Har du hørt om MOUT?

BYKAMP VERSION 2.0 ER LANDET

Coronapandemien har givet Forsvaret arbejdsro til at opdatere håndbogen for bykamp. På baggrund af det har Flyverhjemmeværnet gentænkt sin uddannelse i bykamp, så det er særligt tilpasset værnets opgaver på flyvestationer. Samtidig er værnet også begyndt at bruge den nye betegnelse MOUT.

En dør bliver flået op. Soldater strømmer ind i huset med deres gevær i skulderen. I baghånden har de en gøende hund, der kan låse kæberne om eventuelle ubudne gæster. Soldaterne i huset er fra Flyverhjemmeværnet, der er i gang med deres årlige, intense bykampsweekend i Brikby. I år er uddannelsen dog ikke, som den plejer at være.

De seneste to år har coronapandemien forhindret Flyverhjemmeværnet i at afholde bykampsuddannelse. ”Da vi så skulle planlægge uddannelsesweekenden i 2022, var der nu noget, der hed MOUT,” siger kaptajn Roald Gregersen, der er kursusleder på uddannelsen. Betegnelsen MOUT var ikke det eneste nye på bykampsområdet, og det gav anledning til, at han sammen med sine kolleger satte sig ned for at gentænke Flyverhjemmeværnets uddannelse i kamp i bebyggelse.

Under coronapandemien er håndbogen for bykamp nemlig blevet opdateret. Lad os starte med det mest iøjnefaldende: Bykamp kan nu gå under betegnelsen Military Operations in Urban Terrain (MOUT). Det kan oversættes til militære operationer i uoverskueligt terræn. Navneskiftet skyldes et ønske om at anvende en international betegnelse. Valget faldt på MOUT, da det var det, NATO brugte på daværende tidspunkt.

MOUT er ikke noget nyt i sig selv – det er blot et internationalt klingende navn for bykamp. Men teknikkerne for bykamp er i samme omgang blevet opdateret, særligt hen over coronaperioden.

De ændringer, som instruktørerne fra Flyverhjemmeværnet skulle forholde sig til, er skrevet af MOUT-elementet. Det hører under Slesvigske Fodregiment og kan med rette kaldes for Forsvarets bykampsnørder. ”Vi har løbende tilpasset teknikkerne til, hvad vi ved i dag om bykamp. Coronaårene gav os så at sige tid til at sidde foran computeren i stedet for at være ude at undervise, så vi kunne sætte pen →

til papir og gøre opdateringerne tilgængelige for læserne. Det er vigtigt at have det på skrift, så man har mulighed for at læse det og i rammen af det bagefter kan gå ud og dygtiggøre sig,” siger chefsergent Martin Ulv Gregersen, leder af MOUT-elementet.

Byer er centrum for politisk magt og vækst

Opdateringerne for bykamp bygger på adskillige erfaringer, som er blevet samlet sammen gennem en årrække. En del af de opdaterede teknikker har været brugt i praksis gennem længere tid, men er først nu kommet på skrift. Inden vi dykker ned i nogle af de konkrete ændringer af teknikker, kaster vi først blikket på, hvordan byer er blevet vigtigere. Vi springer derfor et stykke tilbage i tiden: ”Under den kolde krig og tidligere var byer noget, vi vurderede, at vi bare kunne køre uden om. I dag ved vi, at det forholder sig anderledes,” siger Martin Ulv Gregersen.

I 2008 nåede verden også en milepæl, da halvdelen af Jordens befolkning nu boede i byer. Det tal er kun stigende. ”Byer er centrum for politisk magt og vækst. Så hvis du vil have magt over nationer, så er det byer, der er kernepunkter for den militære operation,” siger Martin Ulv Gregersen.

I årenes løb er kendskabet til, hvilke fordele den forsvarende part har i bebyggelse, også vokset:

BRIKBY En del af de opdaterede teknikker har været brugt i praksis gennem længere tid, men er først nu kommet på skrift.

hvis du vil have magt over nationer, så er det byer, der er kernepunkter for den militære operation.

chefsergent Martin Ulv Gregersen, leder af MOUT-elementet

Hvis du vil have magt over nationer, så er det byer, der er kernepunkter

”Bygninger er enormt svære at erobre, og det er grundlæggende de samme teknikker, man kommer tilbage til, lige meget hvor i verden det er.”

Lad os så kigge lidt nærmere på teknikkerne, som Martin Ulv Gregersen nævner. Han forklarer, at vestlige lande har baseret deres teknik på den antiterror eller gidselredning, som især specialoperationsstyrker har gennemført. Det har affødt en aggressiv tilgang til bykamp: ”Rumkamp er eksempelvis blevet set som en nødvendighed. Der var fokus på hastighed og overraskelse, og det var vigtigt at få hele angrebsholdet med ind i rummet på så kort tid som muligt. Så hvis der var en lureminering, så opdagede man den ved, at man gik i den.”

På flyvestationerne er mange af bygningerne essentielle for driften, og derfor er det ekstra vigtigt, at man under kamp ikke skader dem.

