Borgen

Jes per Malmose, f. 1959, er manuskriptforfatter. Han har været episodeforfatter og storyliner på tv-serier som Taxa, Hvide løgne, Hotellet og Anna Pihl. Derudover har han skrevet manuskript til og oversat adskillige teaterforestillinger.

Jesper Malmose

Serien er solgt til visning i over 60 lande verden over, bl.a. Norge, Sverige, Finland, England, Belgien, Holland, Tyskland, Frankrig, USA, Brasilien og Sydkorea.

BORGEN – BEGYNDELSEN Borgen er historien om en kvindelig politiker, der overtager statsministerposten; om det politiske spil, spindoktorer og pressens rolle – og ikke mindst om de personlige omkostninger, det politiske spil har for de involverede.

roman

I centrum står den 40-årige politiske leder Birgitte Nyborg, som gennem sin idealisme og store indsats sikrer sit parti en jordskredssejr og dermed skal tackle den største udfordring i sit liv: Hvordan udnytter hun mest effektivt de nyvundne mandater, og hvor langt vil hun gå for at opnå størst mulig politisk indflydelse? Hun er en kvinde med et brændende engagement, et stort hjerte – og kort tid at løbe på. Vil det lykkes hende at være en succesrig og professionel toppolitiker og samtidig forblive tro mod sig selv?

Borgen er baseret på første sæson af DR’s tv-serie af samme navn.

Borgen har modtaget flere internationale priser, Prix Italia, Fipa d’or og den prestigefyldte BAFTA Award for bedste drama. Den har desuden vundet den danske tv-pris for bedste tv-serie to år i træk.

Jesper Malmose

Omkring Birgitte Nyborg møder læseren det galleri af personer, som kendes fra tv-serien: spindoktoren Kasper Juul, journalisten Katrine Fønsmark, Arbejderpartiets Michael Laugesen, den tidligere statsminister Lars Hesselboe m.fl.

Romanen er baseret på originalmanuskriptet til tv-serien Borgen af hovedforfatter Adam Price og episodeforfatterne Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram.

9 788711 396575 www.lindhardtogringhof.dk www.dr.dk

Borgen SMUDS_HR.indd 1

21/1/13 12:04 PM

Borgen © Jesper Malmose 2013 Romanen er baseret på originalmanus til tv-serien Borgen af hovedforfatter Adam Price og episodeforfatterne Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram Udgivet af Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Forsidelayout: DR Design efter forlæg af Benny Box Bogen er sat med Foundry Form Serif hos Lymi DTP Service og trykt hos ScandBook AB 2013 Printed in Sweden ISBN 978-87-11-39657-5 1. udgave, 1. oplag 2013 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med CopyDan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Borgen.indd 4

22/01/13 08.59

Jesper Malmose

BORGEN Roman

Lindhardt og Ringhof

Borgen.indd 3

22/01/13 08.59

4 v

Tirsdag 28.0 9 . 2 0 1 0

Neskaffen opløste sig hurtigt i det kogende vand, mens Birgitte rørte rundt i kruset. Hun tog kaffen, stillede sig ved køkkenbordet og stirrede ud i mørket uden for køkkenvinduet. Klokken var kun lidt over halv seks, og der var over halvanden time, til solen stod op.

Det var valgdag. Og dermed en helt særlig dag. Demokratiets festdag, som hendes far kaldte det. I hendes barndomshjem fejrede de altid valget med højt smørrebrød fra smørrebrødsforretningen inde ved Hovedbanen. Forretningen lå der stadig, men i dag var den overtaget af kinesere, som nu stod og lavede Stjerneskud og Dyrlægens Natmad syv dage om ugen til midnat. Gad vide, om de nogen sinde selv spiste noget af det.

Demokratiets festdag, ja. Selv om det var en kliché, at det ikke var alle rundt om i verden, der var så privilegerede at have et demokrati at fejre; at kunne gå ind i stemmeboksen og sætte sit kryds uden at skulle frygte for hverken liv og lemmer eller for, at der blev fusket med stemmeoptællingen.

Hun tænkte på talen, som hun skulle holde for sine partifæller i aften, når valget var overstået og prognosen for landsresultatet forelå.

Hvad skulle hun sige? Eller rettere: Hvordan skulle hun sige det? For hendes beslutning var truffet. Hvis de mistede ét eller to mandater, ville hun trække sig som partiformand på næste landsmøde. Hvis tabstallet blev større, ville hun gå af med det samme. Under alle omstændigheder ville en tilbagegang for partiet udløse hendes exit.

54

Borgen.indd 54

22/01/13 08.59

Jo mere hun tænkte over det, desto sikrere blev hun på, at det var en rigtig beslutning. En rigtig god beslutning endda. For hende selv.

Og for familien. Det var jo også ved at være tid til, at Phillip kunne genoptage sin karriere. De fem år, de havde aftalt, var ved at være gået.

Ja, måske kunne de for første gang tage på efterårsferie sammen – hele familien. Birgitte så ud i mørket, der stadig indhyllede villavejen. En uge på en græsk ø med sol og varme kunne hun godt bruge lige nu.

“Det var tidligt?” Phillip kom søvndrukken ind i køkkenet med Politiken i hånden. Han lagde avisen på bordet og tøffede træt hen til køleskabet og begyndte at hive rugbrød og pålæg frem til ungernes madpakker.

“Jeg skal ind og skrive talen til i aften ...”

“Det troede jeg Kasper ...” Phillip afbrød hurtigt sig selv og skyndte sig at skifte emne. “Hvad tid skal vi hen at stemme?”

“Der kommer en fotograf fra TV1 klokken 16.30. Kasper siger ...”

Så afbrød hun også sig selv. Phillip så medfølende på hende. Birgitte rejste sig og gik hen og satte sit krus i opvaskemaskinen. “Der er gode billeder i det. Kan du nå det?”

“Jeg underviser til klokken fire, så hvis I henter mig ...” Han bemærkede, at Birgitte tog sin taske på bordet og var på vej af sted.

“Hey – spiser vi ikke morgenmad sammen?” Birgitte sendte ham et lille, beklagende smil. “Det troede jeg ellers, man gjorde i normale familier.” Phillip smilede skævt til hende. Birgitte gik bare hen og kyssede ham. * Det var stadig mørkt, da Birgitte lidt over halv syv parkerede sin cykel foran Borgen, hvor der kun var lys i enkelte vinduer. Hun skuttede sig i den kolde morgen og skyndte sig op ad trappen. Der var påfaldende stille på gangene; ikke engang journalisterne var mødt op endnu.

Da hun åbnede døren til sit kontor, var hun lige ved at støde ind i rengøringsmanden, der kom slæbende med en støvsuger. Han var tydeligvis fra Sri Lanka. Manden sendte hende et stort smil, som 55

Borgen.indd 55

22/01/13 08.59

Birgitte undskyldende gengældte. “Jeg kan godt ...” begyndte hun, men rengøringsmanden afbrød hende: “Nej, nej – ingen problem.

Færdig – færdig.” Så baksede han af sted med støvsugeren. I døren vendte han sig om mod Birgitte, sendte hende endnu et stort smil og sagde med kraftig accent: “Jeg stemmer på dig!” Birgitte smilede, men inden hun kunne nå at sige noget, var han væk.

Birgitte tog frakken af og smed den over i sofaen. Så gik hun hen og tændte for pc’en, satte sig i stolen og så eftertænksomt frem for sig. Da pc’en var klar, indtastede hun sin kode og åbnede et nyt Word-dokument. Så gik hun i gang med at skrive aftenens tale til sine partifæller.

Hun fór sammen, da døren til hendes kontor blev skubbet op og Bent Sejrø nærmest kom løbende ind på kontoret, belæsset med morgenaviser. Han smed dem på skrivebordet, greb remoten og tændte for tv’et. “Se lige det her! Arbejderpartiets top tager fandeme afstand fra Laugesen!” Birgitte så på sit ur – den var et par minutter over ni. Hun havde ikke bemærket, at der var gået to timer.

