Øjenvidner til besættelsen

Øjenvidner til besættelsen

Til min ‘bedste’ Hanne og min elskede Nicolas

Dino Knudsen

Øjenvidner til besættelsen Danskere beretter om hverdag og krig 1940-45

HAASE & SØNS FORLAG

Dino Knudsen: Øjenvidner til besættelsen Danskere beretter om hverdag og krig 1940-45 © Haase & Søns Forlag 2011 Omslagsdesign: stoltzedesign Forsidefoto t.h.: Holger Danske i kamp med tyske håndlangere (Tage Christensen/Polfoto); nederst: tyske soldater marcherer ind i Aabenraa 9. april 1940, bombardementet på Shellhuset (begge Scanpix) Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers mDD Sat med Palatino Tryk: WS Bookwell, Finland Printed in Finland 1. udgave, 1. oplag 2011 ISBN 978-87-559-1252-6 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.

For enkelte teksters vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne.

Såfremt forlaget på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet og retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.

Haase & Søns Forlag www.haase.dk

I serien Øjenvidner er tidligere udgivet: Øjenvidner til historien

Indhold

Forord

21

Tyskerne kommer, 9. april 1940 Arne Sejr

27

Håndgranat i koblingen. Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940 Arne Magaard

32

»På hovedet i grøften.« Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940 Olaf Larsen

34

Tyske fly forude, 9. april 1940 P.E. Poulsen

36

Fra Tønder til København i bil, 9. april 1940 Børge Outze

39

Amalienborg forsvares, 9. april 1940 P.A.C. Henningsen

43

»Forbandet radikalisme.« Dagbog, 9. april 1940 Vilhelm Bergstrøm

46

»Hallo Larsen, nu går vi.« Kamphandlinger ved Bredevad, 9. april 1940 J.V. Løvgreen

49

Kamp mod tyske tanks. Sønderbro, 9. april 1940 ‘391’ Berthelsen

51

»Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller Karl Budach

53

Gymnasieelev tager affære, 10. april 1940 Arne Sejr

55

Om bord på torpedobåden Høgen, 6.-10. april 1940 K.C. Olesen

58

Glimt fra mørklagt provinsby i måneskin, 22. april 1940 Anonym

62

Mørklægning og beskyttelsesrum.

15-årigs dagbog, april-maj 1940 Birgit Strunge

63

Avisgadesælger med succes, maj 1940 Ivang Haaeman

67

Sabotagevagt for tyskerne i det besatte Europa, maj 1940 Ivang Haaeman

73

Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC, 16. september 1940 Emil Blytgen-Petersen Kongens fødselsdag, 26. september 1940 Thorkild Lund-Jensen

80 83

Smidt ud fra nazistisk studentermøde.

København, 24. november 1940 Thorkild Lund-Jensen

88

Naboens familie forfølges i Tyskland.

14-årigs dagbog, 15. december 1940 Gerda Iserhorst

90

Teenager forlades af familien, 9. april 1941 Eva Bendix

91

På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941 Lilian Jensen

95

Blindflyvning, juni 1941 Thomas Christian Sneum

97

Hitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 Børge Houmann

103

»Husk det nu: 1, 2, 3.« Mnemoteknik for illegale, juli 1941 Børge Houmann

107

Frikorps Danmark-soldat på vej mod fronten, 29. juli 1941 Per Sørensen

110

Sig det ikke til mor. Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren, 2. september 1941 Hans Kirk

111

Nazist ønsker at melde sine børn ind i NSU. Dagbog, 5. november 1941 Knud Nordentoft Unge jøder forsøger at åbne hemmelig rute sydpå, 1941-43 Uri Jaari

113 115

Vi demonstrerer mod Danmarks tiltrædelse af Antikominternpagten, 25. november 1941 Hedda Lundh

119

Politikens udsendte til demonstration.

Dagbog, 25. november 1941 Vilhelm Bergstrøm

123

Kat afslører flugtforsøg. Horserødlejren, december 1941 Børge Houmann

127

Kunsten at hverve en kurér, december 1941 Erling Foss

130

Frit Danmark dannes, januar 1942 Børge Houmann

135

»Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942 Knud Pedersen

137

»Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 142 Hugo Schwab Soldaterhistorier fra Østfronten. Dagbog, 6. februar 1942 Knud Nordentoft

144

Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942 Villy Gerhard Olsen

145

Med konvoj New York-Hvidehavet, tur-retur, 1942 Waldemar Klitgaard Lund

146

På fast grund i Göteborg. Dagbog, 30. april-2. maj 1942 John Christmas Møller

155

Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 Anonym

158

Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 Erik Herløv Nielsen

161

En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 Erik Herløv Nielsen

165

C.F. von Schalburg falder på Østfronten, 2. juni 1942 Per Sørensen

170

Frit Danmark-grupper oprettes i provinsen, juli 1942 Elias Bredsdorff

172

På firmaskovtur med Solbjerg Mejeri, sommeren 1942 Ove Bisgaard

175

Dansk SOE-agent skyder betjent og tager gift.

Dagbog, 5. september 1942 Vilhelm Bergstrøm

177

Frikorps Danmark marcherer i København.

Dagbog, 8. september 1942 Vilhelm Bergstrøm

179

Sorte huller i sjælen. 16-årigs dagbog, 1. oktober 1942 Gerda Iserhorst

181

På sabotageskole i England, oktober 1942 Flemming B. Muus Ingen jøder og sigøjnere i tyske sporvogne.

Königsberg, oktober 1942 A. Raahauge

183

190

B&W angribes af engelske bombefly, 27. januar 1943 Thorkild Lund-Jensen

193

Bombe på 4. sal. Islands Brygge, 27. januar 1943 Ruth Søndergaard

196

»Operation Table Jam is on.« SOE-agenter nedkastes, 11. marts 1943 Flemming B. Muus »Sæt nogen stak os.« 17-årigs dagbog, 29. april 1943 Gerda Iserhorst

198 202

150 danske kroner for ni tyske liv!

Sømand redder fjender, 1943 K. Knudsen

203

Anholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 Hans Edvard Teglers

205

Hvordan man bytter is til kød, sommeren 1943 Ove Bisgaard

214

Kornkaffe og rødspættesko Karen Abildskov

215

Sabotagen, der var med til at udløse Augustoprøret, 28. juli 1943 Sigurd Weber

217

Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 220 Børge Houmann 26 kilo sprængstof i en ølkasse.

Aktion mod Forum, 24. august 1943 Max Bæklund

222

Augustoprøret i Frederikshavn, 1943 Aage Pallesen

223

Augustoprøret i Aarhus og Aalborg, 27. august 1943 Thorkild Lund-Jensen

229

Borgmester i et dilemma, 29. august 1943 Valdemar Juhl

231

Tyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 J. Juul Rasmussen

233

Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 Anonym

239

Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943 Svend Konggaard

242

Tyskerne angriber den danske hær. Nyborg, 29. august 1943 246 Christian Algreen-Petersen Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943 Otto Christian Brøndum

250

Horserødlejren overtages af tyskerne, 29. august 1943 Martin Nielsen

260

Tvunget til at udlevere jødeprotokoller, 31. august 1943 Inger Margrethe Jensen

267

Frihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 Frode Jakobsen

268

Det illegale liv Lis Mellemgaard

272

Mosaisk Troessamfund advares om tysk jødeaktion, 24. september 1943 Carl Bertel Henriques

275

Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og flygter, 28. september 1943 Arne Sejr

279

Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 Henry Aktor

290

Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943 Martin Nielsen

293

Gilleleje hjælper jøder, 5. oktober 1943 Anonym

296

Jøder skjules på et kirkeloft. Gilleleje, 5.-6. oktober 1943 Anonym

298

To og en halv time i det kolde Øresund, 6. oktober 1943 Dora Thing

302

Forvirring på havet under flugt til Sverige, oktober 1943 Bent Melchior

303

3000 kroner for en billet til friheden, oktober 1943 Ove Meyer

306

Ung pige hjælpes til Sverige, oktober 1943 Dora Berendsohn

307

Sort kvartjøde i Fiskerihavnen, oktober 1943 Christian Algreen-Petersen

317

»Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943 Martin Nielsen Danske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 Max Friediger Danske politifolk og tyske soldater samarbejder for at redde jøder, oktober 1943 Martin Ole Christensen

318 325

337

Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 Poul Brandt

341

Barn i Theresienstadt Klara Tixell

353

Kinderbeschäftigung i Theresienstadt Sulamith Choleva

362

En urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier, 22. oktober 1943 Thorkild Lund-Jensen Sabotage mod Langåbroerne, 17. november 1943 Jørgen Røjel Nedkastning af SOE-agent forpurres af tyske jagerfly.

Gyldenløveshøj, 11. december 1943 Stig Jensen

364 366

371

Skudt ned over Gyldenløveshøj, 11. december 1943 Flemming B. Muus

378

Fra Vestre Fængsel til Neuengamme Bjørn Baastrup Thomsen

383

Kaj Munk findes myrdet. Politirapport, 5. januar 1944 Anonym

393

’Kirurgi’ i koncentrationslejr. Stutthof, januar 1944 Martin Nielsen

395

Sendt hjem fra Theresienstadt, januar 1944 Poul Bromann

405

»De vil aflive dig her.« Velkommen til Sachsenhausen, vinteren 1944 Peter Schultz

407

Flasken i Niels Bohrs pengeskab Karl Otto Bjarnhof

416

Såret i Strandgade, februar 1944 Christian Algreen-Petersen

419

I Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 Aase Akselbo

427

Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 Jørgen Kieler

429

»Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 437 Jørgen Jespersen Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 Ejnar Haase

438

Allieret bombefly nødlander i Tåstrup, 11. april 1944 Raul de Mars

444

Allieret B-17-besætning hjælpes til Sverige, 14. april 1944 Christian Algreen-Petersen

450

Ringen i Nordjylland, foråret 1944 Thorkild Frederiksen

452

Fodbold i Sachsenhausen, foråret 1944 Peter Schultz

453

At skelne mellem cement og cement.

Mislykkede aktioner, foråret 1944 Christian Algreen-Petersen

456

Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 Bob Ramsing

458

Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 Peter Schultz

461

Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 Christian Algreen-Petersen

463

En sidste hilsen, 15. maj 1944 Georg Brockhoff Quistgaard

467

Spil død og overlev. Mislykket clearingdrab, 26. maj 1944 Henning Hoffman

468

Festfyrværkeri af flyveblade, juni 1944 Christian Algreen-Petersen

470

En sabotørs ilddåb, 3. juni 1944 Hugo Horwitz

472

Modstandsbevægelsens radiofoni, 1944-45 Rigmor Solveig Schou

474

På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 Eigil Juel Henningsen

478

Til ’forelæsning’ på Rigshospitalet.

Stikkerlikvidering, 15. juni 1944 Hans Edvard Teglers

481

Sabotage mod Nordværk og Ambi, 25. juni 1944 Hugo Horwitz

484

Tivoli lægges i ruiner, 25. juni 1944 Thorkild Lund-Jensen

489

Med Gestapo i hælene. Højbro Plads, 27. juni 1944 Hans Edvard Teglers

493

»Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 501 Anonym Hærværk mod værnemagernes butikker.

Folkestrejken, 30. juni 1944 Erik T. Jensen

510

Hammer og segl over Nørrebro, 30. juni 1944 Ingvar Olsen

511

»Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 Christian Algreen-Petersen

515

Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944 Robert Theodor Cederstrand Eksplosion på Aarhus Havn, 4. juli 1944 Gudrun Jordansen »Pludselig begyndte jorden at ryste.« Aarhus Havn, 4. juli 1944 Kr. Rosell

521 536

538

20.000 jødiske kvinder tilintetgøres. Stutthof, juli 1944 Martin Nielsen

540

Den, som flaskehalsen peger på, skal likvidere …

Kaj Walther Jørgensen

544

En modstandsmands første likvidering, 25. juli 1944 Hugo Horwitz

545

Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 Martha Johansen

547

Telefonaflytning af tyskerne Christian Nielsen

549

Propagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944 Salle Fischermann

550

Nedkastning af våben i måneskin, 1944 Tage Poulsen

552

Hverdag i Vestre Fængsel, efteråret 1944 Kate Fleron

554

»Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 Gert Jæger Jensen

562

Gestapo banker på, 13. september 1944 Else Marie Pade

567

Frihedsrådets lokalkomiteer oprettes, september 1944 Elias Bredsdorff

568

Betjente mangler falske identitetskort, 19. september 1944 Axel J. Willadsen

571

»Nu blev det altså politiets tur.« Dagbog, 19. september 1944 572 Gerda Iserhorst Fanget af afspærring i Nyhavn, september 1944 Lars Bo

574

Storebæltsfærge kapres, oktober 1944 Jørgen Tage Brandt

576

Kvinde i Frøslevlejren, oktober 1944 Kate Fleron

581

Pengeskabstyven Alfred fra Sachsenhausen, 1944 Peter Schultz

590

BOOM! Antitankkanon i hænderne på modstandsfolk, efteråret 1944 Lars Bo

593

En stikker i Vestre Fængsel, efteråret 1944 Christian Algreen-Petersen

596

Storstikkeren Grethe Bartram Elias Bredsdorff

599

Den store destruktion. Stutthof, efteråret 1944 Martin Nielsen

601

Flugt ud i ’friheden’. Frøslevlejren, 17. oktober 1944 Mads Nissen Styrk

606

’Flammen’s endeligt, 18. oktober 1944 Elisabeth Bomhoff

609

»Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944 Børge Outze

611

Sikkerhedsnåle får renæssance. Dagbog, november 1944 Gerda Iserhorst

615

Komfurbrænde og sparefyr Kurt Nedergaard Christensen

616

Besat af tandlægen!

