Velkommen FormåletPortræt-StafettentilmedPortræt-Stafettener,atøgekendskabettil vores danske eliteløbere. Hvem er mennesket bag atleten. Hvilke historier og baggrund har Derde. vil udkomme ca. 3-4 portrætter om året i dette format. Atleten i dette magasin bestemmer næste atlet, der skal portrætteres. God Idé,interviewfornøjelseog billeder - Fotograf Jens Nørremark-Andersen.
Portræt-Stafettennr.udgave3-2022af17spørgsmåltil:MariaLarsen
Jeg mødte Maria en overskyet og grå eftermiddag på Reffen i København. Maria bor til dagligt på Nørrebro sammen med OL deltager Ole Hesselbjerg. Thijs Nijhuis ønskede i sidste udgave af Portræt-Stafetten, at sætte fokus på Maria. I denne udgave dykker vi nærmere ned i, hvem Maria er. Du bedes tage godt i mod Maria.
Velkommen til denne
1. Hvor mange år har du løbet?
Oprindeligt startede jeg til atletik med en veninde fra børnehaven efter flere forgæves forsøg med andre sportsgrene (læs: bange for bolde). Dog vil jeg sige, at det først var i de tidlige teenageår, at jeg reelt skiftede bekendtskab med eliteløb, da jeg gik fra ungdomstræningsgruppe til seniortræningsgruppe. Derudover er det vigtigt for mig at være dygtig til de ting, jeg bruger min tid på. Så da jeg relativt hurtigt havde mange succesoplevelser og opadgående formkurve, blev det startskuddet til eliteløb for mig.
Jeg har dyrket atletik, siden jeg var seks år, så det vil sige 20 år nu. De første 15 år som medlem af Københavns Idræts Forening (KIF) og senere i Sparta. Som 10-årig blev mellemdistanceløb mere og mere mit fokus, da jeg løb 400 og 1000, hvilket i de senere aldersgrupper bliver til 800 og 1500. Som 14-årig startede jeg i min første senior træningsgruppe i KIF med flere løbere på nationalt topplan.
2. Hvad fik dig i gang?
3. Hvilke idoler havde du fra starten af?
4. Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de fleste andre? Jeg husker min første deltagelse i de danske ungdomsmesterskaber meget tydeligt, da jeg vandt både 800 og 1500 overbevisende. Året efter vandt jeg mit første danske seniormesterskab som 16-årige. Men det var nok først som 17årig, da jeg kvalificerede mig til mit første internationale ungdomsmesterskab, at jeg fandt ud af, jeg havde potentielle også på den europæiske ungdomsscene.
I dansk regi har Rikke Rønholdt været en stor inspiration ikke kun som en dygtig dansk mellemdistanceløber, men i lige så høj grad i form af hendes fortsatte kamp for at atleters rettigheder, kvinder i sporten og deltagelse i den offentlige debat om transkønnede atleter.
Som barn så jeg meget op til den svenske mangekæmper Carolina Klüft, der er olympisk mester og dobbelt verdens- og europamester. Jeg fandt det ekstremt inspirerende, at en skandinavisk kvinde konkurrerede på absolut topplan. Jeg kommer ikke uden om at nævne Allyson Felix – den mest vindende atletikstjerne nogensinde. Hun er på mange måder forbilledlig. På banen har hun utallige titler fra ungdomsrækkerne til, at hun i år i en alder af 36 har valgt at stoppe karrieren. Uden for banen er hun mindst lige så imponerende, hvor særligt hendes kamp for kvindelige atleters ret til barsel er iøjnefaldende og banebrydende.
6. Nævn de personer der er i starten var medvirkende til, at du løber stærkt nu?
Det er meget nemt for mig at svare på det spørgsmål. Uden tvivl vægter min PB på 1500 allerhøjest. Jeg var 18 år gammel, jeg løb 4.17,45 i Watford, England kl. 19:57, hvilket var en forbedring på over 10 sekunder. Det var en tid, som kvalificerede mig til flere internationale mesterskaber. Men tydeligst husker jeg glæden, alt den hårde træning og svære valg og prioriteringer gik op i en højere enhed den aften. Dén følelse vil jeg ikke bytte for noget.
