SDU virksomhedsregnskab & beretning 2001 by Lunds Grafisk

3042 virksomhedsregnskab omslag

19/04/02 15:12

Side 2

SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE Campusvej 55 5230 Odense M

Telefon 65 50 10 00

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

Telefax 65 50 10 91

Telefon 65 50 10 00 Telefax 65 50 10 90 KOLDING Engstien 1 6000 Kolding Telefon 65 50 10 00 Telefax 65 50 10 92 ESBJERG Niels Bohrs Vej 9-10 6700 Esbjerg

Grundtvigs Allé 150 6400 Sønderborg Telefon 65 50 10 00 Telefax 65 50 10 93

D-24943 Flensborg

2 0 0 1

Kanzleistraße 91-93

B E R E T N I N G

SØNDERBORG

Virksomhedsregnskab & beretning 2001

Telefon +49 461 80 50 Telefax +49 461 80 52 990

3042 virksomhedsregnskab omslag

19/04/02 15:12

Side 3

BILAG 4 § 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET

ANLÆGSBEVILLING AFVIGELSE TABEL 10095

PRIMO 2001 SALDO

KORREKTION

RF-KORREKTION

NY ULTIMO 2001-SALDO

(="ÅRETS OVERSKUD")

(BEVIL.AFR. PKT. 13)

VED BEVILLINGS-

(HELE KRONER)

(MIO. KR. MED 1 DEC.)

AFREGNINGEN 11. Tilbygning og ombygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet (st.kt.31)

-0,1

0,2

-0,1

0,0 0,0

25. Nybyggeri til Naturvidenskabeligt Fakultet [Fondssag] (st.kt.31)

0,0

-0,0

0,5

-0,5

0,0

-0,0

0,0

53. Kunstnerisk udsmykning (st.kt.31)

-0,7

0,7

-0,0

0,0

54. Projektering (st.kt.31)

-0,0

0,1

-0,0

0,0

14,0

-14,0

0,0

-0,8

15,4

-14,7

0,0

31. Nybyggeri i Kolding til SDU (st.kt.31) 51. Mindre byggearbejder (st.kt.31)

Virksomhedsregnskab & beretning 2001

INDHOLDSFORTEGNELSE

70. Andre byggearbejder (st.kt.31)

ARTIKLER

REDAKTION

Partnere søges

Kontorchef Anne-Grete Gad, fuldmægtige

Lær at være chef

Lennart Maagaard og Gregers Johannesen,

Hun fandt sit drømmestudium

Budget- og planlægningskontoret.

Hvordan forklares 11. september?

Patent på fremtiden

Informationschef Bo Kristiansen,

Et travlt byggeår

journalister Kent Kristensen

En søjle af viden

og Bente Dalgaard, Informationskontoret.

1. BEMÆRKNINGER

FOTO

2. HOVEDTAL

Geert Mørk, Nils Rosenvold, René Hollmann,

Hovedformålsoversigt: Indtægter, udgifter og resultat

Stagis og Scanpix.

Aktivitets- og produktivitetstal, nøgletal

DESIGN OG PRODUKTION

3. ORGANISATIONSSTRUKTUR

4. BERETNING

5. RESULTATANALYSE

Aakjærs a/s, Vejle ISBN: ISSN:

87-90923-23-5 1399-4069

Hovedlinier fra resultatanalyse

Temaopdelt resultatanalyse

Yderligere eksemplarer kan fås ved henven-

Effekter og produkter

delse til Budget- og planlægningskontoret,

Ressourceanvendelse

telefon 65 50 20 33, telefax 65 50 10 90.

Grønt regnskab

Videnregnskab

Udvikling

CVR-NR: 1867 2510

Virksomhedsregnskabet kan desuden findes på www.sdu.dk/adm/virksregns

6. REGNSKAB Regnskabsprincipper 7. FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING

42 42 45

BILAG

1. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter i 2001

2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling

3. Nettobygningsarealer

4. Anlægsbevilling

I ALT

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

AD 11. TILBYGNING OG OMBYGNING TIL DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger. Sagen der vedrører lukningsentreprisen er under forberedelse, jf. RF 2000, og er nu berammet til ultimo april 2002 ved Øster Landsret. Udgifter i 2002 vedrørende sagen vil blive afholdt under § 19.11.05 S-FoU (Statsvirksomhed). Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen. AD 25. NYBYGGERI TIL NATURVIDENSKABELIGT FAKULTET Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen. AD 31. NYBYGGERI I KOLDING TIL SDU Planlægningen er midlertidigt stoppet jf. RF 2000. Beholdningens størrelse skyldes, at det i 2002 ikke har været muligt, at få en endelig afklaring på en alternativ placering. Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen. Såfremt det besluttes, at gennemføre et nybyggeri i Kolding, gennemføres dette som et byggeri efter modellen for huslejeordningen. AD 51. MINDRE BYGGEARBEJDER Indtægten på kr. 34.301,- på standardkonto 31 vedrører for meget opkrævet honorar fra rådgiveren, som ved en fejl blev bogført på institutionens driftskonto i 2000 og i 2001 har SDU omposteret indtægten til anlægskontoen. Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen. AD 53. KUNSTNERISK UDSMYKNING Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger. Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen. AD 54. PROJEKTERING Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger. Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen. AD 70. ANDRE BYGGEARBEJDER Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen. STATUSKONTI I FORBINDELSE MED BYGNINGER OG GRUNDE Som følge af overgangen til huslejeordningen er alle primoværdier vedrørende jord, bygninger m.v. overført til § 20.11.21. Byggedirektoratet (Statsvirksomhed). For udgifterne i 2001 er der ultimo året foretaget en afskrivning til 0, idet de værdiforøgende arbejder der blev færdiggjort under institutionens anlægskonto, indgik i vurderingerne der dannede grundlag for værdifastsættelsen primo 2001. Statusværdier vedrørende anlæg som skyldes bogførelser efter opgørelsen der dannede grundlag for afskrivningen, vil blive afskrevet primo 2002.

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 3

PARTNERE SØGES

LÆR AT VÆRE CHEF

HUN FANDT SIT DRØMMESTUDIUM

HVORDAN FORKLARES 11. SEPTEMBER?

Syddansk Universitet satser på åbenhed og

I år 2001 efterkom Syddansk Universitet et

Tværfaglig sundhedsuddannelse tilbyder

Nyhedsmedierne har trukket flittigt på for-

samarbejde.

gammelt ønske og tilbød diplomuddannel-

både muld under neglene og fremmede

skere fra Humaniora for at få belyst, hvor-

se til offentlige ledere.

himmelstrøg.

for USA blev udsat for et terrorangreb.

PATENT PÅ FREMTIDEN

ET TRAVLT BYGGEÅR

EN SØJLE AF VIDEN

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

En ny lov giver universiteter mulighed for

På byggefronten blev 2001 et skelsættende

Velux Fonden donerede 20 millioner kroner

Virksomhedsregnskabet for finansåret 2001

at få patent på opfindelser og sørge for, at

år med den hidtil største tilbygning.

til et himmelstræbende kunstværk foran

indeholder bl.a. beskrivelser og analyser af

Syddansk Universitet i Odense.

aktiviteterne i finansåret.

de udnyttes erhvervsmæssigt.

F O R O R D

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 4

Partnere søges Syddansk Universitet satser på åbenhed og samarbejde

NOTABENE

FEM MILLIONER KRONER TIL MÆRSK-INSTITUT I december 2001 fik universitetet en glædelig meddelelse fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Fonden havde besluttet at støtte driften af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi i årene 2003 og 2004 med i alt fem millioner kroner. I 1997 donerede A.P. Møller-fonden de 75 millioner kroner, som gjorde det muligt at oprette instituttet. 50 millioner kroner blev øremærket nybyggeri på campus i Odense, mens de øvrige 25 millioner skulle indgå i driften for årene 1997-2002. For rektor Jens Oddershede kom brevet som en dejlig overraskelse. – Da vi fik de første 25 millioner kroner til driften, vidste vi, at der var tale om et engangsbeløb, og at vi ikke kunne regne med flere, for fonden uddeler så godt som aldrig penge til drift, sagde han. Det unge Mærsk-institut er kendt for sin virksomhedsrelaterede forskning. Af en publikation om instituttet, som universitetet udgav sidste år, fremgår det, at instituttet har samarbejdet med omkring 20 danske virksomheder og alene sidste år hentede 14,2 millioner kroner i eksterne bevillinger.

Som øverste leder er det ikke nok kun at analysere økonomiske nøgletal. Man skal også spekulere på, hvor virksomheden bør bevæge sig henad. Og hvilke holdninger, den skal stå for. For rektor Jens Oddershede er der især to nøgleord, som gerne skulle kendetegne forholdet mellem Syddansk Universitet og omverdenen: Åbenhed. Og samarbejde. Ifølge ham er den tid, hvor et universitet levede op til sin pligt ved blot at uddanne en kandidat og levere pågældende tilbage til samfundet, forlængst forbi. – Vi skal vise vores nytteværdi for det samfund, som investerer i os. Det er jeg ikke bange for at sige, for jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan leve op til de krav, siger Jens Oddershede. For ham er det mere end blot et spørgsmål om at imødekomme tidens politiske signaler. – Jeg synes, at det er helt naturligt, at et universitet samarbejder med det øvrige samfund. Og ser vi på de faktiske forhold, er vi blandt de universiteter, som har åbnet sig mest, vurderer rektoren. For ham er det især inden for tre områder, Syddansk Universitet bør søge partnere: Inden for uddannelser, inden for erhvervslivet og inden for det tværfaglige område. – Vi skal medvirke til, at folk, der i første omgang har taget en kort eller mellemlang uddannelse, ikke havner i en blindgyde, hvis de vil læse videre. Ønsker de en universitetsuddannelse,

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

skal de kunne komme tilbage og få yderligere uddannelse hos os, og derfor samarbejder vi med en række andre uddannelsesinstitutioner. Faktisk var 2001 nok et af de år, hvor relationerne på dette felt voksede kraftigst, fortæller Jens Oddershede. Det betyder eksempelvis, at diplomingeniører, datamatikere og elektroingeniører kan læse videre på Syddansk Universitet. På det tværfaglige område fremhæver Jens Oddershede blandt andet professor Lars Qvortrups forskningsprojekt om digitale tredimensionale verdener, der bebos af intelligente avatarer og agenter. Et projekt, der har deltagere fra datalogi, ingeniørvidenskab, sprogvidenskab, kommunikations- og medievidenskab, dramaturgi, arkitektur og psykologi. – Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil komme flere tværfaglige projekter, som vil involvere flere fakulteter, vurderer Jens Oddershede. SELVSTÆNDIGHEDEN BEVARES

Allerede nu samarbejder universitetet med erhvervslivet på mange områder. I 2001 indgik Ugebrevet Mandag Morgen eksempelvis en aftale med Institut for Journalistik om at lave en udredning, der skulle vise, hvem der sætter den politiske dagsorden i Danmark, hvem der kommer til orde i medierne, og hvorledes det influerer på befolkningen. – Det er et godt eksempel på, at en af vore uddannelser samarbejder med en ekstern virksomhed, og at parterne udveksler viden, siger Jens Oddershede.

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 5

▲ Rektor Jens Oddershede: – Vi er blandt de universiteter, som har åbnet sig mest.

NOTABENE

NY REKTOR “Jens Oddershede er en af universitetets tunge drenge, kyndig, kontant og svær at komme udenom”. Sådan skrev Fyens Stiftstidende i april, da det blev kendt, at Syddansk Universitet skulle have ny rektor pr. 1. juli 2001. Jens Oddershede, professor i kemi og dekan for Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet, blev da også valgt som ny rektor ved et såkaldt fredsvalg. Jens Oddershede afløste Henrik Tvarnø, som forlod universitetet for at blive direktør for Folketinget. Rektorskiftet betød desuden udskiftning på en anden af universitetets topposter. Henrik Pedersen, professor i matematik, blev uden modkandidat valgt som ny dekan efter Jens Oddershede.

Der findes også tilfælde, hvor tungere virksomheder tager penge op af lommen, inden de byder universitetet op til dans. – I 2001 anvendte vi cirka 65 millioner fra virksomheder, vi samarbejdede med. Selv om det er mange penge, skal det trods alt ses i forhold til vores samlede årsomsætning på 1,2 milliarder. Og det er i hvert fald ikke noget, jeg ser et problem i, understreger Jens Oddershede. Han tilføjer, at forskernes handlefrihed ikke deponeres, selv om der er penge involveret i et projekt: – Det er et ufravigeligt krav, at forskerne altid kan publicere de resultater, de måtte opnå. Generelt har vi stor frihed, og sammenligner man de krav, vi

P A R T N E R E

S Ø G E S

ofte oplever i forbindelse med projekter i EU-regi, har vi meget frit spil i de aftaler, vi indgår med erhvervslivet, understreger Jens Oddershede. Selv om han sidder i en position, hvor han naturligt skal sikre de bedst mulige vilkår for universitetets forskere, har han også en ambition på virksomhedernes vegne: – Jeg vil gerne være med til, at Syddansk Universitet får trukket erhvervslivet i hele den syddanske region opad. Vi er en meget ensartet region, og vi kan gøre det endnu bedre end hidtil. – Ser vi på de faktiske forhold, er vi blandt de universiteter, som har åbnet sig mest, vurderer rektor Jens Oddershede. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 6

Lær at være chef I år 2001 efterkom Syddansk Universitet et gammelt ønske og tilbød diplomuddannelse til offentlige ledere

▼ – Det tiltaler mig, at vi kommer med forskellige baggrunde, siger Lone Lynge.

Amtsborgmestre og ledende embedsmænd havde i adskillige år efterlyst en akademisk uddannelse i offentlig ledelse. Ganske vist eksisterede der sygehusvæsenets lederuddannelse, men det var et vedvarende ønske fra den offentlige sektor, at universitetet officielt tog uddannelsen under sine vinger. – I første omgang måtte vi sige nej. Vi havde ikke kræfter til at påtage os opgaven. Men efter fusionen, hvor vi blev til Syddansk Universitet, ændrede situationen sig, fortæller docent Johannes Michelsen fra Institut for Statskundskab i Esbjerg. Et pilot-projekt blev startet i år 2000, og året efter imødekom Det Samfundsvidenskabelige Fakultet formelt de mange ønsker. Universitetets første diplomuddannelse for offentligt ansatte ledere var en kendsgerning.

– Det var et svar til amtsborgmestre, sygehusdirektører og andre i regionen, der havde ønsket et forskningsbaseret studium for den offentlige sektor, tilføjer Johannes Michelsen, som er en af arkitekterne bag uddannelsen. Den er formet som en åben uddannelse, hvor de studerende passer deres normale job ved siden af. Der er tre linier, og målgruppen er typisk læger, sygeplejersker, skoleinspektører og rektorer samt ledere inden for den sociale sektor. Uddannelsen er allerede blevet så populær, at en af deltagerne, overlæge Lars Bastholt fra Odense Universitetshospital, vil gøre det til en del af virksomhedskulturen på sin afdeling, at overlægerne gennemfører diplomuddannelsen. For som han siger: – Den er meget relevant for en administrerende overlæge, der i det daglige skal være øverste chef. Men studiet er bestemt også gavnligt for de overlæger, som skal arbejde under den administrerende overlæge. De får bedre indsigt i lederrollen. Så man kan altså både lære at være leder og at lade sig lede. HØJT NIVEAU

Lars Bastholt, overlæge siden 1990, har allerede været på tre af de fire kurser, hospitalet tilbyder folk af hans slags – nemlig overlægers administrative uddannelse – i daglig tale kaldet OLAU. – Desuden har jeg været på nogle af amtets kurser, og det har alt sammen været udmærket. Men jeg ville gerne videreuddanne mig på et højere niveau,

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

▲ Man kan både lære at være leder og at lade sig lede, mener Lars Bastholt.

DIPLOMUDDANNELSEN Diplomuddannelsen løber over tre semestre. Den har tre linier; en sociallinie, en sundhedslinie og en uddannelseslinie. Første semester er fælles for alle linier, og undervisningen indeholder blandt andet organisation og ledelse, økonomistyring, offentlig politik og forvaltning. På andet semester er de studerende delt op på de tre linier, og tredje semester består af et specialefag samt en afgangsopgave. Diplomuddannelsen styres fra Syddansk Universitet i Kolding, men social- og uddannelseslinien foregår i henholdsvis Esbjerg og

Side 7

og det kan jeg på diplomuddannelsen, siger overlægen. Han fremhæver især to faktorer, der har afgørende betydning: – Studiet har et akademisk niveau, og det har en tæt tilknytning til hverdagen. I modsætning til andre lederuddannelser på universitetet bygger dette også på praktisk erfaring. Lars Bastholt, der til dagligt er ansvarlig for behandlingen af modermærkekræft, har et ønske om at blive leder på et højere niveau end nu. – Det vil jeg gerne forberede mig på, men jeg kan også bruge mere ledelsesmæssig indsigt i mit nuværende job, vurderer han. Han tilføjer, at den yngre generation af overlæger, der satser på at blive administrerende, også er indstillet på at tage en relevant uddannelse. – Der ligger en forpligtigelse i at kunne administrere, når man har et budget på mere end 100 millioner kroner, som han udtrykker det.

