4 minute read

Beredt til fremtidens hybride trusler

Beredt

TIL FREMTIDENS HYBRIDE TRUSLER mod kritisk infrastruktur

Advertisement

Vor tids hybride trusler stiller nye krav. For at være på forkant har Hjemmeværnet blandt andet taget initiativ til et samarbejde med private og statslige aktører om at opbygge modstandskraft over for hybride trusler, som kan ramme den kritiske infrastruktur.

AF IDA TRUELSEN OG SANNE BRASCH KRISTENSEN

Kritisk infrastruktur – hvad er det egentlig for en størrelse?

I det danske samfund er vi afhængige af en række kritiske funktioner for, at vi som borgere kan føle os trygge.

Tænk på elektriciteten til hospitalerne eller dit hjem. Eller på transporten af fødevarer til butikkerne. Samt også it- og telekommunikation er så afgørende for snart sagt alt, hvad vi forstår ved et moderne samfund. Alt det kan betegnes kritisk infrastruktur.

Den kritiske infrastruktur er sårbar over for hybride trusler, som har ramt Danmark og de øvrige europæiske lande de seneste år.

Hybride trusler er kendetegnet ved at være svære at definere i konventionel forstand, da de befinder sig i gråzonen mellem krig og fred. Angrebene er typisk koordinerede og synkroniserede aktioner, der bruger både militære og ikke-militære magtmidler målrettet modstanderens sårbarheder. Hybride angreb er ikke (kun) beregnet til at ødelægge et samfund fysisk. Derimod er formålet med angrebene primært at skabe mistillid i befolkningen og destabilisere samfundet.

At nedbrud i den kritiske infrastruktur kan udvikle sig til en samfundsmæssig krise, så vi i Estland i 2007, hvor et udefrakommende cyberangreb satte flere myndigheders og finansielle virksomheders kommunikation ud af drift.

Opretholdelse af kritisk infrastruktur bliver derfor et forsvars- og sikkerhedspolitisk spørgsmål om at opretholde et velfungerende samfund, som vi kender det i dag. Altså et samfund, hvor de kritiske sektorer kan levere deres serviceydelser til borgerne, som vi tager for givet og ikke kan forestille os at leve uden.

Fysisk bevogtning er ikke nok

Hjemmeværnet har en lang tradition for at yde beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det hybride trusselsbillede stiller dog nye krav til, hvordan Hjemmeværnet kan bidrage til at beskytte den kritiske infrastruktur. Tidligere har Hjemmeværnets opgave overvejende centreret sig om bevogtning af militære objekter og anlæg.

I et hybridt miljø er en fysisk bevogtning måske ikke længere nok.

En kaserne er eksempelvis blandt andet afhængig af energi, telekommunikation og muligheden for at komme af med spildevand. Selvom militære anlæg er robuste og forberedte på forskellige hændelser, vil der også for dem være situationer, hvor det er en nødvendighed, at specifikke ting udenfor hegnet er velfungerende. En fysisk bevogtning af kasernen alene vil derfor ikke nødvendigvis sikre, at dens funktion opretholdes over en længere periode.

Øget behov for beskyttelse

Nationalt skal Danmark kunne fungere som værtsnation for allierede styrkers ophold i eller i transit gennem Danmark. Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, har en helt central opgave heri. Ikke mindst på det tidspunkt er det afgørende, at Danmark kan opretholde de samfundskritiske funktioner.

Uden et godt transportnet er det svært at flytte de enheder og materiel, der er

Hvordan bidrager Hjemmeværnet til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler?

Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion har taget flere initiativer. Et af dem er at indgå aftaler med private og statslige aktører i den kritiske infrastruktur, så man sammen kan udvikle en større bevidsthed om, hvordan man kan gøre virksomhederne mere modstandsdygtige mod hybride trusler.

Et andet skridt er at få øget fokus på de hybride trusler blandt Hjemmeværnets myndigheder.

nødvendige. Kommunikation er afgørende for at koordinere mellem de forskellige enheder, og energi er vigtig for at få det hele til at fungere. Hjemmeværnet skal fortsat bevogte militære objekter og anlæg, men vi må forudse, at der i stigende grad også vil være et behov for at beskytte den øvrige kritiske infrastruktur.

Lokalt kendskab er en fordel

I et hybridt miljø rammer angreb ofte flere dele af samfundet samtidigt, og et enkelt angreb kan ikke ses alene. Det bliver vigtigt at få kendskab til de enkelte angreb for at kunne identificere et hybridt angreb.

Hjemmeværnets myndigheder og frivillige soldater har et fortrin ved at være lokalt forankrede og har dermed en unik viden om normalbilledet i deres egne lokalområder. Lokalkendskabet gør dem i stand til at observere, når der sker noget usædvanligt. Det gør, at Hjemmeværnet i det daglige kan

Hvad er kritisk infrastruktur?

I Danmark er der ikke én definition på kritisk infrastruktur, som bruges af alle myndigheder. Men Center for Cybersikkerhed udgav i 2018: ”National strategi for cyber- og informationssikkerhed”, der giver et godt pejlemærke for, hvad der forstås som kritisk infrastruktur i Danmark. Her udpeges energi, sundhed, transport, tele, finans og søfart som kritiske sektorer.

bidrage til at identificere trusler mod kritisk infrastruktur på lokalt plan.

Modstandsdygtighed

I dag er store dele af den kritiske infrastruktur udliciteret til private virksomheder. Det stiller krav om, at der er et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og private aktører for bedst muligt at sikre den kritiske infrastruktur. Hjemmeværnet kan bidrage til det offentlige-private samarbejde gennem et tæt lokalt samarbejde med de private virksomheder.

Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion arbejder med at skabe modstandsdygtighed i dansk kritisk infrastruktur mod hybride trusler. En del af det arbejde består i at indgå samarbejdsaftaler mellem kritisk infrastrukturvirksomheder og Hjemmeværnet. Aftalerne kan bruges som platform til at skabe de nødvendige relationer mellem Hjemmeværnets myndigheder og kritisk infrastrukturvirksomheder på nationalt og lokalt plan.

Samtænkningssektionen indgår aktuelt i en dialog med Hjemmeværnets myndigheder om, hvordan bevidstheden om hybride trusler kan blive endnu bedre integreret i det daglige arbejde.

Samtænkningssektionen ser frem til at samarbejde med Hjemmeværnets myndigheder om, hvordan vores arbejde med hybride trusler og aftaler med kritisk infrastruktur i endnu højere grad kan understøtte Hjemmeværnets opgaveløsning, så vi sammen kan bidrage til et mere robust samfund og være på forkant mod fremtidens trusler.

This article is from: