Pia Lund Poulsen
På tværs og på trods Om ægteskabsimmigration i Danmark
Frydenlund
På tværs og på trods Om ægteskabsimmigration i Danmark 1. udgave‚ 1. oplag‚ 2012 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-031-2 Forlagsredaktion: Lotte Surlykke List Grafisk tilrettelæggelse: Malte O.T. Pedersen Grafisk produktion: Balto Print, Lithuania Korrektur: Bodil Witt Dahlin‚ www.korrwitt.dk Udgivet med økonomisk støtte fra: Kulturarvsstyrelsen og Sportgoods Fonden
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold
Forord..................................................................................................7 1 Indledning.......................................................................................9 Bogens struktur............................................................................ 11 Undersøgelsen..............................................................................14 Ægteskabsimmigration i Danmark...........................................16 Kærlighedens globale landskab.................................................19 2 Kærlighed flytter grænser..........................................................31 Fra Alaska til Nordjylland..........................................................32 Fra Bali til Hvidovre....................................................................36 Fra Addis Ababa til Kokkedal....................................................41 Abidjan – New Delhi – København...........................................48 Fra Mogadishu til Odense..........................................................54 Fascinationen af det fremmede – et spørgsmål om identitet?....59 3 Hvorfor Danmark?.......................................................................64 Fra Hawaii til Bagsværd.............................................................65 Et friere liv.....................................................................................68 Familiesammenføring.................................................................71 Familiens accept...........................................................................87 4 Når ægtefællen kommer til Danmark......................................96 Fra Hua Hin til Horsens..............................................................97 Det store ansvar..........................................................................101 Omgivelsernes interesse............................................................103 Nye perspektiver på Danmark og danskheden....................106 5 Ægteskabsimmigrant i Danmark............................................ 111 Fra Bhutan til Danmark............................................................ 112 Tilhørsforhold ............................................................................137 Internationalt netværk...............................................................143 5
6 Det tværkulturelle ægteskab...................................................148 København–Kuala Lumpur retur............................................149 Afstand og tilknytning..............................................................153 Kløften mellem velfærd og fattigdom – samvittighedens dilemma.....................................................158 Om status i ægteskabet med en udlænding...........................164 Ligestilling‚ kønsroller og lighedskultur ...............................167 Sprogets betydning for lighed og en fælles forståelsesramme..................................................169 7 Kultur til forhandling...............................................................172 Religion .......................................................................................173 Samvær........................................................................................178 Traditioner...................................................................................180 Når der kommer børn i ægteskabet........................................182 Opdragelse .................................................................................187 Sproget.........................................................................................188 Flerkulturel identitet..................................................................190 8 Verdensborgere...........................................................................194 Tak ..................................................................................................201 Litteratur.........................................................................................203
6
4
Når ægtefællen kommer til Danmark
Udfordringer og berigelser for den danske ægtefælle
96
A
t vælge en partner er en stor beslutning‚ og for de fleste mennesker er vielsen en skelsættende begivenhed i livet. Når ens partner kommer fra udlandet‚ er der lidt mere på spil. Dette kapitel handler om det store ansvar ved at ‘hente’ en ægtefælle i udlandet: Hvordan man bliver genstand for opmærksomhed‚ men også hvordan ægteskabet med en udlænding giver nye perspektiver på Danmark og danskheden. Indledningsvis fortælles Mortens historie om at få sin thailandske kone til Danmark. Hvordan lever man med forskelligheden i ægteskabet‚ når fascinationen ophører‚ og forskelligheden bliver hverdag?
Fra Hua Hin til Horsens Morten og Pornsri udgør statistisk set den mest hyppige ægteskabsalliance mellem danske mænd og udenlandske kvinder. Men det betyder ikke‚ at de skal ses som repræsentanter for den store gruppe af thailandsk-danske ægteskaber. Morten og Pornsri mødte hinanden i Hua Hin‚ hvor Morten arbejdede for et dansk rejseselskab.25 Pornsri arbejdede for rejseselskabets lokale samarbejdspartner‚ og de forelskede sig. Efter næsten et års ophold i Thailand rejste de to hver til sit. Morten rejste tilbage til København for at studere‚ mens Pornsri tog til USA‚ hvor hendes søster skaffede hende arbejde. De ringede sammen‚ men forholdet falmede efterhånden. På det tidspunkt‚ i midten af 1990’erne‚ var der ikke internet‚ og det var dyrt at ringe. Pludselig en dag tre–fire år senere ringede hun til Morten. Kontakten var genoptaget‚ og de besluttede‚ at Pornsri skulle komme på besøg i 14 dage. Hun kom til København‚ og det gik godt. De indledte et langdistanceforhold‚ hvor Morten som studerende med tre måneders 25 Morten og Pornsri ønsker at være anonyme. Navne og stednavne er derfor opdigtede.
