Årsskrift 2016

Årsskrift 2015-16 103 år

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Bestyrelsens beretning 2015/16 4 Translokationstale 2016 8 Ryomgaard Realskoles kostafdeling Hans Hauskov Iversen - forhenværende skoleleder 12 Ryomgaard Realskole og fremtiden 16 Emneuge 2016 18 Tyskfaget på Ryomgaard Realskole 20 Nye tiltag på skolen 24 Skolebesøg i Sydafrika 28 Internationalt - set fra Ryomgård 32 Kostskolen 2015/16 36 Skoleåret 2015-16 38 Børnehaven 44 SFO 46 0. klasse 48 1. klasse 50 2. klasse 52 3. klasse 54 4. klasse 56 5. klasse 58 6. klasse 60 7. årgang 62 8. årgang 64 9. årgang 68 10. klasse 70 Blæsenborg 74 Skolens ansatte 2015-2016 77 www.ryomreal.dk 83

Forord

Jakob Holm, Viceskoleleder

Skoleåret 2015-2016 har på mange måder været et begivenhedsrigt skoleår. Mange nye aktiviteter er søsat, og flere ting er afsluttet.

I løbet af skoleåret er det blevet klart, at vores kostskole ikke kunne få de elever, der skulle være for at kalde det en kostskole, og konsekvensen blev, at vi i december måned 2015 indgik en aftale med Den Sociale Udviklingsfond - SUF, om at overtage driften på Dyrhøjvej og lave stedet om til et opholdssted.

Dette skete den 1. juli 2016, og vi er meget glade for at arbejdet omkring de udsatte unge kan fortsætte, selvom vi nu “kun” har med elevernes undervisning at gøre. En konsekvens heraf blev også, at vi i løbet af efteråret 2016 må nedlægge efterværnet Blæsenborg. Læs om alt dette i Hans Hauskov Iversens artikel.

Sommerfestival

I årets løb har vi haft meget fokus på den nye version af Ryomgaard Realskole. Blandt andet har vi hele skoleåret forberedt en ny 10. klasse - Real10 - som begyndte efter sommerferien 2016. Klassen er kommet godt i gang og har allerede været på sin første udenlandstur. Indholdet i Real10 kommer blandt andet til at handle om livsmestring, faglighed samt internationale forbindelser.

Det internationale har også fyldt en del i skoleåret.

8. årgang har været i Hamborg, vi har igen haft lærerudveksling med en tysk skole, og som et stort tiltag, har vi fået bevilliget penge fra Nordisk Råd til at lave et samarbejde mellem vores 5. og 6. klasse og en skole på Island. Selve projektet kommer til at handle om natur og kultur, og vores 5. og 6. klassers børn skal til Island i foråret 2017. Vi får besøg fra Island et par uger før.

I løbet af året har vi også afholdt et par markeder i skolegården. Julemarked i december, og som en kombination af udstilling af arbejderne fra p-fag og forårskoncert, afholdt vi sommerfestival i juni. Læs om det i årsskriftet.

Det har været et spændende år, og det går positivt fremad. Her pr. 5. september er vi 278 elever i dagskolen, hvilket er det bedste i mange år. Det bliver et spændende skoleår, vi er gået i gang med. Et skoleår, hvor vi skal praktisere de nye ting, vi har sat i søen.

God fornøjelse med årsskriftet 2015 - 2016.

Bestyrelsens beretning 2015/16 Benno Buhl Blæsild, bestyrelsen

kende opgørelser viser, at i 2015 gik cirka 81 procent af eleverne i folkeskolen, mens 16 procent gik i en privatskole. Det er en stigning på to procentpoint på fem år for privatskolerne. Mens elevtallet faldt i folkeskolen, så steg privatskolernes elevtal. Det er altså for tiden - populært formuleret - moderne at sætte sine børn i en privatskole. Denne positive udvikling mærker vi i høj grad også på Ryomgaard Realskole. Elevtallet er højere, end det har været siden 2. verdenskrig, og ventelisterne til de fleste klasser vokser. Men vi er bevidste om, at en del af populariteten har den dystre baggrund, at ikke alt i folkeskolen lever op til forældrenes forventninger.

Det afspejler sig for eksempel i, at det især er på mellemtrinet og i 8. og 9. årgang, at der for alvor er pres på ventelisterne.

Skolen har valgt at reagere på den temmelig ulykkelige situation en række forældre og børn har stået i

1. skoledag august 15

Velkommen til forældrekredsmøde 2016.

Kære alle; forældre og skolens ansatte.

Det forløbne skoleår har været omskifteligt. Selv om skolereformen nu har et par år på bagen, så rokker – billedligt talt – reformens efterdønninger stadig vores skole. Også i det forløbne år har samfundsmæssige ændringer, som ligger udenfor skolens indflydelsessfære, haft stor betydning for den daglige drift. Blandt de gode ting kan nævnes, at mange års nedskæringer på det statslige tilskud er standset. Den såkaldte koblingsprocent, der betegner statstilskuddet pr. elev, er steget fra 71 til 73, så man nu er begyndt at rette op på mange års uretfærdig forskelsbehandling af de private skoler.

Et andet forhold er både godt og dårligt. Landsdæk-

Skammerens datter

4

SUF, som betyder, at beboerne fortsat kan undervises af skolens lærere. Aftalen betyder, at Ryomgaard Realskole fortsat løfter en social opgave i forhold til undervisning af de udsatte børn, dog sker det nu i en ny og mere målrettet form med et sikkert fokus på den enkelte elev og i tæt samarbejde med forældre og myndigheder.

I dette efterår forhandles der om, at SUF også overtager driften af efterværnet Havrebakken. Efterværnet på Blæsenborg bliver udfaset, og bygningen planlægges brugt til andre pædagogiske formål.

Der er fokus på, at de berørte børn kan fortsætte deres uddannelsesforløb og blive i kendte og trygge rammer, så længe de har behov for det.

Den daglige drift har i et par år været økonomisk udfordret. Derfor har bestyrelsen og ledelsen haft skarpt fokus på økonomistyring og nødvendige rationaliseringstiltag. Det har udmønte sig i udarbejdelse af en ny organisationsstrategi for fremtiden og udfærdigelse af forretningsplan, som er omdrej-

1. skoledag i amphiteateret

ved at dele 6. årgang fra begyndelsen af det påbegyndte skoleår, hvor delingen først har fundet sted i 7. årgang de tidligere år. Selv om begge de to 6. klasser endnu ikke er fyldt op til de normerede 22 elever, så er der kommet to meget velfungerende klasser ud af delingen.

Også for 10. klasse er der sket ændringer, som afspejler sig i forandringerne på Kostafdelingen. Det har betydet en mindre 10. klasse, men der er skruet voldsomt op for ambitionerne på klassens vegne.

Ifølge ”frontberetninger” fra lærere og elever er stemningen fantastisk god, og klassens nye og gamle elever har fundet godt sammen. Årets største forandring er uden sammenligning at skolen har valgt at udskille kostafdelingen i Tøstrup.

Bygningerne bliver fortsat brugt af de samme unge, og en stor del af personalet er det samme, men institutionen er blevet overdraget til Den Sociale Udviklingsfond, og navnet er ændret til Dyrhøjlund.

Ryomgaard Realskole har indgået en aftale med

7. årgang på rystesammentur

5

er lever i. Det personlige og pædagogiske udbytte for eleverne er fortsat på et meget højt niveau. Det kan tydeligt mærkes blandt eleverne i dagligdagen og det har udmøntet sig i, at skolens afgangsklasser klarede sig meget fint til årets afgangsprøver.

Som i tidlige år har skolen haft udveksling med udlandet. Lærere og elever fra 8. årgang har været på besøg på Grundshule Lutterothstrasse skole i Hamburg i april. Cecil fra Hamborg var på besøg her i en uge, og Trine Kindtler var i Hamburg en uge.

Lejrskole 2. klasse

En af skolens markante skikkelser, viceskoleleder Jakob Holm, har valgt at gå på efterløn i dette efterår. Skolen er taknemmelig for den store indsats, Jakob har ydet, og er ham derfor stor tak skyldig. Vi ønsker ham alt godt i sit otium.

ningspunktet for skolens drift i de kommende 3 år.

Mens driftsresultatet for 2015 udviste et underskud på 1,4 mio.kr, så forventer vi i 2016 et overskud i størrelsesordenen 500.000 kr. Året har budt på en række nye tiltag. Blandt dem kan nævnes julemarked, sommerfestival og valgfags-uge med arbejde omkring iværksætteri.

Der er også blevet sat turbo på arbejdet med den pædagogiske proces om ”Ryomreal version 2”. I den forbindelse har medarbejdere og ledelse i fællesskab arbejdet på udvikling og beskrivelse af skolens værdisæt og dermed også retningen for skolens faglige og pædagogiske udvikling. Under ledelse af skolens pædagogiske visionsudvalg var personalet på udviklings-tur til Ertebølle. Her blev der arbejdet med værdierne: faglighed, fællesskab og traditioner samt robusthed.

Afslutning Det forløbne skoleår kan karakteriseres som en frugtbar blanding af hensyn til skolens 100 år gamle traditioner og en række fornyelser.

Den daglige skoledag er heldigvis ikke det mindste præget af den omskiftelige tid vi og andre privatskol-

3. klasse ved Tustrup Stendysser

6

Billedkunst valghold på museum

Sidste skoledag

Blandt den sidste kategori vil jeg nævne forældrearbejdsdagen d. 10. september.

Skolen vil gerne rette en varm tak til de håndværksmestre blandt kredsen af forældre, som beredvilligt stillede op med værktøj, planlagde arbejdsopgaverne og leverede de fornødne materialer til en række højest påtrængte vedligeholdelsesopgaver på bygningerne og udenomsarealerne. Men en lige så stor tak skal lyde til de medarbejdere, som ofrede en lørdag på arbejdet og gjorde dagen til en velorganiseret og effektiv oplevelse for os andre. Bestyrelsen vil også gerne takke de ca. 90 forældre, som stillede op og fungerede som arbejdskulier. Humøret var lige så højt som solskinnet. Og inden der var gået en time, kunne man høre forventningsfulde samtaler mellem forældrene om, hvilke opgaver der skal udføres på forældrearbejdsdagen 2017. Det var virkelig en god dag for skolen og deltagerne.

lige så konstruktivt, godt organiseret, effektivt og humørfyldt som lørdag d. 10. september.

Til slut skal der rettes en stor tak til hele personalet for det kæmpe arbejde, de ligger i at give vores børn en fantastisk udbytterig skoletid.

Bestyrelsen håber, at det kommende år vil blive

Tilskuere til fodbold sidste skoledag

7

Translokationstale 2016 Janus Laier, skoleleder

Kære afgangselever I en artikel bragt i Politiken august 2015 gør professor i socialantropologi Rane Willerslev op med det unuancerede karakterfokus, der præger den danske skole. Han siger i artiklen, at ”Danmark har opdyrket en korrekthedskultur, der gennemsyrer hele skole- og uddannelsessystemet” og dette på bekostning af plads, rum og tid til at turde, til at være vilde, skabende og kreative.

Korrekthedskulturen er endvidere kendetegnet ved et entydigt fokus på sandt eller falsk, hvid eller sort at der eksisterer en sandhed, der således umuliggør

en eventuel alternativ forståelse af ofte komplicerede og nuancerede problemstillinger.

På baggrund heraf er det således Willerslevs pointe, at skolen skal fokusere mere på det hele menneske, på de kreative og skøre input og på udviklingen af kompetencer, der understøtter alternative veje til opnåelse af resultater. Først herigennem er det Willerslevs opfattelse, at der uddannes og dannes hele mennesker, der kan udvikle sig og bidrage til den verden, som I, kære afgangselever, snart står over for, og som I forventes at kunne begå jer i.

Professor ved Aarhus Universitet Jan Tønnesvang opererer med 3 begreber til forståelse af de kompetencer, som Willerslev efterspørger: Viden, Væren og Handlen. Hvor viden dækker over erhvervede kompetencer, i eksempelvis de forskellige fag, handler væren om individets tilgang til og interaktion

Janus holder tale for dimitanterne

Alle afgangseleverne

8

Oversat til mere almindelig dansk betyder det, at I nu har erhvervet jer de fornødne kompetencer til at træffe valg på en, såvel faglig som menneskelig, dannet baggrund.

I er med andre ord ikke blot dygtige, men også dannede i forståelsen moderne kultiveret.

Om dannelse siger Løvlie (2001): ”Dannelse er et komplekst begreb, men ofte hører man det reduceret til talen om, hvorvidt en person er dannet eller ikke dannet. Når man taler om et dannet menneske, menes et kultiveret menneske, som kender til litteratur, historie og kunst, som besidder gode manerer, og som har en værdig optræden”.

Dannelse er i denne form udtryk for et klassisk dannelsesideal, hvor det er den kultiverede borger, der er slutmålet for dannelsesprocessen. Denne definition af dannelse er imidlertid både unuanceret, utilstrækkelig og udynamisk. Dannelse omhandler både resultat og proces. Dannelse betegner både de processer et menneske indgår i, når det tilegner sig viden, holdninger og kunnen, og selve resultatet af

Alternativ måde at holde tale på

med andre mennesker og endelig ligger der i Handlen et udtryk for, hvordan den enkelte helt konkret agerer og dermed udfolder summen af viden og væren.

Kære afgangselever Viden det har I – I er dygtige, ambitiøse og motiverede. I vil noget med jeres liv, og I er villige til at yde for det. Igennem jeres væren kommer noget af det efterspurgte til udtryk, og således har I til stadighed bidraget med input, engagement og respekt i ordets mest positive betydning. I har gjort skøre ting, anderledes ting, og I har dermed igennem jeres handlen vist, at I nu besidder de ovennævnte kompetencer, og dermed - såvel fagligt som menneskeligt - står rustet til mødet med verden.

I har opnået det Tønnesvang kalder kvalificeret selvbestemmelse. Begrebet dækker over skolens dobbelte sigte, hvor kvalificering går på udviklingen af elevernes intellektuelle og handlemæssige kompetencer til at begå sig i et informationsteknologisk videns- og mediesamfund. Selvbestemmelse går på elevernes identitet, integritet og kapacitet.

