Ryomgaard Realskole Årsskrift 2015

Ryomgaard Realskole

Ryomgaard Realskole

Årsskrift 2014-15

Årsskrift 2014-15 102 år

www.ryomreal.dk

Ryomgaard Realskole Årsskrift 2014-15 102 år

Ryomgaard Realskole, Vestergade 34, 8550 Ryomgård Ryomgaard Realskoles Børnehave, Vestergade 34, 8550 Ryomgård Kostafdelingen, Dyrhøjvej 9, 8581 Nimtofte Blæsenborg, Vestergade 34B, 8550 Ryomgård Havrebakken, Havrebakken 5, 8560 Kolind

Indholdsfortegnelse Årsskrift 2014-15 Indholdsfortegnelse 4 Forord 5 Bestyrelsens beretning 2014/15 6 Translokationstale 2015 10 33 år på Ryomgaard Realskole 14 Hans Hauskov Iversen - forhenværende skoleleder Reception for ny og gammel skoleleder 18 Janus Laier 20 Emneuge 2015 22 Lærerjobswop i Hamburg 24 Hvad kan vi lære af et skolebesøg i Finland ?

28 Kostskolen 2014/15 32 Skoleåret 2014-15 34 Børnehaven 40 SFO 42 0. klasse 44 1. klasse 46 2. klasse 48 3. klasse 50 4. klasse 52 5. klasse 54 6. klasse 56 7. årgang 58 8. årgang 60 9. årgang 62 10. klasse 64 K-klassen 68 Blæsenborg 70 Skolens ansatte 2014-2015 75

Forord

Jakob Holm, viceskoleleder

Årets årsskrift ser anderledes ud, end det plejer. Vi har valgt at udgive det elektronisk, da flere dermed kan få adgang til det, og desuden sparer vi penge til trykning.

Skoleåret 2014 -2015 var præget af lederskifte, hvor Hans Hauskov Iversen stoppede, og Janus Laier blev ny skoleleder. Det har været en spændende proces, og blandt andet har vi valgt at udvide ledelsen med Mette Mygind, som leder af fritidsdelen og børnehaven. Vi har desuden valg at ansætte Henrik Lisbjerg som pædagogisk leder. På sigt skal begge tiltag medføre en mere udviklingsorienteret og fremtidssikret skole.

I løbet af skoleåret har vi sagt farvel til Lisbeth Brix Laugesen, som kun var ansat i trekvart år, og til

Opvarmning til motionsløb

Bernhard Graugaard, som var ansat i næsten 10 år.

Desuden stoppede Thomas Frölich på Kosten og var den sidste tid tilknyttet skolen som støttelærer. Tak til alle for den tid, de har været hos os.

Sidste år afsluttede vi Comeniusprojektet Jolly Roger efter 2 års spændende samarbejde med andre europæiske skoler. Det har i år medført, at 8. årgang var på lejrskole i Hamburg, hvor de besøgte Lutherstrasse skole, som vi kendte fra Comeniusprojektet.

Tomas Sandegaard var i foråret lærerudvekslet med Cecile fra samme skole. Tomas var 14 dage i Hamburg, og Cecile var 14 dage i Ryomgård. En stor oplevelse for alle. Læs om herom i dette årsskrift.

En anden udfordring i skoleåret 14 – 15 har været skolereformen og tjenestetidsreformen. Ryomgaard Realskole skal teknisk set ikke følge reglerne for folkeskolen, da vi er en fri grundskole. Men vi skal stå mål med folkeskolen – altså levere den samme undervisning som i folkeskolen. Det medførte, at vi udvidede skoledagene med i alt 3 timer. Om det er en god ide, er stadig svært at sige. De lange skoledage er ikke kun en god ide. Indlæringen bliver ikke nødvendigvis bedre af den grund. Læs Leif Nielsens beretning, hvor han også berører dette emne.

Tjenestetidsreformen er vi kommet fint omkring på skolen, og vi har ikke indført fast tilstedeværelse for lærerne, da vi mener, at de bedst selv kan tilrettelægge, hvornår de vil forberede sig.

Hermed velkommen til årsskriftet for 2014 – 2015 – læs det og oplev, hvor spændende en hverdag vi har her i Ryomgård.

Bestyrelsens beretning 2014/15 Leif Nielsen, formand for bestyrelsen

sidste år og til nu, er nok den nye skolereform og implementeringen af den.

I den forbindelse kan man læse i aviserne, at vi i Danmark ligger i top over antal undervisningstimer indenfor EU. Nemlig knap 11000 timer, mens Finland ligger i bunden med 6300 timer.

At der er mange timer i et skoleår, gør jo ikke nødvendigvis undervisningen bedre, og bl.a. derfor, er reformen også udskældt mange steder.

Bl.a. udtaler Silke J. Fogelberg, formand for danske skoleelever, til Information den 7. august i år: »Mange elever fortæller, at de har glædet sig til, at skoledagen ville blive mere varieret. De havde regnet med, at de ville få nye valgfag, og at bevægelse og motion ville komme til at fylde mere i løbet af skoledagen. Men de har desværre ikke fået, hvad de er blevet lovet,«

Kære alle forældre og skolens ansatte Det er med glæde og tro på en stabil fremtid for Ryomgaard Realskole, at jeg her vil byde velkommen til dette års forældrekredsmøde.

Når jeg nu skal stå her og redegøre for det sidste år på Ryomgaard Realskole, er der en række ting, som falder helt naturligt at komme ind på. De fleste af dem er glædelige, men der er også en enkelt, hvor begejstringen ikke er så stor, nemlig regnskabet, som jeg nok skal komme ind på senere.

Hvad er det så for ting, der er sket i året 2014-2015?

Noget af det, der har fyldt mest fra sommerferien

Vi har jo som privatskole ikke været forpligtet til at gøre noget af det, som står i skolereformen, men vi som bestyrelse var enige om, at når nu folkeskolen ville op på det timetal, vi i forvejen havde i 2014, ja, så ville vi effektivisere vores undervisning ved at kigge reformen igennem, tage det bedste, bruge det og smide alt det andet, som vi ikke synes om, ud.

Dette arbejde, som lærere og ledelse på daværende tidspunkt udførte, er det, vi i dag ser på vores børns dagligdag og skoleskema.

Her kan vi se, at timetallet er øget med 1 time dag-

Leg med kogler

6

under på en lokalaftale om, at der ikke er fast tilstedeværelse på Ryomgaard Realskole, hvilket betyder, at den enkelte lærer, som før reformen, stadig kan forberede sig hjemmefra. Denne aftale er lærerne glade for, da det har givet mere tid til samarbejde i fagudvalgene.

Som jeg startede med at nævne, har reformen fået lidt skæld ud, men ud fra hvad Silke J. Fogelberg nævner til Information, de ansattes store engagement, vores mange valgfag samt muligheder på Ryomgaard Realskole, tror jeg på, at vi har fat i noget af det rigtige. Dette ses også på søgningen til vores dagskole. I øjeblikket er vi 320 elever i alt, fordelt på skole, kostskole og efterværn, hvilket er flere end nogensinde før.

3. kl. til sandskulpturfestival

ligt, således at skemaets sluttidspunkt er ændret fra 13.35 til 14.25. At der er kommet en time mere på skemaet, er for at give plads til valgfag, som er indført med succes. Fx foto, video, musik, billedkunst, Cambridgeengelsk samt avis- og radioproduktion for 7. - 10. klasse.

Derudover er der kommet flere timer i specielt dansk og matematik samt idræt for 5. og 6. klasse.

4. - 6. klasse har fået madlavning på Marienhoffskolen, og 7. -10. klasse låner Marienhoffhallen. De kan så til gengæld låne lokaler hos os, hvilket de dog ikke har benyttet sig af endnu.

Vi har også indført lektiecafé. Den har der desværre ikke været særlig stor tilslutning til. Om det skyldes, at mange af vores elever kommer langvejs fra og derfor kommer for sent hjem, ved jeg ikke, men det er et tilbud.

Kostskole og efterværn Her før sommerferien fik vi besøg af det lovpligtige tilsyn, som skulle regodkende Kostafdelingen, Blæsenborg og Havrebakken.

Regodkendelsen er en del af ny lovgivning, hvor lov om socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar 2014, og hvor alle eksisterende tilbud indenfor de første 2 år efter lovens ikrafttræden skal regodkendes efter en standardiseret tilsynsmodel. Her skal vurderes på syv temaer, som er følgende: 1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og relationer 3. Målgrupper, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse 5. Kompetencer 6. Økonomi 7. Fysiske rammer

Skolereformen har, udover at påvirke vores børns dagligdag, selvfølgelig også påvirket alle ansattes dagligdag. Lærerne har i den forbindelse skrevet

7

Økonomi Økonomisk set har sidste års budget ikke været tilfredsstillende, og vi i bestyrelsen og ledelsen kan på ingen måder være tilfredse med det fremlagte regnskab og resultat. Vi leverer et underskud, som der dog er en forklaring på. Bl.a. især det svigtende elevtal på kosten og ekstra lønudgifter. Skolens revisor vil gå mere i dybden med regnskabet og her komme med en forklaring på, hvorfor det har set ud, som det har gjort.

I forhold til det nye budgetår kan jeg oplyse, at vi følger dette meget tæt, da vi ikke ønsker at levere et underskud igen næste år og derfor også hele tiden er på forkant med ændringer, der giver økonomiske forskydninger.

I må ikke høre, at jeg står her og fortæller, at skolen har en dårlig økonomi. Det gør jeg ikke. Vi har aktiver for mange millioner, og det skulle vi gerne blive ved med at have, så derfor følger vi økonomien særligt tæt.

Vi levede op til alle 7 krav og er derfor blevet regodkendt. Så stort tillykke med det, og tak for det flotte arbejde, der lå forud.

Derudover skal der, når tilbuddet har en bestyrelse, også godkendes, at det er en ansvarlig og kompetent bestyrelse. Da jeg ikke endnu har fået protester i den retning, går jeg ud fra, at vi i bestyrelsen også blev godkendt. ;-) Sidste år på forældrekredsmødet lovede vi i bestyrelsen, at vi i det fremtidige år ville arbejde hårdt for at få elevtallet op på kostskolen og efterværnene.

Det har vi også gjort, men desværre har dette arbejde endnu ikke helt båret frugt. Vi ser dog en større søgning, end tidligere. Vi oplever, at forskellige tiltag foretaget på kostafdeling og efterværn, bl.a. en effektiv misbrugsbehandling, giver flere og flere gode og positive historier at berette om. Så vores udgangspunkt med kostelever er for nuværende bedre end de sidste år, og erfaringsmæssigt vil der komme flere til henover de næste par måneder, hvilket vi i bestyrelsen har tillid til, at Lene nok skal sørge for.

På Havrebakken er der sket en ændring i måden at drive den på. Tidligere havde vi Liv og Lars til at bo der som forstanderpar, men da de begge har søgt nye udfordringer, har vi ændret det således, at det ikke er et par, der bor i huset fast, men at det går på skift mellem Stine Lauth, Vibeke Stenberg og Anne Lund i en uge ad gangen. Dette betyder, at vi nu har et hus i overskud på Havrebakken, som derfor er sat til salg.

Blæsenborg kører som hidtil.

7. årgang på introtur

8

Udvalg i bestyrelsen Bl.a. på baggrund af økonomien har vi nedsat følgende udvalg:

må jeg gå til bekendelse og sige, at det har vi ikke fået. Derimod har vi fået en Janus 1,0, som til bestyrelsens fulde tilfredshed har løst alle de opgaver, der er blevet ham stillet. Så tak for det, Janus.

Janus har dog ikke gjort arbejdet helt alene. Han har fået stor opbakning fra både den øvrige ledelse samt alle øvrige ansatte på Ryomgaard Realskole, kostskole og efterværn. Så også en stor tak til jer.

Som jeg startede med at sige, så har jeg og resten af bestyrelsen meget stor tiltro og tillid til en lys fremtid og til, at I alle vil være med til at arbejde for, at vi på Ryomgaard Realskole fortsat er et skridt foran alle andre, at I bliver ved med at yde den gode indsats, som I allerede gør.

Et stort tak til alle ansatte skal lyde herfra.

Økonomisk udvalg: Her mødes vi mindst en gang om måneden og kigger tallene igennem.

Marketingsudvalg: Her mødes vi typisk i forbindelse med et bestyrelsesmøde og taler forskellige muligheder igennem, både med henblik på flere dagelever, men i særdeleshed også kostelever. Det er her, vi begynder at se lidt frugt af arbejdet.

Pædagogisk udvalg: Her mødes vi også typisk i forbindelse med et bestyrelsesmøde, hvor der bl.a. bliver talt om elevplaner.

Afsluning Her til sidst, inden jeg giver ordet til vores revisor, vil jeg gerne sige, at vi for ca. et år siden sad her til forældrekredsmødet og næsten lige havde ansat Janus, som vi i spøg havde kaldt for Hans 2,0. Der

Cambridgeengelsk - prøve

Emneugen med blandede hold

9

Translokationstale 2015 Janus Laier, skoleleder

Kære forældre, kære lærere og frem for alt kære afgangselever Denne tale er først og fremmest til JER. Så nåede I hertil. I har nu afsluttet det første skolemæssige kapitel i jeres liv.

god, og at 10 års læring, udvikling og kammeratskab er blevet forløst.

Jeg håber virkelig, at I synes, at det er gået godt, og at I med godt mener, at det er den samlede oplevelse, der har været god.

Bag jer ligger de sidste spændende, men også udfordrende uger med skriftlige og mundtlige prøver.

En rejse fra det kendte henimod det ukendte er begyndt! Når jeg har spurgt ind til, hvordan det er gået, har jeg fået svaret, at det er gået godt.

På den her jeres sidste dag på Ryomgaard Realskole håber jeg, at I kan tænke tilbage på en masse gode oplevelser, I har haft gennem årene på skolen. Nogle af jer har en historie her, der går helt tilbage til, da I for snart 10 år siden startede i børnehaveklassen, mens andre først er kommet til i 7. klasse og nogle et sted der imellem.

Prøv at luk øjnene og tænk: Gode oplevelser? Hvilke billeder dukker op? ……………………………………..

