Glød af Maya Banks

maya

banks EROT KÆRLI ISK GHE HISTOR DSIE

n E w

Y O R K

T I m E S

b E S T S E L L E R

glød

a n D E n

b O G

I

b R E a T H L E S S - T R I L O G I E n

”Romantisk spænding … Intens, fængende.”

– Midwest Book Review

34524_glød_140x220.indd 2

18-04-2013 10:09:16

Maya Banks

GLØD på dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild

Pretty Ink

34524_glød_140x220.indd 3

18-04-2013 10:09:16

Glød er oversat fra amerikansk af Louise Ardenfelt Ravnild efter Fever Copyright © 2013 by Maya Banks Denne udgave: © Pretty Ink/rosinante&co, København 1. udgave, 1. oplag, 2013 Omslag: Harvey Macaulay/Rita Frangie Sat med Stempel Garamond hos Christensen Grafisk og trykt hos Nørhaven ISBN 978-87-638-2915-1 Printed in Denmark 2013 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Pretty Ink er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

4

34524_glød_140x220.indd 4

18-04-2013 10:09:16

Til virkelig fantastiske venner, der altid passer på mig.

I ved, hvem I er. Jeg elsker jer!

5

34524_glød_140x220.indd 5

18-04-2013 10:09:16

6

34524_glød_140x220.indd 6

18-04-2013 10:09:16

kapitel et

Jace Crestwell prikkede Gabe Hamilton på skulderen og smilede smørret, da han vendte sig om. »Nu har du vist lagt beslag på min søster længe nok. Det er min tur til at danse med hende.« Afbrydelsen så ikke ud til at hue Gabe. Han og Mia havde været godt og grundigt klistret til hinanden i den seneste time, men han trådte modstræbende et skridt baglæns, og Mia smilede strålende, da Jace tog Gabes plads.

Hele festsalen på Bentley Hotel var pyntet op til jul – en hyldest til den kendsgerning, at Mia elskede julen højere end noget andet, og det var også almindelig kendt, at Gabe ville gøre så godt som alt for at glæde sin nye forlovede.

Og ja – om ikke andet handlede Gabe i hvert fald hurtigt, når han ville have noget. Han var begyndt at planlægge forlovelsesfesten, så snart han fik sat ringen på Mias finger. Næsten som om han var bange for, at hun ville ombestemme sig, hvis ikke han fik sat skub i tingene med det samme.

Det var pænt underholdende for Jace at se sin ven helt rundt på gulvet på grund af en kvinde. At bemeldte kvinde så var Jaces søster, var en lille smule mærkeligt, men Mia var glad, og mere kunne han ikke ønske sig. »Hygger du dig, lillesøs?« spurgte Jace, mens han snurrede hende rundt på dansegulvet.

Hun lyste op over hele femøren. »Det er fantastisk, Jace. Det hele. Nærmest magisk. Det er helt vildt, at Gabe fik stablet det her på benene så hurtigt. Det er bare ... perfekt.« Jace smilede tilbage til hende. »Det glæder mig, at du er glad.

Gabe skal nok behandle dig ordentligt, ellers giver jeg ham tørt på. Det har jeg allerede gjort klart for ham.« Hun kneb øjnene sammen. »Hvis ikke han behandler mig or7

34524_glød_140x220.indd 7

18-04-2013 10:09:16

dentligt, så bliver det ikke dig, han skal bekymre sig om. Det bliver mig, der giver ham tørt på.« Jace lagde hovedet bagover og lo. »Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Du fik ham til at kæmpe. Det kan jeg ikke andet end beundre.« Mias ansigt blev alvorsfuldt, og Jace rynkede panden og spekulerede over, hvad der mon kunne gøre hende så alvorlig på en aften, hvor hun burde svæve på en lyserød sky. »Jeg ved godt, du har givet afkald på en hel masse for min skyld,« sagde hun i et dæmpet tonefald. »Jeg har altid spekuleret på, om det er på grund af mig, at du ikke selv har giftet dig og fået børn.« Han gloede på hende, som var hun gået fra forstanden. »Nu kan du måske holde op med at bekymre dig nær så meget om mig og, du ved ... « »Nej, det ved jeg ikke,« sagde han. Så rystede han på hovedet. »Du er en skør kule, Mia. For det første holder jeg ikke op med at bekymre mig om dig og passe på dig, bare fordi du skal giftes.

Sådan er det bare, så det må du lære at leve med. For det andet, tror du så ikke, at hvis jeg havde giftet mig før nu, især mens du var yngre, ville det have gjort det hele lettere? For både dig og mig?

Du ville have haft en moderskikkelse i stedet for at hænge på en dominerende, overbeskyttende bror som dit eneste forsørgelsesgrundlag.« Hun standsede op midt i dansen og slyngede armene om ham i et intenst knus. »Jeg er ikke ked af noget som helst ved den måde, du har opfostret mig på, Jace. Ikke noget som helst. Du har klaret det fantastisk, og jeg vil altid være uendelig taknemmelig for alle de ting, du har ofret for min skyld.« Han gengældte hendes knus, men rystede stadig på hovedet.

Skøre kule. Totalt skøre kule. Hun glødede af lykke over sit forestående bryllup med Gabe, og nu ville hun have alle sine kære indhyllet i samme glød. Gud nåde og trøste ham. Han og Ash burde formentlig flygte skrigende bort. »Det var ikke noget offer, Mia. Jeg fortryder heller ikke noget som helst. Er det nogensinde faldet dig ind, at jeg måske ikke havde lyst til at blive gift og få børn?« 8

34524_glød_140x220.indd 8

18-04-2013 10:09:16

Hun trak sig væk fra ham med en panderynken. Så gled hendes blik ned i den anden ende af lokalet, hvor Ash stod sammen med Gabe. »Ja, det er det jo nok.« Jace kunne dårligt undertrykke et suk. Det var tydeligt, at Mia havde et ganske glimrende billede af hans og Ashs seksuelle tilbøjeligheder, hvad angik trekanter med den samme kvinde. Det var ikke just noget, en bror havde lyst til, at hans søster skulle vide om hans sexliv, men sådan var det nu engang. Han ville ikke undskylde for sin livsstil, men havde heller ikke tænkt sig at kaste sig ud i en samtale om den med sin lillesøster. »Fest igennem fri som fuglen,« sagde han som forklaring.

Mia så undrende på ham og lagde hovedet på skrå.

Jace kluklo. »Det er vores motto. Os tre – Gabe, mig og Ash. Men så fik du ændret spillereglerne for Gabe. Det betyder ikke, at Ash og jeg har travlt med at følge i hans fodspor.« Hun rullede med øjnene. »For guds skyld. Du får Gabe til at lyde som en tøsedreng.« Jace rømmede sig. »Hvis man føler sig truffet ... « Mia slog ham på skulderen. »Det fortæller jeg ham bare så meget, at du har sagt!« Jace lo igen. »Manden ville formentlig gladelig indrømme at være en total tøsedreng med hensyn til dig. Og det er ikke så dårligt. Han har bare at behandle dig ordentligt.« De blev afbrudt af Ash, der kom hen og løftede Mia op i sin favn. »Så er det min tur,« bekendtgjorde Ash. »Der er grænser for, hvor længe Gabe vil vente, før han lægger beslag på hende igen, så jeg snupper min dans nu, mens hans forældre distraherer ham.« Jace bøjede sig frem og kyssede Mia på panden. »Det her er din aften, lillesøs. Jeg vil gerne have, at du husker den for evigt. Mor dig.« Hendes smil lyste helte lokalet op. »Tak, Jace. Jeg elsker dig.« Han aede hendes kind og trådte tilbage, idet Ash førte hende væk.

Jace trak sig ned i den anden ende af lokalet og holdt sig i baggrunden, mens han iagttog begivenhedernes gang. Det var et lille 9

34524_glød_140x220.indd 9

18-04-2013 10:09:17

selskab, som Gabe og Mia havde ønsket – en aften til fejring af deres kærlighed.

Det lød totalt pladdersentimentalt, men man behøvede bare at se på de to for at vide, at de var helt fortabt. Han var stadig ikke helt sikker på, hvordan han havde det med, at hans bedste ven havde fundet sammen med hans lillesøster. Der var fjorten år imellem dem, og han vidste sgu udmærket, hvad Gabes seksuelle forlangender bestod i.

Han krympede sig ved tanken om den scene, han var kommet brasende ind til, da han var mødt uanmeldt op i Gabes lejlighed for nogle uger siden. Han måtte have renset sit indre blik i et syrebad, for visse situationer skulle en bror bare aldrig nogensinde se sin lillesøster i.

Han nærede stadig visse betænkeligheder om, hvorvidt Mia nu også rigtig vidste, hvad fanden hun gik ind til, men Gabe var totalt sødsupperomantisk med hende. Manden havde sågar ydmyget sig selv foran det halve af New York for at få hende tilbage, så Jace mente, at Mia nok ville kunne tackle alt, hvad Gabe måtte diske op med.