Frem på skærmen tonede et billede af Arbejderpartiets nestor, den tidligere formand, Hardy Eriksen. Det var Ulrik Mørch, der var i gang med morgenens nyheder: “Aftenens mildt sagt uventede og dramatiske udgang på partilederrunden her på TV1 har rystet Arbejderpartiets bagland. Den tidligere formand, Hardy Eriksen, siger til Radioavisen her til morgen, at Laugesens opførsel under afslutningsdebatten var en fuldkommen skændsel. Jeg har været medlem af partiet i over 45 år, og jeg har aldrig været med til noget lignende.

Jeg kan ikke længere støtte Michael Laugesen som formand, siger altså Hardy Eriksen.”

Bent slukkede for tv’et og vendte sig mod Birgitte. “Jeg har lidt den samme mavefornemmelse som ved jordskredsvalget i ‘73,” sagde han, “den dér underlige følelse af, at spillet er helt åbent.” Han så på Birgitte og bemærkede hendes tøven. Så sagde han optimistisk, inden han gik: “Få nu Kasper til at skrive et brag af en tale til i aften.” * Skrivebordet var ryddet, og Kasper var ved at stoppe de sidste papirer ned i en sportstaske. Han havde aldrig haft personlige effekter 56

Borgen.indd 56

22/01/13 08.59

stående på sit kontor, hverken billeder eller ting, så oprydningen havde kun handlet om at slette e-mails fra computeren og smide gamle bilag ud. Han stod lidt i sine egne tanker, da han opdagede, at Birgitte stod i døren med armene over kors. Der var et øjebliks tavshed, så sagde Kasper stille: “Jeg vidste ikke, han ville gå så langt.”

Birgitte så alvorligt på ham. “Så kender du Laugesen dårligt.”

Kasper forsøgte med et afvæbnende smil. “Jeg tror ellers, vi to kunne have været et godt match i længden.”

Birgitte gengældte ikke hans smil. Hun så bare på ham og sagde hårdt: “Drop følelserne, Kasper. Dem er jeg meget bedre til end dig.”

Kasper så ud, som om han havde fået en lussing. “Du får tre måneders løn i henhold til din kontrakt. Jeg fyrer dig på grund af samarbejdsvanskeligheder. Ingen i partiet får noget at vide om sagen, og jeg benægter ethvert kendskab til den. Jeg håber, du vil behandle mig og De Moderate ligeså ordentligt, hvis du bliver ansat som journalist eller af et andet parti.” Så vendte hun om og gik tilbage på sit kontor.

For en gangs skyld måtte Kasper erkende, at slaget var tabt. Han var vant til altid at lande på benene, lige meget hvor håbløs en situation han var havnet i. Men denne gang var han slået ud og kunne på ingen måde komme tilbage i kampen. Han så sig omkring og bemærkede – som en besynderlig, ligegyldig detalje – at loftet trængte til at blive malet. Så tog han sportstasken og forlod kontoret.

Han undgik bevidst hovedtrappen for ikke at møde nogen, der ville stille spørgsmål. Ovre ved Ridebanen stoppede han for at ryge en smøg og satte sportstasken fra sig for at fiske cigaretterne frem fra lommen. Da han satte tasken ned, fik han øje på de to cigarstumper, som han og Laugesen havde efterladt i aftes. Et øjeblik var det, som om Kaspers verden stod stille, og for en gangs skyld fortrød han, hvad han havde gjort.

Så sparkede han indædt til cigarstumperne og fortsatte med hurtige skridt hen mod sin bil. * Money Supply = M1 = mM0 = M X (D+G+RFX) Ligningen stod med kridt på den grønne tavle i auditoriet, der den­ 57

Borgen.indd 57

22/01/13 08.59

ne sene eftermiddag var godt og vel halvt fyldt. En del af de studerende på Copenhagen Business School var formentlig allerede gået på café eller på job, men til Phillips forelæsning var der et ganske pænt fremmøde – ikke mindst af unge, kvindelige studerende. Det skyldtes først og fremmest, at han havde ry for at være en fremragende forelæser, der med humor og vid formåede at gøre det nogle gange tunge økonomiske stof tilgængeligt for de studerende. At de ikke kun kom for at blive indført i økonomiens mysterier, men også fordi Phillip gik for at være et hug blandt de kvindelige studerende – og nogle få mandlige – var han udmærket klar over. Og det havde han det helt fint med. Nogle gange havde han dog været nødt til venligt, men bestemt at fortælle enkelte af de unge kvinder, at han var gift med en vidunderlig kvinde og far til to skønne børn, når de til individuel vejledning lænede sig lidt for langt ind over hans skrivebord.

Phillip pegede på ligningen på tavlen. “Og hvad står G’et for?”

Kun en enkelt af de studerende havde hånden oppe: En ung, smuk kvinde af iransk oprindelse med mørke øjne og et flirtende smil.

Phillip så ud over auditoriet. “Kom nu, venner – I kan da i det mindste lade, som om I har læst.” Der lød en spredt fnisen rundt omkring.

Phillip så på den mørklødede skønhed på forreste række. “Okay – Amina?”

“G’et står for Government – altså statens midler og kreditter.”

“Nemlig.” Phillip summerede op, mens han pegede på ligningen: “Det vil sige: Pengemængden består altså af den private sektors midler, statens midler og tilgodehavender i udlandet. Side 27 i International Finance og basisviden, mine damer og herrer.”

I det samme fik Phillip øje på Birgitte og børnene, der var listet ind i auditoriet og nu stod musestille nede ved bagvæggen. Han smilede kort til dem.

“Og lad det så være dagens sidste ord,” rundede Phillip af og begyndte at pakke sine ting sammen. “Næste gang tager vi fat på Friedman, og det ville jo være fantastisk, hvis I alle sammen havde orienteret jer i stoffet.”

Amina rakte hånden op. “Kan du fortælle lidt om Friedman?”

Phillip så på sit ur. “Milton Friedman. Nobelpristager 1976 og nærmeste økonomiske rådgiver for Ronald Reagan i 80’erne ...” Han 58

Borgen.indd 58

22/01/13 08.59

skævede ned til Birgitte og børnene og sagde så med et smil: “Det tager vi alt sammen næste gang.” Igen røg Aminas arm ambitiøst i vejret. Phillip lo og rystede på hovedet. Så så han på hende: “Hold fri, Amina! Find dig en kæreste. Drik noget kaffe.” Der lød en spredt fnisen rundt om i auditoriet, hvor de andre studerende stod på spring for at komme af sted. “Vi ses på tirsdag. Tak for i dag.” Amina sendte Phillip endnu et flirtende smil, inden hun rejste sig.

De studerende begyndte at sive ud, og Birgitte og børnene gik imod strømmen hen til Phillip. Alles blikke var rettet mod dem, og de studerende smilede venligt om end lidt forlegent til Danmarks måske kommende statsminister. Undtagen Amina, der gav Birgitte et køligt elevatorblik, da de passerede hinanden. Birgitte lod som ingenting og smilede bare venligt, men afmålt til den unge skønhed.

Både hun og ungerne var nu nået ned til Phillip og fik de obligatoriske kys og kram.

“Jeg troede ikke, I kom så tidligt,” sagde Phillip og smilede.

“Det var vist meget heldigt,” svarede Birgitte. “Jeg kan se, at det nok bliver nødvendigt med nogle flere stikprøvebesøg. Jeg har konkurrenter blandt dine studiner.”