Garanteret vidt forskellige. For I er forskellige. Det, der træder frem for jer i dag, er måske noget andet, end det I vil tænke tilbage på, når I får tingene lidt på afstand.

MEN, hvad forstås ved, at noget er gået ”godt”?

Svaret kan være et udtryk for, at prøven har kastet en karakter af sig, der lever op til egne forventninger. Men det kan også betyde, at afslutningen på det samlede forløb/den samlede skolegang har været

Vi lever i en tid, hvor grænserne udfordres og værdierne står til diskussion. Hvor tænkere som Anthony Giddens og Thomas Ziehe argumenterer for, at unge (jer) er selvskabende og selvdefinerende ind i en yderst kompleks samtid, der kendetegnes ved at være rig på valg og valgsituationer, men som ikke yder jer megen hjælp eller vejledning i forhold til disse. En tid, hvor rollemodeller fader ud, og andre modeller eller koncepter opstår. Hvor vejledn-

Janus holder tale for dimittenderne

10

ing og læring til livet skal opsøges, og hvor I skaber og danner jer selv samtidig med, at I lever livet og lærer af livet. Fremtiden er således en fortsat rejse ind i læringen, og det er jer, der sætter kursen.

I lever i en medie-moderne-verden, hvor netværk, platforme, virtuelle bekendtskaber og venskaber opstår og forgår i takt med, at tendenserne udvikles og forandres. Det er i netop den medie-moderneverden, at der, ifølge ungdomsforsker Søren Schultz Hansen, verserer en krig imellem det virkelige og det virtuelle liv. En krig, der handler om hvilket liv, der er det mest ægte, og hvor sondringen imellem de to kan være svære at foretage.

I bogen ”Årgang 2012” sammenligner Søren Schultz Hansen moderne unge med science fiction forståelsen af en cyborg som værende en fysisk klon af et menneske og en mediemaskine. Dette begrunder han med, at der er sket en næsten fysisk sammensmeltning imellem ungdommen og deres smartphones, og hvor kommunikation og information bliver livets benzin. Hans forskning understøt-

Alle afgangseleverne

ter således tesen om at: Er der ikke en reel fysisk forbindelse imellem telefon og krop, ja, så føler ungdommen sig usikker og nøgen. I vil og skal jo helst heller ikke gå glip af noget.

I lever i en tid, hvor reality-tv og hvor ”Paradise Hotel” er det mest populære og mest sete ungdomprogram på sendefladen.

Et program, der handler om af bitche af hinanden, spille folk ud mod hinanden, lyve, bedrage og løbe fra aftaler for egen vindings skyld, og således tilsidesættes etik, moral og de værdier, som I, kære afgangselever, har opbygget og udviklet gennem de seneste mange år på Ryomgaard Realskole.

Det samfund, som I lever jer ind i, efterlyser ikke blot selvforståelse hos jer, men også særlige måder og kompetencer til at kunne indgå i samfundet. Det er således et komplekst samfund, men også et samfund, der følger en række særlige spilleregler, nor-

Ole holdt også tale

11

nelse, og jeg håber, at I også fremadrettet vil tænke tilbage på summen af læring, oplevelse og værdier, som noget I har taget med jer og gjort til en del af jer selv. I er afgjort rustet til at træffe valg, skabe liv og fremtid samt håndtere og selektere i forhold til de massive ydre og indre påvirkninger, som fremtiden også byder på. Måske er I cyborgs, men hvis I er det, er I det med liv og sjæl og det skal I være stolte af.

Vi skal i dag sige farvel til jer, og nogle af jer skal sige farvel til hinanden. Herfra skilles jeres og vores veje. Nogle skal i 10. klasse, nogle i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse, og endnu andre skal på efterskole. Jeg håber, at I fremover kan tænke tilbage på jeres tid her som værende en god tid. Jeg håber, I har mødt lærere, som I fremover vil mindes med glæde og måske endda taknemmelighed, fordi de har givet jer noget vigtigt og værdifuldt med i bagagen, som I kan bruge fremover. Jeg håber, at I har fået knyttet nogle venskaber til kammerater, som har bidraget med farve og kolorit til hverdagen i skolen. Kammerater, som I har glædet jer til at skulle være sammen med, og som også kan række ud over den skoletid, der nu er forbi.

Jeg håber, at det er lykkedes jeres lærere at give jer udfordringer, succesoplevelser og en gang imellem også følelsen af, at ”det kunne jeg have gjort bedre”, og at I hermed har opbygget den råstyrke, motivation og selvtillid, I får brug for fremover.

Uddeling af beviser

mer og traditioner. Et samfund, der lægger op til bevægelse og udvikling, og hvor uddannelse er en central brik i forhold til at åbne døren ind til fremtiden.

Livet er selvsagt ikke Paradise Hotel. Det handler ikke om at ”spille spillet”. Det handler om at leve sit liv, så man kan være den person bekendt, man møder i spejlet hver morgen. Jeres liv er og vil være fyldt med utydelige grænser og mange valgmuligheder, hvor jeres valg bliver afgørende. Ikke bare for jer selv, men også for andre mennesker. Jeg håber, at I vil vælge med omtanke og omsorg, men også ud fra respekt for jeres medmennesker.

Jeg er helt sikker på, at netop I, afgangselever fra Ryomgaard Realskole, står særligt godt rustet til mødet med fremtiden. Med jer i livet har I nemlig en helt unik rygsæk fyldt med faglige kompetencer, livsmestrende ressourcer, forståelse for etik, moral og tradition. I er således blevet skolet i den bedste skole og ud fra tanken om læring, livsmestring og dan-

Til jer forældre: Tillykke med jeres børn. Tak for jeres interesse for og opbakning til skolen og tak for det gode samarbejde.

12

Til lærerne: Tak for jeres engagement og ambitioner på elevernes vegne.

Tillykke med dem.

Til slut – mange gange tillykke, held og lykke fremover og god sommer til alle….

Til årgang 2015 fra Ryomgaard Realskole: Tillykke med jeres afgangsbevis og tillykke med, at I nu har overstået det første af flere store kapitler på jeres lærings- og udviklingsrejse.

Bakkeløb

Legepladsen

Vi gynger

13

33 år på Ryomgaard Realskole Hans Hauskov Iversen, forhenværende skoleleder skole havde udvidet bygningsmassen væsentligt i slutningen af 60`erne, samtidig med en ny moderne kommuneskole blev taget i brug i nabolaget, gjorde det ikke bedre for skolens økonomi. For at forsøge noget nyt havde man i 1971 ansat Agnete og A. V. Pedersen til at starte kostskolen. Den var kommet godt i gang, men det var en svær opgave. Der var meget modstand fra både ”den gamle skoles” lærere og fra forældre, der oplevede kosteleverne som et fremmed element på den velestimerede skole. Skolens elevtal nærmede sig faretruende et eksistensminimum på 180 elever, så noget måtte ske. Op mod midtfirserne fandt der en væsentlig fornyelse sted i lærerstaben, bestyrelsen og ikke mindst på lederposten. Skolen havde været god og visionær under Axel Munck og Knud Basse, men tiden var løbet fra projektet.

Sprudlende af ideer og initiativ gik H. E. Stilling ind i arbejdet. Han var i starten hård ved de gamle ”selvfølger”, som fandtes i skolens traditioner, pædagogik og læreradfærd. Men han fik sat gang i skolen, og elevtallet steg. Det var noget af en rystetur for den gamle skole, men den faglige kvalitet og de gode traditioner blev stadig værdsat. Han fik f.eks. drejet morgensangen i en mere elevvenlig og bevaringsværdig form uden at gå på kompromis med kulturen. Den første SFO på Djursland opstod. Han fangede ideen med en kostskole bundet op på en gedigen skole, og han stod bag flytning fra Nimtofte

Djursland, Ryomgaard Realskole og hele privatskoleverdenen var nyt land, da jeg som ung lærer startede på skolen i 1981.

En omvæltning fra en ansættelse på en progressiv folkeskole nord for Skive med overvægt af unge lærere til en traditionsrig privatskole med en lidt støvet kultur og meget få unge lærere. Men det gik hurtigt op for mig, at det var en af tilværelsens gaver at blive en del af Ryomgaard Realskole og blive involveret i det projekt, skolen var i gang med at udvikle. Jeg fik et skema udelukkende med de fag, jeg ønskede – matematik, fysik, idræt, sløjd, svømning og datalære. Og jeg blev introduceret til en helt ny lærerrolle i arbejdet med kostskolens herlige unge.

Det var hårde tider for private realskoler på landet i 70`erne og 80`erne. At man på Ryomgaard Real-

EDB-undervisning i 80´erne

14

dagelever havde og har gevinst af. Et menneskesyn, som A. V. Pedersen søgte opbakning til, som Stilling kæmpede effektivt for, og som efterhånden nu er udbredt til hele skolens personale og forældrekreds. Måske den udvikling skolen har mest grund til at være stolt af.

I 1991 udbyggede Stilling sin skolelederbolig Blæsenborg med en sidefløj med plads til 7 unge tidligere kostelever, og hermed var ideen om et efterværn tilknyttet skolen skabt. Det tomrum, kostelever stod i efter endt 10. klasse, var hermed løst, og adskillige elever har her fået den uddannelsesmæssige og personlige ballast til en god fremtid, der tydeligt var behov for. For at få plads til alle er efterværnet nu udvidet med Havrebakken 3 og 5 i Kolind.

Jeg blev samme år, efter at have været lærerrådsformand i et par år, udnævnt til viceleder, og da Stilling i 1993 blev skoleforvaltningschef i Møn Kommune, var jeg konstitueret leder i et halvt år. Efter to lederskift blev jeg igen i 1998 kastet ind i lederrollen – denne gang for 16 år.

Kostelev får bøllebank

til Tøstrup og den væsentlige forbedring af forholdene for eleverne, som dette indebar. I starten af 80´erne var Leif Ladefoged og jeg de eneste lærere, der havde med kostskolen at gøre. Vi havde hver to dage om ugen med godt en times lektiehjælp. Det var mængden af pædagogisk hjælp til ca. 25 kostelever, som skolen dengang kunne afse. A. V. Pedersen, Hedvig og Egon Danielsen sørgede for resten. I Tøstrup fik kostskolen et godt fast pædagogisk personale, prisen og kvaliteten blev fordoblet og anseelsen i elevernes hjemkommuner steg kraftigt.

Den gamle kriseramte skole oprettede måske nok kostskolen som et forsøg på at redde skolens økonomi, men effekten blev med tiden helt anderledes.

Stilling omformede den til at være en positiv og uløselig del af skolens koncept med kostelevernes udvikling i fokus frem for økonomien. Et skift i skolens form, holdning og menneskesyn, som vi har arbejdet med i 30 år. Fra at kostskolen var en pædagogisk belastning man havde mest for pengenes skyld til at være en integreret del, som både kostelever og

Gaver fra personalet efter et langt arbejdsliv

15

I perioden med disse lederskift var skolen igen i alvorlige vanskeligheder med økonomi og et elevtal på under 200.

At det herefter er gået støt fremad, vil jeg selvfølgelig gerne tage æren for, men virkeligheden er selvfølgelig en anden. Som Chr. IV, der jo ikke byggede Rundetårn, byggede jeg heller ikke skolens tårn. Det, der skete, var, at der i personalet skabtes en stabilitet og enhed, der sammen med dygtigt arbejde, gav skolen ry for kvalitet både med den faglige undervisning og den nære opmærksomhed på elevernes trivsel og udvikling. Forældre valgte skolen oftest med en af to begrundelser. Enten fordi deres barn blev behandlet dårligt eller mobbet, eller fordi barnet gerne vil lære noget mere.

Det lykkedes at skabe den gyldne balance mellem omsorgsfuld hensynstagen til elevernes personlige udvikling og en vedholdende krævende faglig læring. Lærerne arbejder med eleverne i et samarbejdende klima under begrebet en omsorgsfuld, vedholdende og ordentlig voksen med tillid som udgangspunkt. En mentor, der har tillid til elevens

Sløjdundervisning i 80´erne

bedste vilje, opnår elevens bedste præstation.

Skolens arbejde med kostelevernes udvikling og uddannelse opnåede i nullerne stor anerkendelse.

En international delegation besøgte skolen i 2006 efter et initiativ af viceleder Jakob Holm, og i 2012 var socialministeren sammen med kommunens borgmester på besøg. Især socialministeren var glad for at høre om den meget store procentdel af efterværnseleverne, der fuldfører en uddannelse.

Gamle og nye skoleleder

16

At det netop nu kniber gevaldigt med at få kommunerne til at ofre penge på denne elevgruppe er brandærgerligt og uforståeligt.

Med den nye børnehave, vi oprettede i 2010, har skolen skabt en model, som burde være ”modellen”.

Børnene tilknyttes skolen i et trygt børnehavemiljø som 5-årige, overgår til et lærende skolemiljø med fokus på fag, kultur og omgangsform, bliver en del af en nænsom inklusion til gensidig menneskelig forståelse i de sidste skoleår og afslutter som dagelev med en gedigen afgangsprøve eller som kostelev med en ungdomsuddannelse på et efterværn.

Som nævnt i indledningen har jeg oplevet det som en gave at deltage i dette arbejde i netop disse vigtige år af skolens udvikling. Og sammen med alt dette står en stor taknemmelighed for den samhørighed, der gennem årene opstod, når en elev glad råbte ”hej”, når en elev i fortrolighed lod mig hjælpe med et alvorligt problem, når forældre fortalte, at deres barn var glad for at gå i skole, når en kollega viste tillid i en svær situation, når en kollega viste forståelse for en svær opgave eller beslutning, og når man fik et knus og følte opbakning.

Især har oplevelser i forbindelse med morgensang sat dybtfølte spor. Morgensang er helt konkret en samling, hvor der synges en sang, og der deles noget kultur. Men det dybtfølte opstår i den stemning, der spredes mellem de mennesker, der deltager. Det er en fællesskabsfølelse, hvor du og jeg bliver til os – en dimension, som ikke kan defineres konkret, men en følelse vi alle fornemmer, påskønner og går beriget derfra med. Det glæder jeg mig over, at have været en del af.