Lars Bo

620

Modstandsfolk graver tunnel, Odense 1944-45 Lars Bo Sydslesvigsk værnepligtig modstår pres fra SS, november 1944 Karl Otto Meyer Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 Signe Sand

621

625 633

Angreb på Lundtofte Flyveplads og Sommerkorpset, 25. november 1944 Otto Christian Brøndum

639

»Velkommen til helvede.« Kvinde i koncentrationslejr, 1944-45 Ellen Lundkvist Nielsen

644

Modstandsfolk i projektørlys på Odense Teater, december 1944 Lars Bo

649

Modstandsmand får logi hos societydame, december 1944 Hugo Horwitz

651

Våbennedkastning, december 1944 Jens Kristian Jensen

653

På sabotageaktion i Kerteminde, 1944 Lars Bo

658

’Kæresteture’ med sabotører, december 1944 Lis Mellemgaard

661

Julen 1944 Kirsten Meier

663

Nytårsknald. Sabotører fejrer årsskiftet, 1944 Hugo Horwitz

664

Sabotage mod Torotor, 2. januar 1945 Hugo Horwitz

666

Frøslevlejren tur-retur, januar 1945 Rosa Frederiksen

671

Illegal radiotjeneste i Frøslevlejren Kjeld Feilberg

673

Dansk præstebesøg i tysk tugthus, januar 1945 Arne Larsen

675

Flugten til Danmark, januar 1945 Karl Otto Meyer

677

Mishandlet af Gestapo, januar 1945 Ingeborg Tholander

690

Marcipan i tasken og maskinpistol under frakken.

Jernbanesabotage ved Aarhus, 7. februar 1945 Anonym Unge mænd i lyse cottoncoats, 22. februar 1945 Lisbeth Warming »Min gud kom i dag.« Dødsmarch fra Stutthof, vinteren 1945 Martin Nielsen

693 694

696

Afskedsbreve fra modstandsmand, 27. februar 1945 Carl Borch Sørensen

724

Dyrisk selvopholdelsesdrift i Nordhausen, februar 1945 Peter Schultz

725

Likvidering af en hipo, marts 1945 Gudrun Johansen

730

På flugt fra agenter i tysk tjeneste, 9. marts 1945 Hugo Horwitz

735

Fejlslagen aktion mod ammunitionstog, 16. marts 1945 Børge Thing

742

Færgen Danmark sænkes. Gedser, 18. marts 1945 Kaj Walther Jørgensen

745

Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 Christian Lyst Hansen

749

Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 Elias Bredsdorff

752

Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945 N.L. Andersen

753

Far leder efter sin datter i ruinerne af Den Franske Skole, 21. marts 1945 Albert Müller

755

»Barnet under mig bliver kvalt,« 21. marts 1945 Helene Rosenberg

756

»Gå aldrig i kælderen,« 21. marts 1945 Birthe Yvonne Ibsen

760

»Målet var næsten totalt usynligt.« En pilot forklarer, 21. marts 1945 Peter R. Lake

761

Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset Svend Truelsen

762

Sprængning af Langebro, 27. marts 1945 Hugo Horwitz

770

Flugt i en brødkasse. Frøslevlejren, 3. april 1945 Jørgen Røjel

774

»Nu dør jeg.« Afskedsbrev fra ung modstandsmand, 4. april 1945 Kim Malthe-Bruun

777

Lykken er et stykke lagkage: Tyske flygtninge i Danmark, april 1945 Irma Torres

780

»Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945 Corrie og Sven Meyer

783

Massegrav uden mindesmærke, foråret 1945 Anker Sølling

785

Værnemagere uden bukser, 17. april 1945 Sven Hauerbach

786

Gestapos hovedkvarter i Odense bombes, 17. april 1945 Leo Lomaz De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 Mogens Volkert Evakuering af svenskere i Berlin, 17. april 1945 Mogens Volkert

791

792 798

De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945 Erik Pontoppidan Sørensen

801

Uheldigt møde med flygtninge fra Ravensbrück, 29. april 1945 Eva Bendix

805

Forskud på befrielsen, 1. maj 1945 Jens Christian Juliussen

806

BBC-studiet i London, 4. maj 1945 kl. 20.36 Johannes G. Sørensen

808

»Nu gjaldt det, at ingen gik amok.« Frihedsrådets Kommandoudvalg tager affære, 4. maj 1945 Frode Jakobsen

809

»Han sad og spillede splitternøgen.« Befrielsesaften på Hellerupvej Mette Winge

810

»De skyder sgu – og krigen er endda forbi!« Aarhus, 4. maj 1945 Otto Pedersen

813

Ungdomsleder får travlt. Hobro, 4. maj 1945 Thomas Jensen

814

Amalienborg, 4. maj 1945 H.M. Dronning Margrethe

816

Lykke. Dagbog, 5. maj 1945 Gerda Iserhorst

817

Gaden opfører sig ikke værdigt, 5. maj 1945 Hugo Horwitz En modstandsmands tilfældige møde med Scavenius, 5. maj 1945 Hugo Horwitz Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945 R.J. Fenger Svære overvejelser i Holger Danskes 1. Kompagni. Gentofte, 5. maj 1945 Hans Edvard Teglers

819

821 824

830

Frits Clausens pistol, 5. maj 1945 Christian Korsled Nielsen

832

Bagholdsangreb, 6. maj 1945 Gert Jæger Jensen

835

Bombardementerne af Rønne, 7.-8. maj 1945 Carl Christian Lund

838

Kilder

842

Emneoversigt

850

Personregister

865

Forord

Besættelsestiden er et overflødighedshorn af historier. Dramatiske, tragiske, opløftende og komiske historier. Historier med et så fantastisk islæt, og med en så ufattelig gru, at fiktionens verden kommer til kort. Fortællinger, som lærer os noget om mennesket på godt og ondt. Derfor fascineres vi fortsat af »de fem onde år«.

Historien om Hitler-Tysklands besættelse af Danmark er blevet fortalt mange gange før. Det foreliggende værk er imidlertid et forsøg på at formidle historien på en anderledes måde end gennem historieskrivningen: Gennem de mennesker, der selv oplevede den, ved hjælp af deres egne øjnevidneskildringer.

Resultatet er blevet en mosaik af beretninger og en myriade af spændende personer og interessante begivenheder. Hver enkelt beretning kan læses på sin egen præmis eller, set i relation til værkets andre skildringer, som en samlet historie om perioden.

Bogen er således på én og samme tid både historier og historien om besættelsestiden. Den kan læses kronologisk fra begyndelse til ende eller på må og få. Mit håb er, at den under alle omstændigheder vil ægge til yderligere læsning.

En af de største udfordringer har været at fravælge beretninger. Ligesom besættelsestiden og dens problemstillinger den dag i dag stadig dukker op som et centralt udgangspunkt for politiske og moralske drøftelser, så har besættelsen været en begivenhed, der på afgørende vis formede flere generationers liv. Det er nok den periode i danmarkshistorien, som er bedst og mest udførligt beskrevet i erindringslitteraturen. Jeg har tilstræbt en så pluralistisk tilgang til emnet som muligt og forsøgt at inddrage øjenvidner af begge køn, unge og gamle, voksne og børn, høj og lav, kendte og ukendte; beretninger om hovedstad og provins, land og by, danskere i udlandet og danskere herhjemme, tyskvenlige og tyskfjendtlige, folk, der gjorde modstand, og folk, som kollaborerede. Der er beretninger fra arbejdspladser og fra hjemmet, fra gaden og fra de bonede gulve og om de mange forskellige måder, der blev ydet modstand på – fra spontan alsang og strejke til organiseret sabotage.

21

Dermed ikke sagt, at det foreliggende værk er 100 procent repræsentativt for, hvad danskerne oplevede i de fem år. Bortset fra, at mørklægning, varerationering og luftalarmer naturligvis greb ind i alle danskeres liv, forløb hverdagen trods alt relativt fredeligt og normalt for de fleste, især i krigens første år. Skulle man imidlertid sammensætte denne bog uden fokus på de særegenheder, som adskiller perioden fra anden nyere danmarkshistorie – fænomener som forfølgelse, bombardementer, likvideringer, terror m.v. – ville det ikke blot blive en mere ordinær, men også en mere uvæsentlig historie. Dertil kommer, at genren, altså øjenvidneskildringer, bedst egner sig til usædvanlige og dramatiske begivenheder. Denne bog indeholder derfor en overvægt af spektakulære, voldsomme og drabelige fortællinger. Derimod er andre fænomener svagt repræsenteret. Det gælder f.eks. samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt, der ikke egner sig til øjenvidnegenren.

Vinderen skriver historien, det er også tilfældet med erindringer og vidnesbyrd. På trods af at historien om besættelsestiden de senere årtier er blevet betydelig mere nuanceret, er øjenvidneberetninger fra folk i modstandsbevægelsen og modstandere af besættelsen i almindelighed i stort overtal. Beretninger fra personer, der gik tyskernes ærinde, f.eks. som sabotagevagter, i Hipokorpset eller som frivillige på den tyske østfront, er der færre af.

Ligesom der er færre vidnesbyrd fra folk, der var tysklandsarbejdere i perioden. Eller havde en tysk kæreste. Det hverken pralede man af eller skrev man om efterfølgende. Og de, der gjorde, blev ikke udgivet på etablerede forlag.

Ofte har jeg måttet opgive at inkludere en ellers nok så væsentlig beretning, fordi forfatteren forfaldt til at indskyde sine aktuelle overvejelser om dette og hint eller fremkom med en række efterrationaliseringer. Andre gange, fordi vedkommende knyttede an til en offentlig diskussion, da erindringen blev nedskrevet.

Eller fordi forfatteren inkluderede en række personlige politiske eller moralske præferencer. Sådanne indfald er naturligvis umulige at si helt fra, men fokus i det følgende er på det oplevede frem for øjenvidnets refleksion over sine oplevelser. Nogle gange har det krævet, at en beretning er blevet forkortet, eller at passager er fravalgt.

22

I mange tilfælde vil et øjenvidne benytte sig af anden- eller tredjehåndsinformationer for at etablere en sammenhængende fortælling. Det afspejles også i denne bog: En beskrivelse af en flugt fra en sabotageaktion kan indeholde en sidebemærkning om, hvordan en kammerat klarede sig; en historie om jødetransporter over Øresund kan indeholde information om, hvorledes aktionen blev organiseret, før fortælleren blev involveret. Og en politirapport kan, foruden forfatterens egne observationer, bestå af indberetninger, indleveret af andre betjente i distriktet.

Til daglig tænker vi ikke over, at vores erindring om bestemte oplevelser er stykket sammen af mange lag, ikke kun af, hvad vi selv erfarede. Erindringen af en begivenhed inkluderer ofte elementer fra andre kilder, f.eks. familie, venner eller bekendte, som vi delte oplevelsen sammen med, eller f.eks. mediernes dækning eller senere omtale. Det samme gælder historisk litteratur. Ja, sågar fiktion som litteratur og spillefilm kan påvirke hukommelsen. Herudover kan ideologi, værdier og antagelser – det være sig personlige eller dem, der dominerer i offentligheden – smelte sammen med erindringen om en begivenhed, især når den skal på fortælleformel.

Derfor skal man heller ikke tage erindringslitteratur som udtryk for en præcis gengivelse af historiske hændelser. Den er ofte skrevet på lang afstand af begivenheden. Forfatteren vil som regel, når vedkommende skriver, have en større viden om datidens begivenhed, end da han eller hun stod midt i den. Fortiden ses i bagklogskabens lys. Forfatterens personlige og sociale situation eller politiske grundsynspunkter kan have ændret sig væsentligt siden. Dertil kommer naturligvis den banale konstatering, at de fleste gerne vil huskes for noget godt og derfor nøje udvælger, hvad der fortælles og hvordan. Visse elementer bliver udeladt eller nedtonet, andre fremhæves. Og måske bliver der til tider smurt lidt tykt på. Endelig bør det understreges, at det som regel er personer, der har udmærket sig i en eller anden grad og folk med uddannelse og skriveegenskaber, som får deres erindringer udgivet.

Alle disse fænomener har været med til at forme denne bog.

Omvendt er det en stor styrke ved erindringslitteraturen om besættelsen, at den ikke er plaget af den censur og selvcensur, der herskede i perioden. Dertil kommer, at traumatiske begiven23

heder og episoder forbundet med skyld og skam kan være vanskelige at fortælle om, før de er kommet på afstand.

Desuden er erindringslitteratur ikke den eneste kilde til beretningerne i denne bog. Medtaget er også breve, uddrag af dagbøger og lignende. De er skrevet under begivenhederne og bidrager med et meget autentisk indblik i dem. Et mindre udvalg er fundet på Frihedsmuseets Arkiv og bringes her for første gang i trykt form.

Enhver bog har sine egne præmisser. Denne er øjenvidnets, jegfortællerens. Historie skrives som regel i tredje person, fra en panoptikon-position, af personer, som ikke selv deltog i skabelsen af den. Faghistorien fattes ofte personer af kød og blod. Individet bliver væk i strukturer, generelle sammenhænge, statistik og overblik. Øjenvidnegenren genintroducerer mennesket som det centrale subjekt i historien. Ikke blot som aktør, men også som observatør. Og i denne bog er de to begreber som regel identiske. Øjenvidnet er sabotøren, der selv sprængte en fabrik i luften, fangen, der selv sad i koncentrationslejr, den frivillige, der selv kæmpede på Østfronten. I denne bog er der i færre tilfælde tale om en person, der var vidne til, men ikke selv deltog aktivt i, de begivenheder, vedkommende fortæller om.

Frem for at læse denne bog som endnu et skrift om, hvad der egentlig skete i Danmark i 1940-1945, skal den i højere grad ses som et bud på, hvad en lang række danskere oplevede under krigen, eller rettere, hvad de erindrer, at de oplevede. Bogen er ingen eksegese i kildekritik. Mange af beretningerne, eller dele af dem, kan ikke verificeres, men de kan sandsynliggøres. Tilmed visse datoer har det været vanskeligt at rekonstruere efterfølgende, ikke blot for fortællerne, men også for mig.

I nogle få tilfælde har jeg valgt at tolke bogens undertitel, ’Danskere beretter’, bredt. Enkelte beretninger, skrevet af udlændinge, som opholdt sig i Danmark, er medtaget, fordi de fortæller en væsentlig historie om Danmark i perioden. Til gengæld har jeg valgt at tolke begrebet ’besættelse’ stramt. Grønland, Færøerne og Island var alle en del af det danske monarki i perioden, men de var ikke under tysk besættelse; derfor er beretninger herfra ikke medtaget.