Phillip rystede på hovedet og kyssede hende. Birgitte bemærkede, at Amina vendte sig om og så på dem, lige inden hun forsvandt ud ad døren. * “Mo-ar! Du går frem! Du går frem med otte point!” Magnus stod i døren til soveværelset i sine nye chinos og cowboyskjorten, han syntes var sej, og råbte af sine lungers fulde kraft. “Det hedder mandater, din spade.” Laura var dukket op bag ved ham. Også hun var trukket i sit fineste tøj.

“Unger! Hold nu op. I må fandeme ikke joke med det!” Birgitte var stresset. Laura skyndte sig at trække Magnus med sig ned i stuen.

“Den er sgu go’ nok. Det er lige kommet på Ritzau.” Phillip kom ind i soveværelset med sin mobil i hånden. Han var iført sin grå Armani-habit, der sad som støbt på ham.”Det kan være, du skal tage både den gule og den grønne tale med,” smilede han.

Birgitte stoppede op og så på sin flotte, velklædte mand. Så suk59

Borgen.indd 59

22/01/13 08.59

kede hun opgivende og fortsatte desperat gennemgangen af sin garderobe, mens hun messede: “Jeg hader det, jeg hader det, jeg hader det ...”

Mens hun stod med ryggen til, gik Phillip hen og fiskede en stor æske frem under sengen. “Skat, jeg ...” “Ikke nu, Phillip. Jeg er i hel­ vede!” sagde Birgitte opgivende uden at vende sig om. Phillip lagde æsken på sengen og trommede på den med fingrene. Birgitte vendte sig om. Phillip smilede skævt og puffede pakken hen mod hende.

Birgitte så undrende på ham, tøvede et øjeblik og gik så hen og lukkede æsken op. Hun kunne næsten ikke tro sine egne øjne: I æsken lå et spritnyt sort sæt magen til det, hun havde – bare et nummer større.

“Jeg måtte bede renseriet købe et nyt i den rigtige størrelse, nu hvor de havde krympet det gamle.”

Birgitte kæmpede med tårerne. “Jeg elsker dig,” sagde hun og kyssede ham. * Blitzene lynede, og trappen op til Christiansborg lå badet i skarpt lys til ære for tv-kameraerne, da taxaen med Birgitte, Phillip og børnene rullede ind på pladsen foran. Laura sad med store øjne og fulgte interesseret og spændt, hvad der foregik, mens Magnus koncentrerede sig om sin Nintendo. Selv om hun forsøgte at skjule det, var Birgitte en anelse nervøs over hele presseopbuddet og de mange mennesker, der var forsamlet foran Borgen. Hun så på Phillip, der sendte hende et smil og et lille, beroligende nik.

Da de skulle til at stige ud af taxaen, fik Birgitte øje på Laugesen, der stod oppe på trappen og blev interviewet. Birgitte tøvede et øjeblik. “Jeg tror liiige, vi venter ...” sagde hun, og Phillip smilede indforstået. Det gjaldt selvfølgelig om at få fuld opmærksomhed ved ankomsten. Laugesen var nu på vej ind ad døren. “Så er det nu,” sagde Birgitte, og de stod alle fire ud af taxaen. I mellemtiden var Lars Hesselboe og frue nu nået frem til skaren af journalister og fotografer, så de måtte igen trække tiden lidt. Endelig var der fri bane.

Birgitte tog det store smil på og gik med Magnus i hånden og Phillip og Laura ved sin side hen mod trappen. Alles kameraer og alles op60

Borgen.indd 60

22/01/13 08.59

mærksomhed vendte sig nu mod den lille familie. En frisk journalist fra en af gratisaviserne råbte: “Hva’ så, Birgitte – er du ikke på cykel?” Til stor moro for hele forsamlingen.

Katrine banede sig vej hen til Birgitte og holdt mikrofonen hen foran hende. “Birgitte Nyborg – de seneste meningsmålinger har vist stor fremgang for De Moderate. Hvor mange mandater får I i aften?”

Birgitte så venligt men afmålt på Katrine. “Det hverken kan eller vil jeg komme med et bud på på nuværende tidspunkt. Det vil vise sig, når alle stemmer er talt op.”

De fortsatte nu op ad trappen, og lige inden de gik ind ad den store dør, greb Phillip Birgitte i armen og fik hende til at vende sig om. Han lænede sig ind mod hende, smilede til hende og gav hendes hånd et lille, kærligt klem. Så hviskede han: “Husk det her.” * De Moderates festlokale summede af glæde og spændt forventning. Hele folketingsgruppen, menige partimedlemmer og naturligvis en masse entusiastiske unge fra Moderat Ungdom var alle til stede. Her var repræsentanter for fodfolket, som havde hængt plakater op og delt valgbrochurer ud på torve og gader; mennesker, der frivilligt havde arbejdet i døgndrift for at få De Moderates politiske budskaber ud til vælgerne. De myldrede glade rundt mellem hinanden, mens de skiftevis kiggede på tv-skærmen for at fange de seneste delresultater, skiftevis snakkede begejstret med hinanden på kryds og tværs, hver gang endnu en valgkreds viste fremgang til partiet.

På tv-skærmen viste grafikken nu, at 68 procent af stemmerne var talt op. Bent og Birgitte stod med hver et glas champagne i hånden og kiggede vantro på det foreløbige resultat.

“Det er helt sindssygt! Vi får over 10 mandater mere ...!” Bent kunne ikke stå stille af bar ophidselse og begyndte at gå frem og tilbage foran Birgitte.

“Men for fanden... hvis vi ender med ikke at kunne bruge dem til noget, fordi Hesselboe alligevel har flertal?” Birgitte så tvivlende på Bent.

Han stoppede sin vandring og sagde alvorligt på hende: “Han går 61

Borgen.indd 61

22/01/13 08.59

12 mandater tilbage. Han er nødt til at gå af. Der er åbent! Forstår du, hvad jeg siger?”

Phillip banede sig nu vej gennem menneskemængden og nåede hen til dem sammen med Magnus og Laura. Begge unger så trætte ud. “Så tror jeg, vi siger tak for i aften.”

Birgitte så på Phillip og smilede undskyldende. “Skat, jeg er ked af, at jeg har været lidt ... fraværende.”

“Det kan jo ikke være anderledes. Du ligner en statsmand i aften, så ... knock ‘em dead.” Han bøjede sig ind mod hende og kyssede hende på kinden.

“Jeg følger jer ud,” sagde Birgitte og gik foran sin familie.

Da hun havde fået sendt dem godt af sted og var på vej tilbage, kom Bent løbende mod hende og så vild ud i blikket.” Så er landsresultatet kommet! 15 mandater, Birgitte! FEMTEN! De kalder det et historisk jordskredsvalg i Danmark og udnævner os til de helt store sejrherrer.” Han var nu nået hen til Birgitte og gav hende en kæmpe krammer. Birgitte stod som forstenet, mens hun kunne høre partimedlemmernes taktfaste bifald oppe i De Moderates festlokale.

“15 ...?” sagde hun usikkert, “15 mandater. Ikke 5? “Bent rystede lykkeligt på hovedet og smilede stort. “15 ...? Helt sikker?”

Bent nikkede ivrigt. “Det her burde ikke kunne ske – forstår du, hvad jeg siger? Du har sgu fundet et hul i tiden. Det her er noget nyt, der starter! Forstår du, hvad jeg siger, Birgitte?”

Birgitte nikkede langsomt, som om det først var nu, hun begyndte at tro på, at det var sket.

Bent trak hende med sig op ad trappen mod festlokalet. “Nu skal du sige tak til dem. Og så skal du lede dem ... for de har lige vist dig, at de vil ledes af dig!”

De var nu nået op ad trappen og kunne høre, at hele lokalet taktfast råbte: “BIRGIT-TE, BIRGIT-TE, BIRGIT-TE...!” Birgitte så panisk på Bent og sagde: “Bent – hvad, hvis jeg ikke ved, hvordan man gør?”

Han så alvorligt på hende: “Så må du fandeme lære det på vej­ en!” Så puffede han Birgitte foran sig ind i det stopfyldte lokale, der nu nærmest eksploderede i et jubelbrøl, og mængden klappede i hænderne og stampede i gulvet. Birgitte stoppede overvældet op og så ud over de euforiske ansigter. Så begyndte hun at bane sig vej ind mod midten, mens Bent blev stående i baggrunden og smilede 62

Borgen.indd 62

22/01/13 08.59

lykkeligt og stolt. Birgitte vendte sig om og så, at han tog kuverten, hun havde givet ham, op af lommen og rev den midt over. Hun smilede varmt tilbage til ham, inden flere par stærke arme løftede hende op over mængden og placerede hende på et bord. Hun forsøgte at komme til orde, men klapsalverne og råbene var ikke sådan at stoppe. Til sidst lykkedes det hende at få mængden til at tie stille.

Alle så forventningsfulde på hende, da hun med glæde i stemmen tog ordet: “Da jeg for tre-fire dage siden satte mig ned for at skrive talen til denne her aften, da var det en afskedstale ... Men venner: Jeg BLI’R!” Så brød jublen atter løs. * “Kommer du ikke? Torben spørger efter dig. Han skal lige til at gå i gang med sin rosetale.” Pia stak hovedet ind i garderoben, hvor Katrine var i færd med at skifte fra det professionelle journalist-outfit til noget mere personligt og afslappet.

“Jo, jo – jeg er på vej ...” Katrine greb ud efter sin jakke og smilede til Pia, som allerede var forsvundet igen. Så tog hun jakken på, så sig i spejlet og rettede på kraven. I spejlet kunne hun se, at der lå noget i den venstre jakkelomme. Hun dykkede ned i lommen og stod nu med yin og yang-smykket, som hun havde fået af Ole, den aften han døde. Katrine stod et øjeblik som forstenet og betragtede halskæden, mens hun forsigtigt rørte ved den med tommelfingeren.

Så brød hun hulkende sammen og sank ned på gulvet. I det samme hørte hun Torbens stemme ude på gangen: “Nu må du sgu komme!

Jeg står og roser dig helt vildt!” Han åbnede døren med et skævt smil, der brat stivnede, da han så den grædende Katrine nede på gulvet. Torben stod handlingslammet og stirrede på hende, før han knælede ved siden af hende og forundret forsøgte at trøste hende.

Men Katrines gråd var så voldsom, at den ikke lod sig standse. * Madpakker. Enhver børnefamilies store udfordring. Klokken var lidt over seks, og Phillip stod ved køkkenbordet i sove-T-shirt og med 63

Borgen.indd 63

22/01/13 08.59

morgenhår og manøvrerede rundt mellem rugbrød og pålæg, æbler og gulerødder. Bortset fra tidspunktet kunne han egentlig ikke klage, for lige i øjeblikket var det sådan set ret enkelt at smøre madpakker til ungerne. Magnus var inde i sin makrel i tomat-periode og nægtede at spise andet. Og Laura, der pludselig var meget fokuseret på sundhed, havde gjort det til en regel hver søndag at aflevere en nøje specificeret plan for indholdet af ugens madpakker. Den hang nu på opslagstavlen.

Phillip kiggede op, da han hørte en bildør smække ude i indkørslen og så Birgitte betale taxachaufføren. Han smilede kærligt for sig selv, da Birgitte steg ud af taxaen med de højhælede sko i den ene hånd og tasken i den anden. Han hørte entrédøren smække og vendte sig om, da Birgitte – med skoene i hånden – kom ind i køkkenet, trak en køkkenstol ud og satte sig. Så sagde hun – nærmest henkastet: “De siger, jeg skal være statsminister ...”

Borgen.indd 64

22/01/13 08.59

5 v

Fredag 01. 1 0 . 2 0 1 0

Dagens aviser lå spredt ud over Birgittes skrivebord. Hun stod med et krus kaffe i hånden og bladede i bunken. Hendes billede var ikke uventet på samtlige forsider. “Skal Danmark have sin første kvindelige statsminister?” stod der på forsiden af Berlingeren. Birgitte begyndte at læse artiklen: “I går tog Birgitte Nyborg i hvert fald det første skridt, da hun blev udnævnt til kongelig undersøger af Hendes Majestæt Dronningen. Spillet om den politiske magt i Danmark er i gang.”

Ja, magtspillet var i gang. Og med sine efterhånden mange år i politik kendte Birgitte spillet ud og ind. Når der var flere muligheder for regeringsdannelse, gik partilederne til Dronningen og pegede på en forhandlingsleder eller – som man også kaldte det – en kongelig undersøger: En person, de respektive partier mente skulle undersøge, hvor der kunne samles et flertal. Eller hvem der i hvert fald ikke ville få et flertal imod sig.

At det var endt med at blive hende, var der næppe mange der hav­de regnet med. Inklusive hende selv. For bare få dage siden ville posten som kongelig undersøger helt naturligt være gået til Hessel­ boe. Eller Laugesen. Men nu var situationen en ganske anden. De var begge sendt til tælling, efter hvad man nok måtte kalde et katastrofevalg, idet både Arbejderpartiet og De Liberale havde mistet over 20 procent af deres vælgere. Én ting var, at Hesselboes vælgere var blevet skeptiske, da Lau65

Borgen.indd 65

22/01/13 08.59

gesen trak sin bilagskanin op af hatten. Og selv om det – også i Birgittes optik – utvivlsomt beroede på en misforståelse, så havde vælgerne straffet ham og De Liberale. Noget helt andet og dybt interessant var, at Laugesens forsøg på at vælte Hesselboe havde trukket Laugesen selv med i faldet. Birgitte var ikke i tvivl om, at han lige nu kæmpede for sit politiske liv, efter at store dele af hans bagland havde lagt afstand til hans ufine metoder under valgkampen.

“Har du øvet dig på at neje?” Birgitte blev brat revet tilbage til virkeligheden, da hun hørte Bents stemme. Hun vendte sig og så ham stå i døren i mørkt jakkesæt, hvid skjorte – og slips. Et outfit, Birgitte ikke havde set ham i i umindelige tider. Han så heller ikke ud, som om han følte sig alt for godt tilpas.

Birgitte smilede drillende tilbage. “Og du kan stadig passe dit konfirmationstøj, kan jeg se?” Bent sendte hende et træt smil. “Er møderne på plads?” Birgitte begyndte at pakke sin taske.

“Næsten,” svarede Bent. “Vi begynder med Solidarisk Samling, derefter Miljøpartiet. Så Ny Højre, De Liberale og Frihedspartiet i løbet af eftermiddagen ...

“Hvad med Laugesen og Arbejderpartiet?”

“Vi har ikke lukket tidspunktet. Jeg satser på, at de kommer som de allerførste, så snart vi er tilbage fra Amalienborg.” Bent så på sit ur. “Nå, men vi kan vel ikke lade Majestæten vente ...!” * “Solidarisk Samling, 6 mandater ... plus Miljøpartiets 17, plus ... 35 fra Arbejderpartiet ... plus vores egne 31 ... og så de 2 nordatlantiske.

Det giver sgu da 91?” Birgitte havde fundet lommeregneren på sin mobil og var af lutter nervøsitet endnu en gang ved at tælle mandaterne sammen. Bent stod ved vinduet i det kongelige for­gemak med sin kaffekop i hånden og kiggede ud over Amalienborg Slotsplads, hvor en flok japanske turister skiftedes til at fotografere hinanden ved siden af garderen, der stod som frosset fast til brostenene foran skilderhuset. “Du har de mandater, du skal bruge,” sagde han uden at vende sig om.