5. Hvilke PB er du gladest for og hvorfor?
Min tidligere træner Mikkel Marker skal helt sikkert have en stor del af æren for min ungdomskarriere. Senere har min træner i Sparta, Heidi Whitehead, spillet en vigtig rolle i at få træning, skole og arbejde til at gå op, mens jeg studerede. Desuden har Heidi givet mig perspektiv på det at være kvindelig atlet. Jeg sætter stor pris, at hun altid deler sine egne erfaringer.
Netop denne omstilling, antager jeg, er svær for mange.
Ironisk nok er jeg et klassisk eksempel på en ung kvinde, der havde en lovende ungdomskarriere, men ikke levede op til dette i seniorrækkerne. På trods af mange år uden nævneværdige resultater er jeg fortsat med at løbe. De sidste par år har jeg forsøgt at omstille mig mentalt. I stedet for at forvente personlige rekorder, arbejder jeg med en version 2.0 af mig selv som løber.
7. Hvad adskiller dig fra de andre atleter (hvor skiller du dig ud)?
Til trods for mange tidlige træningspas, løber jeg faktisk meget sjældent alene. Jeg træner meget med min tidligere træningsmakker fra KIF Caroline Christiansen, mine naboer Signe og Meo, Kristine Matz fra NBRO og endelig har jeg stor glæde af at løbe intervaller med Josephine Thestrup fra Sparta en gang i mellem. Sjovt nok løber jeg næsten aldrig med Ole – han er for hurtig.
Jeg ville uden tvivl træne smartere. Kunne jeg gøre min ungdomskarriere om, ville det betyde mindre træning især i den tidlige pubertet, være mere opmærksom på min cyklus og endelig sætte mere pris på topform og personlige rekorder.
8. Hvad ville du ændre da du startede, hvis du havde nuværende viden?
10. Hvad er det, som ingen ved om dig? Jeg har en gang tabt et væddemål, så jeg måtte deltage i en kapgangkonkurrence. Jeg har deltaget i en Excel-konkurrence og vundet den.. Generelt forsøger jeg at træne optimalt ud fra de betingelse, jeg nu har med et fuldtidsjob, og jeg løber kun de konkurrencer, jeg har lyst til. Jeg søger med andre ord de gode oplevelser, og det giver pote. Jeg træner godt, mine tider bliver hurtigere og hurtigere, og endnu vigtigere min krop og mit hoved har det godt.
9. Hvad hedder dine træningsbuddies?
13. Hvilke klub og sponsor repræsenterer du? Jeg løber i Sparta, som dækker udgifter forbundet med nationale mesterskaber. Jeg har ingen personlig sponsor.
12. Mange km eller intensiv træning?
Hverken eller, træn smart. Det er selvfølgelig meget nemt at sige, men jeg tror på, der er meget sandhed i det. Jeg tror helt simpelt, at intensiv træning er vigtigst for mellemdistanceløbere, hvorimod mængdetræning vægter tungere for maratonløbere. Men for at få mest ud af træningen, er det vigtigt, at både atlet og træner er opmærksom på formålet med træningen. Hurtigere eller længere er ikke nødvendigvis bedre. Eksempelvis kan en fridag betyde, at atleten får mere ud af træningen de resterende Detdage.har taget mig mange år at lytte til kroppen frem for programmet, og nogle dage er jeg fortsat dårlig til at mærke efter. Det er mit indtryk, at det er en balance, mange skal lære på den hårde måde.
11. Hvilke drøm træner du henimod? Jeg træner mod at blive bedst mulig ud fra de betingelser, jeg har valgt at give mig selv i form af fuldtidsjob og høj prioritering af min karriere som økonom. Konkret sigter jeg selvfølgelig efter personlige rekorder på både 1500 og 5000, men mit største fokus er gode oplevelser. Træning skal være lystbetonet langt de fleste dage. Det kan virke uambitiøst, men efter mange år med dårlige oplevelser, har jeg bevidst valgt at ændre mit fokus og mine drømme for at holde fast i kærligheden til sporten.
14. Når du kigger tilbage på din løbekarriere om 20 år, hvad har du så opnået? Jeg har været på det danske landshold, sat personlige rekorder jeg kan være stolt af og ikke mindst givet noget tilbage til sporten. Især ligestilling er vigtigt for mig at blive ved med at sætte fokus på.
Udover glæden ved gode resultater, placeringer og mesterskaber sætter jeg virkelig pris på alle de bekendtskaber og venskaber, sporten har givet mig de sidste 20 år.