24

Med nogle få undtagelser, herunder bl.a. russernes bombning af Bornholm, slutter denne bog den 5. maj 1945. Man kunne have valgt at inkludere beretninger fra perioden lige efter krigen: retsopgøret, genopbygningen, flygtningeskæbner og lignende, der ligger i naturlig forlængelse af besættelsen. Men det havde gjort det vanskeligt at sætte det sidste punktum, for hvornår holdt danskerne op med at være berørt af besættelsen?

Afslutningsvis skal lyde et stort tak til personalet på Frihedsmuseets Arkiv. Samt til min kollega Palle Roslyng-Jensen, som har bidraget med mange værdifulde råd undervejs.

Dino Knudsen København, januar 2011

Redaktionelle bemærkninger Denne bog indeholder 220 kilder forfattet efter vekslende regler for retskrivning. For at opnå en vis ensartethed i den samlede fremstilling er der foretaget redaktionelle konsekvensrettelser i henhold til nutidig retskrivning. Meningsforstyrrende stavefejl i de oprindelige kilder, i særdeleshed i mange tyske gloser, er korrigeret, og enkelte ord, begreber eller navne er forsynet med en forklarende bemærkning i teksten (…, red.). Enkelte manglende ord er indsat [markeret med skarpe paranteser], og nogle af kilderne foreligger her i forkortet udgave.

Forlaget

Tyskerne kommer, 9. april 1940 Arne Sejr

Den senere modstandsmand Arne Sejr vokser op i et stærkt nationalt præget hjem med antinazistiske og antikommunistiske holdninger. Sejr er tidligt blevet medlem af Konservativ Ungdom, og i foråret 1940 går han i gymnasiet i Slagelse.

Jeg gik sent i seng den aften og faldt hurtigt i søvn. Klokken lidt over seks den følgende morgen blev jeg vækket ved en voldsom motorlarm. Et øjeblik lå jeg og missede med øjnene i det grå morgenlys – så slog det pludselig ned i mig: Det er jo flyvemaskiner!

Jeg hørte ikke én, men to, tre, mange maskiner. I et glimt så jeg gårsdagens aviser for mig og hørte samtidig statsministerens ord for mine ører. Det skulle vel ikke være tyske maskiner? Som et lyn var jeg ude af sengen, fik åbnet tagvinduet og stak hovedet ud.

I samme øjeblik strøg en maskine uforskammet lavt hen over hustagene, dykkede ned over torvet, hvor jeg boede, og løftede sig kun lige over hustagene på den anden side af torvet. Jeg drejede hovedet. Flere maskiner fulgte efter i formation lidt højere oppe. Jeg stirrede på de sorte malteserkors under vingerne. Så rystede jeg på hovedet og stirrede igen, jo, det var ikke noget, jeg fantaserede mig til. Jeg vidste alt for godt, hvad disse kendingsmærker betød, jeg havde set dem før på flyvemaskinerne i Tyskland. Så var det altså blevet virkelighed. Tyskland havde angrebet os. Jeg ventede at høre bomber eksplodere i retning af kasernen, men der skete intet. Jeg måtte vække de andre, vække far og mor, vække min søster og bror, jeg måtte gøre noget, gøre et eller andet, lige meget hvad, bare gøre noget. Jeg styrtede ned ad trappen og var på vej gennem dagligstuen mod fars og mors soveværelse, da en kraftig motorstøj fra gaden fangede min opmærksomhed. Jeg fór hen til vinduet og slog det op. Jeg stirrede som forstenet på det syn, der mødte mig. Nej, det kunne ikke være sandt, det måtte ikke være sandt! Jeg kunne forstå, at flyvemaskinerne var nået så langt, men soldaterne? Det måtte da være danske soldater, som rykkede ud til kamp. Det kunne ikke være tyske soldater!

27

Hvorfor blev der ikke skudt på dem? Hvor i alverden var de danske jenser henne? Om ikke andet så måtte jeg da kunne høre skydning fra kasernen. Men jeg hørte intet, bare dette infernalske spektakel fra disse krigsmalede motorcykler og biler af alle slags. Der var påmonteret maskingeværer på alle køretøjerne, og mundingerne pegede truende frem og tilbage. Under de store stålhjelme kunne jeg skimte de fremmede ansigter. De så onde ud, syntes jeg. De kørte igennem byen, som om de aldrig havde bestilt andet end at køre rundt netop i min fødeby. Jeg vendte blikket ind mod stuen. Det var, som om stuen havde fået en anden glans. Det var, som om den var blevet meget varmere; der var sådan en dejlig ro og beskyttende tryghed over den. Det var fuldkommen, som om jeg så alt, hvad der var i stuen, for første gang; det var, som om der blev knyttet en personlig kontakt mellem mig og alle disse ting. Dem skulle de i hvert fald ikke få lov til at tage. Det skulle jeg nok være med til at bestemme. Jeg blev så underlig tyk i halsen.

Jeg vendte mit blik mod far og mors dør. Hvorfor mon de ikke kom ud? Hvordan kunne de dog ligge der og sove, når alt dette skete. Jeg ventede, at døren skulle blive revet op hvert øjeblik, men den forblev lukket. Åh, de kunne jo heller ikke vide det, tænkte jeg og så på mit armbåndsur. For knap fem minutter siden lå jeg også intetanende og sorgløs i min seng. Jeg havde sådan en underlig fornemmelse inden i mig, en fornemmelse, jeg ikke kunne forklare; jeg følte det, som om jeg gik ved siden af mig selv, som var jeg blevet en helt anden. Og pludselig væltede minder om passerede ting ind over mig, og mit blik så mod et punkt, der lå langt, langt borte. Jeg kunne ikke løsrive mig.

Jeg prøvede på at komme tilbage til nuet, kastede et blik ned på gaden og styrtede så hen til sovekammerdøren og rev den op.

Mor vågnede ved den støj, jeg lavede, og rejste sig op og stirrede på mig. Far vendte sig i sengen. Mor kunne tydeligt se på mig, at der var noget galt. Men før hun fik spurgt mig, havde jeg sagt: »Det er tyskerne! Tyskerne er her! De har taget os! Vi er i krig!« Jeg syntes, min stemme lød så underlig fjern og skrigende. Det var ikke min egen stemme. Der var ikke noget, der var mig selv i dag. Jeg trak vejret tungt og besværligt. Far rørte på sig: »Sludder, 28

dreng,« sagde han. »Det må være vores egne soldater i feltuniformer.« »Nej, nej,« protesterede jeg. »Flyvemaskinerne med malteserkorsene på – hør motorlarmen.« De fik ingen sammenhæng i mine sætninger; de havde jo heller ikke set maskinerne. Mor var allerede ude af sengen og henne ved vinduet. Hun lod rullegardinet gå i vejret med et knald. Et øjeblik stod hun og stirrede på skuespillet nede på gaden, så slog hun vinduet op, vendte sig mod fars seng. Jeg så, at mors øjne var blanke. »Harald,« sagde mor. Far rejste sig op i sengen. Han kunne høre på mors stemme, at der i hvert fald var noget forkert.

Nu græd mor ganske stille; hun hulkede ikke, men tårerne løb langsomt ned ad hendes kinder. Far gik hen til hende og lagde armene om hendes skuldre for at trøste hende. Jeg blev tyk i halsen igen, og det blev så underlig tåget for øjnene af mig. Så vendte jeg mig om og gik ind i dagligstuen, for jeg kunne ikke lide, at man skulle se, at jeg græd. Jeg vidste ikke rigtigt, hvorfor jeg græd, men jeg kunne ikke lade være. Måske var det en slags reaktion. Jeg gav mig ikke tid til at spekulere over det; jeg styrtede hen til min bror og søsters soveværelser og vækkede dem. Jeg gav ingen forklaring, alt, hvad jeg kunne få sagt i farten, var: »Tyskerne er her!« Så løb jeg op til mig selv, og med lynets hast fik jeg noget tøj på kroppen. Der var ikke tid til at vaske sig. Jeg løb ned i gården og fik fat i min cykel og trak den ud på gaden. En tysk kolonne havde netop gjort holdt, og en snedkermester, som boede i samme gård som jeg, stod og talte med dem. De spurgte om vej til kasernen. Han pegede over torvet. Blodet begyndte at koge i mig. Stod manden ikke der og hjalp tyskerne med at finde frem? Et øjeblik så jeg rødt. Jeg kørte op på siden af manden og spurgte, hvad han bildte sig ind. Han stirrede forbløffet på mig, og før han kunne svare, fortsatte jeg: »De kunne da pege i alle andre retninger. Den retning, De pegede i, var jo den rigtige vej.« Han ville til at sige noget, men trak så på skuldrene.

Det så ud, som om det først nu gik op for ham, at det vist ikke var noget turistselskab, han havde vist vej. Så vendte han ryggen til mig og gik ind til sig selv. Jeg stirrede efter ham et øjeblik og satte mig så på cyklen.

Rundt omkring på gadehjørnerne stod folk halvt påklædte, og i vinduerne hang pyjamasklædte mennesker. Hist og her blev et 29

vindue smækket op, og et søvnigt ansigt kom til syne. Jeg tænkte uvilkårligt ved mig selv: »Så, nu gennemgår de alle de stadier, som jeg har været igennem.« Jeg kørte ned mod kasernen. Min tidligere sindstilstand var blevet afløst af et stadigt voksende raseri mod disse … disse … jeg kunne overhovedet ikke finde et skældsord, der var nedsættende nok om tyskerne.

Jeg var fuldkommen ligeglad med mine omgivelser. Jeg ville ned på kasernen, koste, hvad det ville. Jeg trampede hårdere i pedalerne og øgede takten. Ikke ret langt fra kasernen så jeg en dansk soldat køre ganske langsomt af sted på sin cykel. Jeg satte kursen lige imod ham kørte op på siden af ham: »Hvorfor slås I ikke?« spurgte jeg. Han rystede først på hovedet. »Hvorfor?« gentog jeg – »Vi har fået ordre til ikke at slås.« Hans stemme lød så underlig fjern og grødet. Jeg så, at han havde tårer i øjnene. »Vi må ikke!« sagde han så og gentog det med åndsfraværende mine som for at fortælle sig selv noget, han slet ikke kunne fatte, noget, der gik langt over hans forstand. Han så på mig med et fjernt, tårevædet blik. Jeg standsede. Han fortsatte, det så ud, som om han kørte mekanisk – noget, han havde lært at gøre, selv om han var død. Det forstenede udtryk i hans ansigt glemmer jeg aldrig. Jeg blev stående og stirrede ud i luften. »Vi må ikke!« Den sætning blev ved med at summe for mig.

Jeg glemte mit oprindelige mål, og til sidst kørte jeg hjem. Jeg kunne stadigvæk høre soldaten sige: »Vi må ikke« og se hans ansigt med de fjerne, tomme øjne. »Vi må ikke!« Jeg gik ind i spisestuen for at spise morgenmad. De andre var ikke færdige med at klæde sig på endnu. »Vi må ikke,« summede det i mit hoved. »Vi må ikke,« sagde teskeen, da jeg rørte rundt i min kop. »Vi må ikke,« sang kirkeklokkerne, som netop ringede syv.

Klokken otte skulle jeg i skole. Klokken otte skulle jeg sidde på en skolebænk og høre mine lærere tale om ligegyldige ting – ting, som pludselig havde mistet al interesse for mig. Jeg begyndte at pakke min skoletaske, men så følte jeg med ét en uforklarlig lede ved synet af disse bøger. Jeg kylede min mappe hen i et hjørne af værelset, gik ned i entreen, tog min frakke og smækkede døren efter mig. Ude på gaden tøvede jeg et øjeblik. Hvor skulle jeg gå hen? Hvorfor ikke gå i skole alligevel? Men nej, det kunne jeg ikke, jeg måtte være alene nu. Jeg ville gå, bare gå, prø30

ve at finde mig selv, prøve at finde ud af min stilling til den situation, som uden varsel var væltet ind over mig. Her rejste sig problemer, som jeg aldrig havde lært om i skolen, problemer, for hvilke der ikke fandtes lærebøger i tre udgaver, én for første g, én for anden g og én for tredje g … Hvad interesserede det mig i dag, hvorledes man bøjer avoir, eller hvordan man udtrykker en tangens ved en cosinus eller sinus. Nej, her var et problem, som jeg selv måtte prøve at finde ud af, og der fandtes ingen facitliste, som kunne fortælle mig, om jeg havde løst det rigtigt. Ingen professor, der kunne tildele min løsning en første, anden eller tredje karakter. Jeg var kommet et godt stykke uden for byen, mens disse tanker svirrede i mit hoved. Jeg så mig om. Her var ingen tyskere at se. Her var ingen forskel på landskabet fra i går til i dag – og dog. Mine øjne fulgte horisonten; en bølget linje, hist og her afbrudt af en husgavl, en skorsten, et rødt teglstenstag, et enligt træ, der rakte sine nøgne grene bedende mod himlen. Et stort stykke af horisonten var optaget af skovens tætte netværk af grene, der lå som et kæmpemæssigt uldent tæppe og skærmede jorden mod forårskulden, og halvvejs i læ af dette tæppe stak en landsbykirke sin gavl i vejret.

Jeg vendte mig om og så ind imod byen. En takket og hård linje, skåret af lodrette skorstensstreger og himmelstræbende tårne, stirrede imod mig som en grel kontrast til de ellers så bløde og varme linjer. Jeg drejede rundt igen. Det stemte ligefrem sindet lettere at indånde denne friske landluft og lade øjnene følge disse bløde og svungne linjer op og ned over bakkerne, ud til skoven og videre til landsbykirken. Jeg gik bort fra skovstien, som jeg fulgte, og ud over græsmarkerne. Det var, som om jeg følte mig bedre tilpas nu. Det ligefrem tilfredsstillede mig at gå min egen vej i stedet for at følge de banede og nedtrampede stier.

Jeg ville trampe min egen sti og gå min egen vej. Mens jeg langsomt drev af sted, så jeg mig om og fik så pludselig samme fornemmelse, som da jeg stod i dagligstuen i – morges. Det virkede, som om landskabet kom mig i møde. Jeg syntes på én gang, at marken udstrålede en fortrolig varme på samme måde, som dagligstuen havde gjort det derhjemme – skovens grene vinkede til mig, og en lille bæk ved siden af mig rislede beroligende. Jeg 31

standsede og lyttede et øjeblik. Ikke en lyd nåede mig, kun vindens sagte susen og bækkens fortrolige klukken. Jeg trak vejret dybt, rigtig dybt. Det begyndte at gå op for mig, hvad det var, jeg var ved at miste, eller rigtigere, hvad jeg havde mistet.

