særligt nødstedte i hele verden. Publikum kan aflevere deres donationer ved alle tårne og de store udgange. YCC-vogne vil ligeledes tage imod donationer. Batterier og elskrot vil kunne sorteres og afleveres ved tårne og garderober. Forsøg ved Odeon: På publikumsområdet bliver opsat sorteringsmuligheder til hhv. tallerkner, madaffald mv., metal/dåser og andet affald. Undervisning af medarbejdere opprioriteres, så alle får samme information, og der laves særlig folder til medarbejdere, der har fokus på affald. Trash Force: I samarbejde med Handel og Renovation er nedsat et hold, der skal styrke samarbejdet omkring nedtagning og sortering. Hvad er målsætningerne for dit fokusområde/tværgående projekt? Bedre og mere fokus på affaldssortering og håndtering. Større inddragelse af publikum i samme.

Beskriv jeres organisation – hvem er ansvarlig for hvad, inden for dit fokusområde/tværgående projekt? Freja Marie Frederiksen – Cleanområder, ”Vesteløse medarbejdere” Benedicte Bosted – YCC-vogne Laura Beck – donationer Thomas Jazrawi – Batterier og elskrot Odeon/sortering – Lotte Fjeldsted Undervisning – Bjarke Trash Force – Freja Marie Mille Dreyer-Kramshøj/Sara Lynge - formidling Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel xxInformation Infrastruktur

xx Plads Scener Sikkerhed

Foto: Khanh Gia Nguyen

Underholdning

Change

CHANGE er dette års fokusområde. Med Change vil vi inspirere og motivere publikum til at skabe et mere bæredygtigt og socialt retfærdigt samfund – med udgangspunkt i Roskilde Festival. Vi vil gerne understøtte en bevægelse, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor man selv tager action og skaber en forandring, der er til glæde og gavn for andre end én selv. Change kommer i 2013 til at manifestere sig både før, under og efter festivalen bl.a. i form af forskellige hacks.

FØR:

• ”Hack din guitar”: Reparer/ændr din guitar eller byg en ny fra bunden, og gør den klar til festivalen. Publikum inviteres til at bygge guitarer i fællesskab, som kan medbringes eller forbedres under festivalen. • ”Lav din egen forstærker”: Kom og byg en forstærker til din lejr, hvor man kan tilkoble sin mp3-afspiller eller hjemmebyggede guitar. • ”Arkæologiske myter”: hack gamle kassettebånd, og skab ny musik ud af det. • ”100på1dag”: Roskilde Festival støtter op om initiativet med 100 urbane hacks i København d. 25 maj, hvor borgerne opfordres til at hacke deres by.

UNDER:

• De forskellige Change-initiativer vil primært finde sted i Dream City (som i sig selv er en Change aktivitet).

DREAM CITY MAKERSPACE:

I Dream City Makerspace har publikum mulighed for at bygge, skabe og få hjælp til at realisere sin idé eller prototype. Uanset om der er tale om en teknologisk løsning på et akut behov eller en happening, der kan sprede god energi og relationer på tværs af mennesker. Grundlaget for aktiviteterne bygger på bæredygtighed og social ansvarlighed. Eksempler på hacks og workshops i Dream City Makerspacet:

• • • •

Fucking flink-workshop – hack din personlighed og bliv flinkere Pitch Party – Pitch en ide til andre, få den evt. realiseret i makerspacet Vidensdating – Få din viden parret med en andens og kom på nye ideer Hack en bog – Lav en bog om til en stol, et bord eller en hat, kun fantasien sætter grænser • Cut up poetry – hack poesi: Klip, slet eller tilføj. Sæt eksisterende tekster sammen på nye måde til lyrik eller noveller. • Prototyping – Lav en ide i lille skala, test den indtil den er optimal og gør den større • Mixtape installation – hack dine gamle kasettebånd: Klip, klister og optag i gamle kasettebånd og lav dit eget unikke mixtape Sted: Dream City Tid: Lørdag 29/6 – 7/7 kl. 11-19 14

EFTER:

• Roskilde Bibliotek har efter festivalen stillet biblioteket til rådighed, som udstillingsrum, hvor alle udviklede produkter, udarbejdet enten før eller under festivalen, kan udstilles med det formål at videregive dem til andre, som kan få gavn af dem. Hvad er målsætningerne for dit fokusområde/tværgående projekt?

At 75% af publikum og frivillige ved/har hørt at Roskilde Festival går ind for et bæredygtigt, socialt ansvarligt samfund At 25% af publikum og frivillige ved/har hørt om Dream City Makerspace Beskriv jeres organisation – hvem er ansvarlig for hvad, inden for dit fokusområde/tværgående projekt? Change gruppen: Amanda Steenstrup – Gruppeleder Saskia Lawson-Gern: Kommunikationsansvarlig (intern kommunikation, skriftlig kommunikation & web) Sebastian Søby: Kommunikationsansvarlig (visuel kommunikation & sociale medier) Signe Dragsbjerg Pedersen – Dream City Kampagneansvarlig Ida Maj Emborg – Projektleder Dream City Makerspace Siri von Essen - Projektleder Dream City Makerspace Anja Vulevic – Projektleder Hacks Før Festivalen Signe Andersen – Projektleder Digitale Hacks Kristian Nørregaard – Infuserepræsentant Johanne Kortegaard – Ansvarlig COTY Lena Bredlund – Ansvarlig for affaldskampagne Rikke Killeen – Green Footsteps Lab og Teknisk Team Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In Handel

xxInformation Infrastruktur

xx Plads Scener Sikkerhed

xxUnderholdning 15

Interview: Change – ”Ændringer skal komme nedefra” Det socialt ansvarlige perspektiv har for Roskilde Festival været et helt centralt element siden 2002. Festivalen har aktivt udfordret omverdenen med initiativer som Human-To-Human, Green Footsteps, Standpunkt og i år med Change, der opfordrer publikum til selv at tage stilling. Tidligere hed det Human-To-Human og var et samarbejde mellem festivalen og Folkekirkens Nødhjælp, så var der Green Footsteps, der hovedsagligt satte fokus på klima og miljø og sidste år gik det under Standpunkt, hvor fokus var på asylansøgeres vilkår. Kært barn har, som bekendt, rigtig mange navne, og i år får det endnu ét: Change. Change er Roskilde Festival 2013’s aktivitetsbaserede kampagne, som i stedet for – som sidste år – at få festivaldeltagere til at synes det samme som festivalen, skal få dem (såvel som os selv) til at tænke og reagere selv på ting, som de mener skal ændres. Og det behøver ikke alt sammen at dreje sig om klimakatastrofer, social uretfærdighed og verdensfred eller manglen på samme, men kan også være et spørgsmål om hvordan man eksempelvis løser de evige problemer med morgen-hedeslag i teltet og lunkne øl.

HACK DIN OMVERDEN

Det gælder med andre ord om i år at få deltagerne ikke bare til at være enige, men til at være involverede. ”I år skal holdningskampagnerne på festivalen være bottom-up. Holdninger ikke noget, der skal komme oppefra”, lyder det fra Saskia Lawson-Gern, der er formidlingsansvarlig for Change, der i år giver bolden op med den simple udfordring: Tag stilling!

”Vi vil gerne opfordre deltagere til at tage stilling til social bæredygtighed”, siger Saskia. Der skal gøres opmærksom på de små problemer i hverdagen ved at festivaldeltagere skal hacke deres omverden. At hacke i denne sammenhæng har meget lidt at gøre med at bryde ind i andres computere, men er derimod et spørgsmål om at forandre små ting til det bedre eller at bruge ting i andre kontekster end normalt. ”I Dream City har vi indrettet Makerspaces, hvor festivaldeltagere kan gå ned med deres problem. Her kan de møde vores samarbejdspartnere, der arbejder med hack i forskellig grad og blandt andet kan hjælpe med at 3D-printe den pløk, man lige står og mangler, eller at bygge en øldåse om til en forstærker efter lejrens anlæg er gået i stykker”, forklarer Saskia.

UDFORDRE VANETÆNKNING

Udformningen af Roskilde Festival 2013 bliver med Change i højere grad lagt over på deltagerne, de har selv mulighed for at lave ting, de synes mangler og større mulighed for at få ændret ting, de synes er indrettet forkert efter deres behov. Men på den måde at give magten fra sig som organisation, bliver også en af årets udfordringer, mener Saskia: ”Hvis man ikke ændrer sig som organisation, sker der ingen fremdrift, og det er fedt at deltagerne kan udfordre os og hinanden, men det kræver også, at vi er villige til at tage imod konstruktiv kritik og åbne lidt op for vores systemer.”

Foto: Michael Flarup

Vores festival er god, men der er plads til gode idé, mener Saskia: ”Alting kan blive bedre – især hvis man får et eksternt perspektiv. Vi har godt af at få udfordret vores vanetænkning”.

Fokus på medarbejderantal og basisomkostninger mod 2013

Vores basisomkostninger og medarbejderantal stiger voldsomt hvert år.

Så voldsomt at det ikke kan dækkes af billetprisstigninger, og slet ikke hvis strategien skal fuldføres, hvor det kræver ekstra midler til at løfte vores oplevelsesmæssige indhold til internationalt førende niveau. Vi skal derfor gøre en særlig indsats for at løfte fokusområdet om Medarbejderantal og Basisomkostninger på tværs af sektioner og stabsfunktioner. Den strategiske ambition er at gå fra kolos på lerfødder til gymnast på springfjedre. Det skal vi gøre ved at sikre en økonomisk bæredygtig drift. Initiativet handler både om ledelses- og organisationsudvikling og løbende effektivisering af drift. Derfor er der mod 2013 både fokus på at nedbringe basisomkostningerne, samt på at nedbringe det samlede antal medarbejdere. Arbejdet med dette fokusområde sker på flere niveauer i organisationen. I Fællesforum hvor både Direktion og Sektionslederteams er det blandt andet blevet besluttet at budgetprocessen skal optimeres for at skabe et bedre overblik ved at sætte deadline for indtastning af budgetter til den 17. januar 2013. Desuden arbejder de enkelte sektioner og i anledningen sammensatte tværgående arbejdsgrupper videre med flere projekter og initiativer. I det følgende afsnit vil vi præsentere de tiltag som Fællesforum har forpligtiget sig til at løfte og som sektionerne allerede er godt i gang med. Derefter præsenteres 4 større projekter der arbejdes videre på af de til lejligheden sammensatte arbejdsgrupper på tværs af organisationen. Projekterne vil have en effekt i 2013 men projekterne arbejder også med langsigtede løsninger for at nedbringe basisomkostninger og medarbejderantal.

De 10 punkter Fællesforum har aftalt at følgende 10 punkter skal der arbejdes videre på mod RF13 for at optimere arbejdsgange og nedbringe basisomkostninger og medarbejderantal. 1. Overnatning: Plads, Infrastruktur og Frivillige og Check-In arbejder på en løsning der skal nedbringe omkostningerne til de dyre overnatningsenheder. Fx via bedre koordinering af bestillinger. 2. Hegn: Plads og Infrastruktur ser blandt andet på opsætning og bestilling af hegn. 3. Centralisering af transport: Er allerede påbegyndt i 2012 men Infrastruktur arbejder videre på en optimering. 4. Budgetoplæg og indlejning af materiel: Deadline for indtastning af budgetter for alle sektioner er blevet besluttet til d. 17. januar 2013. Det er en hjælp til at få et samlet overblik over budget for RF13 langt tidligere. Desuden vil datoer og antal, samt nogle rammebeløb ikke blive overført i bestillingssystemet fra de gamle budgetter for at alle i højere grad reflekterer over behov i budgetlægningen. 5. Styrke samarbejde mellem Handel og Infrastruktur: Alle boder er forbundet med en udgift til infrastruktur. Her vil Infrastruktur og Handel arbejde på en vurdering af prissætning for el og VVS for handlende og samarbejdspartnere. Desuden vil der blive fokus på brugen af gas i flere madboder da det er et billigt alternativ til el. 6. Pant: Handel og Plads vil i et samarbejde se på nødvendigheden af pantboder. Antal, placering og optimering af systemet. 7. WI-FI: Infrastruktur og Marketing & Sales arbejder på en eventuel sponsorering. 8. Engagér publikum: Alle sektioner vil i 2013 have et pilotprojekt, hvor vi får publikum til at løfte opgaver, som frivillige ellers ville have løftet. 9. Bemanding af camping: Plads og Sikkerhed ser på normering på camping ift. bemanding. Det skal vurderes om bemandingen kan minimeres og om evt. ændringer er sikkerhedsmæssig forsvarlige. 10. Afrensning af graffiti: Infrastruktur, Underholdning og Information ser på hvordan vi kan begrænse graffiti på fx toiletter. Omkostningerne til afrensning af graffiti er høje nærmer sig 500.000 kr. årligt

De 4 Projekter Sektionerne har yderligere udpeget relevante personer der til et arbejdsmøde har udvalgt 4 større projekter der skal arbejdes på frem mod RF13 men som der også vil blive arbejdet videre med mod 2014-15. De 4 projekter samt involverede sektioner er beskrevet kort nedenfor.

1. REDUKTION AF ’PÅ GRÆS’-PERIODEN

Perioden er igennem længere tid er blevet forlænget og pt. er vi på pladsen i 4,5 uge hvilket medfører omkostninger til eksterne leverandører, medarbejdersupport-funktioner samt udlejning af materiel. Forslag til løsninger

• Pt. lader vi idéerne og opbygningen bestemme tiden vi er på pladsen. Kan vi i stedet fastsætte en periode hvorefter der arbejdes? Er muligt at lave midlertidige løsninger hvor vi kun er der i en kort periode? Fx 14 dages opbygning. Mod RF13 • I 2013 igangsættes analyse af hvornår de forskellige grupper starter på pladsen og hvornår de bestiller materiel til. Herefter kan der kommes med forslag til hvor der kan skæres på tiden. • Der laves 2 forsøgsområder mht. infrastruktur • Se på muligheden for at forkorte tiden på støtte/servicefunktioner Arbejdsgruppen Jesper Lund Sørensen (Infrastruktur), Jens Clausen (Infrastruktur), Morten Storr (Plads), Jakob Svensson (Underholdning, Jonas Dunkan (Underholdning) og Morten Andersen (Underholdning)

2. FUNKTIONSOVERLAP / ALTERNATIV TVÆRGÅENDE ORGANISERING

Dette projekt har to ben. Første projekt handler om et indblik i eventuelle funktionsoverlap hos medarbejdere. Fx at der i områder vagtes containere, installationer og porte tæt op af hinanden. Eller at der findes tømrerhold i alle sektioner. Kan der findes en bedre organisering der kan minimere medarbejderantallet.

Det andet projekt – der også har et mere langsigtet fokus - handler om en arbejdsgruppe der arbejder på tværgående organisering og samarbejde generelt. Forslag til løsninger • Få et overblik over dobbeltfunktioner: vagter, tømrerhold – hvor står der reelt 2+2 vagter? Kan kortet evt. inddeles i zoner hvor hhv. vagter fra plads og/ eller UHS kan ses. • Tænke i fælles funktioner vedr. vagter således at der ikke fx står to vagter ved et tårn og 5 meter væk står to vagter ved et hegn eller installation. Det kunne evt. ligge hos områdekoordinatoren at bestille/koordinere vagter. Mod RF13 • Antallet af UHS installationer reduceres/sammenlægges. Større og færre kunstinstallationer medfører færre medarbejdere/kunstnere i UHS og færre vagter til at vagte kunstinstallationerne. • Samarbejde mellem vagter på UHS projekter/installationer og Plads’ servicevagter- Dobbelt funktion/dele medarbejdere. Afprøves i 2013 på udvalgte områder. Fx indre plads og så udrulles i 2014. • Der nedsættes en arbejdsgruppe i 2013 der starter arbejdet med tværgående samarbejdsmuligheder/organisering. Arbejdsgruppen

Foto: Khanh Nguyen

Julia Hunt (Underholdning), Peter Møller (Underholdning), Casper Damkier (Underholdning), Lise Junker Nielsen (Infrastruktur), Sabine Levin (Plads), Stig Köhler (Frivillige & Check-In), Søren Nielsen (Sikkerhed) og Niels Greve (Handel)

3. INFRASTRUKTURELLE BESPARELSER VED BEDRE PLANLÆGNING

Kritisk gennemgang af placering med henblik på at opnå besparelser i infrastrukturelle udgifter. Harmonisering og justering af årshjul. Herunder samling af funktioner. Bedre planlægning af opgaver vil være afgørende for at kunne nedbringe basisomkostningerne. Forslag til løsninger

• Justering af det nuværende årshjul – sørge for at identitet af områderne indgår i forårsseminarer og derfor er afklaret når den fysiske planlægning påbegyndes efter afholdt festival. • Det vil arbejdes på at budgetter kan færdiggøres i januar og at deadline for nye tiltag for årets festival ligger i februar. • Kræver at aftaler med eksterne leverandører, handlende er meget tidligere på plads. Mod RF13 • Dette projekt skal besluttes i 2013 og startes på kommende forårsseminar. Arbejdsgruppen Leise Andersen (Infrastruktur), Jan Bechmann (Plads), Lars Leise løfter til FællesforumPlads: Jan Bechmann, Lars Orlamund (Handel), René Christensen (Sales & Marketing) og Hans Bjerrum (Underholdning).

4. REDUKTION AF MEDARBEJDERE

Antallet af medarbejdere er steget voldsomt. Forslag til løsninger • Fælles retningslinjer og definition af rollerne. Fælles retningslinjer for medarbejdere på tværs der kan spare timer i administrationen, motivere flere til at blive ildsjæle og derfor i sidste ende spare på antal af 32 timers. • Tage en kritisk gennemgang af projekter/funktioner for at vurdere antallet af frivillige tilknyttet.

Arbejdsgruppen Morten Storr (Plads), Birgitte Bech (Frivillige & Check-In), Henrik Sedenmark (Frivillige & Check-In), Lars Hintze (Sikkerhed), Hans Bjerrum (Underholdning), Christina Johansen (Underholdning)

Foto: Jacques Holst

Øget internationalisering af Roskilde Festival

I tråd med vores ”always on”-strategi er vi super aktive på vores egne kanaler. Vi stræber efter altid at være relevante, tilgængelige og levere indhold, der er i tråd med vores målgruppes behov. Under selve festivalen er vi således meget aktive på de sociale medier, vi benytter os af som Instagram, Twitter og Facebook og søger hele tiden at være aktuelle, relevante og aktivere det indhold, vores deltagere selv producerer. Det gælder naturligvis ikke kun under selve festivalen, men også før og efter. Før festivalen ligger en stor del af arbejdet i at aktivere en meget stor del af vores indsats for at øget internationalisering.

INTERNATIONALE KAMPAGNER

Vi har bl.a. igangsat en stor, international, digital kampagne i de lande, vi har valgt at sætte fokus på: Tyskland, Sverige og Norge. Kampagner favner mobilannoncering, webbannere af forskellig karakter samt search marketing (fælles betegnelse for den type markedføring, der tager udgangspunkt i søgemaskiner, herunder bl.a. søgemaskineoptimering, sponsorerede links etc.)

Af andre større, internationale kampagner er der samarbejdet med WIMP, som på kampagnesiden udmunder i en Facebook-app, som aktiverer vores musikprogram (hvis du kan lide x kan du nok også lide y, z, æ, ø og å). Det er tænkt som en ny måde, hvorpå vores deltagere (og potentielle deltagere) kan gå på opdagelse i vores omfattende musik line-up og finde ny inspiration samt opnå større viden omkring, hvad vi tilbyder. Ift. presse, så har vi hyret en pressekonsulent i UK, som dækker fra release frem til slut maj og skal hjælpe med at få fat i et marked, som vi hidtil kun har haft meget begrænset kendskab til. Ifm. RRT har der desuden været koblet professionelle PR-konsulenter på opgaven, som også har arbejdet med programreleasen. Der er frivillige PR-rådgivere, der dækker USA, Tyskland, Norge, Island og Finland, og der er knyttet fem årsfrivillige i Danmark på koordineringen af dem.

