Når et år er gået
R
inge efterskole holdet 16/17 kom kørende i biler fra Jylland, Sjælland, Fyn og Bornholm og havde en masse forventninger til året og glædede sig alle, til at få en masse nye venner. Nu nyder de de sidste måneder de nu har tilbage, inden store tudedag hvor skolens elever igen, bliver spredt udover hele landet. Det har været et godt år, er de fleste enige i og en masse nye venskaber er blevet skabt. Nogen gange kan det dog også være hårdt at gå på efterskole. ”Det var mærkeligt at komme væk fra familien og sit hjem til at starte med, men det vendte man sig stille og roligt til og nu er det bare helt normalt.” Man har måske høje forventninger og forestiller sig at være i gang hele tiden og ude at få mange fantastiske minder. Men nogen gange er det bare turen ned til brugsen med sine venner der har størst betydning og som man husker bedst. ”vintersæsonen var ret hård, folk var alle trætte og man kom endnu mere til at savne hjem på grund af mørket der gjorde stemningen trist.” Efterskole er ikke altid lutter glade dage og én stor glad lejrskole. Hele året lærer man så meget nyt omkring sig selv, at det næsten kan tærer lidt på en rent psykisk. Måske vidste man nogenlunde hvem man
var og hvad man stod for men så opdager man pludseligt nye sider af sig selv og det kan godt være psykisk hårdt siger eleverne på ringe efterskole. ”Det kan være hårdt at være omgivet af så mange mennesker hele tiden” og til tider kan det være svært at trække sig tilbage og ligge sig ind på værelset fordi man enten er bange for at gå glip af noget eller fordi folk måske alligevel banker på og spørg om man har lyst til at lave noget. Det tager på ens energi men stille og roligt har eleverne på Ringe efterskole vænnet sig til det sociale liv, de er blevet mere udadvendte, mere rummelige og har på samme tid, lært at beherske sig og give plads til andre mennesker. Men alle de svære ting er også de ting der gør at man lære sig selv bedst muligt at kende og sådan man udvikler sig bedst. Det handler om at komme ud og tage imod. Man lære af sine egne grænser og et år på efterskole har gevet eleverne selvbevidsthed, eleverne ved nu at de kan meget mere end de troede de kunne, de er modnet og tør at gå ud i verdenen med store smil og møde endnu flere nye mennesker.
Af Andrea Klingenberg
”Er det mig, I venter på?” Af: Christina Mølgaard
Ryslinge Efterskoles medieelever har været på besøg på Ringe Efterskole, for at samle informationer og stikke et stykke dybere ned i det egentlige efterskole liv. For hvad er det, det gør? Og kan det ind i mellem være svært, selvom man kun ser smil i reklamerne?
S
olen brænder fra en skyfri himmel, mens en ro endnu har lagt sig over efterskolen. Efter en hel dag med træning og timer, er mange af Ringes elever trætte og søger derfor et tiltrængt afbræk fra den hektiske hverdag, de normalt befinder sig i. Efterskolen huser omkring 130 elever. Eleverne er spredt som ringe i vandet, og kommer derfor fra mange landsdele – blandt også andet Bornholm og Chile. Midt på en forhøjning sidder pigerne i en lille gruppe, spiller Partners og snakker. Deres grin kan tydeligt mærkes i den sprøde forårsluft. Efter et stykke tid begynder vi at komme ind på emnet efterskole. ”Jeg forventede vel egentlig bare at få en masse nye oplevelser og venner,” begynder en af pigerne og smiler. ”Og at udvikle sig,” indvender en anden. Pigerne begynder skiftevis at snakke om, hvad deres forventninger var i begyndelsen af deres efterskole år.
ede til at klare det, der møder dem fremover. ”Når man får nye udfordringer er man mere åben for det, og mere klar til at prøve det, end man var før. Og nye mennesker tager man bare som en udfordring – det er ikke fordi man bliver bange, og tror man skal gemme sig. I stedet for går man bare hen og snakker med dem.” Fordi de ved, at de har en masse venner nu, virker det ikke så skræmmende at skulle starte på en ny uddannelse, hvor de nødvendigvis ikke kender særlig mange. Det har de jo allerede prøvet på efterskole, hvilket kan medvirke til en bedre social oplevelse på gymnasiet.
Vinterdepression og forårskuller
”Der har været hårde perioder, med en trykket stemning, fordi der har været nogen, der har gjort noget dumt. Men man kan virkelig mærke at humøret er blevet bedre efter solen er begyndt at skinne. Vinterdepressionen er ligesom kommet væk.” Det er et emne man på vores egen efterskole, Ryslinge, også kendTror I, at de næste år vil blive bedre, fordi I er til. Det er en hel normal periode, der som regel rammer de fleste efterskoler på et tidhar gået på efterskole? spunkt i året. At gå på efterskole kan både være hårdt, Selvom det overordnede år selvfølgelig har udfordrende, svært og stressende. Men der er mange der ikke ved, at disse følelser er helt været godt, kan man tydeligt mærke hvornår det har været bedst. normale og okay at bære inde med, selvom ”Jeg synes også at det er nu man kan mærke, det eftersigende skal være ”det bedste år” i deres liv. Derimod kan det være et springbræt hvor fedt det egentlig er at gå på efterskole. Da man startede syntes man det var fedt, men til at de efterfølgende år bliver endnu bedre. nu er det bare mega fedt. Jeg synes først det ”Helt sikkert,” svarer de i munden på hier kommet efter jul og i starten af foråret. Det nanden, da spørgsmålet bliver stillet. er nu man kan mærke hvad det gode er ved at Snakken går ikke så meget på uddannelse, gå på efterskole.” men hvordan det har gjort dem mere rust-
”Det er også nu vi er begyndt at gøre flere ting sammen – altså, en masse fælles oplevelser som feks. Opvisninger. Det har gjort os stærkere.” Fordi pigerne har fået en masse stærke venskaber, er de blevet trygge og glade på skolen. I starten kunne de godt være lidt på udebane, da de ikke kendte nogen, og ikke vidste, hvordan det var. Men jo længere hen man kommer, jo mere trygt og hjemligt bliver det. Jo flere opvisninger de laver sammen, jo mere bliver de bundet sammen som en helhed, lyder forklaringen. ”Det jeg også synes kan være hårdt er, at tænke på vi bliver spred ud i landet igen om bare et par måneder. Jeg kommer for eksempel fra Vestjylland, så jeg har ikke mulighed for at se jer hver dag. Det er noget jeg allerede tænker på nu, og
det kan godt gøre mig ked af det,” fortæller en af dem. Hun har et stort smil på læberne og bølget, blondt hår. Løbende kommer der pludselig en, for at være med i Partners. ”Er det mig, I venter på?” spørger hun og peger ned på spillet, der knap er gået i gang, på grund af vores solrige snak. ”Ja, men vi snakkede også lige,” griner de og laver en gestus mod os. På trods af at man er på 99 % tiden på en efterskole, bliver man nødt til at tage det søde med det sure, da det er det, der gør os stærkere. Man lærer at kende sig selv og finde grænser, man ikke troede man havde og at begå sig i store fællesskaber, samt tage et ansvar. Så selvom tiderne nogen gange godt kan virke hårdere, skal man tænke på, at det er dem, der kommer til at definere én som person. Så hvorfor i al verden skulle man ikke tage springet og tage på efterskole?
”Man tør snakke mere og tage initiativ til at starte en samtale.”