Translokation 2004

Skolens fødselsdag 2005

Hjertestarter introduceres 2007

17

Reception for ny og gammel skoleleder Jakob Holm, viceskoleleder

Den sidste dag i september 2014 holdt vi afskedsog velkomstreception for Hans og Janus.

Dagen begyndte med optræden, sang og masser af flag i salen. Senere var venner og ansatte indbudt til reception.

Det blev en flot eftermiddag, med mange gode taler og en del gaver.

Alle børnene flagede Formand Michael Munk holdt tale

Karin holder tale for Hans på vegne af os alle

Hans fik slumretæppe af Janus

Lærerbandet spiller Stones for Hans

18

Gæster fra nær og fjern Ryomgård amatørteater optræder

Jørgen Holm Petersen holder tale til Hans God, gammel ven og forhenværende betyrelsesformand

Michael Munk, Hans Hauskov Iversen og Janus Laier Alice Brask - gammel elev

Hans Hauskov Iversen, Janus Laier , Jakob Holm og Michael Munk

19

Janus Laier

Janus Laier, skoleleder fra august 2014

Før jeg startede som skoleleder på Ryomgaard Realskole, arbejdede jeg som leder i fritids- og ungdomsskolen i Aarhus Kommune. Her havde jeg ansvaret for blandt andet: Ungdomsskolen (organisation, skema, planlægning og udvikling af undervisningsforløb, kommunikation/markedsføring og networking), lærerne, økonomien (budgetstyring, løn og ansættelse) og deltaget i tværgående projekter, AMR samarbejder – herunder trivselsarbejdet, projekter i B&U, udviklingsprojekter med videnscentrene, internationalt (EU-projekter omhandlende udveksling og undervisning på tværs) og beskrivelse og gennemførsel af konkrete tværgående projekter med afsæt i forebyggelsestrekanten og begrebet livsmestring. Projekterne er målrettet udvalgte unge og forældre, inklusion og 95% målsætningen.

ning som metode til motivering og fastholdelse i blandt andet skolesystemet. Drivkraften bag projekterne har været at få belyst og beskrevet de unges udviklingspotentialer/horisonter med henblik på opnåelsen af det ”gode ungdomsliv”. Endvidere har arbejdet med implementeringen af ungesynet affødt et undervisningsorienteret forløb i livsmestring, der sigter imod at styrke unge i den svære inklusionsog individualiseringsproces fra barn til ung til voksen. Forløbene har bl.a. været gennemført i FU-regi i Aarhus Kommune og i tæt samarbejde med skoler, institutioner og ungdomsuddannelser.

Min ledelseserfaring tager sit udgangspunkt i en efterhånden bred praksiserfaring, en diplom i ledelse og en master i vejledning samt i mit virke som periodevis næstformand i fagforeningen (ATL/Uddannelsesforbundet). I forbindelse med arbejdet i fag-

Tidligere har jeg været ansat som vejleder, lærer og tillidsrepræsentant ved Aarhus Tech og som underviser inden for specialområdet (Mellerup Skolehjem), hvor jeg blandt andet tilegnede mig specialpædagogisk erfaring samt forståelse for arbejdet med udsatte unge.

Sideløbende med mit arbejde har jeg igennem de seneste 6 år arbejdet med inklusion igennem vejlednings-, livsmestrings- og gennemførelses/fastholdelsesprojekter – herunder også forløb og indsatser i forhold til overgange til ungdomssuddannelsessystemet og undervisning af lærere og elever i vejled-

Reception for Janus og Hans

20

foreningen har jeg gennemført OK-forhandlinger og implementering af erhvervsskolereformen, TRorganisationens grunduddannelse, og har igennem kurser og i praksis løbende tilegnet mig viden om ledelsers virke og opbygning.

Ydermere har jeg qua mine uddannelser og min erfaring gennemført kompetenceudviklingsprocesser, coach- og supervisionsforløb (i teams og enkeltvis), MUS- og sparringssamtaler, trivselsdage og ”psykisk ilt” forløb i personalegrupperne med afsæt i ”attrak-

tive arbejdspladser”.

Løbende strukturelle ændringer har betydet, at jeg har haft fokus på forandringsprocesser og fusionsledelse, etablering af lederteams og forankring af fælles kulturer og mål med henblik på at sikre en fortsat bæredygtig udvikling i organisationer.

Endvidere har jeg arbejdet internt strategisk med organisationsidentitet igennem MED-udvalg og bestyrelse.

Privat er jeg gift med Mette, der er lærer på en folkeskole. Vi har 4 børn og bor i Aarhus.

Ny skoleleder august 2014

Tårnet på Ryomgaard Realskole

21

Emneuge 2015 Helle Rask Steiner, lærer

Emneugen 2015 stod i bevægelsens tegn. 0. - 8. klasse deltog, og vi havde en forrygende uge.

3. - 8. klasse skulle i løbet af denne uge prøve forskellige områder indenfor idræt. Det var blandede grupper på tværs af årgange og klasser, der sammen skulle følges ad og både dyste og samarbejde i de forskellige discipliner. Der var slagboldspil, gamle idrætslege, atletik, orienteringsløb i Grenå Plantage, friluftsliv på Pindstrupcentret, hvortil eleverne cyklede af banestien. Alt i alt en fantastisk uge, hvor vejrguderne tilsmilede os, og hvor vi lærere nød at se vores elever på tværs af klasser og alder hjælpe, støtte og grine med hinanden.

22

23

Lærerjobswop i Hamburg Tomas Sandegaard, lærer

Fra den 7. - 17. april 2015 var der lærerudveksling mellem Ryomgaard Realskole og Lutterrothschule i Hamburg. Tomas Sandegaard fra Ryomgaard byttede job med Cecile Kronitz fra Hamburg. For Tomas’ klasser betød det et tysk indspark fra en indfødt tysker, mens Ceciles klasser fik et pust fra norden.

Lærerudvekslingen kom i stand på baggrund af en kontakt, der blev skabt i forbindelse med et internationalt projekt ”Who is Jolly Roger?” med skoler fra Belgien, Norge, Danmark, England, Spanien, Tysk-

land og Estland. Et projekt, der foregik i skoleårene 2012-2014 med 0. - 2.klasse - betalt af Comenius.

Lutterrothschule har ca. 370 elever fra 0. - 4. klasse.

Skolen har elever med mange nationaliteter, og de har flere klasser, hvor der undervises på spansk og tysk – af en spanier og en tysker.

Sidst i april var 8. klasse på lejrtur til Hamburg, og her havde de bl.a. indlagt et besøg på Lutterrothschule.

24

for var det også dem, der havde ”Türdienst” – det bestod i, at de skulle kontrollere de andre elever, når de skulle ind på skolen efter frikvarter; havde de beskidte sko, skulle de børstes rene, ligesom hænderne skulle vaskes, hvis de var beskidte.

At have vikar var også en anderledes oplevelse i Lutterrothschule. Mens jeg havde 4. klasse til tysk, bankede det pludselig på døren, og to elever fra 1. klasse kom ind i klassen, som det mest naturlige.

Jeg undrede mig og spurgte, hvad de skulle, og de svarede, at de var blevet delt op… Den fangede jeg ikke lige først, men de forklarede, at deres lærer var syg, og at deres klasse var blevet delt op, så de skulle sidde inde i 4. klasse i den pågældende time i stedet for at have vikar. De havde bøger og hæfte med, og så gik de ellers i gang med at arbejde. Og der var ingen slinger i valsen! De knoklede på med sjældent set ildhu. En gang imellem kiggede nog-le fra 4. klasse lige til dem for at tjekke, om de skulle have hjælp – imponerende setup!

Med computer er vi længere fremme i Ryomgaard

Tomas´ elever i Hamburg

Tomas i Hamburg Jeg havde på forhånd aftalt med Cecile, at jeg kørte den danske stil – det vil sige, at eleverne kunne sige du til mig og bruge mit fornavn. På skolen er det ellers praksis, at eleverne siger De til lærerne og bruger deres efternavn, når de retter henvendelse til læreren. Og jeg må sige, at der ligger noget i tiltaleformen. En respekt og en slags distance.

Det med tiltaleformen De oplevede jeg kun et par gange. Under en gårdvagt prikkede en pige fra 3. kl. mig på skulderen: ”Hører De til på skolen her?”, Hmm, ”Ja”. måtte jeg jo svare. ”Så kan De måske hjælpe den der dreng, der bløder ud af munden… han har tabt en tand!” – Ja, jeg blev tiltalt med De… I 24 år på Ryomgaard Realskole er det ikke overgået mig endnu at blive tiltalt De som gårdvagt.

Det var i øvrigt på samme gårdvagt, at det lykkedes mig (..ubevidst..) at give to piger fra 0. klasse den fedeste oplevelse; det lykkedes dem at bilde mig ind, at de gik i 1. klasse… Det havde de total optur over i ret lang tid!

4. klasserne var de ældste elever på skolen, og der-

Det skrevne ord

25

Cecile underviser 3. klasse

Efter 14 skønne dage i Hamburg synes jeg dog at være kommet til en konklusion; når alt kommer til alt, så er børn i 4. klasse i Hamburg og Ryomgaard meget ens – lige nysgerrige, læreivrige og fjollede!

i og med, at eleverne i Ryom medbringer deres egne computere fra 4. klasse. Det giver mange muligheder i undervisningen, men eleverne i Hamburg var dog ikke uefne, da jeg havde dem med i skolens computerrum.

Mens jeg var på skolen, var der det årlige ”Weiherlauf ”. Et motionsløb rundt om en sø i en park, og for hver omgang fik elever en streg tegnet på deres hånd. I forvejen skulle elevernes forældre aftale en donation af penge pr. omgang for deres barn – penge, der blev samlet ind til velgørenhed i Afrika.

God stemning, fin forældreopbakning og en afslutning, jeg ikke lige havde set komme… Da alle var i mål, skulle det fejres! Og det blev det ved, at en lærer rystede 1 ½ liter danskvand grundigt og oversprøjtede eleverne i ren sejrsrus!

Cecile i Ryomgaard.

Mange af skolens lærere og elever kendte jeg allerede på baggrund af Comeniusprojektet „Who is Jolly Roger?“. Derfor var gensynsglæden - og forventninger om at skulle samarbejde med disse mennesker - også stor.

Jeg havde, i håbet om, at de danske elever ville forstå blot en lille smule af, hvad jeg sagde, selv haft nogle dansktimer. Men elevernes tysk var klart bedre end mit danske ;) I Hamborg bor jeg midt i byen og jeg har ikke brug for en bil. I Danmark var det derfor dejligt for mig

26

Hvor mon Tyskland ligger?

at bo i et hyggeligt sommerhus ved havet og køre i bil på arbejde til skolen om morgenen.

I indskolingen viste jeg billeder fra Hamborg, fortalte om min by og min skole, og vi sang sange på tysk. Det var fascinerende at se den glæde, især de yngste elever havde ved at lære et nyt sprog. Mange af dem havde efterfølgende en opfattelse af, at de nu kunne forstå tysk.

I udskolingen mødte jeg rigtig mange elever, og det var derfor lidt svært for mig, at huske alle deres navne.

I skolegården og til morgensang hilste alle på mig på tysk. Jeg følte mig enormt velkommen i alle klasser.

Jeg bemærkede i øvrigt ret hurtigt, at jeg var den eneste lærer, som stod ved kopimaskinen i frikvarterene. Det var ganske nyt for mig, at alle elever havde deres egen computer med i skole.

Det var en særlig erfaring for mig at undervise i mit eget modersmål med hænder og fødder. Jeg kommer meget gerne tilbage.

Jeg kommer gerne tilbage!

27

Hvad kan vi lære af et skolebesøg i Finland ?

Som finnerne selv ser deres succes

Skoleledere fra Danmarks Privatskoleforenings medlemsskoler er netop kommet hjem fra en studietur til Finland. Turen varede fire dage, og der var bl.a. indlagt besøg på kombinerede grund- og gymnasieskoler samt foredrag om uddannelsessystemet og om læreruddannelsen i Finland. Desuden blev der lejlighed til en sporvognstur gennem Helsingfors.

Her fortæller Jakob Holm fra Ryomgaard Realskole

om oplevelserne og indtrykkene af det finske skolesystem I Finland er det politisk selvmord, hvis en politiker kritiserer lærerne og folkeskolen.

Når man spørger finske skoleledere, hvorfor Finland scorer så højt i PISA-undersøgelserne, er det første svar, at det overrasker også dem en hel del, men ved nærmere samtale fremkommer nogle forskellige forklaringer.

28

lærer. Og i en del skoler bruger man også undervisningsassistenter i de mindre klasser, blandt andet til inklusionsopgaven. Vi mødte desværre ingen.

Test I Finland bruger man i udpræget grad tests. Eleverne er vant til at gå til test og prøver. Der er test ca. 4 – 5 gange om året. Vi ved, at når man bliver god til at lave test, er der en stor risiko for, at man efterfølgende glemmer det, man har været prøvet i. Professor Jari Salminen fra læreruddannelsen på universitetet er også noget forbeholden overfor testsystemet. Hans vigtigste indvending er, at testsystemet kun måler mellemlaget, og dermed giver eksempelvis PISA ikke et retvisende billede af elevernes standpunkter, idet toppen ikke er vægtet, og bunden trækker uforholdsvis langt ned. Desuden er der en tendens til, at man tilrettelægger undervisningen efter testene.

Skolemad På skolebesøgene oplevede DP´s rejsegruppe, at

Stor aktivitet og ro

I Finland skete overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund noget senere end i Danmark.

Behovet for undervisning har været stort og dermed også respekten for læreren. I landbrugssamfundet fyldte læreren meget i det lokale liv, - læreren var en af de få uddannede i landsbyen. Respekten for læreren hænger ved endnu Respekten for læreren medfører ro i klassen. Der stilles ikke spørgsmål ved lærerens faglighed, og forældrene blander sig ikke i skolens undervisning.

De afleverer børnene ved lågen og kommer ikke op i klassen.

Uddannelsen af lærerne Et anden forklaring er læreruddannelsen, som er en universitetsuddannelse, hvor kun 7,7 % af ansøgerne optages – de 7,7 % med de bedste faglige resultater.