Odense. Der undervises i gennemsnit én dag hver

FORSKELLIG BAGGRUND

anden uge. Ifølge de studerende i artiklen

Så store summer jonglerer Lone Lynge ganske vist ikke med. Men som afde-

bruger de 15 timer om ugen på studiet.

L Æ R

A T

V Æ R E

C H E F

lingssygeplejerske ønsker den 37-årige kvinde sig en større viden om ledelse. Derfor er hun også sprunget på den nystartede diplomuddannelse. – Jeg kunne også have valgt at følge kurserne på Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH), men så ville jeg kun møde andre sygeplejersker. Diplomuddannelsen er tværfaglig, og det tiltaler mig, at vi kommer med forskellige baggrunde og har ledelse som et fælles udgangspunkt. Såvel Lone Lynge som Lars Bastholt roser indholdet af uddannelsen og understreger samtidig, at de af karrieremæssige årsager ikke ville tage et eller flere års orlov, sådan som flere andre akademiske uddannelser kræver det. Ifølge Dorte Gyrd-Hansen, der er lektor i sundhedsøkonomi, og som underviser på diplomuddannelsens sundhedslinie, er det også tydeligt, at de studerende undervejs kan trække på deres baggrund. – Mange af de ting, vi diskuterer, har de jo mødt før, men de har ikke været vant til at systematisere dem. Generelt vil jeg sige, at netop ledelse nok er noget af det, sundhedsfolk ikke har været så gode til. Det er fagligt meget dygtige folk, men der har været tradition for, at de ikke gik så meget op i at lede. Med denne uddannelse tror jeg, at vi får bedre ledere i fremtiden. Også Karsten Meyer Olsen, socialudvalgsformand i Sønderjyllands Amt, er svært tilfreds med, at der er kommet en diplomuddannelse for ledere. – Vi har som politikere ikke været gode nok til at uddanne vore ledere i det offentlige. Når vi skal ansætte ledere, bedømmer vi ansøgerne ud fra deres grunduddannelse, joberfaring og referencer. Nu får vi mulighed for at bedømme ledelseskvalifikationer, og jeg er sikker på, at ansøgninger, der indeholder et universitetsdiplom, kommer til at ligge i første række, siger han. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 8

Hun fandt sit drømmestudium Tværfaglig sundhedsuddannelse tilbyder både muld under neglene og fremmede himmelstrøg

▲ – Folk rystede på hovedet, når jeg fortalte, at jeg ikke vidste, hvad uddannelsen fører til, husker Mette Bach Larsen.

Som nybagt teenager ville hun være præst. I gymnasietiden ændrede hun planer. Nu stod der læge på fremtidsønskerne, og hun nåede at læse medicin i et år, før hun fandt ud af, at det alligevel ikke var hende. I dag aner hun faktisk ikke, hvad hun vil være. Til gengæld bekymrer det hende ikke, for hun har fundet sit drømmestudium. Hun læser folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet i Esbjerg. Den 24-årige Mette Bach Larsen er en af de 40, som i september 2001 begyndte på det ny studium, og det har hun ikke fortrudt: – Jeg tror ikke, at jeg har temperament til kun at gå til forelæsninger. Derfor passer det mig perfekt, at undervisningen kræver, at de studerende deltager aktivt. Hermed hentyder Mette Bach Larsen blandt andet til det pædagogiske princip, som studiet i Esbjerg er bygget op efter. Undervisningsformen, som kaldes problembaseret læring (Problem Based Learning, PBL), har med succes været anvendt på en række sundhedsuddannelser verden over. Men i Danmark er den forholdsvis ny. I praksis betyder den, at Mette Bach Larsen og hendes medstuderende ofte får stukket opgaver ud, som de selv skal løse. – For eksempel skulle vi på et tidspunkt se på folks indkomst i forhold til deres sundhed. Vi blev selv sat til at finde bøger, aviser og andet materiale, der gjorde os i stand til at diskutere emnet.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

En traditionel undervisning ville derimod betyde, at læreren oplyste, hvilke 150 sider vi skulle læse om emnet. Og dernæst ville han vise grafer og fortælle løs, mens vi forholdt os passive, siger Mette Bach Larsen. Den problembaserede læring betyder i praksis, at de studerende arbejder i grupper, hvor de skal løse en række konkrete sundhedsrelaterede opgaver. Gruppen har så en tutor eller lærer som tovholder. Det er Evelyne de Leeuw, professor i folkesundhedsvidenskab, der er arkitekten bag den ny uddannelse på Syddansk Universitet. Dermed er det først og fremmest hende, der står bag indføringen af problembaseret læring. – Det er en studieform, som både er sjovere for underviserne og for de studerende. Desuden opnår de studerende en mere konkret viden, vurderer Evelyne de Leeuw. Hun tilføjer, at PBL oprindeligt stammer fra Canada og i dag er udbredt på mange universiteter. VESTJYSK MULD

De studerende, der læser folkesundhedsvidenskab i Esbjerg, kommer fra hele landet, og alle får lejlighed til, som lektor Flemming Svejstrup udtrykker det, “at få vestjysk muld under neglene”. Universitetet har en aftale med virksomhederne i regionen om, at de studerende gerne må inddrage dem i studiet. – Allerede efter en måneds studium kommer eleverne ud i virkeligheden. De bliver sendt ud på forskellige virksomheder, hvor de skal løse en række konkrete

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 9

H U N

F A N D T

S I T

D R Ă&#x2DC; M M E S T U D I U M

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Uddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og giver mulighed for at blive bachelor efter tre år og kandidat efter yderligere to år. Undervisningen er opdelt i selvstændige moduler. Der undervises blandt andet i sociologi, økonomi, sundhedspolitik, klinisk social medicin, sygdomslære, videnskabsteori og kommunikation. Folkesundhedsvidenskab beskæftiger sig med sundhed og sygdom i forbindelse med menneskers vilkår i arbejdslivet, i familielivet, i sociale relationer og i forskellige geografiske og kulturelle miljøer. Formålet med studiet er, at deltagerne lærer at indsamle viden om folkesundhedens vilkår, så de kan tilrettelægge, gennemføre, analysere og evaluere tiltag til forbedring af befolkningens sundhed.

Side 10

problemer, fortæller Flemming Svejstrup, der underviser i sociologi. For Mette Bach Larsen betød det, at hun og en gruppe medstuderende rykkede ud i en børnehave, hvor de skulle vurdere børnenes trivsel. – Vi observerede dem, interviewede personalet, vurderede støjniveauet, pladsforholdene og så på børnenes indbyrdes forhold, fortæller Mette Bach Larsen. Hun tilføjer, at besvarelsen på det tidspunkt ikke var så væsentlig som selve fremgangsmåden. – Vi skulle lære at bruge de rigtige metoder. Interviewteknik, analyser samt at afgrænse os, fortæller Mette Bach Larsen. Selv om hun synes, at det var hurtigt at blive sendt uden for universitetets mure, er hun glad for samspillet med de lokale virksomheder. En holdning, som en af de andre studerende, Mette Toftager, deler: – Min gruppe var ude i et af Esbjergs mere belastede områder. Vi skulle lave en lokal sundhedsanalyse af kvarteret og talte blandt andet med præsten, politiet, sundhedsplejersken og selvfølgelig beboerne selv, fortæller Mette Toftager. De to kvinder kommer dog til at få mere end vestjysk muld under neglene i de kommende år. For at de studerende får indsigt i andre akademiske traditioner, anbefaler universitetet et studieophold i udlandet efter de to første år på grundfaget. Det kan eksempelvis være i Holland, England eller USA, hvor der er store faglige traditioner for at studere folkesundhedsvidenskab. SYGEHUSDIREKTØR ELLER SUNDHEDSMINISTER

Såvel Mette Toftager som Mette Bach Larsen kan godt huske, hvordan omgivelserne reagerede de første måneder

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

efter, at de var begyndt at læse folkesundhedsvidenskab. – Folk rystede på hovedet, når jeg fortalte, at jeg ikke vidste, hvad uddannelsen fører til. For at lukke munden på dem begyndte jeg derefter at sige, at jeg kunne blive hospitalsdirektør eller sundhedsminister, griner Mette Bach Larsen. Men ifølge lektor Flemming Svejstrup behøver de nu ikke være så nervøse. – Inden uddannelsen i Esbjerg blev en realitet, havde vi et konsulentfirma til at analysere behovet hos en række offentlige og private arbejdsgivere. Svaret er, at der er brug for kandidater som eksempelvis både ved noget om sundhed, samfundsvidenskab og kommunikation, siger han. Flemming Svejstrup tilføjer, at der i Holland er uddannet omkring 4000 i folkesundhedsvidenskab, og at stort set alle har fået jobs. Det er typisk i ledelses- og driftsstillinger inden for det offentlige samt i internationale organisationer med forebyggende og sygdomsbekæmpende funktioner som WHO, EU, Røde Kors og OECD, at der er relevant arbejde. Også patientorganisationer som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen samt store idrætsorganisationer vil være en målgruppe. – Men der vil også være muligheder inden for den private sektor. Medicinalbranchen for eksempel. Og andre store virksomheder som Danfoss eller Lego, der ønsker en sundhedspolitik, pointerer Flemming Svejstrup. Mette Toftager har allerede nu en forestilling om, at hun vil satse på et job i en international organisation. Og den 20-årige kvinde er ikke i tvivl om, hvorfor hun rykkede teltpælene fra Kerteminde til Esbjerg: – Jeg kan godt lide, at det er en tværfaglig uddannelse. At der er et samfundsmæssigt aspekt med i studiet, siger hun. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 11

Mette Bach Larsen (th.) og Mette Toftager kan godt lide, at de selv skal deltage aktivt i undervisningen.

NOTABENE

FEM NYE GRUNDUDDANNELSER Der åbnede sig i år 2001 en stribe nye uddannelsesmuligheder på Syddansk Universitet. I Esbjerg startede 40 unge på folkesundhedsvidenskab – et studium, hvor sygdom og sundhed ses i forhold til arbejdsliv, familieforhold, social position, kultur, alder m.m. I Sønderborg lød årets nye tilbud: HA på engelsk – en dansk uddannelse, hvor sproget er engelsk og studiemiljøet internationalt. Den kombination tiltrak 17 studerende. Kolding fik to nye uddannelser. 24 gik i gang med informationsvidenskab, som både er en humanistisk uddannelse og et IT-studium. IT skal de 19 studerende på en ny erhvervssproglig bacheloruddannelse i Kolding også beskæftige sig en del med. Deres uddannelse hedder nemlig BA i sprog og IT. Også i Odense startede en ny grunduddannelse, som går på tværs af de traditionelle faggrænser. 23 unge havde lyst til at læse biologi på tværs, hvor de får lidt mindre matematik og kemi end deres medstuderende. Til gengæld får de en del andre muligheder inden for samfundsfag, pædagogiske- og medierelaterede fag eller idræt.

H U N

F A N D T

S I T

D R Ø M M E S T U D I U M

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 12

Hvordan forklares 11. september? Nyhedsmedierne har trukket flittigt på forskere fra Humaniora for at få belyst, hvorfor USA blev udsat for et terrorangreb

NOTABENE

HANS CHRISTIAN ANDERSEN ACADEMY Den måske mest berømte dansker – og fynbo – gennem tiderne, H.C. Andersen, har lagt navn til et nyt initiativ på Syddansk Universitet. The Hans Christian Andersen Academy skal være et forum for særlige akademiske begivenheder ved universitetet. Hvert år vil der blive arrangeret en forelæsning med en forsker i absolut international særklasse. Den kendte Harvard-professor, forfatter og essayist Stephen Jay Gould skulle holde den første The Hans Christian Andersen Academy Annual Lecture den 27. september 2001. På grund af terrorangrebet mod USA den 11. september måtte Stephen Jay Gould dog udskyde sit besøg i Odense. Men den 29. oktober holdt han forelæsning i et fyldt auditorium om betydningen af den gode historie inden for naturvidenskab og naturhistorie. “The Necessary Role of Story-telling in the Sciences of Natural History” hed forelæsningen.

Carl Pedersen sad i toget på vej til København og forsøgte at tæmme en stigende irritation over, at to medpassagerer knævrede løs i deres mobiltelefoner i en stillekupé. Han havde stadig lidt jetlag, for to dage før – den 9. september – var han kommet hjem fra New York, og de to mobilsnakkere forstyrrede ham i den grad, at han bad dem om at slukke. – Men vi har lige fået at vide, at USA er blevet angrebet, indvendte de. Hverdage husker man sjældent, men alle ved nøjagtig, hvor de var, og hvad de lavede, da de den 11. september fik at vide, at USA blev udsat for et terrorangreb. Også Carl Pedersen, leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, som få timer efter befandt sig i et tv-studie i København, hvor han kommenterede, mens World Trade Centers to tårne igen og igen sank i grus på vores tv-skærme. Tv og radio var direkte og eneste forbindelser til information om katastrofen. Journalister er de hurtigste til at generere viden om, hvad der sker, og hvor det sker. Men vi afkræver også nyhedsmedierne svar på, hvorfor det sker, og derfor sad to forskere fra Syddansk Universitet i tv-studiet om aftenen den 11. september. Udover Carl Pedersen blev også lektor Lars Erslev Andersen fra Center for Mellemøststudier kaldt ind, for det stod ret hurtigt klart, at han gennem sin forskning i global terrorisme og amerikansk Mellemøsten-politik kunne bidrage til diskussionen om, hvorfor USA blev

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

angrebet, og hvem der havde interesse i en sådan terroraktion. MASSIV BELEJRING

De to lektorer er vant til, at medierne med jævne mellemrum henvender sig for at få baggrunde, analyser og flere vinkler på nyheder inden for deres fagområder. Men i dagene efter 11. september blev de udsat for en massiv telefonbelejring af journalister, som ville have dem til at kommentere og forklare begivenhederne. – Da jeg kom hjem om aftenen den 11. september, lå der 20 telefonbeskeder fra journalister, fortæller Lars Erslev Andersen, som tilbragte resten af aftenen og det meste af næste dag med at tale i telefon. Han nåede dog lige at skrive en nyhedsanalyse til dagbladet Information, inden han om aftenen deltog i tv-udsendelsen Horisont. Også lektor Tim Jensen, leder af Institut for Filosofi og Religionsstudier, mærkede en massiv efterspørgsel efter viden, da han vendte hjem fra en ret bemærkelsesværdig konference om Religion & Community i Cambridge. Bemærkelsesværdig fordi de forsamlede eksperter i religion ikke med ét eneste ord, hverken den 11. september eller i dagene efter, nævnte begivenheden i konferenceregi. Alle talte om den i pauserne, men fra talerstolen blev den ikke nævnt. Selv havde han gerne set, at arrangørerne var stoppet op og havde opfordret deltagerne til at overveje, hvordan de bedst kunne stille deres ekspertviden

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 13

H V O R D A N

F O R K L A R E S

1 1 .

S E P T E M B E R ?

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

Side 14

At Humaniora på Syddansk Universitet i den grad blev synlig i mediebilledet i september 2001 hænger sammen med de fagområder, som fakultetet forsker i. Men også at de tre lektorer villigt stiller op, når medierne kalder. – Jeg har ingen ambitioner om at være mediestar. Jeg deltager, fordi jeg føler mig forpligtet til at formidle den viden, jeg har opnået, mens jeg har fået

løn fra staten. Jeg vil også gerne synliggøre forskningen på Syddansk Universitet. Og så finder jeg det væsentligt at få synspunkter frem, som kan være vigtige for at forstå begivenhederne, siger Lars Erslev Andersen, der også mener, at han har været med til at præge debatten. – Jeg bilder mig i hvert fald ind, at jeg kan genkende flere formuleringer og synspunkter, som jeg er kommet med, siger han. Også Carl Pedersen har gjort sig overvejelser om den fremtrædende rolle, akademikere kan komme til at spille i medierne under en aktuel krise. – Der er universitetsfolk, som giver udtryk for, at de vil være forskere og ikke tv-entertainere. Men jeg mener, at vi som akademikere har en nyttig og kritisk rolle at spille ude i samfundet, for vi kan være med til at give bredere nuancer af en situation. Men vi skal blot altid sørge for, at vores argumentationer er saglige og velbegrundede.