Uddeling af beviser

9

disse processer, det vil sige det dannede menneske.

Lidt mindre akademisk tung er Ellen Keys forståelse af begrebet: ”Dannelse er det, der er tilbage, når man har glemt, hvad man har lært.” (Barnets århundrede).

Med Key i mente er jeg helt tryg, idet I på bagsiden af 10 års skolegang har erhvervet jer den samlede sum af kompetencer, der vil bære jer videre, også selvom I glemmer alt, hvad I har lært. For sagen er den, at dannelsen kan ingen tage fra jer. Den er således fundamentet for selvet, og det er på den, I skal tegne og bygge fremtiden.

Nu er det snart tid til, at vi, Ryomgaard Realskole, skal tage afsked med jer og som nævnt tidligere, har I bidraget, ydet og været med til at udvikle skolen. I har herigennem været med til at skrive et lille stykke historie, og jeg er sikker på, at alle er enige om, at det har været en god historie.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke på den fremtidige færd, og som sagt ved jeg, at I er rustet til den.

Så kære afgangselever – igennem jeres viden, væren og handlen skal I nu stå på egne ben.

Line og Lene

Stort tillykke med afgangsprøverne og de flotte resultater. Vi ser frem til at høre nyt fra nær og fjern og ønsker jer al mulig held og lykke på rejsen.

Tak.

9. årgang

En lun sommeraften august 16

10

Uddeling af beviser

Stolt legatmodtager

11

Ryomgaard Realskoles kostafdeling Hans Hauskov Iversen - forhenværende skoleleder 25 år med kostafdeling At starte en kostafdeling på en gammel traditionsrig realskole på Djursland var i 1971 en ret sikker måde at bede om problemer på. Lærerne, de kvikke piger og drenge fra Djursland - og måske især deres forældre, havde svært ved at forstå, når en kostelev ind imellem havde en lidt alternativ forståelse for skolens gamle værdier. Enkelte kostelevers usikkerhed overfor den velfungerende elevgruppe kunne nogen gange resultere i en negativ adfærd, som de fra deres hjemmemiljø var fortrolige med. Dette paradoksalt nok på trods af, at deres højeste ønske netop var at blive en del af denne normalitetsgruppe.

Skolen havde i en periode omkring 60`erne flyttet fokus lidt for meget i retning af streng faglighed og disciplin og på nogle punkter glemt den medmenneskelige grundopfattelse, som Axel Munch havde startet skolen på. Man frygtede, at rummeligheden overfor disse fremmede elementer kunne gå ud over de faglige ambitioner, der prægede skolen.

Men økonomisk krise tvang skolen til nytænkning, og når eleverne ikke var talrige nok på Djursland, måtte man forsøge sig med import fra andre dele af landet. Det måtte gerne være fine folks børn fra storbyen, der først skulle afrettes lidt, og derfra udvikles til faglige og velfungerende elever. At gå mere omsorgsfuldt ind i elevernes problemer frem for blot at afrette dem blev de næste mange års store udviklingsprojekt for kostafdelingen.

I 1971 blev Agnete og A. V. Pedersen ansat med det formål at starte kostafdelingen. De var dygtige faglærere, men hvad vigtigere var, havde de flere års erfaring med kostelever fra en kostskole på Sjælland.

Efter en kortere periode, hvor de første kostelever blev indlogeret på værelser hos private rundt i byen, fik man kontakt til Hedvig og Egon Danielsen i Nimtofte. Deres gård, Torvegården midt i Nimtofte, blev efter lidt ombygning et velegnet sted at starte en egentlig kostafdeling. Egon skulle passe eleverne, når de ikke var i skole, Hedvig skulle lave maden, og AV Pedersen skulle sørge for alt det administrative.

I 1981, hvor jeg blev ansat, var der tildelt eleverne godt en times lektiehjælp hver eftermiddag med en lærer fra skolen. Leif Ladefoged og jeg delte dagene.

Det var en stor fornøjelse at arbejde med eleverne i lektietiden, men det føltes som en dråbe i havet.

Den faglige lektiehjælp blev oftest brugt til svære samtaler om dybe problemer, som stammede fra de mange svigt, eleverne havde været ude for i deres opvækst. At fastholde kravet om at få løst en ligning til næste matematiktime var umulig, når en 14-års dreng var dybt bekymret for en forældres sygdom, misbrug eller lignende. Gennemsnitlig tre minutter pr. elev til at løse lektieproblemer infiltreret med personlige traumatiske problemer var mildt sagt i underkanten af det forsvarlige.

Selv om Hans Erik Stilling, som blev ansat som skoleleder i 1984, ingen forhåndskendskab havde

12

med kostskoler, blev det en, blandt mange andre, af hans store bedrifter at forny hele konceptet omkring kosteleverne og deres tilpasning til skolen. I 1987 blev det muligt at overtage den gamle skole i Tøstrup, Skiffard og Sivested efter et forlist forsøg på at lave efterskole på stedet. Bygningerne var på alle måder velegnet til formålet med nybygget værel-

et stort udviklingsarbejde, hvor støtte og omsorg for kosteleverne blev prioriteret endnu højere end tidligere. Der blev især af Lars Ole gjort meget for at skabe respekt og forståelse for elevernes baggrund i relation til deres skolepræstationer. På skolen blev der oprettet en startklasse, kaldet ”slusen”, for de elever, som ikke var klar til at gå direkte ind i en almindelig klasse.

I 1998 stoppede Susanne og Lars Ole efter 7 vigtige år, og blev afløst af Inge Nørgaard, som indtil da havde været lærer på skolen nogle år. Det blev efterhånden svært at ansætte lærere til dette specielle arbejde, hvis man samtidig krævede, at man skulle bo på skolen, så Inge blev den eneste fastboende lærer på kostafdelingen. Enlig ”mor” til 32 børn, som hun kaldte sig. Efter to år blev Inge afløst af Lis Mogensen, som klarede det hårde job i 5 år. Siden Lis har der ikke været fastboende lærere i de to tjenesteboliger. En værdifuld debat mellem Lis Mogensen, viceleder Peter Hugger og undertegnede resulterede i flere gode ændringer både på kostafdelingen og på skolen, - væsentligst nok genetableringen af en modtageklasse i en kraftig forbedret udgave. Kklassen kom til at betyde meget for elevernes tilgang til en god skolegang.

Kostskolen

ses- og spisefløj, gamle skolelokaler, gymnastiksal, sportsplads og en forstanderbolig. Et par år før overflytningen til Tøstrup havde Birthe Søllingvraa og Lars Møller Andersen overtaget den daglige ledelse af kostafdelingen efter Egon Danielsen. Med starten i Tøstrup flyttede de ind i forstanderboligen, indtil de i 1989 flyttede til Sønderjylland. Herefter overtog Annelise og Villy Christiansen ledelsen. Året efter stod en ny tjenestebolig klar, så Kirsten og Bent Madsen kunne flytte ind som kostlærerpar.

Personalet bestod nu af 4 fastboende lærere, en kok, en pedel, rengøringsassistenter, en del tilsynslærere til afløsning og støttelærere til lektiehjælp.

Susanne Skau og Lars Ole Hjort afløste Annelise og Villy i 1991. Sammen med Stilling stod de for

Blæsenborg Det var ikke kun kostelevernes trivsel i skoleforløbet, der interesserede Stilling. Den positive udvikling og stabilitet eleverne havde opnået gennem op til 5 års tilknytning til skolen, kunne let gå fløjten, hvis støtten forsvandt for tidligt. I 1991, lang tid før begrebet efterværn blev kendt, så Stilling, at tilknytningen til kendte relationer og fortsat støtte var et vigtigt red-

13

vedkommende, blev de der, indtil Klaus forlader stedet i august 2016.

I 2010 kom Havrebakken i Kolind til, så vi nu kunne rumme 13 efterværnselever. De første år ledet af Liv Stikling og Lars Nielsson, og det sidste år ledet af tre lærere fra skolen, Anne Lund Jensen, Stine Lauth og Vibeke Stenberg.

Blæsenborg

skab for at fastholde en ung i et fornuftigt uddannelsesforløb. At flytte fra kostafdelingens tryghed til Blæsenborg, under friere former, men stadig med tilknytning til skolen, var ideelt. At det bogstaveligt talt var Anne og Hans Erik Stillings hjem, de skulle flytte ind i, gjorde det ikke ringere. Der blev lavet en tilbygning til 7 unge, der med kyndig støtte kunne passe en ungdomsuddannelse. Det skulle vise sig, at være det helt rigtige koncept. Langt de fleste elever, der har opholdt sig på Blæsenborg efter endt grundskole, har gennemført en ungdomsuddannelse, og hvad vigtigere er, har fået en god tilværelse.

Det er en stor fornøjelse at møde de gamle ”blæsenborgere”, som stolt kan fortælle om uddannelse, arbejde og et veletableret familieliv.

Stilling overlod ansvaret for Blæsenborg til Anne fra 1993 til 94, mens han etablerede sig som forvaltningschef i Møn Kommune. Trods det, at hun nu var alene om arbejdet, fungerede alt som det skulle.

Senere skulle Lisa og Benny Johansen og derefter Lotte og Steen Cnops Rasmussen overtage ansvaret for kortere perioder. I 1996 flyttede Anne og Klaus Lund Jensen fra en tjenestebolig på kostafdelingen til Blæsenborg, og med få års undtagelse for Annes

Havrebakken

Kriseår På trods af et kvalitativt bedre tilbud med forøgelse af det pædagogiske personale, kom der en drastisk nedgang i antallet af elever omkring 2005-06. En krise som skolens bestyrelse valgte at investere sig igennem frem for at spare. Med ansættelsen af Benny Andersen, som kom fra en stilling som kommunens ungdomskonsulent, blev der sat gang i en stor renovering og fornyelse af både de fysiske rammer og den pædagogiske praksis. Så vidt muligt skulle der skabes familiære forhold omkring eleverne, og mange unge har fået stor støtte fra den ”bedstefar”, som Benny gerne ville kaldes. Den nu faste stab af kostskolelærere skulle arbejde i meget tæt relation til de unge, således at hver enkelt ung havde en

14

kontaktlærer, som særligt tog sig af vedkommendes problemer hele vejen rundt. Der skulle arbejdes tæt sammen med skolen i erkendelse af, at gode resultater i skolen er et af de vigtigste parametre til at skabe den selvforståelse og fremtidstro, som netop var en mangelvare for de fleste kostelever.

Det lykkedes at holde krisen på afstand nogle år, men kommunernes tilbageholdenhed med anbringelser eller forsøg på at anbringe unge med mere behandlingskrævende problemer, gav kostafdelingen urimeligt svære vilkår.

Efter et længere sygdomsforløb måtte Benny desværre forlade kosten i 2012. Efter en kort periode med Anette Bro Mortensen som afdelingsleder, overtog Lene Højer i 2013.

Kostafdelingen har gennem alle årene oplevet op- og nedgangstider og deciderede kriser, men den sidste krise var desværre uovervindelig, og i sidste ende grundlaget for overdragelsen af kostafdelingen til Den Sociale Udviklingsfond i august 2016. En god løsning, når det ikke kunne være anderledes. Skolen skal fortsat levere undervisningen til de unge, blot nu udelukkende på stedet i Tøstrup.

Efterhånden var konceptet med skole, kostskole og efterværn udviklet så godt, at et international studiebesøg med deltagelse fra 8 europæiske lande, samstemmende begejstret kunne anerkende forholdene. En dansk blåstempling blev udtrykt ved socialminister Annette Vilhelmsens besøg i 2013.

Den landsdækkende sociale organisation LOS udgav i 2014 en publikation med 10 stærke historier om efterværn. Heraf var de 3 fra Blæsenborg. Adskillige kostelever har gennem dette skoleforløb udviklet sig fra en dybt problematisk situation til

Hans og socialminister Annette Vilhelmsen

velfungerende, veluddannede og stabile unge mennesker med genskabt mod på tilværelsen.

I dette perspektiv kan det undre, at de anbringende myndigheder i landets kommuner blev mere og mere tilbageholdende med at bruge tilbuddet. Vi var de sidste. Alle andre kostskoleafdelinger, der kunne sammenlignes med vores, er lukket inden for de sidste 15 år.

Kostskolen startede med god vilje fra få, men stærke, personligheder. Med små skridt blev holdningen i forældrekredsen mere positiv. Ved generalforsamlingen i 1993 blev det sidste officielle angreb på kostafdelingen afvist af hele forsamlingen, med et kort indlæg om gruppering af fremmede af Steffen Schou. Efterhånden blev overbærenhed erstattet af tolerance og værdsættelse. Man blev efterhånden glad for at gå på en skole, der tager et socialt ansvar og gør en forskel for alle elever, uden skelen til børnenes ophav. At se ”kongen” i ethvert barn, som de gamle sagde. Når man har tillid til elevens bedste vilje, opnår man de bedste resultater.

15

Ryomgaard Realskole og fremtiden Janus Laier, skoleleder

Et spændende og lærerigt år er nu gået!!

eliteskole, men fordi vi sætter en ære i at understøtte det enkelte barns faglige udvikling med henblik på, at eleven udfolder sit potentiale, lærer at mestre sig selv samtidig med, at eleven kan indgå i sociale relationer med en grundfæstet respekt for omverdenen.

Med forankringen i værdierne arbejder skolen på at videreudvikle det daglige arbejde med henblik på, at vi får beskrevet, udviklet og implementeret forståelsen i hele vores daglige praksis. Der skal således ikke være forskel på, om man går i børnehaven, 5. klasse eller i 10. Alle kommer til at arbejde med begreberne, ligesom disse kommer til at tegne skolen i forhold til omverdenen.

Forandringsprocessen og de nye værdier Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det forgangne år har været kendetegnet ved store komplekse udfordringer og strategiske indsatser med særligt fokus på den markante organisationsforandring, der opstod i processen frem til, og i kølvandet på, overdragelsen af kostskolen. Vi har lige skullet finde os selv – indstille sigtekornet og begynde at få udviklet, drøftet og indkredset temaer og retninger for den ”nye” skole. Det har været en spændende, men også lærerig tid, hvor alle skolens ansatte har ydet en stor indsats i forhold til at understøtte og udvikle skolens kerneydelse – nemlig undervisningen.