Alle lærerne har en masteruddannelse og er fagligt meget dygtige. Lønnen er dog ikke helt på højde med en dansk lærerløn. Man kan enten blive uddannet til classroom teacher, faglærer eller special-

Skolepræsentation - Lahden Yhteiskoulu

29

indflydelse på undervisningen – man skal følge de officielle læseplaner nøjagtigt. Så friheden er af mere praktisk og økonomisk art.

IT Brug af ICT så vi stort set ikke. Der er computere i klassen, men eleverne skriver stadig alt ned på papir. Vi så brug af mini iPads i 4. klasse, hvor de var ved at lave en e-bog. Det var på Finlands mest progressive skole.

Lærerne kunne selv bestemme, om de ville have eleverne til at bruge IT i undervisningen, og indtil videre lader det til, at lærerne ikke vurderer, at brug af IT i undervisningen giver nogen mening. Vi så næsten ingen elever tage notater på bærbare eller tablets.

Hvad kan vi lære af et besøg i Finland?

Overordnet er der en del ting, man kan fundere over: Hvornår skal man egentlig måle effekten af uddannelsessystemet? Er det niveauet i 8.-9. klasse,

Gratis mad til alle skoleelever

skolemad er gratis for alle, så alle eleverne får et måltid varm mad hver dag på skolen. Madprogrammet opstod under 2. verdenskrig, da der var stor sult. Man er med ordningen sikker på, at alle får tilbudt et ordentligt, sundt måltid mad hver dag.

Det skal dog siges, at der også sælges Cola og andre former for sukkervand i kantinerne.

Andre forhold Der er mange andre forhold, der har indflydelse på undervisningen i Finland. Generelt oplevede vi en meget større motivation hos elever og lærere – uddannelse er vigtigt. Det giver sig udtryk i en mere rolig atmosfære på skolerne, selvom der er mange elever i klasserne, og lokalerne er små. Vi så kun en enkelt klasse, hvor man sad i hestesko, ellers var det enkeltmandsborde eller lange rækker. Der kunne fint være 36 elever i en 9. klasse.

Skolebygningerne var fine og velholdte med gode undervisningsforhold. Det skal bemærkes, at det var frie/private skoler, vi besøgte. Frihed i Finland betyder, at man får 100 % dækning fra staten. Man har ikke som i Danmark mulighed for selv at have

Læreruddannelsen er akademisk og tager 5 - 6 år

30

gen som leder på en privatskole og muligheden for at netværke med andre ledere i Danmarks Privatskoleforening.

Alt i alt en meget givende tur.

eller når eleverne forlader gymnasiet?

Hvad er det vi måler? Er det korrekt, at den dårligste del af eleverne trækker uforholdsmæssigt meget ned i undersøgelserne? Er det korrekt, at nogle lande forsøger at holde de svage ude af undersøgelserne og dermed får misvisende gode test resultater?

Bliver test styrende for undervisningen?

Hvad gør vi for de dygtigste? Trækker de resultatet lige så meget op, som de svage trækker det ned?

Hvor er den selvstændigt arbejdende, selvtænkende elev?

Har forældrenes forhold til de danske lærere en påvirkning på undervisningen i negativ retning?

Hvad er det vi vil med vores skole og vort samfund?

Der kan stilles mange spørgsmål, men et er sikkert – rejsedeltagerne på DP´s tur til Finland fik mange ting med hjem, som man i tiden fremover vil gå og tænke over. Og begge mål med en udenlandstur er blevet opfyldt – både inspiration til hverda-

Brug af personlige computere er ikke nået til Finland endnu

Antallet af skoletimer er meget mindre i Finland

31

Kostskolen 2014/15 Lene Højer, afdelingsleder, Kostskolen

Året 2014-2015 har været et spændende år, hvor vi som kostskole er blevet udfordret på det nye, sociale tilsyns kvalitetsmodel, som omhandler 7 temaer: selvstændighed og relationer, målgruppe, metoder og resultater, organisation og ledelse samt økonomi.

Vi er blevet godkendt på alle 7 temaer.

Vi har været gennem en spændende proces i samarbejde med en konsulent fra socialstyrelsen for at beskrive vores politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på Ryomgaard Realskoles Kostafdeling og de to tilhørende efterværn Blæsenborg og Havrebakken, hvor hovedtemaerne er at få et fælles værdigrundlag med klare, pædagogiske målsætninger og synlig ledelse, der understøtter det daglige forebyggende arbejde og et godt fagligt miljø med faglige refleksioner om egen og andres adfærd og handlinger.

Ligeledes er personalet på KRAP-kursus. De første 4 medarbejdere er begyndt i foråret og slutter her i efteråret. Resten af personalegruppen begynder i foråret 2016. KRAP består af 8 temaer : Introduktion, de kognitive grundmodeller, mestring og mestringsstategier, social kompetence- og færdighedstræning, anerkendelse og ressourcefokus, følelser/emotioner, neuropsykologi og neuropædagogik, motivation og trivsel.

Vi har indledt et spændende samarbejde med Ung Liv, som vi samarbejder med, dels i forhold til samtaler med børnene/de unge, men nu også i forhold til en behandlingsform i forhold til hashmis-

brug/afhængighed. Denne model HAP støtter op om vores beredskab, og vi har en stor forventning til, at vi med denne behandling kan hjælpe de unge, der kan have problematikker.

Vi har som sidste år, valgt at sommerferietemaet var ”Steder i Danmark”.

Det første tilbud var sommer-camp, hvor vi valgte at integrere vores unge med andre unge fra ungdomsskoler. Denne tur var baseret på især strand og vand.

Det næste tilbud var Rønbjerg Feriecenter, som blev

Louises fødselsdag på Rønbjerg

en legeferie for små som store. Der var ligeledes ture til Zoo i Ålborg og Fårup Sommerland.

Sommerferie nummer 3 blev en ferie på Rømø i luk-

32

sussommerhus og med oplevelser og tysklandstur.

Arbejdstilsynet har været på besøg på kostafdelingen for at undersøge arbejdsmiljøet og dette resulterede i en grøn smiley, hvilket vi selvfølgelig er vældig glade for og stolte over.

Fårup Sommerland - Thorbjørn og Nicolas

På skovtur - Camilla, Patrick og Kojin

Rønbjerg Feriecenter, Michelle, Louise og Helle F.

33

Skoleåret 2014-15

Forældremøde i 1. klasse On 3 Lejrskole 2. klasse To 4 3. kl. på tur hele dagen med HP og SL

Forældremøde 3. klasse Ti 9 HP Kursus

LT og PM i biografen med 1. klasse On 10 Forældremøde 5. klasse

Håndboldstævne 3. + 4.

To 11 Poetry slam med 8. årgang Fr 12 Skolefodbold drenge 7. - 10. klasse

Fredagsunderholdning 2. klasse On 17 Forældrekredsmøde Fr 19 Fredagsunderholdning 7. årgang Ti 23 Drengefodbold Fr 26 Fredagsunderholdning 1. klasse Ti 30 Reception for JL og HI

Oktober 2014

August 2014 Ma 11 Skolestart On 13 7. på introtur - LM,SL,OK,TrB Ti 19 Forældremøde i 0. klasse On 20 Forældremøde 7. årgang

Forældremøde 4. klasse

5 kl til Ribe

0. klasse til Hjortshøj Ti 26 Forældremøde 2. klasse On 27 Forældremøde 6. klasse

Forældremøde børnehaven Bestyrelsesmøde To 28 Forældremøde 9. årgang

Forældremøde 8. årgang Fr 29 PhotoCare elevfoto

On 1 To 2

NRGI besøg her 4. klasse Elmuseet hele dagen

Fr 3

Samtaler med Line og Allan Fredagsunderholdning 0. klasse

September 2014 Ma 1 Ti 2

PhotoCare elevfoto Lærerrådsmøde 14.30 - 16.30 Konfirmationsforberedelse starter

34

To 13 Fr 14

Ma 17

Fr 21

Ma 24

Ti 25

On 26

To 27

Fr 28

Ti 7

On 8

Konfirmander til Viborg Skole/hjem-samtaler i bh. kl.

Forældresamtaler 7 årgang TrB/SL Forældresamtaler 7 årgang Line/Ole Samtaler 7.årgang, Trygve og Stine Forældresamtaler 7. årgang Line/Ole To 9 Skole/hjem-samtaler i bh. kl.

Fr 10 Motionsløb Lø 11 Efterårsferie Fr 24 Fredagsunderholdning 6. klasse Ma 27 Forældresamtaler for børnehaven Ti 28 Forældresamtaler for børnehaven On 29 Bestyrelsesmøde

Valgfag billedkunst Aros

Forældresamtaler for børnehaven To 30 Skole-hjemsamtaler 1. klasse

December 2014 To 4 Fr 5

November 2014 Lø 1 Ma 3

Ti 4 To 6 Fr 7 Ma 10

Ti 11 On 12

0. kl besøger brandstationen i Kolind Terminsprøver Fredagsunderholdning 4. klasse Terminsprøver minus 10. klasse Praktik 9. årgang 7. LM dansk test Praktik 9. årgang Fredagsunderholdning 8. årgang 0. klasse Gl. Estrup Forældresamtaler Henrik og Kirsten 9. årgang Forældresamtaler Ole og Jørgen 9. årgang Fredagsunderholdning 8. årgang 4. klasse tur til Aarhus hele dagen Forældresamtaler Henrik og Kirsten 9. årgang Forældresamtaler Ole og Jørgen 9. årgang Bestyrelsesmøde 0. kl + 5. kl juleklippedag 3. kl. Århus Teater hele dagen 0. og 1. klasse i biografen hele dagen Julesang i salen 5. klasse teater K-klassen på Aros 9 -14 Volleydag 7. - 9. kl

1. kl. låner BH til klassearrangement.

Brobygning 10. klasse foredrag om søfart 3. modul 8. og 9.

Skole-hjemsamtaler 1. klasse Biologi nationaltest 8 årgang Fredagsunderholdning 5. klasse Terminsprøver 8. årgang nationaltest 10 -11 fysik Terminsprøver Terminsprøver

35

Skr. Cambridgeprøve Julesang i salen

Ma 8 To 11 Fr 12 Ma 15 Ti 16

8. årgang projektdag 8. årgang dansk frivillig test 6. klasse dansk nationaltest Lucia optag for 5. klasses forældre Julesang i salen Luciaoptog Børnehaven + 0. klasse til julegudstjeneste i kirken

Ma 16 Jyllandsposten 9. årgang KD

Fastelavnsfest 0. - 5. klasse On 18 2. klasse i sløjd på kosten hele dagen Bestyrelsesmøde Fr 20 Fredagsunderholdning 8. årgang Sø 22 Lejrskole 10 klasse HL+SL Ti 24 Skole-hjem samtaler (Jørgens hold) On 25 Kid Volley 2. + 3. klasse Fr 27 Fredagsunderholdning 2. klasse

Lejrskole 10 klasse HL+SL Marts 2015 Ma 2 Jyllandsposten JE Ti 3 Trivsel 8. årgang To 5 Skolefestdag - klasselærerdag Fr 6 Skolefestdag - skolegang slutter kl 11.40 Skolefest.

To 18

Fr 19

9. tur hele dagen m. OK, JE, HL og KD 1. klasse på tur til Hjortshøj m. LT og RiR Juleafslutning

Januar 2015 On 7 Fr 9 Ma 12 Fr 16 Ma 19 Ti 20 To 22 Ma 26

Fr 30

Skolens fødselsdag Fredagsunderholdning 7. årgang Projektopgave 9. årgang Fredagsunderholdning 7. årgang Projektopgave 8. årgang Forældreaften 7. årgang 6 elever fra 8. årgang på Grenå Gymnasium Projektopgave 8. årgang Projektopgave 10. klasse Fredagsunderholdning 7. årgang

On 11 To 12

Fr 13 Ma 16

Februar 2015 To 5 Lø 7

3. klasse teater Virup Skole 1. modul HP OK Vinterferie

36

Temadag om livsmestring og robusthed 7. årg Aarhustur Cambridge prøve Fredagsunderholdning 2. klasse Terminsprøver Introkursus 8. årgang 8. årgang brobygning Forældresamtaler 7. årgang Line/Ole Samtaler forår 2015 SL/TRB

Ti 17 Terminsprøver

Introkursus 8. årg

8. årg brobygning

Forældresamtaler 7 årgang Line/Ole

Samtaler forår 2015 SL/TRB

Forældremøde BH On 18 Terminsprøver

Introkursus 8. årg

8. årg brobygning

Besøg asylcenter 5 kl Fr 20 Fredagsunderholdning 10. kl Terminsprøver

Introkursus 8. årg

8. årg brobygning On 25 6 elever fra 8. årgang på Greenå Gym Fr 27 Fredagsunderholdning 1. kl

Cambridge terminsprøve 9. kl + 10.

Lø 28 Påskeferie

Fr 17 Ma 20

On 22

Fr 24 Ma 27

Ti 28

On 29

April 2015 Ti 7 On 8

Teater 5 - 10 kl 10:10 Valghold billedkunst til Aros

9. årg fredagsunderholdning Lejrskole 8. årgang Social pejling Samtaler 5 kl.

0.kl på tur i Mettes skov Samtaler 5. kl forår 2015 9. årg fredagsunderholdning Prøvefag offentliggøres 10:20 Samtaler 1. kl forældre Forårskoncert Samtaler 5 kl.

6 elever fra 8. årgang på Greenå Gym Samtaler 1. kl forældre Bestyrelsesmøde Samtaler 5 kl.