Og dette land måtte vi ikke kæmpe for. Jeg begyndte at gå ind mod byen, og imens løb tankerne igennem mit hoved. Spørgsmål og svar skiftede, og spørgsmål uden svar hobede sig op.

Men hvad var der mon egentlig sket? I virkeligheden vidste jeg jo ikke rigtig, hvad der var hændt. »Vi har fået ordre til ikke at kæmpe,« havde soldaten sagt. Det lød underligt. Det kunne ikke være rigtigt. Den danske regering kunne da ikke have givet en sådan ordre. Nej, jeg måtte bestemt have misforstået ham.

Folketinget, folkets valgte ledere, havde jo i sin tid med fuld tilslutning fra befolkningen udtalt, at landet skulle forsvares med alle til rådighed stående midler. Skulle regeringen have handlet imod folkets vilje? Nej, der måtte være noget galt. Men på den anden side: Hvordan kunne det ellers lade sig gøre, at tyskerne i ordnede kolonner rullede ind i byen, uden at der blev løsnet et skud imod dem? Det kunne ikke nytte at spekulere over dette. Dagen ville sikkert bringe en forklaring på nogle af de ting, som syntes mig uforståelige nu. Men hvad skulle man gøre? Hvad ville man gøre? – Bare man dog havde haft tid til at overveje dette noget tidligere, bare man dog havde vidst lidt bedre besked om, hvordan man skulle opføre sig i en sådan situation.

Håndgranat i koblingen.

Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940 Arne Magaard

Arne Magaard er motorordonnans ved afværgekompagni nr. 605. Kompagniet er placeret i det, der i dag er kendt som Søgård Kaserne, midt mellem Aabenraa og Padborg, nær den tyske grænse. Mandag den 8. april får kompagniet besked på at være kampberedt.

Da klokken blev halv fire tirsdag morgen, blev vi alarmeret. Vi lå med al vores udrustning på, og det tog ikke tre minutter, førend 32

vi var ude af kasernen, og ad grænsen til gik det, alt hvad motorcyklerne kunne rende. Det første, vi så, var en sværm af flyvere.

De strøg lige over hovederne på os.

Vi havde ikke ligget længe, før vi så tyske motoriserede tropper. Vi beskød dem straks, men de beskød os med det samme.

Afværgekompagniet var i tre delinger. Vi havde ikke været der længe, før der var så mange flyvere over os, at de beskød os hele tiden.

Vi havde kæmpet en halv time, da den første af os gik bort.

Det var en rekylskytte. Men vi holdt os fast så længe, vi kunne, det var vi enige om alle. Jeg selv var motorfører i anden deling.

Jeg blev sendt ud til andre delinger med meldinger. På vejen til Hokkerup kørte jeg ganske langsomt for at passe på.

Da jeg kom ud for en gård, kom der en håndgranat. Den blev hængende i koblingen på min motorcykel. Jeg tog farten af med det samme og slog et par kolbøtter ned i en grøft. Der blev jeg liggende ganske roligt et øjeblik. De forsvandt, så snart de så, at jeg blev liggende, og da de var væk, skyndte jeg mig op til den halve deling med meldingen.

Da jeg kom derop, skulle jeg have fat i en løjtnant, men han var såret. Der var en korporal, der havde taget kommandoen.

Der var faldet tre mand og fire såret.

Jeg kunne ikke komme tilbage til min deling, jeg måtte blive der og kæmpe videre. Til sidst kom de med tanks. Dem kunne vi ikke gøre noget ved. Vi havde kæmpet i tre timer. De andre to delinger havde trukket sig tilbage, men der, hvor vi lå, kunne vi ikke komme tilbage. Vi var omtrent omringet. De var langt inde på os.

Vi sagde så til korporalen: »Hvad skal vi gøre? Skal vi overgive os eller blive ved, så længe vi kan?« De kom så nær ind på os, at vi smed geværet og stak armene i vejret, ellers var vi faldet alle mand. Skydningen holdt inde, og vi lagde al vores udrustning.

Så blev vi ført til Tyskland. Da vi kom ned til den tyske grænse, fik vi noget at spise, brød, smør, skinke og mælk. Der var vi så i tre timer. Så kom der besked på, at der var sluttet fred mellem Danmark og Tyskland.

Vi marcherede så tilbage, hvor kampen havde stået, samlede al vores udrustning op og kom hjem på kasernen i Søgård klok33

ken fem eftermiddag. Der fortalte de os så, hvor mange der var døde og sårede.

»På hovedet i grøften.« Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940 Olaf Larsen

Menig Olaf Larsen deltager i kampen mod tyskerne ved Bjergskov syd for Aabenraa. Bataljonsreserven, som Larsen tilhører, består af 120 mand.

Vi blev vækket lidt før klokken fire med befaling til hurtig udrykning. Da vi kom ud til motorcyklerne, fortalte løjtnant Jensen, at tyskerne havde overskredet grænsen, og han tilføjede, at denne gang var det rigtigt, for vi troede det ikke. Vi kørte øjeblikkelig ud til Bjergskov, hvor vi kørte et stykke frem, og derefter et stykke tilbage, og maskinerne blev derefter sat i flyverskjul. På det tidspunkt så vi 30 tyske flyvemaskiner længere ude, der fløj i en lang række. Vi tænkte da for første gang, at tyskerne nok alligevel var kommet, men at de måske var på vej herigennem til Norge. Men at det var alvor, begyndte vi at forstå.

Så kom der en motorcyklist og meldte, at de havde været i kamp med panservogne i Lundtoft, en var blevet såret, han hørte til Afværgekompagniet, og han var blevet kørt til Aabenraa Sygehus. Umiddelbart derefter kom to bombemaskiner og en jager, der blev ved at flyve frem og tilbage og vinkede efter os med deres maskingeværer. De skød ikke.

Så kom der melding fra kaptajnen om, at kanonerne skulle rykke tilbage. Flyverne viste sig atter, den ene skød en rød lyskugle ud et lille stykke bag kanonen. Løjtnant Jensen gav os befaling til at rykke tilbage med motorcyklerne, som stod inde på en sidevej. Da vi kørte ud på hovedvejen med disse, så jeg en tank skubbe vejspærringen til side så let som ingenting, lige bag tanken kom en panservogn. Oppe i denne stod en mand og råbte og slog med armene, vi kørte kun et ganske kort stykke fra ham – vel cirka 50 meter.

34

Pludselig begynder skydningen fra panservognen med kanon og med maskingeværer, vi havde ikke skudt. Da kuglerne begyndte at fløjte om ørerne på os, lod jeg mig gå på hovedet ned i sidevognen og lå med benene oppe på bagsædet – ligesom jeg gik ned i sidevognen, var der en kugle, der suste uhyre tæt forbi mit hoved. Så kørte vi uden om et par maskiner, 311 kørte vores maskine.

Idet vi kørte forbi 305, der også førte en maskine, men i højre side – vi kørte i venstre – gav sergent Lorenzen ordre til 327 om at skyde med kanonen mod panservognen.

I samme øjeblik denne befaling var givet, fik 311 et skud bagfra i venstre ben. 311 sagde: »Av, der røg mit ene ben.« Hvortil jeg svarede: »Bare på hovedet i grøften.« Lige i det samme var der ild i motorcyklen. Kuglen havde slået karburatoren af og lavet et hul underst i tanken og slået skruen af, den skrue, der sidder, hvor vi hælder benzin på. Vi røg i grøften med cirka 80 kilometers fart, speedometret viste 60 bagefter.

Jeg røg langt hen ad grøften, men mærkede ikke, hvorledes jeg kom af, og jeg ved heller ikke, om jeg har været besvimet. Men jeg slog kun et lille hul på venstre knæ, og højre knæ slog jeg, så jeg ikke kunne bøje det.

Så råbte 311, at jeg skulle komme og hjælpe ham, han var helt følelsesløs og kunne slet ikke holde kroppen stiv, så han var helt uhandlelig at have med at gøre. I det samme kom en tank, og jeg røg op i granerne for at søge dækning, nu skød de hele tiden. Da den var væk, løb jeg atter ned til 311 og ville hjælpe ham – og nu kom også sergent Lorenzen løbende over vejen, og 304 kom til.

De to tog ham i armene, jeg i det raske ben for at få ham væk fra motorcyklen, som brændte lige ved siden af ham. Vi var bange for, at ammunitionen på maskinen skulle eksplodere, hvorfor vi ville have ham væk.

Så kom tyskerne atter kørende i en tank, de kørte over trefire vejtræer og en motorcykel samt kanonen, som de masede fuldstændigt. Vi forsøgte atter at komme ned til 311 for at hjælpe ham, men nu kom tyskerne slag i slag, og det var umuligt at komme derned, fordi de skød.

Da vi havde ligget der i cirka 20 minutter, så vi to tyske ambu35

lancesoldater stå nede ved ham, de tog ham med i den tyske ambulance. Dermed var han reddet.

Løjtnanten fra en deling viste et hvidt flag eller klud på bajonetten, hvorefter de gik ud for at overgive sig til tyskerne. Lorenzen spurgte, om vi ikke skulle gå med, men jeg svarede, at jeg ikke ville overgive mig – under ingen omstændigheder. Vi gik derfor atter ind i skoven og så os omkring, vi kunne ingen finde, heller ikke 304, han var blevet borte for os.

Da vi gik inde i skoven, blev sergent Lorenzen borte for mig, men vi havde forinden aftalt, at vi ville over til et hus, der lå ved Hostrup Sø – ovre på den anden side.

Jeg gik ned til søen for at få noget at drikke – da jeg kom tilbage til granerne igen, kom der et par hunde og gøede. Jeg troede, det var tyskerne, og skjulte mig i granerne, men det var sergent Lorenzen, han begyndte at tale, og jeg kom frem igen. Derfra gik vi over til huset, stadig søgende dækning ved hegnene, fordi flyverne var lige over hovedet på os. Vi kom velbeholdne derover, og de tog vel imod os, vi fik både frokost og kaffe. Her opholdt vi os til middag, da vi gennem radioen hørte, hvorledes hele kampen var ophørt, og vi gik da tilbage til Søgård. Da jeg havde spist til middag, gik jeg hen og meldte mig tilbage til løjtnant Jensen.

Ved kampene dræbes en dansker, og fire såres.

Tyske fly forude, 9. april 1940 P.E. Poulsen

Løjtnant i flyvevåbenet P.E. Poulsen er observatør på den sidste danske rekognoseringsflyvning forud for den tyske besættelse.

Den 8. april tidligt på aftenen sad jeg sammen med løjtnant Schiødtz-Christensen på lejrens radiostation og røg en fredelig pibe tobak, da løjtnant Bergh rødhovedet kom farende og hentede os med over på afdelingens kontor. Der var, efter at alarmberedskabet tidligt på eftermiddagen var indtrådt, kommet ordre til, at en R-maskine skulle starte ved daggry næste dag for 36

rekognoscering af den danske grænse mod syd. Det lille møde på afdelingskontoret gjaldt derfor udtagning og instruktion af mandskabet til denne – som det senere viste sig – Danmarks indtil videre sidste flyvning med militærmaskine fra Værløse.

Ved en hurtig ’trækken lange og korte tændstikker’ blev resultatet, at jeg som observatør sammen med sekondløjtnant H.P. Sørensen skulle starte næste morgen klokken halv fem på rekognoscering af grænsen.

Efter en kop kaffe i messen og afmærkning af de nødvendige kort kom jeg hurtigt i kassen til nogle få timers søvn. Klokken kvart i fire op og af sted til hangaren, hvor reservehåndværkerne natten igennem havde været travlt beskæftiget med at bringe maskiner i orden og starte den maskine, vi skulle have. Vi gik hurtigt landkortet og ruten igennem og kom på vingerne. Det var smukt vejr, næsten vindstille – og skyfrit. Solen var endnu ikke stået op, så horisonten mod vest var uklar og indhyllet i tusmørke. Omkring Storebælt begyndte solen at få jaget tusmørket på flugt, så det nu var muligt at skelne ting på jorden, og mit job med at observere eventuelle fjendtlige objekter kunne begynde.

Længe varede det ikke, før noget viste sig – tyske flyvere! Søren rokkede med maskinen og pegede mod syd, og dér langt ude kom den ene formation ved siden af den anden, antallet af maskiner kunne jeg ikke tage, da de momentvis forsvandt på grund af farvesammenspil med baggrunden, men jeg syntes, vi på denne tur så alle typer, når undtages luftskibe og skolemaskiner. Jeg beundrede Søren for hele tiden at finde de smuthuller, der kunne blive til os. Vores flyvehøjder mellem Sønderjylland over Fyn til Storebælt var alle mellem 400 og 16-1800 meter. Havde radioen nu været i orden, kunne der være blevet tid til afsendelse af meldinger, men den havde desværre fra starten vist sig ikke at få nogen strøm fra generatoren. Kort efter passagen af Storebælt cirka over Ringsted kunne vi nu i nordøst se en underlig brunsort røg stige op. Det slog mig – Værløse?? Nej, ikke Værløse, hvad skulle kunne ryge sådan der? Vi kom nærmere – der var så dejlig roligt og fredeligt, solskin over Sjælland – og så! – Hvordan var det, pladsen så ud? Det slog mig straks, at der var noget usædvanligt på færde. Først under landingsrunden gik det op for os, at adskillige maskiner var brændt på jorden. Vi landede på normal måde, 37

men var knap standset, før Folke kom rendende og viftede med begge arme og råbte, at vi skulle flyve til Ringsted og lande i nærheden, hvorfor vi omgående startede.