FRA STRATEGI TIL IMPLEMENTERING – DE FØRSTE SKRIDT

Ét af de overordnede strategiske fokusområder for Roskilde Festival 2013 er øget internationalisering. Det betyder, at vi skal skabe fælles sigtelinjer for international markedsføring, kommunikation og konkrete initiativer for at skabe synergi, sammenhæng og større gennemslagskraft i arbejdet med at tiltrække nye og fastholde de eksisterende internationale festivaldeltagere frem mod RF13.

Ambitionen er, at vi differentierer os så markant, at vi bliver markedsledere indenfor vores felt og fokusområder.

FÆRRE INTERNATIONALE GÆSTER

I 2012 repræsenterede de udenlandske gæster kun 12 % af den samlede deltagerskare i modsætning til hele 59 % i 2002-2003. Den overordnede strategiske målsætning er således, at vi skal have 20 % udenlandske gæster i 2013, 30 % i 2015 og 50 % i 2020.

Vores primære internationale fokusmarkeder er Sverige, Norge og Tyskland, som allerede på nuværende tidspunk leverer størstedelen af vores internationale gæster. Som sekundære indsatsmarkeder defineres England og Holland, hvor indsatsen er mere nedtonet, da vores ressourcer endnu ikke rækker til at foretage de dybdegående markedsanalyser, der skal til, for at foretage en målrettet indsats.

VÆRDIER, BRANDING OG KENDSKAB

Vi skal blive skarpere på at fortælle internationalt, hvad der er helt unikt på Roskilde Festival og samtidig identificere og udvikle, de kerneprodukter, som har en stærk attraktionsværdi på de internationale markeder. Vores musik-line up er afgørende for, om vi kan tiltrække nye, internationale deltagere. Headliners er i højere grad et trækplaster, når det handler om at tiltrække nye, internationale gæster, mens mindre bands og et stærkt og diversificeret upcoming musikprogram er afgørende i forhold til fastholdelsen af de festivaldeltagere, der allerede ved, hvad RF står for. Samtidig er vores unikke, aktivt deltagende, legende og nysgerrige publikum et af vores stærkeste aktiver – eksemplificeret i bl.a. campinglivet, som er helt unikt, og som differentierer Roskilde Festival fra andre internationale festivaler. Dette er DNA’et i vores brand, og det er den historie, som RF skal blive dygtigere til at fortælle internationalt. Vi skal styrke det kvalificerede kendskab til RF – og det betyder, at vi skal være klare, fokuserede og differentierede i forhold til vores markeder og målgrupper, når vi fortæller historien om vores brand. Har du input til kendskab og branding, kan du kontakte Anders Danielsen (Creative Department) og Andreas Kamstrup (Information).

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF DELTAGERE

En vigtig betragtning er, at der er stor forskel på at fastholde eksisterende, internationale festivaldeltagere og at tiltrække nye. Oftest handler det om at skabe differentierede indsatser, der tilgodeser den enkelte målgruppers behov - og det er derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen i vores konkrete initiativer. Et andet vigtigt punkt er forståelsen af, at de internationale markeder bestemt heller ikke er ens. Særligt når det kommer til økonomi, sprogforståelse og frivilligkultur. Derfor skal vi hele tiden indarbejde disse kulturelle forskelle i vores initiativer og ikke tro, at vi blot kan komme med løsninger på det internationale felt, der er ’one size fits all’.

Konkrete initiativer i 2013 TRANSPORTOPTIMERING:

Den nye strategi har allerede ført til en række initiativer på tværs af sektionerne. Salgs- og marketingafdelingen har brugt efteråret på at lære kernemarkederne at kende gennem forskellige analyser og kendskabsmålinger. Således er vi nu bedre i stand til at forstå vores målgrupper, samt bedre imødekomme deres behov. I forlængelse af dette arbejdes der blandt andet på optimering af internationale transportmuligheder. RF13 starter, når man træder ind i transportmidlet i de enkelte lande, så fællesskabet formes allerede, når rejsen begynder. Derfor skal kommunikations- og markedsføringsindsatsen omkring denne aktivitet afspejle og tydeliggøre, at vores deltageres festivaloplevelse starter allerede på vejen dertil. Kontakt René Christensen (Sekretariatet) for mere information omkring transport.

ROSKILDE ROAD TRIP:

Det største tiltag i indsatsen for at tiltrække flere internationale gæster er Roskilde Road Trip, hvor vi med en uges program med workshops, performance-kunst, koncerter og events i forskellige europæiske byer, bringer ”Orange feeling” ud i Europa. Den blev gennemført for første gang i år og er efterfølgende blevet optimeret og tilpasset de enkelte markeder. I 2013 finder Roskilde Road Trip sted i Oslo, Bergen, Malmø, Göteborg og Hamborg og har til mål at kvalificere kendskabet til Roskilde Festival og på sigt sælge billetter. Derudover har Roskilde Road Trip også til formål at støtte upcoming kunst og musik – både dansk og lokalt. Disse byer kommer derfor også til at sætte ramme for festivalens øvrige, internationale marketingnedslag, da vi således er massivt tilstede i markederne og kan udnytte det spirende kendskab til vores brand på bedst mulige måde. For yderligere information om Roskilde Road Trip, kan Christine Byriel Andersen (Sekretariatet) kontaktes.

FRIVILLIGKULTUR:

Vores stærke frivillighedskultur er ligeledes et område, som differentierer festivalen fra vores internationale konkurrenter. Vi bør derfor i høj grad styrke og udvikle denne ved at rekruttere flere udenlandske frivillige, som vil udgøre stærke ambassadører og medvirke til at fremme det internationale tankesæt i selve festivalorganisationen. Informationssektionen arbejder med Street Teams (lokale frivillige i ind- og udland) i forhold til at optimere modellen for samarbejde med udenlandske frivillige samt at optimere rekrutteringsprocessen af disse. Her arbejdes der ud fra den filosofi, at det handler om at arbejde for og med RF og ikke blot på RF. Vi skal evne at motivere og forankre dem som frivillige for RF i deres hjemland, således at den sociale bevægelse lever året rundt. Sektionen Frivillige og Check-in arbejder fokuseret hen imod at få flere internationale frivillige på RF13. Gennem et tværgående samarbejde med Handel og Plads skal mulige udenlandske foreninger identificeres og engageres. Og så skal kommunikation til frivillige genovervejes og optimeres for at få bedre introduktion til arbejdsopgaver og materiale; fx bør Værd At Vide også findes på engelsk. Står du og mangler udenlandske frivillige i din sektion eller gruppe, kan du kontakte Lee Ann Hollesen (Information) eller Per Stausholm (Frivillige og Check-in).

Foto: Silas Ichi Staal

Har du behov for yderligere information eller sidder ud med internationale tiltag, så kontakt Lee Ann Hollesen og Cathrine Ellebjerg (Information), der udgør styregruppen for det internationale initiativ på tværs af relevante sektioner. Målet er at holde gang i dette fokusområde over året, så alle initiativer peger op i strategien, og at det samarbejdet mellem sektionerne på dette område styrkes.

Mad

Maden på Roskilde Festival, skal fortsat i 2013, være en kerneoplevelse og en ”Reason to Return” for vores deltagere. Derfor er der udarbejdet en samlet madstrategi for Roskilde Festival. Madstrategien er en samling af eksisterende og kommende madprojekter i et samlet tværgående strategiprojekt i 2012, 2013 og 2014. Aktiviteterne er både rettet mod publikums-, medarbejder-, kunstnerbespisning og madevents. Hvad kommer der konkret til at ske på Roskilde Festival?

INDSATSOMRÅDER

Madstrategien har i 2013 seks indsatsområder, der udstikker retning for arbejdet med mad på tværs af de forskellige sektioner og grupper, der arbejder med mad på den ene eller anden måde. De seks indsatsområder i 2013 er • • • • • •

Bæredygtighed Formidling Viden Publikumsrettede aktiviteter Det unikke Samarbejder

AKTIVITETER

Disse indsatsområder bliver udmøntet i en række forskellige aktiviteter på Roskilde Festival 2013. De enkelte aktiviteter er beskrevet i vinterkataloget under de områder, hvor de foregår i festivalbyen, men her følger et kort overblik:

• Roskilde Foodcourt (bæredygtighed, det unikke): I Hal B skabes et mangfoldigt spiserum, hvor nye boder og koncepterafprøves. • Madanalyser (viden): Analysegruppen overtager ansvar for madhandelsanalysen og arbejder fortsat med unges madkultur. • Madevents (publikumsrettede akt, det unikke, samarbejder): Madevents og pop-up restauranter afholdes ved dommertårnet i Gloria Zone og stald ved 7th street • Kunstnercatering (bæredygtighed, det unikke): Målsætning for 2013 er at have 70% økologiske råvarer i en menu fortsat baseret på lokale sæsonvarer. • Hal 45 (bæredygtighed) Målsætning for 2013 er at have 45% økologiske råvarer i en menu ny baseret på lokale sæsonvarer. • Festival Foodwalk (formidling): Danske madkommunikatører inviteres til en madrundvisning og kig ind i festivalen kulinariske maskinrum. • Internationale journalistbesøg (formidling, samarbejder): Sammen med dansk turismeorganisationer inviterer vi internationale madjournalister til festivalen • Madspild (bæredygtighed, samarbejder): Anvendeligt madspild fra boder indsamles, tilberedes og distribueres til f.eks. herberger og asylcentre

• APPetizer vers. 2 (formidling, det unikke, publikumsrettede akt): Madapp’en APPetizer bliver opdateret til en ny og bedre version, hvis vi kan lave barteraftale herom • Økologisk spisemærke til madboder (formidling, det unikke, bæredygtighed): Vi forventer ca. 5 boder med det kommende Økologiske Spisemærke til begivenheder. • Flere madbilletsteder (samarbejder): Flere madboder vil modtage medarbejderes madbilletter • Lokalt sortiment hos grossister (bæredygtighed, samarbejder, det unikke): Vi identificerer produktgrupper, der kan bindes hos grossister til lokale og bæredygtige varer • FOODjam (det unikke, publikumsrettede akt, samarbejder): MadkulturensFOODjam kommer igen i 2013. Denne gang i Bycenter Øst og åbent 8 dage • Madplakat og annoncering (formidling): Vi laver særskilt annoncering for maden på Roskilde Festival i seks danske og norske madblade. Hvad er målsætningerne for dit fokusområde/tværgående projekt?

BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighed dækker over økologi - men ikke kun, for Ø-mærket er ikke garanti for bæredygtighed. Vi kan også arbejde med emner som fravær af kød og mejeri, miljøbelastninger via transport, madspild, biodynamik, lokale råvarer i sæson etc. Og så kan vi også arbejde med en social bæredygtighed gennem maden.

• • • • • • • •

Indførelse af et regelsæt for det økologiske spisemærke 30 % økologiske indkøb hos vores grossister 70 % bæredygtige råvarer i Kunstnercatering 45 % bæredygtige råvarer i Hal 45 Økologisk vin og juice i festivalens barer Forpligte grossister på yderligere to mere bæredygtige produkter 60 % økologiske råvarer i Roskilde Foodcourt 1 ton madspild omdannes til frosne retter

FORMIDLING

Vi skal huske at fortælle om de initiativer vi laver på madområdet. Dette gælder både internt, eksternt og internationalt. Fortællingerne kan have mange former fra pressearbejde, over oplæg/foredrag til marketing. • • • • • • •

15 danske madkommunikatører på RF13 30 omtaler i danske medier for madaktiviteter på RF13 5 internationale madjournalister på RF13 5 omtaler i internationale medier for madaktiviteter på RF13 3 oplæg på konferencer/seminarer/foredrag m.m. om madaktiviteter Madformidling i alle interne medier og platforme Specielt fokus på bæredygtige tiltag i madformidlingen

VIDEN

Vi skal blive klogere på mad, specielt i relation til ungdomskultur. Det kan både være egne eller andres analyser/forskning, deltagelse i konferencer/seminarer og studier af andre relevante festivaler. • • • • • •

En analyse på madhandel En analyse på unges madkultur En analyse af Hal45 Deltagelse i 2 relevante konferencer 1 studietursbesøg i Danmark 1 studietursbesøg i udlandet

PUBLIKUMSRETTEDE AKTIVITETER

Publikum skal involveres og være medskabere af vores madaktiviteter og have mulighed for at udleve deres madlyst på festivalen.

• • • •

5 pop-up restauranter 8 deltagerinvolverende madevents 1 mulighed for deltageres egen madlavning på festival 3 af de publikumsrettede aktiviteter med bæredygtighed som centralt tema

DET UNIKKE

Vi vil have aktiviteter, produkter og metoder, der ikke er set andre steder før. Vi vil være på forkant af udvikling og trends inden for mad. • • • •

50 % af alle madevents/pop up ikke tidligere afholdt 5 bodkoncepter på RF13 vi ikke har haft før Mulighed for nicheprodukter i nye og forlængede produktaftaler Servere nordisk menu for kunstnere og deres crew

SAMARBEJDER

Vi vil invitere andre ind i vores arbejde med mad. Ikke kun fordi de kan bidrage med økonomi, men også fordi de kan bidrage med noget vi ikke selv kan. • 10 eksterne aktører bidrager til madaktiviteter på RF13 (madboder undtaget) • Gennemføre aktiviteter med samarbejdspartnerne i GRO projektet

Beskriv jeres organisation – hvem er ansvarlig for hvad, inden for dit fokusområde/tværgående projekt? Som følgegruppe til madstrategien er nedsat en tværgående gruppe med repræsentation på tværs af gruppe, sektioner, afdelinger, ansatte og frivillige. Denne gruppe koordinerer med berørte sektioner og beslutter årlige indsatsområder. Gruppen har base i Handelssektionen og har Henrik Nielsen som direkte direktionskontakt. Ressourcepersoner på sekretariatet er Mikkel Sander (projektleder) og Katja Seerup Clausen, som også er ansvarlig for enkelte aktiviteter. Overordnet ansvarlig for madformidling er Ditte Havelund. De involverede gruppeledere og ansvarspersoner er ansvarlige for de enkelte aktiviteters gennemførsel. Se hvilke sektioner og grupper nedenfor. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel xxInformation Infrastruktur Plads

xxScener Sikkerhed

xxUnderholdning

Drømme og modstand årets artsprogram

Roskilde Festival Arts

Festivalens deltagere er i centrum i 2013 på Roskilde Festival, og artsprogrammet arbejder med at engagere deltagerne gennem involverende og sociale aktiviteter samt at skabe platforme for kreativt frirum gennem værker, lege, aktiviteter og platforme der spænder over festivalens otte dage. Programmet inviterer til engagement og deltagelse og vil præsentere en vifte kunstnere fra det spirende nordiske vækstlag til store internationale stjerner, Alle arbejder de med at undersøge og skabe sociale og dannede fællesskaber som en del af deres metode og lader publikum deltage og bidrage, men også svømme væk i de dragende universer og frirum. Derfor vil temaerne Drømme og Modstand være gennemgående ledestjerner, der binder programmet sammen

Den utopiske drømmeby Roskilde Festival beskrives ofte som en utopisk drømmeby, hvor der er højt til loftet og plads til at forestille sig og skabe en alternativ virkelighed og stærkere fællesskab. I tråd med dette skruer vi op for de drømmende universer og giver publikum mulighed for at være med til at forme og konstruere deres egen drømmeby. Samtidig skruer vi op for det sanselige, der byder på psykadeliske oplevelser, hvor kroppen og sanserne påvirkes af storslåede visuelle og rummelige oplevelser.

Dette kan særligt opleves i: ART ZONE – THE VELVET STATE

Art Zone vil sætte rammerne for et ekstraordinært performanceprogram på Roskilde Festival 2013. Det er et område dedikeret til performancekunsten. Der vil blive bygget den største og mest komplicerede konstruktion der er bygget i træ på Roskilde Festival. Konstruktionen, The Velvet State, er tegnet af SHJworks helt specifikt til denne kunstneriske kontekst.

Vær forberedt på at møde alt fra blandt andet The Killer, The Creature og The Body, til en glitrende Geisha eller fem søstre opstået af asken fra Das Beckwerk. The Velvet State vil huse over 30 performere, både nationale og internationale, fra blandt Fiction Pimps (DK) og Collective Unconscious (UK). I The Velvet State er en endnu parallelverden i Roskilde Festival, som ofte karateriseres som en parallelverden i sig selv. Skellet mellem drøm og 32

virkelighed, performer og publikum udvisket, og ingen ved, hvad der venter i mørket. Performerne vil komme ind under huden på publikum, udfordre deres grænser og gøre dem til en del af performancen. I det The Velvet State vil publikum således blive præsenteret for æstetiske oplevelsesrum, hvor man kan drømme sig væk. Det er et univers, hvor alting kan ske, og hvem ved, hvad du møder på din vej igennem The Velvet State? Velkommen til et sanseligt samfund!

DREAM CITY: 72HUA(ISR), UMSCHICHTEN(DE) & ZETLAND LIVE (DK)

På Roskilde Festival gør vi meget mere for vores publikum end bare at booke fed musik. Med inspiration fra blandt andet amerikanske Burning Man, giver vi publikum magten til at bygge deres drømme by. I Dream City bliver publikum udfordret og opfordret til co-creation bl.a. gennem opbygningen af en Katedral af øldåser, en live-arkitektkonkurrence og en live-avis i Domen.

VOINA(RUS)

En af de kunstnergrupper, som Roskilde Festival Arts & Creation ser allermest frem til at præsentere publikum for, er de provokerende, politiske performere i den russiske gruppe Voina. Voina er herhjemme bedst kendt som baggrunden for/modergruppen til Pussy Riot. Voina sætter emner som menneskerettigheder, politisk fangenskab og minoriteter på dagsordenen med deres provokerende happenings og performances. Og vi giver dem platformen til det!

RON ENGLISH(US)

En anden kunstner på programmet i år der har slagkraft og humor er den amerikanske popagande (propaganda) kunstner Ron English. Ron English har æren af at lave tribunevæggen i år, en tribunevæg der vil være levende og udvikle sig i løbet af festivalen - med publikums hjælp.

BASURAMA (ES)

Den spanske skraldekunstgruppe Basurama, vil tage publikum med på Trash Safari og gennem workshops med publikum arbejde med affald som et værdifuldt materiale.

ENGAGEMENT OG MODSTAND

Der skal mod og kollektivt engagement til lade drømmen om en alternativ og bedre virkelighed flyve. I øjeblikket opstår der flere og flere modige kreative bevægelser, der gennem performative projekter rejser sociale og bæredygtige dagordener.

Det er bevægelser der tør kæmpe og yde modstand for at få deres drøm på den aktuelle samfundsmæssige dagsorden og ved at inddrage disse bevægelser på Roskilde Festival udfordrer vi vores publikum til at tage stilling til sociale, politiske og bæredygtige udfordringer. Hvis du vil høre mere om årets program er du velkommen til at kontakte Signe Brink Pedersen fra creative department. 33

Sektioner, stabsfunktioner og struktur Du kan her se den overordnede struktur for vores festivalorganisation. Her kan du også dykke ned i de enkelte sektioner og stabsfunktioner, hvor du kan få overblik over deres struktur, og hvilke udfordringer og mål, de arbejder med og mod i 2013. Vores nye strategi betyder, at der er sket ændringer i den måde, vi er organiseret på. Specielt på sekretariatet. Du kan få det fulde overblik over vores organisation på RFnet.

Frivillige og Check-In SEKTIONENS INTERNE FOKUS VIL FREM MOD FESTIVAL 2013 VÆRE ”STABILITET OG FORANKRING”.