Dén fremgangsmetode har vist sig at være særligt tabsgivende for enheder, der kæmper mod en modstander, der har haft tid til at indrette sig til forsvar. ”Derfor ønsker vi at undgå at kæmpe på modstanderens vilkår. Nu er rumkamp generelt noget, vi ønsker at undgå, da vores våbenteknologi blandt andet baserer sig på lange afstande, panserenheder og sensorer. Så hvis vi kan tvinge en modstander ud af bygninger og ud i det åbne, så kan vi kæmpe på vores præmisser.”

Martin Ulv Gregersen forklarer også, at der på baggrund af antiterrortilgangen var en tendens til at stå meget tæt, hvilket nu undgås. Derudover forsøger soldaterne i langt højere grad også at stedfæste trusler, inden de går ind i et rum:

”Så hvis der er en lureminering, erkender man den på forhånd.”

Tilpasset opgaver på flyvestationer

Med afsæt i de nyskrevne opdateringer til bykamp gik Flyverhjemmeværnet i gang med at planlægge uddannelse i bykamp med hovedfokus på at kunne operere inde på en flyvestation. ”Vi linker det 1-1 op på, at vores opgave er at kunne operere inde på en flyvestation,” siger kursusleder Roald Gregersen.

Det er vigtigt, da en af Flyverhjemmeværnets primære opgaver er at beskytte landets flyvestationer. På flyvestationerne er mange af bygningerne essentielle for driften, ligesom der fortsat skal kunne sendes fly i luften. Det betyder, at de bygninger, soldaterne trænger ind i, stadig skal kunne bruges bagefter. Derfor er den tidligere og mere aggressive tilgang,

hvis vi kan tvinge en modstander ud af bygninger og ud i det åbne, så kan vi kæmpe på vores præmisser.

Flyverhjemmeværnet brufgte en weekend på at øve det nye MOUTkoncept.

Det kræver, at hver enkelt soldat forstår hensigterne med opgaven og procedurerne for de forskellige roller.

chefsergent Martin Ulv Gregersen, leder af MOUT-elementet

hvor bygningens stand efter angrebet var underordnet, pakket væk. ”Hvis der eksempelvis er en ubuden gæst i kontroltårnet, så hjælper det ikke noget, at vi bare trænger ind og – sat på spidsen – skyder til højre og venstre. Der er andre værktøjer, vi kan tage i brug alt efter situationen. Vi kan eksempelvis gå direkte ind med vores hunde eller bevogtningsassistenter, som blandt andet bærer peberspray,” forklarer Roald Gregersen.

At gøre brug af de særskilte kompetencer, som de forskellige kapaciteter har, er et andet vigtigt element i Flyverhjemmeværnets nye udvikling af bykamp: ”Vi kører en mere alsidig tilgang til bykamp end tidligere, hvor vi kigger på at anvende både bevogtningssoldater, security force, military working dog og bevogtningsassistenter, der er vores fire kapaciteter. Vi skal kunne operere inde på en flyvestation, og med det opgavespektrum, der følger med, kan vi have indsat alle kapaciteter.”

Enkeltmand skal tage initiativ

Et andet essentielt aspekt af Flyverhjemmeværnets uddannelse i Brikby er en ny, initiativbaseret tilgang til opgaven, der lægger større ansvar over på enkeltmand: ”Den enkelte skal læne sig mere ind i kampen og være på. Tidligere arbejdede vi med, at det i høj grad var gruppeføreren, som blandt andet dikterede, hvem der skulle hvad, eller hvor man skulle sikre hen under reorganiseringen,” siger Roald Gregersen.

Nu er ansvaret ikke bundet til én bestemt person, men til bestemte roller – og hvem som helst i gruppen kan komme til at udfylde de roller. På den måde er gruppeføreren ikke bundet forrest i kampen. ”Hvis der er behov for det, kan gruppeføreren retningsangive, og ellers kører de øvrige soldater bare selvstændigt på, fordi de kender deres roller. Det kræver, at hver enkelt soldat forstår hensigterne med opgaven og procedurerne for de forskellige roller. For man kan ikke presse én taktik eller teknik ned over bykamp, der virker i alle situationer. Så er det mere hensigtsmæssigt at have en procedure, som man træner ud fra og så kan afvige fra,” siger Roald Gregersen.

Den tilgang bygger på en vigtig pointe fra MOUT-elementet: Situationsbestemt tilpasning. ”Det handler i bund og grund om overlevelse. Vi anser det som naivt at tro, at vi kan beskrive en teknik for eksempelvis indbrud i rum, der kan passe i bare 80 procent af situationerne, hvis der ikke sker en situationsbestemt tilpasning. Den enkelte mand skal kigge på situationen og vurdere den,” siger Martin Ulv Gregersen.

Det kræver, at hver enkelt soldat har solide færdigheder inden for bykamp, og som Martin Ulv Gregersen pointerer, så stopper uddannelsen i bykamp aldrig: ”Det er et emne, hvor der, uanset hvor mange man er, altid er noget at dygtiggøre og forbedre sit virke inden for. Er du tre mand, så kan du gå ud og øve noget, der gør dig bedre.” ■