“Tror du, nogen af dem har fået kolde fødder?” Birgitte gik rundt 66

Borgen.indd 66

22/01/13 08.59

om det hvid- og guldmalede rokokobord, hvor en kæmpemæssig blomsteropsats stod på midten i en sølvbowle.

“Du har de mandater, du skal bruge,” gentog Bent og drak af sin kaffe, stadig uden at vende sig om.

Birgitte tog sin kop på bordet og gik hen til ham. “Men hvad med Arbejderpartiet?” spurgte hun nervøst.

“Laugesen er knockoutet”. Bent vendte sig mod hende. “Er du ner­vøs?”

“Hvorfor skulle jeg dog være det?” spurgte Birgitte sarkastisk.

Bent fangede ikke sarkasmen: “Fordi lige inde bag den dør dér sidder Hendes Majestæt for fanden og ...”

“Ikke så højt!” afbrød Birgitte hviskende og så vredt på ham. Bent fortsatte med en lidt for høj hvisken. “... venter på at give dig mandat til at danne regering som Danmarks første kvindelige statsminister!”

“Skal vi ikke blive enige om, at det er befolkningen, der har givet mig mandat?” sagde Birgitte dæmpet.

“Prøver du at lege republikaner?” Et drilagtigt smil spillede i Bents øjne.

“Du elsker det her,” konstaterede Birgitte og gik hen og rettede nervøst på sit hår foran det store spejl, som hang over et lille konsolbord ved siden af fløjdøren.

Bent vendte sig om mod hende. “Hvad er egentlig problemet?

Dronningerunden er en god, gammel tradition. Den, der kan danne regering, skal lige op til Majestæten og sige: “Hey, nu er det altså mig, der har bolden.” Det er sgu da det mindste, vi kan gøre, efter at de gav folket magten i 1849 ...”

Birgitte satte sig på en af rokokostolene og så på sit ur. “Nu har vi ventet i over tyve minutter. Jeg troede, dronningen var præcis.”

“Måske er hun nede efter smøger.” Bent klukkede over sin egen joke. I det samme blev fløjdørene åbnet, og Birgitte røg op af stolen og glattede på sit sorte sæt, mens Bent nærmest stod ret med hænderne ned langs siden.

Kammertjeneren, der kom ind, tøvede et kort øjeblik. “Jeg skulle bare høre, om I ønsker mere kaffe, mens I venter? Hendes Majestæt er klar om et øjeblik,” sagde han høfligt.

“Nej tak – det ...” fik Birgitte fremstammet. Kammertjeneren nik67

Borgen.indd 67

22/01/13 08.59

kede og gik igen. Birgitte begyndte igen sin nervøse vandring rundt om bordet med blomsteropsatsen. “Der ER noget galt! Kan du ikke mærke det? De trækker tiden. Jeg har mistet bolden, før vi over­ hovedet er i gang!”

Med målbevidste skridt gik Bent hen til hende og tog hende med et fast greb om overarmene. “Hold nu op! Alle peger for helvede på dig til at lede forhandlingerne.”

Nu, da Bent stod så tæt på, opdagede Birgitte, at han stadig havde sit bluetooth-headset på. Hun kom til at grine og pegede på det.

Bent så undrende på hende og forstod ikke, hvad hendes gestik gik ud på. “Tag lige det dér af, Bent,” klukkede hun.

Bent blev klar over, hvad hun mente, og tog lidt for hurtigt headsettet af og lagde det i lommen. “Nå, for satan ...”

“Det er sgu DIG, der er nervøs,” sagde Birgitte og forsøgte at skjule sin latter. “Du bander helt vildt. Det gør du altid, når du er oppe at køre.”

“Jeg er for fanden ikke ...” Bent afbrød sig selv og kunne ikke lade være med at smile. Så lagde han faderligt en hånd på hendes skulder og sagde: “Det er ikke det her, der er det svære, Birgitte. Du er ikke statsminister endnu. Det svære bliver at styre processen i de næste dage og ende med at stå nede i porten med en ny regering. Husk det.”

Bents forsøg på at berolige hende havde den stik modsatte effekt.

Pludselig blev Birgitte igen bevidst om, hvad det var for en situation, hun stod i: At hun om ganske få øjeblikke skulle ind til Dronningen og få mandat til at danne regering – som Danmarks første kvindelige statsminister! Hun så igen nervøst på sit ur. “Hvad sker der? Vi har sgu da 91 mandater. Kan kællingen ikke regne, eller ...?”

I det samme blev døren ind til audiensværelset åbnet, og kammertjeneren kom igen til syne. Birgitte og Bent forsøgte at se helt afslappede ud, da kammertjeneren så på dem og sagde: “Hendes Majestæt er klar til at tage imod ...” * “Birgitte! Til lykke – hvor er det fantastisk!” Birgitte var med hastige skridt på vej til møde i De Moderates gruppeværelse, da Amir Diwan 68

Borgen.indd 68

22/01/13 08.59

fra Miljøpartiet kom hen til hende og kindkyssede. Birgitte takkede, men fortsatte med det samme målbevidst mod gruppeværelset, nu med Amir ved sin side. Hans begejstring var stor: “Vi har en historisk chance for at bringe Danmark tilbage på sporet,” sagde han og stoppede Birgitte ved at lægge en hånd på hendes skulder. “Jeg har et par nye forslag til ministerlisten,” fortsatte han med glød i øjnene.

Birgitte så en anelse træt på ham: “Jeg tror lige, jeg skal mødes med Arbejderpartiet først, Amir.” Så fortsatte hun ned ad gangen, mens Amir blev stående og så skuffet efter hende. “Det er en stor dag for demokratiet” hørte hun ham råbe, inden hun gik ind i gruppeværelset.

I De Moderates gruppeværelse var alt gjort klar til dagens møder.

På whiteboardet stod navnene på partierne, og i hvilken rækkefølge og på hvilket tidspunkt de skulle komme. Ved det store mødebord var der dækket op med kaffekopper og vandglas, og Sanne havde netop sat et kæmpe fad med wienerbrød midt på.

“Skal vi ikke primært køre med frugt til møderne?” Sanne så ud, som om hun ikke forstod Birgittes spørgsmål. “Jeg er holdt op,” uddybede Birgitte og indkasserede et halvt medlidende smil fra sekretæren.

“Laugesen og Arbejderpartiet kommer alligevel ikke her til morgen.” Bent kom ind ad døren med mobilen i hånden og så irriteret ud. “Måske i eftermiddag, siger han. Det er ren taktik!”

“Hans parti er i opløsning. Ryk rundt på planen og få nogle andre på.”

“Det har jeg gjort.” Birgitte så overrasket på Sanne, der så meget effektiv ud. “Frihedspartiet kan komme med det samme, og vi venter svar fra Solidarisk Samling på, om de kan komme bagefter.”

“Fint. Og sig til Laugesen, at det er fuldkommen afgørende, at vi mødes i dag. Når som helst.”

Sanne nikkede og gik. Bent standsede hende. “Nej. Sig til Laugesen, at vi danner regering uden om Arbejderpartiet!” Sanne så rådvild ud og kiggede spørgende på Birgitte, der rystede på hovedet.

“Bent, for fanden ...” Sanne åndede lettet op og gik.

Bent var stadig irriteret. “Det ville Laugesen sgu selv have gjort.”

“Det er forskellen mellem Laugesen og mig. Jeg kører efter bogen.”

69

Borgen.indd 69

22/01/13 08.59

“Du skal have lukket det her i dag!”

“Det er urealistisk. Vi taler om en ny regering.”

Birgitte tav og sukkede. Så gik hun i sine egne tanker hen og tog automatisk et stykke wienerbrød. Så kiggede hun på den liste, hun havde i hånden, og fortsatte: “Vi behandler alle ordentligt. Jeg har en punktliste til hvert parti. Inklusive Frihedspartiet.”

“Lad være med at spilde tid på dem,” sagde Bent surt.