97
mellemrum rejste til USA. De mange rejser blev dog opslidende i længden‚ og de besluttede derfor at flytte sammen i København‚ hvor Pornsri var glad for at være. Det betød også‚ at de var nødt til at gifte sig. »Det var ikke et spørgsmål‚ om vi ville giftes; vi skulle giftes. Bagefter søgte vi så om familiesammenføring gennem ambassaden i USA. Det gik helt vildt hurtigt‚ tre måneder tror jeg. Vi havde forventet længere tid«. På det tidspunkt‚ i 2001‚ var der i Danmark allerede stramninger i loven om familiesammenføring‚ hvilket betød‚ at Morten ikke kunne leve op til det såkaldte boligkrav. De kunne ikke bo sammen på Mortens værelse og måtte flytte til Horsens‚ hvor Mortens far kunne skaffe dem en passende bolig. Det var ikke sjovt at flytte til Horsens. Hverken for Pornsri eller for Morten. Hun blev gravid to måneder efter flytningen og havde en meget ubehagelig graviditet. Morten fortæller om begyndelsen i Horsens: »Det var helt vildt hårdt i starten. Det der med sprog‚ dér er Horsens en lille by‚ og folk er ikke særlig åbne over for fremmede. De ville ikke ansætte hende på grund af sproget – ikke engang i frivilligt arbejde. Efter et stykke tid fik hun job som rengøringsassistent‚ og det var hun ikke særlig glad for. Hun kom jo lige fra USA‚ hvor hun tjente gode penge‚ havde mange underordnede‚ eget hus og sportsvogn. Og så kom hun her og fik en rengøringsvogn …!« For Pornsri gik det virkelig ned ad bakke‚ fortæller Morten. På den måde var de et atypisk par. Det var nemlig Pornsri‚ der var vant til at have penge. Morten var lige blevet færdig på universitetet‚ og på det tidspunkt var der arbejdsløshed blandt akademikere‚ så de hutlede sig lidt igennem. De havde begge to en opsparing‚ der dog meget hurtigt fik ben at gå på. »Jeg kan huske‚ at vi på et tidspunkt skulle ud og købe en seng til vores barn. Vi købte den brugt. Den kostede 500 kr.‚ og vi forsøgte at forhandle prisen ned til 400 kr.‚ fordi 100 kr. betød meget for os på det tidspunkt. Bagefter sad vi ved busstoppestedet i det der rigmandskvarter 98
og følte os ludfattige. Det var sådan lidt træls«‚ fortæller Morten. Pornsri havde det svært i Horsens‚ og Morten husker‚ hvordan hun ofte talte om at rejse hjem. For Morten var ægteskabet også en stor udfordring og et stort ansvar‚ han ikke havde forudset. »Her er der ikke en mulighed for at bryde op. Det er jo ikke en mulighed‚ vel? Det er jo pludselig alvorligt. Det havde jeg ikke tænkt på‚ på forhånd. Overhovedet ikke!« fortæller Morten. Pornsri kunne ikke lide at gå nede i byen. Folk kiggede på hende‚ fordi hun var udlænding – og måske også fordi hun kunne gå rundt om dagen og ikke var på arbejde. Og så var der alle fordommene om thailandske piger. »Hun havde det skidt med‚ at alle troede‚ at hun var prostitueret. Det var ubehageligt. Det var rigtig ubehageligt at få sat sådan en etiket på én«. Morten har også oplevet fordommene om at være gift med en thailænder: »Hver gang jeg fortæller‚ at jeg er gift med en thailænder‚ fortæller jeg altid i sætning nummer to‚ at jeg har arbejdet derude‚ og hun arbejdede for det samme firma. Så er det ligesom lukket; ellers kører folks fordomme. De fleste folk tror jo‚ at alle thaipiger kommer fra Pattaya. Det er fair nok‚ for det gør de fleste sikkert også. Når jeg har fortalt det‚ så griner folk og siger: Jamen så får du da god mad!« Morten synes‚ det er meget irriterende at blive mødt af fordommene om thailandske piger‚ og det kan bekymre ham‚ at hans søn måske en dag også vil møde de samme fordomme: »Der skal da nok komme et tidspunkt‚ hvor folk vil tro‚ at hans mor var prostitueret‚ så den møder han nok også«‚ fortæller Morten. Morten mener ikke‚ at han er repræsentativ for de mange forhold mellem danske mænd og thailandske kvinder. Det er hans opfattelse‚ at de fleste af pigerne kommer fra en lille landsby eller fra Pattaya‚ hvor de typisk har mødt deres mænd. »Jeg har stort set intet tilfælles med dem. Det er jo nogle helt andre mænd end mig. De er ufaglærte eller håndværkere«. Morten har som mange andre danskere‚ der får en uden99