Moesgaard Museum AM+KH NY Samtale med Line og Allan Samtaler med Lene og Jeppe

Maj 2015 Ma 13 Ti 14 On 15

To 16

Fr 1

Ma 4

Ti 5

2. kl forældresamtaler Skolehjem samtaler 0. kl Forældresamtaler 2. klasse Skolehjem samtaler 0. kl Biograftur 1 kl PM og LT

37

Store bededag Konfirmation 7. årgang Blå mandag 7. årg Dansk retstavning og læsning NY Samtale med Line og Jeppe Matematiske færdigheder FP9

On 6 Randers Kammerorkester 10.30 - 12.15

Dansk skriftlig FP9 og FP10

4. klasse hos NEN hele dagen

Samtaler 5. klasse forår 2015 To 7 Matematik problemregning FP9+FP10

Samtaler med Lene og Allan Fr 8 Fredagsunderholdning 8.. årgang

Matematik 8. årgang Ma 11 Dansk 8. årgang

Matematik 7. årgang On 13 Dansk skr 7. årgang To 14 Kr. Himmelfart Ma 18 0. + 1. klasse fiskeemne 1.+2. modul alle dage On 20 0. + 1. klasse tur Kattegatcentret

Tur for bod, elevråd,skolepatrulje til Djurs Sommerland Fr 22 Fredagsunderholdning Børnehaven Lø 23 Pinseferie Ti 26 4. klasse lejrskole On 27 Sidste skoledag for 9. og 10. årgang Bestyrelsesmøde Fr 29 Fredagsunderholdning 3. klasse Juni 2015 Ma 1 On 3 To 4 Fr 5 Ma 8

Mundtlige prøver FSA+FS10 Fagdag 8. klasse dansk Mundtlige prøver FSA+FS10 Fredagsunderholdning Mundtlige prøver FSA+FS10 Emneuge 0. - 7. klasse

38

Ti 9 To 18 Fr 19

Lø 20 On 24

To 25

Fr 26

Åbent hus børnehaven 3. klasse til Hjortshøj fra kl. 10 4. klasse fredagsunderholdning Overnatning børnehaven Translokation Besøgsdag for kommende 7. årgang 2. klasse hos KH 2. + 3. modul Kommende børnehavebørn besøgsdag 3. klasse til Århus 5. klasse hos NK 3. modul + 7. lektion Sidste skoledag - Bakkeløb

Lø 27

Sommerferie

39

Børnehaven Mette Mygind, leder af fritidsdelen

Alle børn har i perioden udviklet deres sproglige kompetencer og haft ekstra fokus på rimord. Vi oplever, at sproget er blevet brugt på nye måder og har fået tilføjet nye ord. Også dem der ikke eksisterer, men passer godt ind i et rim.

Dagen blev afsluttet i børnehaven med masser af leg, hygge, kage, is og bedst af alt, en flok RIGTIG stolte børn.

Der har igen i år været en fantastisk forældreopbakning, hvilket har rigtig stor betydning for såvel børn, forældre som personale.

Vi sender 22 skoleparate børn afsted til 0. klasse og står klar til at modtage 22 nye, skønne unger efter sommerferien.

“Rimtrolden Rimus er jeg, jubiiii At rime, det kan jeg godt li’ Jeg rimer om hekse og trolde og skatte Jeg rimer om hunde og katte Min kuffert den er blå, har du et rim, jeg må få?”

I maj måned stod 23 forventningsfulde, nervøse og meget stolte børnehavebørn på scenen i morgensangssalen - klar til deres første fredagsunderholdning.

Sommerfuglene i maven var berettiget, for i salen foran dem, sad tæt på 300 lige så forventningsfulde og spændte elever, lærere, søskende, bedsteforældre og ikke mindst forældre.

“1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12…… Der kom en trold!”

- Igennem salen kom de sødeste små trolde med troldehår, troldeører og haler. De tog publikum med storm. På scenen blev der på skift fortalt rim og remser, og op af den store, blå kuffert kom rimtrolden Rimus.

Børnene havde i ugerne op til fredagsunderholdningen arbejdet med rim og remser. I forløbet havde de mødt Rimtrolden Rimus, der på skift har været med hjemme hos alle børn. Når han afsluttede et besøg, var det med et rim i hans troldebog, skrevet af barn og forældre.

Børnene har været meget glade for Rimus. Der er blevet talt ned til, at han skulle flytte ind hos dem.

Fredagsunderholdning Børnehaven

40

41

SFO

Stine Berg, Maria Ragnhof og Stine Kroer, pædagoger i SFO

hvilket underbygger vores fokus på børnenes sundhed og motoriske udvikling.

Et andet fokuspunkt i årets løb har været børnenes sprogbrug. Vi har skærpet opmærksomheden på det gode sprog. Dette for at gøre børnene bevidste om, hvordan deres valg af sprog påvirker andre. I klubben har vi i samarbejde med børnene lavet plakater med slogans omkring det gode sprog.

I løbet af året har der været forskellige arrangementer og ture ud af huset. Vi har bl.a. været på tur til Auning svømmehal, på staldbesøg, tur til Den Gamle By i Århus, tur til Marie Magdelenes motionsanlæg og fodboldgolf, juletur til Bruuns Galleri, tur til Vallum Sø, samt rulleskøjte- og cykelture til Pindstrup. Herudover har vi også holdt Halloween-fest for klubbørnene med spøgelsesjagt i skoven, som bare var et hit.

Vi ser frem til endnu et godt år med skønne unger og gode fællesoplevelser.

I løbet af dette skoleår er der sket meget nyt. Der er kommet 3 nye pædagoger til, hvilket har ført til ny struktur og rutiner i SFO´en samt et nyt og hyggeligt klublokale. Et af de nye pædagogiske tiltag, som er indført, er eftermiddagsmad i SFO-lokalet, hvor vi alle samles, får lidt mad og får talt om løst og fast. En samlingsstund, som skal være med til at forankre og styrke et fællesskab på tværs af klasser. Derudover har vi gennem året haft fokus på sundhed, krop og bevægelse, hvilket har medført en fast maddag hver anden uge. Her hjælper børnene flittigt til i køkkenet i små grupper, hvor der laves og snakkes om sund kost. Dette er med til, at børnene får en god oplevelse omkring madlavning og det at kunne samarbejde og kommunikere sammen. Disse maddage er ligeledes med til at fremme børnenes spisevaner og bidrager til, at børnene får større indsigt i og forståelse for sunde kostvaner. Dette er en rigtig hyggelig og sjov stund sammen med børnene.

Her bliver smagssansen specielt benyttet. ”Også gerne under madlavningen, når den voksne ikke ser det”. - Det kan være svært ikke at smage undervejs :) I løbet af skoleåret er vi blevet mere bevidste om at tilbyde lege og aktiviteter ude, da vi har gode og skønne udearealer på skolen og derfor gerne vil benytte disse bedre. Som noget nyt er vi ude hver dag den første time, når børnene får fri, og det uanset vejr og vind. Denne forandring har vi allerede oplevet som værende meget positiv. Vi oplever, at børnene er glade for at få de fysiske udfoldelser,

Bålmad er godt

42

43

0. klasse

Pernille Mikkelsen, klasselærer

Bagest fra venstre: Samuel, Asger, Bo, Mette, Benjamin, Holger, Alberte, Pernille Midt: Emil, Rasmus, Malthe Forrest fra venstre: Elias, William, Gustav, Frederik, Smilla, Vikki, Sofie, Milla, Signe

I dette skoleåret startede vi i børnehaveklassen med en udfordrende tur til Hjortshøj. Her gik vi i bækken med gummistøvler på og kravlede op og ned ad høje skrænter. Det var en sjov, men meget udfordrende tur.

Derefter havde vi et emne om trafik og havde besøg af landbetjenten, der heldigvis lod os alle bestå

gåprøven. Emnet kulminerede med fredagsunderholdning den 03.10, hvor vi sang og fik lov til at stå på løbehjul i morgensangssalen. Det er rart at have mange forældre med til at se vores fredagsunderholdning.

Vi deltog i en konkurrence og vandt 1000 kr. til klassekassen, som vi med det samme brugte på

44

hvor du måske vandt slik, hvis du slog det rigtige tal med terningen. Vi havde lavet mange fine tal i saltdej. Desuden kunne du prøve vores tal-fiskedam.

I april var vi så heldige at have besøg af en tysk dreng ved navn Anton. Han snakkede tysk med os, og vi svarede på dansk. Men vi legede godt sammen alligevel og kunne sagtens spille fodbold med ham i frikvarteret. Vi har også skrevet breve og sendt tegninger til ham.

Vi har hørt om Ole og koglefolket og været i Mette Myginds skov og bygget huler til koglefolket. Årets andet emne sammen med 1. klasse gik ikke i fisk, men vi lærte om fisk, blæksprutter, vandmænd, rokker og andre havdyr. Vi havde en fantastisk dag på Kattegatcenteret, hvor vi dissekerede en blæksprutte og fodrede fladfisk.

Vores fredagsunderholdning i foråret handlede om fisk. Her i juni måned havde vi den sjoveste emneuge.

Ved siden af alle disse oplevelser har vi lært alle bogstaverne og tallene fra 0-20. Vi kan plusse, minus og skrive ord. Faktisk er vi nogle, der læser allerede. Er vi ikke seje???

Fredagsunderholdning

legetøj til frikvarteret. Det er nemlig rart at have noget at lege med i frikvarteret, men vigtigst af alt er det at have nogle at lege med i frikvarteret. Vi er så heldige, at vi har de sødeste venskabsvenner i 5. klasse, der hjælper os i frikvarterene.

I november var vi i biografen i Århus og se en film om en dreng, der ikke rigtig passede ind i skolen.

Han var for urolig og fik mange skæld ud af læreren. Denne film snakkede vi meget om og om, hvordan vi havde det med at gå i skole.

I december havde vi en dejlig tur til Gammel Estrup, hvor vi dryppede lys, bagte pebernødder over åben ild og kværnede smør. Vi lærte, hvordan man holdt jul i gamle dage.

I januar havde vi det første emne sammen med 1. klasse om bamser. Vi havde vores egen bamse med hele dagen og skulle måle og tegne den. Vi tegnede også os selv i halv størrelse og skrev de rigtige mål på tegningen.

Den sidste dag sprang vores bamser elastikspring ud over balkonen i skolegården; det var næsten alle bamser, der turde springe.

Til skolefesten har du måske besøgt vores talbod,

På Gl. Estrup

45

1. klasse

Lene Terkelsen, klasselærer

Bagerst fra venstre: Frede, Lishana, Ludvig, Gordon, Marcus, Casper, Noah, Klara, Nanna, Andrea og Jan Forrest fra venstre: Catalina, Nikolas, Gustav, Sean, Helene, Amalie og Stefan

Højdepunkter fra skoleåret for 1. klasse Det er på mange måder et stort skift at skulle starte i 1. klasse efter et helt år i 0. klasse, hvor der er mulighed for at trække sig tilbage til legerummet, når man synes, at man har gjort et stort arbejde og er klar til lidt frirum med plads til leg og egne tanker.

I første klasse er der nye fag, skoledagen er mere struktureret og er fyldt op med mange udfordringer, som kræver koncentration, vedholdenhed og stiller store krav til den enkelte. 1. klasse kastede sig med glæde og masser af energi ud i alle de nye udfordringer, de fik. Der kan dog opstå uro i benene

46

i løbet af en time, så er det nødvendigt med en løbetur rundt om fodboldbanen eller andre former for bevægelse. Derfor kunne 1. klasse sagtens identificere sig med hovedpersonen i filmen Bram, som handlede om en dreng, der fik mylder i benene, når han sad i klassen, og derfor havde brug for at hoppe og løbe flere ture i løbet af en skoledag. Vi har ofte lavet ”myldrebensøvelser” i løbet af skoledagen 0.- og 1. klasse har haft to emneuger sammen i dette skoleår: Den første uge var en bamseuge. Alle havde en bamse med i skole, viste den frem og fortalte om den. Bamsen var værdifuld for alle, og de passede godt på den. Der opstod da også lidt nervøsitet og spænding blandt børnene, da deres bamser skulle springe elastikspring i slutningen af emneugen.

Bamserne var modige, sprang ud og heldigvis overlevede alle det farefulde spring.

Den anden uge handlede om fisk; vi spiste fisk, rørte ved fisk og fik en viden om emnet. Vi var bl.a. en tur på Kattegatcenteret for at dissekere blæksprutter, det var en udfordring for flere af børnene, men de fleste endte med at røre ved blæksprutterne, selvom de var slimede og lidt ulækre.

Det er en stor begivenhed i 1. klasse, når vi står for fredagsunderholdningen, og det er dejligt, at der altid er stor opbakning fra børnenes familier. Ved årets første fredagsunderholdning opførte klassen ”Snedronningen.” Eventyret består af syv historier, som blev vist på forskellig måder, enten gennem drama, musik eller billeder. Lille Gerda skulle så grueligt meget igennem, men fandt til sidst frem til sin frysende Kaj. Eventyret endte, som de fleste eventyr, lykkeligt, og klassen sluttede af med en fæl-

lessang.

Ved den anden fredagsunderholdning deltog alle i ”Cirkus Lurifaks.” Det var en flot forestilling, hvor alle viste deres talenter. På selve dagen blev første klasse syge på skift, men alligevel lykkedes det ved fælles hjælp at gennemføre forestillingen. I gik ind og tog hinandens roller under selve forestillingen, når nogle af jer blev syge bag scenen. Året sluttede af med en emneuge sammen med 0.- og 2. klasse. Hele forløbet var bygget op som et eventyr, hvor I fik forskellige opgaver hver dag. Opgaverne krævede sammenhold og samarbejde fra alle. Det var en dejlig uge oppe i skoven. I fik bygget forskellige fantasifulde huler, og en af dagene gik I på besøg hos hinanden, alle sagde: ”Ding, dong,” før de I gik ind hos hinanden, for der var jo ingen dørklokke. Året har selvfølgelig også været fyldt med helt almindelige timer, hvor I har lært engelsk, knoklet med matematikopgaver og lært en masse matematik gennem forskellige værksteder. I har læst og tegnet og undersøgt forskellige ting i natur–teknik.

Nu går vi på ferie, og det har alle fortjent.

Teaterforestillingen Snedronningen

47

2. klasse

Annemette Jørgensen, klasselærer

På gyngerne fra venstre: Andrea, Oskar, Josefine, Nichlas, Christian C., Ved gyngestativet fra venstre: Hannibal, Katrine, Josefine, Elliott, Frederik På rutchebanen fra oven: Christian I., William, Marie, Lea, Forrest fra venstre: Caroline, Isabella, Dicte, Clara, Viktor

Hello, everyone How are you today?

Very well, thank you I’m okay Engelsk – et af skoleårets nye fag og et hit. Med

sange, remser, billedkort, produktion af små bøger, påklædningsdukker, små rollespil og meget andet har vi taget hul på det engelske sprog. Med stor gejst har vi arbejdet os ind i sproget, kender mange ord og kan sige mange sætninger.

