4 minute read
Arbejdsgiver gav orlov til HJV-tjeneste
BAD OM FRI TIL HJEMMEVÆRNSTJENESTE:
Ramte chefen som en knytnæve
Advertisement
Niels Henrik Elmer bad sin arbejdsgiver om orlov i fem uger for at overvåge EU’s ydre grænser som en del af Danmarks bidrag til Frontex. Hjemmeværnssoldaten fik et rungende ja fra sin chef, men dog med en vis bæven ved udsigten til mistet arbejdskraft.
AF FRANK RASMUSSEN OG THILDE LEJRE
For nogle måneder siden kom en medarbejder til mig med en forespørgsel, der ramte mig som en knytnæve i mellemgulvet. Han ville have orlov. I fem uger ville han have fri.”
Sådan indleder Henrik Hvid Hansen, som ejer møbelfirmaet Bent Hansen, et opslag på LinkedIn fra i sommer.
Umiddelbart lyder det som en kæk forespørgsel fra en medarbejder, og reaktionen fra chefen kan på den anden side virke en smule bombastisk. Men det blev skrevet med lige dele alvor og glimt i øjet, for medarbejderens forespørgsel dækkede over en international opgave for Hjemmeværnet. Medarbejderen hedder Niels Henrik Elmer, er frivillig i Hjemmeværnets flyvende eskadrille 270, og han bad om orlov til at blive udsendt til Frontex, EU’s grænseagentur.
Selvom spørgsmålet ramte som en knytnæve, var svaret alligevel lige til. ”Svaret på hans spørgsmål var oplagt: Selvfølgelig kunne han få orlov! Jo mere vi giver, jo mere får vi igen. Jeg ved, at det betyder meget
Henrik Hvid Hansen th., der ejer møbelfirmaet Bent Hansen Møbler, har stor forståelse for sin medarbejder Niels Henrik Elmers engagement i Hjemmeværnet.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Niels Henrik Elmer
• 56 år og medlem af Hjemmeværnet i 20 år • Menig og ground support technician i HVE 270 i
Aalborg • Lager- og logistikoperatør i møbelvirksomheden Bent
Hansen
for Niels Henrik at kunne tage med på denne opgave med Hjemmeværnet, og jeg vil gerne støtte op om ham og det drive, han har – også fordi jeg er glad for ham som medarbejder.”
Langt tilløb til at spørge om fri
For Niels Henrik var der et forholdsvis langt tilløb til overhovedet at stille spørgsmålet til sin chef. ”Jeg var lidt trykket ved at bede min arbejdsgiver om fri i over en måned til 'blot' at dyrke min fritidsinteresse. Jeg havde jo sidste år fået en positiv tilkendegivelse fra min chef, men alligevel var det ikke helt let for mig i foråret at spørge om orlov, så jeg kunne blive en del af Danmarks og Flyverhjemmeværnets Frontex-bidrag i 2020,” fortæller Niels Henrik Elmer.
Niels Henrik Elmer, som i Flyverhjemmeværnet går under kaldenavnet ELM, var ground support technician for Hjemmeværnets bidrag til Frontex tre uger i august.
Og faktisk er det ikke kun Niels Henrik, der vinder på at rive en måned ud af kalenderen for blandt andet at jagte smuglere ved EU’s ydre grænser. ”Vi får helt klart noget tilbage, for han sætter pris på, at han har fået muligheden og vender tilbage med en masse dedikation. Men det er jo også en forretning, hvor vi skal tjene penge, så vi kan også bruge det som en case på, hvad gør vi i tilfælde af, at vi mangler en nøglefunktion. Vi er afhængige af hinanden, så det er vigtigt, vi kan overlappe hinanden og holde hjulene kørende i sådan nogle situationer,” siger Henrik Hvid Hansen.
Niels Henrik Elmer supplerer: ”Jeg valgte nok allerede sidste år at se min orlov som noget overvejende nyttigt. Bøvlet, ja – men det ville give anledning til at se på nogle områder, hvor virksomheden er sårbar. Og Henrik kunne i relativ ro og mag finde løsningsmodeller, det må være rart at have liggende klar i skuffen.”
Afhængig af Hjemmeværnets gode ry
Niels Henrik Elmers opgaver for Hjemmeværnets flyvende eskadrille 270 har ofte til formål at støtte Forsvaret og Politiet. På den baggrund er det ikke så ligetil at indvie sine kolleger i opgaverne. ”De færreste bliver tændt af en beretning i helt generelle vendinger, for det er jo gerne i detaljerne energierne opbygges og gnisterne slår. Derfor er vi nok i vores eskadrille i særlig grad afhængige af, at Hjemmeværnet generelt har et godt renommé.”
Og apropos kollegerne: ”Selvfølgelig ønskede jeg, at kollegaen, som jeg i ugerne forud oplærte til at varetage min funktion, skulle gøre det rigtigt godt i mit fravær. Bare det nu ikke er blevet så godt, at man konkluderer, at jeg kan undværes,” siger Niels Henrik Elmer.
HVE 270 og Frontex
• Hjemmeværnet har bidraget til Frontex med et observationsfly af typen Britten-
Normann Defender i august 2019 og august 2020 samt med frivillige besætningsmedlemmer fra HVE 270. • Frontex er EU’s ydre grænseagentur, som har til formål at overvåge EU’s ydre grænser i middelhavsregionen. Du kan læse mere om Frontex-opgaven i HJV magasinet 2/2020, som du finder online på hjv.dk
Henrik Hvid Hansen,
Ejer af møbelfirma