“De har en sjettedel af vælgerne. Jeg er demokrat, Bent.” Birgitte tog en ordentlig bid af wienerbrødet, da det i det samme bankede på døren og Svend Åge Saltums store skikkelse kom til syne. “Nå, jeg kommer lige til eftermiddagskaffen, kan jeg se.”

Birgitte havde munden fuld af wienerbrød. Hun nøjedes med at smile stift, mens hun gumlede videre. Saltum gik hen til mødebordet og skænkede sig en kop kaffe. “Til lykke med det fine valg,” sagde han og tog selv en spandauer fra kagefadet.

“Tak i lige måde, Svend Åge. I fortsætter jo fremgangen.” Bent forsøgte at være venlig, Birgitte havde fået tygget af munden. Hun virkede pludselig nervøs ved Saltums måde at indtage rummet på.

“Jamen nu, hvor du har forsynet dig, så lad os sætte os,” sagde hun og viste Saltum hen til bordet. Han satte sig midt for den ene langside. Birgitte skulle til at sætte sig for bordenden, men opgav igen. Det ville virke underligt, at der var en tre-fire tomme pladser imellem dem. I stedet gik hun hen og satte sig over for Saltum. Han sad afventende og kiggede på hende med sit sædvanlige, uudgrundelige smil. Birgitte forsøgte at samle sig og så ned i sine papirer.

Bent havde i mellemtiden sat sig ved siden af hende.

“Jamen ... lad mig starte med at sige tak for, at du er kommet.”

Bir­gittes stemme dirrede en anelse, så hun rømmede sig, inden hun fortsatte. “Vi ligger jo et stykke fra hinanden på de fleste områder, men derfor synes jeg alligevel, det er vigtigt at undersøge, om der er steder, hvor vi kan mødes ...”

“Har du fået mandatchok, bette Birgitte?” Saltum lagde hovedet lidt på skrå og så på Birgitte. Bemærkningen gjorde indtryk på hende, men hun valgte at overhøre den. Heller ikke Bent sagde noget.

“Hvis vi starter med skattepolitikken, så kan jeg se, at jeres sidste lovforslag ...” fortsatte Birgitte, men stoppede, da hun kunne mærke Saltums overbærende blik hvile på sig.

70

Borgen.indd 70

22/01/13 08.59

Saltum gav sig god tid, inden han lænede sig ind over bordet. “Hør her: Jeg var med Glistrup helt tilbage i ‘71. De Konservative ville ikke lade ham stille op. Så stiftede han Fremskridtspartiet, og på halvandet år var han i Tinget med 28 mandater. Han var en vinder.

Dit parti er lige blevet fordoblet. Hvorfor lyder du så ikke som en vinder?” spurgte han provokerende.

Adrenalinet begyndte at køre i Birgittes krop. Hun så fast på ham og svarede: “Glistrup kom i fængsel. Jeg spiller efter reglerne.”

“Birgitte: Vi er uenige om indvandrer-, økonomi-, skatte-, kulturog miljøpolitikken. Alt det, du står for, prøver jeg at forhindre. Jeg er den inkarnerede ondskab i din lille, kulturradikale verden. Du har sgu slet ikke tid til at sidde her og drikke kaffe med mig.” Saltum rejste sig med kaffekoppen i hånden. “Vil du have et fif, Birgitte?

Sæt dig for bordenden, når det er dine forhandlinger,” sagde han smilende og kiggede på sin kop. “Er det i orden, jeg tager den her med? Fortsat god dag.” Så gik han. * “Jeg siger ikke, JEG gad. Jeg siger bare, at mange sikkert godt gad kneppe statsministeren, hvis det bliver Nyborg.” Ulrik lænede sig tilbage i stolen med spredte ben og armene samlet om nakken og et drengerøvssmil om munden.

Simon rystede på hovedet. “Du er så langt ude. Tror sgu godt nok aldrig, jeg har hørt konstellationen kneppe statsministeren før ...”

“Hey – Nyborg har da klart babe-factor ...” Ulrik afbrød sig selv, da Katrine kom ind i redaktionslokalet. I det samme dukkede Dan op og gik hen og satte sig på sin plads. Lige efter ham kom Pia med en kop urtete i hånden. Da hun passerede Katrine, lagde hun en hånd på hendes arm og smilede venligt til hende, inden hun satte sig ved bordet. Der var nu kun én ledig plads tilbage ud over Torbens plads for bordenden, hvor hans pc, notesblok og æsken med nikotintyggegummi allerede var linet op. Katrine så tøvende på den tomme stol ved siden af Pia, men gjorde ikke mine til at sætte sig.

“Har Hanne ringet og sagt til lykke med, at du fik partilederrunden?” Ulrik smilede overlegent til Katrine, inden han skævede til Simon efter anerkendelse. Katrine sendte Ulrik et hårdt blik. Ulrik 71

Borgen.indd 71

22/01/13 08.59

og Simon grinede. “Sætter du dig ikke ned?” fortsatte Ulrik og så udfordrende på Katrine.

“Det er Hannes plads” sagde Katrine og blev stående.

“Hvad er problemet?” Ulrik så på de andre og indkasserede indforståede blikke. Katrine følte sig dårligt tilpas ved hele situationen.

Så gjorde Torben Friis sin entré med veloplagt effektivitet. Han greb æsken med nikotintyggegummi og konstaterede til sin irritation, at den var tom. “Nå, mine damer og herrer. Vi har travlt!” Han så lettere irriteret på Katrine, der stadig stod op. Ulrik undertrykte et fnis, mens de andre så ned. Torben Friis så sig desorienteret omkring og sagde så: “Hvorfor står du dér og stritter, Katrine? Sæt dig.”

Katrine gik tøvende hen og satte sig på Hanne Holms plads.

“Inden vi starter, skal vi lige snakke om på søndag. Hesselboes afdøde spinmand, Ole Dahl, skal begraves.” Katrine forsøgte af alle kræfter at sidde stille og se uberørt ud. “Han kendte alle på Borgen, og jeg tror, der kommer rigtig mange. Simon – tager du ind med et hold og får nogle kommentarer?” Simon nikkede. “Godt. Og så har Pia lavet et scoop ...” Han smilede og så opfordrende på Pia. “Ja,” sagde Pia stolt, “Hesselboe og hans kone har sagt ja til at medvirke i Fokus i morgen aften. For at snakke lidt om Ole Dahls tragiske død, men først og fremmest for at tale ud om den store nedtur efter valget – OG om deres ægteskab ...”

Torben Friis afbrød hende. “Tænkte på, om du skulle være vært, Katrine. Du er god til følelser.”

Katrine forsøgte at holde masken. “Jeg tror ikke, jeg kan nå at forberede det. Jeg ... havde sådan set tænkt mig at deltage i begravelsen ...”

“Kendte du Ole Dahl?” Torben Friis så undersøgende på hende.

“Nej, nej! Vi ... havde bare en del kontakt omkring nogle interviews med Hesselboe og sådan ...”

“Hey – skal jeg ikke tage den?” Ulrik rettede sig op i sædet. “Så kan Katrine overtage min 18’er.” Han så først på Torben Friis og derefter spørgende på Katrine. “Er det okay med dig, Katrine?”

Katrine sad i sine egne tanker og svarede ikke.

“Sig mig: Er du her?” Torben Friis så tvært på Katrine, der omsider blev nærværende igen.

“Ja, ja. Det er fint. Helt fint.”

72

Borgen.indd 72

22/01/13 08.59

* Phillips skygge var lang, da han kom cyklende med solen i ryggen ned ad vejen til Magnus’ fritidshjem for at hente sønnen. Solen stod lavt på efterårshimlen og gav ikke megen varme fra sig. Phillip skuttede sig, og da han steg af cyklen, kom han til at nyse et par gange.