48

tede frem fra en skyfri himmel, lige da vi var klar til at lege og slå os løs i vandbanerne. Legetiden på vandrehjemmet blev brugt på boldbanen, volleybanen, til spil, leg og værelseshygge. Lejrskole er en fantastisk ting. Vi lærer gennem gode oplevelser, og de gode oplevelser ryster os sammen, så alle skoledage bliver bedre.

I 2. klasse har vi for længst lært rutinerne at kende, både hverdagsrutiner og arbejdsgangen omkring skoleårets højdepunkter og særlige dage. 2. klasses musikquiz til skolefesten er et godt eksempel - vi havde to fantastiske forberedelsesdage fyldt med gode ideer, samarbejde, glæde og engagement, og endte med en sjov bod, vi var helt fælles om at have lavet.

William, Viktor og Christian laver fuglemad

Om det er højdepunkter eller hverdag - alle fagene har fået en skalle, og 2. klasse har taget alle slags opgaver og aktiviteter som en udfordring og været parate til at klø på. Der er læst, skrevet, regnet, tegnet, malet, sunget, spillet, løbet, hoppet, eksperimenteret, bygget, snakket, stillet spørgsmål, lyttet og grinet. Og vi er klar til 3. klasse.

Et andet hit har været natur-teknik. Foranlediget af skolereformen har vi nu natur-teknik på skemaet.

2. klasse er en meget videbegærlig klasse, der nyder at undersøge, eksperimentere og lave praktiskkonkrete ting. Vi har været langt omkring – fra småkravl i skovbunden til planeter i rummet. Ikke mindst har vi opdaget, hvor mange spændende ting, vi også kan lære noget om.

Skoleåret startede med en fantastisk lejrtur til Silkeborg. Efter kun 3 uger i skole pakkede vi taskerne og tog af sted til tre dage fyldt med aktiviteter. På Silkeborg Museum hilste vi på Tollundmanden, på Asger Jorn Museet fik vi gode historier om malerierne. Besøget på Aqua kunne ikke have været bedre. Flere børn fangede deres første fisk i søen, godt guidet af en dygtig naturvejleder og solen tit-

Marie og Josefine bygger fuglefodrebræt

49

3. klasse Helle Rask, klasselærer

Bagest fra venstre: Josefine, Mette, Ninna, Ture, Yasmithaa, Emmelu, Tobias, Anton, Bertel, Gabriel, Shiraan, Nikolaj, Oskar, Marc

Så gik 3. klasse. Modne, dygtige børn er nu klar til at indtage 4. klasse, men inden det sker, ser vi tilbage på året, der gik.

I september nød vi efterårssolens sidste varme stråler på en tur til Århus. Her så vi først de flotte

sandskulpturer ved Marselisborg og tog herefter på det flydende bibelmuseum ”Noahs ark”, der lå til kaj ved Skolebakken. Her fik børnene visuelt repeteret historierne fra det gamle testamente.

Et nyt fag på skemaet i 3. klasse er drama, der bl.a.

50

skal bruges indledende til det store juleskuespil, som 3. klasse står for til skolens juleafslutning. I efteråret startede vi med at tale om, hvad klassen ønskede at fremføre. Valget faldt på ”Grantræet” af H.C.

forfatterskab.

Det var en stor oplevelse for klassen sammen at lave teaterstykket. De nød at lave teater, og både processen og selve opførelsen af forestillingen var meget givende for klassen både fagligt og socialt.

Som optakt til selv at stå på den store scene var vi i november måned i Århus, hvor vi så ”Karlas kabale”.

Vi sad på første og anden række, så vi var helt tæt på scenen og skuespillerne. Både piger og drenge var meget begejstrede for stykket.

Som afslutning på 3. klasse var vi på tur til Århus, hvor vi så ”Sculptures by the sea” i regnvejr. En dejlig tur med tid til snak, fordybelse og undren over de forskellige værker.

I slutningen af 3. klasse har vi taget afsked med Gabriel og Daniel og sagt velkommen til Frederikke og Katrine.

Hr. Lykkes juleudlejning

Andersen mixet med et uddrag af en bog af Hanne Kvist om Hr. Lykke, som vi havde læst i klassen i forbindelse med en gennemgang af Hanne Kvists

Sculptures by the sea

Noahs Ark

51

4. klasse

Liselotte Lauritsen, klasselærer

Forrest fra venstre: Jacob, Jonathan, Mads, Asger E, Magnus, Frederikke, Asger G, Nanna, Fiona.

Midten fra venstre: Helene, Madurshan, Viggo, Silje, Julie T. Bagerst fra venstre: Oskar, Lucca, Mille, Frederik, Mathias, Christian, Clara, Julie H.

Højdepunktet i 4. klasse var bestemt lejrskolen. Vi tog til Ribe, for denne by har en lang fortid, som strækker sig helt tilbage til vikingetiden. I historie havde vi arbejdet med vikingerne, så vi vidste en masse, inden vi tog afsted. Vi vidste også rigtig meget om Vadehavet – det havde Anja sørget for.

Godt rustet tog vi afsted med tog fra Ryomgård til Ribe. Det var en lang tur, men den føltes ikke lang,

for der blev snakket, grinet og spillet. Et nyt kortspil – Fjols – blev introduceret, og det spillede vi meget - også senere.

I Ribe fik vi en rundtur i den gamle bymidte med Ghost Walk. – En meget uhyggelig ældre mand fortalte spøgelseshistorier forskellige steder i byen om aftenen. Heldigvis var det ikke så uhyggeligt, som det lød. Vi var også på o-løb i Ribes smukke

52

domkirke, og det blev mere spændende, end en del havde forventet. Fisketuren i åen, som løber lige ved siden af vandrehjemmet, gav ikke mange fisk af sig, men det var hyggeligt at prøve. Vi osede også derinde på Ribes strøg. På vandrehjemmet var en stor sportshal, som blev benyttet flittigt, ligesom vores tildelte grupperum blev brugt til spil, brevskrivning og informationer.

Vi besøgte også Vadehavscenteret, hvor vi hørte en masse om det unikke Vadehavet og var ude at fiske i det meget friske vejr. Ude ved kysten skulle vi konkurrere i forskellige discipliner i en Vadehavsolympiade. Alle måtte gå flere kilometer i waders, og det var i sig selv en bedrift.

Vikingecenteret uden for Ribe skulle også besøges.

Vi lånte cykler af vandrehjemmet og skulle cykle 5 kilometer ud til centeret. Stor ros til vores lærere, Lotte og Anja, for at finde vej så nemt og hurtigt ;-) På centeret hørte vi historier om en vikingejarl, hans liv og hverdag. Derudover lærte vi forskellige lege og forsøgte os udi vikingekamp med sværd og skjolde. Dagen gik alt for hurtigt, men vi nåede da at

gå rundt på egen hånd, hvor nogle forsøgte sig med bueskydniing, møntslåning og at blive medhjælpere i en vikingehusholdning.

Kort sagt var det både lærerigt, men bestemt også hyggeligt og rart at være sammen med hinanden i så lang tid ad gangen.

4. klasse bød også på start af praktiske fag (håndarbejde, madlavning og sløjd i små hold) projektskrivning, fremlæggelser, håndboldturnering, Skolen i Biografen (hvor vi så Pigen med den grønne cykel fra Saudi Arabien) LEGO-innovation i natur-teknik, ordklasse-tic, plantefarvning hos Nen, Mindcraft-projekt fra vikingetiden, el-projekt om energi og besøg på energi-museet. Vi spillede Gummi Tarzan til fredagsunderholdning og besøgte Ovartaci-museet i Århus. Så havde vi selvfølgelig de obligatoriske forløb i alle fag.

Det har været et rigtig godt år, og vi er fuldt ud rustet til at tage fat på et nyt år, hvor vi glæder os til at komme over til de ”store” og at få venskabsvenner i 0. klasse.

El-museet Tange

Gummi Tarzan

53

5. klasse

Karin Huus-Petersen, klasselærer

Bagerst: Suruthiga, Jens, Hannah, Lars, Oline, Klara, Laura J, Nen Benjamin, Nicolaj, Patrick, Karla, Jacob, Celine, Anders, Julie Amalie, Daniel, Nadja, Laura L, Simone, Camilla På billedet mangler Ivan

Første år med ”alt det nye” er overstået. Bakkeløbet er gennemført – sommerferiesangen sunget – isen spist, og farvelknuserne givet. Nu venter sommerferien – JUHU!

Det var ikke lige let for alle at vænne sig til ”alt det nye” i starten af skoleåret. Nyt klasselokale, ny dansklærer, nye fag, længere skoledage og skærpede faglige krav. De har været meget glade for det ekstra

54

om: ”Vi synes, at det er godt for de små, at de har nogen, de kan komme til, hvis de er kede af det, eller hvis de bare vil snakke med en, der er ældre. Det har også været spændende at lære nogle af de mindste her på skolen at kende.”

I december er det traditionen tro 5. klasse, der går Luciaoptog. Eleverne var gode til at øve, og den aften de gik for forældre og søskende var enestående og hårrejsende. En oplevelse i særklasse. Om det skriver eleverne:” I december gik vi Lucia. Det var sjovt. Vi hyggede med saftevand og æbleskiver, inden vi gik for forældrene. Vi havde alle sommerfugle i maven, men vi klarede det. Da vi gik for skolen, gik det ikke så godt, men det var ikke vores skyld”. Året har budt på nisserier, besøg på flygtningecenter, tur til Moesgård, social pejling og meget, meget mere. Næste år bliver det sidste på mellemtrinnet med blandt andet en lejrtur til Odense i vente.

Vi siger farvel til Patrick med tak for 6 dejlige år i dit selskab, og goddag til Christoffer, som starter efter ferien.

Vikingemuseet Ribe

modul med idræt og for de nye sprogfag (tysk eller fransk), som der dog – ifølge eleverne – er alt for få moduler med.

Maddesign, sløjd og håndarbejde er også faldet i god jord, og mens nogen har hadet lektiemængden, har andre nydt at have fået lidt mere at rive i. Det understreger vel bare på fornemmeste vis, at vi alle er forskellige, og at der skal være plads til os alle. Og det er der i vores klasse.

I starten af skoleåret tog vi på tur til Ribe for at tilbringe dagen i Vikingecentret. I slutningen af 4. klasse havde eleverne syet vikingedragter sammen med Nen og iført disse, og ifølge med en dygtig guide, – tog vi hul på en dag i vikingernes fodspor.

Der blev leget, kæmpet, indsnust og smagt. Blandt andet på frisk mælk direkte fra koens yver! En absolut herlig dag med nogle velfungerende og dejlige unger.

Eleverne har i år også været venskabsklasse for 0. klasse, og det har jeg modtaget følgende lille indlæg

På besøg hos Karin sidst på skoleåret

55

6. klasse Lene Klerke, klasselærer

Bagerst: Noah, Sofie, Nickolaj, Nicoline, Valdemar, Natasja, Benedicte, Andreas, Bjørn Midterst: Anker, Lauritz, Klara, Lin, Marcus, Emil, Cecilie, Anna-Sofie, Allan Forrest: Emilie, Frida, Anton, Alexander, Christian

Vi begyndte skoleåret med årets største begivenhed – vores klassetur til København. Forventningsfulde steg vi på bussen til Århus, hvorefter vi skulle videre med tog til hovedstaden. Da vi ankom til Århus, var vores tog aflyst, så der stod vi – 2 lærere og 22 børn på banegården med et aflyst tog. DSB var hurtige

(stor ros) til at finde en anden løsning, så endelig var vi på ”rette spor”. Da vi ankom til København, fik vi testet kvalitetsgraden af vores kuffeter, da vi skulle gå langt på trendy fortov med natursten. Inden vi nåede frem til den endelige destination, kollapsede klasselærerens kuffert til stor frustration for

56

den anden lærer, der måtte agere pakæsel. Vandrerhjemmet på Amager havde et sødt personale, og vi befandt os godt på stedet. I København fik vi set mange interessante ting. Vi studerede fx Danmarks Radio som arbejdsplads, oplevede Marmorkirkens flotte arkitektur, Amalienborg, Den Lille Havfrue ”Believe it or not”, Nationalmuseet, Rundetårn, kanalrundfart og Tivoli, hvor mottoet var ”Jo vildere, jo bedre”. Forlystelser med frit fald og kroppen i omvendt position – med hovedet mod jorden – var at foretrække. Vi mødte en del politikere, hvor børnene fik stillet spørgsmål og taget billeder. Vi talte også med en cykelbetjent, der gav sig god tid til at besvare elevernes spørgsmål. Børnene syntes ikke, han var en ”rigtig” betjent, for så havde man da en politibil. Han måtte argumentere hårdt for sin position som betjent, men eleverne var ikke

meget i bybus, og overalt blev vi mødt med undren fra de øvrige buspassagerer. Vi pudsede glorien, når passagerne åbenlyst og uden tøven konstaterede: ”Hvor er det dog dejligt at se så velopdragne og rolige børn”. Ja, okay – den del har selvfølgelig også at gøre med børnenes forældre, men vi kunne bekræfte, at vi havde en flok lyttende børn med på tur. Vi havde talt om det at køre i bybus, så eleverne rejste sig og tilbød deres plads til fx ældre og gravide. Det var noget, der gav maksimumpoint blandt passagerne. Når vi gik, sørgede vi for ikke at ”fylde” for meget på fortovet, så alle kunne komme forbi.

Vi lyttede intenst til den københavnske dialekt, og vi fandt hurtigt ud af, at et meget anvendt udtryk var: ”Det er pisse skarpt”. For at udvise kulturel velvilje, forståelse og sympati for københavnernes sproglige udtryk, begyndte vi naturligvis også at anvende dette meget ”farverige” udtryk. Det var pisse skarpt at have børnene med på denne tur. Vi havde en fantastisk uge med masser af fælles oplevelser. Vi kom retur til Århus H. med ødelagte kufferter – en elev stod tilbage med håndtaget af sin kuffert, mens andre kunne prale af at nå lidt længere. Trætte og mætte af oplevelser placerede vi igen fødderne i den jyske muld. Tak til 6. klasse for en fantastisk uge! I er pisse skarpe.

