Bier og honning af Lene Stiil

Lene Stiil og Jens Astrup

Bier og honning

Frydenlund

Bier og honning 1. udgave, 1. oplag, 2011 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978–87–7118-027-5 Redaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Udgivet med økonomisk støtte fra Aage V. Jensens fonde

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold

10 Forord 16 1: Rollefordeling og arbejdsopgaver 18

Fra æg til bi

20 Hjemmefødning, nationalbi og kosmopolit 22 Biens første ti dage – hjemmefødning 25 De næste ti dage – nationalbi 27 De sidste ti til femten dage – kosmopolitten 27 Spejderbi 28 Samlerbi 30 2: Droneslag og svansedans 32 Droneslaget 35 Svansedans 36 De seks kanter 37 Klimavenlig aircondition 38 Flytteplaner 42 Blomstertroskab

5

46 3: Gudedrik og blomsterstøv 56 Vilde bier og planter med potens 60 Honning er ikke bare honning 60 Koldrørt honning 65 Farven 66 Smagen 68 4: biavlerens år 70 Januar 72 Februar 74 Marts 75 April 81 Maj 84 Juni 87 Juli 93 August 95 September 95 Oktober 96 November 96 December

6

98 5: Ikke kun i teen og på brødet 101 Braiseret svinebryst med rabarber, mandler og grøn salat 101 Braiseret svinebryst 102 Syltede rabarber 102 Grøn salat 103 Honninggravad laks med lynghonningcreme og syltede rødløg 103 Honninggravad laks 104 Lynghonningcreme med grovsennep 104 Syltede rødløg 105 And med hoisin-sauce, krummer, peberrod og skorzonerrod 108 Braiserede svinekæber i honning og øl med kartoffelpuré og sauté af perleløg, bacon og rodfrugter 108 Svinekæber 110 Sauté af perleløg, bacon og rodfrugter 110 Kartoffelpuré 111 Mælk- og honningis med grapefrugt og mandler 118

Stikord

120 To go gode adresser 120 To gode bøger

7

Rollefordeling og arbejdsopgaver

Hvordan finder de ud af det, bierne? Hvordan får de sig

opgave, de skal løse. Hvis ikke hver eneste bi udfylder sin

organiseret,sådefårsamletpollentilynglenoghonningtil

rolle til punkt og prikke, kan konsekvensen være, at bierne

vinterforråd? Hvordan finder de ud af at få gjort stadet rent

bukker under, og at staten går til. Men på trods af deres

og sat vagter op, så fremmede bier, hvepse og brumbas-

lille størrelse og deres store udfordringer får bierne deres

ser ikke kommer ind og forstyrrer familien? Der er trods

samfund til at fungere optimalt. Det skyldes en helt klar ar-

alt en hel del bier at holde styr på i et bistade. Antallet af

bejdsdelingogenmasterplan,somingenrigtigkanforklare

bier i den enkelte familie er højest midt på sommeren, og

hvor kommer fra.

alt efter hvor god familien er, og hvor hurtigt dronningen lægger æg, svinger det mellem 55.000 og 70.000 bier. I

Fra æg til bi

forholdtilindbyggertalerdetgennemsnitligebistadealtså placeret solidt på top ti-listen over provinsbyer – et godt stykke over Horsens, der kun har 50.000 indbyggere, og

Selv om et bi-æg er meget lille, er det ikke småting, dron-

på linje med Esbjerg, der har 70.000. Forskellen er bare, at

ningen præsterer. I højsæsonen kan hun lægge op til 1500

bierne er samlet i et enkelt stade, der kun fylder cirka én

æg i døgnet, et enkelt æg i hver celle. Efter tre dage kom-

kubikmeter.

mer der en larve ud af ægget, og den skal så bruge seks dage på at vokse. På de seks dage kommer ammebierne

Billedet af bistadet som en by giver god mening. På grund

med ammesaft til hver enkelt larve så ofte, at larven for-

af biernes evne til at organisere sig, deres opvartning af

øger sin vægt 500 gange. Det svarer til, at en seks dage

dronningensomfamiliensoverhovedogderesdagligear-

gammel baby vejer 1,5 ton.

bejde for stadets ve og vel har både biavlere og forskere gennem tiderne omtalt bifamilierne som en stat eller et

Efter seks dage er larven klar til at blive lukket inde i cel-

bifolk. I biernes stat er der én dronning og tusinder af ar-

len, der på forhånd er blevet fyldt med pollen, så larven

bejdere, og alle har hver deres rolle at spille og hver deres

har mad nok og kan klare sig gennem sin isolation. Arbej-

18

19

derbierne lukker cellen med et lag voks, og så er larven ellers overladt til sig selv. Den bruger nu tolv dage på at forberede sig til de kommende strabadser og udvikle sig til en bi. Tolv dage efter, at larven blev lukket inde, og præcis tre uger efter, at ægget blev lagt, bider bistatens nye medlem sig gennem vokslåget på cellen, kravler ud og går i gang med sit arbejde.

Hjemmefødning, nationalbi og kosmopolit Biernes liv er inddelt i tre faser, som man kan forstå ved at tænkepåbiensomhenholdsvishjemmefødning,nationalbiog kosmopolit. Som hjemmefødning opholder bien sig de første ti dage af sit liv inde i bistadet 99 % af tiden. Derefter bliver den nationalbi og begynder at komme lidt ud, samtidig med at den beskytter sig mod indtrængen udefra ved at sætte vagter op. Endelig overgiver bien sig til verden udenfor og bliver kosmopolit, og den flyver vidt omkring og kommer hjem med mad fra fjerne egne.

Hver livsfase har sin egen fysiske betingelse og særpræg, og der er forskellige arbejdsopgaver inden for hver fase. Bierne

20