Vi ønsker at dokumentere og beskrive mål og formål med alle de tiltag, der i dag håndteres af Frivillige og Check-In, og vi ønsker at udarbejde en beskrivelse af, hvilken retning sektionen vil bevæge sig i fremtiden. Vi har hele året arbejdet på at få vores nye ansvarspersoner og gruppeledere forankrede, og få et bedre kendskab til hinanden og deres opgaver. Dette arbejde pågår løbende. Vi fokusere på ikke at tager flere nye opgaver ind i de enkelte ansvarspersoner kan løfte, men er blevet positivt overraskede over så hurtigt de enkelte har kunne sætte sig ind i opgaver. Det betyder at vi løbende hen over året, har taget flere og flere opgaver ind i sektionen – og har overtaget flere opgaver som midlertidigt blev løst af sekretariatet.

PILOTPROJEKT FOR ETABLERING AF SEKTIONSFORUM I SHAREPOINT

Dokumentationen er under fuld udarbejdelse – men SharePoint platformen mangler da vi stadig afventer go fra IT.

UDBREDELSE AF KENDSKAB OG ANVENDELSE AF RUNNERBASEN

Vi er ikke gået i gang endnu da vi afventede budgetmæssig godkendelse på om opgaven fortsat skal løses – men det skal den og vi går nu i gang med at få den kommunikeret. Samtidig har vi fra Info overtaget StandbyTeamet som var tilknyttet Handelsskolen og dette breder vi nu ud til at alle funktioner kan få lov at bestille hjælp fra Standbyteamet Hvordan kommer man konkret til at mærke arbejdet med jeres mål på Roskilde Festival 2013? Hvis man har brug for en ekstra hånd eller hjælp til at hente bringe et eller andet (mindre) som man ikke har kunne planlægge sig ud af – så kan man nu få hjælpe hos KIR – uanset om der er behov for en runner på cykel – eller der er brug for at køre ned i byen og hente noget (som kan være i en bil). Det betyder at vi med de samme ressoucer som sidste år, kommer bredere ud og kan hjælpe endnu flere af vores sektioner.

Handel ROSKILDE FOODCOURT

I kvæghal B startes et nyt madbodskoncept under navnet Roskilde Foodcourt. Læs mere i områdebeskrivelsen for Gloria. (link indsættes)

LOKALT SORTIMENT HOS GROSSISTER

Frem mod festival 13 og 14, vil vi arbejde med hvordan vi får flere lokale og bæredygtige varer ind i vores boders sortiment. Vi forventer at inddrage en eller flere af vores grossister i arbejdet og også inddrage et eller flere afsætningsselskaber. Der er udarbejdet en kortlægning af bodernes forbrug fra 2012 og på baggrund af denne udvælges varegrupper, vi kan forpligte madboder til at anvende.

APPETIZER VERS. 2

I 2013 præsenterer vi en ny udgave af APPetizer. En app, hvor du kan finde lige det måltid, der passer dig. Det eneste den vil vide er: Hvad du har lyst til at spise, hvor langt du vil gå for at finde det, og hvor mange penge du har på lommen? Når du har fundet det perfekte måltid, skal du selvfølgelig kunne dele oplevelsen via sociale medier og anmelde boderne med en kommentar.

ØKOLOGISK SPISEMÆRKE TIL MADBODER

Vi arbejder fortsat på at få Fødevarestyrelsen til at udarbejde et regelsæt for Det økologiske Spisemærke til lejlighedsvise arrangementer. Hvis det lykkes, vil vi fra festivalens side opfordre til og understøtte vores madboders ansøgninger om mærkning.

FLERE MADBILLETSTEDER

Madboder, der tager imod madbilletter, skal være flere, mere varierede og om muligt i alle områder- uden øgede omkostninger. Dette gøres ved at gå i tidligere dialog med madboderne herom.

MADSPILD

Som i 2012 vil vi samle anvendeligt madspild ind fra boderne og omdanne dem til frosne portionsanretninger, der kan distribueres til herberger, væresteder og asylcentre i samarbejde med f.eks. Kirkens Korshær, Fødevarebanken eller lign. Det overvejes om indsatsen mod madspild kan øges yderligere.

KONTANTFRI FESTIVAL

Backstage village etableres som eneste kontantfriområde, hvor vi afprøver nyt system, der tager et større udgangspunkt i offline funktioner og simpelhed, og dermed følgende lavere krav til strøm og internet.

Information

Frem mod Festival 2013 har Informationssektionen foretaget en række organisatoriske ændringer for bedre at kunne byde ind på og være med til at løfte de 7 strategiske initiativer bestyrelsen har formuleret. Informationssektionen føler et ansvar for at bidrage bredt til at løfte alle 7 initiativer omend nogle initiativer naturligt falder tættere på vores kernekompetencer end andre. Disse organisatoriske ændringer betyder bl.a. at vi har oprettet to ny grupper og at vi samtidig har samlet funktioner, der tidligere har været spredt over flere grupper – kig eventuelt på vores organisationsdiagram andet steds i dette katalog. I sektionen har vi defineret udviklingsmål. Nogle har karakter af at styrke noget vi allerede er gode til, andre er ”nye” mål, som vi først nu går i gang med at definere og løfte. Nogle er konkrete og målbare, andre skal forstås som en ambition eller måske endda en drøm.

Informationssektionen ønsker at: Bidrage med en bred vifte af kommunikationskanaler, der – gennem både klassisk og nytænkende kommunikation, udfordrer og leger med publikum. Hele året. Skabe målgruppekendskab – ved at kende vores målgruppe og vores deltagere, har vi mulighed for at fokusere vores kommunikation og analysere ”hvem, hvad, hvordan & hvorfor”. Opsamle og agere på den viden, der findes i organisationen og blandt vores gæster samt facilitere at denne viden bliver delt mellem dem, der har behovet for denne viden. Skabe organisationsudvikling – ved at bruge de redskaber vi har til rådighed og er gode til at bruge, vi vil være med til at gøre festivalen til en gymnast på springfjedre. Vi ønsker at fremme en peer2peer organisering – både internt i Informationssektionen og på tværs af sektioner. Udvikle og styrke festivalens holdningsarbejde. Både ifht til form og indhold. Vi ønsker at festivalen skal nærme sig og opfordre til en do-it kultur, hvor afstanden mellem den gode ide og handling mindskes. Vi ønsker at se – og understøtte – festivalen som et laboratorium for at afprøve nye idéer. Fortsætte det gode samarbejde med de fuldtidsansatte på H11. Informationssektionen har – og skal fremadrettet have – et tæt samarbejde med både Sales & Marketing og Corporate Communication. Konkret skal den nye frivillige gruppe Strategisk Kommunikation arbejde tæt sammen med festivalen talskvinde om at løfte opgaver året rundt. Ikke kun under selve festivalen. Sektionens nye internationale gruppe bliver en hub for festivalens frivillige internationale arbejde og skal også arbejde tæt sammen sekretariatet på Havsteensvej. 38

Stabilisere sektionens nye organisering. Både gennem et solidt arbejde med at funktionsbeskrive opgaverne i de enkelte grupper men også ved at blive ved at holde fokus på HR arbejdet i sektionen (altså blive ved med at bruge ressourcer og energi på rekruttering og fastholdelsesprocesser og -tiltag).

Foto: Andreas Houmann

Giv en status på, hvor langt i er kommet med de mål i opstillede i Vinterkatalog 1.0 – skriv kort og konkret Sektionens arbejde, i forhold til målsætningerne om at tilbyde en bred vifte af kommunikationskanaler samt styrke det internationale fokus og holdningsrelaterede arbejde, er i fuld gang. Udover de allerede etablerede kommunikationskanaler arbejdes der med at styrke kommunikation gennem aktiviteter, der understøtter sociale relationer, nysgerrighed, leg og motivation hos publikum. Den nye Change gruppe planlægger lige nu, i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, en række aktiviteter for publikum, der forløber før, under og efter festivalen. Derudover er Roskilde Road Trip i fuld gang og fungerer som en effektiv kommunikationskanal til de internationale målgrupper ved publikumsinvolverende aktiviteter og koncerter. Vores ønske om at gøre festivalradioen til et helt årligt projekt har bl.a. resulteret i, at vi har haft radiofolk på Road Trip, for at samle materiale til podcasts mm. Endelig er arbejdet med styrke den strategiske anvendelse af festivalens kommunikationskanaler godt i gang. Herunder kan nævnes etableringen af en kommunikationsskole for frivillige formidlere, som vi ønsker at klæde endnu bedre på til at kommunikere indholdet af deres forskellige områder, så de også i kommunikationen lever op til organisationens strategiske mål. Derudover har etableringen af nye partnerskaber med udenlandske pr-folk til formål at skabe en tydeligere tilstedeværelse for Roskilde Festival i udlandet. I forhold til sektionens målsætning om at skabe viden om målgrupperne og opsamle og agere på denne viden, så har Analysegruppe formået at skabe et vidensgrundlag, som gør det muligt, at fundere flere beslutninger i fakta i stedet for i gisninger om publikums adfærd og behov. Det har gjort det muligt, at imødekomme det øgede behov, for en klarere målgruppeforståelse og en opstart til en bedre segmentering, så man fremover kan tilrettelægge og planlægge tiltag, projekter og kort efter, hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud. I år er der designet en bedre analyseproces, som i langt højere grad inddrager rekvirenten, hvilket er en nødvendig del af en god analyse. Forventningen er derfor, at analyserne i 2013 vil være mere i tråd med, hvad der er behov for ude i organisationen. Sektionen bidrager ligeledes til at holdningsarbejdet og en mere fleksibel organisation via ReThink gruppens arbejde. Gruppen inspirerer til at arbejde med strategien ved deres ReThink blog samt ved impuls seminarer. Endelig har gruppens nyetablerede procesteam opnået stor popularitet ved at facilitere bedre processer ved interne møder og større arrangementer. På samme måde som hele festivalorganisationen kan ”bestille” analyser hos vores analysegruppe, kan også ReThink gruppen engageres af andre sektioner/ grupper, som har et ønske om at udvikle sig, men mangler konkrete redskaber eller ”udefrakommende” facilitatorer.

På det interne plan er sektionen engageret i aktiviteter, der bidrager til øget samarbejde på tværs af festivalens sektioner og som fremmer peer-to-peer arbejdet. Helt konkret har sektionen styrket arbejdet med UHS – primært angående holdningsarbejdet - og vi inviterer løbende relevante personer til at deltage og/eller holde oplæg ved en række af sektionens gruppeledermøder. Dette er – for at fremme videndeling og kendskab til hinanden – et centralt element i arbejdet med at styrke en organisation på springfjedre. Endelig er vi, efter efterårets organisationsændringer, ved at opnå stabilitet i sektionens organisering. Vi har stadig stigende deltagerantal i vores sektionsdage, hvor deltagertilfredsheden er enormt høj. Vi er ved at lande vores nye organisering med nye, engagerede og kompetente gruppeledere og ikke mindst har vi etableret et utroligt velfungerende HR-team. Hvordan kommer man konkret til at mærke arbejdet med jeres mål på Roskilde Festival 2013? Man vil opleve et publikum der i højere grad skaber sociale relationer, fællesskaber og inspireres til at lege med og til at sparke buler i universet. Før og under festivalen kan publikum deltage i events i ind- og udland som eksempel ’fucking flink workshops’, hvor din personlighed kan hackes, ’pitchparty’ eller ’vidensdating’. Man vil i højere grad kunne læse og høre historier i avisen og radioen, der er udarbejdet af publikum. På baggrund af sektionens kvalificering og professionalisering af PRindsatsen, både op til og under festivalen, vil man konkret mærke en styrket kommunikationen af festivallen, der er bedre til at fortælle de rigtige historier til de rigtige medier, og dermed også bedre til at præsentere festivalens bredde og styrker i mediedækningen. Derudover vil flere af de historier man kan læse, være vinklet så de kan relateres til Roskilde Festivals strategiske målsætninger. Derudover vil du opleve festivalens sociale ansvar komme til udtryk igennem holdningskampagner inden for unges alkohol forbrug, narkotika og diskrimination. På dette års festival vil der forhåbentlig være flere internationale gæster grundet Roskilde Road Trip og andre udenlandske indsatser, hvor vi som sektionen har haft understøttende funktion – primært i forhold til festivalens Sales & Marketing afdeling. Vi holder også fast i – og udbygger – den internationale journalist camp i mediebyen, hvor den internationale presse kan mødes og udveksle idéer og inspirationer under gode forhold.

Man vil som medarbejder for festivalen få adgang til analyser, der er mere i tråd med, hvad der er behov for ude i organisationen. Beskriv større organisatoriske ændringer i din sektion (Disse blev foretaget i løbet af efteråret 2012) • • • • •

Følgende grupper er nedlagt, delt eller blevet rykket til andre sektioner: Publikumsinformation og Infocentret (nedlagt – indhold fordelt i nye grupper) Kampagner og PR (nedlagt – indhold fordelt i nye grupper) Green Footsteps (ændret indhold og lagt ind under den nye Change gruppe.) Handelsskolen (flyttet til Plads)

FØLGENDE GRUPPER ER ETABLERET ELLER BLEVET FLYTTET TIL SEKTIONEN: CHANGE • Strategisk kommunikation • International Marketing • Roskilde Re-Think (var før en stabsfunktion)

Foto: Helena Lundquist

Se organisationsdiagrammet på RFnet for overblik over den nuværende organisering.

Infrastruktur

• Prioritering og opfølgning på handlingsplan - Pågår løbende • Revision af nuværende bestillingskommunikation, herunder bedre samarbejde med relevante nøglepersoner – Pågår løbende • Løft af intern kommunikation samt bedre videndeling - Pågår løbende • Opgradering af caféområde til helårsbrug – Ombygning af køkkenfaciliteter pågår og forventes færdigt til RF13

El • Langt arbejdshold skal udføre arbejdet med opsætning af lyskæder i stedet for professionelle – Rekruttering er iværksat, forventes indført til RF2013 • Udvikling af system til bestilling af elforbrug – Er udarbejdet og ibrugtaget • Udarbejdelse af forsyningskort med forsyningspunkter – Forsyningskort til internt brug er udarbejdet og opdateres løbende • Revision af pladsbelysning – Pågår løbende • Revision af intern organisering - Pågår løbende

Småt materiel • Revision af intern organisering med henblik på større tværgående - Pågår løbende • Granskning af varekatalog og udfasning, hvor det giver mening - Pågår løbende • Fokus på backupsystem, der kan håndtere nedbrud på elektronisk system Pågår løbende • Bedre budgetproces ved stigende efterspørgsel - Pågår løbende – oplæg til nyt årshjul er en del af denne

Skilte • Udarbejdelse af skilte-wiki, for at sikre erfaringsopsamling og videndeling Pågår løbende • Udarbejdelse af nyt bestillingsark med fokus på simplicitet - Pågår

Enheder • Indmelding af placering til central funktion, men fokus på løft af kommunikation med udførende håndværkere gennem logsystem – Implementeres til RF2013 • Guide til bestilling af enheder (telte, sanitet, overnatning, moduler, køl, letvogne) – Under udarbejdelse

Transport • Udarbejdelse og implementering af plan for sammenlægning af transportopgaver - Pågår løbende

IT infrastruktur • Udarbejdelse af overblikstavle til brug for bedre formidling og overlevering mellem holdene på pladsen – Forventes implementeret til RF2013 • Kompetenceudvikling af 15 personer med henblik på, at være bedre rustet til eventuelle udfordringer – Pågår løbende, kurser er afholdt • Bedre bestillingssystem (bestillingsark) – Er udarbejdet og ibrugtaget

Sektionsledelse • Koordinering af kontakt mellem områdekoordinatorer og gruppeledere – Pågår løbende

NYT Samkøring af bestillingsark for Infrastruktur – i første omgang for IT og El – forventes IKKE implementeret til RF2013. Hvordan kommer man konkret til at mærke arbejdet med jeres mål på Roskilde Festival 2013? Bestillingen af komplekse ydelser som IT og El gøres lettere for brugeren og giver bedre tid til planlægning og hurtigere overblik over bestillinger. Besparelser i form af sammenlægning af transportfunktioner og insourcing af arbejdsopgaver omkring lyskæder. Internt giver de opsatte mål et bedre samarbejde mellem grænsefladegrupper og en smidigere behandling af både opgaver og bestillinger Beskriv større organisatoriske ændringer i din sektion Insourcing af arbejdsopgaver i El gruppen har betydet en stigning i medarbejderantallet, hvilket er helt i tråd med RGU’s strategi.

Plads

Vi forsøger at skære i brugen af hegn. Det er nu konstateret, at der er et stigende antal bestillinger som forsøges at blive ændret. Hvordan kommer man konkret til at mærke arbejdet med jeres mål på Roskilde Festival 2013? Vi vil ikke få en renere festival i forhold til 2012. Ambitionerne er derfor at forsøge at fastholde status for 2012. Forhåbentlig færre hegn

Hegn I forbindelse med tidligere festivaler er der ofte sat en del hegn op som er bestilt, men som ingen ved, hvorfor er sat op. Ofte er der ingen som kender grunden til opsætningen af hegnet som bare er blevet bestilt som man plejer at gøre. I forbindelse med Roskilde Festival 2013 er der sket en styrkelse af Hegnsgruppen som ligger som en del af Pladssektionen. Derfor vil der ved den kommende festival blive lavet vurderinger af hegnsbestillinger og der vi særligt være fokus på følgende: • Når et ansvarsområde bestiller enten mobilhegn eller fast hegn vil det være nødvendigt at begrunde, hvorfor man ønsker det angivne hegn opsat og om der ligger sikkerhedsmæssige årsager til grund for ønsket om hegn. Ligeledes skal det oplyses hvis der ligger kontraktlige forpligtelser til hegnsopsætning. • For at synliggøre økonomien omkring hegn vil der via bestillingerne blive lavet en oversigt over de hegn der bestilles og der vil blive forsøgt at udsende en kort oversigt til alle sektioner som bestiller hegn omkring økonomien bag. Hele udgiften ligger stadig i Pladssektionen. • Der vil gennem festival 2013 blive lavet en gennemgribende analyse af opsatte hegn på alle områder til brug for en endelig plan frem mod 2014. Det forventes at alle grupper tænker nødvendigheden af den enkelte hegnsføring, inden man laver den endelige bestilling. Tovholder: Pladssektionen Interessenter: Alle sektioner

Convinience camping Roskilde Festival 2013 arbejder med flere områder med tilkøb. Der er planlagt følgende områder: • Get-A-tent placeres i det nordlige område M, hvor der opsættes ca. 1500 telte der kan tilkøbes den normale festivalbillet. Området vil blive kaldt ”Downtown” og vil foruden salg og opsætning af telte ikke have nogen særlig identitet. I samme område opsættes større lejrtelte som er beregnet til at huse 8 – 12 personer. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder Drift: Thomas Green Andersen – Pladssektionen -- Tovholder Etablering: Kirsten Noes – Pladssektionen. 45

• Get-A-Place, hvor gæsterne kan bestille et område til opslagning af egne telte etableres umiddelbart øst for Køgevej på et område ved siden af caravan. Der planlægges for flere størrelser af areal. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder drift og etablering: Thomas Green Andersen – Pladssektionen. • Caravan, hvor gæsterne kan tilkøbe en plads til campingvogn eller mobilhome etableres på samme område som i 2012, men udvides med plads til flere. Området vil foruden caravan også indeholde særlige parkeringspladser til det trækkende køretøj i forhold til campingvogne. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder drift og etablering: Marie Kirk – Pladssektionen • MC-camping etableres som i 2012 og indeholder foruden arealer til telte også arealer til parkering af motorcykler. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder drift og etablering: Marie Kirk – Pladssektionen • Nord for motorvejen etableres der et Get-A-Tent område som betegnes Up Town. Dette område vil blive etableret diverse handel. Området vil først åbne onsdag umiddelbart før festivalpladsen åbner. -- Tovholder Drift: Thomas Green Andersen – Pladssektionen -- Tovholder Etablering: Kirsten Noes – Pladssektionen.

Foto: Klaus Elmer

Alle områder etableres og driftes i samarbejde med aftalestyring samt relevante sektioner i afviklingsfasen.