Udflugt med kæledyr

sådan at ”omvende”. En politibetjent på mountainbike og uden politibil? Nej tak, sagde 6. klasse. Vi skulle naturligvis også på restaurant, hvor vi nød en velanrettet buffet med noget for enhver smag. De øvrige dage spiste vi på vandrerhjemmet. Vi kørte Skolekomedie

57

7. årgang

Stine Lauth og Line Meyer, klasselærere

Bagerst fra venstre: Mathilde, Theodor, Line, Maja, Krestine, Malte, Alberte, Philip, Anna, Kamilla, Casper, Magnus, Natasha, Alexander V, Mille, Nicklas, Mikkel, Victor, Alexander H, Kristian, Heidi, Sara, Veronica, Amanda, Emil, Henrik, Alexander B, Natalie, Lousiana, Lucas, Daniel, Kristian K, Stine, Regitze, Michelle, Asbjørn, Kristoffer, Sebastian, Johan, Rune 1.skoledag på 7.årgang er noget særligt. Alle glæder Alle står de, smukke og forventningsfulde, eftsig til at gense de gamle klassekammerater, men erhånden bliver den første spænding udløst, der ikke mindst til at møde alle de nye. Elevernes for- kommer ansigter på kammeraterne, nye som gamventninger og nysgerrighed, når de står der i sko- le, og sammen valfarter de alle op i klasselokalerne. legården, forplanter sig ud i alle afkroge. Der bliver Skoleåret på 7. årgang er skudt i gang. kigget, observeret og skjulte blikke farer rundt. Sid- Som lærere på årgangen er en af vores første opgaver der håret nu ok? Er makeuppen tværet ud? Er buk- at hjælpe årgangens sociale liv godt på vej. Som noserne lidt for stramme? get af det første tog vi årgangen med til ”Flints sur-

58

vival”, der, trods navnet, ikke handlede om at overleve, men om at samarbejde omkring diverse, sjove og udfordrende opgaver. Ud over dette gik en del af de første moduler, vi havde på årgangen, med sjove lege, opgaver, hvor eleverne skulle beskrive sig selv, diverse former for gruppearbejde m.v. Nok kan vi som lærere hjælpe det sociale liv på vej, men i bund og grund er det hverdagen og tiden, der er med til at skabe sammenholdet og den gode klassekultur.

Samtidig er der også en masse nye rutiner, nye fag, samt lærere, man skal forholde sig til, når man går i overbygningen. Det tager tid, men igen er det hverdagen, der spiller en afgørende faktor.

Efteråret gik derudaf; vi havde en skøn overnatning hos Nen, hvor den obligatoriske ”svømmetur” i Nens å blev gennemført af en lille, udsøgt gruppe.

Vi spiste svensk pølseret og så film om Dronning Margrethe den 1. og sov alle næsten 40 mand rundt omkring i huset. Måske blev der ikke sovet så meget, men alle var oppe og spise de pandekager, Nen lavede til morgenmad næste morgen. Et dejligt døgn, hvor ungerne uden de voksnes indblanding (hele tiden) fik lov til at lege, spille, grine, snakke – og her lære hinanden at kende.

i virkeligheden ikke noget at sige til. Det er en fantastisk fase i livet. Alt føles nyt – eller det meste gør.

Verden opleves anderledes – ’og hvor er min plads egentlig’? Der bliver grinet, men også grædt. Livet gør også ind i mellem ondt på en anden måde, og det er vigtigt, at vores unger lærer, at det ikke er farligt eller unormalt. Det er en del af det at være menneske. Som voksne må vi stå omkring vores børn.

Trøste dem, når vi får lov, men også give slip og vise, at vi har tillid til dem.

I efteråret var der på skolen arrangeret en dag for overbygningen, der handlede om livsmestring. Der var oplæg fra Søren Schou, og ungerne debatterede, blev udfordrede, diskuterede og meget andet.

En fin dag, der både var oplysende og interessant.

Selvfølgelig for de unge, men bestemt også for deres lærere.

I december var vi igen på besøg hos Nen, der serverede julemad fra næsten hele verden. En kulinarisk og dejlig alternativ julehyggedag.

Efter en mørk vinter begyndte foråret endelig at titte frem, og med foråret kom selvfølgelig den meget længe ventede konfirmation. Ugerne op til den 1. maj var lange. Også for lærerne på årgangen, der tålmodigt forsøgte at hælde visdom i hovederne på nogle unger, der i forvejen var så opfyldt af konfirmationskjoler, 2. dagstøj og forventninger til deres dag, at det stort set var en umulig opgave. Sådan skal det være.

Herefter fulgte Blå mandag, og ganske langsomt nåede årgangen igen en eller form for normalitet.

Eller så normalt, som det nu kan være i teenage land… Helt normalt bliver det forhåbentlig aldrig.

Som lærer er det et privilegie at få lov til at stå udefra og observere en stor flok unger, hvor puberteten er i fuld flor. Der er alfahanner, der kæmper om hunnernes gunst og deres egen plads i flokken.

Alle er så småt i gang med at finde ud af, hvem de er, en proces, der for de fleste varer hele livet, men som bestemt bliver født i teenageårene. Ofte refereres der til denne aldersgruppe, som værende totalt selvoptagede og navlebeskuende. Og det er der vel

59

8. årgang

Lene Klerke og Line Meyer Spang, klasselærere

Bagerst:Jakob, Jonas, Anton, Alberte, Julie, Julie, Alia, Maja, Oline, Ane-Sofie, Laura, Anders, Christian, Theesan, Valdemar, William, Mikkel, Rasmus, Magnus og Lene Midten: Emilie, Louise, Line, Emma, Camilla, Karoline, Frederikke, Caroline, Jeppe, Peter, Aske, Simon og Thomas.

Foran: Aija, Sidse, Regitze, Mette og Katharina Årets største begivenhed var turen til Hamburg, Vi overnattede på vandrerhjemmet JH Stintfang, hvor vi blandt andet skulle på skolebesøg. Forvent- hvor vi var sikret en flot standard, som vi nød i fulningsfulde elever og lærere kørte mod syd til Freie de drag. Ugens aktiviteter bød på et varieret pround Hansestadt Hamburg – den oversete metropol. gram med både humor og gys. I Dungeon blev vi

60

tidlig alder blev børnene inddelt efter faglighed. Det var en øjenåbner for os, og vi var lykkelige for, at det ikke var sådan i Danmark.

Ballinstadts historiske baggrund blev undersøgt, og vi fik at se, hvordan vilkårerne var for emigranter i emigrationshallerne, også kaldet ”Drømmenes port”. I løbet af ugen var der selvfølgelig også tid til shopping, hvor det individuelle look blev opgraderet med fashion a la Hamburg. I bowlinghallen blev det nyindkøbte tøj indviet i en heftig kamp om at kunne ramme mindst tre kegler (lærernes standard). Eleverne lavede et projekt om ”Meine Hamburg”, hvor de lavede en præsentation omhandlende deres indtryk af byen. Lictherfahrt blev der også tid til, hvor tyske lærerkolleger deltog. Vi sejlede gennem HafenCity om aftenen og så det imponerende byggeri. Det var en fantastisk tur, og 8. årgang kan kun anbefale, at sprogrejser fremover bliver en del af skolegangen i overbygningen. Wir hatten eine schöne Zeit!

På skolebesøg i Hamburg

inviteret indenfor til et blik i Hamburgs historie .

Et teaterhold fortalte meget autentisk - med drama som virkemiddel - om byens interessante historie. I uhyggelige kulisser famlede vi os frem i en interaktiv leg, der indeholdt rutsjeture og frit fald. Det var lige så hårene rejste sig. Musicalen Rocky på tysk var også en overraskende oplevelse med en scenografi, der var i særklasse. Selvom det kunne være svært at følge med i de tyske gloser, fik vi en oplevelse ud over det sædvanlige.

Ugens højdepunkt var skolebesøget på venskabsskolen ”Lutherothstrasse” (grundskole), hvor vi blev taget godt imod. Eleverne var inddelt i grupper, og de skulle undervise skoleeleverne med lege.

De tyske gloser blev styrket, og eleverne tog imod os som helte. De tyske elever snakkede løs, og i begyndelsen skulle 8. årgang lige overvinde det at formulere sætningerne på tysk, men hurtigt fik de gang i snakken. Kulturelle ligheder og forskelle blev observeret. Lærerne tiltaltes ved efternavn, og i en

Ceciles skole

61

9. årgang

Jørgen Erikslev og Kirsten Juul-Dam, klasselærere

Bagerste række fra venstre: Mads, Mathias, Simon, Helene, Kristine, Annemai, Sasha, Martin, Scott, Kirsten, Jørgen, Marcus, Tue. Mellemste række fra venstre: Magnus, Sabine, Freja, Andreas, Emma, Cecilie B, Vithus, Rasmus, Siddende fra venstre: Emilie, Julie D, Henrik, Rikke, Malte, Savannah, Malou, Olivia, Sheila, Cecilie R, Matilde, Mia, Julia W, Irene, Frederik.

I juni 2015 blev der endelig sat et punktum for jeres grundskole, nu skal I videre med ungdomsuddannelsen udenfor Ryomgaard Realskoles trygge

rammer. Det har været et skoleår præget af meget vægt på faglighed – vi skulle være klar til prøverne til sommer! Men det til trods har I været gode til

62

at skabe hygge og god stemning på årgangen samt været fantastiske til at være der for hinanden og tage imod nye elever og lærere i klassen. De har hurtigt følt sig ”hjemme” i jeres selskab.

I har været i praktik i november og fik her udlevet en del ”drømmejobs”, det var godt at få sorteret i dem, så målet for fremtiden kom til at stå i et lidt klarere lys. I december rykkede vi en hel dag ud af kalenderen, og den blev brugt på en Aarhustur med bowling, hvor der blev dystet på livet løs. Bagefter var der spisning og ivrige diskussioner om pointene.

Senere var vi i biografen, inden turen ved aftenstid gik hjemad igen - en fantastisk, dejlig dag.

Det nye år startede med projektopgaven, og her arbejdede I super godt sammen, så lærerteamet også fik nogle gode oplevelser. Næste store projekt var kortfilm. I fik lavet manus, indspillet og klippet 6 meget forskellige film sammen. De blev senere vist til fredagsunderholdningen. Filmene var så vellykkede, at lærerene i de mindre klasser måtte bruge tid på at tale med deres elever om filmene og berolige dem med, at det kun var film – Ryomgaard Real-

skole er ikke i overhængende fare for terrorangreb.

Under årets både skriftlige og mundtlige prøver kom jeres arbejdsomhed og viljestyrke i spil. Her opdagede nogle, at det kan betale sig at lægge arbejde i, for så opnår man gode resultater.

Tak for nu, god vind fremover. Husk at fodre den rigtige ulv!

Elevrådsformand Julie Degn holder tale

To skønne sild

De yngre elever elsker karameller

63

10. klasse

Henrik Lisbjerg og Stine Lauth, klasselærere

Øverst - fra venstre: Tobias, Samir, Rene Midt: Frederikke, Natashia, Maja Nederst: Henrik, Lise, Anne

Tale til 10. klasse, translokation: Kære 10. klasse!

Fællesskaber – fællesskaber er vigtige – både de

store og de små. I har haft et lille, men vigtigt fællesskab, for det er i det fællesskab, I har haft rum, sparring, forståelse og tid til hver jeres lille rejse mod det nye, der venter.

64

Opstartstur til Hou

Skitur til Norge

I har også haft fællesskaber i fællesskabet og vigtigst af alt; I har taget hinanden ind med det, I hver især kom med. 10. klasse har været et afklaringsår for jer – vi har set flotte OSO-opgaver og for jer alle har det, set med vores øjne, været det hele værd.

Maja: Kære søde Maja! 10.klasse har været en vigtig rejse for dig… Du er blevet afklaret omkring flere ting i dette år, og det har givet dig større selvværd, modnet dig og virkelig gjort dig klar til at møde alt det nye. Du fik også lige en Cambridge-eksamen og er nu optaget på den internationale IB-linje i Grenå.

Det kan man da sige er værd at bruge 10. skoleår på. Du har haft stor betydning for 10. klasses trivsel.

Tak for dit altid gode humør, din evne til at samle tropperne og alle de dejlige kager, du har bagt til os.

René: Du har om nogen fundet din indre supermand frem. Efter en periode, hvor nærmest alt så umuligt ud, fandt du ud af, hvor meget du egentlig kunne gennemføre og opnå bare ved at bruge dine iboende evner og kræfter. Du har opdaget, at du har mange evner, er klog, nysgerrig – og endda også ydmyg ind imellem. Hvis den udvikling fortsætter,

kan du komme langt, og skulle noget gå galt, ja, så ved du, hvem du kan ringe til… Vi har været meget glade for dig.

Nathasia: Der er sket meget i det her skoleår med dig. Du er langsomt ved at tage skeen i egen hånd og tage styringen og ansvaret på dig. Det klæder dig, skal du bare vide, og det føles både dejligt og lidt spændende at se, hvordan det vil komme til udtryk næste år. Du har selv været med til at give udtryk for dine ønsker for fremtiden. Der er kommet konkrete og realistiske planer på bordet, og det er et både godt og vigtigt udgangspunkt. I år har du lavet en flot præstation til engelsk prøveeksamen, så du ved, hvad det handler om. Næste år bliver du en vigtig rollemodel, både på kosten og i klassen, og det glæder vi os til at bakke dig op i.

Frederikke: Kære Frederikke! Under dit, umiddelbare, stille ydre, gemmer der sig store rigdomme!

Du er en enorm kreativ, selvstændig, flittig og sjov pige! Du har rigtig meget at tilbyde verden omkring dig; det tror vi ikke, du altid selv er klar over –, men det håber vi, du vil blive endnu bevidst om i de

65

kommende år. Vi ved, at du har planer om senere hen, at flytte til Kbh. og læse til konservator. Vi ved også, at det virker lidt skræmmende at skulle flytte helt derover. Men igen vil jeg sige, som jeg har gjort før – sørg for at komme afsted, kom ud og oplev verden. Verden vil have stor glæde af at lære dig at kende!