Jace ville forsøge at lade være med at tænke på det.

Han sukkede, mens han lod blikket vandre hen over de tilstedeværende i de festlige omgivelser. Mia havde været en kæmpestor del af hans liv, lige siden deres forældre var omkommet i en bilulykke.

Hun var efternøler og lidt af en svipser, men han og deres forældre havde forgudet hende. Deres død havde været en livsomvæltende begivenhed for både ham og hans søster.

Han gik på universitetet og var kun interesseret i øl, piger og at feste med Gabe og Ash, da han var blevet tvunget til at tage ansvar for seksårige Mia. Gabe og Ash havde begge været en kæmpe støtte for ham, og måske havde Mia på mange måder cementeret deres venskab. Derfor var det nok også kun passende, at han overdrog hende til sin bedste ven, nu hvor hun var voksen og skulle til at skabe sit eget liv.

Han ville skulle vænne sig til det, nu hvor Mia ikke var hans eneansvar længere. Ikke at han havde tænkt sig at gå nogen steder, men det var anderledes nu. Hun var i et seriøst forhold og ville ikke længere komme til ham med sine problemer. Det burde være 10

34524_glød_140x220.indd 10

18-04-2013 10:09:17

en lettelse, men i stedet sænkede bedrøvelsen sig over ham ved tanken om, at hans lillesøster ikke længere havde brug for ham på samme måde som før.

Hans blik faldt på en ung kvinde, der gik og ryddede glas og tallerkener af bordene. Det var anden gang den aften, han havde fået øje på hende, selvom hun ikke havde været særlig meget ude i festlokalet, kun i ny og næ for at rydde af. Hun var ikke en af tjenerne. Han havde ikke set hende gå rundt med hors d’oeuvres eller champagne. Hun var iført sorte bukser, hvid skjorte og forklæde.

Han studerede hende en rum tid, før det gik op for ham, hvad det var, der havde fænget ham. Hun så totalt malplaceret ud. Og han vidste ikke helt, hvad det var, der gav ham det indtryk. Jo længere han stirrede på hende, jo mere syntes han, hun så ud, som om hun burde være gæst ved festen i stedet for at være i gang med at rydde op efter deltagerne.

Hendes hår var sat op i en rodet knold, ligesom Mias somme tider var, fæstnet med et hårspænde, og resultatet var en sexet bunke pjusket hår, der tryglede en mands hånd om at hive i det og slippe det fri. Kulsorte, uregerlige krøller, hvoraf nogle var sluppet ud af spændet og faldt ned over nakken.

Hun var spinkel, ikke nær så frodig, som han normalt foretrak sine kvinder. Smalle hofter og små bryster, men kurver nok, der pressede mod den hvide skjorte, til at være fristende. Resten af hende var småt. Yndigt. Nærmest skrøbeligt.

Da hun vendte sig om og åbenbarede sit ansigt for ham, hev han efter vejret. Hendes knoglebygning var spinkel. Sarte træk. Høje, fremtrædende kindben, næsten som var hun undervægtig, og en lille hage. Men hendes øjne. Åh gud – hendes øjne. De var enorme i det ellers lille ansigt. En klart blå nuance. Skarp, ligesom at se på is. De var slående mod hendes kulsorte hår.

Hun var fortryllende.

Så skyndte hun sig væk med armene dirrende under vægten fra bakken med service, hun havde ryddet af bordene. Hans blik fulgte hende gennem rummet, indtil hun forsvandt ud gennem døren til køkkenpersonalet. »Ikke din sædvanlige type,« mumlede Ash ved siden af ham.

11

34524_glød_140x220.indd 11

18-04-2013 10:09:17

Jace brød ud af sin dagdrøm, vendte sig om og opdagede, at Ash allerede havde afsluttet sin dans med Mia. Et kort blik over på dansegulvet fortalte ham, at Gabe havde gjort krav på Mia igen, og at de to endnu en gang klæbede godt og grundigt til hinanden.

Mias øjne strålede af lykke og latter, og lidt af hans tidligere anspændthed lettede. Hun var i gode hænder. Og hun var lykkelig. »Hvad fanden fabler du om?« sagde Jace med en skarphed i stemmen. »Tøsen, der rydder af bordene. Jeg så, du tjekkede hende ud.

Ja, du klædte hende sgu da praktisk talt af med øjnene.« Jace rynkede panden og forholdt sig tavs.