▲ Lars Erslev Andersen: – Jeg har ingen ambitioner om at

▲ Tim Jensen: – Jeg vil gerne forbindes med et sted, der

være mediestar. Jeg deltager, fordi jeg føler mig forplig-

er dynamisk og mangfoldigt, og derfor har jeg også

tet til at formidle den viden, jeg har opnået, mens jeg har

opfordret kolleger til at optræde mere i medierne og

fået løn fra staten.

blande sig i debatterne.

om bl.a. religion, samfund og fællesskaber til rådighed for samfundet og den offentlige debat. Han kan også fortælle, at American Academy of Religion i forbindelse med terrorangrebet oprettede en hotline, som formidlede kontakt til forskere med den viden, som journalisterne efterspurgte. – Samtidig opfordrede akademiet sine medlemmer til at holde et sagligt og nuanceret debatniveau, siger Tim Jensen. EN TREDJE STEMME

▼ Carl Pedersen: – Som akademikere har vi en nyttig og kritisk rolle at spille ude i samfundet, for vi kan være med til at give bredere nuancer af en situation.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:25

NOTABENE

FYN SOM MEDIECENTRUM Fyn har TV2, sin egen journalistuddannelse, to store dagblade, flere produktionsselskaber, adskillige medieuddannelser og en række kendte reklamebureauer. Men Fyns centrale placering på det danske medielandkort er alt for lidt kendt, og det kreative samarbejde, der burde være en selv-

Side 15

– Det er en meget almindelig journalistisk arbejdsmåde at belyse en sag ved at lade en part, der argumenterer for, og en part, der argumenterer imod, diskutere i et studie. Den form for konfrontationer fremmer ikke altid forståelsen. Jeg ser hellere, at vi repræsenterer en tredje stemme, der kan være med til at forklare sammenhænge og uddybe forståelsen, siger Carl Pedersen.

følge, har ikke noget forum. Det mener en lang række af repæsentanter

35 SEKUNDERS ANALYSE

fra den fynske kommunikationsverden. Der-

Ét er at være så godt hjemme i sit stof, at man er i stand til at tilføre en debat flere vægtige nuancer. Noget andet er at få mulighed for at gøre det på tv. Det kan synes endog meget svært at få alle nuancer med, hvis man kun får 35 sekunder midt i en nyhedsudsendelse til at redegøre for islamisk fundamentalisme. Og selv om man ikke er direkte på, men under optagelse af et interview får rig lejlighed til at belyse detaljer, som er væsentlige for den samlede forståelse, er det langt fra sikkert, at tvivl og forbehold overlever redigeringsfasen. Nyhedsjournalister er til korte udsagn med en god punchline. – Sådan er vilkårene, og du kan ikke begynde at stille krav om, at du ikke vil være med, hvis det og det ikke kommer med, for sådan er medievirkeligheden ikke. Der kan ske ting i verden, som ændrer prioriteringen i en nyhedsudsendelse i sidste øjeblik, og det skal man gøre sig klart på forhånd, siger Tim Jensen. – Derfor gør vi på studiet meget ud af at forklare vores studerende, at de også skal være formidlere. De skal kende betingelserne og gøre sig overvejelser om, hvordan de kan agere mellem de benhårde vilkår i medierne og deres egen ideologi. I det øjeblik vores ord forlader vores mund på tv, er vi en del af den offentlige og politiske debat, siger Tim Jensen.

for mødtes de i juni 2001 for at starte et nyt samarbejde og udvikle fynske mediearbejdspladser. Udviklingschef Erik Knudsen fra Syddansk Universitet slog til lyd for at krydse den viden, som universitetet har, med virkeligheden hos de fynske virksomheder.

H V O R D A N

F O R K L A R E S

1 1 .

S E P T E M B E R ?

Han lægger ikke skjul på, at det for ham er vigtigt at profilere både religionsvidenskab, institut og universitet. – Jeg vil gerne forbindes med et sted, der er dynamisk og mangfoldigt, og derfor har jeg også opfordret kolleger til at optræde mere i medierne og blande sig i debatterne. Hvis vi ikke deltager, er der muligvis ingen til at formidle viden om et bestemt emne. Jeg mener, at vi har en pligt til at stille op, men vi skal selvfølgelig være på vagt over for sammenhænge, hvor vi som eksperter skal bruges til at legitimere noget usagligt, siger Tim Jensen. OPGØR MED FORDOMME

Selv om de tre humanister er enige om, at de ikke altid har mulighed for selv at sætte dagsordenen, når de toner frem i medierne, stiller de ikke blot op til en slags “20 spørgsmål til professoren”, hvoraf de 18 risikerer at blive skåret væk inden udsendelsen. De har alle tre gjort sig overvejelser om, hvilke vinkler de selv ønsker at fremme. – Mange gamle fordomme og fjendebilleder er blevet pudset af efter 11. september. Det er nærmest blevet en besættelse, at det er religion og kultur, der er årsagen til terrorangrebet. Jeg har gerne villet tilskynde til, at man også kikker på sociale, økonomiske og politiske forhold, siger Tim Jensen, som også mener, at forskere gennem mediedeltagelse kan påvirke journalister til at indtage mere nuancerede holdninger i deres research. For Carl Pedersen, der selv er opvokset i USA, har det været vigtigt at nuancere synet på stormagten. – Danskerne har et forældet analyseapparat, når det gælder USA og de tror, at de ved meget om amerikanske forhold. Men der er mange ting, som reelt er anderledes i USA og uden et kendskab til dem, er der begivenheder man ikke kan forstå. Jeg har derfor lagt meget

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

NOTABENE

VÆKST I SYDVEST “Uddannelse, uddannelse, uddannelse” lød den manende titel på en debatbog, som blev

Side 16

vægt på at få forklaret de historiske og kulturelle perspektiver, så danskerne måske bedre kan forstå det, der sker i USA efter 11. september, siger Carl Pedersen.

præsenteret på Syddansk Universitet i Esbjerg i november 2001.

PÅ JAGT EFTER TERRORISTER

Prorektor Flemming Just har redigeret bogen,

For Lars Erslev Andersen var 11. september delvist et dejavu. Han havde i juni sidste år været i USA for at indsamle materiale til sin forskning i global terrorisme og havde netop besøgt World Trade Center, fordi det i 1993 var udsat for et terrorangreb. – Jeg kan huske, at jeg gennemtænkte et scenarie, hvor World Trade Center styrtede sammen, fortæller Lars Erslev Andersen, som fra dag 1 havde det mål at få slået fast, at terroristerne repræsenterer en ny organisationsform.

som handler om uddannelser og arbejdsmarked i Ribe Amt. Bogen levner ingen tvivl om, at uddannelse er vejen til vækst i sydvest, og at regionen skal stramme sig an for at fastholde og tiltrække veluddannet arbejdskraft. Mere end 20 forfattere har bidraget til bogen, der både fremstår som en fælles erkendelse af regionens problemer og et katalog over muligheder, der kan sikre regionen del i udviklingen.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

– Der er tale om en maksimal udnyttelse af globaliseringen, hvor et netværk bestående af individer står for terrorismen. Man kan ikke forstå det, der sker, hvis man ikke er klar over bevægeligheden i de netværk, siger Lars Erslev Andersen, som også har haft et andet mål: ikke at udtale sig om noget, han ikke ved noget om. Det kan lyde såre enkelt, men mediestrømmen kan tage en drejning, som man ikke er forberedt på. For eksempel når det gælder Al Qaeda, som netop er et af de terrorist-netværk, Lars Erslev Andersen gerne fortæller om. – For nogle medier blev det på et tidspunkt dagsordenen at finde mulige terrorister i Danmark, og det blev meget ubehageligt for mig. Jeg blev nærmest jagtet af et nyhedsmedie, som ville have

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 17

mig til at udpege muslimske miljøer, som kunne tænkes at nære terrorisme. Men jeg forsker ikke i danske indvandrermiljøer og har derfor ikke belæg for at udtale mig om det emne, siger Lars Erslev Andersen. Det var ikke blot i de hektiske dage efter 11. september, at forskerne fra Syddansk Universitet mærkede en interesse for baggrundsviden om terrorangrebet og den efterfølgende krig i Afghanistan. – For mig har det været ekstremt spændende, at jeg er kommet ud i sammenhænge, hvor jeg aldrig før har været. Jeg er blandt andet blevet bedt om at holde foredrag for erhvervsledere, firmaer og myndigheder om den nye terrorisme og USA’s Mellemøsten-politik, fortæller Lars Erslev Andersen.

H V O R D A N

F O R K L A R E S

1 1 .

S E P T E M B E R ?

Institut for Filosofi og Religionsstudier lavede efter 11. september en pakke på fire fordrag, som ganske gratis blev tilbudt fynske gymnasier og voksenundervisningscentre. Samtidig efterlader terrorangrebet mange nye spørgsmål, som den humanistiske forskning kan tage fat på. – I dag er der meget lettere at sige noget om 11. september. Den første aften i tv-studiet var det svært sige noget fornuftigt, for det hele føltes så uvirkeligt, og den følelse holdt ret længe. Først da jeg i vinterferien besøgte New York og stod foran Ground Zero, gik det helt op for mig, hvad der egentligt var sket den dag, siger Carl Pedersen. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 18

Patent på fremtiden En ny lov giver universiteter mulighed for at få patent på opfindelser og sørge for, at de udnyttes erhvervsmæssigt.

NOTABENE

KÆMPEKONGRES I ODENSE Budgetter, hotelovernatninger og aftenunderholdning for 1000 mennesker. Den slags arbejdsopgaver følger med, når man er præsident for en kongres i European Association for Clinical Pharmacology and Therapeutics. Så Kim Brøsen, professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet, havde travlt op til den 12.-15. september 2001, hvor organisationens 5. kongres fandt sted i Odense. Som konferencearrangør skulle Brøsen tænke som en forretningsmand for at skaffe de fem millioner kroner, der skulle til for at dække udgifterne til den vel nok største videnskabelige konference, der har været holdt i Danmark uden for København. Programmet bød på 150 foredragsholdere fra 25 lande. – Besværligheder og skuffelser undervejs er blevet opvejet af glæderne og den faglige kontakt til kollegerne. Og alt det de kan andre steder, kan vi også i Odense, sagde Kim Brøsen i september til universitetets blad Ny Viden.

Den forsker, som en dag finder en vaccine mod diabetes, vil kunne ændre tilværelsen for millioner af mennesker. De vil undgå at få den sygdom, som ikke kun hæmmer mange i deres dagligdag, men også kan have meget alvorlige følgevirkninger. Vaccinen vil derfor være en økonomisk guldgrube – og ikke blot for det medicinalfirma, som kan sende det første produkt på markedet. Alle de forskningsmiljøer, som med delresultater har bidraget til det endelige gennembrud, bliver også tilgodeset – hvis de vel at mærke har sørget for at tage patent på deres indsats. – Vi har i dag patenteret 152 proteiner, som er diabetes-markører, så hvis andre udvikler en medicin eller en vaccine, som opererer med nogle af de proteiner, skal vi have andel i indtægterne. Men samtidig betyder vores patenter, at firmaer, som har interesse i diabetesforskning, gerne vil lave forskningsaftaler med os, fortæller lektor Peter Mose Larsen. Han er leder af Center for ProteomAnalyse, der har til huse i Forskerparken tæt ved universitetet i Odense. Centret med ca. 50 ansatte er en del af det meget aktive bioteknologiske forskningsmiljø, som har skaffet Syddansk Universitet et fornemt internationalt ry. Et ry, der forpligter, for forskningen i proteiner har fuld fart på i disse år. Der udvikles løbende avanceret udstyr og metoder, som muliggør nye banebrydende opdagelser.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

At holde sig på omgangshøjde – eller endnu bedre i spidsen – kræver kostbare investeringer, og Syddansk Universitet forsøger derfor at rejse penge til udstyr og forskning via en ny lov om opfindelser. Loven, som Folketinget vedtog for tre år siden, giver universitetet ret til at tage patent på opfindelser, der er gjort som led i arbejdet på universitetet. Tidligere havde forskerne selv retten til deres opfindelser, men i dag skal forskere underrette universitetet om deres opfindelser. Universitetet skal så vurdere, om det vil have overdraget rettighederne til opfindelserne, så de kan patenteres og udnyttes erhvervsmæssigt. Der vil typisk blive tale om en licensaftale med et firma, der kan bruge patentet i sin produktion, eller ved at universitetet indskyder rettigheder i et nystartet selskab. TIL GAVN FOR SAMFUNDET

Loven er endnu så ung, at ingen ved, hvor stor økonomisk betydning det vil få for universiteterne, at de kan få patent på opfindelser. I USA, hvor universiteterne også kan eje patenter, tjener et stort og anerkendt universitet som Massachusetts Institute of Technology årligt 15-20 millioner dollars på licensaftaler. – Vi er meget interesseret i, at opfindelser på Syddansk Universitet patenteres. Dels tror vi, at vi kan få endnu flere opfindelser frem i lyset og få dem udnyttet til gavn for samfundet, og dels

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

▲ Center for ProteomAnalyse forsøger at forstå sygdomme på et molekylært niveau, hvor interessen samler sig om cellernes proteiner.

Side 19

håber vi, at vi kan skaffe penge til yderligere forskning, siger jurist Jørgen Schou, der er chefkonsulent i Ledelsessekretariatet. Han fortæller, at det sagtens kan koste en halv million kroner at få et patent, hvis det skal dække internationalt, og den slags beløb vil det være svært for den enkelte forsker at rejse på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er klart, hvad afkastet af et patent vil blive. – Forskerne vil formentlig ikke på egen hånd kunne lave så gode aftaler som universitetet, der entrerer med patentbureauer, firmaer og innovations-

P A T E N T

P Å

F R E M T I D E N

miljøer, som kan vurdere opfindelsens kommercielle aspekter, siger Jørgen Schou. Efter at loven er trådt i kraft, har forskere på Syddansk Universitet indberettet 20 opfindelser. Udover de 20 findes en række patenter, som universitetet og dets forskere har andel i. De udspringer fra samarbejdsaftaler indgået mellem universitetet og virksomheder. Langt de fleste nye opfindelser er kommet fra de bioteknologiske laboratorier. Center for ProteomAnalyse tegner sig alene for fem, og centerleder Peter Mose Larsen er ikke i tvivl om, at paten-

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

NOTABENE

FAST ARBEJDE Den 1. juni 2001 fejrede Syddansk Universitet en rund fødselsdag. Cand.negot.-uddannelsen fyldte 20 år, og der var grund til at kippe med flaget. For en ny undersøgelse viste, at blot tre procent af cand.negot’erne var arbejdsløse.

Side 20

ter og licensaftaler er vejen frem, hvis universitetet skal udvikle sig. – Den forskning, der er behov for i dag, er så kostbar, at det er nødvendigt at skaffe eksterne midler. Hvis virksomheder skal finde vores center interessant, er det vigtigt, at vi har patenter inden for de områder, som virksomhederne efterspørger, siger Peter Mose Larsen.

Siden 1981 er der uddannet 1000 kandidater på uddannelsen, som kombinerer sproglige,

FIRMAER KØBER FORSKNING

kulturelle og økonomiske fag – og de klarer

Centret har gennem flere år drevet en meget målrettet forskning i diabetes, men også andre sygdomme som epilepsi, hjerte-karsygdomme, ledegigt og cancer prøver centrets forskere at forstå på et molekylært niveau. – Tidligere var generne genstand for den mest intensive forskning, men i dag samler der sig stor interesse om proteinerne. For det er dem, der leverer de “fingeraftryk”, som kan sætte os på sporet af, hvad der foregår i en celle, som ikke udvikler sig normalt. Men det er et kæmpearbejde. En levercelle, som er en

sig rigtig godt på arbejdsmarkedet. På trods af at tre ud af fire kandidater var under 35 år, varetog godt halvdelen en stilling med lederansvar. Undersøgelsen viste også, at kvinderne, som udgjorde mere end 70 procent, klarede sig lige så godt som mændene med hensyn til at få lederjobs.

▼ – Vi tror, at vi kan få endnu flere opfindelser frem i lyset og få dem udnyttet til gavn for samfundet, siger chefkonsulent Jørgen Schou fra universitetets ledelsessekretariat.

af de mest komplicerede celler, har over 22.000 forskellige proteiner, fortæller Peter Mose Larsen. – I vores diabetesforskning går vi ind og fokuserer på de celler, der producerer insulin. Folk får diabetes, fordi de celler bliver slået ihjel, og vi fungerer som en slags detektiver, der forsøger at opklare celledrabet. Vi kikker på celler i de forskellige stadier af diabetes for at finde ud af, hvilken proces der er i gang, fortæller Peter Mose Larsen. I det øjeblik processen er kendt, bliver næste udfordring at finde ud af, hvordan man kan ændre den. Der er således mange delresultater i forskningen af diabetes, som kan patenteres. Og medicinalfirmaer står på spring for at få del i de nyeste forskningsresultater. – Verden har ændret sig. For bare 10 år siden stammede ca. 90 procent af store medicinalfirmaers patenter og licenser fra egen forskning. I dag er trenden inden for IPR – Intellectual Property Rights – en helt anden. Firmaerne køber i stedet 90 procent af deres rettigheder fra andre forskere og forskningsinstitutioner, siger Peter Mose Larsen, som derfor ser store muligheder i forskningsaftaler. – Faktisk har vi – eller er ved at få – samarbejdskontrakter med fire af de seks største medicinalfirmaer i verden, og en stor del af vores økonomi er baseret på ekstern finansiering, siger han. PATENTER SÆLGES IKKE

Center for ProteomAnalyse har løbende 10-15 eksterne projekter med kontraktforskning som typisk strækker sig over 3-5 års perioder. Og det er ikke udelukkende sygdomme, der forskes i. – Vi deltager i et splinternyt EU-projekt om havforurening. Det involverer en række europæiske forskningsinstitutioner, og vi er med, fordi man kan afsløre havforurening i de proteiner, der er i

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 21

Bugnende sagsmapper på Center for ProteomAnalyse vidner om, at det ikke kun er i laboratorierne, men også ved skrivebordene, at slaget om patenter skal slåes. Centerleder Peter Mose Larsen er ikke i tvivl om, at patenter og licensaftaler er vejen frem.

LOVEN OM OPFINDELSER Loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner trådte i kraft den 1. juli 1999 og gælder for opfindelser, som er gjort efter den 1. januar 2000. Med den nye lov har medarbejderne pligt til at underrette universitetet, hvis der som et led i arbejdet er gjort en opfindelse. Universitetet skal så i løbet af to måneder beslutte, om rettighederne skal overdrages universitetet og udnyttes erhvervsmæssigt. Vurderer universitetet, at opfindelsen har kommercielle muligheder, søger universitetet patent på opfindelsen. Opfinderen har krav på at modtage et rimeligt vederlag, hvis en opfindelse kommercialiseres, og universitetet har udbetalt de første 100.000 kroner til en forsker. Når eksterne udgifter til patentbureauer og advokater er betalt, deler Syddansk Universitet overskuddet ligeligt mellem universitet, institut og opfinder. Hvis forskeren selv beholder rettighederne og senere kommercialiserer sin opfindelse, skal universitetet have 15 procent af nettoindtægten. Syddansk Universitet modtog for årene 20002001 et rammebeløb på 1,3 millioner kroner fra Forskningsministeriet. Pengene skulle bruges til at købe den eksterne assistance, som måtte være nødvendig i forbindelse med patentering og licensaftaler.

levercellerne på fladfisk, siger Peter Mose Larsen. Når kontraktforskning med firmaer eller andre institutioner munder ud i en opfindelse, der kan tages patent på, kan det være firmaet, der har rettighederne til en opfindelse. I de tilfælde skal der dog betales royalties til Syddansk Universitet. De patenter, som universitetet selv får, vil formentlig forblive i universitetets varetægt.

P A T E N T

P Å

F R E M T I D E N

– Vores politik er, at vi helst ikke vil sælge et patent. Vi vil hellere indgå en licensaftale med et firma, der kan udnytte patentet, eller deltage i udviklingen af en ny virksomhed sammen med en bestående virksomhed. I den forbindelse samarbejder vi tæt med forskerne, for det er oftest dem, der ved, hvilke firmaer der vil være interesserede i deres opfindelse, siger chefkonsulent Jørgen Schou. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 22

Et travlt byggeår På byggefronten blev 2001 et skelsættende år med den hidtil største tilbygning

NOTABENE

FYNS STØRSTE FEST 2.000 spisende gæster og omkring 3.000 til dans og fest senere på aftenen. Årsfesten på Syddansk Universitet er formentlig Fyns største indendørsfest. Festligt på- og udklædte var både kvindelige og mandlige studerende fredag den 5. oktober.

▼ Takket være en donation på 30 millioner kroner fra Bitten og Mads Clausens Fond samt 40 millioner fra Sønderborg Kommune, kan Syddansk Universitet og Forskerpark Syd bygge nyt i Sønderborg. Her ses et luftfoto med en indsat computermodel af det planlagte byggeri.

Selv om der stort set har været tale om én stor udvidelse, siden opførelsen af de permanente bygninger begyndte i 1971, blev år 2001 alligevel skelsættende. Først og fremmest fik Syddansk Universitet i Odense en rigtig hovedindgang, og dermed brød man med den oprindelige tankegang fra dengang, universitetet i Odense blev bygget. Som rektor Jens Oddershede udtrykte det i sin årstale: – Vi fik den hovedindgang, man ikke måtte have på en universitetsbygning, som var planlagt dengang i 60’erne, hvor alle indgange skulle være “lige”, og ingen måtte være “finere” end andre. Men den pågældende tilbygning indeholdt ikke blot en hovedindgang. Det

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

var den største samlede udvidelse nogensinde. Faktisk var den så stor, at den satte et punktum for yderligere ekspansion mod nord. Dermed må Syddansk Universitet i Odense i fremtiden orientere sig mod de tre andre verdenshjørner, når ny udvidelser er på tegnebrættet. Det ny afsnit fylder i alt 13.000 kvadratmeter og kostede knap 200 millioner kroner. Ud over hovedindgangen indeholder det blandt andet et stort campustorv, en boghandel i tre etager, reception, konferencerum, studiekontor, café og restaurant. To balkoner i første sals højde bruges henholdsvis til gæstekantine samt læsepladser. Med i tilbygningen er også to nybygninger til Samfundsvidenskab og til Institut for Idræt og Biomekanik samt en idrætshal. – Alt dette har medført, at vi har fået plads til at trække studieenheder hjem til campus, så vi har kunnet opsige en række lejemål uden for universitetet. Det har været vort overordnede mål med udbygningen siden 1992. Desuden har omrokeringerne betydet en bedre sammenhæng internt for de enkelte studier og givet os mulighed for at lette presset på dele af campus. Dette har vi benyttet til at gennemføre en række tiltrængte renoveringer af opholdsarealer, kantiner og undervisningslokaler. Og selve campustorvet har givet en masse miljø og liv, konstaterer en tilfreds Thomas Møller Kristensen, der er chef for universitetets tekniske forvaltning.

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 23

▲ Syddansk Universitet fik sin største samle-

MEDIEHUS PÅ VEJ

de udvidelse nogensinde, og den indeholder

Men 2001 bød ikke alene på indvielsen af en ny tilbygning. Det var også starten på en anden. I november holdt håndværkere og kraner atter deres indtog på Campusvej i Odense. De skal opføre et mediehus på 5.300 kvadratmeter, som blandt andet skal indeholde moderne computerrum, tv- og radiostudier. Mediehuset skal give de optimale rammer til tre medieuddannelser, som universitetet kan tilbyde fra sommeren 2002. Også forskerne i Natural Interactive Systems Laboratory og endnu et samfundsvidenskabeligt institut får til huse her. I Esbjerg betød de senere års udvidelse af antallet af uddannelser og forskningsmiljøer en beslutning om at opføre en ny tilbygning. Den bliver på 2.500 kvadratmeter og kommer blandt andet til at indeholde et auditorium med 150

blandt andet en rigtig hovedindgang.

AREALFORDELING 2001, BRUTTO

■ Campus, Odense: 66% (140.905 m2) ■ Winsløwparken: 12%

(25.990 m2)

■ Lejemål, Odense:

(6.774 m2)

■ Kolding:

(10.531 m2)

■ Esbjerg:

(6.782 m2)

11%

(24.493 m2)

■ Sønderborg:

E T

T R A V L T

B Y G G E Å R

pladser. Desuden bliver der plads til de knap 40 forskere, der ellers har haft til huse i en barak. I Kolding, som er knudepunktet for efteruddannelse på Syddansk Universitet, blev to af fløjene udvidet med tagetage. I alt blev afdelingen forøget med 2300 kvadratmeter. 2001 var også året, hvor det blev en kendsgerning, at der skal ske kraftige udvidelser i Sønderborg. Takket være en bevilling på 30 millioner kroner fra Bitten og Mads Clausens Fond samt 40 millioner fra Sønderborg Kommune skal Syddansk Universitet og Forskerpark Syd i de kommende år opføre en helt ny universitetsbygning. Første etape på 13.600 kvadratmeter skal stå færdig i 2006. I alt betød tilbygningerne i 2001, at Syddansk Universitet totalt kan boltre sig på 216.000 kvadratmeter. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 24

En søjle af viden Velux Fonden donerede 20 millioner kroner til et himmelstræbende kunstværk foran Syddansk Universitet i Odense

JØRN LARSEN Født 15.12.1926

UDDANNELSE I lære som håndværksmaler, tegneundervisning på Teknisk Selskabs Skole i København samt et semester på Kunstakademiet i København.

STIPENDIER OG UDMÆRKELSER Statens Kunstfond 1968-78, 1977-78 samt 1981. På finansloven fra 1985. Mention Spéciale du jury, IXe Festival Internationale de Peinture, Cagnes-sur-Mer 1977. Eckersberg Medaillen 1978 og Thorvaldsen Medaillen i 1989. Retrospektiv udstilling på biennalen i Venedig i 1993.

SYDDANSK UNIVERSITET Campus på Syddansk Universitet i Odense rummer en række af Jørn Larsens værker: I 1976 udførte kunstneren en kube i rustet stål til en af de indre gårde. Langs universitetets indvendige hovedstrøg Gydehutten hænger en række af Jørn Larsens billeder, flere af dem er fra biennalen i Venedig. Det nye hovedindgangsområde rummer gulvudsmykning og glasmosaik af kunstneren.

Et unikt kunstværk af internationalt format vil om få år knejse som et dristigt vartegn foran den nye hovedindgang på universitetet i Odense. For Velux Fonden besluttede i 2001 at give 20 millioner kroner til en 19 meter høj søjle i blankpoleret sort granit, formgivet og udsmykket af billedhugger Jørn Larsen. Der er tale om en af de største enkeltdonationer herhjemme, så det gav genlyd i hele det danske kunstliv, da projektet i november blev offentliggjort. Endnu inden de første sten er slebet til, bliver søjlen betegnet som et hovedværk i Jørn Larsens æuvre, og den nye udsmykning ses som kronen på værket i universitetets store Jørn Larsen samling. Den sorte søjle skal rejse sig fra et forsænket vandbassin omgivet af amfiteatralske trapper, hvor man kan sætte sig og nyde kunstværket, vandet, fredskoven i baggrunden samt det gode vejr, når det forefindes. For den 75-årige kunstner er projektet opfyldelsen af en gammel drøm. – Jeg har længe været optaget af muligheden for at anvende søjlen som skulptur og har tænkt, at det måske engang ville lykkes for mig. Derfor forelagde jeg ideen for universitetet. Men jeg tabte ærlig talt modet, da jeg havde fået søjlen dimensioneret og blev klar over, hvor omfattende og dyrt det ville blive, siger Jørn Larsen. Både Syddansk Universitet og CUBO Arkitekter, der har tegnet den nye hovedindgang, troede på hans himmelstræbende idé, og med donationen

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

fra Velux Fonden kan ideen nu tage fast form, så udsmykningen kan stå færdig i slutningen af år 2004. EVIG BEVÆGELSE

Jørn Larsens værker består af dynamiske forløb med linier, der danner geometriske figurer i tomme rum. Netop vekselvirkningen mellem flade og rum skaber den evige bevægelse, som er karakteristisk for billedhuggerens værker. – Jeg arbejder intuitivt i det samme sprog som matematikere. Jeg ved, at det kan lyde helt religiøst, men omdrejningspunktet i alt, hvad jeg laver, er bevægelse med bevægelse med bevægelse, fortæller Jørn Larsen, som allerede i 60’erne reducerede sin farvepalet til kun at omfatte sort og hvid – altså linien og dens underlag. Den dybsorte søjle foran universitetet vil således også blive udsmykket med geometriske mønstre, som spiller sammen med rundingen. – Et sådant kunstværk kan ikke lade være at inspirere én, for er det kunst, eller er det matematik? spørger Velux Fondens bestyrelsesformand Aino Kann Rasmussen. Hun fortæller, at fonden har lagt vægt på, at Jørn Larsens udsmykning kommer til at udgøre et meget synligt samlingspunkt. – Syddansk Universitet er en uddannelsesinstitution for mange unge mennesker, og de får med udsmykningen et samlende sted og et værk, som kan løfte alle lidt i sjælen, siger Aino Kann Rasmussen.

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 25

▲ Sådan kommer pladsen foran den nye

TRAPPERNE TALER

hovedindgang til at se ud fra slutningen af

Rektor Jens Oddershede mener, at udsmykningen med sin stringens og klarhed nærmer sig det matematisk fuldendte. – Universitetets mange Jørn Larsen værker illustrerer på fornemste vis forskningens inderste væsen: En stadig søgen efter det perfekte og fuldendte. Netop søjlen, som siden antikken har været brugt som symbol på stræben mod det ypperste, understreger dette indhold, siger han. Trapperne, der skal kranse søjlen, vil mere bogstaveligt fortælle om generationers forskning. Jørn Larsen oplyser, at han under samtaler med universitetets tidligere rektor, Henrik Tvarnø, fik ideen til at lade trappestenene tale. Kunstneren vil derfor lade vægtige udsagn og formler fra videnskabernes forskellige fagområder hugge ind i trinene – Så kan man aftale at mødes ved Einsteins relativitetsteori, ved noder fra

2004. Det computermanipulerede billede viser, hvorledes den dybsorte søjle kommer til at samle hele området.

VELUX FONDEN Velux Fonden er stiftet af civilingeniør Villum Kann Rasmussen, dr. Techn.h.c. (1909-1993). I 1941 oprettede han sit eget firma og blev især kendt for Velux ovenlysvinduet. Villum Kann Rasmussen stiftede flere almennyttige fonde, Villum Kann Rasmussen Fonden og senere Velux Fonden. Fondene støtter både kulturhistoriske og kunstneriske opgaver, videnskabelige opgaver og sociale projekter.

E N

S Ø J L E

A F

V I D E N

et musikstykke af Schønberg eller ved en sætning af Sokrates, fortæller Jørn Larsen, som dog vil lade flere felter stå åbne, så der bliver mulighed for at tilføje nye milepæle i videnskabernes historie. Den snart 75-årige kunstner har stået for flere store, anerkendte udsmykninger, blandt andet Jelling Kirke, Københavns Lufthavn, Det Kgl. Teater og Ny Carlsberg Glyptoteket. Allerede i 1976 udførte han sit første kunstværk – en stålkube sat på spidsen – til universitetet, og langs det indre hovedstrøg Gydehutten hænger en række af Jørn Larsens værker. Så sent som i maj 2001 indviede Syddansk Universitet yderligere to værker af billedhuggeren. En gulvmosaik i hvid marmor og sort granit samt en loftudsmykning i glas kan i dag ses på det indvendige campustorv. Herfra er der fin udsigt til den forplads, hvor Jørn Larsens hidtil største udsmykning vil skyde i vejret. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 26

1. Bemærkninger NOTABENE

HÅNDSRÆKNING FRA OTTE KOMMUNER De otte kommuner i Trekantområdet Danmark gav i januar 2001 Syddansk Universitet en kontant håndsrækning. De bevilgede 900.000 kroner til et tre-årigt Ph.D.-stipendiat i IT og Design i Kolding. Stipendiatet skulle give en forskerstuderende mulighed for at arbejde med informationsteknologiens indflydelse på moderne design og samtidig styrke forbindelsen mellem universitetet og Designskolen i Kolding. – Projektet er et konkret bevis på, at vi i Trekantområdet bakker op om en institution, vi

Virksomhedsregnskabet for finansåret 2001 indeholder beskrivelser og analyser af aktiviteterne i finansåret samt beskrivelser af fremtidige profilerings- og satsningsområder. Regnskabet giver desuden et overblik over de områder, universitetet satser på og vil profilere sig på, både regionalt, nationalt og internationalt. Centrale indsatsområder i henhold til universitetets udviklingskontrakt vil være genstand for uddybelse i afsnittet om resultatanalysen. Resultatanalysen omfatter udvalgte strategisk prioriterede områder inden for tre temaer:

kun har én af, nemlig universitetet, sagde Koldings borgmester Per Bødker Andersen.