I den forbindelse har medarbejdere og ledelse i fællesskab arbejdet på udvikling og beskrivelse af skolens værdisæt og dermed også retningen for skolens faglige og pædagogiske udvikling. Under ledelse af skolens pædagogiske visionsudvalg var vi på udviklingstur til Ertebølle – her arbejdede vi med temaerne/værdierne: Faglighed, livsmestring/ robusthed og traditioner.

Omdrejningspunktet for arbejdet med værdierne har været ønsket om, at skolens elever udvikler faglige og personlige kompetencer til at kunne vælge selv, sætte kurs i eget liv samt bidrage aktivt og konstruktivt til fællesskabet. Skolen ønsker ydermere at sætte fokus på fagligheden – ikke fordi vi vil være en

Markedsføring – vi vil være synlige I det forgangne år har fokus ligeledes været på markedsføring og historiefortælling. Vi har været meget aktive på de sociale medier, ligesom vi har været meget opmærksomme på at fortælle de gode historier via forskellige medier. Herigennem ønsker vi at sætte skolen på landkortet og dermed udbrede det generelle kendskab til skolen, skolens værdier, faglighed og tilgang til læring, fællesskab og sammenhold.

I forlængelse af markedsføringsstrategien besluttede vi, at det var tid til at udvikle en ny og mere tidssvarende hjemmeside. Behovet skulle ligeledes ses i lyset af føromtalte organisationsforandringer, hvorfor vi fandt tiden oplagt til at foretage forandringen og gå i luften med et nyt udtryk, som vi for

16

sigte. I indeværende skoleår er planen, at eleverne skal til Vietnam, hvor de blandt andet skal hjælpe en lokal skole samt opleve vietnamesisk kultur etc.

Endelig bliver eleverne i Real10 tilbudt en personlig vejleder/mentor, der sammen med eleven har fokus på personlig udvikling, studie/erhvervsvalg og faglig udvikling.

Alt i alt er Real10 en satsning og et tiltag, som vi er meget stolte af, og som vi håber vil udvikle sig og vokse i omfang i løbet af de kommende år.

I kan læse mere om Real10 på skolens nye hjemmeside.

nuværende er meget tilfredse med og stolte af. Og skulle nogen have gode ideer og input til indhold, opslag eller opdateringer, må I endelig sige til.

Real10 – den nye 10. klasse I forlængelse af den generelle markedsføringsindsats har vi koncentreret os en del om udviklingen, beskrivelsen og markedsføringen af skolens nye 10. klasse – REAL10. Real10 er tænkt som et 10. klasses alternativ til eksisterende tilbud; som for eksempel efterskoler og kommunale 10. klasser.

Omdrejningspunktet er for Real10, som for resten af skolen, forankret i skolens værdier, hvorfor der arbejdes koncentreret med forløb, der ruster eleverne og er med til at styrke de personlige kompetencer i forhold til specifikke præstationer som for eksempel: Præsentationer, prøver, kommende eksamener og generel livsmestring.

Ydermere arbejder 10. klasse med projektmageri og et internationalt perspektiv, og det er igennem netop et projektmageri- og innovationsforløb, at eleverne udvikler og gennemfører events, der er med til at rejse midler til en udlandsrejse med et humanitært

Der arbejdes med iværksætteri på tysk

Stine og Trygve på uddannelsesmesse i Auning

Friluftstur til Hou med 10. klasse

17

Emneuge 2016 Anja Bitch og Jens Steenberg, lærere

Ryomgaard Realskoles emneuge i maj 2016 var planlagt til at give eleverne mulighed for at lære på forskellige måder og at lære sammen med andre. Det var desuden målet at give eleverne indblik i anderledes kulturer og måder at leve på end deres egen. Valget faldt på det overordnede emne, Asien, og underemnerne Kina, Indien, Japan og Vietnam.

De deltagende klasser var 0. til 7. årgang. Eleverne var i hele ugen delt op i 4 storgrupper, der arbejdede med hver deres land. Hver gruppe skulle i løbet af ugen lave en vægavis med fakta om deres land, lave mad fra deres land til servering for alle deltagerne

en af dagene samt arbejde med bevægelse og kultur, der skulle ende ud i en forestilling og udstilling fra hvert land om fredagen.

Hver dag startede med fælles samling i salen, hvor der blev holdt et kort oplæg om det land, der den pågældende dag stod for madlavning, ligesom landets nationalmelodi blev afspillet. Dagene blev afsluttet fælles med beskeder og endnu en afspilning af nationalmelodien.

Karateopvisning

Fredagen sluttede ugen af med karateopvisning, kinesisk dragedans gennem salen og skolegården, tillempet vietnamesisk vanddukketeater samt indisk danseopvisning. Imellem de forskellige optrædener var der mulighed for at se landenes udstillinger og nærstudere vægaviserne.

Alt i alt en rigtig fin emneuge. Det var en fornøjelse at se, hvordan de store tog ansvar og hjalp de små,

Nen i Bollywood

18

De store elever hjælper de små elever

Indisk dans

og hvor godt samarbejdet på tværs af årgangene fungerede.

Kinesisk drage

Rollespil

19

Tyskfaget på Ryomgaard Realskole Trine Kindtler, lærer

Hvorfor lære tysk?

Tysk er det mest talt modersmål i EU – 100 millioner taler tysk som modersmål, og 80 millioner taler tysk som fremmedsprog.

Tysk er sammen med fransk og engelsk arbejdssprog i EU. Tyskland er vores nærmeste nabo og vores største handelspartner. Der er på det danske arbejdsmarked både stort behov for og mangel på danskere med tyskkundskaber.

Tyskland og Danmark har fælles historie, som især er koncentreret omkring grænseområdet – Nordog Sydslesvig, hvor der befinder sig hhv. et tysk mindretal og et dansk mindretal.

Forudsætninger At turde og ville er langt de vigtigste forudsætninger, når man skal lære et andet sprog. Derfor bygger tyskundervisningen på Ryomgaard Realskole i højere grad på at smage på det tyske sprog ved kaste sig ud i det mundtlige arbejde, lytte til talt tysk og at turde gætte end på at lære remser og bøjninger.

Remser, bøjninger og grammatik er mest for de, der har vovet sig ud i sproget og har overskudet til at gå videre. Derfor giver det mening at stille differentierede krav og have varierede forventninger til den enkelte elev – det vil sige, at den enkelte mødes der, hvor han eller hun befinder sig i sin sproglige

20

udvikling.

Dette betyder i praksis ikke, at vi ikke har grammatikundervisning på holdene, men mere at graden af forventning til implementering af den gennemgåede

Fridrichstadt

Ejder Viking Kajakklub, Friedrichstadt Ligeledes har vi etableret et samarbejde med Ejder Viking Kajakklub, som er en af det danske mindretals ungdoms- og sportsforeninger, beliggende ved Ejderen i den smukke ”Hollænderby”, Friedrichstadt – også kaldet ”Nordens Venedig” grundet byens mange kanaler.

Her fik Real10 i år lov til at låne Ejder Viking Kajakklubs lokaler, da de i august tog på ”rystesammentur”. Det var starten på et både givtigt og hyggeligt samarbejde. Vi glæder os allerede til at komme igen næste år.

grammatik vil være forskellig.

Det danske mindretal i Sydslesvig Elevudveksling På Ryomgaard Realskole har vi i år etableret et samarbejde med Grænseforeningen. Her gives elever fra 4. – 9. klasse mulighed for udveksling med børn og unge tilhørende det danske mindretal i Sydslesvig. Dette foregår i efteråret, hvor den danske elev (og hans/hendes familie) først i en uge får besøg af en elev fra Sydslesvig. Når ugen er slut, og han/hun rejser hjem, følger den danske elev med til Sydslesvig for at bo hos og følge ham/hende i en uge. Dette ser vi som en enestående mulighed for at møde en anden kultur og et andet sprog – i trygge omgivelser, hvor familien taler både dansk og tysk.

Lærerudveksling Ryomgaard Realskole har en venskabsskole i Hamborg. Den hedder Grundschule Lutterothstrasse og ligger i bydelen Eimsbüttel. Skolen er bi-lingual, hvilket vil sige, at der er klasser med elever, hvis forældres modersmål er et andet end tysk – på denne skole spansk. Vi bestræber os på jævnligt at

21

lave lærerudveksling med Grundschule Lutterothstrasse. Det giver vores tyskelever god mulighed for også at opleve “real-life” tysk og at skulle kommunikere med et menneske, der ikke taler eller forstår dansk. For de udvekslede lærere betyder det en ekstra opgradering af vores måde at kommunikere lærestof på, og et møde med en anden skoleverden og andre måder at undervise på. Og for os danske lærere ikke mindst et ekstra pift til vores undervisningssprog, som man kun oplever, når man lever i og praktiserer sproget “24/7”.

lens internationale profil, hvor eleverne løbende præsenteres for forskellige aspekter af vores kul-

Strassburg

turelle identitet i en kontinuerlig udvikling fra at være dansker, over det at være europæer til at være verdensborger.

Lutterothstrasse Grundschule Lige sat af midt i Hamburg

Studierejse til Strasbourg I skoleåret 2016 - 2017 lanceres en ny studierejsedestination for 8. årgang på Ryomgaard Realskole: Strasbourg. Dette dels fordi vi ønsker at give både vores fransk- og vores tysklærende elever mulighed for at opleve deres 2. fremmedsprog på nært hold.

Og dels fordi det går rigtig godt i tråd med sko-

Lejrskole i Hamburg (taget fra hjemmesiden) Hamborg blev indtaget af 8. årgang og 10. klasse den første uge i april 2016. Vejret var forrygende, da vi kom. Omkring 20 grader og en svag brise tog imod os på vandrerhjemmet, der havde den mest

22

Vandrehjemmet

betagende udsigt over Hamborg havn. Ugen bød på musical ”Das Wunder von Bern”, skolebesøg, shopping, gåtur gennem den gamle elbtunnel, bowling, en ikke planlagt tur på børnehopital (Philip vred

Den gamle Elbtunnel.

sit knæ af led), den tidligere koncentrationslejr Neuengamme, adskillige ture med u-bahn, besøg af Cecile, skrækindjagende besøg på Hamburger Dungeons, byrundtur samt fest på vandrehjemmet. Sidst, men ikke mindst en masse snak, grin og hyggelige timer i en flot, ny bus, der sikkert transporterede os både ned og hjem igen.

Hamburg centrum

Trygve fortæller om den gamle Elbtunnel.

23

Nye tiltag på skolen Jakob Holm, viceskoleleder

Valgfagsuge I april måned afholdt 7. til 10. årgang en uge med et helt nyt indhold. Eleverne fik til opgave at lave arrangementer/tiltag, som de yngre elever kunne deltage i. Formålet med ugen var, at eleverne selv skulle udvikle, forberede og afholde arrangementer - altså være en form for iværksættere. Og det kom der mange spændende tiltag ud af.

Der blev lavet en fodboldturnering, der blev samlet ind til og afholdt loppemarked. Der var blandt andet et projekt kaldet Skolen i skoven.

Ugen resulterede i et overskud på næsten 5000,- kroner, som eleverne donerede til Børnecancerfonden.

Skolen i skoven

Loppemarked med mange sponsorgaver - mange tak!

Et flot overskud til Børnecanserfonden

24

Julemarked i skolegården I kold dag i december måned præsenterede alle p-fagene deres arbejder i skolegården. Det blev en meget hjertevarm dag. Man viste, det man havde arbejdet med i løbet af efteråret og solgte nogle af tingene. Der var stor aktivitet og markedet var godt besøgt af forældrene.

Småkagebagning

Markedsstemning

Nen hjælper med bagningen af småkager

25

over skolegården og mange børn og forældre, der hyggede sig, snakkede og lyttede til god musik.

Mon ikke vi gentager succesen næste år?

Sommerfestival I mange år har vi afholdt forårskoncert i slutningen af april måned, men i år besluttede vi i stedet for at lave en sommerfestival. Musikholdene spillede for fuld musik, og vi fik mulighed for at se alle de ting, de kreative hold havde lavet i løbet af året. Madholdene viste deres kulinariske kunnen, og der blev med fornøjelse smagt på maden. Det blev en dejlig onsdag eftermiddag med høj sol 26

27

Skolebesøg i Sydafrika Jakob Holm, viceskoleleder

Mange, men aktive elever i klassen

To »dansemus«

At være skoleelev i en township i Sydafrika Da ANC og Nelson Mandela overtog magten efter apartheidstyret i Sydafrika, var et af løfterne, at alle skulle kunne få en uddannelse, både sorte, hvide og farvede. At det principielt også sker, er en glæde, men der er stor forskel på kvaliteten. I efteråret 2015 havde jeg mulighed for at besøge skoler omkring

Durban i Sydafrika og oplevede her forskellene på skolerne. Det var alt fra skoler, der lå i rige, hvide kvarterer til skoler, der lå ude på landet i det, man kalder ”townships” Skolerne i de rige områder levede helt op til dansk standart. Der blev brugt computere, og man havde adgang til moderne undervisningsudstyr, som

Tilskuerere med og uden skoleuniform

Elever fra 2. klasse danser afrikansk dans

28

Møde med dansk skoleleder i skolegården

Den lokale skolekantine/skolebod

whiteboard med videre.

På landet var det noget anderledes. Der var klasseværelser, hvor gulvet var af jord. Der manglede ruder i vinduerne, og der sad mange børn klemt på gamle træbænke, eller også sad de på gulvet. Med så mange børn i klasserne kan det være svært at nå den enkelte, og der var også en del, der blev tabt.

Til gengæld oplevede vi en glæde og et livsmod, der var helt fantastisk. Der blev sunget og danset, spillet fodbold og leget.

Børnene kom fra lokalområdet – townshippen, hvor der kun boede sorte. De gik til skole; op til 8 km hver vej for at komme frem. Vi oplevede ikke noget piveri; børnene var glade for at få lov til at gå i skole. De forstod helt klart, at det at få undervisning var deres eneste vej væk fra townshippen.