Ash trak på skuldrene. »Jeg er på. Hun er lækker.« »Nej.« Afvisningen lød mere eftertrykkelig, end Jace havde tænkt sig.

Han vidste ikke engang, hvor den kom fra, eller hvorfor han pludselig var så anspændt.

Ash lo. »Ro på. Det er et stykke tid siden. Jeg går hen og folder min charme ud.« »Du går ikke hen til hende, Ash,« knurrede Jace.

Men Ash var allerede svanset af sted hen mod køkkenet og havde ladt Jace tilbage med næverne hårdt knyttet ned langs siderne.

Hvordan fanden skulle han forklare sin bedste ven – en ven, han jævnligt delte kvinder med – at han ikke ville have Ash til så meget som at nærme sig hende her?

12

34524_glød_140x220.indd 12

18-04-2013 10:09:17

kapitel to

Bethany Willis gned håndfladerne i de slidte bukser og lukkede kort øjnene, mens hun stod foran køkkenvasken med alt det brugte service, hun havde samlet sammen i festlokalet.

Hun var træt. Dødtræt. Og sulten. Det bedste ved jobbet her – ud over at man blev betalt kontant – var maden. Hun havde lov at tage af resterne, og at dømme efter mængden af mad, der myldrede ind og ud herfra, ville der blive masser.

Rige mennesker overdrev altid alting. Antallet af inviterede til festen her kunne umuligt berettige til den mængde mad og drikkevarer, der blev stillet frem. Hun trak mentalt på skuldrene. I det mindste fik hun da et ordentligt måltid mad, også selvom det var for fisefornemt til hendes smag.

Der ville også være nok til Jack.

En bølge af bedrøvelse omsluttede hende, og lige så hurtigt skyldfølelse. Hun burde på ingen måde have det sådan, fordi Jack var kommet tilbage. Den slags havde han det med at gøre. Forsvinde i dagevis og dukke op igen, som regel når han trængte til et sted at sove eller et kendt ansigt. Mad. Penge ... Især penge.

Hendes brystkasse snørede sig sammen, fordi hun godt vidste, hvad han brugte de penge til, som han bad om, også selvom han væmmedes ved det. Han så hende aldrig i øjnene. I stedet slog han blikket ned og sagde: »Bethy ... der er lige en enkelt ting. Jeg har brug for ... »Og så behøvede han ikke at sige mere. Hun gav ham penge, fordi hun ikke kunne gøre andet. Men hun hadede måden, han sagde »Bethy« på. Hadede det kælenavn, selvom hun engang havde elsket det, fordi det var blevet givet til hende af en, der bekymrede sig om hende.

Jack. Det eneste menneske i verden, som nogensinde havde 13

34524_glød_140x220.indd 13

18-04-2013 10:09:17

forsøgt at beskytte hende mod noget. Det eneste menneske, der nogensinde havde bekymret sig om hende.

Hendes bror. Ikke blodsbeslægtet, men på alle andre måder, der betød noget. Han var hendes, akkurat som hun var hans. Hvordan skulle hun nogensinde kunne vende ham ryggen?

Det kunne hun ikke. Ville ikke.

Der lød puslen ved køkkendøren ud til gyden, hvor man bar skraldet ud. Hun kiggede op og så Jack stå lænet op ad dørkarmen med hovedet vippet bagover, så han kunne kigge ned ad gyden.

Sådan var Jack. Altid med et øje på udgangen. Gik aldrig uforsigtig ind i en situation og uden at have planlagt sin flugtrute. »Bethy,« sagde han lavmælt.

Hun fór sammen – vidste udmærket, hvorfor han var kommet.

Hun sagde ikke noget, men stak i stedet hånden i bukselommen efter de sammenfoldede sedler, hun havde stoppet derned. Halvdelen i forskud. Den anden halvdel, når hun fik fri om aftenen. Jack fik sin halvdel. Den anden halvdel skulle brødføde hende, indtil hun fandt et nyt job, og hun vidste ikke, hvornår det blev.

Hun skyndte sig hen til ham, trykkede sedlerne ind i hans hånd og så lidt beklemt til, da hans blik gled til siden og undlod at få øjenkontakt med hende, mens han stoppede pengene i de slidte, flænsede jeans. Han virkede beklemt. Hun vidste, at han afskyede det her. Det gjorde hun også. »Tak,« hviskede han. »Er du okay? Har du et sted at sove i nat?« Det havde hun ikke, men det havde hun ikke tænkt sig at fortælle ham. Så i stedet løj hun. »Jep.« Lidt af hans anspændthed lettede, og han nikkede. »Godt. Jeg arbejder på det, Bethy. Jeg skal nok finde et sted til os begge to snart.« Hun rystede afvisende på hovedet. Vidste, at det var det, han altid sagde, og vidste også, at det ikke ville ske.