Sikkerhed

Vi vil arbejde med at inddrage gæsterne i opstilling og nedtagning af de store køområder i forbindelse med åbningen. Det er behov for enorme resurser i et meget begrænset tidsrum, og da gæsterne har vist at de meget gerne vil hjælpe til for at komme til at overnatte i netop de områder vi lægger beslag på, tænker vi, at det måske kan organiseres.

48 Foto: Klaus Elmer

Underholdning

Vi vil klæde ansvarspersonerne bedre på – hvilket vil sige, at undersøge, hvilke tiltag, processer og systemer, vi kan iværksætte, for bedre at yde støtte til vores ansvarspersoner i alle dele af projektarbejdet Vi har prøvet at samle leverancer, i en fælles leverance plan. Dette betyder at der er færre leverancedatoer, ansvarspersoner og projektledere skal forholde sig til. Vi har opstillet forårsplanen så den er visuel tilgængelig og dermed lettere forståelig og overskuelig. Vi har givet projektlederne større støtte, i form af, at vores stabsfunktioner er blevet mere udførende end kontrollerende. Vi vil forbedre den interne kommunikation – hvilket vil sige, at skabe bedre organisatorisk kommunikative platforme, værktøjer (også digitale), mailpolitik, vidensdeling m.m. Vi har valgt at bruge kommunikations- og planlægningsplatformen, PODIO, til al fælles kommunikation, beskeder, kalenderstyring, leverancer, videndele, dokumenthåndtering- og opbevaring. Derudover har vi i ledelsesgruppen iværksat en mailpolitik, der skal være med til at sikre, at der bliver taget stilling og handlet på relevante mails. Vi vil forbedre arbejdsmiljøet – hvilket konkret handler om at udarbejde en drejebog, optimere mødekultur, samt at formulere fælles retningslinjer og arbejdsvilkår. Vi har optimeret vores sektionsdage, til i højere grad at være arbejdsdage, i samspil med vores udførende stabsfunktioner. De lægger sig op af de relevante leverancer. Vi har forsøgt at skærpe medarbejderretningslinjer og gjort det mere tydeligt og overskueligt for vores medarbejdere, i form af klare dokumenter der er tilgængelige for alle i Podio. Vi vil forbedre bæredygtigheden – herunder den tværsektorielle affaldsindsats (COL/samarbejde med Vallekilde), genbrug af materialer (og værker i samarbejde mellem produktions-, sikkerheds- og indholdsgrupperne), samt økologisk indkøb til sektionsdage, weekender m.m. Vi har valgt at have en ansvarsperson der udelukkende arbejder med vores Clean Out Loud kampagne, og desuden har vi engageret en international performancegruppe til at motivere publikum til at samle affald. I budgetprocessen har prioriteret at genbruge alle vores installationer og alt materialer. Vi har uddelegeret kørsel til kørselskontoret, og har ikke længere så meget tung materiel som vi tidligere har haft. 49

Vi forsøger, indenfor rimelighedens grænser, at købe økologisk eller lokalt ved vores fælles arrangementer i sektionen. Vi vil samarbejde om indhold – hvilket allerede sker gennem Changesamarbejdet med Informationssektionen, men som også kunne ske gennem en fælles indholdsprofil med musikken. Vi har oprettet en tværsektionel styregruppe for CHANGEsamarbejdet i samarbejde med Information. Ift. musiksamarbejdet er der stadig rum til forbedringer ;-) (Vi har dog forsøgt at optimere proceduren for godkendelse af musikalske elementer i UHS kunstneriske program). Desuden er der mindre opgaver og indsatser, som vi også har fokus på, som omhandler budgetprocessen med ledelsen, samarbejdet mellem indholdsgruppen og projektlederne for de enkelte områder, kunstnerforhold og oprettelse af nye funktioner (bl.a. en ansvarlig for samarbejdspartnere og sponsorater), nyt navn til det samlede indholdsprogram, der afspejler ovenstående. Budgetprocessen har givet vores ansvarspersoner ekstremt vanskelige og urimelige arbejdsvilkår. Der er også plads til forbedringer mellem overlevering fra vores indholdsgruppe og de enkelte ansvarspersoner. Vi har oprettet nye funktioner til at servicere kunstnere. Herunder udarbejdet retningslinjer for kunstnerpleje, til gavn for både kunstneren og ansvarspersoner. Officielt hedder vores indholdsprogram Drømme og Modstand. Hvis vi havde vidst, hvordan programmet er endt efter budgetprocessen, havde vi måske valgt at navngive det anderledes, men det er det vi kommunikerer nu. Hvordan kommer man konkret til at mærke arbejdet med jeres mål på Roskilde Festival 2013? Fordi budgetprocessen har været så presset, har det ikke haft den optimale effekt på vores medarbejdere, at vi reelt har realiseret mange af vores mål for RF13. Det vil sandsynligvis kunne mærkes konkret på vores projekters udformning, herunder på leverancer ift. andre sektioner. Vi arbejder ihærdigt på det ikke vil påvirke publikums oplevelse… Vi er dog kommet mange skridt nærmere for at gøre UHS til en professionel organisation – stadig med plads til forbedringer. Beskriv større organisatoriske ændringer i din sektion Vores tidligere udelukkende rådgivende stabsfunktioner, er nu blevet udførende led for vores projektledere.

GREJ OG AREALER

Det vigtigste fokusområde er alle depoterne.

Ud over DEPOTET i Vor Frue er der mindre og større depoter på Musicon, Havsteensvej 9 og 11, Dannisbo, Tjæreby og Vor Frue Hovedgade 8. Som sidste skud på stammen er Daruplund på Darupvej. Til marts kommer der yderligere en meget stor hal på Rønøs Allé (Hockerup Hallen). Udfordringen bliver at få placeret alt vores grej så hensigtsmæssigt som muligt og så økonomisk fornuftigt som muligt. Der arbejdes på at få lavet en oversigt med priser pr. m2, så det bliver lettere at vurdere om det kan ”betale” sig at gemme alt på lagrene. Der skal også udnævnes ansvarlige viceværter for de enkelte depoter. Kontakt: Søren Mariegård

Kort og Mål

Kort & Mål blev mod Roskilde Festival 2012 styrket med yderligere 3 korttegnere, hvilket for en del af områdekoordinatorerne var en stor hjælp. Det havde dog visse uhensigtsmæssigheder i selv Kort & Mål gruppen og derfor arbejdes der for øjeblikket med en model som virker bedst for hele organisationen. Herudover arbejdes der med at inddele korttegningen (deadlines) i faser fra efterårsseminaret og til årets Roskilde Festival. Dette skulle – forhåbentlig – gør det endnu lettere at arbejde med at placerer ting på korte uden at det genere det resterende planlægning af festivalen. Kontakt: Thomas Keller

IT-udvikling

Vi skal have et tættere samarbejde mellem IT-udvikling og brugerne af ITsystemer i festivalorganisationen. For at opnå dette, skal der være mere direkte kontakt mellem brugere og udviklere samtidig med at IT-udvikling skal have øgede beføjelser til at gennemføre ændringer på festivalens systemer. Det gælder både ved udvikling af ny funktionalitet som ved fejlmelding og tilbagemelding vedrørende problemer. I løbet af 2013 vil vi arbejde med at involvere IT-udvikling yderligere i supporten af festivalens systemer. Kontakt: Jesper Richter

Musik

Apollo skal have mere opmærksomhed og integreres bedre i programhelheden, både ved ændret placering, udvidet spilletid og mere markante shows. Mindst 1/3 af artisterne på Pavilion Junior og Apollo Countdown skal være nordiske. Vi skal have flere happenings ude på pladsen a la Blue Flamingo (en spektakulær DJ, som spillede gamle 78 rpm vinyller red.) der optrådte i Sonic Zone i 2012, og måske også helt ude ved teltene som en slags "promotion værktøj” og ekstra oplevelse til publikum. Der skal være mindst 5 omtalegenererende ”special gifts” til publikum. Konstellationer, koncerter m.v., som uden Roskilde ikke ville kunne ses i DK attraktive internationale historier. Musikprogrammet skal være unikt i forhold til andre major festivaler som f.eks. Glastonbury, Rock Werchter, Hurricane & Southside og Coachella.

Festivalbyen Velkommen til Festivalbyen 2013. I undersiderne her kan du dykke ned i alle de forskellige områder. Festivalbyen er ikke helt den samme som den, vi festede, hyggede, rockede og dansede og arbejdede i i 2012. Som sædvanligt er der ændringer. Først og fremmest betyder vores farvel til warm-up, at publikum vil kunne befinde sig på et lille område af Indre Plads allerede inden den officielle åbning torsdag; nemlig i Apollo Zone. Her vil publikum opleve et område, der ikke er til beboelse, men har fokus på samspillet mellem musik og kunst. Et område som får Ydre og Indre Plads til at smelte sammen. Vi udbreder også conceptet med Clean-områder, så der vil blive lavet en ekstra affaldsindsats i flere forskellige områder - ikke kun Silent. Og så udvides Dream City til et stort område, der åbnede allerede 100 dage inden festivalstart. Du kan læse meget mere om alle de nye tiltag i festivalbyen i de enkelte områdebeskrivelser.

Indgange & Billetsalg

Indgange

UNDERHOLDNINGSSEKTIONEN PORTE OG BOMME GRUPPE

Alle indgange til indre plads for i år et lysmæssigt løft, i samarbejde med anerkendt lyskunster. Vi vil give publikum en legende og drømmende oplevelse, med LED lysrør. Samtidig vil alle indgange have en ensartethed, hvor publikum mærker at her træder de ind til 4 dages musisk og kunstnerisk eufori. Ved 3 indgange vil vi som foregående festival, opsætte orange oppustelige porte. Materialer: LED lys rør, træ pæle, strøm.

Billetsalg Vi sælger ligesom sidste år billetter igennem Billetlugen.

BILLETTYPER

I år vil der kun være følgende billettyper:

• Full festival tickett (alle dage) • The make an even bigger difference ticket (alle dages inkl. en donation på 100 kr.) • 1-dagsbillet (torsdag, fredag, lørdag, søndag) Pr. 1. marts 2013 stiger prisen på Full festival ticket og The make an even bigger difference ticket med kr. 100. Endagsbillet til torsdag er i år billigere end de andre endagsbilletter.

BETALING

Igen i år er det muligt at betale sin billet i rater. Ved køb af almindelig Full festival billet og The make an even bigger difference billet kan billetkøberen vælge ratebetaling som en betalingsform (ligesom kreditkort). Raterne fordeler sig således:

• • • •

Første rate: ved køb (plus kortgebyr og øvrige gebyrer) Anden rate: 1. marts (plus kortgebyr) Tredje rate: 1. april (plus kortgebyr) Fjerde rate: 1. maj (plus kortgebyr)

I forbindelse med køb af første rate betales følgende gebyrer: standardgebyr, billetgebyr, forsendelsesgebyr og kortgebyr. For efterfølgende rater betales kun kortgebyr. Læs mere om ratebillet her: (indsæt link) Man kan vælge at betale sin billet i rater til og med 28. februar. Efter betaling af sidste rate (1. maj) modtager man sin billet. Dog modtager man 56

en e-mail med billetstregkoden i således, at man stadig har mulighed for at lave en gratis indgangsbooking. Linket til indgangsbooking fremsendes omkring den næstkommende 1. i en særlig e-mail. Som noget nyt i år er det muligt at købe forskellige produkter i tilkøb til en festivalbillet. Pr. 1. marts sælger vi følgende tilkøb: • • • • • • • • •

Caravan camping MC camping Sleep-in buses Get A Place Camping Gear Packages (Spejder Sport) Get A Tent Parking Wi-Fi Transport

Efter man har valgt sin billet, vil man komme ind på en side, hvor man kan vælge disse tilkøb. Alle valgte tilkøb kommer med i den samlede bestilling og betaling – det vil sige, at dette også fremgår af din bekræftelses-e-mail. Du kan få overblik over alle de forskellige priser HER.

UDENLANDSKE BILLETKØBERE

Der er absolut ingen problemer ved at bruge et udenlandsk kreditkort på Billetlugen – kreditkortet skal dog være udstedt i det land, hvorfra man køber sin billet.

For at hjælpe vores udenlandske billetkøbere kommunikeres dette tydeligt fra vores website samt på Billetlugen.

Indgange INDGANGSBOOKING

Igen i år er det muligt for vores gæster at lave en indgangsbooking. Med en indgangsbooking er man garanteret adgang til campingområdet lørdag den 29. juni kl. 18.00. Det er muligt at vælge mellem følgende indgange:

• • • • •

East 1 East 2 West 1 West 2 South 1

Priser FORSALG

Voksenbillet, partoutbillet (fra 15 år og opefter): 1.890 DKK Voksenbillet, partoutbillet, Make an even bigger difference, (fra 15 år og opefter): 1.990 DKK Voksenbillet, endagsbillet torsdag (fra 15 år og opefter): 650 DKK Voksenbillet, endagsbillet fredag, lørdag, søndag (fra 15 år og opefter): 950 DKK Partoutbilletter sælges også ved indgangene. Pris: 2.175 DKK (inkl. camping) (forudsat at der ikke er udsolgt i forvejen). Endagsbilletter sælges også ved indgangene. Pris: 1.100 DKK (forudsat at der ikke er udsolgt). Endagsbilletter giver adgang kl. 05 på dagen for brug af billetten til kl. 05 den efterfølgende dag.

BØRNEBILLETTER

Børnebilletter (10 - 14 år) sælges ligeledes ved indgangene (uanset om festivalen er udsolgt eller ej). Pris: 1.000 DKK for 9 dage og 365 DKK for en endagsbillet Det er en forudsætning, at:

• børn under 15 år altid følges med en person over 18 år, de kender. • den voksne har gyldig armbånd. • barnets sygesikringsbevis vises som legitimation ved billetkøb. Børn, som ikke er fyldt 10 år, har gratis adgang og skal altid følges med en person over 18 år, som de kender, og som bærer gyldigt armbånd. Armbånd til børn udleveres i billethusene mod forevisning af barnets sygesikringsbevis.

Gratis adgang for gæster over 60 år Der gives gratis adgang til festivalen søndag d. 7. juli fra kl. 08:00 for gæster, som er fyldt 60 år. Dette gælder uanset bopæl og nationalitet. Adgang foregår via indgangene i East og West mod forevisning af billedlegitimation. Ud fra den viste legitimation registreres navn og adresse, og der udleveres herefter et adgangstegn. Publikum kan forvente en del ventetid, da mange skal ind denne søndag.

Hundebilletter Hunde har kun adgang til festivalområdet, hvis de bærer et særligt adgangstegn. En hundebillet koster 1.000 DKK og kan købes ved ankomst til festivalen. Adgangstegnet skal sidde i hundens halsbånd. Fører-/servicehunde til blinde kommer gratis ind. Alle hunde skal være i snor på festivalområdet. 58

Foto: Martin Marinov

Indre plads

Arena Zone

”Scenen” er vores brand og i sig selv identitetsskabende. Koncertoplevelserne under den imposante teltdug er bærende for den samlede oplevelse af Arenaområdet. Teltdugen; den store skala og den elegante arkitektur, dominerer også i omgivelserne – på stor afstand, når man ankommer til området og ved ophold langs teltkanten. Vi betragter vores publikumsområde som scenerummets forrum – foyer om man vil. Og i foyeren skal det selvfølgelig være rart at tage ophold og udfolde sig – også imellem koncerterne. Beskriv aktiviteter (hvad kommer der til at ske i dit område), handel (hvilken handel foregår i området) og indhold (hvad kommer området til at indeholde) i området i kort form Forskellige belysningsideer har været afprøvet i området de seneste år. Vi ønsker at videreudvikle ideen om belysning som et gennemgående og bevidst identitetsskabende tema. På Arena skal man bjergtages af lys! Vi ønsker, at vores publikum tænker på Arena som det sted, hvor lyset var noget helt særligt; på scenen, i og på teltet og i på publikumsområdet. For området spiller belysningen af teltdugen en helt central rolle. Flot og effektivt som natligt pejlemærke og stærkt stemningsskabende. Fencewalk er hovedfærdselsåren mellem Arena og resten af Indre plads. Arealet er af sikkerhedsårsager friholdt for større fysiske elementer og friholdt for omfattende handel. Et stærkt element i området er graffiti væggen langs Pee-zone. Vi er en del af forskningsprojektet ”Fremtidens Pladsbelysning” i samarbejde med bl.a. Gunnar Hansens Tegnestue, DTU Fotonik og støttet af Elforsk. På RF13 skal der testes og afprøves lys set-up på Fence Walk, for fremtidens pladsbelysning. Det skal medvirke til at gøre området mere interessant – også om natten. Delområdet mellem staldene vest for Arenateltet benævnes i år ”Bazaren”, hvor konceptet alene er highend københavnsk mode/fashion. Orangebar er stadig at finde på sin plads midt i området. Handelssektionen er tovholder på delområdet.

Delområdet øst for teltet skal løse flere funktioner. Pitkø, toiletforhold, ophold og indkig til scenen. Tidligere ideer om tribune(r) nedtones, og i stedet planlægger UHS et antal mindre byggeelementer, der kan benyttes både til at stå på, sidde på, chille på etc. En af de ny vakuumtoiletvogne placeres i områdets nordlige ende – op mod pitkøens mojohegn. Altså en væsentlig forbedring for trængende pitkø-ventene og publikum i teltets østlige side. Den lille gruppe af træer, umiddelbart sydøst for teltet, udpeges til et helt særligt sted - en markør, et omdrejningspunkt,– et rart sted at tage ophold. Området behandles af UHS. Handel etablerer et mindre ølsalg og et par mindre madboder i facaden/hegnet ud for Tømmergården. To toiletvogne (10’ere) placeres mod port 5. UHS bygger siddeinstallationer (ophold, afgrænsning og indkig til telt og scene) på plænen syd for teltet. Bagsceneindretningen er stort set udændret i forhold til foregående år. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel Information

Foto: Lærke Posselt

xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed xxUnderholdning

Arenaområdet inddeles i 7 delområder: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Fencewalk Port 5 ”The Yards”, staldene vest for teltet Teltet ”Hullet”, øst for teltet ”Lunden” Trægruppe sydøst for teltet ”Græsøen”, syd for teltet

Ad. 1 og 2. Fencewalk er hovedfærdselsåren mellem Arena og resten af Indre plads. Arealet er af sikkerhedsårsager friholdt for større fysiske elementer og friholdt for omfattende handel. Et stærkt element i området er graffiti væggen langs Pee-zone. Vi er en del af forskningsprojektet ”Fremtidens Pladsbelysning” i samarbejde med bl.a. Gunnar Hansens Tegnestue, DTU Fotonik og støttet af Elforsk. På RF13 skal der testes og afprøves lys set-up på Fence Walk, for fremtidens pladsbelysning. Det skal medvirke til at gøre området mere interessant – også om natten. Muligheden for at brede indsatsområdet ud (f.eks. forbi handelsøen og helt over til Port 5) skal undersøges. Ad. 3. The Yards er Roskilde Festivalens baggård. Det overordnede koncept med to sammenhængende områder med kunst og københavnsk mode/fashion gentages. UHS(Underholdning) vurdering organisering og indhold af kunsten og overvejer også her belysning som et bærende element. Ad. 4. Belysning af teltdugens udvendige side gentages i 13. Det fungerede fantastisk i 12. Under teltdugen arbejdes der videre med en idé om at lade scenes lys og scenografi brede sig ud i teltrummet. Også med tanke på at arbejde bevidst med denne ”scenografi” som akustikregulerende element. Den primære opgave er at forbedre publikums oplevelse af lyden på Arena. Scenegruppen på Arena er tovholder. Ad. 5. Området øst for teltet skal løse flere funktioner. Pitkø, toiletforhold, ophold og indkig til scenen. Tidligere ideer om tribune(r) nedtones, og i stedet planlægger UHS et antal mindre byggeelementer, der kan benyttes både til at stå på, sidde på, chille på etc. En af de ny vakuumtoiletvogne placeres i områdets nordlige ende – op mod pitkøens mojohegn. Altså en væsentlig forbedring for trængende pitkø-ventene og publikum i teltets østlige side. Ad. 6. Den lille gruppe af træer, umiddelbart sydøst for teltet, udpeges til et helt særligt sted - en markør, et omdrejningspunkt, en formidlingsplatform – et rart sted at tage ophold. Området behandles af UHS. Handel arbejder på at etablere et mindre ølsalg i facaden/hegnet ud for Tømmergården. To toiletvogne (10’ere) placeres mod port 5. Ad. 7. UHS bygger evt. siddeinstallationer (ophold, afgrænsning og indkig til telt og scene) på plænen syd for teltet. 64

Art Zone

Art Zone er et selvstændigt univers, som danner rammen for det største more than music kunstprogram. Et parallelunivers, hvor kunsten og publikumsinddragelse er i fokus. Der vil være et tætpakket eventprogram med en bred vifte af kunstnere, der alle er med til at skabe og definere området. En arkitektonisk hovedinstallation vil indgå som en integreret del af det samlede udtryk/værk samt have et format, der skaber blikfang og rige anvendelsesmuligheder for kunstnerne. Målsætningen for RF13 er, at området fungerer både dag og nat, og at installationerne har funktionalitet i hele perioden, hvilket søges opfyldt ved at skabe mulighed for at kunstnere kan opholde sig i området over en længere periode under festivalen.