Han stak hænderne i lommen for at finde den pakke Kleenex, han som den, der hentede unger, næsten altid havde på sig, men fandt ingen. I stedet fik han fat i det visitkort, han havde fået af Thomas Agerschou den dag ude i skøjtehallen i Rødovre. Han så et øjeblik på det, så krøllede han det sammen og smed det væk. “Satans,” sagde han for sig selv. Så tog han en dyb indånding og sit voksensmil på og gik ind gennem fritidshjemmets havelåge. Smilet blev dog både ægte og varmt, da Magnus kom løbende ud ad døren og hen mod ham med et glædestrålende: “Hej, far!” * Mødet med Miljøpartiet, som de havde flyttet fra mødelokalet til Birgittes kontor, var forbi og havde ikke ført til noget. Amin Diwan havde lagt hårdt ud og krævet Miljøministeriet og yderligere femseks af de bløde ministerier. Til trods for, at Miljøpartiets mandater højst berettigede dem til fire ministerposter. Derudover – Birgitte korsede sig indvendigt – havde de forlangt hele to pladser i Koordinationsudvalget. Birgitte rystede på hovedet ved tanken, men forstod selvfølgelig samtidig godt, at de forsøgte at sælge sig selv så dyrt som muligt. Birgitte havde sendt Amir og hans kvindelige kollega af sted med besked om, at de ville høre fra hende. Bent og Birgitte ventede nu på næste delegation – med Hesselboe i spidsen.

Det bankede på døren, og Sanne viste en midaldrende, lidt undselig kvinde ind. Det var Inger Hansen fra De Liberale. Bent og Birgitte udvekslede blikke, men lod sig ikke mærke med noget. Birgitte gik hen og gav Inger Hansen hånden.

“Velkommen til. Jeg går ud fra, Lars er på vej?”

“Ved du hvad: Han er simpelthen SÅ ked af det, men han kan desværre ikke komme alligevel.” Inger Hansen lignede én stor und73

Borgen.indd 73

22/01/13 08.59

skyldning for sig selv og havde tydeligvis store problemer med at få den hvide løgn til at lyde bare nogenlunde troværdig.

Birgitte så irriteret på hende. “Men vi har en klar aftale. Og jeg har lige set ham på gangen for en halv time siden?”

“Sender han DIG for at forhandle på De Liberales vegne?” Bent havde svært ved at skjule sin foragt over for Inger Hansen, der var et af de absolut mest anonyme medlemmer af Folketinget.

“Ja ...” Inger Hansen stod stadig og trådte sig selv over tæerne.

“Her i de ... indledende runder.” Bent vendte sig vredt og gik over til vinduet og stillede sig med ryggen til.

Birgitte så på Inger Hansen. Så tog hun en beslutning. “Du kan hilse Hesselboe og sige, at der ikke er indledende runder. Vi fortsætter uden De Liberale.” Inger Hansen stod og så fortabt ud. “Det er ikke personligt, Inger,” tilføjede Birgitte og gik hen og eskorterede Inger Hansen ud af lokalet. Da hun kom tilbage, lod hun i bar ophidselse døren stå åben ud til forkontoret og så opgivende på Bent.

“Hvad fanden er der ved at ske, Bent?”

“De borgerlige forsøger at psyke dig ved at vise manglende respekt for dine forhandlinger. Lur mig, om ikke Saltum har haft en lille snak med Hesselboe, da han gik herfra.” Birgitte lod sig falde ned i en stol. “Men hør nu her: De eneste, du har brug for, er Arbejderpartiet – så kan du lukke butikken. Laugesen er her om en halv time, så ...”

“Det tror jeg nu ikke I skal regne med,” lød det fra Sanne ude i forkontoret. Bent og Birgitte så på hinanden. Begge havde glemt, at døren stod åben. “Tænd for TV1,” sagde Sanne, der nu stod i døren.

Bent gik hen og tændte for tv’et, hvor Simon stod foran hovedtrappen til Christiansborg. I baggrunden så man Michael Laugesen komme ned ad trappen. “...men endnu er der intet klart resultat af dagens forhandlinger,” rapporterede Simon, der i det samme fik øje på Laugesen. “Men ... øh ... her bag mig er Arbejderpartiets Michael Laugesen netop kommet ud, og Michael Laugesen: Har du givet din støtte til Birgitte Nyborg som ny statsminister?”

“Jeg har desværre ikke haft mulighed for at tale med Birgitte Nyborg endnu. Jeg er nødt til at tage til møde i min kreds i Middelfart her i aften, så ...” Laugesens smil var absolut ikke ægte beklagende.

74

Borgen.indd 74

22/01/13 08.59

“Kan du fortsætte som formand for Arbejderpartiet?” spurgte Simon. Men Laugesen svarede ikke og fortsatte målbevidst over mod den ventende bil.

Bent slukkede ophidset for tv’et. “Hold kæft, hvor er det arrogant! Han lavede en aftale med mig for halvanden time siden.”

“Hvad fanden sker der?” Birgitte var både rystet og rasende. Hun greb sin mobil og begyndte at taste et nummer.

Bent stoppede hende. “Nej,” sagde han, “du skal ikke ringe til ham nu. Den fornøjelse skal han ikke have.”

Birgitte så på Bent. Så lagde hun mobilen fra sig. “Men jeg kan jo ikke komme videre uden Arbejderpartiet. Vi kan for helvede ikke danne regering med Solidarisk Samling og Miljøpartiet!” Hun begyndte at gå frem og tilbage uden at sige noget. Så vendte hun sig om mod Bent med tårer i øjenene: “Det skrider ... det skrider fandeme!”

Bent gik hen og lagde armen om hende. “Så. Nu tager du hjem til din familie.” Birgitte ville rive sig løs, men Bent holdt hende fast og så hende direkte ind i øjnene. “Hører du? Du tabte slaget i dag. Du vinder det i morgen!” * “Du skal også spise gulerødderne, Magnus.” Phillip pegede med sin kniv på Magnus’ tallerken, hvor gulerodsstykkerne lå i en fin lille bunke. Phillip og børnene sad og spiste kylling med bagte rodfrugter og salat, da Birgitte kom ind i køkkenet og smed sin taske i en stol.

“Hej, mor!” Magnus så sit snit til at slippe for grøntsagerne og var straks oppe af stolen og løb hen og gav sin mor et knus. Phillip og Laura smilede til hende.

“Jamen, er det ikke Danmarks statsminister, der pludselig står her midt i køkkenet?” Phillip rejste sig og gik hen og kyssede Birgitte.

“Tidligt igen – laver I slet ikke noget derinde på Borgen?” Han tog en flaske rødvin fra skabet og trak den op og greb to vinglas. Birgitte tog frakken af og gik hen og kyssede Laura på håret. “Både Laugesen og Hesselboe snød os. Så vi kan først mødes med dem i morgen.”

Laura så spændt på sin mor. “Hvordan var hun så, Dronningen?”

75

Borgen.indd 75

22/01/13 08.59

Birgitte satte sig ved bordet, sukkede og trak på skuldrene. “Sådan ... meget venlig. På en lidt ... kongelig måde.”

“Bor de ligesom i nytårstalen?” ville Laura vide. Birgitte nikkede.

“Nejede du?” fortsatte Laura.

“Det skal man jo,” sagde Birgitte og rakte ud efter et kyllingelår, som hun begyndte at gnave af.

“Shit, hvor er det langt ude.” Laura forsøgte at skjule sin be­ novelse. Phillip kom hen og rakte Birgitte et glas rødvin.

“Tak for mad.” Laura rejste sig og var på vej hen til Magnus og tv’et. Birgitte råbte efter hende: “Hey – din tallerken!” Laura vendte øjne og gik modstræbende hen og tog sin tallerken, som hun satte i opvaskemaskinen. Så lod hun sig falde ned i sofaen, greb sin mobiltelefon og begyndte at sms’e.