Af det, vi havde set på pladsen, fik jeg den opfattelse, da der ikke sås nogen bombekratere, at alt var tabt, og eskadrillerne selv havde sat ud på maskinerne. Af beskeden, vi fik på pladsen, fik jeg den opfattelse, at nogle allerede skulle befinde sig på en af vores andre flyvepladser, hvorfor jeg koncentrerede opmærksomheden om ethvert tegn på jorden, der kunne tyde på dele af egne eskadriller, men intet viste sig, hvorfor vi så landede ved en gård, som vi kendte. Aldrig så snart var vi landet, før 10-12 maskiner, som kunne ligne 3. Eskadrilles, strøg forbi pladsen i 1000 meters afstand og højde cirka 100. Det så ud, som om de søgte landingsplads, og i betragtning af, at det måtte være bedre at være nogle stykker samlede, startede vi omgående og ville følge efter. Til vores forundring mærkede vi, at vi ikke kunne følge med, selv om vores maskine, som tilhørte 5. Eskadrille, skulle gå noget hurtigere. De sete maskiner forsvandt i horisonten mod øst for os, og vi var atter alene. Ved tegn blev vi enige om at gå tilbage og lande. Først senere blev vi klar over, at de maskiner, vi ville følges med, var en tysk eskadrille, så vi var glade for vores langsomme maskine.

Nu gjaldt det om at komme i forbindelse med nogle af vores egne, så Sørensen blev ved maskinen, som vi havde fået anbragt så godt i skjul, vi kunne, i skovkanten. Jeg gik en kilometer op til telefoncentralen og forsøgte at få forbindelse med afdelingen.

Det lykkedes i løbet af et par timer, og her fik jeg, efter kort at have forklaret vores situation, ordre til at blive, hvor vi var, og afvente nærmere.

Ankommet på lånt cykel til maskinen holdt vi ’krigsråd’. Vi vidste på dette tidspunkt kun, hvad fremgår af nærværende. Foruroliget af gentagne passager af tyske formationer besluttede vi, hvis alt brød sammen, at stikke ild på maskinen og derefter se at komme væk fra egnen. Af forbipasserende fik man de mest forskellige og forbandede rygter at vide, kun det, vi selv havde set, hørte vi intet om, så vi blev enige om ikke at tabe håbet om snart at blive i stand til at komme tilbage.

En opringning senere fortalte os, at håndværkerne var på vej 38

ned til os for at demontere maskinen og bringe os hjem. Og da samtidig markens ejer arriverede og tilbød sin assistance både med natlogi og mad, steg humøret et par grader igen. På den bedste måde blev vi forplejet og fik underretning om, hvad der egentlig var sket. Næste morgen adskillelse af maskinen og afgang til Værløse, hvor vi til vores store skuffelse så hele lejren i opbrud. Der var nu kun tilbage at pakke sagerne sammen, komme i forbindelse med og berolige familien og derefter næste morgen for sidste gang at forlade lejren.

Fra Tønder til København i bil, 9. april 1940 Børge Outze

Børge Outze er journalist ved Nationaltidende og udsendt som reporter ved den dansk-tyske grænse, da tyskerne angriber.

Ved midnatstid den 8. var jeg i Tønder. Bladet ringede op. En kollega, som senere blev et navn i modstandsbevægelsen, Niels Jørgensen, havde haft telefonforbindelse med en grænsegendarm, der direkte til København havde udtalt sin overbevisning om, at det gik galt i løbet af få timer. København ønskede at advare den udsendte korrespondent. Jeg svarede, at alt endnu var roligt, at den lokale befolkning ikke troede på rygterne, men at man fra Sæd kunne høre motorstøj nede i Tyskland. Vi enedes om, at jeg skulle blive længst muligt og så køre nordpå for at forblive på dansk side af fronten …

Der blev aldrig nogen front …

Jeg havde min kone med i bilen. Hen på natten lagde vi os fuldt påklædte på hotelsengene. Jeg havde pakket bagagen i bilen og kørt den frem for hoteldøren. Jeg havde tilbudt hotellets direktør at tage med nordpå. Han afslog med tak. Senere har jeg hørt, at han var tyskvenlig.

Klokken blev tre. Alt var roligt. Hen imod fire lysnede det lidt.

Da faldt et skud, som et signal. Vi gik gennem det sovende hotel ned til bilen, overbevist om, at i dette sekund rykkede tyskerne ind i Danmark.

39

Det gjorde de!

Mens vi kørte ud af Tønder, kørte de ind. Vognhjul raslede mod stenbroen, støj som af larvefødder hørtes bag os. Folk kom til vinduerne. Vi kørte mod Kruså, på langs ad grænsen, men fortrød det få meter forbi landevejen, som fører mod Ribe. Bilen blev bakket. Bag os steg støjen. Tyskerne kom. Bilen fik så meget gas, den kunne tage. Med 120 kilometers fart gik det nordpå.

Så drejede vi ind i land for at køre tværs over til Haderslev. Min kone holdt øje med vejen bagud. Det var blevet lyst og solskin.

Hun sagde roligt: Jeg tror, flyverne kommer. Jeg drejede hovedet og så talrige små mørke prikker i horisonten mod syd. Sværme af mørke prikker. »Vrøvl!« sagde jeg. »Det må være fugle, lad os ikke tabe hovedet.« Det var flyverne. Få minutter efter tordnede de første formationer over os, på vej mod nord, mod fjernere mål. Men efter dem kom terrængående maskiner med hjulene i kanten af trætoppene og fejede hen over hustagene. Den ensomme bil på vejen tiltrak sig opmærksomheden. Tre flyvere strøg hen over den. Vi holdt stadig mere end 100 kilometer. Jeg husker, at jeg sagde noget om, at karosseriet næppe holdt. Det var maskingeværkugler fra flyverne, jeg tænkte på. De skød ikke. Bilen må have set civil ud.

På resten af turen strøg flyverne gentagne gange hen over os.

Vi kørte i skjul i en skov én gang, men opgav det så. Da vi nærmede os Haderslev, kom to store Buick-vogne i aldeles sindssvag fart kørende side om side ud fra byen nordefter. Det var færdselspolitiets vogne. Vi fik at vide, at der var kampe i Haderslevs gader, at tyskerne var på vej mod nord og kunne ventes hvert øjeblik. Så fulgte vi efter politivognene mod Kolding. Der var forsvarsforberedelser langs landevejen flere steder. Vogne var stillet på tværs af vejbanen, danske soldater lå i beredskab. Vi måtte ind på marken for at komme forbi.

Fra en bakketop så vi ned over Kolding, netop som tre Junkers-maskiner gik ind over byen, ikke højere over den end vi i vognen. Firkantede sorte pakker faldt ned fra maskinerne. Bomber!? Nej, flyveblade! Pakkerne opløste sig i hvide hvirvler, længe før de nåede ned. Kolding var i oprør. Soldater på cykler og motorcykler kørte om kap i gaderne. Civile løb.

Lige uden for byen, på vejen mod Lillebæltsbroen, mødte vi 40

cyklende soldater, som vinkede. »Det er tyskere!« sagde min kone. Jeg havde travlt med at slippe udenom på det smalle stykke vej, de levnede, og sagde: »Vås! De er grønne, fordi vi har solbriller på.« Jeg bremsede op og tog solbrillerne af. De var stadigvæk grønne! Og hjelmene var tyske. De kom nordfra – de faldt vores tropper i ryggen. Der blev ingen frontlinje, intet sted at telefonere fra. Vi prøvede, men fik ingen forbindelse. Så kørte vi frem mod Lillebæltsbroen. Tyskerne var der. Tyske krigsskibe lå på linje tværs over bæltets blå, på begge sider af den sølvglinsende bro, i hvis overbygning sad tyske soldater med maskingeværer, som krager i trækroner. Sandsækbarrikader spærrede vejen, luftskyts var kørt op på markerne. Vi kørte langsomt frem mod en maskingeværpost. Piben sigtede mod bilens vindspejl og flyttedes langsomt fra højre mod venstre, fra venstre mod højre. En officer gik frem for at kontrollere vognen. Han ville se efter våben. Der var ingen i min kones hatteæske. Det beroligede ham. Han så papirer! Journalist! »Ved De, hvordan det er gået i København og Norge?« sagde han. »Norwegen?« sagde jeg. »Das wissen Sie wohl am besten!« »Nej,« sagde han, »jeg kender kun min begrænsede opgave, men vi besætter både Danmark og Norge i dag. Gode venner! Nødvendigt! Ellers havde englænderne gjort det …« Vi kørte langsomt over broen. Min kone sagde: »Det var egentlig pudsigt. Du talte tysk – men han talte dansk!« Og jeg, som mente, nerverne var i orden. Han havde faktisk talt pæredansk. Sydslesviger antagelig.

De landsatte artilleri i Middelfart. Artilleri! Der fandtes ikke én kanon på hele Fyn. Halvvejs mod Odense fandt vi danske soldater i vejgrøfterne. Med grene over hjelmene og rifler i anslag.

Vi kørte frem til officeren: »De slås i Sønderjylland, de har besat Lillebæltsbroen, de har gjort landgang i Middelfart. De kommer antagelig her om knap en time. De har kanoner – hvordan skal det gå jer?« »Vist temmelig skidt!« sagde han, »men vi får nok skudt nogle af dem.« Nogle kilometer senere mødte vi en motorordonnans.

Han afblæste alle kampforberedelser. Regeringens ordre: Der må ikke kæmpes.

Vi så de soldater senere på dagen under ophold i Odense. De var tavse, forgræmmede. Ude på landevejen, i grøften, havde de 41

været lige så tavse, men sammenbidte, beslutsomme, som dem, vi så på vejen i Sønderjylland.

Radioen talte til os i Odense; den talte tysk og gebrokkent. Senere talte den dansk igen, mærkelige ordrer: Mørklægning i aften. Vi måtte købe mørklægningshætter til bilen. Om eftermiddagen kørte vi til Nyborg: Der gik rygter om en færge. De var rigtige – rigsdagsmændene skulle over, de var kaldt ekstraordinært til København. Vi kom om bord: Tyske soldater kontrollerede hele havnen, danske krigsskibe lå med tyske flag i havnebassinet, overrumplede, også de. Der var mange tyske biler, mange tyske soldater om bord. Tyske officerer satte sig op i færgens rygesalon, ved et bord for sig selv. Der var tomt uden om dem; kun en forvirret kvinde fik anbragt sig ved bordet, alt for angst til at rejse sig igen. Der var tomt omkring endnu et bord. Ved det sad Frits Clausen (DNSAP’s leder, red.), skulende, nervøs, uden føling med tyskerne, hvad han så end har vidst i forvejen. Ingen sagde et ord til ham, rigsdagsmændene så igennem ham. Den første isfront!

I Korsør lossedes tanks fra store amerikadampere, der ankrede op, alt for kolossale til at gå i havn. Man havde sundet sig lidt, vænnet sig til at se tyskerne. De fortalte med et bittert smil i Korsør, at det første tyske fartøj om morgenen var blevet jaget bort af en jernbanemand, fordi det ville sejle ind i et færgeleje! Han gennede det om i havnebassinet.

Det gik mod København, mens det mørknede; den første sorte nat i besættelsestiden faldt på. Vi overhalede tyske militærvogne og blev overhalet af summende, sorte privatbiler med berlinerskilte og flensborgskilte. I portene langs landevejen sås af og til en tysk uniform. Der var allerede slået lejr. Af og til vinkede tyske soldater under prærievognenes sejldug, når de gennem det frie felt bagud fik øje på os. Første gang var man i distraktion og forvirring nær ved at vinke igen. Siden var man desperat opsat på at overhale, som om man besejrede besejrerne, hver gang man lagde en af deres biler bag sig. I buldrende mørke gik det ind i et København, der var mørklagt blot ved slukning af lygterne. Man kunne knap se ud over København. På bladet sagde de: »Vi troede, du var død. Det er forbi, det hele!« Og de fortalte bittert om morgenens oplevelser, om flyverne, 42

der strøg lavt over tagene, så drønet gav genlyd i gårdskakterne, mens der forhandledes på Amalienborg, om garden, der havde forsvaret slottet, om Kastellet, der var taget ’på sengen’, om soldaterne, der skjult om bord i et fredeligt udseende skib havde sneget sig forbi forterne, som ikke skød. De talte om forræderi, og trætte søgte vi sammen i et af kontorerne, en kreds af os, som kendte hinanden godt, og dansk presses veteran, Frantz von Jessen, som tyskerne havde haft på den sorte liste helt siden forrige århundrede, sagde til os: »Mine Herrer! Hvem her i huset kan vi stole på?« Og da, og først da, gik det op for os, at vi ikke blot var erobret af tropper, som havde skudt vores dårligt udrustede soldater, som var sprunget ud med faldskærm i Aalborg, og som havde sneget sig ind i København som i en trojansk hest. Frantz von Jessens spørgsmål sagde os, at der var sket uhyggeligt meget mere.

Vi havde fået nazisme, vi havde fået Gestapo og koncentrationslejre, forrædere og overløbere, krigen var forbi på én eneste dag.

Nu levede vi i skyggen af Gestapo og Sachsenhausen.

Børge Outze blev senere organisator af det illegale nyhedsbureau Information, der efter besættelsen blev til Dagbladet Information med Outze som chefredaktør.

Amalienborg forsvares, 9. april 1940 P.A.C. Henningsen

Rapport af vagthavende kaptajn på Amalienborg Slotsvagt.

Vagthavende løjtnant, premierløjtnant Hartnack, blev den 9. april 1940 klokken kvart over fem alarmeret pr. telefon af chefen for Livgarden med underretning om, at tyskerne var gået i land ved Langelinie og nu stod i Kastellet. Han fik ordre til at udlevere skarp ammunition, afspærre slottet og rekvirere politi fra politistationen. Forstærkning fra Livgarden ville snarest ankomme.