Han bøjede sig frem og kyssede hende på panden. Et langt øjeblik lukkede hun øjnene og forestillede sig andre omstændigheder.

Men det nyttede ikke noget. Det var nu engang, som det var, og at ønske sig det anderledes var som at pisse op mod vinden. »Jeg kigger forbi,« sagde han.

14

34524_glød_140x220.indd 14

18-04-2013 10:09:17

Hun nikkede. Og så, da han begyndte at glide tilbage i gydens mørke, kiggede hun op og sagde: »Pas nu på, Jack. Ikke?« Hans smil var lige så dunkelt som aftenen. »Altid, babe.« Hun så ham gå, og knuden i halsen blev større. Pis. Raseriet byggede sig op, men hun vidste, at det også var en nytteløs følelse.

Hun åbnede og lukkede fingrene langs siden, og kløen trængte sig på. Behovet, trangen. Hun kæmpede imod, men det var en hård kamp. En sejr, der ikke var cementeret helt. Hun havde ikke tænkt på pillerne i lang tid, men i aften var trangen der, indhyllet i sult og følelsesmæssig smerte.

En higen efter glemsel. Bare det korte tidsrum, hvor alt føltes bedre og lettere at håndtere. Hvor det hele så lysere ud, selvom det kun var i nogle få, korte timer.

Det måtte hun ikke vende tilbage til. Hun havde kæmpet alt for hårdt for at komme ud af det og havde mistet alt undervejs. Nogle ville måske sige, at det var så meget desto mere grund til at tillade sig at glide langsomt tilbage i den blæksorte fortid. Men hun var nødt til at være stærk. Hun var ikke længere den person. »Din kæreste?« Det direkte spørgsmål overrumplede hende, og hun snurrede rundt. Hjertet hamrede i brystet, da hun så på manden, der stod i den anden ende af køkkenet og stirrede på hende.

Han var en af de rige. En gæst til festen. Mere end bare en gæst, eftersom Bethany havde set ham tæt på parret, der fejrede deres forlovelse. Og gud, hvor var manden dog lækker. Glat. Poleret.

Som var han trådt direkte ud af et blad viet til alt det smukke og velhavende. En verden, hun helt sikkert ikke hørte hjemme i.

Han stak hænderne i lommerne på de dyre bukser og blev ved at kigge på hende i en magelig og arrogant stilling. Hans grønne øjne gled hen over hende, som om han bedømte hende, næsten som overvejede han, om han skulle finde hende værdig. Til hvad?

Hans opmærksomhed? Det var en latterlig tanke.

Han havde lyst hår. Og hun havde aldrig rigtig været tiltrukket af lyshårede mænd, men hans hår var ikke bare lyst. Det havde mindst fire forskellige nuancer, fra mellemblond til kornblond og alt derimellem. Han var så lækker, at det gjorde helt ondt at se på ham.

15

34524_glød_140x220.indd 15

18-04-2013 10:09:17

»Har du tænkt dig at svare mig?« spurgte han blidt.

Hun rystede stumt på hovedet, og til hendes forbløffelse lo han. »Betyder det nej, du har ikke tænkt dig at svare mig, eller nej, han er ikke din kæreste?« »Han er ikke min kæreste,« hviskede hun. »Gudskefuckinglov,« mumlede han.

Hun glippede totalt forbløffet med øjnene og kneb dem dernæst sammen, da han gik hen mod hende. Hun rykkede hurtigt til siden for ikke at blive fanget op ad døren. Hun kunne ikke smutte, så flugt var ikke en mulighed. Hun havde for meget brug for den anden halvdel af sin løn, og hun ville også gerne have maden.

Men lige så hurtigt nærmede han sig hende igen og bevægede sig ind i hendes intimsfære, indtil hendes puls steg eksplosivt, og hun begyndte at skæve hen mod døren ud til gyden, pludselig ligeglad med, om hun blev betalt eller ej. »Hvad hedder du?« Hun skævede op til ham. »Øh, er det vigtigt?« Han tøvede et øjeblik, lagde hovedet på skrå og sagde så: »Jep. Det er vigtigt.« »Hvorfor?« hviskede hun. »Fordi vi ikke har for vane at knalde kvinder, vi ikke kender navnet på,« sagde han uden omsvøb.

Fuck. Der var så meget forkert ved det udsagn, at hun slet ikke vidste, hvor hun skulle begynde. Hun satte hånden op foran sig i en automatisk forsvarsposition, før han kunne nå at komme tættere på. »Vi?« spurgte hun skarpt. »Vi? Hvad fabler du om? Hvem fanden er vi? Og jeg knalder ikke nogen som helst. Dig. Os. Dem. Nul, putte.« »Jace vil have dig.« »Hvem fanden er Jace?« »Og jeg har besluttet mig for, at jeg også vil have dig.« Hun fik lige akkurat undertrykt sit rasende fnys. Kun lige. Hun skar tænder og gik i angrebsposition. »Jeg finder mig ikke i sexchikane på jobbet. Jeg indgiver en klage, og så er jeg smuttet.« 16

34524_glød_140x220.indd 16

18-04-2013 10:09:17

Til hendes yderligere overraskelse smilede han bare bredt og rakte ud for at røre ved hendes kind. »Slap nu af, skattepige. Jeg chikanerer ikke. Jeg fremsætter et frækt tilbud. Stor forskel.« »Måske for dig,« påpegede hun.

Han trak på skuldrene, som om han var pænt ligeglad med, om hun var enig. »Hvem fanden er Jace?« gentog hun. »Og hvem er du? Man fremsætter da ikke bare frække tilbud til en kvinde uden at fortælle hende, hvad man hedder. Og du har problemer med ikke at kende navnet på en kvinde, før du går i seng med hende? Hvad er der galt med dig? Du har ikke engang præsenteret dig.« Han lo igen – en varm summen, der føltes så rar, at hun havde lyst til at holde fast i den for evigt. Det var en sorgløs lyd, og hun afskyede den inderligt, var så misundelig, at hun var ved at brænde op af følelsen. Det her var en mand uden problemer. Uden sorger – på nær hvem han skulle gå i seng med næste gang. »Jeg hedder Ash. Jace er min bedste ven.« »Jeg hedder Bethany,« sagde hun modstræbende. Så kneb hun øjnene sammen. »Og I vil begge to ‘have’ mig?« Han nikkede. »Jep. Det er ikke så usædvanligt endda. Vi deles om kvinder. Tit. Trekanter. Har du nogensinde haft en? For hvis ikke, så kan jeg garantere dig for, at vi nok skal gøre det til en oplevelse, du ikke glemmer sådan lige med det samme.« Hendes næsebor spilede sig ud. »Ja. Det har jeg. Det var ikke noget særligt.« Noget glimtede i hans øjne. Hun kunne se, at hun havde overrasket ham, men hvad fanden. Han burde være forberedt på at få igen af samme skuffe, når han fremsatte uhyrlige tilbud på den måde. »Så knalder du måske de forkerte mænd.« Det fik hende til at spærre øjnene op, for hvad kunne hun på nogen måde sige som svar på det? Der var ingen tvivl om, at hun havde fået for vane at knalde de forkerte mænd. Det var ikke ligefrem en jordomvæltende opdagelse. »Ash.« Lyden var eksplosiv i det afskærmede køkken, og Bethany løf17

34524_glød_140x220.indd 17

18-04-2013 10:09:17

tede lynhurtigt hovedet og så en anden mand stå i døren. Hans rugende, mørke blik sved nærmest kødet af Ashs knogler. Ash så ikke ud til at være synderlig generet over, at fyren tydeligvis var pissesur.

Det var Bethany.

Det var den fyr, hun havde taget i at glo, da hun havde begivet sig ud for at rydde af bordene. To gange. Hun havde mærket hans blik på sig. Mærket det brænde et spor hen over hendes hud, indtil dets intensitet fik hende til at skælve. Hvor Ash var lettere, mere sorgløs, hele pakken med velhavende, og jeg ved det, og jeg behøver kun at gøre det, jeg gider, var manden her ... Han var Ashs diametrale modsætning.

Intens var ikke det rette ord. Det kom ikke engang tæt på at beskrive ham. Han lignede en total badboy, og dem kendte hun udmærket. Hun havde masser af erfaring med mænd på gaden og fra gaden, og pludselig fik hun den tanke, at hun hellere ville tage chancen med en djævel, hun kendte, end med den her mand, hvis blik brændte sig ind i hende.