Anne: Kære Anne, dit dejlige væsen. Du er en energisk, positiv, skøn naturpige. Vi kommer altid til at tænke på en lille skovfe, når vi ser på dig. Du har et stort gå på mod, du er ikke bange for udfordringer, og du er så god til at finde løsninger. Hvis vi kunne vælge én person, vi måtte tage med på en øde ø, skulle det være dig! Vi har kendt dig som 10. klasses koordinator. Du er altid den, der har taget initiativ og skabt overblik, når klassen skulle noget, ja, også da I skulle til eksamen. Med disse strategiske evner er vi sikre på, at du kommer langt! Vi har været meget glade for at lære dig at kende!

Lise: Sødeste Lise! Sjældent har vi mødt så ambitiøs og viljestærk en pige. I de år, du har været her på skolen, har du udviklet dig ufatteligt meget. Det har været stort at være vidne til. Du er en fighter, du kæmper – også når det gør ondt! Det er flot! Forsæt med at være ambitiøs, men vær også god ved dig selv.

Du er et insisterende menneske, du vil livet med det der hører til. Samtidig har du en sårbarhed, men den ser jeg som noget givende, ikke som en hæmsko. Sug alt det gode, du møder på din vej, til dig.

Husk roserne, glem fornærmelserne. Du er et meget dejligt menneske! Det har været meget givende, at have dig her hos os i de fire år – og det gælder begge veje!

Madlavning i Hou

Samir: Kære Samir! Der er så meget vi gerne vil sige til dig. Men vi håber, at du vil holde kontakten med os, så vi kan følge lidt med i dit liv. Du har bidraget med meget godt til 10. klasse. Din dejlige humor – og ofte gode humør. Du er blevet forkælet af pigerne, også os to gamle piger, men nu skal du ud og stå på egne ben. Pas på dig selv, Samir. Tag dig selv alvorligt, tag dit liv alvorligt. Brug dit gå på mod, brug din stædighed, brug din imødekommenhed. Skab dig et liv, hvor du kan se dig selv i øjnene.

Verden kan være forvirrende og kompleks, men vi er sikre på, at du KAN navigere i den. Nogen gange kan man træde ved siden af, men når man er bevidst om det, kan man også træde tilbage igen. Du har rigtig meget at tilbyde, Samir. Gå ud og gør det!

Katrine: Kæreste Katrine! Du startede lidt senere i 10. klasse, men faldt meget hurtigt til. Du har en sejhed og robusthed, man sjældent møder. Det er imponerende. Du lader dig aldrig begrænse. Du deltager, du bidrager. Uanset om du har udfordringer

66

på forskellige områder, er du altid i stand til at finde andre måder at udtrykke dine store potentialer på.

Du har høje, faglige krav til dig selv, det har du vist her i 10.klasse, og du har været i stand til at omsætte det til virkelighed. Det vil komme dig til gode i fremtiden. Med din personlige tilgang til tingene, vil du få nemt ved at møde verden. Tak for dig! ”Lov dig selv At være så stærk at ingenting kan forstyrre din sindsro.

At tale helbred, lykke og velstand med alle mennesker du møder.

At lægge fortidens fejltagelser bag dig og presse på de større fremtidige bedrifter.

Altid at have et glædefuldt ansigtsudtryk og smile til ethvert levende væsen du møder.

Skitræning på lejrskole

At give dig selv så meget tid til selvforbedring at du ikke har tid til at kritisere andre.

At være for stor til bekymringer, for ædel til vrede, for stærk til frygt, og for lykkelig til at tillade problemers tilstedeværelse.

At tænke godt om dig selv og proklamere dette faktum til verden, ikke i store ord men i storslåede dyder.

At leve i troen på at hele verden er på din side så længe du er tro mod det bedste, der findes i dig.”

Christian D. Larson Vibeke Stenberg og Stine Lauth

Madpakke og bålhygge

67

K-klassen Anne Lund, David Andersen, Henrik Skaarup og Ann Sofie Larsen, klasselærere

Tryghed. Tryghed er nøgleordet eller omdrejningspunktet i k-klassen. Vores fornemste opgave er først og fremmest at gøre eleverne trygge i deres skolegang, således at læring kan finde sted.

Eleverne i k-klassen er mangfoldige og vidt forskellige – både hvad angår alder, faglige forudsætninger og lysten til at gå i skole.

68

Vi 4 lærere i k-klassen forsøger at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for vores elever. Vi tilstræber at finde hver enkelt elevs faglige niveau og potentiale og underviser ud fra dette. Vores elever har andre forudsætninger for læring end flertallet af skolens øvrige elever. Og det tager vi i vid udstrækning hensyn til.

Som i alle andre klasser er der ikke én dag, der ligner den anden. Vores arbejde med eleverne får os igennem hele følelsesregistret – de fleste dage er gode dage. Og hver dag er en ny dag. En ny begyndelse.

I tilbageblikket popper mange oplevelser frem: svampeturene i Fjeld Skov, besøget på Aros, gåturene langs vandet i al slags vejr, besøget på Fregatten Jylland, fodboldgolf… Men mest af alt holder vi af hverdagen. Det seje træk, bemærkningerne, der bringer smilet frem på læben, glæden ved at se en stolt elev, der for første gang forstår matematikkens forunderlige univers, timerne, hvor det bare kører derudaf, timerne med bøvl og ikke mindst bevidstheden om, at hver enkelt elev yder det bedste, han/ hun kan.

Derfor holder vi af at arbejde i k-klassen. Fordi eleverne gør en forskel – både for sig selv og for os. Tak for det.

69

Blæsenborg

Klaus Lund Jensen, daglig leder af Blæsenborg

Dreamteam i Sydfrankrig

En fantastisk tur med masser af oplevelser, sjov og hygge. Billederne taler for sig selv.

Efter sommerferien startede alle Blæsenborgerne på deres respektive uddannelser. Niels, Yasin og Bolette på Handelsskolen i Grenå, Søren på EUX (tømrer) i Randers, Betina på PAU (pædagogisk assistent) i Grenå og Benjamin på EGU på Produktionsskolen i Ryomgård.

Niles og Yasin flyttede kort før sommerferien ind på Blæsenborg.

Kort før sommerferien kunne Blæsenborg byde velkommen til 2 nye elever, Niels og Yasin, der efter sommerferien skulle starte på Grenå Handelsskole.

Vi sagde farvel til Louise, der flyttede i egen bolig i Randers. Louise har fået fast job som pædagogisk assistent på aktivitetscenteret i Marie Magdalene og skal starte på pædagogseminariet til februar 2016.

Traditionen tro deltog Blæsenborg i vejfodboldturneringen i forbindelse med byfesten i Ryomgård.

Det handler ikke om at vinde, men om at deltage, så det gjorde vi, og det var rigtig sjovt og hyggeligt.

Sommerturen gik i år til Spanien og Sydfrankrig.

Årets Borgmesterskab blev i år afviklet i Sønder-

70

Dreamteam i Spanien

lige steder og har søgt ind på pædagogseminariet.

Betina har fået en standbyplads i Viborg, så vi håber meget, at hun får tilbudt en plads med studiestart september 2015. Betina blev i maj måned udsluset i egen bolig i Randers.

vig. Vi ankom til Søndervig tidligt fredag aften i silende regnvejr og blæst. Rikke og Henrik var taget i forvejen, så Rikkes dejlige mad var klar kort efter ankomsten. Tusind tak. Fredag aften blev brugt på hygge indendørs, og de sidste forberedelser til Borgmesterskabet blev ordnet.

Lørdag var regnen drevet over, og som I kan se på billederne, var der blå himmel og sol over Søndervig hele lørdagen. Der blev dystet i mange forskellige discipliner, men en del af aktiviteterne var henlagt til en Adventure Park lidt udenfor Søndervig.

Et dejligt sted, hvor vi tilbragte næsten hele dagen. Årets Borgmesterskab måtte i år afgøres ved terningespil, idet Maja og Yasin endte på en del førsteplads. Maja blev den heldige vinder, og vi ønsker dig alle et stort til lykke med titlen. Vi føler med Yasins 2. plads, og det skal lige nævnes, at Søren Motzfeldt, der har været indehaver af titlen de seneste 3 år, endte på en 3. plads.

Traditionen tro afholdt vi Gammel-elevdag den 3. lørdag i marts. Endnu engang blev det en meget hyggelig og sjov eftermiddag. Dejligt at gamle elever nu har deres små børn med... uha, tiden går.

Tusind tak til alle som deltog og gjorde dagen sjov,

Sidst i november blev Betina færdig med sin uddannelse som pædagogisk assistent. Hun afsluttede med et flot 7-tal. Stort til lykke, Betina. Det lyk-kedes.

Betina har efterfølgende arbejdet som vikar forskel-

Riverrafting i Sydfrankrig

71

Fodboldgolf i Søndervig

Den 18. juni 2015 blev Søren “Motze” EUX-student.

Vi kalder ham “den kloge tømrer”, fordi han både blev student og tømrer. Sørens mor, søster og bror var med til at fejre ham i værkstedslokalerne, efter at Søren fik et flot 7-tal til den afsluttende eksamen.

Mandag den 22. juni 2015 blev Bolette HG-student med et flot afsluttende 10-tal. Familie og venner var mødt op for at fejre den store dag.

Maja blev ”Borgmester” i 2014

hyggelig og bevægende.

Næste år har Blæsenborg 25-års jubilæum, så der tænker jeg, at vi gør lidt ekstra ud af Gammel-elevdag, der i øvrigt afholdes lørdag den 19. marts 2016.

DR Dokumentar startede i juni måned med at optage en udsendelse om børn/unge, der er vokset op i en alkoholiseret familie. De har valgt at følge Bolette over en periode på 8-10 uger, og kommer derfor jævnligt på Blæsenborg og laver optagelser.

Udsendelsen er planlagt til at skulle vises i uge 40 og uge 41.

I maj måned fik Benjamin det endelige bevis på at have gennemført sin EGU. Under meget hyggelige forhold på Produktionsskolen, hvor der blev serveret lækker mad og hjemmelavet is, blev Benjamin fejret sammen med alle eleverne, lærerne og 3 medarbejdere fra Jiffy. Kæmpe stort tillykke med EGU’en Benjamin. Godt gået. Benjamin skal starte på handelsskolen efter sommerferien.

Skoleåret 2014/2015 har været et meget tilfredsstillende år på Blæsenborg. Jeg er meget tilfreds med, at både Benjamin, Betina, Bolette og Søren

72

DR dokumentar optager udsendelse på Blæsenborg

Betina færdigudannet pædagogisk assistent

alle har gennemført og bestået deres uddannelser med et tilfredsstillende resultat. Grundlaget for at komme videre i livet på en ordentlig måde er nu tilstede. Fantastisk.

Søren blev i juni måned EUX-student

Julefest på Blæsenborg

73

”Gammel-elevdag” 2015

Benjamin afsluttede i maj måned sin EGU

Altid hyggeligt og sjovt med studenter på besøg

Bolette blev i juni måned HG-student

74

Skolens ansatte 2014-2015

Janus Laier, skoleleder

Hans Hauskov Iversen, skoleleder

Jakob Holm, viceskoleleder

Henrik Lisbjerg, pædagogisk leder

Mette Mygind, leder fritidsdelen

Allan Kristensen, lærer

Anja Bitsch, lærer

Anne Lund Jensen, lærer

Annemette Jørgensen, lærer

Ann Sofie Larsen, lærer

David Krogh Andersen, lærer

Helle Rask Pedersen, lærer

Henrik Skaarup, lærer

Jørgen Erikslev, lærer

Jeppe Jacobsen, lærer

Jens Steenberg, lærer

Jytte Serup, lærer

Kirsten Juul-Dam, lærer

Karin Huus Pedersen, lærer

Klaus Lund Jensen, Blæsenborg, lærer

Lis Jochumsen, lærer

Liselotte Lauritsen, lærer

Line Meyer Spang, lærer

Lene Terkelsen, lærer

75

Lene Klerke, lærer

Vibeke Stenberg, lærer

Nen Maria Kjær, lærer

Trygve Bjerkø, lærer

Ole Kjær, lærer

Pernille Mikkelsen, lærer

Stine Lauth, lærer

Tomas Lynge Sandegaard, lærer

Marie Louise Svenningsen,vikar

Thomas Fröhlich, støttelærer

Winnie Harild, lærer

Kenneth Heikkinen, kostskolelærer

Rikke Rasmussen, 0. kl. + 1. kl.

Lene Højer, afdelingsleder, Kosten

Anni Juhl Nielsen, kostskolelærer

Dorte Hansen, kostskolelærer

Heidi Skou Nielsen, kostskolelærer

Jonas Carlsen, kostskolelærer

Lasse Nielsen, kostskolelærer

Marianne Carlsen, kostskolelærer

Pernille Mygind, kostskolelærer

Per Nielsen, kostskolelærer

Thorbjørn Hansen, kostskolelærer

76

Methe May Larsen, børnehave og SFO

Rikke Kejser, SFO og børnehave

Maria Ragnhof, SFO

Stine Kroer, SFO

Stine Berg Christensen, SFO

Patric Stefansen, SFO

Lars Nielsson, Havrebakken

Liv Stikling, Havrebakken

Lars Hvidtfeldt, Kostafdelingen

Poul Revsbech, pedel

Anders Christiansen, pedel, Kostafdelingen

Birgitte Kroer, sekretær

Nina Marquard, sekretær Kostafdelingen

Hanne Laursen, sekretær Kostafdelingen

Ketty Svensson, rengøring Kostafdelingen

Lene Eilertsen, rengøring Kostafdelingen

Karin Christensen, kantine

Lone Petersen, SFO

Cathrine Rasmussen, kok Kostafdelingen

Arne Jørgensen, UU-vejleder

77

Bestyrelsen

Leif Nielsen, Formand

Karin Skovbjerg Kock, næstformand

Michael Munk

Benno Blæsild

Janne Damborg

Tommy Plannthin

78

Ane Bjerkø

Børnehaven

Skolen

Kostskolen

BlĂŚsenborg

Havrebakken 3 og 5

79

Redaktion: Jens Stenberg og Jakob Holm Foto: Tomas Lynge Sandegaard, Klaus Lund Jensen og Jakob Holm m. fl.

80