Eksempel på indhold The Velvet State. En skalkontruktion af krydsfiner der danner forskellige rum, samt en lille scene, kommer til at danne ramme om diverse performance aktiviteter. Dels styret af kunstnergruppen fiction pimp (dk) i samarbejde med collective unconsciousness (uk). Der vil være 8-9 forskellige karakterer der bebor rummene og danner på den måde deres egen verden som publikum bliver inviteret til at være en del af. Samtidigt vil der være andre kunstnergrupper der kommer med indslag. I området vil der kun være denne installation dvs. at der ikke er noget mad og at der ikke er nogen handel.

FØLGENDE ER EN LISTE OVER DE KUNSTNERE SOM EFTER ET FASTLAGT PROGRAM KOMMER TIL AT OPTRÆDE • • • • • • • • • • •

Simulacrum: The Glitchy Geisha Horse/Pink/Egg Anna Petri The Nielsen Sisters Dorit Crystler/Baby Dee Triangle Project # ORF Theatrum Mundi Blasevic//PSi Gooddiepal Singing video//Florinn Kvinde kend din krop

Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In Handel Information Infrastruktur Plads Scener

xxSikkerhed xxUnderholdning

Cosmopol & Urban Zone

I Urban Zone dufter der dejligt af asfalt og graffiti. Madboderne har hjemme mellem containere og man sidder og spiser og skåler på kabeltromler eller den brede betontrappe. Cosmopolscenen præger området med dens musik men ind imellem er der også barer der skal besøges og togvogne med bodegaer i der skal udforskes. I Urban Zone kan man finde betonskulpturer med lys i, man kan nyde den oplyste containervæg om natten og man kan smage på utallige slags mad og drikke, helt fra øl over drinks, morgenmadspizzaer og rødvin til flæskesteg og absinth. Man kan gå på opdagelse i cosmopols musikprogram som i år rummer en meget særegen, nærmest kropslig, oplevelse, og man kan hænge ud i oasen i træernes skygge imens man venter på den næste drink, den bedste ven eller den sidste dans. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel Information

xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed xxUnderholdning

Gloria Zone

Området bevarer sit fokus på den gode madoplevelse, ro og intimitet – et afbræk fra det hektiske festival rum. Lys identitet for området udvikles forsat, med lys i træerne og i installationerne, samt Back Alley. Områdets store nye tiltag er Food Courten hvor der på nuværende tidpunkt er bekræftet 16 boder og + sauna baren – der også var i området sidste år. Boderne er: • • • • • • • • • • • • • • • • •

Milk&Shakes PharS und Grünes Sauna Bar China China VildMad Bedre Madder Peter Larsens Kaffe EATlounge Kantarellkungen Mad fra Jordens Terrasser ChrispyHot Bonderøvene fra Lolland-Falster Madsynergi Faxe Egnsret Is fra Svanholm Storkollektiv Palæo Grød Glad Esperanto Mad!

HERUDOVER ER DER OMRÅDETS ØVRIGE MADBODER OG BARE:

Busbus, Folkekøkkenet, Skyhat, Jordbær Boden, Mor Toves (der flytter ud af hal B),Ex-bar, White Russian Bar, Døps Pølser, Kage boden, Bodega Vega, ORA bar

Samt Atmosfære handel i Grand Standt Track I Ovalen kommer der en kæmpe siddeinstallation, hvor vi har genbrugt gulvet fra Social zone 2012. Gulvet bliver lagt i forskellige niveauer og kommer til at danne en cirkel i Ovalens Østlige ende. Med indbygget lys. Gloria Scenen, Food Courten og UHS arbejder sammen om at skabe sammenhæng mellem facaderne på de to kvæghallen. Vi eksperimentere desuden med hvordan børnetegninger kan påvirke vores publikum til at ændre deres tisse vaner. Og så åbner vi op for den nye Gloria Lounge i tilknytning til Gloria Scenen.

Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel Information

xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed xxUnderholdning

Foto: Tony Sjöman

Der kommer i år ikke til at være nogen publikum rettede aktiviteter i hal 4-5, haller udnyttes dog stadig.

Interview: Festivalmaden sat til vægs I alt 19 madboder og en enkelt bar er inviteret med til Roskilde Festivals nye madkoncept, Food Court, der kommer til at ligge i Gloria Zone. Her behøver man ikke at leve af en kost bestående af nachos og hvidløgsbrød, næh, i år står den på paleo, vildt og grød – blandt andet I Gloria Zone kan man i år opleve en helt ny måde at stille sulten på. Der vil nemlig i Hal B blive indrettet en såkaldt Food Court, hvor 19 madboder er samlet og tilbyder et bredt udbud af inspirerende og udfordrende festivalmad. Food Court skal, ifølge Louise Dyhre Helles, der er områdekoordinator for Gloria og har været med til at udvikle konceptet, fungere som en legeplads eller vuggestue for nye koncepter: ”Her kan man komme ud og afprøve og udfordre sine egne koncepter. Som udgangspunkt må det samme koncept højst være i Food Court to år i træk og vores håb er, at stadehaverne får mod til på tredje år at åbne deres egen bod på pladsen”, fortæller hun. Alle 19 boder er blevet inviteret til at deltage i konceptet ud fra kriterierne om, at 60 % af alle råvarer skal være økologiske og at boden og madoplevelsen skal bidrage med noget nyt og spændende. Derfor er der knap så mange pommes frites, men derimod blandt andet grød, stenalderkost og økologisk is.

PLADSEN BLIVER TRANG

Alle boder får hver 4,2 meter facade i mere eller mindre ens udformning. For at skabe mere plads vil der desuden være fælles lager, kølevogne og opvaskeområde: ”Man kan kalde bagområdet for en slags madbank”, siger Louise, der dog samtidig indrømmer, at selvom det hele lyder meget godt, så bliver der nok lidt trangt.

Men pladsmanglen var ikke koordinatorens største mavepine, fortæller hun: ”Faktisk fik vi i starten at vide, at vi kun havde el nok til fire boder.” Med tyve boder at forsyne så det sort ud, men Roskilde Kommune sørgede for at få trukket nogle ekstra ledninger, så nu er der el – men ikke uanede mængder. ”Vi har opfordret alle boder til at bruge gas i stedet for, og så håber jeg, at der ikke er nogen, der vil bage brød”.

UNDERRUBRIK: MERE END BARE MAD

For Louise og resten af holdet bag Food Court handler det ikke bare om at mætte festivaldeltagernes munde. Håbet er at hele Gloria-området skal blive et sted, hvor man kan få et pusterum. Et sted, hvor man ikke bare kurerer en knurrende mave, men faktisk kan nyde maden i afslappede omgivelser,

”Områdets har fokus på den intime oplevelse. Vi vil gerne give gæsterne et afbræk fra det hektiske festivalliv. En anden del af områdets profil er madoplevelser, og vi har her haft meget fokus på, at man kan sidde ned, når man spiser. Food Court’en skal være en anderledes madoplevelse – man finder ikke mad som dette på resten af festivalen”. Men hvorfor egentlig? Mange festivaldeltagere vil formentlig kunne stilles tilfredse med mindre gastronomiske oplevelser, så hvorfor ikke bare give dem det? ”Nu er vi jo ikke hvilken som helst festival. Vi har stort fokus på bæredygtighed og økologi, og med Food Court vil vi gerne vise, at der findes alternativer til den gængse festivalmad. Vi siger jo ikke, at der ikke er plads til burgere i Food Court – det skal bare være en anderledes burger.”, lyder det fra Louise.

Handelsøen

Områdets identitet Handel, drinks og chill-out.

Området opbygges med handel som hovedfokus. Gæsterne skal have et godt, varieret udvalg af både madhandel og atmosfærehandel. Området har tidligere været et ”gennemgangsområde” uden egentlig identitet. Dette ændres ved at trække på de gode erfaringer med ”halvmånen” hen mod Cosmopol. Der etableres en lignende konstruktion mod Orange Zone. I begge ”halvmåner” etableres siddeinstallationer med sammenhængende udseende for at skabe et sammenhængende udtryk for hele Handelsøen. Der etableres ligeledes siddeinstallationer mod nord og øst, der kan fungere som afløser for madbodernes egne siddeinstallationer. Disse skal også være en del af det sammenhængende udtryk i ”halvmånerne”. Mod nord etableres en åben bar-konstruktion, hvor man både får et åbent, rummeligt indtryk og en god drink.

Fysisk indretning: Området er tænkt som en oase lige midt imellem alle oplevelserne. Handelsøen opbygges som en decideret ø og ligger mellem Orange Scene, Cosmopol, Pavillion og Social Zone. Halvmånen med boder mod vest har fungeret rigtig fint, og derfor forsøger vi i 2013 med at etablere endnu en mod øst, dog i mindre målestok, så de to halvmåner ligger på hver deres side af øen. Mod nord etableres en rummelig passage, som skal huse et bar-miljø. Mod nord og øst etableres et sidde-miljø, som afløser for madbodernes eget bidrag.

Aktiviteter (herunder kunstinstallationer mm.): Der er mulighed for diverse events i ”halvmånerne”

Handel: Samme som 2012: Fokus på både mad og atmosfære. Maden skal være varieret.

Sustainable Zone

Sustainable Zones opholdsrum med naturboxes og crossboxes forenes omkring Green Gates urbane og vertikale haver der danner ly og læ for det nye landmark der også huser Sustainable Lab. I labbet sampler DTU studerende of RF frivilige analoge og digitale løsninger på festivallivets udfordringer. Fx. testes 3d-print af bæredygtigt festivalsgear og scanning af hjernebølger bliver til personlige musikprogrammer for publikum og frivillige. Ved Green Gate vil Sustinable Lab afholde publikumsinvolverende dagsevents inden for bæredygtighed og teknologi udover de 4-dages events som labbet tilbyder. Flere af DTUs mange projekter omkring på pladsen vil i løbet af festivalen blive en del af området og skabe popup events af timers varighed for at give puls til området. Angående handel satses der fortsat på bæredygtige madboder og der vil som noget nyt i år også være A-handel i Sustianable Zone. Nye madboder bliver blandt andet Freshii, Santa Maria og Døp. Og så har vi stadig gode gamle kendinge som Lize og Den Gyldne Bønne til at sørge for god og solid forplejning til Odeons musikalske lækkerbidskner. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel xxInformation xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed xxUnderholdning Fremhæves skal også Odeons tætte samarbejde med DTU(Danmarks Teknologiske Institut) for at bringe teknologien i spil i scene drift og uvikling af bæredygtige løsninger. I 2013 bla. forbedring af indeklima i teltet under koncerter. (Se også http://www.roskilde.dtu.dk/)

Orange Zone

Områdets identitet

Vi har tidligere haft fokus på et rent udtryk. som giver plads til fuld udfoldelse inden for musikken, der dominerer området. Vi fastholder denne identitet for området. Udsmykning og events holdes derfor på et minimum.

KØSYSTEM

Vi arbejder på at udvikle idéer til et køsystem, som lever op til følgende krav: • • • • •

Flytbart/fleksibelt system Billigt Simpelt Visuelt tilfredsstillende Siddepladser

Vi fastholder de orange siddemøbler af den gamle dug. Siddeinstallationerne placeres i trærækken ved Mindelunden samt øst for Orange. De skal opfordre folk til at ligge ned eller stå på dem. Vi håber, dette også afhjælper eventuelle tisseproblemer i området.

Udsmykning Vi arbejder videre på idéen med fuglehuse i trærækken, i den forstand at vi fastholder projektets karakter, men finder på et andet tiltag. Med dette mener vi et projekt, som er småt og har lave omkostninger, men alligevel er hyggeligt uden at stjæle fokus fra områdets scene.

Tribunevæg Vi sætter møde op med Indholdsgruppen og Orange om udvikling af nye tiltag til Tribunevæggen.

Meeting Point Ikke relevant i Orange Zone.

Handel Eneste handel i området er ølsalg, og vi fortsætter stilen med de flotte runde, orange telte, som rammer pladsen fint ind.

Sonic Zone

Områdets identitet

Sonic Zone er der, hvor musikken møder publikum i et interaktivt og fysisk samspil. Det er en musikalsk legeplads, hvor fans, musikere og musikinteresserede kan fordybe sig i det musikalske univers. Universet skabes ud fra tre pejlemærker: Creative Excellence, Sonic Integrity og Passion for Music. Sonic Zone skal på tværs af aktiviteter give en overordnet følelse af, at man som publikum træder ind i en zone, hvor man inspireres til at lege med og få nye oplevelser ud fra musikalske interesser. Det er her, publikum møder nye kunstnere og finder et bredt varieret udbud af genrer. Området skal fremtræde som et sted, der sprudler af aktiviteter, som publikum kan gå på opdagelse i, samtidig med at det giver plads og rum til at finde ro, hygge og lad sig inspirere af det visuelle udtryk, og den energi, som området udstråler. Sonic Zone er stedet, hvor man kan finde en hyggekrog og alligevel føle sig som en del af festivalen. Hyggekrogene findes både i de opbyggede installationer og i Sonic Zone-teltet hos de enkelte aktører, hvor man på tværs af teltet kan engagere sig i en bred skare af musikalske aktiviteter. Der skal i endnu højere grad end i 2012 arbejdes på at skabe klar skiltning af de enkelte aktiviteter i Sonic Zone. Kontrakter med samarbejdspartnere skal f.eks. indeholde en godkendelse af sådan en skiltning.

Fysisk indretning Sonic Zone området har to hovedelementer i forhold til underholdning. Visuelt centreres det omkring en stor, central siddeinstallation, hvor publikum både kan sidde ned og kan søge ly for regn og sol. Installationen kan eventuelt også bruges til overraskende pop-up koncerter og events. Derudover udfoldes Underholdningssektionens Sonic Zone-aktiviteter inde i et stort vinkeltelt, hvor der skabes aktiviteter, der udspringer fra musikkens univers. Rent fysisk kan der komme et par små siddeinstallationer lige foran dette aktivitetstelt. Det kunne være ideelt, hvis installation/dekoration går i spænd med den udsmykning, som skal laves på de toiletter, der ligger i forlængelse af træerne.

Aktiviteter (herunder kunstinstallationer mm.) Sonic Zones aktiviteter skabes ud fra de følgende tre pejlemærker (på engelsk): “Creative Excellence – Sonic Integrity – Passion for Music” Den følgende liste er indtil videre et idéskriv, som skal videreudvikles og budgetteres. • De Uafhængige Pladeselskaber: pladebix og meet’n’greet hangout-område • Roskilde Rising: område til RR bands og RR relaterede sessions (f.eks. mød en manager) • Område til musikquiz (måske placeres i cafeen eller udendørs – vejrmuligheder skabes) • Musikundervisning: DJ-skole, guitarspil, sang • Drømmestudiet: En isoleret legeplads, hvor musikere kan gå kreativt til værks og skabe lyd (måske en uafhængigt bygget installation ude på græsset) • Demostudie til indspilning af sange • Popup-events (areal(er) skal udvælges til pop-up koncerter af Roskilde Rising eller af artister kurateret af musikgruppen) • Confession Booth med temaet ”Piracy vs Payment”: Folk kan få maske på og fortælle ærligt om deres forhold til temaet. Dette kan bruges efter festivalen på FB og på hjemmesiden som indhold. • Hvor kommer lyd fra? Evt i samarbejde med Konservatoriet i Århus og Oticon. En aktivitet som gennem leg fortæller om lydens oprindelse, lydbølger, stemmer… • Art Direction: Design et pladecover. Publikum kan møde nogle ”kendte” art directors og få inspiration til at skabe et cover. Evt. i samarbejde med Demoteket eller en anden visuel kunstnergruppe. Her må gerne indgå et ”klippeklistre” sted.

Handel Der kommer lidt færre handelsboder i Sonic Zone end i 2012.

Andet I samarbejde med Urban Zone taler vi om at få lavet en installation i træerne ved mobilhegnet mellem toiletterne og handelsøen ved Port 10 NORD. Mobilhegnet sættes ”foran” træerne ind mod Sonic Zone, så folk tisser op ad hegn og ikke træer i de første fire dage. Herefter er der skabt installationselementer rundt om træerne, så folk ikke tisser her i de sidste fire dage.

Foto: Louise Sloth

Trade Zone

Trade Zone er primært et handelsområde, hvor publikum kan vælge mellem meget forskellige madboder, barer og atmosfærehandel. Området danner en naturlig kobling fra Arena over til Pavillon, hvor publikum kan komme ubesværet bagom Orange Zone, hvis der afvikles store koncerter med stort publikumspres. Samtidig kan publikum serviceres af Trade Zones mange boder og samtidig hvile benene under sejlene på Områdets sid-nedmuligheder. Beskriv aktiviteter (hvad kommer der til at ske i dit område), handel (hvilken handel foregår i området) og indhold (hvad kommer området til at indeholde) i området i kort form H&M kommer med en eventbod, hvor publikum kan bytte tøj, få syet sit eget unikke festivaloutfit bl.a UHS placerer en kærstegynge under Trade Zones meeting point under de små sejl. Der kan forekomme forskellige madevents på H&M området, der ligger centralt på området. Endeligt udsmykkes de brandskel, der er mellem madboder med graffiti og streetart. Så Trade Zone for et storbystrøgs udtryk. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel Information

xxInfrastruktur xx Plads Scener

xxSikkerhed xxUnderholdning

Ydre plads

Apollo Zone (Port 10) Interview

Apollo: ”Vi har mere lys end Orange” Apolloscenen var det nye barn på karreen sidste år, den lille, orange oppustelige scene, med plads til de mindre kunstnere og et overvældende fokus på lys – i år endda mere end Orange Apolloscenen, der sluttede sig til flokken af i forvejen eksisterende seks scener sidste år, er festivalens mere elektroniske scene, der skulle gå ind og erstatte nogle af de festlejre, der havde vokset sig astronomisk store og derfor var blevet lukket sidste år. Det siger derfor også sig selv, at Apollo skulle ligge i campingområdet for at kunne danne udgangspunktet for festen.

Apollo bliver stående I Apollozonen, som har scenen som centrum, kommer til at indeholde barer barer holdt inden for områdets udformning og koncept unikke siddeinstallationer. Ideen er, at Apollozonen skal være et sted, hvor man kan være hele dagen. Der er Sidste år flytte Apolloscenen rundt i campingområdet, men i år bliver den stående i Apollozonen, som ligger der, hvor der sidste år var grusgrav. ”Vi havde som udgangspunkt reduceret antallet af placeringer, så den kun skulle stå to steder, i Apollo og Camping East. Men vi skulle spare, så vi droppede førsteplaceringen og valgte at lade den blive i Apollo.” Havde besparelserne nogen konsekvenser? ”Det at skulle flytte scenen var en vigtig del for de frivillige. Der lå en meget stærk holdånd i at stå op, når andre gik i seng og flytte en hel scene, mens alle andre lå og sov. Men i sidste ende handler det om publikumsoplevelsen og vi spiller stadig otte dage, bare kun i Apollozonen.” Til gengæld kommer scenen i år op på et to meter højt podium, hvad får scenen til at virke større end den egentlig er.