Premierløjtnanten gav straks de fornødne ordrer videre til 43

Emneoversigt

5. kolonne Nedkastning af våben i måneskin, 1944 Marcipan i tasken og maskinpistol under frakken. Jernbanesabotage ved Aarhus, 7. februar 1945 Værnemagere uden bukser, 17. april 1945 9. april Tyskerne kommer, 9. april 1940 Håndgranat i koblingen. Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940 »På hovedet i grøften.« Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940 Tyske fly forude, 9. april 1940 Fra Tønder til København i bil, 9. april 1940 Amalienborg forsvares, 9. april 1940 »Forbandet radikalisme.« Dagbog, 9. april 1940 »Hallo Larsen, nu går vi.« Kamphandlinger ved Bredevad, 9. april 1940 Kamp mod tyske tanks. Sønderbro, 9. april 1940 »Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller Om bord på torpedobåden Høgen, 6.-10. april 1940 Mørklægning og beskyttelsesrum. 15-årigs dagbog, april-maj 1940

552 693 786 27 32 34 36 39 43 46 49 51 53 58 63

allierede soldater Allieret bombefly nødlander i Tåstrup, 11. april 1944 Allieret B-17-besætning hjælpes til Sverige, 14. april 1944 Blindflyvning, juni 1941 Med konvoj New York-Hvidehavet, tur-retur, 1942

444 450 97 146

Antikomiternpagten Vi demonstrerer mod Danmarks tiltrædelse af Antikominternpagten, 25. november 1941 Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941

119 123

antisemitisme Naboens familie forfølges i Tyskland. 14-årigs dagbog, 15. december 1940 Unge jøder forsøger at åbne hemmelig rute sydpå, 1941-43 Soldaterhistorier fra Østfronten. Dagbog, 6. februar 1942 Ingen jøder og sigøjnere i tyske sporvogne. Königsberg, oktober 1942 Avisgadesælger med succes, maj 1940 På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941

90 115 144 190 67 95

arrestation Anholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og flygter, 28. september 1943

850

205 279

Jøder skjules på kirkeloft. Gilleleje, 5.-6. oktober 1943 I Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 »Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 Gestapo banker på, 13. september 1944 ’Flammen’s endeligt, 18. oktober 1944 Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 Dansk præstebesøg i tysk tugthus, januar 1945 Mishandlet af Gestapo, januar 1945

298 427 463 547 562 567 609 633 675 690

Augustoprøret Sabotagen, der var med til at udløse Augustoprøret, 28. juli 1943 Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 Augustoprøret i Frederikshavn, 1943 Augustoprøret i Aarhus og Aalborg, 29. august 1943 Borgmester i et dilemma, 29. august 1943 Tyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943 Tyskerne angriber den danske hær. Nyborg, 29. august 1943 Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943

217 220 223 229 231 233 239 242 246 250

BBC Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC, 16. september 1940 BBC-studiet i London, 4. maj 1945 kl. 20.36

80 808

befrielsen Forskud på befrielsen, 1. maj 1945 BBC-studiet i London, 4. maj 1945 kl. 20.36 »Nu gjaldt det, at ingen gik amok.« Frihedsrådets Kommandoudvalg tager affære, 4. maj 1945 »Han sad og spillede splitternøgen.« Befrielsesaften på Hellerupvej »De skyder sgu – og krigen er endda forbi!« Aarhus, 4. maj 1945 Ungdomsleder får travlt. Hobro, 4. maj 1945 Amalienborg, 4. maj 1945 Lykke. Dagbog, 5. maj 1945 Gaden opfører sig ikke værdigt, 5. maj 1945 En modstandsmands tilfældige møde med Scavenius, 5. maj 1945 Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945 Svære overvejelser i Holger Danskes 1. kompagni. Gentofte, 5. maj 1945 Frits Clausens pistol, 5. maj 1945 Bagholdsangreb, 6. maj 1945 Bombardementerne af Rønne, 7.-8. maj 1945 bombardement B&W angribes af engelske bombefly, 27. januar 1943

806 808 809 810 813 814 816 817 819 821 824 830 832 835 838 193

851

Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 Far leder efter sin datter i ruinerne af Den Franske Skole, 21. marts 1945 »Barnet under mig bliver kvalt,« 21. marts 1945 »Gå aldrig i kælderen,« 21 marts 1945 »Målet var næsten totalt usynligt.« En pilot forklarer, 21. marts 1945 Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset Gestapos hovedkvarter i Odense bombes, 17. april 1945 Bombardementerne af Rønne, 7.-8. maj 1945

749 752 755 756 760 761 762 791 838

BOPA (Borgerlige Partisaner) Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942 Anholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 »Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 En sabotørs ilddåb, 3. juni 1944 Modstandsbevægelsens radiofoni, 1944-45 Sabotage mod Nordværk og Ambi, 25. juni 1944 En modstandsmands første likvidering, 25. juli 1944 Modstandsmand får logi hos societydame, december 1944 Nytårsknald. Sabotører fejrer årsskiftet, 1944 Sabotage mod Torotor, 2. januar 1945 Afskedsbreve fra modstandsmand, 27. februar 1945 Fejlslagen aktion mod ammunitionstog, 16. marts 1945 Sprængning af Langebro, 27. marts 1945 Gaden opfører sig ikke værdigt, 5. maj 1945

145 205 437 472 474 484 545 651 664 666 724 742 770 819

børn og unge Tyskerne kommer, 9. april 1940 Mørklægning og beskyttelsesrum. 15-årigs dagbog, april-maj 1940 Naboens familie forfølges i Tyskland. 14-årigs dagbog, 15. december 1940 »Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942 Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 Barn i Theresienstadt Kinderbeschäftigung i Theresienstadt

27 63 90 137 290 353 362

censur Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC, 16. september 1940 Sikkerhedsnåle får renæssance. Dagbog, november 1944

80 615

Churchill-klubben »Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942

137

civil modstand Gymnasieelev tager affære, 10. april 1940 Smidt ud fra nazistisk studentermøde. København, 24. november 1940 Vi demonstrerer mod Danmarks tiltrædelse af Antikominternpagten, 25. november 1941

852

55 88 119

Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 Tivoli lægges i ruiner, 25. juni 1944 »Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 Hærværk mod værnemagernes butikker. Folkestrejken, 30. juni 1944 Hammer og segl over Nørrebro, 30. juni 1944 »Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944

123 489 501 510 511 515 521

clearingmord Kaj Munk findes myrdet. Politirapport, 5. januar 1944 Spil død og overlev. Mislykket clearingdrab, 26. maj 1944

393 468

Dagmarhus Teenager forlades af familien, 9. april 1941 Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 Festfyrværkeri af flyveblade, juni 1944 Telefonaflytning af tyskerne

91 341 429 438 458 463 470 549

Dansk Samling Frihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 Sort kvartjøde i Fiskerihavnen, oktober 1943 Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 Frihedsrådets lokalkomiteer oprettes, september 1944

268 317 463 568

danske mindretal i Tyskland, det »Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller Sydslesvigsk værnepligtig modstår pres fra SS, november 1944 Flugten til Danmark, januar 1945

53 625 677

DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti) En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 Frikorps Danmark marcherer i København. Dagbog, 8. september 1942

165 179

flugt Teenager forlades af familien, 9. april 1941 På fast grund i Göteborg. Dagbog, 30. april-2. maj 1942 Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943 Forvirring på havet under flugt til Sverige, oktober 1943 Sort kvartjøde i Fiskerihavnen, oktober 1943 Flasken i Niels Bohrs pengeskab Såret i Strandgade, februar 1944 »Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 Allieret B-17-besætning hjælpes til Sverige, 14. april 1944 Fanget af afspærring i Nyhavn, september 1944

91 155 250 303 317 416 419 437 450 574

853

flugt fra fangenskab Kat afslører flugtforsøg. Horserødlejren, december 1941 Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og flygter, 28. september 1943 Flugt ud i ’friheden’. Frøslevlejren, 17. oktober 1944 Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 På flugt fra agenter i tysk tjeneste, 9. marts 1945 Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 Flugt i en brødkasse. Frøslevlejren, 3. april 1945

279 606 633 735 749 752 774

flygtning Flugten til Danmark, januar 1945 Lykken er et stykke lagkage: Tyske flygtninge i Danmark, april 1945 Massegrav uden mindesmærke, foråret 1945 Uheldigt møde med flygtninge fra Ravensbrück, 29. april 1945

677 780 785 805

Flyvevåbnet Tyske fly forude, 9. april 1940 Blindflyvning, juni 1941

127 220

36 97

Folkestrejken 30. juni 1944 »Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 Hærværk mod værnemagernes butikker. Folkestrejken, 30. juni 1944 Hammer og segl over Nørrebro, 30. juni 1944 »Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944

501 510 511 515 521

Franske Skole, Den Far leder efter sin datter i ruinerne af Den Franske Skole, 21. marts 1945 »Barnet under mig bliver kvalt,« 21. marts 1945 »Gå aldrig i kælderen,« 21 marts 1945 »Målet var næsten totalt usynligt.« En pilot forklarer, 21. marts 1945

755 756 760 761

Frihedsrådet Frihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 Frihedsrådets lokalkomiteer oprettes, september 1944 »Nu gjaldt det, at ingen gik amok.« Frihedsrådets Kommandoudvalg tager affære, 4. maj 1945

809

Frikorps Danmark Frikorps Danmark-soldat på vej mod fronten, 29. juli 1941 »Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 Soldaterhistorier fra Østfronten. Dagbog, 6. februar 1942 Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942

110 142 144 158 161 165

854

268 568

C.F. von Schalburg falder på Østfronten, 2. juni 1942 Frikorps Danmark marcherer i København. Dagbog, 8. september 1942

170 179

Frit Danmark Frit Danmark dannes, januar 1942 Frit Danmark-grupper oprettes i provinsen, juli 1942

135 172

Frøslevlejren Kvinde i Frøslevlejren, oktober 1944 Flugt ud i ’friheden’. Frøslevlejren, 17. oktober 1944 Frøslevlejren tur-retur, januar 1945 Illegal radiotjeneste i Frøslevlejren Flugt i en brødkasse. Frøslevlejren, 3. april 1945 Frits Clausens pistol, 5. maj 1945

581 606 671 673 774 832

Gestapo Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og flygter, 28. september 1943 Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943 Såret i Strandgade, februar 1944 »Du bist KK.« BOPA-leder tæt på afsløring, 17. februar 1944 Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 Flugt fra Gestapo gennem vinduet, maj 1944 Med Gestapo i hælene. Højbro Plads, 27. juni 1944 Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 Telefonaflytning af tyskerne Hverdag i Vestre Fængsel, efteråret 1944 »Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 Gestapo banker på, 13. september 1944 ’Flammen’s endeligt, 18. oktober 1944 »Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944 Kunsten at snøre Gestapo, november 1944 Mishandlet af Gestapo, januar 1945 Gestapos hovedkvarter i Odense bombes, 17. april 1945

279 293 419 437 438 458 463 493 547 549 554 562 567 609 611 633 690 791

henrettelse Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 En sidste hilsen, 15. maj 1944 Afskedsbreve fra modstandsmand, 27. februar 1945 »Nu dør jeg.« Afskedsbrev fra ung modstandsmand, 4. april 1945 Likvidering af en hipo, marts 1945 Sprængning af Langebro, 27. marts 1945

429 461 467 724 777 730 770

Holger Danske 26 kilo sprængstof i en ølkasse. Aktion mod Forum, 24. august 1943 Det illegale liv

222 272

855

Kontaktsted: Tobaksforretningen i Nørre Farimagsgade, april 1944 Til ’forelæsning’ på Rigshospitalet. Stikkerlikvidering, 15. juni 1944 Med Gestapo i hælene. Højbro Plads, 27. juni 1944 »Hände hoch!« Nærkamp med Gestapo, 5. september 1944 Storebæltsfærge kapres, oktober 1944 Angreb på Lundtofte Flyveplads og Sommerkorpset, 25. november 1944 ’Kæresteture’ med sabotører, december 1944 Likvidering af en hipo, marts 1945 Svære overvejelser i Holger Danskes 1. kompagni. Gentofte, 5. maj 1945

458 481 493 562 576 639 661 730 830

Horserødlejren Sig det ikke til mor. Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren, 2. september 1941 111 Kat afslører flugtforsøg. Horserødlejren, december 1941 127 Horserødlejren overtages af tyskerne, 29. august 1943 260 Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 438 hverdagsliv Tyskerne kommer, 9. april 1940 Glimt fra mørklagt provinsby i måneskin, 22. april 1940 Mørklægning og beskyttelsesrum. 15-årigs dagbog, april-maj 1940 Avisgadesælger med succes, maj 1940 Kongens fødselsdag, 26. september 1940 Naboens familie forfølges i Tyskland. 14-årigs dagbog, 15. december 1940 På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941 Hitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 På firmaskovtur med Solbjerg Mejeri, sommeren 1942 Sorte huller i sjælen. 16-årigs dagbog, 1. oktober 1942 »Sæt nogen stak os.« 17-årigs dagbog, 29. april 1943 Kornkaffe og rødspættesko Det illegale liv Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 Boghandel lukkes af Gestapo, 25. februar 1944 Sikkerhedsnåle får renæssance. Dagbog, november 1944 Komfurbrænde og sparefyr Besat af tandlægen!