landsk ægtefælle til Danmark‚ oplevet‚ at der sker et vred i deres forhold: »Vi er langtfra lige. Det er min kultur‚ vi lever i‚ og hvis der er nogle problemer‚ så er det mig‚ der skal tage sig af det. Hun er blevet bedre til det; i starten var det hele tiden mig‚ der skulle løse problemerne. Det er mit job at reflektere‚ diskutere og analysere. Og det er jo vældig generende for hende; det siger hun også. Hun gider ikke tage diskussionerne‚ for hun ved på forhånd‚ at hun taber dem‚ og sådan vil det altid være. Det kan aldrig blive anderledes«. Morten og Pornsri lever i dag meget separate liv og går aldrig ud sammen. Fællesnævneren er deres søn. De adskiller sig fra andre ægteskaber ved‚ at de ikke dyrker hinandens venner. Om aftenen arbejder Morten‚ mens Pornsri er sammen med sine thailandske veninder. »Hun kan ikke forstå‚ at jeg skal arbejde så meget. Det er ikke en thailandsk måde at leve på; der hygger man sig mere. Jeg arbejder jo hver aften og har min karriere. Til gengæld har hun fået lov til at leve det thailandske liv med alle sine veninder og sidde og plapre løs med familien på Skype. Men vi har det da godt‚ og inden for de sidste par år er vi også begge blevet tilfredse med det (ægteskabet‚ red.). Det kom stille og roligt med‚ at hun blev glad for at være her. Hun erkender‚ at vi har et godt samfund‚ og på den måde er det jo et godt liv‚ vi har her«‚ fortæller han. Selvom Morten er tilfreds med sit familieliv i dag‚ vil han ikke opfordre andre til at finde en udenlandsk ægtefælle. »Det er simpelthen for bøvlet og for hårdt. Én ting er myndighederne. Det er virkelig modbydeligt‚ at man skal have myndighederne på ens kærlighed. Jeg har sgu virkelig haft svært ved at acceptere‚ at jeg skulle tvangsforflyttes‚ fordi jeg var forelsket i en kvinde. Der er virkelig mange kampe. Især når man får børn med en udlænding. I hvert fald med en thailænder«. I begyndelsen er kulturmødet fascinerende‚ men når det bliver en del af hverdagen‚ man skal leve med‚ kan det gå hen og blive anstrengende. »Det er meget eksotisk og fa100
scinerende‚ når de mødes og sidder og hygger sig og gambler. Det er jo kultur‚ ikke! Men når man skal leve med det‚ er det helt vildt hårdt‚ fordi der er så mange kanter‚ der skal slibes. Det er virkelig hårdt. Jeg plejer at joke med‚ at det største problem‚ man har‚ når man er gift med en dansk kvinde‚ er‚ hvem der skal tage opvasken. Men når man er gift med en udlænding er alt til forhandling«. En af de største udfordringer mellem Morten og Pornsri er ifølge Morten de forskellige værdisæt i forhold til børneopdragelse. Det er et emne‚ der berøres senere i bogen.
Det store ansvar Noget af det mest overvældende i begyndelsen er det store ansvar‚ man føler for sin ægtefælle. Man gifter sig – ofte lidt tidligere‚ end man egentlig er parat til. Derefter følger ankomsten til Danmark og den første sårbare tid med at falde på plads. Guilla mødte Dibe i forbindelse med et arbejdsophold som delegat for Ungdommens Røde Kors i Etiopien. Efter en opslidende kamp om at få visum til Dibe valgte de at gifte sig kort efter hans ankomst til Danmark. Som par er der sjældent megen betænkningstid‚ hvis ens partner ikke er EU-borger. Man må kaste sig ud i det‚ hvis man ønsker opholdstilladelse. Guilla fortæller: »Jeg havde hørt fra andre‚ hvordan de startede med turistvisum og derefter arbejdsvisum. Jeg vidste‚ det ville tage lang tid‚ og som menneske kan man ikke holde til at gå så længe‚ uden at vide hvad man skal. Så vi havde forberedt os på‚ at vi skulle se at blive gift med det samme. Og så måtte det briste eller bære. Det var et skelsættende øjeblik i mit liv. Nu tog jeg ansvar. Jeg vidste godt‚ det var et stort ansvar‚ jeg påtog mig. Jeg er selv fra et blandet ægteskab og vidste jo‚ at det ikke var et almindeligt ægteskab. Det var også det‚ der gjorde beslutningen større. At man får et andet menneske til at rejse til en anden kultur. Man 101