Beredt
TIL FREMTIDENS HYBRIDE TRUSLER
mod kritisk infrastruktur Vor tids hybride trusler stiller nye krav. For at være på forkant har Hjemmeværnet blandt andet taget initiativ til et samarbejde med private og statslige aktører om at opbygge modstandskraft over for hybride trusler, som kan ramme den kritiske infrastruktur.
AF IDA TRUELSEN OG SANNE BRASCH KRISTENSEN
K
ritisk infrastruktur – hvad er det egentlig for en størrelse? I det danske samfund er vi afhængige af en række kritiske funktioner for, at vi som borgere kan føle os trygge. Tænk på elektriciteten til hospitalerne eller dit hjem. Eller på transporten af fødevarer til butikkerne. Samt også it- og telekommunikation er så afgørende for snart sagt alt, hvad vi forstår ved et moderne samfund. Alt det kan betegnes kritisk infrastruktur. Den kritiske infrastruktur er sårbar over for hybride trusler, som har ramt Danmark og de øvrige europæiske lande de seneste år. Hybride trusler er kendetegnet ved at være svære at definere i konventionel forstand, da de befinder sig i gråzonen mellem krig og fred. Angrebene er typisk koordinerede og synkroniserede aktioner, der bruger både militære og ikke-militære magtmidler målrettet modstanderens sårbarheder. Hybride angreb er ikke (kun) beregnet til at ødelægge et samfund fysisk. Derimod er formålet med angrebene primært at skabe mistillid i befolkningen og destabilisere samfundet. 64 HJV magasinet | December 2020
At nedbrud i den kritiske infrastruktur kan udvikle sig til en samfundsmæssig krise, så vi i Estland i 2007, hvor et udefrakommende cyberangreb satte flere myndigheders og finansielle virksomheders kommunikation ud af drift. Opretholdelse af kritisk infrastruktur bliver derfor et forsvars- og sikkerhedspolitisk spørgsmål om at opretholde et velfungerende samfund, som vi kender det i dag. Altså et samfund, hvor de kritiske sektorer kan levere deres serviceydelser til borgerne, som vi tager for givet og ikke kan forestille os at leve uden.
Fysisk bevogtning er ikke nok Hjemmeværnet har en lang tradition for at yde beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det hybride trusselsbillede stiller dog nye krav til, hvordan Hjemmeværnet kan bidrage til at beskytte den kritiske infrastruktur. Tidligere har Hjemmeværnets opgave overvejende centreret sig om bevogtning af militære objekter og anlæg. I et hybridt miljø er en fysisk bevogtning måske ikke længere nok.
En kaserne er eksempelvis blandt andet afhængig af energi, telekommunikation og muligheden for at komme af med spildevand. Selvom militære anlæg er robuste og forberedte på forskellige hændelser, vil der også for dem være situationer, hvor det er en nødvendighed, at specifikke ting udenfor hegnet er velfungerende. En fysisk bevogtning af kasernen alene vil derfor ikke nødvendigvis sikre, at dens funktion opretholdes over en længere periode.
Øget behov for beskyttelse Nationalt skal Danmark kunne fungere som værtsnation for allierede styrkers ophold i eller i transit gennem Danmark. Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, har en helt central opgave heri. Ikke mindst på det tidspunkt er det afgørende, at Danmark kan opretholde de samfundskritiske funktioner. Uden et godt transportnet er det svært at flytte de enheder og materiel, der er