Vi spurgte skolelederen om, hvad han ønskede sig fra staten og svaret var ganske enkelt – ruder i vinduerne og flere blyanter, viskelædere og mere papir samt nogle nye tavler. Så hvis man engang skulle

Byskole i et velstående kvarter

Fremlæggelse om vulkaner - hvid og sort arbejder sammen

29

ANC-medlemmer. Selvom det både så fattigt og slidt ud, var det et sted, der havde “født” mange aktive sorte under apartheitstyret og dermed havde været med til at lægge grunden til det nye Sydafrika.

Et Sydafrika, der er kommet overens med sig selv og har været igennem en tilgivelses- og helingsproces, som er helt unik. Flere andre forhenværende diktaturer mangler stadig denne proces.

Det går fremad med undervisningen i Sydafrika, men der er stadig langt til europæiske forhold. Der er stadig korruption på højt niveau, så mange af de penge, der er tiltænkt skolerne, går til de ansatte i statsadministrationen. Vi oplevede blandt andet, at de statsansatte vi mødte, kørte i meget store og dyre biler, og at dette ikke passede til de lønninger, vi fik oplyst.

En skoleleder fortalte, at skolerne egentlig fik de penge, de havde brug for af staten. Men skolerne skulle købe ind via statens indkøbssystem, og her var priserne cirka 50% højere end på det frie marked.

Så de penge skolerne fik gjorde slet ikke gavn. Eksempelvis kostede blyanter ca 0,5 Ran på det frie

Kostskoleafdelingen på Adams College

Drenge værelse på kostskoleafdelingen.

derned igen, var her en simpel mulighed for ulandsshjælp. Vores rejsegruppe forærede skolen en sum penge, så de kunne få sat nye ruder i, og det var der naturligvis stor glæde over.

Vi besøgte også en kombineret folkeskole og kostskole, Adams College. En skole, som Nelson Mandela havde gået på sammen med flere andre berømte

Og ja, vi så også vilde dyr

30

Morgensang på privatskole, bemærk skoleuniform

Folkeskole i indisk township

marked, men skolerne betalte 0,75 Ran gennem staten. Hvor disse overpriser forsvandt hen, kunne ingen rigtigt redegøre for.

Der er et stykke vej endnu, men jeg håber, det sker på et tidspunkt.

Privatskole i Durban

Glade piger på Adams College

Pige afdelingen på Adams College

31

Internationalt - set fra Ryomgård Jakob Holm, viceskoleleder

Elevudveksling Lærerudveksling Udenlandske praktikanter Job Swop Comenius Nordplus Life long learning study visit Skype Cambridge engelsk E-twinning Chile Letland Litauen Sverige Norge Tyskland Estland Spanien England Ukraine Island

Karin Huus i Chile i 2005

i gang var et samarbejde med Colegios Diaconales i Chile. Vi fik arrangeret besøg i Chile og fik genbesøg; både af skoleledere og almindelige lærere.

Vi fik etableret et lærerbyt, hvor Vibeke Stenberg var en måned i Chile, mens vi havde besøg af Carlos Rodrigues. Besøgene resluterede blandt andet i email-udveksling mellem vores ældste elever og tilsvarende elever i Chile. En sjov oplevelse fra dengang var den, på det tidstpunkt, nye Skypeteknologi. Vores elever blev via Skype vist rundt i chilenske hjem, og vores elever viste deres hjem frem for chilenerne.

Forbindelsen til Chile ekstisterer stadig og har gennem årene i perioder været eksisterende.

I 2004 begyndte snakken om internationalisering, og vigtigheden af internationale kontakter, at blomstre på Ryomgaard Realskole. Lige så stille startede vi med at udforske mulighederne for at gøre den internationale verden til en del af vores verden. Det blev en del af livet på skolen, at vi rettede blikket mere udad. En af de første større aktiviteter vi fik sat

Fokus på det internationale gav blod på tanden, og vi sagde tak til at have tyske årspraktikanter gennem

32

Chilens elev i 0. klasse

Det var koldt i Sigulda

et par år.

I samme periode havde flere af vore lærere mulighed for at deltage i kurser i både Tyskland og Frankrig, hvilket altid er spændende, for resultatet er, at man er altid fuld af energi og ideer, når man kommer hjem.

I foråret 2010 var skolen vært ved et lærerkursus i forbindelse med EU´s Life long learning projekt. Vi havde besøg af lærere og ledere fra mange steder i

Europa. De var her for at studere den måde, hvorpå vi arbejdede med børn, der har specielle udfordringer. Naturligvis var kostskolen et af målene.

Det var et spændende kursus, og vi fik mange gode kontakter.

I 2010 fik vi vores første større projekt. Et samarbejde gennem Nordplus med en skole i Sigulda, Letland og Kaunas i Litauen. I løbet af skoleåret

Gæsterne får præsenteret Kostskolen

Kaunas i forårstøj

33

I forbindelse med starten af børnehaven havde vi kontakt med Bakkeskolan i Malmö. Vi besøgte dem for at se, hvordan de arbejdede med små børn og læring. Bakkeskolans indskolingsteam besøgte også os. Denne kontakt var til stor inspiration for begge parter.

I skoleårene 2012 til 2014 var vi involveret i det spændende projekt om piraten Jolly Roger, som vi sammen med 6 skoler fra hele Europa arbejdede med. Denne gang var det eleverne fra 1. til 3. klasse, der fik lov til at være med. Lærerne i indskolingen var ude og se de andre skoler. Molde i Norge, Hamburg, Newcastle i England, Benidorm i Spanien og Finland - ja, man var vidt omkring og fik et rigtigt godt billede af forskelle og ligheder i den europæsiske skoleverden. Projektet medførte blandt andet, at vi begyndte med jobswop. Cecile fra Grundschule Lutterothstrasse i Hamburg, som var en af deltagerne i Jolly Roger projektet, blev udvekslet med Tomas Sandegaard og i år med Trine Kindtler. Det ser ud til, at projektet fortsætter næste år med nye del-tagere.

Gruppearbejde med elever fra alle 3 lande

besøgte 4. klasse fra Ryomgaard Realskole både skolen i Sigulda og i Kaunas, og vi havde besøg af begge skoler som afslutning på skoleåret. Vi oplevede alt fra minus 29 grader i Sigulda til en hjemtur i bus fra Litauen, da en islandsk vulkan lagde al flytrafik ned i 8 dage.

Det gjorde et stort indtryk på 4. klasse, og jeg ved, at eleverne stadig mindes dette projekt med glæde.

I skoleåret 2015 - 2016 blev skolen også godkendt til at tilbyde engelsk på højt niveau - Cambridge engelsk - og de første elever aflage prøver her i foråret - med meget fine resultater.

Fremtidige projekter er også født. De næste par år skal 5. og 6. klasse være med i et Nordplus projekt med en islandsk skole, og vores nye 10. klasse Real10 - skal også på en længere udenlandsrejse til Asien i foråret 2017. Der er gang i det internationale arbejde på Ryomgaard Realskole, og det er godt for

Lotte på klassebesøg i Benindorm

34

både elever og lærere. Det giver det udsyn, som vi er så afhængige af i Danmark, og jeg håber, at fortsat er en vigtig del af Ryomgaard Realskole i fremtiden.

Carlos på Kalø

Tomas i Østrig

Helle i Paris

Vibeke i Chile

Valentina, Hans og Jakob i Chile

Spansk besøg på kosten

35

Kostskolen 2015/16 Lene Højer, afdelingsleder, Kostskolen

Hjemvendt efter 3 oplevelsesrige sommerture på henholdsvis SummerCamp ved Fuglsø, i sommerhus på Rønbjerg Feriecenter og i sommerhus på Rømø, startede skoleåret med en flok unge, der bestod af kendte ansigter, men også en del nye unge var indskrevet på Kostafdelingen. Det giver altid anledning til et par uger, hvor de unge skal lære hinanden at kende på godt og ondt, og hvor man skal finde sin plads i den store kost-familie.

I efteråret startede en masse fritidsaktiviteter op; bl.a. skydning, badminton og ridning. Ellers bød fritiden på ture til Kalø tirsdag aften for at beundre flotte gamle biler (og spise en is), mens andre nyder en tøjtur i Aarhus eller Randers. Skolemæssigt arbejdes der fagligt og socialt med de udfordringer og fremskridt, der nu måtte være i det.

Det er altid juleaften lidt før på Kostafdelingen, end det er ifølge kalenderen. Vi holdt juleaften torsdag den 17. december med kirkegang, juleand, flæskesteg, ris a la mande, dans om juletræet og gaver. Efterfølgende pakkeleg og banko. Så var det altså også hårdt at komme op og i skole om fredagen.

I foråret fortsætter skolegangen, men efter påske flytter K-klassen sine aktiviteter fra skolen og ud på Kostafdelingen, så skolegangen nu foregår der. Det er en stor omvæltning for flere, men hen over forsommeren begynder skoledagen og hverdagen at falde i hak. Der er stadig udfordringer at arbejde med, men også fremskridt og udvikling at se.

Samtidig blev det klart, at vi efter sommerferien ikke længere skulle være en kostafdeling under Ry-

omgaard Realskole, men et opholdssted under Den Sociale Udviklingsfond (SUF) og en navneforandring i udsigt! Det afstedkom udtalelser fra de unge som ”Jeg vil altid kalde det Kosten”. Kostafdelingen, også kaldet ”kosten”, har en lang historie under Ryomgaard Realskoles vinger, så det var en nyhed alle gik og fordøjede et stykke tid.

Ellers bød foråret på en del ture ud af huset i weekenderne; et besøg på Fængslet i Horsens, ud at se på maskiner på Allingåbro Motor Festival, Dyrskue ved Gammel Estrup, gåture ved Fjellerup Strand og ind og se de bedste film i biografen. Hjemme blev der tændt bål og bagt snobrød, når vejret tillod det, og så er der blevet dystet i 500 gennem hele året, ligesom mange andre bræt- og kortspil kommer på bordet hen under aften.

36

Ketty fejres.

Den 1. februar fejrede vi rengøringsassistent Ketty Svenssons 20-års jubilæum på Kostafdelingen; godt gået af den energifyldte dame, der blev ansat på kostafdelingen som 56-årig.

I vinterferien var vi på en dejlig skitur til Branäs, hvor solen skinnede, og alle fik leget og udfordret sig selv i sneen.

Alt i alt et år med udfordringer, oplevelser, fremskridt og forandring. Tak til alle unge og medarbejdere for jeres andel i livet på Kosten; tak til Ryomgaard Realskole for årene som jeres Kostafdelingen, men også tak for klarsynet om at navlestrengen måtte klippes nu. Nu ser vi frem til en ny tid som opholdssted, og helt slipper vi jo ikke forbindelsen, da det er Ryomgaard Realskole, der varetager skoledelen for opholdsstedet Dyrhøjlund.

Dyrskue på Gl. Estrup

Juletræ på Kosten

Skitur i Norge

37

Skoleåret 2015-16

August 11.

17.

18.

19.

20.

Første skoledag Forældremøde 8. årgang Forældremøde 1. klasse Forældremøde 4. klasse Forældremøde 0. klasse 10. klasse - Hou

21.

Forældremøde Børnehaven 10. klasse - Hou 7. årgang tur til Studstrup

24.

25.

28.

Tur 8. kl historie med Nen Tur til Aros og Århus teater med 9.årgang + 10. klasse Forældremøde 2. klasse Forældremøde 7. årgang 10. klasse - Steno museet

September 01.

Forældremøde i 6. klasse

Sundhedssamtaler 9.klasse

38

03.

Prins Henrik kom forbi i forbindelse med Dronningens besøg i Syddjurs Kommune 6. klasse i Skandinavisk dyrepark Forældremøde i 3. klasse Forældremøde i 9. klasse

04.

07.

08.

09.

Fredagsunderholdning 9. årg Store tælledag 5/9 Forældremøde 10. klasse Forældremøde 0. klasse 4. klasse på lejrskole på Læsø Morgensang - Henning Ærø fortæller Lejrskole 2. klasse til Silkeborg Poetry slam med 8. årg

10.

11.

14.

15.

Små synger samme i salen Fredagsunderholdning 8. årg Geografitur NEN s geografihold. 8. årg Skolefodbold piger

08.

Forældresamtaler 3. kl 09.- Motionsløb 12. Efterårsferie 20.

Skolehjem samtaler 7. årg

Sundhedssamtaler 9.klasse 21.

Skolehjem samtaler 7. årg

kærlig talt 22.

Tur til FC Midtjylland valgfag fodbold 23.

Fredagsunderholdning 10. kl

Valghold fodbold fri 1. modul 26.

Skolehjem samtaler 2. klasse

Forældresamtaler 0. klasse 27. Klimatopmøde

Skole-hjem-samtaler i 2. klassen 28.

3. klasse ved Stendysserne

Forældremøde 5. klasse 18.

Fredagsunderholdning 2. klasse 22.

Sundhedssamtaler 9.klasse 23.

Skolefodbold piger - Marienhoff 10.30

Gyseraften 7. årgang 25.

Fredagsunderholdning 4. klasse

Tur med 3. kl 28.

Foredrag 8.-10. årg + Kostklassen Gitte Solgaard Forældrekredsmøde 29.

7. årgang heldagsundervisning konfirmand

Sundhedssamtaler 9.klasse

Foredrag for 6. klasse på Ørum bibliotek med Kenneth

Bøgh Andersen 30.

Skolehjem samtaler 3. klasse

Oktober 02.

Fredagsunderholdning 1. kl 05.

Samtaler efterår 4 klasse 06.

Forældresamtaler Børnehaven.

Forældresamtaler 4. klasse 07.

Besøger brandatationen Kolind

Samtaler efterår 4 klasse

Forældresamtaler Børnehaven.

39

29.

30.

Teatertur 0. kl Fredagsunderholdning - 6. klasse Fagdag 10. klasse VK

17.

18.

19.

20.

23.

26.

27.

November 02.

10. klasse brobygning 03.

10. klasse brobygning 04.

Samtaler nov 8 klasse lm/ok

Samtaler sl/trb 10. klasse

05.

Foredrag 9.årgang på Ørum bibliotek

Samtaler nov 8 klasse lm/ok

Samtaler sl/trb 10. klasse 06.

Fredagsunderholdning 7. klasse 09. Terminsprøve 10. Terminsprøve

Skolehjem samtaler i 6. klasse

Floorball i Mørke

Samtaler Line og Jeppe 9. årgang!

Samtaler Lene og Allan - 9. årgang

Samtaler 0. klasse AK, LN Skolehjem samtaler i 6. klasse Skole-hjem-samtaler i 1. klasse Projektfagdag 9.årgang Skole-hjem-samtaler i 1. klasse Fredagsunderholdning 7. årgang 6. kl på AROS og i teater Museum Overtaci valgfag 5. klasse på AROS Julesang i salen 6. klasse på AROS

December 03.

4 kl til Århus

Gl.Estrup, 0. klasse 04.

Julesangs fredag - morgensang

SFO Juleklippedag med forældrekaffe.

12. Terminsprøve

Skolehjem samtaler i 6. klasse

Samtaler Lene og Jeppe - 9. årgang

Samtaler Line og Allan - 9. årgang 13.

Terminsprøve 8. årg + 10. klasse

Fredagsunderholdning 5. årg 16.

Terminsprøve 8. årg

07.

08.

09.

10.

40

Kidsvolley i Vejlby Risskov Sygeeksamen mat. FS10 Den Gamle By 2.klasse Kulisser og kostumer til julestykket - forældre 3 kl.

Julehyggedag i skolegården Lucia optog - morgensang forældre

22.

25.

29.-

Fredagsunderholdning 8. årg Besøg NRGI - 7. Årgang 9.klasse projektfremlæggelser Fredagsunderholdning 7. årgang

Februar 01.

Ekstra samtale, 0. klasse - AK,LN 03. Bestyrelsesmøde

CD-ord - forældrearrangement 05.

Fredagsunderholdning 7. årgang 08.

Fastelavnsfest 0. - 5. klasse

11.

4.kl låner skolen kl.arr 14. Luciaoptog 15.

Bruuns Galleri 4.kl-7.kl 16.

Julegudstjeneste i kirken

3. klassesjulespil - forældre 17 8. årg. SPP arrangement sociale medier - Birgitte Bach

Julespil for børnehaverne

18. Juleafslutning

Juleferie

Vinterferie 22.

Terminsprøve 9. årg + 10. klasse 23.

Skole-hjemsamtaler i 2. klasse 26.

Fredagsunderholdning 8. årg 29.

Terminsprøve 8. årg

Januar 06.

Besøg på Aros 07.

Skolens fødselsdag 08.

UUVejledning 9.årgang 11. Forældresamtale.

15.

Fredagsunderholdning 2. kl 18.

OSO 10. klasse

9. årgang projektopgave

Marts 01.

SKOLE-HJEM-SAMTALER forår 2016 Kirsten og Anja

forældremøde i børnehaven 02.

Skolehjem samtaler 7. årg 08.

Skole-hjem-samtaler i 1. klasse

Forældresamtale 4. kl 10. Skolefestdage 11. Skolefest

41

14.

8. årg brobygning

15.

Samtaler, forår 2016, AK,LN

Samtaler børnehaven forår 2016 18.

Fredagsunderholdning 10. klasse Påskeferie 29.

Forældresamtaler 8. årg 31.

Gallafest for 6 - 10 kl

Cambridge-eksamen - munddtlig

Projektfagdag 8.årgang April 01.

02.

04.

08.

Fredagsunderholdning 1. kl Hamborg 8. årgang + 10. klasse

11.

13.

15.

19.

22.

25.

Valgfagsuge 7. - 10. årg Skolehjem samtaler i 3. klasse Fredagsunderholdning - 3. klasse Fredagsunderholdning 4. klasse Store bededag Konfirmation 7. årgang Blå mandag 7. årg Information omkring FP 2016 for 9. årgang + 10. klasse

Pædagogisk dag, forældrene passer børnene Pædagogisk dag Skolehjem samtaler i 3. klasse Hamborg 8. årgang + 10. klasse

42

26.

Affaldsindsamling RR 27. Bestyrelsesmøde 29.

Fredagsunderholdning 3. kl.

Maj 02.

04.

09.

17.

Fagdage for FP elever

8.årgang projektfremlæggelser 18.

Skolehjem samtaler i 6. klasse 19.

Indskolingsundersøgesle ved sundhedsplejersken

9.årgang grill hos Line 20.

Fredagsunderholdning 0. klasse 24.

Skolehjem samtaler i 6. klasse

Koncert Musitornadoen 26.

Sidste skoledag 27.

Fredagsunderholdning BH 30.

Mundtlige prøver

Ebeltoft glasmuseum 31.

Gårdbesøg 3. klasse sundhedscirkus

Skriftlige prøver Arbejdsdag børnehaven Skriftlige prøver 8. årg - projekt

Juni 06.

09.

13.

14.

15.

Fagdag 8.klasse dansk 4.kl til Moesgård Legoland 5. klasse Forældremøde kommende 6.klasse Besøgsdag for børnehave 15.00-17.00

Emneuge 0. - 7. klasse Lejrskole 6. klasse

Sommerfest 16.

Tur til Kalø Vig 17.

Overnatning i BH

Fredagsunderholdning 5. klasse 18. Translokation 20. Årsprøver 8.årgang 21.

Besøgsdag kommende 6.klasse 22.

Besøgsdag ny 7- årgang

3.kl. sommertur til Anne Mette 23.

Tur med 7.årgang 24. Bakkeløb Sommerferie

43

Børnehaven

kunne udføre konkrete pædagogiske tiltag i og for børnefællesskabets udvikling i Ryomgård Realskoles børnehave.

Med en fast dagsorden samt et godt og stabilt samarbejde med både forældre og ikke mindst det pædagogiske personale imellem, er der blevet skabt en særdeles god og robust børnegruppe, som alle er klar til at

Rikke Kejser, Methe Mey Larsen og Stine Berg Christensen, Børnehaven

I Ryomgaard Realskoles Børnehave lægger vi stor vægt

på, at alle børn trives og er deltagende samt har en betydning for og i børnefællesskabet. Ligeledes er vores opgave, når en ny gruppe starter op i børnehaven, at de lærer at respektere og acceptere hinanden samt de forskelligheder, der er i børnegruppen. ”Og det det kan være svært”.

Vi er anerkendende og nærværende i vores pædagogiske tilgang til børnene og er meget fokuserede og bevidste om at se det enkelte barns styrker frem for fejl og begrænsninger. Dette afspejles i de meget nære og tillidsfulde relationer, som hurtigt bliver skabt blandt voksne og børn i Ryomgaard Realskoles Børnehave.

Ryomgård Realskoles Børnehave har i dette skoleår rummet 22 skønne børn. Dette år har krævet en ekstra pædagogisk indsats i børnegruppen, da børnene har været meget forskellige og derved har haft svært ved at acceptere samt respektere de udfordringer og forskelligheder, gruppen har besiddet. Derfor har vi i løbet af dette år arbejdet ekstra pædagogisk målrettet med børnenes sociale relationer og kompetencer.

Derudover har vi haft fokus på og arbejdet med venskaber i hele børnegruppen samt i mindre grupper, hvor vi har gjort forskellige pædagogiske og psykologiske tiltag, som har haft en meget positiv effekt på både det enkelte barn, på hele børnegruppen og for fællesskabet. Vi har bl.a. lavet børneinterviews for at få det enkelte barns egen oplevelse og følelse af venskaber, og derudfra har vi været bedre rustet til at

Troldetema

skulle starte i skole efter sommerferien.

I børnehaven har vi i løbet af året, der er gået, også arbejdet med rim og remser, hvilket børnene har elsket og været meget nysgerrige på at lære. En af de helt store oplevelser for børnene har været fredagsunderholdning i maj måned på Ryomgaard Realskole. Dette skulle foregå i skolens sal på den store scene foran alle skolens børn, lærere og ikke mindst børnenes egne forældre samt bedsteforældre. Her fik børnehavebørnene lov til at fremvise og fortælle de forskellige

44

rim og remser, som børnene har fået indsigt i og lært i løbet af året. En af remserne, som børnene sluttede af med at illustrere og fortælle på scenen, var en helt speciel remse, som kendetegner, symboliserer og understøtter netop denne børnegruppes udvikling fra de startede i børnehaven og indtil nu. ”Nemlig en hård, men helt fantastisk rejse.”

Her får i venskabsverset: I starten var vi lidt hinandens fjender, men nu er vi alle gode venner.

Vi hjælper hinanden på kryds og på tværs og springer nu til det tredje vers.

På legepladsen

Vi alle er snart klar og parat til en helt fantastisk skolestart Nu vil vi alle synge en sang, som giver en dejlig og ven´lig klang.

Alle mand fra børnehaven

Fredagsunderholdning Børnehaven

45

SFO

Stine Berg, Maria Ragnhof og Stine Kroer, pædagoger i SFO, Lone Pedersen pædagogmedhjælper

I år har vi i SFO og klub haft særlig fokus på udelivet.

Udelivet rummer rigtig mange fantastiske ting, og vi oplever børn, der nyder den frie leg, er fantasifulde og som går på opdagelse i skovens mange muligheder.

Vi er gennem udelivet fysiske sammen gennem planlagte aktiviteter som skovstratego, fodbold og spark til dåsen. Men skoven rummer også rig mulighed for gode, fantasifulde lege, hvor farlige dyr gemmer sig, og pinde pludseligt forvandler sig til magiske sværd.

Børnene udvikler sig socialt gennem de fælles lege, de samarbejder og opbygger gode fællesskaber, både med klassekammerater og også på tværs af alder og trin.

I kommende skoleår får vi bygget en ny bålhytte, som kommer til at ligge i Æblehaven. Vi glæder os til at udvikle udelivet endnu mere og til gode stunder omkring bålet.

Vi har i år investeret i nye legesager til vores sandkasse. Det er et stort hit blandt børnene, og der bliver både leget restaurant, bygget slotte, gravet store huller og meget mere. Leg i sandet er en stor sanseoplevelse og giver plads til store armbevægelser, men også mulighed for mental og psykisk fordybelse og ro, nærvær, tanker og følelser.

Vi har det forgangne år også benyttet salen i stor stil.

Vi har nogle skønne børn, der elsker at være aktive og i bevægelse. I salen er der plads til den frie leg, hvor vi slæber redskaberne frem og får lavet gymnastik, bygget huler og lavet forhindringsbaner. De konkurrenceprægede lege tiltaler dog børnene allermest, og her skal nævnes stikbold som den helt store favorit.

Musik og dans har alle dage været en dejlig måde at være sammen på, og det synes vores børn også. Vi holder meget af at sætte god musik på og danse stopdans, danse til Just Dance videoer, få sved på panden og grine sammen.

Vi tilbyder stort set dagligt kreative værksteder. Her er der muligheder for at lave alt fra smykker til kreationer, hvor børnene virkelig har brugt deres fantasi og indre billeder. Vi bestræber os på, at de kreative udfoldelser giver plads til fordybelse, og netop derfor er det børnenes egne initiativer, vi ligger vægt på og tager udgangspunkt i.

Vi vil gerne sige tak til alle for dette skoleår. Vi glæder os til nye minder og oplevelser sammen med jeres børn.

Sne på skolen

46

Gode venner

Bold pĂĽ multibanen

Sand kan bruges til meget

47

0. klasse

Lene Klerke og Allan Kristensen, klasselærere

Allan, Emily, Thilde, Laura, Mikkel Z,Emil M, Asta, Mikkel C, Theodor, Lene Frida, Daniella, Selma, Aksel,Birk,Gustav,Silke,Elias,Svend, Benjamin,Emil H, Caroline

Første skoledag var en festdag! 0. klasse fejrede første dag ved at sende balloner op imod himlen og hvilket smukt syn. Børnene stod beundrende og betragtede ballonernes opstigen over de grønne trætoppe - op mod den skyfri himlen. Nogle var ganske overbeviste om, at ballonerne måske fløj ud i rummet til en anden planet. Det tror vi selvfølgelig på, så på Mars hænger muligvis en ballon fra 0. klasse.

De første skoledage lærte vi hinanden godt at kende.

5. klasse trådte til som venskabsklasse, og det skal

de have stor ros for. De har ”taget sig godt af” 0. klasse og har i høj grad været med til at sikre den trygge overgang fra vores børnehave til skoledel.

Mange tak for det!

I dansk begyndte vi rejsen ind i bogstavernes verden, hvor fx ”e” altid får insekter i øjet, og ”i”taber prikken til stor frustration for de øvrige bogstaver.

I skrivende stund er vi i gang med vores læsebog, Søren og Mette. I matematik har børnene ivrigt arbejdet med tallene. Matematikværskstederne har

48

tion. Det var en stor oplevelse, der blev snakket om længe efter. Vi er overbeviste om, at alle børn ivrigt har fortalt om brandsikkerhed derhjemme. Det er altid spændende at komme ”Ud af huset” og opleve interessante ting.

På Nimtofte Friskole så vi teaterstykket ”I det blå bjerg” – om prinsessen, der blev bortført. Et stykke om farer og snuhed og kampen mellem det onde og gode. Senere på året var børnene på Gl. Estrup, hvor vi lavede juleaktiviteter.

Da det var vores tur til fredagsunderholdning, lavede vi et lille teaterstykke om bogstaverne i skoven.

Vi har haft det sjovt med at øve, og selv om det er sin sag at skulle op på en scene, klarede de det fint. Året er gået, og den sidste tid har vi haft fantastisk vejr med høje temperaturer, så hvad er mere oplagt end at spise is. Snart er det 1. klasse, der venter med nye fag, fx engelsk, natur og teknik og kristendom.

Tak til 0. klasse og forældrene for et fantastisk år.

På Gl. Estrup

været en sikker succes. I leg og lær har vi arbejdet med mange spændende emner med produktion af kreative ting. Stoltheden lyste ud af børnenes øjne, når de viste, hvad de havde lavet. De har været motiverede for at arbejde med de forskellige aktiviteter – dog kunne det hænde, at man fik ondt i ”skrivearmen” (for nu at bruge elevernes udtryk). Det har selvfølgelig været en proces at få trænet skrivearmen, men vi er ved at være der. Vi har nu 23 børn med stærke skrivearme.