1) Effekter og produkter 2) Ressourceanvendelse 3) Udvikling

NOTABENE

FORTJENT SUCCES “Succesen – målt i fremgang i antal af studerende sammenlignet med universiteter i København, Århus og Roskilde – er fortjent, for der er blevet slidt for den, både af de jyskfynske fusionspartnere i sagen og af lokale politiske og erhvervsfaglige interesser”. Således skrev Jydske Vestkysten om Syddansk Universitet i sin leder den 12. oktober 2001. Få dage tidligere havde universitetet samlet lokale politikere og erhvervsfolk på campus i

I resultatanalysen (se afsnit 5) er desuden medtaget et grønt regnskab samt et videnregnskab. Det grønne regnskab skal ses i lyset af den stigende fokusering på ressourcer og miljø, hvor universitetet har prioriteret den miljømæssige ansvarlighed højt. I videnregnskabet er fokus på de humane ressourcer. Det er et krav, at udgifter og årsværksanvendelse fordeles på formål. I praksis volder dette krav betydelige vanskelighe-

Esbjerg for at gøre status over fusionsuniversitetets tre første år og for at få en snak om fremtidige udfordringer. – Universitetet spiller en afgørende nøglerolle i udviklingen af hele regionen. For det er ulig nemmere at fastholde viden her, hvis vi selv producerer den, sagde amtsborgmester i Ribe Amt, Laurits Tørnæs på mødet.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

der, da forskningsbaserede institutioner, som universiteter, ikke uden videre kan opsplitte aktiviteterne i forskning, undervisning og administration. Det samme gør sig gældende ved andre formål, hvor der i realiteten ikke kan ske en opsplitning af de enkelte udgiftsposter. Der kan f.eks. nævnes indkøb af materiel, som anvendes såvel til undervisning som til forskning. To tredjedele af alle udgifter blev i 2001 løbende konteret på formål. De ikke-formålsfordelte udgifter er ligeligt fordelt mellem forskning og uddannelse. Det er vigtigt at gøre sig dette forbehold klart ved læsning og fortolkning af tabeller, der bygger på en formålsopdeling. Der vil kunne iagttages hovedtendenser, men bastante konklusioner kan ikke udledes. Det gælder især, når det drejer sig om sammenligninger institutionerne imellem på grund af variationer i de anvendte fordelingsnøgler. Som eksempel kan fremdrages opgørelsen af enhedsomkostninger for såvel ordinær som åben uddannelse. Her vil forudsætninger omkring fordeling af arbejdstid og øvrige ressourcer slå direkte igennem på resultatet, og sammenligninger mellem institutionerne må derfor ses i dette lys. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:26

Side 27

2. Hovedtal HOVEDTAL Indtægtssiden viser finansieringskilder,

TABEL 2.1

HOVEDFORMÅLSOVERSIGT

MIO. KR., ÅRETS PRISER/EKSKL. MOMS

1998

1999

2000

2001

Taxameterindtægter, uddannelse (10)

233,417

287,262

302,765

321,172

Forskningsindtægter (10/90/95)

330,761

382,541

461,314

455,844

Overførselsindtægt til kapitalformål (10)

10,058

19,724

21,500

-0,168

Overførselsindtægt øvrige formål (10)

73,036

126,844

118,024

281,318

medens udgiftssiden er formålsopdelt. Eksempelvis indeholder indtægterne til uddannelse og forskning bevillinger til fællesudgifter, medens udgiftssiden indeholder de faktisk afholdte udgifter fordelt på for-

INDTÆGTER:

Driftsindtægter (10/90)

23,901

39,863

44,597

48,778

mål. Der henvises i øvrigt til afsnit 6. Regn-

Stipendiater (10/95/97)

19,385

22,030

22,706

25,019

skab.

Øvrige tilskud (10/97)

19,111

5,721

10,546

17,660

25,714

50,158

82,841

43,185

721,992

938,968

1.071,407

1.194,259

Uddannelse

214,846

298,984

311,993

340,660

Forskning

306,772

387,320

442,798

446,829

Andre faglige formål

17,371

65,664

72,003

79,667

Generel ledelse og administration

49,671

64,794

69,617

73,517

Andre fælles formål

79,004

102,369

103,944

100,701

Kapitalformål

15,181

25,917

26,255

194,886

Interne overførselsindtægter INDTÆGTER I ALT UDGIFTER:

Interne overførselsudgifter EN FUSION

UDGIFTER I ALT

13,367

18,641

47,786

0,000

696,212

963,689

1.074,396

1.236,260

25,780

-24,721

-2,989

-42,001

Syddansk Universitet blev dannet ved en fusion af de tidligere institutioner,

ÅRETS RESULTAT (INDTÆGTER MINUS UDGIFTER)

Odense Universitet, Handelshøjskole Syd-Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter. Disse fusionerede med virkning fra den 17. august 1998 til Syddansk Universitet. Da det ikke har været muligt at fremskaffe data fra alle de tidligere institutioner, eller der har været anvendt forskellige principper f.eks. med hensyn til fordelingsnøgler, omfatter tal i tabeller og øvrige illustrationer for 1998, alene det tidligere Odense Universitet. Bemærk i øvrigt, at i de følgende skemaer er 1998 markeret med en farvet bund.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

NOTABENE

Side 28

TABEL 2.2

AKTIVITETS- OG PRODUKTIVITETSTAL 1998

1999

2000

2001

Antal studerende (opgjort i enheder)

9.462

11.639

11.805

11.991

Antal STÅ

4.675

5.754

6.030

6.176

Antal optagne pr. 1. oktober:

1.610

2.273

2.039

2.089

Antal 1. prioritetsansøgere, 1. juli

1.985

2.360

2.027

2.119

22,7

22,9

23,4

22,4

21,8

21,7

“FOLKETINGETS REKTOR” Da Folketingets præsidium den 11. april 2001 fandt ud af, hvem der skulle være ny direktør

ORDINÆR UDDANNELSE:

for Folketinget, affødte beslutningen et ledelsesskifte på Syddansk Universitet. For valget faldt på universitetets rektor gen-

Gennemsnitsalder for optagne

nem ni år, Henrik Tvarnø, som i 1998 stod i

Median, alder for optagne

spidsen for den store fusion mellem Odense Universitet, Handelshøjskole Syd-Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter. – Præsidiet har lagt vægt på, at Henrik

FÆRDIGUDDANNEDE, ANTAL OG GENNEMSNITSALDER: Antal bachelorer

213

508

582

899

Gennemsnitsalder, bachelorer

25,2

25,5

26,3

25,9

Antal kandidater

593

705

702

731

Gennemsnitsalder kandidater

28,2

29,0

28,9

Antal deltagerbetalende årselever

770

1.225

1.145

1.058

Færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)

147

316

349

336

ANTAL VIP ÅRSVÆRK

578

783

864

890

Antal studenterårsværk, forskeruddannelse i alt

281

258

280

383

Antal forskeruddannelsesstud. pr. 1. oktober, i alt

372

404

457

454

– heraf mænd

240

237

251

240

– heraf kvinder

132

167

206

214

Tvarnø gennem sit hidtidige arbejde har ÅBEN UDDANNELSE/EFTERUDDANNELSE: bevist sine solide lederevner. Han har stor erfaring med organisationsudvikling og et godt kendskab til mekanismerne i en offentlig og politisk ledet organisation, sagde Folketingets formand Ivar Hansen til Berlingske Tidende.

FORSKERUDDANNELSE:

Antal godkendte afhandlinger, året INTERNATIONALISERINGSTILSKUD

▲

▼

Studerende, der udløser internationaliseringstilskud:

330

600

562

528

– heraf indgående

121

339

323

274

– heraf udgående

209

261

239

254

ANTAL DOKTORGRADER

NOTABENE

NY DIREKTØR Syddansk Universitet fik i 2001 ny direktør. Den 1. maj tiltrådte Per Overgaard Nielsen som universitetsdirektør. Han fik dermed overdraget det overordnede ansvar for de ca. 200 ansatte i fællesadministrationen, der fungerer som serviceenhed for det øvrige universitet på områder som f.eks. løn, personale, regnskab, budgetplanlægning, markedsføring, drift og vedligeholdelse. Per Overgaard Nielsen kom fra en stilling som udviklingsdirektør i Vejle Amt, og han har tidligere været ansat i bl.a. Norsk Data A/S, Fredericia Uddannelsescenter samt på Århus Universitet.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 29

3. Organisationsstruktur Syddansk Universitet er organiseret i 4 fakulteter med tilhørende institutter, studienævn

LEDELSESSTRUKTUR KOLLEGIALE ORGANER

VALGTE LEDERE

ADMINISTRATION

Konsistorium

Rektor

Universitetsdirektør

og centre samt et fællesområde.

LEDELSE PR. 31.12.2001:

Ledelsessekretariat Udviklingskontor

Rektor Jens Oddershede

Informationskontor Studiekontor Prorektorer Jens Hohwü og Flemming Just

Budget- og planlægningskontor Personalekontor Regnskabskontor

Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige

IT-service Teknisk Forvaltning

Fakultet Mogens Hørder

Campusledelse, Kolding Campusledelse, Esbjerg Dekan for Det Naturvidenskabelige og

Campusledelse, Sønderborg

Tekniske Fakultet Henrik Pedersen

Fakultetsråd

Dekan for Det Samfundsvidenskabelige

Dekaner

Fakultetssekretariater

Fakultet Tage Koed Madsen

Dekan for Det Humanistiske Fakultet

Institut-

Studie-

Institut-

Studie-

bestyrelse

nævn

ledere

sekretariat

Flemming G. Andersen

Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen

NOTABENE

FREDELIGE VALG I november 2001 kæmpede politikere fra alle partier hårdt for at blive valgt til Folketinget. Anderledes fredeligt gik det for sig på Syddansk Universitet, hvor der også var valg. Helt uden dramatik og modkandidat blev professor Jørn Henrik Petersen fra Institut for Journalistik i Odense valgt som ny prorektor pr. 1. januar 2002. Han afløste lektor Jens Hohwü fra Sønderborg. Universitetets anden prorektor professor Flemming Just fra Esbjerg fortsatte. Også dekanerne blev valgt på fredeligste vis. Docent Bjarne G. Sørensen blev ny dekan på Samfundsvidenskab efter professor Tage Koed Madsen, som ikke havde ønsket at fortsætte på posten.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 30

4. Beretning NOTABENE

KAMPEN OM 17 MILLIONER KRONER I fire år støttede tre kommuner og tre amter Syddansk Universitet med 17 millioner kroner om året. De sydjyske kommuner og amter ønskede nemlig i forbindelse med fusionen i 1998 at sikre universitetet en positiv start i en region, der ikke før havde haft et universitet.

2001 var for Syddansk Universitet præget af et meget højt aktivitetsniveau rettet mod den udfordring, der lå i – på samme tid – at få sikret og konsolideret fusionen og at få indfriet de høje forventninger, som både internt og eksternt retter sig mod udviklingen af et fremtidsorienteret og aktivt universitet i et givende samspil med sin omverden.

Med udgangen af 2001 udløb den regionale støtte, og der var længe usikkerhed om,

MISSION

hvorvidt regeringen ville kompensere for den

Universitetets mission er udvidet fra den traditionelle opgave med at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau, hvor overførsel af viden til samfundet traditionelt er sket via uddannelsen af kandidater. Det moderne universitet har nu tillige et udvidet ansvar for at bidrage til etableringen af en mangfoldighed af samarbejdsrelationer og kontakter, der tilpasset og konkret bidrager til samfundets udvikling og velstand.

regionale støtte. Mange regionale politikere talte varmt for, at staten på den måde kunne styrke en region, som åbenlyst har behov for vækst og nye aktiviteter. Både universitetet og politikerne pressede længe på for at få en afklaring. Først i august 2001 meddelte den daværende radikale undervisningsminister Margrethe Vestager, at hun ville indstille til finanslovsforhandlingerne, at Syddansk Universitet fik mellem 8 og 13 millioner kroner om året i de næste to-tre år. Det blev til 13 millioner kroner i 2002.

VISION

Målet for Syddansk Universitet er at fastholde og videreudvikle et fagligt stærkt, internationalt orienteret og regionalt forankret universitetsmiljø, hvor universitetet, som den største syddanske videninstitution, er en dynamo i udviklingen af regionens kulturelle, humane og økonomiske ressourcer. Med Syddansk Universitets satsning på kvalitet forenet med bredde i både faglig og geografisk henseende, søger universitetet at matche en af det moderne samfunds store udfordringer, nemlig behovet for såvel nærhed som kvalitet og specialisering. STRATEGI OG RESULTATER

I 2001 har universitetet indgået aftale om et tillæg til den eksisterende udvik-

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

lingskontrakt med Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet for perioden 2000-2003. Tillægget afspejler udviklingen i forhold til den situation, at universitetet efter 1998 naturligt har været stærkt fokuseret på at realisere fusionen og dermed skabe den ønskede sammenhæng og synergi i forsknings- og uddannelsesmiljøerne samt i administrationen. I 2001 er der igangsat en række nye uddannelser fordelt på både universitetets geografi og fakulteter. Der er etableret nye forskningsmiljøer, og på det fællesadministrative område er synergieffekten af sammenføringen blevet realiseret. I 2001 kan fusionen således siges at være fuldført, og tillægget til udviklingskontrakten afspejler derfor dette forhold, ligesom det reflekterer den samlede institutions mål for udvikling. En udvikling, der fortsat naturligt vil være baseret på ideen om det samlede, men geografisk decentrale universitet. En kort opsummering i forhold til målene i den indgåede tillægskontrakt vil konstatere, at på områderne fornyelse og udvikling af uddannelserne og uddannelsesmiljøet er der i 2001 oprettet en række nye uddannelser baseret på grundige undersøgelser af interesse og efterspørgsel. Der er gennemført en lang række tiltag i forbindelse med eksisterende uddannelser og deres tilrettelæggelse, bl.a. med det formål at mindske frafald. Endelig er der igangsat et arbejde med at belyse og i eventuel konsekvens heraf udfase uddannelsesaktiviteter, der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter. Således er det besluttet at stoppe optaget til eksportingeniøruddannelsen. Anvendelsen af IT i undervisningen og forsøgsarbejdet med e-læringskoncep-

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 31

Selv om ungdomsårgangene bliver mindre, optog Syddansk Universitet i 2001 flere studerende end året før, viste den endelige opgørelse over optag i 2001. 2.089 unge begyndte 1. september 2001 på et studium i enten Odense, Kolding, Esbjerg eller Sønderborg mod 2.039 i år 2000. Trods samlet fremgang blev universitetet ramt af den nedgang for de humanistiske studier, som alle universiteter mærker i disse år. En markant undtagelse var dog Syddansk Universitets nye danskuddannelse i Kolding, der har et meget aktivt studiemiljø.

NOTABENE

FLERE UNGE MED SDU SOM FØRSTEPRIORITET Flere unge valgte Syddansk Universitet som førsteprioritet, da de inden 1. juli 2001 udfyldte ansøgninger om at blive optaget på en universitetsuddannelse. Mens de øvrige universiteter oplevede stagnation eller tilbagegang i 2001, havde SDU en fremgang af unge, der angav Syddansk Universitet som deres førsteprioritet. – På grund af de små årgange er det godt nok de små tals lov, der gælder her. Men vi glæder os nu alligevel, sagde studiechef Per Andersen til Fyens Stiftstidende i juli. Især var der fremgang i ansøgninger til HA, statskundskab, ingeniøruddannelserne samt de grundlæggende naturvidenskabelige fag. Også den nye journalistuddannelse havde god søgning.

ter er fortsat og intensiveret med henblik på at styrke uddannelsesudbuddet og tilgængeligheden – også i relation til universitetets flercampusstatus. Det forhold, at Syddansk Universitet i 2001 ikke havde del i den generelle tilbagegang i forbindelse med optagelsen af nye studerende, men endog kunne udvise en svag fremgang, kan efter universitetets opfattelse i betydelig grad henføres til det arbejde, der har været med udviklingen af nye og eksisterende uddannelser. I relation til målene for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner,

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

som beskrives i tillægget til Udviklingskontrakten, har 2001 været præget af en omfattende aktivitet. I forhold til de gymnasiale uddannelser er der i 2001 og først i 2002 indgået aftale med alle amterne i den syddanske region om brobygning. Aftaler med ikke-amtslige gymnasiale uddannelser er ligeledes under forhandling og vil blive etableret i 2002. Der er med flere KVU (Kortere Videregående Uddannelser)- og MVU (Mellemlange Videregående Uddannelser)-institutioner i regionen etableret meritaftaler, som sikrer videreuddannel-

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

NOTABENE

EN INDSATS FOR LIVET PÅ LANDET Den 20. august 2001 blev Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter indviet på Syddansk Universitet i Esbjerg. Centret er en selvejende institution, som blev etableret for en fem-årig statslig bevilling på 20 millioner kroner. Syddansk Universitet lægger lokaler til og finansierer en af stillingerne ved centret, og senere skal der oprettes endnu en forskerstilling for universitetsmidler. Til gengæld leverer centret undervisning til universitetets internationale studerende i Rural Development og til danske studerende i samfunds- og erhvervsbeskrivelse.

NOTABENE

FIRE MILLIONER KRONER FRA BG FONDEN Center for Småvirksomhedsforskning i Kolding fik i år 2001 mulighed for at ansætte en professor til at forske i nye og utraditionelle virksomheder. BG Fonden bevilgede fire millioner kroner til et fem-årigt professorat. – Vi har i BG Fonden store forventninger til det partnerskab, som vi nu indgår sammen med universitetet. Vi er overbeviste om, at projektet bliver til fælles gavn, og vi vil følge det nøje. Vi håber ikke mindst, at forskningen vil blive til gavn for en lang række mindre virksomheder og igangsættere, sagde direktør Kay Dam Steffensen, BG Fonden.