Elektronisk musik for headbangers Den lille 21 meter brede scene kommer til at huse størstedelen af de elektroniske musikere og dem, hvis instrumentpark er reduceret til et turntable. Men den er langt fra ensidig, forklarer Simon Bjaaland Larsen, der er gruppeleder for Apollo: ”Den elektroniske musik rækker meget langt ud over sine grænser. Der vil for eksempel også være musik, der kan tiltrække metalfolket.”

Og Simon synes det er helt naturligt, at der netop nu er kommet en scene til den side af musikkulturen også: ”Electronic Dance Music (også kendt som EDM, red.) er en bevægelse, der har fået meget opmærksomhed, en bevægelse, der første lige er kommet i gang de sidste par år. Og jeg tror, at det er meget naturligt, at vi laver en scene, der kan bære de små kunstnere”, fortæller han.

Mere lys end Orange Men Apollo er langt, langt mere end en undskyldning for at efterleve sine svagheder for house, electronica og andre subgenrer, der normalt er henvist til klubber i nattelivet. Med kombinationen af den særlige, oppustelige scene og et skarpt fokus på lyssætning, giver Apollo musikken et markant visuelt udtryk. ”Vi har rigtig meget mere lys. Vi belyser teltet, scenen, publikum, jorden. Vi projekterer ting op på sceneteltet. Vi går lidt i overkill”, fortæller Simon. Bemandingsmæssigt er Apollo den klart mindste scene, Festivalen har, med dens bare 110 mennesker, men ”lysmæssigt er vi større end Orange”, understreger Simon ikke så lidt stolt. En grundlæggende præmis for identiteten er, at området starter roligt op og øger sin intensitet i takt med, at festivalen skrider frem. Fra tirsdag sker det store skift i og med, at scenen kommer til området Apollo Zone og har første spilledag.

NØGLEORD:

Elektronisk, Transformation. Ydre og indre plads. Gennemgang. Musik. Fest. Lys.

Området skifter rolle og fokus i løbet af festivalen og i løbet af det enkelte døgn. Farver og lys som centrale bærende elementer. Chillet. Nørdet. Eksperimenterende. Apollo-Zones signalfarve bliver orange, hvilket vil afspejle sig i de forskellige installationer UHS (Underholdningssektionen) opstiller. For at binde områdets elementer sammen, ønsker vi at energien fra scenen afspejles gennem lys i områdets installationer, der reagerer på scenens musik, og bliver et pulserende lys-ekko, svar og rytme.

STEMNING:

Flow fra kølig og klar, blå morgen – til varm, orange, og rød aften.

MUSIK OG KUNST SMELTER SAMMEN:

Udsmykningen er karakteriseret ved at være spektakulær, og at udsmykning i området og scenens udsmykning spiller på sammen. For at binde områdets musik og kunst sammen, ønsker vi at energien fra scenen afspejles gennem lys i områdets installationer. Lyset skal reagere på scenens musik som pulserende lys-ekko, svar og rytme. Der arbejdes på, at scenens lysdesigner skal arbejde med det overordnede lys-output i området, således at der kommet et strømlignet lysudtryk i området. 83

Apollo koncertoplevelsen Hvordan får man en elektronisk koncert, som oftest kun består af en eller to artister gemt bag en dj-pult fyldt med elekronisk udstyr til at blive en endnu federe og mere spektakulær oplevelse? Apollo handler i allerhøjeste grad om at have artisterne i fokus, samt skabe rammer for at de rækker langt udover scenekanten. Det handler for Apollo om at skabe så mange add-ons som muligt for at skabe et udtryk og et univers, som bakker artisten og scenedesignet op. Publikumsområdet foran scenen, som ligger midt i en halvcirkel, afgrænses med høje pæle, og fuldender derved cirklen. Således skabes et rum, hvor følelsen af nærhed og kontakt med publikum er i højsædet. Rumeffekten forøges yderligere ved, at scenelyset ikke kun kommer ud fra scenen, men også er monteret hele vejen rundt på pælene i cirklen. Apollo skaber på så vis et visuelt og innovativt rum, hvor publikum oplever at befinde sig i et midtpunkt sammen med artisten. For at understøtte denne oplevelse oplevelser for både artist og publikum vil Apollo blive hævet 1,5 meter over jorden. Det betyder, at scenegulvet i år bliver mere end dobbelt så stort, og herved skabes øget fokus på artisten. Scenens kæbe vil ikke komme i brug på Apollo zone. I stedet vil scenegulvet fortsætte ud fra scenen, hvormed artisten kan komme endnu tættere på sit publikum. Publikum vil samtidig få et langt bedre indkig på scenen. Samlet set vil denne opbygning understøtte den relation mellem publikum og artist, som Apollo ønsker at skabe.

Foto: Per Lange

Bycenter East/Øst

Bycenteret har fået ændret facadelinjen, bl.a. en stor bue, der har gjort at der er komme flere boder. Beskriv aktiviteter (hvad kommer der til at ske i dit område), handel (hvilken handel foregår i området) og indhold (hvad kommer området til at indeholde) i området i kort form Aktiviteter; der er ikke nogle aktiviteter for publikum i bycenteret. Handel: madboder, barer, hæveautomater, købmand, øl, pant og merchandise Apotek og samarit Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel Information Infrastruktur Plads Scener Sikkerhed Underholdning

Cinema City

Cinema City bliver et år et område som samler vigtige aktører fra filmens verden, hvor publikum tydeligt kan se og mærke at dansk film er tilstede på årets Roskildefestival. Dette vil ske gennem filmvisninger på et udendørslærred fra kl 22-02, som er tilrettelagt af CHP PIX & DOX, der vil være tømmermænds-tv i indrettede campingvogne, filmquizzer, hvor camps kan dyste mod hinanden på deres filmekspertice, manuskriptskrivningskonkurrencer, hvor en heldig vinder kan komme i instruktørstolen for et helt filmhold med meget mere. Zentropa, Nimbusfilm og de danske filmskoler m.fl. vil være til stede og guide festivaldeltagerne gennem en filmisk legeplads. Derudover ønsker vi også at skabe sammenhæng mellem musikprogrammet og Cinema City, da musikkens udtryk i høj grad udtrykkes gennem bl.a. sin visuelle tvillingebror - musikvideoen. Og der vil være forskellige kunstinstallationer i området, bl.a. en drive in lydbiograf"

Street City (Camping B)

Street City (B) fokuserer i år, som de tidligere år, på at formidle den urbane følelse specielt med fokus på den kultur, som omgiver skate, bmx og inliners. Igen i år vil det være muligt at se opvisninger og deltage i workshops med nogle af Danmarks og udlandets bedste skatere, bmx'ere og inlinere samt dansere og street artists. Herudover er det også et Clean-område, med særlig fokus på renovation og oprydning i løbet af festivalen. B er hovedsageliget et campingområde, hvor der også er handel. Der er ikke planlagt noget fra underholdning eller lignede faste installationer. Som altid vil der være musik fra scenen på skate i aftentimerne. Der vil igen i år være samarbejdspartnere, som vil være med til at aktivere området og vil køre opvisninger ved egne skatere. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel Information

xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed xxUnderholdning

Fysisk indretning Det gamle C-tårn rykkes nord for Darupvej og omdøbes til B-tårn. Dette gøres, fordi det har været udfordrende for radiokommunikationen på området med et C og CX-tårn. Publikum har desuden haft svært ved at orientere sig mellem de to tårne. Samaritterne bibeholdes i dette tårn og flyttes til Skate ved særlige opvisninger. Området er i år et Clean-område, og det vil derfor være hensigtsmæssigt med en form for skiltning/port ind til område, der signalerer dette. Udtrykket skal være gennemgående for alle Clean-områderne. Der kommer en række nye campingfelter på det område, der har været brugt til byggeplads under opførslen af den nye motorvej. Ølsalget, der lå i det nordlige C, flyttes op på B. De havde sidste år store udfordringer med, at de gik glip af et stort ølsalg svarende til det, de så på B.

Der var sidste år afsat et campingfelt til de skatere, der var på festivalen og bidrog til underholdningen under festivalen. Dette gentages igen i år. De vil naturligvis ikke komme ind på området før andre publikummer. Det vil ikke være et problem i forhold til plads, da der på RF2013 er flere campingfelter, end der var sidste år.

Aktiviteter (herunder kunstinstallationer mm.) Indhold leveres hovedsageligt af Skateparken, der leverer følgende aktiviteter fordelt over 4-8 dage.

HJUL:

Opvisninger med BMX, Inline og Skate i parken.

WORKSHOPS:

Street art, Dance og Skate

MUSIK:

Aftenflader med DJ music og enkelte liveacts Derudover er der afsat plads til eksterne samarbejdspartnere, som vil have mulighed for at levere indhold til B-området såvel som Skateparken. Kunstinstallationer vil ikke være til stede, da indhold hovedsageligt leveres igennem skateparken.

Handel

Foto: Mikkel Hvidberg Løkke

Det vil være en stor fordel for området at optimere handelsmulighederne for publikum, da det er meget besøgt. Selve handelsmodulet er rykket ned foran skate, med bagsiden mod skateparken. Salget vil foregå både mod øst og syd, for at åbne området mere op i forhold til sidste år, og for at gøre salget mere tilgængeligt for publikum. Herunder også den nordlige del af C.

Campingområde C

Områdets identitet

Almindeligt campingfelt med en stor agora/handelsområde, der er ikke planlagt nogen aktiviteter på området som det er nu.

Fysisk indretning Ølsalg og cigaretsalg er flyttet til Agora B Der var i 2012 for lidt plads i bagområdet, så boderne kunne ikke komme til deres containere. Handelsboderne er derfor flyttet lidt længere ud fra hegnet, og porten er bibeholdt til bagområdet. Dermed burde problemet med for lidt plads være løst. Derudover er fronten gjort lige, i stedet for den tidligere halvcirkel. Da Apollo ikke er på området i år, er der lavet 2 campingfelter mere, og der er flyttet lidt på økoteltet og bålpladsen, for at udnytte pladsen, og for at det ikke fremstår som tomt. Efter ønske fra Jens Clausen er toiletterne rettet op, og står nu lige. Der mangler en afklaring på, hvor meget de kolde og varme bade kommer til at fylde i år. Derfor er de landet som sidste år indtil videre. Der vil dog komme en ændring senere på året. Toiletterne, der lå helt ovre på den østlige side af C, under C119, er flyttet ned i den sydøstlige del af C, det vil sige overfor Game City, lige før bycenter Vest. Publikum i den syd vestlige del af C, har efterspurgt toiletter tættere på, hvilket vi forsøger at imødekomme på denne måde. De ligger fortsat ud til hovedfærdsel åren. Jens Clausen har været inde over denne flytning. Der er lavet tre 10 meter bredde veje i gennem området. To på langs og en på tværs. Det er meget svært at orientere sig, når man går rundt ude i området, hvilket både gør sig gældende for publikum og servicevagterne. CX tårnet i syd, bliver omdøbt til C tårnet, og det vil være det eneste tårn i C. Samme begrundelse som nævnt under B.

Aktiviteter (herunder kunstinstallationer mm.) Der er lige nu ikke nogen planer om særlige aktiviteter i området.

Handel Handelsboderne er flyttet lidt længere ud fra hegnet, porten er bibeholdt til bagområdet. Der var i 2012 for lidt plads i bagområdet, så boderne kunne ikke komme til deres containere. Dette problem skulle være løst med den mere plads. Fronten er gjort lige, i stedet for en halvcirkel. Det har været på tale at flytte nogle af boderne fra agora C til B, men dette er endnu ikke afklaret.

Andet CAMPING:

Foto: Thomas Bonde

Det kan evt. komme på tale at afsætte et campingfelt til svenskere og nordmænd, der ankommer i busser, som en del af en pakkeløsning(Festivalbussen.com). Det er en del af målsætningen om at øge antallet af udenlandske gæster over de næste år, da det giver dem en lettere måde at komme til festivalen på. De vil fortsat ikke komme ind på området før andre gæster. På sigt kan vi eventuelt udvide dette til også at omfatte tyske og hollandske gæster.

Område L

Området har en social og selvstændig profil, der er ikke er tænkt nogle aktiviteter, da gæsterne aktiverer sig selv. Qua områdets placering er det et populært sted at bo, dette i sig selv gør området til en "fest-katalysator". Område L vil blive åbnet mere op, og få mere handel og flere campingfelter. I tråd med, at der bliver åbnet for stien mellem grusgraven og Indre Plads bliver East Side Boulevard også åbnet. (Broen, der i 2012 forbandt L med M, vil ikke blive bygget igen, løsning: bomme /lyssignaler /bemanding etc. Succes for et væsentligt mindre beløb end hvad en bro koster. Området, der i forbindelse med broen, var inddraget til sikkerhed, vil blive til camping.) <- Uafklaret!!! I tråd med forrige år vil der være: Garderobe, KFUM, Burgerbiks og Cigaret salg. Yderligere vil Roskilde Handel (Roskilde Miniby) være at finde ved Agoraen I forbindelse med udvidelsen af handelsområdet er toiletterne blevet flyttet en smule tættere på festivalpladsen. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel Information Infrastruktur Plads Scener Sikkerhed Underholdning

Dream City

Dream City er i 2013 en del af det store fokusområde omkring den tidligere grusgrav syd for Indre Plads. Området ligger i campingområde H, hvor ihærdige gæster allerede fra midt i marts (100 dage før åbning) har mulighed for at få et område, hvor egne installationer og events kan skabes. Campingfelterne er mindre end normalt (400 m2) for at skabe flere færdselsveje. Der er plads til i alt ca. 4-5.000 gæster, hvor almindelige gæster og Dream City-byggere bor blandt hinanden for at skabe en helt særlig stemning. • UHS afholder workshops i løbet af 2013 for Dream City-byggere. • Området åbner 16. marts 2013, hvor der er mulighed for at opbygge installationer. • Gæsterne skaber selv indholdet – både før, under og efter festivalen. • ”Hvad du slæber ind, tager du selv med ud igen.” • Området hegnes ind med udsmykket lavt hegn og portaler for at skabe en særlig identitet – skal ikke ses som afspærring. • Stærkt kunstprogram med fokus på at involvere kunstnere fra udlandet. • 72 hour Urban Action: real-time arkitekturkonkurrence. • Den efterhånden velkendte Dome fra Art City (M (2011) og L (2012)) placeres i Dream City. • Umsichten (GE) • Gyldendal og Rosinante kommer for tredje og sidste gang til Dream City (tidligere Art City) Læs mere og følg med i udviklingen på dc.roskilde-festival.dk og på facebook.com/dreamcity.roskildefestival Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In Handel

xxInformation xxInfrastruktur xx Plads Scener

xxSikkerhed Underholdning

Interview: Dream City vokser sig stille og roligt større Dream City vil vænne os til at vi må mere, end vi er vant til. Indtil videre er 30 lejre med på legen, så der er stadig plads til flere, men det ser godt ud for drømmenes by, lyder det Dream City er ikke et spritnyt projekt på pladsen, da der også sidste år var oprettet en ’by i byen’, hvor der var lidt friere tøjler end i resten af campingområdet. Og der er som sådan ikke ændret på konceptet, som i år har fået endnu mere vind i sejlene end sidste år med hele 30 projekter mod sidste års syv.

DET GÅR FREMAD

Dream City går også under navnet 100-dages festival, fordi deltagerne allerede begyndte at bygge deres drømmeby- og lejr allerede i midten af marts, 109 dage før portene til campingpladsen åbner for alle andre. Tilbage i marts var der bare en håndfuld lejre, der med et imponerende gå-på-mod, var i gang med de første spadestik, men i skrivende stund har Dream City ca. 30 projekter.

Selvom det er svært at regne ud præcis hvor mange mennesker, det bliver til med 30 lejre, så skal der ikke den vilde algebra til at se, at der stadig er en bid vej op til de 4-4.500 mennesker, der er plads til i Dream City. Men der er stadig tid at løbe på, siger Signe Dragsbjerg Pedersen, kampagneansvarlig for Dream City, der ikke havde forventet at måtte afvise folk lige med det første: ”Fra mit perspektiv går det rigtig godt. Sådan her nogle processer tager tid, og som det ser ud lige nu, er jeg rigtig glad for, at der er så mange med i år og med så forskelligt indhold – men det vil naturligvis være optimalt, hvis der kom flere til.

AT FORSTÅ DREAM CITY…

… er både meget nemt og meget svært. Reglerne er nemlig, at der ikke er nogen regler: vil du bygge, så byg, vil du så gulerødder eller åbne en sauna, så gør det! Og vi snakker her virkelig barndommens vildeste drøm om ingen sure voksne, der sætter en kæp i hjulet, når Legotårnet vokser sig lidt for højt. Men måske netop det ubegribelige i, at the sky is the limit, har også i år givet projektet lidt modvind, mener Signe Dragsbjerg Pedersen, koordinator for Dream City: ”Man har måske været vant til at man ikke må så meget, så det kan være lidt svært at tro på, at der ikke lige pludselig kommer nogle i orange veste og vil have ens tårn pillet ned”.

BÆREDYGTIG BOFORM

Heldigvis findes der også alternativer i Dream City for de, som gerne vil være med, men som ikke lige kan finde tiden eller den rigtig gode idé til at bygge deres egen lejr. Du behøver ikke at bygge alt op fra bunden, men kan godt få lov at være en mildere udgave af medskaber.

Ligesom sidste år kigger kunstneren Thomas Dambo nemlig forbi festivalen – i år ikke for at bygge fuglekasser, men for at bygge hotelkasser, hvori man kan bo 94

to og to. Den eneste præmis er, at du selv bygger, maler og udsmykker kassen. Kasserne skal tilsammen udgøre en art festivalhotel, der senere vil blive brugt som flydende hotel på Sortedamssøen for kunstnere i forbindelse med en kunstfestival i København. ”Kasserne er en bæredygtig måde at bo på, og man kommer helt sikkert til at bo på en anden måde, end man er vant til”, forklarer Signe. ”Du kommer til at møde dine naboer på en helt anden måde, fordi man ikke selv bestemmer, hvem der ligger i kassen ved siden af”. Håbet med kasserne for folket bag Dream City er, at deltagerne kan få øjnene op for alternative måder at bo på og at det vil skabe en kontinuerlig historie; at de, der byggede hotellet under festivalen, vil køre forbi det i København og have lyst til at bo i det og deltage igen næste år.

DET TAGER TID

Et projekt som Dream City kan ikke vokse sig kæmpestort over natten, og Signe er generelt positiv indstillet i forhold til fremtiden for medskaberbyen. ”Hvis man skal bygge noget op nedefra, skal man starte i en lidt snæver kreds og give det tid”, siger hun. ”Men jeg synes, vi er godt på vej.Der har været lejre ude i Dream City siden midten af marts, så det er et tegn på, at folk gerne vil det her. Men det tager tid, dialog og fleksibilitet for, at det kan bygge sig stort og for at skabe et netværk, der kan sprede de gode historier”.

Foto: Martin Sand Paevatalu & Nicolai Winther

Og det er ikke bare et spørgsmål om, at vænne festivaldeltagerne til den nye måde at være på festival på – det gælder i lige så høj grad internt i festivalen, og det tager nu engang lidt længere tid end, hvad 100-dages-festivalen har at gøre godt med indtil videre.

Game City (Område E og F)

Publikumscamping område E og F vil i 2013 blive Clean-områder med ekstra fokus på affaldshåndteringen.