De har arbejdet med emnet trafik i leg og lær, hvor klassen fik besøg af den lokale politimand. Men mest interessant var at besøge den lokale brandsta-

På sommertur

49

1. klasse

Lene Terkelsen og Pernille Mikkelsen, klasselærere

Bagerst fra venstre: Holger, Frederik, Asger, Signe,Alberte,Bo,Fredrik, Malthe, Vikki, Pernille Midt for: Rikke, Emil, Samvel, Smilla, Milla Forrest fra venstre: William, Gustav, Benjamin,Lucas,Elias og Sofie

Samvær, sjippe, spil og sommertur med 1. klasse

mark”, hvor alle børn fik et sjippetov, og hvor tre uger var præget af konkurrencer og meget bevægelse. I matematiktimerne sjippede vi talrækker og hoppede på et ben i svingetov. Sammen med 2.

Dette skoleår har været præget at gode sociale udfordringer. Vi har deltaget i ”Aktiv rundt i Dan-

50

hver især været ”ugens professor”. Man kan være professor i mange ting og på mange måder. I 1. klasse har alle været professor for et øjeblik, hvor de skulle fortælle om et emne, som interesserede dem, eller vise klassen noget, som de var gode til. Det var en succes, som vil blive gentaget til næste år. Alle var enige om, at det havde været spændende at høre de andres foredrag, og næste år ville de ikke være så nervøse, som de havde været denne gang.

klasse var vi en tur i Mørke og prøve kræfter med Floorball.

1. - og 2. klasse arbejdede med Nepal i december måned, hvor de fik en viden om dyrelivet i landet.

De fik også indblik i både ligheder og forskelle på børns hverdag i Nepal og Danmark.

Der er mange almindelige skoledage i løbet af et skoleår, hvor børnene arbejder på tværs af flere fag, og dette arbejde er med til, at de bliver dygtige på mange områder.

Lige inden sommerferien har vi været på en sommertur til Kalø Slotsruin, hvor vi havde det mest pragtfulde solskinsvejr. Efter den lange gåtur ud til ruinen, gik vi i skovbrynet og fiskede rejer, vandmænd og meget mere. Vi legede også på skrænterne og klatrede i høje træer. Den dejlige dag sluttede med en is fra Kaløs isbod. Vi glæder os meget til næste skoleår, hvor vi allerede i august tager på lejrskole til Silkeborg.

Sammen med 2. klasse har vi også haft spillemoduler, hvor vi spillede ludo, 31, yatzy, 500 m.m. Det er rigtig rart at have gode venner fra andre klasser.

Vores fredagsunderholdning i år startede som et lille dramastykke i kristendom om Noas ark. Børnene fik en god ide om at lave dyremasker i billedkunst, og i musiktimerne blev de optaget af synge om arkens mange deltagere. Jens skrev en sej sang, der blev opført til fredagsunderholdningen. I dansk har vi

Sommerfestival

Fredagsunderholdning

51

2. klasse

Pernille Mikkelsen og Lene Terkelsen, klasselærer

Bagerst: Lucca, Lishana, Jan, Amalie, Frede. I midten: Helene, Nicolas, Noah, Sean og Gordon.

På knæ: Stefan, Nanna, Klara og Ludvig. Forrest: Snorre, Marcus, Catalina, Gustav og Andrea.

Der kom en flok energifyldte og glade børn i skole i august sidste år, som bare var klar til at starte i 2. klasse. Vi fik to nye elever i klassen i løbet af efteråret. Først kom Snorre, og lige før efterårsferien

kom Lucca.

Vi startede skoleåret med at tage på lejrtur til Silkeborg. Poul kørte os til Himmelbjerget, hvor der blev brugt en masse krudt på at lege i skoven. De havde

52

lommepenge med, og pengene blev talt mange gange for at finde ud af, hvilke ting de kunne købe.

Det lykkedes flere af børnene at prutte prisen ned, så de kunne få flere ting med hjem.

Det, der står tydeligst i voksnes erindring, er turen til Aqua, hvor de bl.a. skulle fange småkryb i mosen med fiskenet. De gik op i det, og vi havde en dygtig naturvejleder med, som kunne fortælle om deres fangst. Efter fisketuren var børnene på legepladsen, hvor der er mange muligheder for at lege med forskellige ”vandting”. Børnene havde det rigtig sjovt og sprang direkte i vandet med tøj på. De var fuldstændig gennemblødte, da vi gik tilbage til vandrehjemmet. Det er rigtig dejligt at være på lejrtur med en klasse. Oplevelserne og det at være sammen hele døgnet er med til at styrke sammenholdet i en klasse. De havde det sjovt i haven på vandrehjemmet, hvor de spillede spil, legede brydekampe, og pludselig lå Gordon i Gudenåen, hvor han selvfølgelig straks blev fisket op igen, men han var gennemblødt og måtte låne tørt tøj af kammeraterne, da alt tøj i hans rygsæk var vådt.

Dette skoleår har været præget af mange gode sociale udfordringer. Vi har deltaget i ”Aktiv rundt i Danmark,” hvor alle børn fik et sjippetov, og hvor tre uger var præget af konkurrencer og meget bevægelse.

I matematiktimerne sjippede vi talrækker og hoppede på et ben i svingetov. Sammen med 1. klasse var vi en tur i Mørke og prøve kræfter med Floorball.

1. - og 2. klasse arbejdede med Nepal i december måned, hvor de fik en viden om dyrelivet i landet.

De fik også indblik i både ligheder og forskelle

Hygge i klassen

på børns hverdag i Nepal og Danmark. Så det var indlysende for klassen, at fredagsunderholdningen skulle vise små situationer fra børns hverdag i Nepal og Danmark.

Der er mange almindelige skoledage i løbet af et skoleår, hvor børnene arbejder i de forskellige fag, og dette arbejde er med til, at de bliver dygtige på mange områder. I 2. klasse har de, ud over at arbejde i bøgerne, spillet mange forskellige spil i de forskellige fag.

Vi sluttede skoleåret af med en tur ud til Kalø Slotsruin, hvor vi endnu en gang blev fuldstændig gennemblødte, for det regnede hele dagen. Men hvad gør det, når børnene er friske og smider det meste af tøjet, mens de pakker sig ind i tæpper, drikker varm kakao og ser en film sammen. Det er bare hyggeligt.

53

3. klasse

Annemette Jørgensen og Karin Huus Petersen, klasselærere

Bagest fra venstre: Isabella, Dicte, William, Frederik, Liva, Christian C., Marie, Viktor Midten fra venstre: Oskar, Hannibal, Elliott, Caroline, Katrine, Clara, Lea Forrest fra vestre: Josefine, Andrea, Christian I., Nichlas Endnu et skoleår er gået for årgang 2012/13, og der har været knald på.

Vi har snakket engelsk, læst, skrevet, stavet, regnet, lyttet, talt, diskuteret, eksperimenteret, lært IT, lavet drama, spillet teater, svømmet, løbet, leget, spillet musik, sunget, malet, tegnet…

Et af årets nye fag var historie, og hvad er mere oplagt end at starte fra begyndelsen – Stenalderen. I en god blanding af faktalæsning, fortælling og fiktionslæsning arbejdede vi os ind på oldtiden med stor energi og interesse. Vi besøgte Flintesmeden og lavede flinteknive.

Ikke mindst gav det os en fornemmelse af stenalder-

54

ens vigtigste håndværker at se ham arbejde. Vi besøgte også Stendysserne ved Tustrup. Med en portion viden og noget fantasi i bagagen, kunne vi forestille os livet i stenalderen og 3.klasse blev grebet af historien.

har vi været på Moesgård Museum og set Terracuttakrigerne samt en udstilling om ”Livet efter døden”, på Aros og set den store impressionistiske udstilling, på gårdbesøg hos Tine og Thue Axelsen i forbindelse med natur-teknik - og selvfølgelig også på sommerafslutningstur.

Drama var et andet af årets nye fag og et hit. Gennem leg og akkompagneret af god musik har vi arbejdet med kropssprog- og udtryk, med sammenhold og tillid og med at være opmærksomme på hinanden. Vi kunne til årets julespil udnytte nogle af teknikkerne.

Julespillet var et stort højdepunkt for 3. klasse. Vi lavede selv stykket, og det er en spændende og krævende proces. Der skal findes på, tænkes, prøves af, diskuteres, justeres, kasseres, grines, samles op, og det kræver både tålmodighed og gode samarbejdsevner.

3. kl. var meget glade for hele forløbet og gik med stolthed og glæde på juleferie.

Dramateknikkerne og erfaringerne med at lave teater var igen i spil til forårets fredagsunderholdning, hvor vi havde alvorlige ting på plakaten – De fem grundfølelser.

Inspireret af filmen ”Inderst inde” har vi arbejdet med grundfølelserne for at forstå os selv og hinanden bedre. Det mundede ud i en flot fredagsforestilling, der i sin tilbliven satte mange tanker i gang for os selv.

Vi malede også nogle flotte billeder og lærte noget om farver og følelser.

På gårdbesøg

Svømning – også et hit. Mandag morgen er skøn, når man kan starte i svømmehallen med svømmetræning, leg og sjov sammen med sine klassekammerater.

I det hele taget er det dejligt at komme ud fra skolens matrikel, og 3. kl. har været på adskillige ture. Ud over besøget hos Flintesmeden og turen til Stendysserne,

Julespil

55

4. klasse

Helle Rask Steiner, klasselærer

Bagest fra venstre: Josefine, Mette, Ninna, Ture, Yasmithaa, Emmelu, Tobias, Anton, Bertel, Gabriel, Shiraan, Nikolaj, Oskar, Marc Forrest fra venstre: Laura, Frederikke, Natascha, Louie

Sommerferien nærmer sig, og 4. klasse ser tilbage på et særdeles indholdsrigt år.

Et af årets helt store højdepunkter var vores lejrtur til Læsø. Vi var så heldige med vejret, solen skinnede for os hver dag, når vi cyklede rundt på øen på vores røde cykler. Det føltes næsten som en ekstra som-

merferie. Vi boede på Læsø vandrehjem i Vesterø, hvor vi fandt ud af at hygge os med de andre børn, der også var på lejrskole. Vi havde store oplevelser på øen. Vi var så heldige at have en tidligere lærer på øen som guide en hel dag. Han tog os med på cykeltur ad snoede stier til de brune bier inde i skoven,

56

hvor der blev kløvet brænde og lavet bål til pølserne til eftermiddagsmad. Han fortalte historier fra Læsø og fandt en hugorm og en kødædende plante, som han viste os.

Næste dag cyklede vi igen. 37 km på små, smukke veje med besøg på saltsyderi og Læsø Museum -igen med helt fantastiske historier om Læsø i gamle dage, der tryllebandt os alle. Alle disse oplevelser blandet med is hver dag, søde børn og en helt unik natur gav os alle følelsen af en helt perfekt tur.

I november måned havde vi i dansk læst Snedronningen af H.C. Andersen. Egentlig et sprogligt, svært eventyr, som vi sammen hjalp hinanden til at forstå. En dag i november tog vi til Århus, hvor vi så stykket opført på Århus Teater. Som altid var det en stor oplevelse at se stykket, og vores arbejde med eventyret inden forstærkede oplevelsen.

I billedkunst har vi arbejdet med Claude Monet, hans liv og impressionismen. Derfor blev vi nød til at skulle på Aros og se deres særudstilling omkring impressionismen. En stor oplevelse at se de ægte billeder og høre fængende historier fra hans liv, der lå til grund for hans valg af motiver.

I juni måned var vi på Moesgård Museum. Her fortæller Ture, om sine oplevelser den dag: ”I starten blev vi trukket ind i jernalderen, hvor vi skulle finde en mand. Vi skulle samle os omkring et bål, hvor vi skulle høre en historie, der var spændende og lidt ulykkelig. Bagefter skulle vi røre og se ting, så vi kunne gætte, hvem manden var. Der kom soldater, fordi de gerne vil have smeden. De havde lavet spor i cement, så man kunne se, hvordan hestevogne har kørt, og hvordan mennesker har løbet på flugt. Man kunne også se, hvordan soldater har

marcheret efter dem, mens de havde sko på. Dengang tændte man også advarsler med bål. Så gik vi ind i et andet rum, hvor man kunne se bittesmå film om, hvordan soldaternes lejre så ud. Man kunne se, hvordan hæren var stillet op med ca. 1.000 mand.

Når vi havde set mændene, skulle vi ind i hærførerens telt. Inde i teltet var der figurer af en bueskytte, sværdmand og mænd på heste, man kunne rykke med dem og se et lille slag. Bagefter det rum skulle vi ind og være med til et slag. Vi var ikke sikre på, hvem der vandt, men vi tror, at det var de onde, der vandt kampen. Efter filmen gik vi ind og så mennesker lide under alle de knækkede sværd, skjolde og hjelme. De tog tøjet af alle dem, der var blevet til slaver. Efter filmen skulle vi se alle de våben, der var ofret. Vi skulle også lave en opgave om, hvad for et våben der var mest nyttig. Efter vi havde lavet opgaven, gik vi ud og skulle til at spise frokost oppe på taget.”

Tak til 4. klasse for et forrygende år. Vi glæder os til det næste, og rigtig meget til vores forberedelser og selve lejrskolen på Island til maj.

Sommerfestival med 4. klasses musikhold

57

5. klasse

Liselotte Lauridsen og Anja Bitch, klasselærere

Bagerst: Asger E., Frederik, Jonathan, Fiona,Lotte, Marie Midt: Julie T., Clara, Silke, Asger G., Mille, Helene, Christian Forrest: Nanna, Frederikke, Oscar O.

Spørger man eleverne, og det gør man jo, så er det de husker bedst, at de fik mange, mange lektier for, og at det var hårdt arbejde at gå i 5. klasse. Dog med små lyspunkter, som at afslutte året med en tur til Legoland, tur til DGI-byen med forældrene og en lærerfri dag til Den Gamle By i Århus.

Lærerne håber, at alt det faglige, som ligger mellem disse minder også bliver mindeværdigt en gang - eller i det mindste bare nyttigt. Til de mange lektier og hårde arbejde skal siges, at lærerne ikke mener, at det har været så voldsomt. Men klassen skal have, at den er både pligtopfyldende og arbejdsom.

58

Flotte taburetter

5. klasse synger

De husker også arbejde med Klassekabalen (film om livet i en 5. klasse fra DR), pigemøder og klassens tid, hvor man skulle skrive om ugen, der gik - på et rødt (dårlig oplevelse) eller grønt (god oplevelse) kort.

Vi har overnattet i lavu-telt ved Pindstrup-centeret.

Det var rigtig hyggeligt. Næsten for hyggeligt, da det begyndte at regne, lyne og tordne. Men trods våde soveposer og kolde tæer gennemførte vi og cyklede frejdigt hjem til skolen dagen efter.

Vi bød en ny dreng, Oscar, velkommen i klassen, men måtte også sige farvel til Fiona, som har fået det rigtig godt på Rosmus skole. Farvel måtte vi også sidst på året sige til ”vores” pædagog, Maria, som heldigvis bliver på skolen.

Vi glæder os meget til at komme i 6. klasse. I år har skolen besluttet at udvide kommende 6. klasse med mindst 10 nye elever. Ugen før sommerferien havde vi besøg af de nye kammerater, som kommer mange forskellige steder fra. Vi glæder os til at lære dem at kende.

Og spiller

59

6. klasse

Jytte Serup og Karin Huus Pedersen, klasselærere

Klassen på lejrtur i Odense: Christoffer, Anders, Suruthiga, Shauna, Julia, Lars, Laura L, Camilla, DanielAmalie, Benjamin, Oline, Jens og Ivan Siddende: Karla, Simone, Laura J, Hannah, Nadja og Nicolaj, mangler: Jacob

Temaet for skoleåret 2015/16 har været ”REJSE” – Vi har været med Kai og Gerda på deres udviklingsmæssige rejse til Snedronningen og tilbage igen – som voksne mennesker. Heldigvis overlevede kærligheden og venskabet, og forstandsverdenen fik den plads, den nu skal have. Men vejen var svær

– ganske som det er for 6. klasse på deres vej til voksenlivet.

Inden vores besøg på Århus Teater til forestillingen: Snedronningen, rejste vi gennem impressionisternes verdensbillede. På Aros blev vi taget med tilbage i tiden til impressionisternes tidsalder. Da vi kom

60

ind til udstillingen, så vi et stort billede fra Paris anno 1880. Fra en togvogn ledtes vi gennem flere rum og endte ved et af Monets store åkandebilleder.

Alle eleverne havde forberedt et lille foredrag om en udvalgt maler. Det gjorde de godt. Vi kom, som nogle af de første til Aros, og derfor fik vi frit spillerum og kustoderne fulgte interesseret med i elevernes fremlæggelse, ganske overraskede over, hvor ”søde og velforberedte” eleverne var.

Inden vores besøg havde eleverne også selv malet i impressionistisk stil – og det lyder til at en del forældre og bedsteforældre i dag har et impressionistisk maleri hængende som sofastykke.

Foråret blev præget af vores store teaterforestilling: “Skammerens datter”, og om det skriver en af eleverne: “Jeg syntes, at det var mega fedt at lave skuespillet om Skammerens datter. Det var en lang proces, og vi lagde rigtig meget arbejde i stykket, men vi havde det rigtig sjovt med at producere det. Vi skrev selv manuskriptet med udgangspunkt i bogen, lavede kulisser og rekvisitter og optog film. Det var spændende at se stykket blive til, og vi er meget stolte af resultatet.”

Som lærer var det dejlig at se, hvordan eleverne fandt sammen i nye konstellationer gennem forløbet, og selv om vi også syntes, det var en fantastisk oplevelse, var det nu også rart at vende tilbage til hverdagen igen!

Lejrskolen var en rejse til H.C. Andersens fødeby, og om den skriver eleverne: “I foråret tog vi afsted på lejrtur til Odense. Det var en fantastisk tur med godt vejr, og vi hyggede os rigtig meget. Vi besøgte mange fantastiske steder i

Odense: Fyrtøjet, Den fynske landsby, Brandts og Odense Zoo. I Den fynske landsby prøvede vi at gå i skole, som man gjorde i 1800-tallet. På Brandts arbejdede vi med selvportrætter og selfies. På Fyrtøjet klædte vi os ud og valgte en rolle, og vores guide brugte vores rolle til at lave et stykke ud af det. I Odense Zoo havde vi en mega god guide, der viste rundt både foran og bag kulisserne! Karin og Jytte havde arrangeret en tur i Bowl’n Fun til os med snacks, bowling, gokart og minigolf. Det var super hyggeligt.

Hjemmefra havde vi øvet os på nogle af H.C. Andersens eventyr, som vi fortalte foran eventyrskulpturerne rundt om i Odense.”

Det var en rigtig dejlig lejrtur, og vores skønne elever fik ros, både af en ældre dame i bussen og af værtsparret på vandrehjemmet. En dejlig flok at rejse ud med!

Næsten år venter overbygningen samt nye klassekammerater og lærere. Klassen har taget afsked med Celine og skal sige farvel til Julia, og både Nen og Karin skal sige farvel til klassen.

Jens og Klara i en scene fra Skammerens Datter

61

7. årgang

Jørgen Erikslev, Kirsten Juul-Dam, Jens Steenberg og Anja Bitsch, klasselærere

Bagerst fra venstre: Jens, Victor, Emil R., Bjørn, Alexander, Marcus, Andreas, Albert, Anker, Martin, Noah, Sofie, Lin, Natasja, Nicoline, Valdemar, Jørgen, Lauritz, Nickolaj, Kristian A., Emil M., Klara, Benedicte, Cecilie, Mette, Kirsten, Victoria, Emilie, Ann-Sofie, Laura, Frida, Nanna, Anton, Christian G., Matilde, Ida Første dag i 7. klasse var mere end almindelig spæn- hvor vi samledes hos Kirsten og tilbragte dagen ved dende! Nye kammerater, nye lærere, nye hold – i det stranden med forskellige holdaktiviteter på tværs hele taget noget af en ny start på den daglige skole- af klasserne - som for eksempel ”handminton” og gang. høvdingespil, og vi sluttede af med badning! Vejret Det tog dog ikke så lang tid at finde ind til dag- var fremragende, og vi havde en rigtig god dag. ligdagens rytme, og allerede i den anden uge var En del af årgangens elever var med på skolens to hele årgangen på ”rystesammentur” til Skødstrup,

62

Sofie og Mette arbejder med dansk

Ryste sammen tur

fodboldhold, og ikke mindst pigerne leverede en rigtig god indsats. Årgangens lærerteam havde besluttet, at efterårets fredagsunderholdninger skulle tage udgangspunkt i engelskundervisningen, og der blev blandt andet brugt en del energi og tid på at få dramatiseret James Cook’s landgang i Australien samt en del af elevernes Dreamtime Stories, alt sammen knyttet sammen med arbejdet med emnet Australia.

Overraskende hurtigt blev det forår, og elevernes fokus blev tydeligvis mere og mere rettet mod den helt store og skelsættende begivenhed – konfirmationen. Inden denne dag oprandt, nåede de dog at deltage i både skole- og elevrådsfest.

Efter veloverstået Blå mandag blev det hverdag igen, og der kunne arbejdes nogenlunde normalt frem mod sommerferien.

I løbet af skoleåret modtog årgangen en del nye elever, og det har været en fornøjelse at opleve, hvordan de er blevet taget godt imod og lige så stille er gledet ind som en del af flokken. 7. årgang har været en god oplevelse, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet i 8.!

Samarbejdsøvelse

63

8. årgang

Stine Lauth, Line Meyer Spang, Ole Kjær og Trygve Bjerkø, klasselærere

Øverst: Kristian, Asbjørn, Henrik, Alexander H, Casper, Philip, Rune, Victor, Carl, Magnus, Malte Midt: Kasper, Alexander B, Emil, Rasmus,Kristoffer, Alexander V,Sebastian, Natalie,Kamilla,Michelle, Stine Nederst:Nicklas, Johan,Lucas,Amanda,Mathilde,Pernille, Caroline,Maja, Dagmar, Sarah,Heidi,Sara,Alberte, Veronica,Regitze,Sille

I øjeblikket kan man onsdag aften, på DR3, se programmet ”Teenagedyret”. Fantastiske udsendelser, der med humor og videnskab forsøger at forklare,

hvad det er, der sker – og ikke sker, i hjernen på teenagere. Meget af det ’teenagedyret’ foretager sig, forekommer ofte os voksne komplet uforståeligt,

64

set alt, og jævnligt får at vide, at vi ikke fatter noget som helst, skal vi selvfølgelig blive ved med at blande os, vise vejen og turde stole på, at vi trods alt fatter et og andet; for det viser sig, at når jorden brænder og livet for alvor er svært, så har teenagedyret alligevel brug for os voksne. Rent faktisk er de gode til at bede om hjælp, til at få løst de konflikter, der er for svære for dem at magte.

De træder ofte ved siden af. De gør dumme ting.

De bliver ulykkelige. De er forvirrede. Og da vi er de voksne, skal vi blive ved med at være der, forsøge ikke at være fordømmende, men stadig stille krav og vide, at det, vi rent faktisk siger og gør, har en betydning, og at teenagedyret på et tidspunkt holder op med at være teenager, og ender med at blive et helt fornuftig menneske.

På 8.årgang oplever vi det hele, men vi oplever også nogle teenagere, der rent faktisk er fornuftige, nysgerrige og videbegærlige. Vi har i årets løb arbejdet med flere forskellige projekter, hvor vi har set

Poetry slam

og deres handlinger virker yderst irrationelle; de er dovne, ansvarsløse, ubetænksomme, selvoptagede osv. Vi voksne river os i håret, bliver frustrerede, irriterede og kan simpelthen ikke begribe den verden, teenagedyret lever i. Hvordan kan det være så svært at forstå konsekvenserne af sine handlinger - eller mangel på samme?

Som om det ikke er nok, vokser vores teenagedyr op i en verden med nye medier, som vi voksne i den grad ligeledes har svært ved at begribe. De fleste af os har efterhånden styr på Facebook. I skolen bruger vi det som lektiebog og almindelig beskedcentral, vi er ’venner’ med vores teenagere og måske lige netop derfor, søger teenagedyret andre platforme, så som Instagram og Snapchat. Her eksisterer en verden, der rækker udenfor vores fatteevne.

For os er det ikke virkeligheden – men det er det for teenagedyret. Her har de fred for de voksne og kan frit udfolde sig - på godt og på ondt.

Selvom vi bliver bedt om at blande os uden om stort

Kærlig talt

65

Ambitionen er at udvikle unges evner til at håndtere svære følelser, så de bedre kan bevare trygge relationer til hinanden, og så de på et senere tids-punkt i livet ikke udsættes for kærestevold eller andre former for voldelige relationer. Det var et meget spændende forløb. Vi var glade for at deltage og håber, det har sat sig nogle spor.

Op til påske var årgangen i brobygning, hvilket for de fleste elever var en god oplevelse, der var med til at be- eller afkræfte deres valg af ungdomsuddannelse efter 9. årgang.

I april rejste årgangen sammen med 10. klasse til Hamborg, hvor vi havde en rigtig god uge med en masse oplevelser. Vi besøgte bl.a. koncentrationslejren Neuengamme, der ligger sydøst for Hamburg.

Det var stort. Fysisk og mentalt. Og det berørte os alle.

Vi boede skønt og centralt, var på havnerundfart,

og oplevet nogle fantastiske unger, der både kan reflektere over store emner og udtrykke sig smukt og ærligt. Dette oplevede vi i den grad, da vi i september havde et forløb om Poetry Slam. Vi arbejde med genren i nogle uger, og forløbet endte med en Poetry Slam-aften, hvor vi lavede salen om til en cafe, spiste sammen, og på skift læste eleverne deres tekster højt for hinanden på scenen. Det var gribende, rørende, morsomt og meget personligt.

Senere på året fik årgangen mulighed for at ar bejde med et helt nyt undervisningsmateriale, ”Kærlig talt” fra Maryfonden, hvor vi, blandt andre 8. klasser i Danmark, var udtrukket til at afprøve materialet og løbende evaluerede gennem spørgeskemaundersøgelser mv. Kærlig talt er et undervisningsforløb til elever i landets udskoling.

66

så en musical, oplevede byens uhyggelige historie i Hamburg Dungeons, fik shoppet, og havde det i det hele taget rart og godt med hinanden.

I skrivende stund er årgangen ved at forberede deres årsprøver i engelsk og dansk, der løber af stablen den sidste uge op til ferien.

Der er meget, de skal forholde sig til, de der teenagedyr. Men det kan de også godt. For samtidig med deres til tider irriterende opførsel, er de så fulde af liv, og de er langt mere robuste, end vi tror. Vi kan nok ikke helt forstå dem og deres verden, men måske vi selv kan huske, hvordan det var at befinde sig i den tilstand, de befinder sig i lige nu. Selvom verden var en anden. Vi må guide dem, danne dem, tro på, at de magter livet og huske, at de læser verden på en anden måde, end vi gør.

Og sørg så for at få set ”Teenagedyret” på DR3. Ha’ en rigtig dejlig sommer og tak for i år.

67

9. årgang

Lene Klerke, Line Meyer Spang, Jeppe Jacobsen og Allan Kristensen, klasselærere

Bagerste række fra venstre: Christoffer, Anders, William, Sidse, Mikkel, Emilie, Laura, Peter, Ane,Alberte,Asta, Anton, Christian, Simon A,Theesan, Louise, Johanne, Natalie, Alia, Emma,Stine,Maia, Jonas, Tobias, Caroline, Camilla, Nanna,Julie, Maja, Oline, Frederikke, Simon V., Valdemar, Jakob, Aske, Thomas, Magnus

Tak! Så kort og simpelt vil vi indlede dette årsskrift.