Modstandsfolk graver tunnel, Odense 1944-45 Modstandsfolk i projektørlys på Odense Teater, december 1944 Modstandsmand får logi hos societydame, december 1944 Julen 1944

27 62 63 67 83 90 95 103 175 181 202 215 272 290 438 615 616 620 621 649 651 663

Hvide Busser, De Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 »Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945 De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 Evakuering af svenskere i Berlin, 17. april 1945 De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945

341 783 792 798 801

856

Hvidsten-gruppen »Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 »Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944

501 515

Hæren Håndgranat i koblingen. Kamphandlinger ved Hokkerup, 9. april 1940 »På hovedet i grøften.« Kamphandlinger ved Bjergskov, 9. april 1940 »Hallo Larsen, nu går vi.« Kamphandlinger ved Bredevad, 9. april 1940 Kamp mod tyske tanks. Sønderbro, 9. april 1940 Tyskerne angriber den danske hær. Nyborg, 29. august 1943 Dansk hærenhed flygter til Sverige, 29. august 1943

32 34 49 51 246 250

illegal formidling Gymnasieelev tager affære, 10. april 1940 Kunsten at hverve en kurér, december 1941 Frit Danmark-grupper oprettes i provinsen, juli 1942 Dansk SOE-agent skyder betjent og tager gift. Dagbog, 5. september 1942 Ringen i Nordjylland, foråret 1944 Festfyrværkeri af flyveblade, juni 1944 Modstandsbevægelsens radiofoni, 1944-45 Betjente mangler falske identitetskort, 19. september 1944 Illegal radiotjeneste i Frøslevlejren

55 130 172 177 452 470 474 571 673

internering af det danske politi Betjente mangler falske identitetskort, 19. september 1944 »Nu blev det altså politiets tur.« Dagbog, 19. september 1944

571 572

jernbanesabotage Sabotage mod Langåbroerne, 17. november 1943 Marcipan i tasken og maskinpistol under frakken. Jernbanesabotage ved Aarhus, 7. februar 1945 Fejlslagen aktion mod ammunitionstog, 16. marts 1945 Jødeaktionen, oktober 1943 Tvunget til at udlevere jødeprotokoller, 31. august 1943 Mosaisk Troessamfund advares om tysk jødeaktion, 24. september 1943 Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 Jøder skjules på kirkeloft. Gilleleje, 5.-6. oktober 1943 Danske politifolk og tyske soldater samarbejder om at redde jøder, oktober 1943 Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 jøder på flugt Unge jøder forsøger at åbne hemmelig rute sydpå, 1941-43 Jødisk dreng skjules på landet, oktober 1943 Gilleleje hjælper jøder, 5. oktober 1943 To og en halv time i det kolde Øresund, 6. oktober 1943 Forvirring på havet under flugt til Sverige, oktober 1943

366 693 742 267 275 290 298 337 341 115 290 296 302 303

857

3000 kroner for en billet til friheden, oktober 1943 Ung pige hjælpes til Sverige, oktober 1943

306 307

kommunister Hitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 »Husk det nu: 1, 2, 3.« Mnemoteknik for illegale, juli 1941 Sig det ikke til mor. Brev fra fange nr. 6, Horserødlejren, 2. september 1941 Frit Danmark dannes, januar 1942 Uroligheder forhindrer Aksel Larsens befrielse, august 1943 Augustoprøret i Frederikshavn, 1943 Frihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943 »Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943 Storstikkeren Grethe Bartram »Min gud kom i dag.« Dødsmarch fra Stutthof, vinteren 1945

111 135 220 223 268 293 318 599 696

kommunistinterneringen Hitler forstyrrer nordsjællandsk sommeridyl, 22. juni 1941 »Husk det nu: 1, 2, 3.« Mnemoteknik for illegale, juli 1941 Horserødlejren overtages af tyskerne, 29. august 1943 Danske jøder fragtes til koncentrationslejr, 3. oktober 1943

103 107 260 293

koncentrationslejr »Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943 Danske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 Barn i Theresienstadt Kinderbeschäftigung i Theresienstadt Fra Vestre Fængsel til Neuengamme ’Kirurgi’ i koncentrationslejr. Stutthof, januar 1944 Sendt hjem fra Theresienstadt, januar 1944 »De vil aflive dig her.« Velkommen til Sachsenhausen, vinteren 1944 Fodbold i Sachsenhausen, foråret 1944 Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 20.000 jødiske kvinder tilintetgøres. Stutthof, juli 1944 Propagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944 Pengeskabstyven Alfred fra Sachsenhausen, 1944 Den store destruktion. Stutthof, efteråret 1944 »Velkommen til helvede.« Kvinde i koncentrationslejr, 1944-45 »Min gud kom i dag.« Dødsmarch fra Stutthof, vinteren 1945 Dyrisk selvopholdelsesdrift i Nordhausen, februar 1945 De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945

318 325 341 353 362 383 395 405 407 453 461 478 540 550 590 601 644 696 725 792 824

KOPA (Kommunistiske Partisaner) Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942

145

858

103 107

Korps Ågesen »Han sad og spillede splitternøgen.« Befrielsesaften på Hellerupvej

810

likvidering Til ’forelæsning’ på Rigshospitalet. Stikkerlikvidering, 15. juni 1944 Den, som flaskehalsen peger på, skal likvidere …

En modstandsmands første likvidering, 25. juli 1944 Likvidering af en hipo, marts 1945

481 544 545 730

Lorentzen-gruppen I Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 På flugt fra agenter i tysk tjeneste, 9. marts 1945

427 735

luftalarm Bombe på 4. sal. Islands Brygge, 27. januar 1943 »Nu blev det altså politiets tur.« Dagbog, 19. september 1944

196 572

luftkamp Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC, 16. september 1940 Nedkastning af SOE-agent forpurres af tyske jagerfly. Gyldenløveshøj, 11. december 1943 Skudt ned over Gyldenløveshøj, 11. december 1943 Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945

371 378 753

modterror Tivoli lægges i ruiner, 25. juni 1944 »Spektakler over det hele.« Folkestrejken, Valby, 30. juni 1944 »Nu kommer tyskerne.« Folkestrejken, 1. juli 1944 Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944

489 501 515 521

nazister, danske Smidt ud fra nazistisk studentermøde. København, 24. november 1940 Nazist ønsker at melde sine børn ind i NSU. Dagbog, 5. november 1941 Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 Frikorps Danmark marcherer i København. Dagbog, 8. september 1942 Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 Frits Clausens pistol, 5. maj 1945

88 113 158 179 341 832

Neungamme Fra Vestre Fængsel til Neuengamme

383

Nordhausen Dyrisk selvopholdelsesdrift i Nordhausen, februar 1945

725

NSU (Nationalsocialistisk Ungdom) Nazist ønsker at melde sine børn ind i NSU. Dagbog, 5. november 1941

113

80

859

Operation Safari Tyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943

233 239 242

Petergruppen Spil død og overlev. Mislykket clearingdrab, 26. maj 1944

468

politi, dansk Anholdt. Til forhør hos dansk politi, juni 1943 Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og flygter, 28. september 1943 Danske politifolk og tyske soldater samarbejder om at redde jøder, oktober 1943 Sabotage mod Langåbroerne, 17. november 1943

337 366

politirapport Kaj Munk findes myrdet. Politirapport, 5. januar 1944 Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944

393 521

205 279

presse Fra Tønder til København i bil, 9. april 1940 Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC, 16. september 1940 Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 Frit Danmark dannes, januar 1942 Såret i Strandgade, februar 1944 »Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944

80 123 135 419 611

propaganda Propagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944

550

RAF (Royal Air Force) Slaget om England: Det ucensurerede manuskript fra BBC, 16. september 1940 Allieret bombefly nødlander i Tåstrup, 11. april 1944 Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945 Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset

80 444 753 762

rationering På firmaskovtur med Solbjerg Mejeri, sommeren 1942 Hvordan man bytter is til kød, sommeren 1943 Kornkaffe og rødspættesko Det illegale liv

175 214 215 272

Ravensbrück »Velkommen til helvede.« Kvinde i koncentrationslejr, 1944-45 De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945

644 801

860

39

Uheldigt møde med flygtninge fra Ravensbrück, 29. april 1945 razzia Tvunget til at udlevere jødeprotokoller, 31. august 1943 Ung pige hjælpes til Sverige, oktober 1943 En urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier, 22. oktober 1943

805 267 307 364

Ringen Frihedsrådets sikkerhedsforanstaltninger, september 1943 Flasken i Niels Bohrs pengeskab Ringen i Nordjylland, foråret 1944

268 416 452

Røde Kors Danske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 »Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945 De Hvide Busser henter danske fanger i Tyskland, april 1945 Evakuering af svenskere i Berlin, 17. april 1945 De Hvide Busser henter syge kvinder i Ravensbrück, 23. april 1945 Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945

325 478 783 792 798 801 824

sabotage »Jeg var sabotagechef i Churchill-klubben.« Aalborg, 1942 Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942 Sabotagen, der var med til at udløse Augustoprøret, 28. juli 1943 26 kilo sprængstof i en ølkasse. Aktion mod Forum, 24. august 1943 At skelne mellem cement og cement. Mislykkede aktioner, foråret 1944 En sabotørs ilddåb, 3. juni 1944 Sabotage mod Nordværk og Ambi, 25. juni 1944 Storebæltsfærge kapres, oktober 1944 På sabotageaktion i Kerteminde, 1944 ’Kæresteture’ med sabotører, december 1944 Nytårsknald. Sabotører fejrer årsskiftet, 1944 Sabotage mod Torotor, 2. januar 1945 Færgen Danmark sænkes. Gedser, 18. marts 1945 Sprængning af Langebro, 27. marts 1945

137 145 217 222 456 472 484 576 658 661 664 666 745 770

Sachenhausen »De vil aflive dig her.« Velkommen til Sachsenhausen, vinteren 1944 Fodbold i Sachsenhausen, foråret 1944 Henrettelser i Sachsenhausen, 1944 Pengeskabstyven Alfred fra Sachsenhausen, 1944

407 453 461 590

Schalburgkorpset En urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier, 22. oktober 1943 Politirapport om urolighederne på Nørrebro, 26. juni-4. juli 1944

364 521

861

Likvidering af en hipo, marts 1945

730

schalburgtage Unge mænd i lyse cottoncoats, 22. februar 1945

694

Shellhuset Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 Telefonaflytning af tyskerne »Jeg gjorde ’Flammen’ til en myte.« Shellhuset, 18. oktober 1944 Fanger flygter fra bomberamt Shellhus, 21. marts 1945 Mogens Fogs genopstandelse, 21. marts 1945 Engelsk jagerfly skydes ned over Fælledparken, 21. marts 1945 Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset

547 549 611 749 752 753 762

SOE (Special Operations Executive) Kunsten at hverve en kurér, december 1941 Dansk SOE-agent skyder betjent og tager gift. Dagbog, 5. september 1942 På sabotageskole i England, oktober 1942 »Operation Table Jam is on.« SOE-agenter nedkastes, 11. marts 1943 Nedkastning af SOE-agent forpurres af tyske jagerfly. Gyldenløveshøj, 11. december 1943 Skudt ned over Gyldenløveshøj, 11. december 1943 Sådan planlagde vi angrebet på Shellhuset

371 378 762

Sommerkorpset Angreb på Lundtofte Flyveplads og Sommerkorpset, 25. november 1944

639

spionage Telefonaflytning af tyskerne

549

stikker En stikker i Vestre Fængsel, efteråret 1944 Storstikkeren Grethe Bartram

596 599

Studenternes Efterretningstjeneste Forvekslet med Steinbeck. Modstandsmand forhøres af Gestapo – og flygter, 28. september 1943 Flasken i Niels Bohrs pengeskab »Nu dør jeg.« Afskedsbrev fra ung modstandsmand, 4. april 1945

279 416 777

130 177 183 198

studerende Smidt ud fra nazistisk studentermøde. København, 24. november 1940 Politikens udsendte til demonstration. Dagbog, 25. november 1941 En urolig nat. Rygter om razzia på københavnske kollegier, 22. oktober 1943

364

Stutthof »Kun én udgang, og det er gennem skorstenen.« Stutthof, oktober 1943

318

862

88 123

’Kirurgi’ i koncentrationslejr. Stutthof, januar 1944 20.000 jødiske kvinder tilintetgøres. Stutthof, juli 1944 Den store destruktion. Stutthof, efteråret 1944 Organisering af hjælp til fanger fra Stutthof, maj 1945

395 540 601 824

Søværnet Om bord på torpedobåden Høgen, 6.-10. april 1940 150 danske kroner for ni tyske liv! Sømand redder fjender, 1943 Tyskerne angriber minelæggeren Lougen, 29. august 1943 Tyskerne angriber artilleriskibet Niels Juel, 29. august 1943 Orlogsgast 4986 i tjeneste på Holmen, 29. august 1943

58 203 233 239 242

Theresienstadt Danske jøder deporteres til Theresienstadt, oktober 1943 Fanget og sendt til Theresienstadt, oktober 1943 Barn i Theresienstadt Kinderbeschäftigung i Theresienstadt Sendt hjem fra Theresienstadt, januar 1944 På officielt besøg i Theresienstadt, juni 1944 Propagandafilm optages i Theresienstadt, august 1944 »Så kan De tage jødestjernen af.« Reddet fra Theresienstadt, april 1945

325 341 353 362 405 478 550 783

tortur I Lorentzen-gruppens kløer, februar 1944 Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 Mishandlet af Gestapo, januar 1945

427 429 690

tysk tjeneste, i »Hvor mon turen går hen?« En besættelsessoldat fortæller Sabotagevagt for tyskerne i det besatte Europa, maj 1940 På arbejde for Siemens. Tyskland, juni 1941 »Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942

53 73 95 142 158 161 165

Vestre Fængsel Fra Vestre Fængsel til Neuengamme Johns lidelseshistorie. Standhaftig fange henrettes, februar-marts 1944 Forhørt 46 gange, Shellhuset 1944 Hverdag i Vestre Fængsel, efteråret 1944 En stikker i Vestre Fængsel, efteråret 1944

383 429 547 554 596

værnemager Hærværk mod værnemagernes butikker. Folkestrejken, 30. juni 1944 Værnemagere uden bukser, 17. april 1945

510 786

863

våbenmodtagelse Nedkastning af våben i måneskin, 1944 Våbennedkastning, december 1944

552 653

østfrontfrivillig Frikorps Danmark-soldat på vej mod fronten, 29. juli 1941 »Min bror er død.« Brev fra Waffen-SS-soldat, 2. februar 1942 Frikorps Danmark-møde i Hotel Havndal, 19. maj 1942 Ilddåb på Østfronten, 22. maj 1942 En ganske almindelig nat på Østfronten, 24.-25. maj 1942 C.F. von Schalburg falder på Østfronten, 2. juni 1942

110 142 158 161 165 170

Personregister

Sidetal henviser til først forekommende omtale inden for hver beretning (kursiv skrift = øjenvidne).