Side 32

sesmuligheder på universitetsniveau. I løbet af 2002 vil dette samarbejde udvides og komme til at omfatte institutioner i alle dele af regionen. Samarbejdet med de nyetablerede CVU’er (Center for Videregående Uddannelse) og øvrige MVU’er har i 2001 været karakteriseret af afgørende gennembrud. Således har hovedparten af regionens pædagogiske CVU’er og fritstående seminarier indgået aftale om samarbejde og forskningstilknytning med universitetets nyetablerede Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling i Kolding. Institut for Regional Sundhedsforskning, der ligeledes er etableret i 2001, har på tilsvarende måde samlet regionens CVU’er og MVU’er på sundhedsområdet igennem aftaler om forskningstilknytning. En henvendelse fra CVU Handelshøjskolecenteret i Slagelse/Nykøbing F. betyder, at der i 2002 indgås aftale om forskningstilknytning for de erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske uddannelser ved CVU’et. At Syddansk Universitet er en væsentlig medspiller for det regionale erhvervsliv illustreres gennem det forskningssamarbejde og den omfattende eksterne finansiering af aktiviteter ved universitetet. Det ses også i de 17 større erhvervspolitiske initiativer, som regionale parter har meldt ind i forhold til den jysk-fynske erhvervsredegørelse. Her er universitetet forudsat som aktiv part i de 13 projekter. Både af hensyn til klarheden i universitetets budskab over for omverdenen og som en markering af nogle iøjnefaldende styrker i universitetets forskningsprofil, har ledelsen i 2001 besluttet at gøre områderne: • Medier og Kommunikation • Sundhed og Bioteknologi • Teknologi og Ledelse

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

til indsatsområder for en særlig profilering. Foruden disse områder har Syddansk Universitet i 2001 kunnet registrere en stigende anvendelse, bl.a. i pressen, af en række nationalt markerede ressourceområder. Således har både det kommunalpolitiske forskningsfelt og forskning i relation til forståelsen af den internationale terror været stærkt profileret. Universitetets relationer til omverdenen kan også siges at have været det gennemgående tema for beskrivelsen af ændringerne i de fysiske rammer i 2001. I begyndelsen af året kunne den nye centrale bygning i Odense med hovedindgang og campustorv med publikumsfaciliteter tages i brug. Bygningen rummer tillige universitetets konferencesektion, hvor netop mødet mellem universitetet og omverdenen har fået ideelle rammer. I Esbjerg og Sønderborg er udbygnings- og nybygningsplaner blevet sikret, bl.a. takket være støtte fra lokale og regionale parter. Den generøse donation fra Bitten og Mads Clausens fond til nyt universitetsbyggeri i Sønderborg er med til at sikre denne sektion af Syddansk Universitet fremtidsorienterede og smukke rammer. 2001 har været det år, der har markeret afslutningen på fusionsprocessen. 2001 blev samtidig – i kraft af den styrke, der ligger i forståelsen for og viljen til forandring, som den gennemførte fusion har bibragt det samlede universitet – afsættet for de kommende års arbejde med et moderne universitet. Et universitet tilpasset de vilkår og ledelsesformer, som fremtiden vil bringe, uden at miste den kvalitet og sikkerhed for forskningsfrihed, der er det bedste af dansk universitetstradition. ■

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 33

5. Resultatanalyse NOTABENE

HOVEDLINIER FRA RESULTATANALYSEN SYDDANSK UNIVERSITET HAR I 2001:

STUDIEGUIDE PÅ NETTET – Et kvantespring i vejledning af nye stude-

• Optaget 2.089 ordinære studerende (2.039 i 2000) Bestanden på ordinær uddannelse steg fra 11.805 (i 2000) til 11.991 • Produceret 731 kandidater og i alt 6.176 studenterårsværk på ordinær uddannelse

rende. Sådan beskrev informationschef Bo Kristiansen den nye studieguide på nettet, som havde premiere den 3. marts 2001. Samme dag holdt Syddansk Universitet i Odense åbent

(702 kandidater og 6.030 studenterårsværk i 2000) • Konfereret 4 doktorgrader (6 doktorgrader i 2000) • Færdiguddannet 82 Ph.D.’ere, (72 i 2000). • Modtaget 274 udenlandske gæstestuderende og sendt 254 studerende til udlandet (323 og 239 i 2000). • Igangsat 7 nye uddannelser: - Master i køn og kultur, Odense - Biologi på tværs, Odense

hus for kommende studerende og andre interesserede. På adressen www.studieguide.sdu.dk kan de unge få information om de mere end 60 for-

- IT, kommunikation og organisation, Odense - Folkesundhedsvidenskab, Esbjerg - Informationsvidenskab, Kolding - HA på engelsk, Sønderborg - IT produktudvikling, Sønderborg

skellige grunduddannelser på universitetet. – Guiden er målrettet de uddannelsessøgende, som kan få information direkte fra de

TEMAOPDELT RESULTATANALYSE

forskellige uddannelser, sagde Bo Kristiansen,

Resultatanalysen er inddelt i tre overordnede temaer:

som samme år lagde sidste hånd på en gennemgribende forandring af den trykte studieguide for Syddansk Universitet.

• Effekter og produkter • Ressourceanvendelse • Udvikling Under temaet Effekter og produkter omtales nye aktiviteter, og udviklingen i optag, STÅ-produktion og antallet af færdiguddannede, herunder Ph.D.’ere, analyseres. I afsnittet Ressourceanvendelse analyseres udgifterne til uddannelse og forskning. Endvidere er der et grønt regnskab, der omfatter universitetets ressourceforbrug, samt et videnregnskab, der analyserer personalesammensætningen og omfanget af personaleefteruddannelse. Afslutningsvis præsenteres nøgletal for biblioteksområdet. I afsnittet Udvikling følges der op på de væsentligste indsatsområder i universitetets udviklingskontrakt i 2001. EFFEKTER OG PRODUKTER

Det er blandt Syddansk Universitets højt prioriterede mål at sikre et bredt og varie-

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

ret udbud af universitetsuddannelser i regionen for herigennem at tiltrække kvalificerede og velmotiverede studerende. Af tabel 5.1. Oversigt over nye uddannelser siden fusionen ses, at aktivitetsniveauet i løbet af fusionens første år har resulteret i etableringen af en lang række uddannelser med en forskningsmæssig forankring. I de nærmeste år skal de nye aktiviteter konsolideres. Søgningen på eksportingeniøruddannelsen i Sønderborg har dog ikke været som forventet. Det er derfor besluttet at stoppe optaget på uddannelsen. Det fremgår også af tabellen, at der i 2001 er igangsat 7 nye uddannelser. Der blev etableret 3 nye uddannelser i Odense, 1 i både Kolding og Esbjerg og 2 i Sønderborg. I forbindelse med fusionen etablerede universitetet et Center for Efter- og Videreuddannelse i Kolding som et bærende element i universitetets satsning på dette område. Universitetet har yderligere styrket dette område ved pr. 1. januar 2002 at ansætte en direktør ved centret, der fremover benævnes Syddansk Universitets Efteruddannelse.

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 34

TABEL 5.1

OVERSIGT OVER NYE UDDANNELSER SIDEN FUSIONEN

UDDANNELSE/FAKULTET

ORDINÆR/ÅBEN UDD.

LOKATION

OPTAG 1999

OPTAG 2000

OPTAG 2001

SUNDHEDSVIDENSKAB Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse

Ordinær

Odense

Folkesundhedsvidenskab

Ordinær

Esbjerg

28 40

NATURVIDENSKAB Civilingeniør i Mekatronik

Ordinær

Sønderborg

Diplomingeniør, Eksport

Ordinær

Sønderborg

IT produkudvikling

Ordinær

Sønderborg

Biologi på tværs

Ordinær

Odense

HA-jur. i Skat

Ordinær

Odense

HA-jur.

Ordinær

Odense

54 7

44 7

SAMFUNDSVIDENSKAB 9

Økonomi

Ordinær

Esbjerg

Universitetsdiplom i Off. Ledelse

Åben udd.

Esbjerg

Universitetsdiplom i Off. Ledelse

Åben udd.

Odense

IT, Kommunikation og Organisation

Ordinær

Odense

HA på engelsk

Ordinær

Sønderborg

HUMANIORA Religion

Ordinær

Odense

Masterudd. i Gymnasiepædagogik

Åben udd.

Odense

148

Dansk

Ordinær

Kolding

Engelsk

Ordinær

Kolding

BA i Sprog og IT

Ordinær

Kolding

BA i Sprog og Turisme

Ordinær

Esbjerg

Historie

Ordinær

Esbjerg

Cand. ling. merc. i Sproglig og Kulturel Formidling

Ordinær

Flensborg

Master i køn og kultur

Åben udd.

Odense

Informationsvidenskab

Ordinær

Kolding

HUMANIORA/NATURVIDENSKAB Cand. IT i Multimedier

Ordinær/IT-Vest

Odense/Kolding

Masterudd. i Multimediedesign

Åben udd./IT-Vest

Odense

TABEL 5.2 (1998=100)

INDEKSERET

150

I 2001 blev der optaget 62 studerende på Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik. Forventningerne til det fremtidige optag er 75 studerende årligt. Det ekstraordinære optag i 2000 på hele 148 studerende skyldtes et stort ophobet behov for netop denne uddannelse i gymnasiesektoren.

TABEL 5.2

120

1999

2000

Den gennemsnitlige uddannelsesudgift pr. studenterårsværk er stigende på alle fakulteter. Stigningstakten er størst på Humaniora og Sundhedsvidenskab, hvor udgifterne er steget med henholdsvis 8% og 6%. Denne stigning skyldes først og fremmest ekstraordinære udgifter i for-

HELE UNIVERSITETET

1998

1999

2000

2001

Antal 1. prioritets-ansøgere (1. juli)

1.985

2.360

2.027

2.119

Antal optagne 1. oktober1

1.610

2.273

2.039

2.089

22,7

22,9

23,4

22,4

21,8

21,7

De optagnes medianalder2 1998

RESSOURCEANVENDELSE

ANSØGERE OG OPTAGNE, ORDINÆR UDDANNELSE

De optagnes gennemsnitsalder 90

Efter en mindre tilbagegang i 2000, er antallet af 1. prioritetsansøgere og optagne studerende igen stigende, hvilket fremgår af tabel 5.2. Ansøgere og optagne, ordinær uddannelse. Denne udvikling er sket på trods af faldende ungdomsårgange. Stigningen er sket ved Naturvidenskab og Teknik, Sundhedsvidenskab og Samfundsvidenskab. Gennemsnitsalderen på de optagne er faldet i forhold til 2000. Dette fald er mest markant ved Humaniora, hvor gennemsnitsalderen er faldet fra 24,6 år i 2000 til 22,7 år i 2001. Udviklingen i antallet af færdiguddannede bachelorer, i 2001 jf. tabel 5.3 Færdiguddannede studerende, skyldes en ændring i opgørelsesmetoden, der muliggør en optælling af færdiguddannede bachelorer ved Humaniora. Hvis man renser opgørelsen for humanistiske bachelorer, er der tale om et mindre fald fra 2000 til 2001 på 22 færdiguddannede bachelorer. Det fremgår af tabel 5.4 Færdiguddannede Ph.D. studerende, at der er en stigning af færdiguddannede Ph.D’ere. Denne stigning kan primært tilskrives Sundhedsvidenskab.

2001

■ Antal 1. prioritets-ansøgere (1. juli)

Ekskl. erhvervsspr. overbygn., kulturarbejde, cand.merc, idræt, og overbygning for ingeniører

■ Antal optagne i oktober1

Oplysninger for medianalder kan ikke fremskaffes for 1998

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

TABEL 5.3

Side 35

ANTAL

1000

800

TABEL 5.3

FÆRDIGUDDANNEDE STUDERENDE, ORDINÆR UDDANNELSE

600 UNIVERSITETET 400

1998

1999

2000

2001

ANTAL FÆRDIGUDDANNEDE

200 1998

1998

2000

2001

■ Bachelor1 ■ Kandidater

Bachelorer1

261

433

582

899

Kandidater

593

705

702

731

Bachelorer

25,2

25,5

26,3

25,9

Kandidater2

28,2

29,0

28,9

Diplom GENNEMSNITSALDER

TABEL 5.4

ANTAL

100 1

For opgørelsen af bachelorer i 2000, er der i VR 2000 fejlagtigt medtaget 20 studerende fra Humaniora, der har bestået bifag i idræt. Fra 2001 er det muligt at opgøre antallet af bachelorer på samtlige studier på Humaniora

Før 2001 er gennemsnitsalder for kandidater inkl. cand.negot, men ekskl. øvrig Humaniora

TABEL 5.4

FÆRDIGUDDANNEDE PH.D.-STUDERENDE

0 1998

1999

2000

2001

1998

1999

2000

2001

Sundhedsvidenskab

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

UNIVERSITETET I ALT

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

TABEL 5.5 (1998=100)

INDEKSERET

Side 36

TABEL 5.5

UDDANNELSESUDGIFTER PR. STUDENTERÅRSVÆRK

150 HELE UNIVERSITETET

1998

1999

2000

2001

Antal studerende1

9.462

11.639

11.805

11.991

Antal studenterårsværk, netto2

4.675

5.754

6.030

6.176

Gennemsnitlig uddannelsesudgift pr. studenterårsværk

42.692

45.621

44.995

48.034

Gennemsnitlig uddannelsesudgift pr. standardstudenterårsværk3

55.519

51.627

50.357

51.512

120 1) Studerende er opgjort i antal enheder 2) Ekskl. ikke-videregående uddannelse 3) Standardstudenterårsværk: Omregning til gennemsnitlig udgift pr. standardstudenterårsværk har som formål at give mere konsistente tidsserier, der udligner en forskellig sammensætning af institutionens aktivitet på tværs af taxameterniveauer. Såfremt der er en forskydning mod høje taxametre, vil korrektionsfaktoren bevirke en reduktion i gennemsnitsudgiften. Såfremt der er en forskydning mod lave taxametre virker korrektionsfaktoren forøgende på gennemsnitsudgiften. Korrektionsfaktoren beregnes således: 90 1998

1999

2000

2001

■ Antal studerende1

Beregnet taxameterindtægt/faktisk taxameterindtægt, hvor beregnet taxameterindtægt svarer til antal studenterårsværk ✕ 50.000 kr. Udgift pr. standardstudenterårsværk beregnes som faktisk gennemsnitsudgift pr. studenterårsværk ✕ korrektionsfaktoren.