Det er både trist og glædeligt at skulle skrive det

sidste årsskrift til jer - vores 9. årgang. Året er gået så hurtigt, og I er klar til at komme videre i livet.

Ungdomsuddannelserne står ”for døren”, og vi vil

68

flamberede marshmallows svøbt i Mariekiks. Dertil guitarspil og sang.

Sidste skoledag leverede I god underholdning, hvor filmproduktion igen var i fokus med en film om os lærere. Vi er naturligvis uenige vedrørende fortolkningen af lærernes adfærd - og dog - det sjove bestod i, at vi godt kunne genkende visse ting.

Vi vil gerne sige tak for en hyggelig middag i Auning selskabslokaler. Da vi gik derfra, var vi meget stolte. ”Hold da op, vi har gjort det godt”, lød det.

Når vi siger sådan, er det ikke fordi, vi forfalder til ensidig selvros, men fordi vi sammen - jer forældre, elever og os lærere – dermed skolen som helhed – har haft et godt samarbejde, hvilket er grundstenen i enhver god skolegang.

Vi håber selvfølgelig, at I vil komme på skolen fremover, så I kan fortælle om jeres spændende oplevelser. Kære 9. årgang – vi kommer til at savne jer.

Sidste skoledag

ønske jer alt det bedste. I har vist os, at I er fagligt stærke, og socialt set er vi slet ikke i tvivl om, at jeres kommende studiekammerater vil være heldige at få medstuderende som jer.

I lavede en film om tiden her på Ryomgaard Realskole, hvor vi lærere ikke kunne undgå at få en ”klump i halsen”. Som I nok kan huske, forlader Pierre Anthon (romanen Intet) klassen med en konstatering om, at der er intet, der betyder noget, hvor efter han sætter sig i et blommetræ med kommentarerne ”Alt er ligegyldigt” og ”Alting begynder bare for at slutte”. Han har ikke ret. I er klar til at skabe jeres egen betydning her i livet, og det er lige præcis det vigtigste. Tiden hos os slutter her, men et nyt kapitel begynder i jeres liv.

Vi er så heldige at have været en del af jeres liv, og vi smiler ved tanken om de mange sjove timer, vi har haft sammen med jer. Der er ingen tvivl om, at året har været præget af at blive klar og parat til de endelige prøver, men det har været sjovt. Det har altid været fantastisk at have timer sammen med jer.

I maj måned var vi til grill-hygge hos Line med lækker mad - bøffer, pølser og tilbehør - efterfulgt af

Flotte udklædninger

69

10. klasse

Vibeke Stenberg og Stine Lauth, klasselærere

Fra venstre: Niklas, Simon, Mia, Frederik, Line og Mathias. Sasha mangler

Kære Mia, Mathias, Nicklas, Line, Simon og Frederik!

en (musik Sigurd Barret), til Viborg gymnastik- og Idrætshøjskoles 50-års jubilæum i 2001. Men om teksten er skrevet til en idrætshøjskole eller til jer, er i min bevidsthed ligegyldigt!

Hvad der er vigtigt er, at Jens Sejr med sin tekst også vælger at ’kropsliggøre’ den omvendte Jantelov: DU

Sangen, som Trygve vil synge for jer om lidt, og som er en af mine yndlings, er skrevet af Jens Sejr Anders-

70

SKAL IKKE TRO, DU SLIPPER FOR AT VÆRE NOGET’!!!

simpelt. Selvom det er sagt af en stor filosof. Og det er noget, I faktisk har gjort i løbet af dette år. Det er jeg/ vi stolte af!

Når du åbner din hånd, ser du synlige spor af usynlige bånd.

Du har fat i et stykke af dit medmen´skes lykke.

Det kan føles som fnug eller veje et ton: Det er lagt i din hånd.

Strofe 3 handler om det erotiske. Den må I selv tolke.

Det kan I også godt! ;-) Det er jeres!

Vil du vugge dit skød, går du med i en dans som fra skabelsen lød.

Vores fremtid bli´r farvet af den klang du har arvet.

Det er slægternes rytme der rører dit kød, med musik i dit skød.

Opstartstur til Randers Klatrepark

Grundlæggeren af idrætshøjskolen i Viborg, Mads Nielsen, som bestilte denne sang, havde et motto: ”Hvor der er en vilje, er der en vej”, - men det allervigtigste, mener Jens Sejr, er den vej, foden vælger at gå!

Hvor du sætter din fod, drysser frø af de drømme du driver imod.

Ved de veje du finder, vil man snart plukke minder.

Om du flyver omkring eller står og slår rod, bli´r der spor af din fod.

Sidste skoledag

I denne næste strofe tænker Jens Sejr på et af de klogeste mennesker, der har levet (synes dansklæreren – og fysiklæreren? Og engelsk- og matematiklæreren?) ;Knud Ejler Løgstrup (han boede tæt på os – ude på Mols, - hvor vi var i sommerhus! ): ”Den enkelte har aldrig noget med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. Det er meget

Denne strofe handler om latteren! Den er vigtig! Dario Fo, den italienske komiker og teatermand, sagde: ”Latteren åbner hovedet, så fornuften kan slippe ind”.

- HUSK DET! Det er eviggyldigt og gør livet lettere at leve!: Når du husker at le, lukker hovedet sig op og gi´r lyset entré.

71

Der skal mere end én til at elske og slås.

Vil du yde dit bedste for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os?

Fra din tå til din top er du skabt i et stykke der ikke går op.

Hvad du gi´r til det fælles bli´r til mer´ end der tælles.

Det la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå fra din top til din tå.

Men det største af alt – og det der lægger grunden for det hele, er troen, håbet og kærligheden. Vi behøver ikke sige amen- for disse tre ting er de største, uanset hvem man er!

I har været her hos os i år, det valgte I! Vi lærere/voksne bag jer har fulgt jer, og vi har kunnet se, hvordan I er vokset, og at I har stået på jeres fødder – mere og mere solidt.

Bliv nu ved med at stå på de fødder, sæt aftryk, fod-

Randers Klatrepark

Vi begriber med latter hvad logik ikke fatter.

Det er ligesom et kærtegn fra livets idé når du vover at le.

De sidste strofer handler om de/det valg, vi dagligt skal tage; er det mig selv, eller er det mig selv sammen med fællesskabet? Det valg har I stået overfor i år – for/og selvom I har været en lille flok, har I truffet valget mange gange, og I kommer til det igen og igen.

Du er en del af os.

Trygve synger og hilser fra Stine

72

spor – og tro på, at det er vigtigt! Det gør vi!

Tak for i år!

Trygve, Henrik, Vibeke og Stine

Foredrag om at nå sine mål

Bålhygge

Og hvordan får man lige lavet et bål?

73

Blæsenborg

Henrik Lisbjerg og Rikke Lund - afløsere på Blæsenborg

Året 2015/2016 blev et noget anderledes år for Blæsenborg. Det blev både året, hvor Blæsenborg kunne fejre sit 25-års jubilæum, men desværre det sidste år som fungerende Efterværn tilknyttet Ryomgaard Realskole.

I løbet af året har blæsenborgerne færdiggjort forskellige uddannelser. Stort tillykke til dem alle, der er blevet kæmpet og arbejdet hårdt med skolearbejdet.

Yasin og Niels blev færdige med HG sommeren 2016 og arbejder nu på at komme i skolepraktik. Maja blev i november 2015 færdiguddannet som pædagogisk assistent. Hun har i dag fast job i Hornslet som plejer. Søren blev i november færdig med EUX og arbejder hos et tømrerfirma i Viby. Bolette afsluttede HG sommeren 2015 og er nu i skolepraktik.

Julefest på Borgen

Julen på Blæsenborg Julen blev startet op med den traditionelle småkagebagning. Der blev bagt vaniljekranse, pebernødder, lavet konfekt og julepyntet i hele huset. Årets pakkekalender bød på mange gode småting især til køkkenskuffer og skabe.

Vi fejrede juleaften (som vi plejer) med flæskesteg, brun sovs og kartofler samt spist risalamande til vi var ved at sprænges. Derudover skulle der selvfølgelig spilles pakkespil, danses om juletræet og deles gaver ud. En rigtig dejlig dag for både store og små.

Gammel elevdag Gammel elevdag er som altid en ganske særlig dag for Blæsenborg. Ikke mindst i år da den kunne fejre sit 25 års jubilæum. Vi startede dagen med et visit

Niles og Yasin med deres HG studenterhuer

74

Sommertur Årets sommertur gik som noget helt nyt til Kreta i 14 dage. Det var spændende for blæsenborgerne at prøve en helt anden slags ferie end den normale campingtur. De nød luksuslivet med nyskiftede håndklæder og morgenmad, de ikke selv skulle lave.

Det var en fantastisk tur, som bød på sejlture, dejlig græsk mad, bilture rundt på øen, shopping og frem for alt sol og strandtid.

på Kosten til kaffe og kage. Det blev et gensyn, som mindede mange om tiden, da de selv var elever på kostafdelingen. Der blev grint og talt om hvem der boede hvor, gået ture og talt om sjove anekdoter fra gamle dage. Efterfølgende samledes vi alle inde på skolen, hvor der var billeder fra de sidste 25 år samt dejlig mad og drikke. Stor tak til alle som kom og var med til at fejre jubilæet.

Udflytning I løbet af sensommeren blev Blæsenborg langsomt tømt for beboere. Yasin og Benjamin var de første som flyttede. Heldigvis ikke så langt væk, idet de skal bo på Havrebakken i Kolind.

Resten af flokken skal ud og stå på egne ben, Niels i Ålborg, hvor hans familie bor. Maja og Søren søger mod Århus, da de har arbejde i henholdsvis Hornslet og Århus.

Vi vil som familie gerne sige Jer mange tak for tiden sammen. I er nogle fantastiske unge mennesker, som vi og vores børn har nydt at være sammen med.

På sommertur til Grækenland

Yasin flytter

Jubilæum for gamle elever

75

Nu har de sidste unge mennesker forladt Blæsenborg. I løbet af de sidste 25 år har Blæsenborg haft fornøjelsen af forskellige ledere, men en stor tak til Klaus Lund og hans familie som har boet på Blæsenborg gennem de sidste 20 år. Livet på Blæsenborg har haft stor betydning for beboernes liv og fremtid.

Vi ønsker dem alle sammen det bedste for fremtiden.

Vi vil savne grin, leg og hyggelige stunder med Jer alle.

Dette bliver dermed Blæsenborgs sidste indlæg til årsskiftet. Som Kim Larsen siger: ”Åh de smukke unge mennesker, Pludselig er de stukket af, Som legesyge sommerfugle, Den allerførste sommerdag.

Hvad det er de vil med livet, De kan kun se selv forstå, Åh de smukke unge mennesker, Gid de længe leve må”

Benjamin flytter, hjulpet af Johannes

76

Skolens ansatte 2015-2016

Janus Laier skoleleder

Jakob Holm, viceskoleleder

Henrik Lisbjerg, pædagogisk leder

Allan Kristensen, lærer

Anja Bitsch, lærer

Anne Lund Jensen, lærer

Anne Mette Jørgensen, lærer

Ann Sofie Larsen, lærer

David Krogh Andersen, lærer

Helle Rask Pedersen, lærer

Henrik R. Skaarup, lærer

Jørgen Erikslev, lærer

Jeppe Jacobsen, lærer

Jens Stenberg, lærer

Jytte Serup, lærer

Kirsten Juul-Dam, lærer

Karin Huus Pedersen, lærer

Klaus Lund Jensen, Blæsenborg, lærer

Liselotte Lauritsen, lærer

Line Meyer Spang, lærer

Lene Terkelsen, lærer

Lene Klerke, lærer

Nen Maria Kjær, lærer

Ole Kjær, lærer

77

Stine Lauth, lærer

Trine Kindtler, lærer

Vibeke Stenberg, lærer

Trygve Bjerkø, lærer

Winnie Harild, lærer

Lene Højer, afdelingsleder, Kosten

Annie Juhl Nielsen, kostskolelærer

Dorthe Madsen, kostskolelærer

Heidi Skou Nielsen, kostskolelærer

Jonas Carlsen, kostskolelærer

Helle Vanderskrog, kostskolelærer

Kenneth Heikkinen, kostskolelærer

Lasse Nielsen, kostskolelærer

Pernille Mygind, kostskolelærer

Per Nielsen, kostskolelærer

Thorbjørn Hansen, kostskolelærer

Pernille Mikkelsen, lærer

Rikke Rasmussen, 0. kl. + 1. kl.

78

Mette Mygind, leder fritidsdelen

Methe May Larsen, børnehave og SFO

Rikke Kejser, SFO og børnehave

Lone Petersen, SFO

Maria Ragnhoff, SFO

Stine Kroer, SFO

Stine Berg Christensen SFO

Arne Jørgensen, UU-vejleder

Birgitte Kroer, sekretær

Jette Bille, bogholder

Poul Revsbech, pedel

Anders Christiansen Pedel Kostafdelingen

Hanne Andersen, sekretær Kostafdelingen

Ketty Svensson , rengøring Kostafdelingen

Lene Eilertsen, rengøring Kostafdelingen

Karin Christensen, kantine

Cathrine Rasmussen, kok Kostafdelingen

79

Bestyrelsen

Tommy Plannthin, Formand

Benno Blæsild, næstformand

Jette Rasmussen

Karin Skovbjerg Kock

Eske Ulsted

Janne Damborg

Leif Nielsen

80

Ane Bjerkø

Børnehaven

Skolen

Kostskolen

BlĂŚsenborg

Havrebakken 3 og 5

81

Redaktion: Jens Steenberg, Anne Lund Jensen, og Jakob Holm Foto: David Krogh Andersen, Jens Steenberg og Jakob Holm m. fl.

Tryk: Kolind Bogtrykkeri

82

www.ryomreal.dk Ryomgaard Realskole, Vestergade 34, 8550 Ryomgård Ryomgaard Realskoles Børnehave, Vestergade 34, 8550 Ryomgård Kostafdelingen, Dyrhøjvej 9, 8581 Nimtofte Blæsenborg, Vestergade 34B, 8550 Ryomgård Havrebakken, Havrebakken 5, 8560 Kolind 83