“De skal nok komme.” Phillip lagde sin hånd på Birgittes og kærtegnede den med tommelfingeren.

Birgitte sukkede. “Hvis jeg ikke kan få Arbejderpartiet med, er jeg færdig. De er de største. Og hvorfor skulle de egentlig acceptere en statsminister fra et mindre parti?”

“Fordi de har fået rockerbank. De er det største parti, ja. Men de er også mindre, end de nogensinde har været. Hvis du vil have jobbet, skal du selv tage det ...”

“Jobbet,” afbrød Birgitte vrængende og vendte blikket mod ungerne i sofaen.”Hold nu op, Magnus!” sagde hun, da hun så, at Magnus prøvede at få fat i Lauras mobil, mens han råbte: “Hvem skriver du til, hva’? Hvem skriver du til?”

“Du bliver sgu nødt til at bluffe. Er du klar over, hvor mange erhvervsledere der har bluffet sig til tops? Kvalifikationer er bullshit.”

Phillip så insisterende på sin kone.

“Magnus – jeg bliver skide sur, okay!” Laura slog irriteret ud efter sin lillebror. Birgitte så træt på dem, men sagde ikke noget.

Phillip reagerede heller ikke, han var optaget af samtalen med Birgitte. “Hør her: Mænd lyver sig 50 procent bedre til jobsamtaler.

Kvinder gør sig 50 procent dårligere ved at fortælle unødvendige sandheder om, hvad de IKKE kan – bare for at være på den sikre side. Hvorfor tror du, der er så få kvinder, der spiller poker? De er dårlige til at bluffe. Du er nødt til at sætte dig for bordenden og skære igennem. Hvis du viser dem, at du er leder, så ER du leder.”

76

Borgen.indd 76

22/01/13 08.59

“Du er ti minutter i B.S. Christiansen lige nu, ved du godt det? Jeg kan sgu da sagtens sætte mig for bordenden!”

“Fint. Så er der jo ikke noget problem.”

“Nej. Det er der ikke.”

Henne i sofaen var Laura og Magnus nærmest kommet op at slås, og begge råbte så højt, at Birgitte og Phillip dårligt kunne få ørenlyd.

“Unger,” sagde Birgitte vagt, “prøv lige og hør her ... Laura ... lad ham nu være ...” forsøgte hun.

“Det var ham, der begyndte!” råbte Laura, mens hun jagtede sin skrigende lillebror rundt i stuen.

“Men kan I nu ikke lige ...” Birgittes irettesættelse lød halvhjertet og fik heller ikke ungerne til at holde op. Phillip så på hende og smilede. Så stak han to fingre i munden og piftede højt. Både Magnus og Laura stod pludselig bomstille.”STOP DET DÉR!” råbte Phillip, “hvis I skal slå hinanden ihjel, så gå et andet sted hen. Vi sidder lige og snakker.” Så blev der ro. Phillip sendte Birgitte et let triumferende smil og sagde så næsten hviskende: “Bordenden, Birgitte! Bordenden ...”

Birgitte daskede ud efter ham, men kunne ikke lade være med at grine. * “Vi er nødt til at tale med ungerne. Sådan – rigtigt.” Birgitte kravlede ned i sengen ved siden af Phillip, som lå på albuen med den ene hånd under hovedet.

“Ja, ja,” sagde han og begyndte at kærtegne hendes skulder. Så bøjede han sig ind over hende og kyssede hende blidt på halsen.

Han kærtegnede hendes bryster.

“Hvis jeg bliver statsminister ...”

Phillip kyssede hendes kavalergang, mens han mellem kyssene kærligt sagde: “Ikke hvis. NÅR du bliver statsminister. Positiv energi, kom.”

Birgitte trak sig væk og så alvorligt på ham. “Jeg mener det. Alt bliver anderledes. Min tid. Alt.” “Det ved jeg godt.” Phillip sukkede – den diskussion havde de haft før. “Jeg har snakket lidt med dem. De spørger jo. Om – ting ...”

77

Borgen.indd 77

22/01/13 08.59

Han trak hende ind til sig og kyssede hende igen. Birgitte gengældte hans kys, men stoppede så. “Vi to er også nødt til at tale sammen.” Phillip så opgivende på hende. “Phillip – vi lavede en aftale engang ...”

En skygge gled hen over Phillips ansigt; han brød sig tydeligvis ikke om at blive mindet om aftalen. “Det her er noget andet. Det her er uden for nummer. Der er ikke mere at tale om.”

Birgitte så på ham. “Hvorfor ikke?”

Phillip satte sig op i sengen og så på Birgitte. “Fordi jeg ikke gider være den mand, der siger til sin kone, at hun ikke må blive statsminister ...” Phillip tav. Stemningen var pludselig blevet meget alvorlig.

Så løste Phillip op, da han med en lille latter sagde: “Sgu også noget underligt noget at sige til sin kone i det hele taget.” Birgitte kom også til at le. Så slog hun dynen til side og kravlede op og satte sig overskrævs på Phillip og holdt om hans håndled, mens hun pressede hans arme ned. Phillip forsøgte at vriste sig fri, men Birgitte holdt ham fast.

“Hvad laver du?” spurgte han med et smil.

Birgitte smilede skævt: “Sætter mig for bordenden ...” Så bøjede hun sig ned og kyssede ham.

Borgen.indd 78

22/01/13 08.59

JOBNAME: 4 (ny ombrydning) . PAGE: 18 SESS: 82 OUTPUT: Thu Sep 20 13:31:08 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Fiktion/ODT2/134080_De_tolv_151x226_minion/Materie

Jes per Malmose, f. 1959, er manuskriptforfatter. Han har været episodeforfatter og storyliner på tv-serier som Taxa, Hvide løgne, Hotellet og Anna Pihl. Derudover har han skrevet manuskript til og oversat adskillige teaterforestillinger.

Jesper Malmose

Serien er solgt til visning i over 60 lande verden over, bl.a. Norge, Sverige, Finland, England, Belgien, Holland, Tyskland, Frankrig, USA, Brasilien og Sydkorea.

BORGEN – BEGYNDELSEN Borgen er historien om en kvindelig politiker, der overtager statsministerposten; om det politiske spil, spindoktorer og pressens rolle – og ikke mindst om de personlige omkostninger, det politiske spil har for de involverede.

roman

I centrum står den 40-årige politiske leder Birgitte Nyborg, som gennem sin idealisme og store indsats sikrer sit parti en jordskredssejr og dermed skal tackle den største udfordring i sit liv: Hvordan udnytter hun mest effektivt de nyvundne mandater, og hvor langt vil hun gå for at opnå størst mulig politisk indflydelse? Hun er en kvinde med et brændende engagement, et stort hjerte – og kort tid at løbe på. Vil det lykkes hende at være en succesrig og professionel toppolitiker og samtidig forblive tro mod sig selv?

Borgen er baseret på første sæson af DR’s tv-serie af samme navn.

Borgen har modtaget flere internationale priser, Prix Italia, Fipa d’or og den prestigefyldte BAFTA Award for bedste drama. Den har desuden vundet den danske tv-pris for bedste tv-serie to år i træk.

Jesper Malmose

Omkring Birgitte Nyborg møder læseren det galleri af personer, som kendes fra tv-serien: spindoktoren Kasper Juul, journalisten Katrine Fønsmark, Arbejderpartiets Michael Laugesen, den tidligere statsminister Lars Hesselboe m.fl.

Romanen er baseret på originalmanuskriptet til tv-serien Borgen af hovedforfatter Adam Price og episodeforfatterne Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram.

9 788711 396575 www.lindhardtogringhof.dk www.dr.dk

Borgen SMUDS_HR.indd 1

21/1/13 12:04 PM