■ Antal studenterårsværk, brutto2 TABEL 5.6

GENNEMSNITLIG UDDANNELSESUDGIFT PR. STUDENTERÅRSVÆRK 1998

1999

2000

2001

Sundhedsvidenskab

61.318

68.817

61.791

65.566

Naturvidenskab og Teknik

58.396

69.856

70.183

74.410

Samfundsvidenskab

30.741

29.363

26.464

27.654

Humaniora

28.538

29.661

32.876

35.438

TABEL 5.7

UDGIFTER TIL FORSKNING, BASIS- OG TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING

MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER Basisforskning Tilskudsfinansieret forskning I ALT

TABEL 5.8

NOTABENE

FORSKNING I ÆLDRE OG PENSIONER

1998

1999

2000

2001

135,611

230,175

236,639

248,851

126,128

145,000

190,018

184,379

261,739

375,175

426,657

433,230

VIP-ÅRSVÆRK, BASIS- OG TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING

VIP ÅRSVÆRK

1998

1999

2000

2001

Basisforskning

187,5

320,8

362,6

379,4

Tilskudsfinansieret forskning

130,4

158,9

169,9

160,9

I ALT

317,9

479,7

532,5

540,3

Basisforskning

59%

67%

68%

70%

Tilskudsfinansieret forskning

41%

33%

32%

30%

100%

VIP ÅRSVÆRK. FORDELING

I ALT

Syddansk Universitet er samarbejdspartner med det nye Institut for Pensions- og Ældrepolitik, der i august 2001 blev indviet af daværende socialminister Henrik Dam Kri-

bindelse med udvikling og introduktion af nye uddannelser, jvf. tabel 5.5 og 5.6.

stensen i Forskerparken Fyn. Det nye institut vil få en central rolle som for-

GRØNT REGNSKAB

midler mellem kommunal praksis og forsk-

I 2001 er en del af den almene belysning blevet udskiftet. Utidssvarende belysningsanlæg er udskiftet til mere tidssvarende energirigtige anlæg, som er forsynet med bevægelsesmeldere og lysindfaldsfølere. Elforbruget har i de seneste år ligget stabilt på omkring 2,0 MWh pr. års-

ningsbaseret viden på området. Instituttets opgaver vil blandt andet være at formidle den nyeste forskning til kommunerne, indsamle og dokumentere kommunale erfaringer på ældreområdet, bidrage til udvikling af uddannelsestilbud samt indsamle og rådgive kommuner om konkrete initiativer.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

værk, og der sker fortsat en løbende optimering af el-anlægget. I 2001 er varmeforbruget faldet betydeligt, hvilket blandt andet kan tilskrives ombygningen af 4 større ventilationsanlæg. Nu genbruges returvarmen til at opvarme den luft, der tages ind i ventilationsanlægget. Dette har mindsket returtemperaturen på hovedfjernvarmeforsyningen og resulteret i pæne besparelser på varmeforbruget. Det forventes, at de resterende ventilationsanlæg ombygges i

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

ELFORBRUG PR. ÅRSVÆRK 2,5

2,3

2,0

1,9

MWH 2,0

Side 37

VARMEFORBRUG PR. ÅRSVÆRK 60

2,0

VANDFORBRUG PR. ÅRSVÆRK

12,3

10,6

11,3

7,7

1998

1999

2000

2001

40 1,5

9 30

1,0

6 20

0,5

0,0

1998

1999

2000

2001

1998

1999

2000

2001

Korrigeret for graddage.

det kommende år. I samråd med brugerne er ventilationsanlæggene også blevet optimeret på driftstiderne, ved hjælp af indbygning af en forlænget driftfunktion. Funktionen giver personale, der arbejder uden for normal arbejdstid mulighed for selv at aktivere ventilationsanlæggene. For at mindske energiforbruget i trykluftanlægget er der foretaget en gennemgribende renovering af luftstyresystemet. Faldet i vandforbruget skyldes blandt andet etablering af nye vandbesparende toiletinstallationer. VIDENREGNSKAB

Personalet er inddelt i 3 kategorier. Det videnskabelige personale, VIP, deltidsan-

ANTAL MEDARBEJDERE I ÅRSVÆRK PROCENTVIS FORDELING PÅ GRUPPER 100

30 12

VIP 2001 ALDERSGRUPPER FORDELT PÅ KØN

10 46

10 43

satte undervisere, DVIP, og det tekniskadministrative personale, TAP. I 2001 udgør personalet 1.895 årsværk, hvilket er en moderat stigning i forhold til året før på omkring 2%. I den analyserede periode ligger de enkelte personalegruppers andel af det samlede antal årsværk ret stabilt. DVIP’ernes andel er reduceret et par procent, hvorimod VIP’ernes andel tilsvarende er blevet forøget. Dette er et udslag af, at universitetet søger at skaffe en større fastlærerdækning for at give de studerende de bedste vilkår med hensyn til forskningsbaseret undervisning. I 2001 blev de personalepolitiske retningslinjer på Syddansk Universitet vedtaget. Det blev yderligere vedtaget, at der i den kommende tid skal udarbejdes

TAP 2001 ALDERSGRUPPER FORDELT PÅ KØN 20

10 43

15 20

60 15

15 40

9 8

(1276)

(1772)

(1853)

(1895)

1998

1999

2000

2001

■ DVIP ■ TAP ■ VIP

5 2

4 2

<=29

1 30-39

40-49

50-59

>=60

■M ■K

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

<=29

30-39

40-49

50-59

>=60

■M ■K

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

PROFESSORER

19/04/02 15:27

ALDERSFORDELING

100

Side 38

LEKTORER 100

40 29

4 1999

5 2000

7 2001

■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60

ANTAL DELTAGENDE ADJUNKTER I ADJUNKTPÆDAGOGIKUM 25

20 11

1998

1999

2000

2001

■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60

RELATIV KØNSFORDELING FOR VIP

1999

2000

2001

■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60

LØNRAMME 37-39 100

18 1998

RELATIV KØNSFORDELING FOR TAP

LØNRAMME 37-39 100

ALDERSFORDELING

20 6 1998

TAP 100

ALDERSFORDELING

100

88 78

10 1998

1999

2000

2001

1998 ■M ■K

1999

2000

2001

en velkomstfolder, der skal byde nyansatte velkommen. VIP-personalets aldersfordeling viser, at mænd i alderen 50-59 år udgør en dominerende andel med 29%, efterfulgt af mænd i alderen 40-49 år med 23%. Det kommende generationsskifte er en stor udfordring, da en stor del af underviserne forventes at fratræde inden for de næste 10 år, idet 43% af den nuværende bestand er over 50 år. Under 25% af samtlige forskere er kvinder. Universitetet arbejder fortsat på at få en mere ligelig fordeling mellem kønnene. I udviklingskontrakten pointeres det, at der tilstræbes en kønsfordeling blandt VIP’erne svarende til kønsfordelingen blandt bachelorer og kandidater. For TAP-personalets vedkommende udgør kvinderne den største andel med 68%.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

0 1998 ■M ■K

1999

2000

2001

I 2001 er 70% af professorerne over 50 år, og 52% af lektorerne er over 50 år. Universitetet prioriterer derfor en generationsskifteproces meget højt med henblik på at overføre og videreudvikle den eksisterende viden. På TAP-området er aldersfordelingen mere ligeligt fordelt mellem grupperne. Fordelingen af de højestlønnede VIP’er, har ligget meget stabilt i den analyserede periode. Fordelingen mellem kønnene er gennem hele perioden skæv, med kun 7% af kvinderne blandt de højestlønnede VIP’er i 2001. Blandt de højestlønnede TAP’er er fordelingen ikke så skæv, som ved VIP’erne, her udgør de højestlønnede kvinder ca. 22%. Efteruddannelse af Syddansk Universitets personale betragtes som et væsentligt område, dels for at sikre en kvalifice-

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

KURSUSUDG. PR. VIP-TAP ÅRSVÆRK

Side 39

TABEL 5.9

ANTAL KONSULENTER OG FULDMÆGTIGE, ULTIMO ÅRET

6.000 1998

1999

2000

2001

L35/specialkonsulenter

L36/chefkonsulenter

Konsulenter i alt

5.467 5.000

Antal AC-fuldmægtige 4.000 TABEL 5.10 3.000

2.884

UDBETALT OVER-/MERARBEJDE TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE

3.402 T.KR.

2.663

Udb. over-/merarbejde

1998

1999

2000

2001

110

2.000 1998

1999

2000

2001

Faste priser

TABEL 5.11

GENNEMSNITLIG SYGEFRAVÆRSDAGE PR. MEDARBEJDER

Sygefraværsdage pr. medarbejder

1998

1999

2000

2001

3,2

2,7

4,8

5,9

CENTER FOR UNIVERSITETSPÆDAGOGIK Centret er blevet opfordret til at koordinere

TABEL 5.12

GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION

et bredere pædagogisk initiativ efter ønske MIO. KR. fra en gruppe erfarne undervisere. Ved et indledende møde i november 2001 blev der

Generel ledelse og administration Generel ledelse og adm. i % af total udgift

1998

1999

2000

49,7

64,8

69,6

2001 73,5

7,1%

6,7%

6,5%

5,9%

etableret et Forum for Universitetspædagogik. Tanken er, at det skal være et uformelt

TABEL 5.13

ÅRSVÆRKSANVENDELSE, FORMÅLSFORDELT

pædagogisk forum, der på tværs af fakulteÅRSVÆRK

1998

1999

2000

2001

371,2

489,7

546,5

554,1

9,6

9,1

5,3

6,8

terne skal diskutere problemstillinger hentet fra den daglige universitetsundervisning. Ideen er at organisere arbejdet i mindre net-

FORSKNING VIP DVIP

værksgrupper, der på egen hånd skal tage

TAP

188,1

251,4

250,8

276,8

initiativ til at drøfte pædagogiske emner, der

I ALT

568,9

750,3

802,6

837,7

er relevante for deltagerne. Derefter skal de enkelte netværksgrupper på skift komme med oplæg til diskussion af de valgte emner på plenummøder, der afholdes cirka en gang

UDDANNELSE VIP

203,0

283,8

307,2

322,2

DVIP

141,0

170,2

176,1

172,1

TAP

170,8

226,7

227,7

215,5

I ALT

514,8

680,8

711,0

709,8

10,5

i kvartalet. ANDRE FAGLIGE FORMÅL I 2001 er centeret blevet inddraget i forskningsprojektet “Vurdering af personalepolitiske instrumenter til omstilling og kvalitetsud-

VIP

1,2

6,3

8,4

DVIP

0,2

2,3

3,8

2,4

TAP

19,5

107,0

107,3

112,3

I ALT

20,9

115,6

119,6

125,1

vikling på universitetets undervisningsområde”. Projektet er støttet af Omstillingsfonden og forventes afsluttet i august 2002. Centret håber, at der i fremtiden åbner sig mulighed for at kunne opslå et eller to Ph.D.stipendier inden for universitetspædagogik.

FÆLLES FORMÅL VIP

3,0

2,0

3,5

DVIP

0,4

0,9

1,5

TAP

168,1

221,7

216,5

216,9

I ALT

171,5

225,6

220,0

221,9

1.276,1

1.772,2

1.853,1

1.894,5

TOTAL, ALLE FORMÅL

Ved at etablere en forskningsbaseret pædaÅrsagen til, at årsværkene til Andre faglige formål stiger i 1999, er, at biblioteket bliver en del af SDU dette år. gogisk-didaktisk platform, der er målrettet på udvikling af kurser og vejledningsforløb for andre undervisningsgrupper end adjunkterne, vil den pædagogiske kompetenceudvikling kunne styrkes.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 40

TABEL 5.14 PROFESSORATER BESATTE PR. 31.12.20011

PROFESSOROVERSIGTER ORDINÆRT FINANSIERET

EKSTERNT FINANSIERET

I ALT

NORMERING

Lønramme 38

PROFESSORATER I ALT

106

122

Lønramme 37 LR 37 med særlige opgaver

Professorer, der er finansieret både af ordinære og eksterne midler, er placeret under ordinært finansieret.

IGANGSATTE PROFESSORATER PR. 31.12.2001

ORDINÆRE

MED SÆRLIGE OPGAVER

I ALT

Under opslag

Under bedømmelse

Bedømmelse afgivet

Forventet afgang i 20022

Forventet afgang i 20032

Forventet på grundlag af normal personaleomsætning (som følge af alder, jobskifte o.l.).

TABEL 5.15

OVERSIGT OVER VIP OG DVIP ÅRSVÆRK PR. 31.12.01

VIP OG DVIP ÅRSVÆRK PR. 31.12.01

TIDSUBEGRÆNSEDE

TIDSBEGRÆNSEDE

Ordinært Eksternt finansieret finansieret

Ordinære professorater - heraf professorater udelukkende med forskningsopgaver

81,3 0,0

7,8 0,0

1,4 1,4 0,5

0,3

0,8

81,3

7,8

2,9

4,3

96,2

343,6 0,0

16,5 0,0

7,4 2,0

7,9 6,3

375,5 8,2

74,4 7,3

38,6 14,0

112,9 21,3

Professor med særlige opgaver PROFESSORATER I ALT Lektorater - heraf lektorater udelukkende med forskningsopgaver Adjunkturer - heraf adjunkturer udelukkende med forskningsopgaver

3,6 3,6

94,1 5,0

Kliniske professorer

9,1

0,0

9,1

Undervisningsassistenter og eksterne lektorer

0,0

83,5

5,1

88,6

Amanuenser

0,0

21,2

1,5

22,7

2,7

0,0

Undervisningsadjunkter Øvrige1

2,7 381,2

I ALT

1.088,9

Forskningsassistent, lønnet Ph.D, scholarstip., kandidatstip., forskningsstip. og øvrige DVIP

TABEL 5.16 ANTAL PERSONER

PERSONALETILGANG OG -AFGANG 1998

1999

2000

Tilgang VIP

Tilgang TAP

155

108

134

232

166

184

TILGANG I ALT

2001

Afgang VIP

Afgang TAP

102

124

142

152

173

Netto tilgang VIP

Netto tilgang TAP

AFGANG I ALT

NETTO TILGANG I ALT Opgørelsen dækker almindelig virksomhed.

VIP er eksklusive Ph.D., og TAP er eksklusive studentermedhjælp, faglig vejleder, præparator og eksamensvagt.

I ALT

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

ret opgaveløsning på alle niveauer, dels for at fastholde og tiltrække dynamisk og udviklingsorienteret arbejdskraft. Kursusudgifterne er steget fra 3.402 kroner pr. VIP/TAP årsværk i 2000 til 5.467 kroner i 2001. Udgiften er beregnet som de totale kursusudgifter til personaleuddannelse i forhold til antallet af årsværk. I 2001 har 15 adjunkter desuden deltaget i adjunktpædagogikum ved Center for Universitetspædagogik. Det fremgår af tabel 5.13 Årsværksanvendelse, formålsfordelt, at der er en fortsat stigning i både forskning og uddannelse i hele den analyserede periode. Denne udvikling skal først og fremmest tilskrives opbygningen af nye faglige miljøer og uddannelser. For andre faglige formål og fælles formål er der en meget lille stigning i årsværksanvendelsen i 2001 i forhold til 2000. Tabel 5.14 Professoroversigter viser, at der er balance mellem normering og antallet af professorater. Der er seksten ledige professorater, hvoraf de femten er under aktuel besættelse. UDVIKLING

Afrapportering af universitetets udviklingskontrakt. Inden for undervisning er der sat følgende initiativer i gang: • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har igangsat et omfattende revisionsarbejde vedrørende nyformulering af fakultetets uddannelsesstrategi fra 1995/1996. • Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet har forbedret studiemiljøet ved, at der en gang i løbet af første studieår afholdes en studiesamtale med de førsteårsstuderende. Der er samtidig indført aktiverende undervisningsformer i fysik samt konsultationsordninger i en række øvrige fag. Desuden er

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 41

TABEL 5.17

BIBLIOTEKSOPLYSNINGER

Bestand bøger og seriepubl. Samlede antal udlån

1999

2000

2001

1.239.200

1.267.500

1.298.900 814.811

473.200

565.800

Udgift pr. udlån, kr.

105

Bestand bøger og seriepubl. pr. studenterårsværk

178

177

179

1.013

953

892

Bestand bøger og seriepubl. pr. VIP- + DVIP-årsv. + forskerudd. STÅ.

Biblioteket er først medtaget i Syddansk Universitets regnskab fra 1.1. 1999. Opgørelsen af bestanden er udelukkende på papirbaseret materiale. Derudover er der adgang til elektroniskbaseret tidsskrifter, i 1999 2.000, i 2001 5.400, og i 2001 7.000.

UNIVERSITETSBIBLIOTEKET Biblioteksbetjeningen på de 4 campusser sik-

der afsat midler til pædagogisk opkvalificering af undervisere.

rer ensartet adgang til elektroniske dokumenter og søgeværktøjer. De kan bestilles gennem et fælleskatalog, som dækker alle de dele af bibliotekets samlinger, der er katalogiseret elektronisk. Biblioteket har som det eneste danske bibliotek deltaget i udvikling af 3 fagportaler. Biblioteket deltager i nationale konsortier vedrørende licensaftaler og giver pr. 31. 12. 2001 adgang til omkring 7.000 licensbelagte tidsskrifter samt de væsentligste bibliografiske og faktuelle databaseværktøjer.

• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der tidligere igangsat projektet “Kvalitet der kan ses”, og dette arbejde forventes udbygget til de krav, der er stillet fra Undervisningsministeriets side i forbindelse med studienævnenes udarbejdelse af årsberetninger. Inden for fjernundervisning er der igangsat et forsøg, som i første omfang omfatter faget “Statistik” på HD-uddannelsen. Det forventes på sigt, at fjernundervisningen skal omfatte hele HD. 1. del. • På Det Humanistiske Fakultet er der som forsøg indført studiesamtaler på 2 uddannelser, hvor alle 3. semesterstuderende får mulighed for at drøfte det

samlede studieforløb, herunder erhvervsplaner. Det forventes, at ordningen kommer til at gælde alle humanistiske grunduddannelser fra 2002. Der er planlagt sidefagsorientering for alle studerende. Læseplanerne er blevet web-baserede, og der er oprettet studiegrupper, hvor en underviser og 12 studerende fra et studiums forskellige årgange mødes med såvel faglige som studiesociale formål. I sommeren 2001 er der igangsat et projekt, som indeholder elementerne e-læringsapplikation, videoformidling samt pædagogisk support til e-læring. Derudover har Humaniora etableret nye terminalrum for de studerende. Inden for forskning har universitetet følgende satsningsområder: • Medie- og Kommunikation • Sundhed og Bioteknologi • Teknologi og Ledelse Universitetet modtog i 2001 ekstra forskningsmidler, som gav mulighed for en markant styrkelse af de nævnte forskningsområder. Der blev endvidere afsat midler til at styrke forskningsmiljøet på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik.■

SUNDHED OG BIOTEKNOLOGI Sundhed og bioteknologi er et af universitetets tre

ved at fastholde og udvikle partnerskabet mellem pri-

Det samlede udlån er steget med mere end

satsningsområder. Universitetet besidder såvel natio-

vate, akademiske og offentlige aktører og udnytte syn-

40% fra 2000 til 2001. Det skyldes primært en

nalt som internationalt anerkendte styrkepositioner

ergieffekt heraf.

stigning på 60% i benyttelsen af elektroniske tidsskrifter. Biblioteket har haft en stor tilvækst i elektroniske tidsskrifter og har nu

inden for Bioteknologi/Life Science. Disse kompetencer

Gennem en forøget profilering af dette brand forven-

er udsprunget af det tætte, dynamiske og frugtbare

tes indsatsen at fremhæve Odense/Fyn som en central

samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige

aktør inden for sundhed. Det sker med henblik på at

Fakultet og Det Naturvidenskabelige og Tekniske

skabe flere arbejdspladser i regionen gennem etable-

Fakultet.

ring af en række spin-off virksomheder. Denne satsning

godt 7.000 titler. Den samlede bestand af

Universitetets rolle som en central aktør i stimuleringen

er allerede i dag inde i en bemærkelsesværdig udvik-

bøger og seriepublikationer er steget med

og udviklingen af erhvervsudviklingen i regionen er

ling, idet der på Fyn i august 2001 var etableret 15 bio-

senest synliggjort gennem det formaliserede samarbej-

teknologiske virksomheder med i alt 70 ansatte. Udvik-

de i projektet “Odense som Brobygger”. Her er en del-

lingen går så hurtigt, at der ultimo 2002 forventes at

samme takt som året før, det vil sige med lidt over 2%.

vision at anvende og profilere den videnproduktion,

være 150 ansatte.

der opbygges i forskningsmiljøerne inden for biotekno-

I en periode, hvor stadig flere arbejdspladser med lavt

logi og sundhed.

uddannelsesindhold udfases, er ovennævnte en vigtig

Dette forventes at ske via “branding” af sundhed og

strategisk satsning med henblik på at sikre velfærden i

bioteknologi udgående fra Odense/Fyn. Det skal ske

regionen på kort og lang sigt.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 42

6. Regnskab REGNSKABSPRINCIPPER

Det er et krav, at udgifter og årsværksanvendelse fordeles på formål. I praksis volder dette krav betydelige vanskeligheder, da forskningsbaserede institutioner, som universiteter, ikke uden videre kan opsplitte aktiviteterne i forskning, undervisning og administration. Det samme gør sig gældende ved andre formål, hvor der i realiteten ikke kan ske en opsplitning af de enkelte udgiftsposter. Der kan f.eks. nævnes indkøb af materiel, som anvendes såvel til undervisning som til forskning. Som nævnt under Bemærkninger til Syddansk Universitets virksomhedsregnskab, er ca. to tredjedele af udgifterne løbende konteret på formål. Det drejer sig især om udgifterne til fælles formål, kapitalformål samt rene undervisningsog forskningsstillinger. For hovedområderne er de resterende udgifter, tilhørende årsværk for VIP og

TAP samt drift, fordelt ligeligt mellem undervisning og forskning. Udgifterne til fakultetsadministration er fordelt på uddannelsesformål, forskningsformål og generel ledelse ud fra en konkret vurdering af omfanget af arbejdsopgaverne. Udgifter og årsværk til Studiekontoret, sekretariatet for Åben Uddannelse samt Center for Efter- og Videreuddannelse er ikke fordelt ud på hovedområder. Universitetet har et driftsresultat på minus 42 mio. kr. Det fremgår af tabel 6.2 Driftsresultat at underskuddet er genereret på ordinær virksomhed. Universitetets beholdning er faldet fra 71 mio. kr. ved udgangen af 2000, til 29 mio. kr. ved udgangen af 2001. Dette fald skyldes primært universitetets medfinansiering af nybyggeri i Esbjerg, periodisering af bevillinger til vedligehold samt ekstraordinære udgifter til etablering af nye uddannelser og forskningsmiljøer. ■

TABEL 6.1

DRIFTSREGNSKAB 2000

2001

2002

Regnskab (kol. 1)

Regnskab (R) (kol. 2)

Budget (B+TB) (kol. 3)

(B+TB)-(R) (kol. 4)

(kol. 5)

Lønudgifter

635,390

660.707

762,500

Øvrige driftsudgifter

439,006

575.553

484,000

1.074,396

1.236,260

1.123,600

-112,660

1.246,500

-70,659

MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER

UDGIFTER EKSKL. MOMS Driftsindtægter

660,907

644,459

573,800

Nettoudgiftsbevilling

410,500

549,800

0,000

1.071,407

1.194,259

1.123,600

-70,659

1.246,500

-2,989

-42,001

0,000

42,001

0,000

INDTÆGTER

ÅRETS RESULTAT (INDTÆGTER - UDGIFTER)

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 43

TABEL 6.2

DRIFTSRESULTAT

MIO. KR.

Ordinær virksomhed, underkonto 10

NOTABENE

-44,966

Indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90

1,542

Retsmedicinske undersøgelser underkonto 91

1,208

Tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97 SAMARBEJDE MED FEM SEMINARIER

I ALT

0,215 -0,002 -42,001

Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling, der blev indviet i Kolding i februar 2001,

TABEL 6.3

BEVILLINGSAFREGNING FOR DRIFTSBEVILLING 2001

var lidt af en nyskabelse. MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER

HOVEDKONTO §20.63.09 SYDDANSK UNIVERSITET

For det var første gang, at et universitet og en række seminarier på den måde forsøgte at kombinere forskning og de pædagogiske erfaringer fra hverdagen på skoler og i insti-

RESULTATOPGØRELSE:

NETTOUDGIFT

Bevilling (B+TB)

549,800

Regnskab

591,801

Bevillingsafvigelse

-42,001

tutioner. AKKUMULERET RESULTAT: Syddansk Universitet samarbejdede fra starten

Akkumuleret overskud ultimo forrige år

således med Haderslev Seminarium, Odense

Andre korrektioner

70,861 0,000

Akkumuleret overskud primo indeværende år Socialpædagogiske Seminarium, Kolding Pædagogseminarium, Seminariet i Aabenraa samt Gedved Statsseminarium. Hensigten med

Årets resultat

70,861 -42,001

Akkumuleret overskud ultimo indeværende år

28.859

Overskud som bortfalder

Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år

28.859

instituttet er blandt andet at efteruddanne seminariernes lærere, så de bliver endnu bedTABEL 6.4

BEHOLDNING

re rustet til deres arbejde. I starten vil forskningen på det nye institut især samle sig om fagområder som instiuti-

BEHOLDNING

MIO. KR.

Ordinær virksomhed, underkonto 10

24,971

Indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90

1,773

ons- og skolekultur, nye pædagogiske meto-

Retsmedicinske undersøgelser underkonto 91

1,902

der, børne- og ungdomskultur, læring, leg, IT

Tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97

og undervisning.

BEHOLDNING PRIMO 2002

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

0,215 -0,002 28,859

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 44

TABEL 6.5

RESULTATOPGØRELSE OG AKKUMULERET RESULTAT

ÅRETS PRISER, MIO. KR., 1 DECIMAL (SVARER TIL STATSREGNSKABET)

1998

1999

2000

2001

UK 10 – ORDINÆR VIRKSOMHED Indtægter

569,7

775,5

829,4

979,1

Udgifter

544,9

781,4

808,5

1.024,1

Resultat

24,9

-45,0

Beholdningskorrektioner Akkumuleret resultat inkl. beh. korrektioner

35,3

-5,9

20,9

18,9

0,6

48,3

69,9

24,9

UK 90 – IV Indtægter

2,0

2,8

3,1

4,2

Udgifter

1,8

2,8

3,6

2,7

Resultat

0,2

0,0

-0,4

1,5

Akkumuleret resultat

0,5

0,7

0,2

1,7

UK 91 – RETSMEDICIN Indtægter

3,7

4,4

6,4

7,2

Udgifter

4,8

4,5

6,2

6,0

Resultat

-1,1

-0,1

0,2

1,2

0,6

0,5

0,7

1,9

Akkumuleret resultat UK 95 – TILSKUDSFIN. FORSKNINGSVIRKSOMHED Indtægter

140,8

145,7

214,7

184,6

Udgifter

139,5

163,6

237,8

184,4

Resultat

1,3

-17,9

-23,1

0,2

Beholdningskorrektioner

-0,6

Akkumuleret resultat

41,6

23,7

0,0

0,2

UK 97 – ANDRE TILSKUDSFIN. AKTIVITETER Indtægter

5,7

10,5

17,7

19,1

Udgifter

5,3

11,3

18,3

19,1

Resultat

0,4

-0,8

-0,7

0,0

Akkumuleret resultat

1,4

0,7

0,0

INDTÆGTER

722,0

938,9

1.071,5

1.194,3

UDGIFTER

696,2

963,6

1.074,4

1.236,3

RESULTAT

25,7

-24,7

-2,9

-42,0

AKKUMULERET RESULTAT

79,5

73,9

70,9

28,9

I ALT

TABEL 6.6

UFORBRUGTE MIDLER 1

ÅRETS PRISER, MIO. KR. TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING (UK 95)

1998

1999

2000

2001

28,5

51,1

24,6

18,2

3,2

4,0

3,2

7,2

Øvrige tilskudsgivere

14,9

31,9

36,4

50,8

I ALT

46,6

87,0

64,2

76,2

1998

1999

2000

2001

-0,4

1,0

4,4

5,3

0,5

-2,5

-5,6

-2,7

Statslige fonds- og programmidler EU og andre int. tilskudsgivere

ANDRE TILSKUDSFIN. AKTIVITETER (UK 97) Statslige fonds- og programmidler EU og andre int. tilskudsgivere Øvrige tilskudsgivere

-0,5

4,8

2,5

3,9

I ALT

-0,4

3,3

1,3

6,5

1) Midlerne på underkonto UK95 og UK97 er placeret på en beholdningskonto, jvf. regnskabsprincippet om, at en indtægt først erhverves i takt med udgifts- og omkostningsafholdelse.

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 45

7. Fremlæggelse og påtegning FREMLÆGGELSE

Syddansk Universitets virksomhedsregnskab for 2001 er fremlagt i henhold til akt 82 af 4/12-1996. Fremlæggelsen sker for så vidt angår det ordinære årsregnskab med henvisning til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om Statens Regnskabsvæsen m.v. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, og at dokumentationen er til stede. Odense, den 9. april 2002

Rektor Jens Oddershede

Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen

PÅTEGNING

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings påtegning af virksomhedsregnskabet for 2001 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse. København, den 9. april 2002

Kommitteret Rudolf Straarup

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab

19/04/02 15:27

Side 46

Bilag BILAG 1 §20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET

OVERSIGT OVER IGANGVÆRENDE OG AFSLUTTEDE ANLÆGSPROJEKTER I 2001 HJEMMEL

BYGGESTART

FORVENTET AFSLUTNINGS-

STATSUDGIFT

ÅRETS

FORVENTET

(INDEKS 164,9) (INDEKS 164,9)

TOTALUDGIFT

UDGIFT

RESTUDGIFT

TIDSPUNKT

(INDEKS 164,9)

IGANGVÆRENDE PROJEKTER Tilbygning og ombygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet

Akt 299, 1994

1994

2002

Finansloven

2000

2001

55,4

0,1

AFSLUTTEDE PROJEKTER Nybyggeri i Kolding Programmering Totaludgift iflg. Akt, indeks 140

0,5

- Indeksregulering

0,0

- Projektændring

-0,5

Revideret totaludgift, indeks 164,9

0,0

Fra rådighedspuljer: Mindre byggearbejder

Finansloven

2000

2001

3,0

0,0

Kunstnerisk udsmykning

Finansloven

1997

2001

1,5

0,7

Projektering

Finansloven

1998

2001

1,2

0,0

SUPPLERENDE ØKONOMISKE OG

BILAG 2

BEVILLINGSAFREGNING FOR ANLÆGSBEVILLING

STATISTISKE OVERSIGTER HOVEDKONTO § 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET 1. Oversigt over igangværende og afsluttede

BRUTTOUDGIFT

MIO. KR.

UDGIFTER

INDTÆGTER

anlægsprojekter i 2001 2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling

RESULTATOPGØRELSE - INDEVÆRENDE ÅR Bevilling (B + TB)

0,000

3. Nettobygningsarealer

Regnskab

0,765

4. Anlægsbevilling

Bevillingsteknisk omflytning

0,000

-0,765

0,000

Årets overskud OPGØRELSE AF AKKUMULERET RESULTAT Primokorrektion i forbindelse med kontoændring Akkumuleret overskud primo 2001

15,418

Årets overskud

-0,765

Akkumuleret overskud ultimo 2001

14,654

Disponeringsmæssige omflytninger

0,000

Disposition, overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001

BILAG 3

-14,654

0,000

NETTOBYGNINGSAREALER 1998

1999

2000

2001

Undervisningsarealer

15.015

21.185

50.987

52.072

Forskningsarealer

30.405

41.515

18.450

23.616

Øvrige arealer

38.394

42.699

86.171

92.775

SAMLET NETTOAREAL KVM.

83.814

105.399

155.608

168.463

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

2 0 0 1

3042 virksomhedsregnskab omslag

19/04/02 15:12

Side 3

BILAG 4 § 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET

ANLÆGSBEVILLING AFVIGELSE TABEL 10095

PRIMO 2001 SALDO

KORREKTION

RF-KORREKTION

NY ULTIMO 2001-SALDO

(="ÅRETS OVERSKUD")

(BEVIL.AFR. PKT. 13)

VED BEVILLINGS-

(HELE KRONER)

(MIO. KR. MED 1 DEC.)

AFREGNINGEN 11. Tilbygning og ombygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet (st.kt.31)

-0,1

0,2

-0,1

0,0 0,0

25. Nybyggeri til Naturvidenskabeligt Fakultet [Fondssag] (st.kt.31)

0,0

-0,0

0,5

-0,5

0,0

-0,0

0,0

53. Kunstnerisk udsmykning (st.kt.31)

-0,7

0,7

-0,0

0,0

54. Projektering (st.kt.31)

-0,0

0,1

-0,0

0,0

14,0

-14,0

0,0

-0,8

15,4

-14,7

0,0

31. Nybyggeri i Kolding til SDU (st.kt.31) 51. Mindre byggearbejder (st.kt.31)

Virksomhedsregnskab & beretning 2001

INDHOLDSFORTEGNELSE

70. Andre byggearbejder (st.kt.31)

ARTIKLER

REDAKTION

Partnere søges

Kontorchef Anne-Grete Gad, fuldmægtige

Lær at være chef

Lennart Maagaard og Gregers Johannesen,

Hun fandt sit drømmestudium

Budget- og planlægningskontoret.

Hvordan forklares 11. september?

Patent på fremtiden

Informationschef Bo Kristiansen,

Et travlt byggeår

journalister Kent Kristensen

En søjle af viden

og Bente Dalgaard, Informationskontoret.

1. BEMÆRKNINGER

FOTO

2. HOVEDTAL

Geert Mørk, Nils Rosenvold, René Hollmann,

Hovedformålsoversigt: Indtægter, udgifter og resultat

Stagis og Scanpix.

Aktivitets- og produktivitetstal, nøgletal

DESIGN OG PRODUKTION

3. ORGANISATIONSSTRUKTUR

4. BERETNING

5. RESULTATANALYSE

Aakjærs a/s, Vejle ISBN: ISSN:

87-90923-23-5 1399-4069

Hovedlinier fra resultatanalyse

Temaopdelt resultatanalyse

Yderligere eksemplarer kan fås ved henven-

Effekter og produkter

delse til Budget- og planlægningskontoret,

Ressourceanvendelse

telefon 65 50 20 33, telefax 65 50 10 90.

Grønt regnskab

Videnregnskab

Udvikling

CVR-NR: 1867 2510

Virksomhedsregnskabet kan desuden findes på www.sdu.dk/adm/virksregns

6. REGNSKAB Regnskabsprincipper 7. FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING

42 42 45

BILAG

1. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter i 2001

2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling

3. Nettobygningsarealer

4. Anlægsbevilling

I ALT

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

3042 virksomhedsregnskab omslag

19/04/02 15:12

Side 2

SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE Campusvej 55 5230 Odense M

Telefon 65 50 10 00

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

Telefax 65 50 10 91

Telefon 65 50 10 00 Telefax 65 50 10 90 KOLDING Engstien 1 6000 Kolding Telefon 65 50 10 00 Telefax 65 50 10 92 ESBJERG Niels Bohrs Vej 9-10 6700 Esbjerg

Grundtvigs Allé 150 6400 Sønderborg Telefon 65 50 10 00 Telefax 65 50 10 93

D-24943 Flensborg

2 0 0 1

Kanzleistraße 91-93

B E R E T N I N G

SØNDERBORG

Virksomhedsregnskab & beretning 2001

Telefon +49 461 80 50 Telefax +49 461 80 52 990