15. Har du noget på hjertet, som vi ikke har drøftet?
At vokse op i atletikmiljøet er gaven, der bliver ved med at give.
16. Hvem vil du gerne se portræt af næste gang? Mellem- og langdistanceløber Nanna Bové. Nanna er stormet ind på den danske løbescene de seneste par år, og især i 2022 har hun fundet formen. Hun adskiller sig fra mange andre kvindelige løbere ved at være startet i en sen alder. Hun rider på en bølge af gode resultater samtidigt med, at hun lærer sporten og eliteløb at kende.
For unge kvinder i begyndelsen af puberteten synes jeg, det er vigtigt at have den naturlige udvikling for øje. Personligt er jeg overbevist om, at jeg med fordel kunne have trænet lettere i perioder, hvor min krop gennemgik en naturlig udvikling.
For mange unge kvinder resulterer puberteten i resultatmæssig stagnering eller endda tilbagegang, hvilket forståeligt nok kan være enormt demotiverende.
Netop derfor mener jeg, det er essentielt at italesætte over for piger og unge kvinder, at man kan forvente en sådan periode. Jeg tror, en del af løsningen på den korte bane er flere kvindelige løbetrænere. Som udgangspunkt burde det være ligegyldigt om, træneren er kvinde eller mand.
17. Hvad ønsker du at vide om vedkommende? Jeg vil gerne vide, hvad der har overrasket Nanna mest i det danske løbemiljø? Derudover hvad, der er det bedste og værste ved sporten?
SVAR til Thijs Nijhuis Spørgsmål fra Thijs: Jeg synes det kunne være godt at få belyst hvordan Maria Larsen tænker vi får flere piger/kvinder til at løbe, samt hvordan vi fastholder dem i 20’erne. Overvejer hun selv at blive træner og vigtigheden i kvindelige trænere Svar fra Maria: Helt overordnet er fastholdelse en udfordring for både mænd og kvinder i teenagerårerne og senere ved endt studie. Atletik er for de færreste en levevej eller noget, man dyrker for pengenes skyld.
For så vidt angår fastholdelse af piger og kvinder så mener jeg, at det bl.a. er et spørgsmål om træningskultur. Det er min opfattelse, at mange anskuer kvinder som mini-mænd i træningssammenhænge.
Men kvinders fysik adskiller sig i høj grad fra mænds, eksempelvis menstruerer kvinder, hvilket bl.a. påvirker restitution, vægt og psyke.
I mit professionelle liv er min passion økonomi (gab gab siger de fleste), og jeg har derfor ikke en ambition om selv at blive træner til trods for min kærlighed til løbesporten. Spørgsmål fra Thijs: Sidst vil jeg gerne høre hvordan det er at bo sammen med en olympiske løber på både godt og ondt, da hun danner par med den dobbelte OL deltager, Ole Hesselbjerg.
Svar fra Maria: Som Thijs hentyder, så kan det til tider være udfordrende at leve med en elitesportsudøver, der har over 100 rejsedage om året. Men når det er sagt, så har jeg den største respekt for Oles karriere, talent og kompromisløshed. Jeg er så heldig at rejse med på ture og til stævner, når mit arbejde tillader det, hvilket giver mig oplevelser, jeg bestemt ikke ville være for uden. Jeg bilder mig selv ind, at jeg det meste af tiden forstår Oles valg og prioriteringer grundet min egen baggrund i sporten. Selvfølgelig er der perioder, hvor jeg er mindre god til at være støttende og positiv. e vil jeg langt hellere have en kæreste, som ser tilbage på en løbekarriere, hvor der blev optimeret og satset 100%, og det vil jeg ikke have stået i vejen for. Sidst men ikke mindst har vi stor glæde af, at vi begge er store løbenørder og derfor passioneret diskutere løb, træning og stævner på daglig basis.
Men idet kvindesporten i høj grad er underbelyst, kan kvindelige trænere have en viden, som mandlige trænere ikke besidder, fordi de simpelthen ikke kan læse om det i litteraturen. Emner som cyklus, hormonelle præventionsformer og vægtøgning provokeret af pubertet er i min optik tabubelagte, hvilket i praksis kan skabe en endnu større kløft mellem den mandlige træner og den kvindelige atlet. Det er vigtigt at understrege, at dette er min oplevelse af miljøet, og ovenstående er derfor for egen regning.