Mørke øjne, mørkt hår. Virkelig lækkert hår. Det var pjusket og rodet og halvlangt. En lok faldt ned i panden på ham, og hun forestillede sig ham stryge den utålmodigt bagud uden at bekymre sig om, om den gjorde håret endnu mere rodet. Det hang ned til kraven og gav ham et utæmmet, vildt look, der formentlig gav kvinder lyst til at tæmme ham. Solbrændt hud. Ikke den kunstige glød, som nogle af de metroseksuelle prettyboys gik efter. Der var noget råt over ham, selvom han osede af rigdom og stil ligesom Ash. Det var bare en anden stil.

Mens Ash bar sin rigdom med en naturlighed, som om han altid havde haft den, så den anden fyr ud til at have samlet sin formue senere i livet og endnu ikke være helt så vant til den, som Ash var.

Det var en latterlig vurdering, men ikke desto mindre. Der var noget farligt over ham den anden. Noget, der fik hende til at spidse øjne og ører. »Jace,« svarede Ash dæmpet. »Må jeg præsentere Bethany.« Oh shit. Shit. Shit. Shit.

Var det her trekantsgutten? Ashs bedste ven? En mand, der var 18

34524_glød_140x220.indd 18

18-04-2013 10:09:17

involveret i det uhyrlige tilbud, som Ash lige havde fremsat til hende?

Jace snerpede læberne sammen og trådte frem. Bethany trak sig instinktivt bagud. »Du skræmmer hende,« sagde Ash i et irettesættende tonefald.

Til Bethanys forbløffelse standsede Jace brat op, men han så stadig skarpt på Ash. I det mindste var det da ikke hende, han gloede så arrigt på. »Jeg sagde jo, at du ikke skulle gøre det her,« sagde Jace i et dæmpet, vredt tonefald. »Tjah, jeg lyttede så ikke.« Bethany var dybt forvirret. Men så vendte Jace sig om mod hende, og noget i hans blik fik hende til at holde vejret.

Interesse.

Ikke bare et blik, som en mand sendte en kvinde, når han ville knalde hende. Det var noget andet, og hun kunne ikke sætte fingeren på det. Men han havde jo godt nok set på hende hele aftenen.

Det vidste hun, fordi hun også havde set på ham. »Undskyld,« begyndte Jace. »Følger der en middag med det her tilbud?« røg det ud af hende.

Hun blev omgående dybt forlegen, men vidste også, at i dét ene øjeblik, hvor han så på hende, ville hun ikke have ham til at gå.

Ikke i aften. I aften ville hun have en enkelt nat i solen. Hvor der var varmt, og der ikke skete ubehagelige ting. Hun ville en enkelt nat glemme sit liv, Jack og alle de problemer, der fulgte med begge dele.

Det kunne den her mand give hende. Det var hun fuldstændig overbevist om. Og hvis Ash fulgte med ham, så måtte hun jo bare tage det med.

Hun ville nødig forlade hotellet og gå ud i kulden og tilbage til det, der ventede hende. »Hvad for noget?« Jace stirrede på hende, som om hun havde fået to hoveder. Hans bryn trak sig sammen, og blikket blev endnu mere gennemborende, som skrællede han hende indefra.

19

34524_glød_140x220.indd 19

18-04-2013 10:09:17

Hun slog ud med armen mod Ash. »Han sagde, at I to ville have en trekant. Og jeg spørger, om der følger en middag med tilbuddet.« »Øh, ja,« sagde Ash. Tonefaldet antydede, at han var fornærmet. »Okay så,« sagde hun, før hun kunne nå at ombestemme sig.

Hun vidste godt, at det var dumt. Hun vidste, at det var en af de dummeste ting, hun nogensinde havde gjort, men hun havde ikke tænkt sig at bakke ud. »Jeg skal lige være færdig her først,« sagde hun, mens Jace bare blev stående, tavs og rugende, uden at tage blikket fra hende et øjeblik. Ikke for at se på Ash. Ikke for at se væk. Fikseret på hende. »Nej, du skal ej,« sagde Ash. »Du kan smutte når som helst.« Hun rystede på hovedet. »Jeg får først anden halvdel af min løn, når jeg er færdig. Jeg er nødt til at blive færdig.« »Festen er ved at bryde op. Gabe bliver ikke ude på et fucking dansegulv, når han i virkeligheden helst vil have Mia med hjem i seng,« sagde Ash. »Jeg skal nok betale din anden halvdel.« Bethany blev helt kold og trådte et skridt baglæns, mens et lag af is lagde sig over hendes ansigt. Så rystede hun på hovedet. »Jeg har ombestemt mig.« »Hvad fanden?« sagde Ash vredt.

Og Jace stod der stadig. Tavs og truende og iagttog hende hele tiden. Det var foruroligende, og pludselig så døren ud til gyden mere og mere tillokkende ud. »Jeg er ikke til salg,« sagde hun lavmælt. »Jeg er med på, at jeg bad om middag. Det burde jeg ikke have gjort. I tilbød sex. Men jeg vil ikke betales for det.« Smerten krøb ind over hende. Fjerne minder, der ikke fortonede sig. Valg. Konsekvenser. Det hele flød sammen, indtil det var et plumret, uigennemtrængeligt mørke, der omgav hende. En dag.

Bare en enkelt dag i solen. Men solen var ikke noget for hende.

Det havde den aldrig været.

En lavmælt, fremmumlet ed røg over Jaces læber. Den første lyd, han havde sagt i en evighed. Så snerpede han munden sammen.

Han var rasende.

20

34524_glød_140x220.indd 20

18-04-2013 10:09:17

Hans blik skød sidelæns over på Ash, og da gik det op for hende, at han var rasende på Ash. Virkelig rasende. »Jeg sagde jo, at du ikke skulle gøre det her,« fik han fremtvunget. »Fuck det. Du skulle have lyttet til mig.« Situationen spidsede til. Tydeligvis. Ash ville have noget frækt.

Det ville Jace ikke. Ash ville gøre tilnærmelser til hende. Det ville Jace ikke. Kunne det blive meget mere ydmygende? »Jeg må tilbage til arbejdet,« sagde hun og bakkede hastigt væk, indtil hendes flugtrute til døren, der førte ind i selskabslokalet, var sikret.

Og lige så hurtigt var Jace der, gled ind som en forhindring for hendes frihed. Han var så tæt på, at hun kunne lugte ham, kunne mærke hans varme indhylle sig, og det føltes så pissedejligt, at hun havde lyst til at gøre noget virkelig dumt og læne sig ind mod ham.

Bare så hun kunne mærke ham strejfe huden.

Så førte han fingrene ned under hendes hage – en berøring så blid, at hun ikke kunne lade være med at reagere og løfte hagen med op, så hendes blik mødte hans. »Bliv du bare færdig med arbejdet. Vi venter. Så spiser vi middag. Har du lyst til noget bestemt? Og vil du helst ud eller spise på hotelværelset?« Spørgsmålene var formuleret blidt. De lød intime. Ikke én eneste gang så han på Ash. Hans blik var fikseret på hende, og hun var for tryllebundet til at se væk. Og så glemte hun prompte alt om, at hun havde ombestemt sig med hensyn til at gå i seng med dem.

Hun rev sig ud af øjeblikkets intensitet og kiggede ned på sit tøj.

Der var ikke noget med at tage hjem og skifte. Ikke noget hjem.

Ikke noget tøj. Slet ikke noget, hun kunne have på et sted, hvor de to ville sætte deres ben.

Hun rømmede sig. »Hotellet er fint nok, og jeg er ligeglad. Bare det er varmt og smager godt, så skal jeg nok spise det. Ikke noget alt for fancy. Faktisk har jeg mest lyst til en burger. Og fritter.« Hun kunne slå ihjel for begge dele lige nu. »Og appelsinjuice,« sluttede hun hurtigt af.

Fornøjelsen glimtede på Ashs læber, men Jace var stadig gravalvorlig. »Burger. Fritter. Appelsinjuice. Det kan jeg nok godt klare,« 21

34524_glød_140x220.indd 21

18-04-2013 10:09:17

sagde Jace. Så kiggede han på sit ur. »Folk er ude om et kvarter.

Hvor meget tid skal du bruge til at blive færdig?« Hun glippede med øjnene. »Øhm, det er altså ikke alle, der er ude om et kvarter. Jeg mener – hvis æresgæsterne går, så bliver folk altid hængende bagefter. Især hvis der er mad og drikke.« Han afbrød hende, før hun kunne nå at sige mere. »Et kvarter, Bethany. Så er de væk.« Det var et løfte. Ingen gisninger fra hans side. »Hvor meget tid skal du bruge?« spurgte han utålmodigt. »Måske en halv time?« gættede hun på.

Han rørte atter ved hende. Lod fingrene glide op over hendes kind til tindingen og lege med de løse lokker, der var faldet ud af hårspændet. »Så ses vi om en halv time.«

22

34524_glød_140x220.indd 22

18-04-2013 10:09:17