Game City strækker sig fra Agora E, gennem Bycenter West og grænser op til område C. Lige som i 2012 vil der være en række områder, som er indrettet til en specifik aktivitet. Game City (område E) vil være et centrum med fokus på sport, spil, leg – under temaet social games. Det vil være muligt at dyste i de helt klassiske sport/ spil-aktiviteter, men området vil i særdeleshed kunne byde på overraskelser. Området er et alternativ til de musikske scener, hvor folk kan nyde fælles aktiviteter og lade op til aftenens og nattens begivenheder. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel Information Infrastruktur

xx Plads Scener Sikkerhed

xxUnderholdning

Det nye Relax City (Camping K)

Relax City er som navnet siger, et sted hvor man kan slappe af og nyde lidt velvære. Der er en fantastisk bar med udsigt over Badesøen Badesøen hvor man kan få sig en forfriskende dukkert. Finske Kar som er opvarmet.

Alle aktiviteter fra UHS i dette område, er ren afslapning, Der er Finske bade, Små huse med udsigt over vandet, hængekøjer, og ikke mindst baren som vil lave sunde drink og servere lidt mad samt speciel ristet kaffe til den kræsende gane. Der udover vil der være kiosken som sælger lidt af hvert. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel Information Infrastruktur

xx Plads Scener

Foto: Bitten Kjærgaard

xxSikkerhed xxUnderholdning

I år har det gamle Swim-City fået nyt navn. Træd indenfor i Relax-City, som kan tilbyde events og installationer, der indbyder til ren velvære. Fokus har været på at skabe et wellness-område med et naturligt flow, hvor du kan få en sammenhængende oplevelse. Hop i de opvarmede finske kar, og derefter en tur i Chill Out Town hytterne med udsigt over søen, eller slæng dig i en hængekøje i Hammock Farm, hvor du kan søge enten sol, skygge eller i ly under konstruktionens palmeblade. Slap af i skyggen af Solkampagnens sollounge og få gode råd om, hvordan du passer på dig selv i solen eller byg din egen sollounge af gamle bådsejl. Du kan også tage dig en dukkert i badesøen og svømme ud til den flydende platform, hvor du kan deltage i Mindfullnessundervisning og øve dig i meditationens kunst. Desuden vil områdets samlingspunkt, den store siddeinstallation/ bar Waves on Shore Café dagligt tilbyde friskristet kaffe, yoga, lege og øvelser for krop og sind og mulighed for socialt samvær. Så mulighederne for at koble af, samt komme sin krop nærmere, er mange i Relax-City. Waves On Shore: Troels Steenholdt Heiredal Chill Out Town: Mathias Hedal Hammock Farm: TABANDA.PL Yoga: Louise Lolle & Peter Alsted Skru ned for solen mellem 12 & 15: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Mindfullnes: Nina Werner Floating Sauna: Urban Play Arkitekt: Rintala/Eggertson, Kontaktperson Bettina Lamm Lege og øvelser for krop og sind: Professionshøjskolen UCC RELAX CITY SIGN AND HANGOUT LANDSCAPE: Nicolai Arensbach, Casper Østergaard og Christian Overgaard.

Silent & Clean (Camping J) Roskilde Festival 2013

Områdets identitet

Silent & Clean skal være hyggeligt, rart, grønt græs og som at komme hjem, når man har festet hele natten. Der skal være stille og roligt og en atmosfære af hyggesøndag hele ugen. Silent & Clean virkede fantastisk i 2012. Det skal fortsættes og videreudvikles. For eksempel med lounge-område med morgenmad og vinbar med loungestemning. Der skal arbejdes på tværs med Michael fra område K, da vores områder lapper over hinanden i identitet.

Fysisk indretning Vi kan spare penge ved at flytte kiosken over til stien mod sydudgangen. Vi har snakket med Jens VVS, og han var meget positiv over for at flytte, da det sparer en vandtilgang.

TILTAG/ØNSKER:

Tårnet flyttes ud mod stien til sydudgangen, da dette giver bedre overblik over områdets to dele. Toiletterne fungerede fint i 2012. Jens VVS ville gerne have toiletter, 1 flak, nede ved stien mellem Camping J og P, da grundejeren er træt af, at det hjørne af søen bliver brugt som toilet. Der blevet lavet aftale om dette under efterårsseminar af VVS, EL og undertegnede. På området mellem G og J bør et fast hegn med en indgangsportal i midten etableres. Skiltning på hegnet skal informere om, at publikum nu træder ind i Silent & Clean. Denne information er tænkt som en service til det ankommende publikum, så der ikke opstår tvivl om delingen mellem J og G. Portalen er ikke et checkpoint med adgangskontrol. Det handler kun om at fortælle gæsterne, at de nu træder ind på et nyt område. Mie Stenkjær fra vores egen sektion står for udsmykning/skiltning af dette hegn.

Aktiviteter (herunder kunstinstallationer mm.) Yoga-træning som på K-området og skiltning, der henviser til aktiviteter på øvrige områder, herunder specielt hvad der tilbydes på K - wellness, yoga etc. En siddeinstallation/-klods, som den på Indre Plads, hvor folk kan sidde og ligge på. Vi forestiller os, det kunne være Pyramiden eller noget som den i Ovalen 2012.

Handel Morgenmadsbod med GOD kaffe, æg og bacon. Om eftermiddagen skal boden sælge sandwich. Folk fra One Night in Bangkok og Folkekøkkenet er meget interesserede. Vinbar. Vi har kontakt til en argentinsk vinbar, der er meget interesserede.

100

101

Foto: Klaus Elmer

Lukkede Områder

Lukkede områder er der forskellige steder på og uden for festivalpladsen, hvor man kun har adgang, hvis man har fået en tilladelse.

Her kan du blandt andet læse om Restricted Camping, det særlige camping for frivillige og andre. Og ikke mindst om de nye tiltag i backstage village.

Backstage Village

Backstage Village (BV) har til formål at servicere inviterede gæster, samarbejdspartnere, sponsorer, udvalgte dele af den danske og skandinaviske musikbranche, nationale og internationale medier samt huse interne festivalgrupper og sektioner, herunder Scenesektionsledelsen og Sekretariatsledelsen. Yderligere tilbyder vi i samarbejde med Handelssektionen vores gæster et udvalg af barer og spisesteder samt festivalrestauranten Rest ’n’ Eat. I Backstage village ligger også hospitality-delen af Gæstecenteret. Beskriv aktiviteter, handel og indhold i området i kort form

Spisemuligheder ONE NIGHT IN BANGKOK:

Spisested som tilbyder et varieret udvalg at Thairetter. Det er muligt at bruge sine medarbejderspisebilletter hos One Night in Bangkok

REST ’N’ EAT RESTAURANT:

Festivalens egen restaurant, som kan seate op imod 700 gæster ad gang. Restauranten tilbyder et ala carte menukort, brunch samt mulighed for specialarrangementer efter forudgående aftale. Restauranten er populært besøgt og bordbestilling vil være at anbefale.

REST ’N’ EAT SANDWICH OG MORGENMAD:

Tilbyder et større udvalg af lette retter. Medarbejderspisebilletter kan bruges her.

PETER LARSEN KAFFE:

Kaffehus med et større kaffeudvalg og få udvalgte kager mm.

104

Barer OPERABAR/GIMLEBAR:

Bar som drives af spillestedet Gimle. Der kan købes øl og et større udvalg af drinks. Drikkebilleter kan bruges i Operabar

TUBORG-BAREN:

Tuborg-baren er vores hovedsponsers egen bar. Tuborg inviterer udvalgte gæster indenfor. For adgang kræves et armbånd, som udelukkende udleveres til inviterede gæster.

MEDIETOWN-BAR:

MediaTown-bar er et nyt tiltag, hvor medieredaktionerne kan invitere deres gæster og medarbejdere på øl, drinks, vand mm. Baren er åben for alle Backstage Villages gæster, men medieredaktionerne kan indgå en aftale, hvor de tilbydes en særpris til deres gæster og grupper. Omkring baren vil der være et på forhånd etablerede teltområde, hvor redaktionerne kan reservere et afgrænset område, som kan huse deres gæster.

Aktiviteter UHS-SIDDEKUNSTINSTALLATION V. SUPERMEGAMAX:

I samarbejde med Underholdningssektionen laver SUPERMEGAMAX områdets kunstinstallation, som ligeledes fungerer som siddeinstallation. Installationerne vil være at finde i hele området samt i Gæstecenteret.

Medier PRESSECENTER:

Denne er for alle journalister som har købt adgang til pressecenteret. I pressecentret er det muligt at koble sin bærbare computer på internettet via et LAN-kabel eller låne en stationær computer. Derudover forefindes en garderobe som fortrinsvist bruges til at opbevare tungere fotoudstyr mv.. Ligeledes er der en reception, som kan svare på de fleste spørgsmål vedr. BV. I pressecentret er der gratis kaffe og koldt vand.

MEDIEREDAKTIONER:

Det er muligt for de danske medier at tilkøbe et redaktionsområde, hvor de kan få en fast plads i en letvogn. I vognen tilbydes stole, borde, internetopkobling samt køleskab.

105

MEDIA SERVICE CENTRE:

Informationskontor, hvor alle henvendelser vedr. medier, akkrediteringer mm. skal rettes.

INTERNATIONAL PRESSE:

Et samlet område, hvor den internationale presse har sit eget område. Området prydes af hyggelig stemning, men det bruges også som arbejdsstation og networkning-platform for de udenlandske journalister.

Interne festivalorganer SEKRETARIATSLEDELSEN:

Ledelsen sidder i den faste bygning som ligger i skillelinjen mellem Orange Scene og BV i den nordvestlige del af BV.

SCENESEKTIONSLEDELSEN:

Holder til i området omkring sekretariatsledelsen.

FESTIVAL RADIO/POLITI:

I den faste bygning i nord-delen af BV Har Festival Radioen deres sende udstyr og opkobling til sendemasten stående. I samme hus har politiet deres plads, såfremt en nødsituation opstår og må etablere en midlertidig politistation

GÆSTECENTERET:

Afdelingen Gæstecenteret er et lukket område for inviterede og betalende gæster, som primært består af virksomheder og samarbejdspartnere. Gæstecentrets hospitality-del ligger i BV. Det benyttes til at holde foredrag på græs samt samling af grupper, som skal på rundvisning. På Handelsskolen finder Gæstecentrets foredrag og workshop sted.

BACKSTAGE VILLAGE INFORMATIONSKONTOR:

I BVs informationskontor kan gæster og samarbejdspartnere finde information om området. Vi henviser til BVs Informationskontor, hvis man har spørgsmål af praktisk karakter. Herunder vejvisning, hjælp til at komme i kontakt med andre festivalgrupper som skal hjælpe med f.eks. IT, VVS, EL, sikkerhed mm.

GARDEROBE:

I rundkørslen ved Port 1 forefindes en garderobe til BVs gæster. Denne fungerer på samme måde som garderoberne på Ydre Plads, hvor man kan aflevere tasker, overtøj og få sin mobiltelefon ladet op mod betaling.

106

Musikbranche NORTHERN SOUNDS:

Er et samarbejde mellem danske og skandinaviske interessepolitiske organisationer. Nortern Sounds tilbyder et område til networking, foredrag, artist-talks, repræsentation mm. Området er et samarbejde mellem Roskilde Festival, ROSA, Dansk Live, KODA, DMF m.fl.

LABELBAR:

Labelbar er en bar, som har til formål at repræsentere danske pladeselskaber. Baren er åben for alle, men pladeselskaberne bruger LabelBar til samle samarbejdspartnere, kunstnere mm.

INTERVIEWHUS:

BV tilbyder interviewfaciliteter til medier og musikbrance. Interviewhuset er en fast bygning, som udsmykkes til formålet. Tider til benyttelse af interviewhuset kan bookes før og under afvikling af festivalen ved henvendelse i Pressecentret.

Samarbejdspartnere/sponsorer 3 Mobil

Port/bomme Port 1: Armbånd- og sikkerhedstjek foretages her. Bom A: Armbånd- og sikkerhedstjek foretages her. Ind-/udgang ved Soveby/catering: En ny ind- og udgang som fører til Port 3, Arena samt Gloria/Back Alley. Der foretages ikke armbånd- eller sikkerhedtjek. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel xxInformation xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed xxUnderholdning

107

Handelsskolen og Teknisk skole

Handelsskolen

Arbejdsområde for handel, Information, frvillige-check ind og gæstecentret Ingen handel Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel xxInformation Infrastruktur

xx Plads Scener Sikkerhed

xxUnderholdning

Roskilde Tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole på Pulsen 2-4 bruges i festivalens afviklingsperiode primært som arbejdsområde og overnatningsområde. På området er der en stor gennemgang af medarbejdere, da Check In har til huse på skolen. Af andre arbejdende grupper finder man festivalens skilteproduktion placeret i lokaler på skolen, ligesom scenecatering og Soundforce der står for levering af instrumenter til kunstnere har kontor og lagerplads på skolen. Af handel på området vil der i år være en bod med drikkevarer, salget vil være placeret i forbindelse med Check In. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel Information

xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed Underholdning

108

Restricted Camping Darup Idrætscenter (RCDI)

På R C Darup Idrætscenter har vi i år haft fokus på at skabe et helstøbt område til glæde for fores frivillige. Området er nu lukket helt af for publikum således at vi kan koncentrere os om at skabe så gode forhold for fonds- og foreningsmedarbejdere og samarbejdspartnere . De frivillige har nu badeforholdene for sig selv og der er lavet en god aftale med foreningen der forpagter kantinen i idrætscenteret således at fokus på mandhandel er øget.

Beskriv aktiviteter (hvad kommer der til at ske i dit område), handel (hvilken handel foregår i området) og indhold (hvad kommer området til at indeholde) i området i kort form. Medarbejderbadning i Darup Idrætscenter Øget fokus på madhandel til frivillige Fokus på oprydning (frivillige skal rydde op efter dem selv) Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel Information

xxInfrastruktur xx Plads Scener

xxSikkerhed Underholdning

109

Convenience camping, Get a Tent, Get a place, Caravan og MC

Get A Tent består i år af to områder. Uptown som ligger der hvor H&M camp lå sidste år og Downtown, der ligger i toppen af camping vest også kendt som område A. Get A Place og Get A camp ligger sammen med GAT Downtown. Samtlige områder er convenience områder, hvor gæsterne har lidt bedre forhold end på almindelige camping områder. På Uptown vil findes egen bar og badefaciliteter. Downtown og derved Get A Place og Get A Camp har badefaciliteter. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In

xx Handel Information

xxInfrastruktur xx Plads Scener Sikkerhed Underholdning

ROSKILDE FESTIVAL 2013 ARBEJDER MED FLERE OMRÅDER MED TILKØB. DER ER PLANLAGT FØLGENDE OMRÅDER: • Get-A-tent placeres i det nordlige område M, hvor der opsættes ca. 1500 telte der kan tilkøbes den normale festivalbillet. Området vil blive kaldt ”Downtown” og vil foruden salg og opsætning af telte ikke have nogen særlig identitet. I samme område opsættes større lejrtelte som er beregnet til at huse 8 – 12 personer. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder Drift: Thomas Green Andersen – Pladssektionen -- Tovholder Etablering: Kirsten Noes – Pladssektionen. • Get-A-Place, hvor gæsterne kan bestille et område til opslagning af egne telte etableres umiddelbart øst for Køgevej på et område ved siden af caravan. Der planlægges for flere størrelser af areal. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder drift og etablering: Thomas Green Andersen – Pladssektionen.

110

• Caravan, hvor gæsterne kan tilkøbe en plads til campingvogn eller mobilhome etableres på samme område som i 2012, men udvides med plads til flere. Området vil foruden caravan også indeholde særlige parkeringspladser til det trækkende køretøj i forhold til campingvogne. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder drift og etablering: Marie Kirk – Pladssektionen • MC-camping etableres som i 2012 og indeholder foruden arealer til telte også arealer til parkering af motorcykler. Områderne åbnes som de normale campingområder -- Tovholder drift og etablering: Marie Kirk – Pladssektionen • Nord for motorvejen etableres der et Get-A-Tent område som betegnes Up Town. Dette område vil blive etableret diverse handel. Området vil først åbne onsdag umiddelbart før festivalpladsen åbner. -- Tovholder Drift: Thomas Green Andersen – Pladssektionen -- Tovholder Etablering: Kirsten Noes – Pladssektionen. Alle områder etableres og driftes i samarbejde med aftalestyring samt relevante sektioner i afviklingsfasen.

Interview: Convenience Camping skaber plads til alle Det skal være nemmere at tage på festival, selvom man ikke er til lange ture i kø, at slæbe bjerge af campingudstyr med – eller hvis man bare trænger til at oppe standarden fra den resterende campingplads. Get A Tent-områderne bliver i år endnu mere attraktive både for at tiltrække udenlandske gæster, men også for at fastholde dem, som er blevet trætte af campinglivet Get A Tent-områderne har været en fast del af Roskilde Festival i de sidste par år. Sidste år slog H&M pjalterne sammen med Roskilde Festival og åbnede et område, hvor der også var plads til lidt festivalluksus, der strækkede sig videre end lunkne øl og kolde bade. Og begge koncepter var gode, men ikke gode nok, så i år har Roskilde Festival rystet posen og åbnet Convenience Camping, der dækker over Get A Tent Downtown, den almindelige campingpakke med opslået telt samt varme bade og Get A Tent Uptown, hvor man foruden telt også får morgenmad, mobilopladning, varme bade og Wi-Fi.

FESTIVALEN SKAL OMFAVNE ALLE

For rigtig mange af festivaldeltagerne er lejrlivet en helt essentiel – hvis ikke ligefrem uundværlig del – af det at være på Roskilde Festival. Men for nogen er en uge på camping ikke længere eller nogensinde at foretrække, fortæller

111

Thomas Green-Andersen, der er områdekoordinator for Get A Tent. ”Man hører tit, at Roskilde Festival skal omfavne alle, men så skal der også være plads til dem, der vil have det anderledes”, siger han og forklarer videre, at det er ærgerligt at skubbe folk, der ellers har været loyale festivaldeltagere, væk, fordi de ikke gider det hårde campingliv længere: ”Vi har fået mange tilbagemeldinger fra publikum om, at de ikke vil komme længere, fordi de ikke gider ligge to dage i kø for at få en ordentlig plads på camping. De vil gerne musikken og festen, men gider ikke nødvendigvis pløret”. Og det er ikke kun på Roskilde Festival, at man ser tendensen til at trække sig væk fra tidligere tiders idealer om mudder, dårlig søvn og en uge uden bad, mener Thomas: ”Generelt kan man se i samfundet, at folk går efter det lidt mere lækre. Og så må vi som festival følge med tiden.” Når det så er sagt, er det også vigtigt, at Uptown og Downtown ikke bliver en ekskluderende fest, understreger Thomas: ”Vi skal stadig lave festival for de mange, og det skal aldrig være størrelsen på ens pengepung, der er afgørende.”

SKAL TILTRÆKKE INTERNATIONALE GÆSTER

Convenience Camping er ikke kun blevet til for at imødekomme behov om bedre forhold, men også for at give en mulighed for internationale gæster, der rejser langt. Særligt tilkøb som Get A Place, hvor man får reserveret et campingområde på enten 5x5 meter eller 10x10 meter eller Get A Camp, hvor der står et færdigopslået telt med plads til op mod 12 personer, skal kunne tiltrække de udenlandske festivaldeltagere.

”Det er en stor festival”, siger Thomas, ”der også skal kunne tiltrække folk fra udlandet. De, der rejser fra den anden ende af kloden, skal også kunne få en plads. De skal ikke føle sig tilovers”.