Abell, Kjeld 752 Akselbo, Aase 427 Akselbo, Peder 427, 674 Aktor, Henry 290 Alexandrine, dronning 783 Algreen-Petersen, Christian 246, 317, 419, 450, 456, 463, 470, 515, 596 Andersen, Ellen 583 Andersen, H.N. 60 Andersen, Johannes 679 Andersen, Kaj 169 Andersen, N.L. 753 Andersen, Otto 439 Andersen, Richard 655 Andersen, Stinne 681 Andersen, Svend Erik (‘Svek’) 229, 491 Arildskov, Max Johannes 158 Bach, Chr. 368 Bagger, Hans 657 Bang, Ove 84 Barfoed, Flemming 808 Barter, Peter 378 Bartram, Grethe 599 Bendix, Eva 91, 805 Bendix, Hans 91 Berendsohn, Dora 307 Bergstrøm, Rauer (‘Tips’) 46 Bergstrøm, Vilhelm 46, 123, 177, 179 Bernadotte, Folke 393, 648, 792 Berthelsen ‘391’ 51 Best, Werner 277, 290, 503, 519 Bisgaard, Ove 175, 214 Bjarnhof, Karl Otto 416 Blytgen-Petersen, Emil 80 Boas, Sophus 675 Bo, Lars 574, 593, 620, 621, 649, 658 Boelskov, Erik 184

Bohr, Harald 417 Bohr, Niels 416 Bohr, Ulla 417 Bomhoff, Elisabeth 609 Bomhoff, Gunnar 610 Bomhoff, Helmer 610 Bovensiepen, Otto Richard 610, 611 Brandt, Jørgen Tage (‘Store Bornholmer’) 576 Brandt, Per 815 Brandt, Poul 341 Brask, Birthe Høeg (‘Mads’) 127, 135 Bredsdorff, Elias 172, 568, 599, 752 Bromann, Poul 405 Bruun, H.H. 278 Brøndum, Otto Christian 250, 639 Budach, Karl 53 Buhl, Vilhelm 271, 809 Busch, K. 807 Busk Petersen, Anders 679 Bæklund, Max 222 Carlsen, Peter 184 Carstensen, Poul 174 Cederstrand, Robert Theodor 521 Choleva, Sulamith 362 Christensen, Børge 365 Christensen, Elly 291 Christensen, Helweg 291 Christensen, Kaj Leo 274 Christensen, Kurt Nedergaard 616 Christensen, Martin Ole 337 Christensen, Sverre 675 Christensen, Aage Frøslev 678 Christian 10. 45, 83, 124, 251, 272, 278, 336, 783, 822 Churchill, Winston 82, 177, 193 Clausen, Briand 372

865

Clausen, Frits 42, 88, 160, 179, 832 Cour, Vilhelm, la 639 Dardel, Gustav von 277 Dedichen, Herman 276, 383 Deutsch, Peter 351 Digmann, Povl Martin 833 Døssing, Thomas 625 Engberg, Holger 366 Faurschou-Hviid, Bent (‘Flammen’) 609, 611 Feilberg, Kjeld 673 Fenger, Erik 163 Fenger, R.J. 824 Fibiger, Vilhelm 155 Fiil, Anton Marius 443 Fischer, Edith 355, 363 Fischermann, Salle 550 Fleron, Kate 554, 581 Fog, Mogens (‘Ole’) 135, 270, 561, 636, 749, 752 Foss, Einar P. 155 Foss, Erling 130, 270 Francker, Knud 172 Frandsen, Erik 217 Frederik 9. 86 Frederiksen, Rosa 671 Frederiksen, Thorkild 452 Friediger, Max 325 Frisch, Hartvig 125 Fuglsang-Damgaard, Hans 336 Futtrup, Hans (lærer) 625 Futtrup, Hans 678 Geisler, Ole 367 Gerron, Kurt 552 Gjørup, Henry L. 89 Goethe, Johann Wolfgang von 358 Guldbrandsen, Alice Maud 755 Gundel, Leif 808 Gunnløgsson, Else 651 Gunnløgsson, Jakob Halldor 652 Gyth, Volmer 131 Göring, Hermann Wilhelm 83 Gørtz, Ebbe 251

866

Haase, Ejnar 438 Hammeken, Arne Oskar 633 Hansen, Christian Lyst 749 Hansen, H.C. 276 Hansen, Ib Birkedal 493 Hansen, Julius 596 Hansen, Kaj Nis 490 Hansen, Ludvig 696, 717 Hansen, Poul Gylling 597 Hansen, Vagn 125 Hansen, Viggo 174 Hansen, Wivian Rupert 528 Hauerbach, Sven 786 Hecht-Johansen, Jette 650 Hecht-Johansen, Mads 184, 680 Hedtoft, Hans 276 Heide, Asmus von der 835 Hejgaard, David 174, 599 Helms, Gerda 269 Hendriksen, Carl Næsh 179 Hendriksen, Halfdan 215 Henningsen, Eigil Juel 478, 829 Henningsen, Inger 417 Henningsen, P.A.C. 43 Henningsen, Poul 417, 651 Henriques, Carl Bertel 267, 275 Hitler, Adolf 82, 91, 96, 104, 158, 408, 436, 521, 525, 626, 681 Hoff, Kaj 367 Hoffman, Henning 468 Hoffmann, Karl Heinz 611 Holm, Erik 465 Holstein, Bent 88 Horn, Anna Kathrine Dorthea 530 Horwitz, Hugo (‘Uffe’) 472, 484, 545, 651, 664, 666, 735, 770, 819, 821 Houmann, Børge 103, 107, 127, 135, 172, 220, 270 Hovedskou, Ole 367 Hundevad, Aksel 656 Husfeldt, Erik 426 Hvass, Frants 336, 478 Haaeman, Ivang 67, 73 Haagen Schmith, Jørgen (‘Citronen’) 598, 609 Ibsen, Birthe Yvonne 760 Ingrid, prinsesse 65, 86

Iserhorst, Gerda 90, 181, 202, 572, 615, 817 Jaari, Uri 115 Jacobsen, Ejvind 260 Jacobsen, Eigil Thune 389 Jahnsen, Svend Gerhardt 531 Jakobsen, Frode 268, 809 Jakobsen, Jens 657 Jansen, Georg 430 Jensen, Anthonannette 815 Jensen, Axel 342 Jensen, Edmund Holmgodt 529 Jensen, Erik T. 510 Jensen, Erik 169 Jensen, Gabriel 247 Jensen, Gert Jæger 562, 835 Jensen, Inger Margrethe 267 Jensen, Jens Kristian 653 Jensen, Jes 548 Jensen, Johannes V. 94 Jensen, Lilian 95 Jensen, Poul Jensen, Robert (‘Tom’) 419 Jensen, Rudolf 657 Jensen, Stig 371 Jensen, Sylvest 99 Jensen, Thomas 814 Jensen, Tom Robert 447 Jensen, Valdemar 193 Jespersen, Jørgen (‘KK’, ’K.K.’, ’Knud Kristensen’) 205, 437, 666 Jessen, Frantz von 43 Johannesen, Poul H.J. (‘Stumpen’) 177 Johannesen, Sven 368 Johansen, Eigil Borch 155 Johansen, Gudrun (‘Frøken Lange’) 730 Johansen, Hans ’Stump’ 184 Johansen, Martha 547 Johansen, Verner 201 Jordansen, Gudrun 536 Juhl, Valdemar 231 Juliussen, Jens Christian 806 Juncker, Flemming 200 Juskowitz, Hyman J. 446 Jürgensen, Christian 683 Jørgensen, Bernhard Kudsk 84, 89 Jørgensen, Gunnar 342 Jørgensen, Jørgen 155

Jørgensen, Kaj Walther 544, 745 Jørgensen, Lars Bo; se Bo, Lars Katzenelson, Moses 406 Kiel, Axel C.L. 545 Kieler, Flemming 430 Kieler, Jørgen 429, 467 Kiilerich, Ole Gerhard 135, 155 Kildeby, Hans 304 Kirk, Ellen 112 Kirk, Hans 111 Kisling, Christian 640 Kleboe, Peter Andrew 761, 768 Knoll, Knud 97 Knudsen, K. 203 Koch, Hal 137 Kofoed, Etty 155 Konggaard, Svend 242 Kraft, Bjørn 809 Krarup, Lorents 372, 378 Krebs, Carl 803 Kristensen, Doris Møller 267 Kristensen, Sigvald 181 Kroer, Oluf 368 Kruse, Ejnar (‘Phillip’) 620, 621, 649, 658 Kudsk; se Jørgensen, Bernhard Kudsk Kuhr, Victor 306 Kærn, Teit 106 Køppe, Fritz 481 Lachmann, Karl 278 Lake, Peter R. 761 Lange, Sven 109 Larsen, Aksel 135, 220, 224 Larsen, Arne 675 Larsen, Eigil 127 Larsen, Eyvind 48 Larsen, Gunnar 156, 256 Larsen, Knud 562 Larsen, Olaf 34 Larsen, Westy 787 Laufer, Josef 351 Lebech, Poul Erik 657 Lissner, Viggo 683 Lok-Lindblad, Preben 184 Lomaz, Leo 791

867

Lorentzen, Jørgen Børge 735 Lorenzen, Hans 777 Lous, Per 804 Lund, Anne-Lise 111 Lund, Carl Christian 838 Lund, Svend Lund, Waldemar Klitgaard 146 Lundh, Hedda 119 Lund-Jensen, Gunnar 84, 88, 194, 231, 489 Lund-Jensen, Thorkild 83, 88, 193, 229, 364, 489 Lyhne, Jens 653 Løvgreen, J.V. 49 Madsen, Tryggve Kristian 538 Magaard, Arne 32 Malthe-Bruun, Kim 777 Mangelsen, Carl 225 Margrethe 2. 65, 816 Mars, Raul de 444 Meier, Kirsten 663 Melchior, Bent 303 Melchior, Poul 304 Mellemgaard, Lis 272, 661 Meyer, Corrie 783 Meyer, Henning 307 Meyer, Henry 684 Meyer, Karl Otto 625, 677 Meyer, Ove 306 Meyer, Sven 783 Mikkelsen, Robert 108 Moesgaard, Poul (‘Evald’) 222 Mogensen, Børge 597 Mogensen, Knud 439 Mohr, Otto Carl 478 Molotov, Vjatjeslav Mikhajlovitj 155 Montgomery, Sir Bernard Law 275, 808 Mould, Jimmy 379 Mrozak, Stan 446 Munck, Ebbe 130, 581 Munk, Kaj 83, 393, 439, 519, 752 Muus, Hans (‘Valdemar’) 649 Muus, Flemming B. 183, 198, 378 Müller, Albert 755 Møller, Frits Blichfeldt 419 Møller, John Christmas 135, 155, 808 Møller, Kaj Friis 575

868

Møller, Monrad 687 Naver, Rasmus 439 Nielsen, Arne 175 Nielsen, Christian Korsled 832 Nielsen, Christian 549 Nielsen, Ellen Lundkvist 644 Nielsen, Erik Herløv 161, 165 Nielsen, Jens Albert Akhøj 490 Nielsen, Johannes Bidstrup 493 Nielsen, Louis M. 439 Nielsen, Martin 106, 127, 260, 293, 318, 395, 540, 601, 696 Nielsen, Svend Otto (‘John’) 430 Nissen, Johan 445 Nordentoft, E.M. 131 Nordentoft, Else 113 Nordentoft, Knud 113, 144 Nygaard, Erik 610 Nørlund, Ib 127 Olesen, K.C. 58 Olsen, Ingvar 511 Olsen, Martin Niels 528 Olsen, Villy Gerhard (‘OD’) 145 Ottzen, Marcus 566 Outze, Børge 39, 181, 270, 426, 611 Pade, Else Marie 567 Pallesen, Aage 223 Pancke, Günther 765 Pedersen, Knud 137 Pedersen, Otto 813 Petersen, Andreas 608 Petersen, Erik ’Jens Peter’ 184 Petersen, Ernst 173 Petersen, Keld 99 Petersen, Lis 111 Petersen, Ove 696 Petersen, Svend Thorup 368 Poulsen, Johannes 599 Poulsen, P.E. 36 Poulsen, Tage 552 Quisling, Vidkun 328 Quistgaard, Georg Brockhoff 467 Ramsing, Bob 458

Rasmussen, Hans 684 Rasmussen, Helge 687 Rasmussen, J. Juul 233 Rehberg, Poul Kristian Brandt 517 Reholt, Erik 731 Reholt, Mogens Otto 730 Rommel, Erwin Johannes Eugen 130 Rosell, Kr. 538 Rosenberg, Helene 756 Rosenkrantz, Niels 825 Røjel, Jørgen 366, 774 Rønholt, Klaus 430 Raahauge, A. 190 Sabroe, Erik 574 Salling, Jørgen 430 Sand, Signe 633 Sandberg, Niels 549 Scavenius, Erik Julius Christian 121, 124, 260, 821 Schade, Jens August 575 Schalburg, Christian Frederik von 165, 170 Scherfig, Hans 108, 129 Schoch, Aage 270, 749 Schou, Rigmor Solveig 474 Schultz, Betty 418 Schultz, Peter 407, 453, 461, 590, 725 Schwab, Hugo 142 Schwab, Ignaz 142 Schwab, Niels 142 Segalla, Tony 444 Sejr, Arne (’J.J.’) 27, 55, 279 Sneum, Thomas Christian 97 Sommer, Poul 639 Stalin, Josef 155 Strunge, Birgit 63 Styrk, Mads Nissen 606 Stærmose, Robert 200 Svek; se Andersen, Svend Erik Svenningsen, Nils 275, 503 Sølling, Anker 785 Sønderby, Knud 575 Søndergaard, Josef (‘Tom’) 222 Søndergaard, Ruth 196 Sønderup, Laurits 129 Sørensen, Anker Frants (‘Søren Stikker’) 516

Sørensen, Arne 270, 633 Sørensen, Carl Borch 724 Sørensen, Erik Pontoppidan 801 Sørensen, H.P. 37 Sørensen, Johannes G. 808 Sørensen, Per 110, 170 Sørensen, Poul 155, 556 Sørensen, Valdemar 47 Teglers, Hans Edvard 205, 272, 481, 493, 576, 830 Thing, Børge (‘Børge Brandt’) 302, 742, 770 Thing, Dora 302 Tholander, Ingeborg 690 Thomsen, Bjørn Baastrup 383 Thomsen, Eskild 687 Thomsen, Frede 600 Tixell, Klara 353 Toft, Frantz 690 Torres, Irma 780 Trebbien, A. 510 Trier, Herman 123 Troelsen, J.M. 219 Truelsen, Svend 762 Turnbull, Ronald 200 Tyce, Charles 201 Vangsted, Niels Erik 224, 229 Vedel, Aage Helgesen 246 Vilhelmsen, Carl 533 Villadsen, Viggo 269 Viveke, Holger 649 Volkert, Mogens 792, 798 Warburg, Erik 481 Warming, Lisbeth 694 Weber, Sigurd 217 Wesenberg, Maria 786 Wichfeld, Monica 441 Willadsen, Axel J. 571 Winge, Mette 810 Wäsche, Hans 633 Zahle-Lassen, Per Kjeld 457 Østergaard-Nielsen, Holger