OPGØR MED SPØGELSESBYEN

I mange år efterhånden har det været en mulighed at købe sig til et opslået telt, men områderne har historisk set været kendt som spøgelsesbyer, fordi placeringen af og handlen i områderne har været uattraktiv. ”Vi plejede at omtale det som Fjernøsten, når vi skulle derud”, siger Thomas og henviser til tidligere år, hvor Get A Tent var placeret øst for Køgevej og var en mindre dagsrejse til fods væk. I år kommer det til at ligge i område A, nord for skatebanen, og man vil på den måde også kunne styrke den handel, der er i det område, samtidig med at udnytte den, så det nye område for Get A Tent bliver et sted, man har lyst til at opholde sig i frem for at være et område, hvor man bare bor.

Convenience Camping har naturligvis igen i år også MC-camping, Caravan og Sleep-in busser, som kommer til at ligge lige ovre på den anden side af Køgevej.

112

Vor Frue, depotet Områdets identitet

Depotet i Vor Frue og lager for festivalen. Depotet bruges af Infrastruktur og Småmateriel under festival + Roskilde Grej til daglig.

Fysisk indretning Div. containere og pavilloner

Lager for materiale El lagret - småt materiale – it materiale- store materielle Udlevering af diverse varer

Aktiviteter (herunder kunstinstallationer mm.) Ingen

Handel

Foto: Rikke Baunsgaard

Ingen

113

Musicon & Hal 1

Hal1, musicon: Multifunktionel hal med værksteder og opbevaring af UHS installationer. Hallen er ca 5000 m2 inkl opmarchområde. Øvrige arealer på Musicon.: I forb. Med afholdelse af RF benyttes området også til øllager for tuborg samt for flaskepatruljen og refund Hallen benyttes på helårsbasis, med løbende reparationer af Festivalens installationer, samt til forproduktionsområde op til Festivalen. Endvidere benyttes Showroomet som eventrum, rettet mod Musicon området. Øvrige områder benyttes kun i forbindelse med afvikling af Festivalen Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds) Frivillige og Check-In Handel Information Infrastruktur Plads Scener Sikkerhed Underholdning Musicon er Roskildes nye kreative bydel som under festivalen bruges til flere forskellige formål. Primært benyttes de eksisterende haller og åbne områder som depoter og arbejdsområder i forbindelse med lager, forproduktion af kunstinstallationer og meget mere Hal 9 benyttes af Eventgrossisten – forpladsen hertil bruges af flaskefolk Hal 7 benyttes af Flaskepatruljen Hal 6 benyttes af Tuborg Smedjen og dets omgivende arealer benyttes af Drikkevarekontoret til kontor og chill-out område Hal 10 er pt fri og kan indlejes af festivalen, hvis det skulle blive nødvendigt. Hal 11 – kan muligvis bruges af UHS i forbindelse med forproduktion Hal 12 - (Skater hal) - irrelevant De omgivende arealer ved hal 11 og 12 benyttes til parkering for bandbusser, renovationsbiler og større rullende materiel.

114

Hal 1 Deles pt. af trælasthandlen og Underholdning (UHS). Hvor trælasthandlen primært benytter dele af hallen i ugerne op til festivalen, bruger UHS den som et udadvendt showroom, rekvisitopbevaring og maskinværksted til forproduktion af installationer til Roskilde Festival. Desuden rummer den 5000 kvm store hal også et smedeværksted, der foretages en løbende renovering af Roskilde Festival mobil hegn. I år (2012) har hallen fået en omfattende make over med hensyn til opbevaring af grej, installationer og materiel. Desuden er showroomet renoveret og shinet op så det fremstår mere indbydende, og der er ligeledes bygget et stort træværksted op, hvor der kan produceres kunstinstallationer til festivalen. Den omfattende lagerstyring betyder også, at det nu er lige til at hente installationer, der benyttes til udlejning mm. året rundt, ligesom der foretages løbende renoveringer af de eksisterende rekvisitter og materiel. Showroomet og hal 1 har i 2012 været benyttet i flere omgange i forbindelse med åbent hus arrangementer og rundvisninger for lokale interessegrupper. Da de fysiske arbejdsforhold nu er optimeret, kan hal 1 benyttes året rundt som kreativt designer og oplevelsesområde, kombineret med opbevaringen af rekvisitter – dog skal der påregnes nedsat aktivitet i de allerkoldeste måneder, da hallen ikke er opvarmet. I forbindelse med en generel omstrukturering forventes det, at trælasthandelen og smedjen flytter ud af hallen i løbet af foråret 2013. Herved kan hele området benyttes til opbevaring af kunstinstallationer og forproduktion mm. Hal 1 er nyindrettet med et træværksted og tilhørende værkstedsfaciliteter. Værkstedet er under udbygning, men kan sagtens bruges allerede nu. Selve hallen har i 2012 gennemgået en løbende renovering. Således er tage og porte sikret mod utætheder og slid. Dele af hallen er udlejet til Roskilde Kommunes ungarbejde, som der foretages et løbende samarbejde med. Det er muligt, at deres kontorer mv. inddrages i UHS sektionen, hvis det eksisterende lejemål ophører. Showroomet er renoveret – vægge er beklædt med klæde og fotostater. Podie/ scene og omgivende arealer rengjorte.

Øvrige arealer Alt indleveret materiel (installationer mv.) fra RF2012 er kørt på plads og sikret. Køreplads og adgangsforhold sikret og lagerstyringen af de eksisterende rekvisitter og træbank foretages løbende. Der foretages på daglig basis en løbende renovering og produktion af festivalens kunstinstallationer mm. Eksempelvis er de store spabade netop sikret fra at tørre ud og deres ovne bliver renset og klargjort. (Var karrene blot blevet sat væk uden opsyn, var de tørret ud og kunne derfor ikke benyttes til næste år).

115

Green Footsteps lab foretager løbende renoveringer og udlejninger af deres materiel. Desuden er der ved at blive sat hængende haver og vindmøller op i nærheden af hallens opmarchbaner, hvilket er et betydelig aktiv i forbindelse med Musicons overordnede fremtoning som kreativ bydel og især til det nye skaterområde. Rekvisitter, siddeinstallationer, cykler mm., udlejes/udlånes nu til forskellige aktører, som kommuner og eventarrangementer. Hal 1 showroom har været åbnet i forbindelse med Roskilde Festivals årsfest og under Rabalder12 (åbent hus for Roskildes borgere på Musicon) med børnearrangementer og et stort kor. Desuden har der været åben husarrangementer og rundvisninger i selve hallen for forskellige foreninger og skoler. Den helt store aktivitet foregår naturligvis i tiden op til festivalen, hvor det i år for første gang var muligt at foretage en forproduktion, der gjorde, at man i ro og mag kunne samle de store installationer ude på dyrskuepladsen. Denne udvikling vil blive intensiveret på de kommende festivaler, hvor det kunne være fint, hvis produktionen mm. allerede kunne starte lige efter nytår, mens renovering og lagerstatus kunne foretages henover sensommer og efterår.

116

Parkering

Parkeringspladser, herunder betalingsparkering, ansvarspersonparkering, medarbejderparkering, VIP-parkering, samarbejdspartnerparkering, handicapparkering, cykelparkering, handicapcamp, trinbræt, taxaplads, medarbejderbus, dropp off på øst og vest, kørselskontor og artistcheck-ind På åbningslørdagen(kl. 0600 til kl. 1800) vil der være en foodtruck som skifter imellem venteområderne og servere nogle lettere anretninger. Ellers vil der primært kun være parkering af biler, taxa/buskørsel. Der vil være en del trafik tilkørselskontoret alle dage. Der vil i musikdagene være en del trafik til artistcheck-ind Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel xxInformation xxInfrastruktur xx Plads xxScener xxSikkerhed Underholdning

117

Lukkede områder, indre plads

Området er lukket for publikumsadgang og fungerer som arbejds- og overnatningsområde for en meget stor del af festivalens frivillige. Særligt skal fremhæves Sovebyen, Hal 45 og sidst men ikke mindst genbrugspladsen der blev etableret sidste år.

Der etableres en ny indgang til Hal 45. Adgang fremover sker via grusvejen langs Sovebyen. Der er parkering forbudt på området medmindre, der er givet særlig tilladelse. Der etableres cykelparkering langs grusvejen. Hvilke sektioner er involveret i dit område? (Sæt kryds)

xx Frivillige og Check-In xx Handel xxInformation Infrastruktur

xx Plads xxScener xxSikkerhed xxUnderholdning

118

119

Foto: Helena Lundquist

Større sektionsog stabsfunktionsprojekter Tværgående aktiviteter I dette afsnit sætter vi fokus på nogle af de vigtige projekter, som vi arbejder med frem mod Roskilde Festival 2013. Projekter der er forankret i en sektion, men som kræver, at flere sektioner spiller ind med det, de kan.

120

121

Fokus på kontantfri festival

Cashless i Backstage og Volunteers Lounge

Foto: Lærke Posselt

I Backstageområdet og Volunteers Lounge vil du hverken kunne bruge kontanter eller Dankort. Her skal man i stedet betale med en form for elektronisk betalingsmiddel, som man kan sætte penge ind på udvalgte steder på festivalen.

122

Overnatning for ansvarspersoner, helårsfrivillige samt lange arbejdshold

Overnatning for ildsjælene er gennem årene blevet dyrere og dyrere, ligesom der efterhånden bruges så mange overnatningsenheder at vi ikke kan få alle dem vi behøver. Dette giver nogle udfordringer som alle sektioner bør være med til at afhjælpe, så vi sammen kan sikre, at dem som virkelig har et behov har mulighed for overnatning samt at festivalens udgifter til overnatning fastholdes på et niveau som er acceptabelt. Roskilde Festival 2013 vil derfor være et år, hvor vi ad frivillighedens vej vil forsøge at begrænse antallet af overnatningsenheder samt forsøge at minimere udgifterne generelt for overnatning. Derfor er nedennævnte punkter diskuteret på møder mellem relevante sektioner og følgende vil derfor blive iværksat omkring festival 2013: • Alle medarbejderansvarlige og budgetansvarlige anmodes om i samarbejde med deres medarbejdere at sikre at dem som har behovet får mulighed for overnatning og dem som bare gerne vil have overnatning henvises til alternative overnatningsformer. • I forbindelse med bestilling af overnatningsenheder udenom det normale bestillingssystem skal sektionerne overveje overnatning på skoler i stedet for overnatning i overnatningsenheder. • Der vil i forbindelse med afviklingen af Roskilde Festival 2013 bliver foretaget undersøgelser omkring brugen af bestilte overnatningsenheder, så der kommer en afklaring omkring evt. ubrugte enheder som ikke bliver benyttet. • Der vil i samarbejde med festivalledelsen blive forsøgt at iværksætte en alternativ ”belønning” for at medbringe egen overnatningsenhed eller benytte sig af overnatning i telt. • Gruppen Særlig overnatning vil i samarbejde med Infrastruktur sikre at skolerne benyttes før man indlejer overnatningsenheder fra eksterne leverandører. Samlet vil overnatning for ovennævnte, ud fra de analyser der laves i forbindelse med Roskilde Festival 2013, blive indarbejdet omkring overnatningsmulighederne på Roskilde Festival 2014. Tovholder: Pladssektionen og Infrastruktur Interessenter: Alle Sektioner

123

Bedre åbning af Indre Plads

I forbindelse med Roskilde Festival 2012 var det angiveligt en meget stor skuffelse for gæsterne at deres ankomst til indre festivalplads var det samme som at komme til en plads som havde været åbent længe. Alle arealer var optaget af medarbejdere og samarbejdspartnere som foruden at have indtaget pladsen også havde optaget alle serveringssteder samt sat sig i kø ved scenerne for at afvente de første koncerter. Det har altid været en fest når pladsen åbnede, men for gæsterne var det slet ikke en fest men snarere en skuffelse over at komme til et sted hvor festen allerede var i gang. På grundlag af dette samt erfaringerne fra tidligere år er der lavet en ny plan for åbningen af pladsen. Denne plan skulle gerne, hvis den gennemføres kunne give gæsterne en helt anden oplevelse af deres ankomst til pladsen. Planen er diskuteret med sektionerne Handel, sikkerhed og scener, mens det er oplyst, at underholdning ikke har planlagt nogen aktiviteter i forbindelse med åbningen. Om beskrevet ovenfor er det tanken at vores gæster skal ankomme til store åbne og tomme områder, men samtidig skal de have en ordentlig velkomst til pladsen. Det er tanken at denne velkomst ikke skal være i form af lange kæder af medarbejdere som står langs ruterne, men skal være med deltagelse af følgende kategorier: • Scenevagterne: -- Det er tanken at alle scener skal sætte deres securityvagter ud foran scenerne som de ville i forbindelse med en koncert. Opgaven ved åbningen er at de skal modtage gæsterne der løber mod scenerne med klapsalver. Dette er særligt vigtigt i forhold til Orange og Arena, hvor gæsterne oftest løber hen først. • Handelsboderne: -- Alle medarbejdere som arbejder i handelsboderne skal stå klar ved skranken til den enkelte bod og her som med scenevagterne modtage gæsterne med klapsalver.

124

Af erfaring ved vi, at henholdsvis scener og boder er det første som gæsterne løber frem mod og det er derfor vigtigt at det også er personalet ved disse områder der giver gæsterne en god velkomst. Det er altid dejligt for vores medarbejdere at se når gæsterne løber ind på pladsen. Det vil altid være et problem både at sikre en tom plads og samtidig sikre at medarbejderne også kan deltage i denne. Det er derfor planen at lave nogle enkelte områder, hvor medarbejderne kan være med til at modtage gæsterne. Disse områder er markeret på vedlagte kortudsnit og vil være følgende steder: • Der etableres et mindre område i den østlige side af forpladsen på orange område samt mulighed for at være i ovalen samt umiddelbart vest for Arena. Herfra vil man kunne se gæsterne løbe ind mod Orange scene samt indgangen via port 6/7 umiddelbart syd for Arena.

Foto: Helena Lundquist

Resten af pladsen skal være tom og det vil derfor ikke være muligt at opholde sig andre steder end de angivne områder.

125

Organisatorisk løft i Frivillige og Check-In

Roskilde Festival har hvert år mellem 30.000 og 35.000 frivillige, fordelt på hhv. frivillige i foreninger, handlende og andre eksterne og frivillige der er direkte tilknyttet Roskilde Festival. Det er de frivillige der er grundstenen for Roskilde Festival – uanset om de er frivillige i foreninger o.l. der laver serviceopgaver for Roskilde Festival eller de direkte er tilknyttet Roskilde Festival. Det er afgørende for festivalen, at vi kan fastholde og rekruttere de rette frivillige, og at vi løbende kan holde et tilstrækkeligt højt niveau blandt vores frivillige, til gavn for vores gæster.

Proces Der vil blive lavet en række undersøgelser af, hvad der er behov for og hvad der efterspørges, således, at vi får anvendt vores ressourcer bedst muligt og får målrettet vores indsats der, hvor det tjener størst formål. Vi vil derfor i løbet af året lave en række analyser og undersøgelser mhp. at få afklaret behov og ønsker. Afklaringen vil bl.a. indeholder følgende emner: Uddannelse, kommunikation, videndeling, medarbejderpleje og rekruttering.

Tiltag Sideløbende med undersøgelserne vil vi tage initiativ til en række tiltag, som vi erfaringsmæssigt ved, at der er behov for.

UDDANNELSE

Vi afholder frem til festival 2013 bl.a. følgende kurser: Førstehjælp Ny og Nysgerrig

Truckcertifikat Manitoucertifikat Desuden fortsætter Roskilde Leadership Lab (RLL), som i foråret 2013 har 4 hold i gang, sideløbende med at udviklingen af RLL fortsætter.

126

KOMMUNIKATION

Vi arbejder frem mod festival 2013 med følgende tiltag: Opdatering af Værd at vide Nyudvikling af en medarbejderhåndbog til ildsjæle Udvikling og opdatering af indhold til RFnet Udvikling og opdatering af indhold på roskilde-festival.dk

VIDENDELING

Frem mod festival 2013 arbejder vi med følgende tiltag:

• • • •

Forbedringer af fællesmøderne Afholdelse af gå-hjem-møder Udvikling af tiltag til øvrig videndeling og best practice Afholdelse af møder for og med foreninger, handlende mv.

MEDARBEJDERPLEJE

Frem mod festival 2013 vil vi bl.a. arbejde inden for følgende områder:

• Basisforhold under afviklingen af festivalen -- Mad og drikke -- Overnatning • Medarbejderpleje resten af året -- Diverse tilbud til frivillige

REKRUTTERING

Frem mod festival 2013 vil vi arbejde med:

Udvikling af en strategi for rekruttering, herunder rekruttering af -- Udenlandske frivillige -- Egne og foreningers frivillige • Opdatering af ansøgningsskema • Mentorordning for at skabe den bedst mulige indgang til festivalen for nye ildsjæle

127

Adgangstegn

Mange forskellige grupper efterspørger muligheden for at indbygge forskellige elementer i vores armbånd. Der er derfor nedsat en gruppe, som skal se på hvilke forskellige behov/ønsker der findes rundt omkring i organisationen til funktionalitet i armbånd. Der skal arbejdes med den fortsatte udvikling af vores løsninger omkring adgangstegn således at den nyeste teknologi udnyttes bedst muligt, samtidig med at det giver det mest enkle og let-administrative løsninger.

Arbejdet skal ske i tæt samarbejde med Handel og Sikkerhedssektionen. Tovholder: Peter Brangstrup

Bedre bestillingssystem

Der er arbejdet på 2 fronter på dette sektionsmål – og både bestilling af IT og el foregår nu på en noget mere smidig måde, som samtidigt gør administrationen væsentligt lettere for os. Frem mod 2014 skal vi arbejde på at få samkørt de 2 systemer og få inddraget flere vareudbydere.

Nye Scenebyer i 2014

Der er nedsat to arbejdsgrupper (Øst/Vest), der arbejder med udviklingen af scenebyerne i forbindelse med scenerokaden i 2014. Med baggrund i den påtænkte scenerokade, blev der i efterår og vinter arbejdet intenst med udvikling af scenebyerne øst og vest. Baggrund for sceneflytningerne var dels at skabe mere plads til publikum, og at lave en bedre fordeling af publikum på indre plads. Efter at scenerokaden i 2014, grundet lokalplanen er blevet aflyst, har vi fokuseret på at analyserer hvilke scenefællesskaber vi har kunnet etablerer allerede i 2013.

128

Roskilde Rising

Roskilde Rising er vores tilbud til unge bands, der spiller på Roskilde Festival. Projektet er både motor og navigationssystem i den raket, der skal sende de deltagende bands op på den musikalske stjernehimmel, hvor tidligere Pavilion Junior navne som Nephew, When Saints Go Machine og Klumben & Raske Penge allerede lyser klart. Vores mission er klar: Roskilde Rising skal være Nordeuropas bedste, vigtigste og mest attraktive vækstlagsinitiativ. I 2013 arbejder vi med otte bands, der udvælges via en ansøgningsproces blandt de 24 navne, der bookes til Pavilion Junior. Hvert af de otte bands vil fra medio 2013 og 18 måneder frem gennemgå et intensivt og skræddersyet udviklingsforløb, som de selv skal være med til at sammensætte i tæt samarbejde med de tilknyttede frivillige bandkonsulenter. Modsat 2012, vil bandets udvikling ikke ”peake” i form af et projekt på Roskilde Festival, men derimod sprede sig over 18 måneder, indtil det enkelte band føler sig rustet til at stå på helt egne ben på den ofte overvældende musikscene. I de sidste seks måneder af bandets projekt, vil de også fungere som mentorer for de nye Roskilde Rising bands, Roskilde Rising består af en gruppe engagerede frivillige, der alle har en baggrund på den danske og nordiske musikscene. Nogle har arbejdet på spillesteder, andre er musikere og nogle har ekspertise indenfor eksempelvis merchandise, turneplanlægning og sociale medier. Gruppen ledes af en ansvarsperson, der har det overordnede ansvar for at samle de nødvendige resurser og kompetencer i frivilliggruppen.

Foto: Anders Debel Hansen

Roskilde Rising vil igen i 2013 også bidrage til blandt andet Roskilde Road Trip, samt samarbejde med andre relevante aktører.

129

130

Roskilde-Festival.dk