34548_ENDPAPER_hanna_og_emma_serien_148x210.indd 2
03-07-2013 17:06:00
34548_ENDPAPER_hanna_og_emma_serien_148x210.indd 3
03-07-2013 17:06:02
34548_ENDPAPER_hanna_og_emma_serien_148x210.indd 4
03-07-2013 17:06:02
Bente Bratlund BENTE ATLUND BenteBRBratlund
Hanna h�nna& Emma �mm� 1 Kærestebrev/Lejrtur h�nna �mm�
æresstteebbrreevv ære Lejrtur Lejrtur PÅ DANSK VED
Nanna Gyldenkærne
PÅ dansK Ved nanna GyldenKærne PÅ dansK Ved nanna GyldenKærne
1 HØST & 1 SØN høst & søn høst & søn
Hanna & Emma 1. Kærestebrev & Lejrtur er oversat fra norsk af Nanna Gyldenkærne efter Hanna & Emma 1-2. Eg spør!/Eg tør? Copyright © Bente Bratlund og Mangschou AS, Bergen Denne udgave: © Høst & Søn/ROSINA NTE&CO , København 2. udgave, 1. oplag, 2014 Omslagsillustrationer: Jan Kjær Omslagsgrafik: Alette Bertelsen/aletteb.dk Sat med Garamond hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-3332-5 Printed in Latvia 2014 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Lix: 15
Høst & Søn er et forlag i ROSINA NTE&CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk
Indhold
Indhold
Bare & venner Hanna Emma 1
ærestebrev Kærestebrev 7 n g snedi Lejrtur 37 ��� Lpejrtur side 7
side 7
51 side 37
6
h�nna �mm� Kærestebrev
ærestebrev
7
8
1 »Er du ikke stået op endnu, Hanna?« Mor står i døren til mit værelse. »Jeg kommer,« siger jeg. Jeg har ligget og tænkt. På at det hele er blevet anderledes i den sidste tid. Min bedste veninde, Emma, har fået en kæreste. Nu kommer hun sammen med Anton fra klassen. Før var det altid Emma og mig. Nu snakker hun kun om Anton. Jeg sætter fødderne ned på gulvet. Jeg kan mærke, at jeg er sur. Jeg skynder mig at spise. Så går jeg. Da jeg kommer hen på skolen, har det allerede ringet ind. Jeg sætter mig ved bordet foran Emma. Lidt efter vender jeg mig om for at sige noget til hende. 9
Så ser jeg, at hun sidder og taler tegn-sprog med Anton. Jeg vender mig om igen. »Anton skal spille kamp i aften. Vil du med hen og se dem?« spørger Emma i frikvarteret. »Jeg har en aftale,« siger jeg. »Før i tiden plejede du da altid at gå med.« Emma er sur. Ja, men dengang heppede Emma og jeg på alle mulige. Vi grinede og havde det sjovt. Nu ser Emma kun Anton. Hun var ligeglad med alt andet. »Jeg skal hen til moster Lea,« siger jeg. »Jeg tør vædde med, at Anton scorer,« siger Emma. Hun har ikke andet end Anton i hovedet. Jeg vender ryggen til hende og går på toilettet. Der sætter jeg mig og glor ud i luften. Jeg bliver siddende, lige til det ringer ind. Så går jeg direkte ind i klassen. Emma er sur, fordi jeg har været så længe væk. 10
Jeg har ikke lyst til, at det skal være sådan mellem Emma og mig. »Emma,« hvisker jeg. Men hun ser lige forbi mig. Så opdager jeg, at Anton sidder og mimer til hende. Han bevæger munden lige så stille. Og Emma mimer noget tilbage. Hun ser mig ikke. Og hun hører heller ikke, at jeg siger noget til hende. Anton er den eneste, hun lægger mærke til.
11
2 Efter skole står jeg uden for moster Leas lejlighed og ringer på. Moster Lea lukker op. »Kom ind,« siger hun. Hun henter en skål chokolade-kiks og sætter den foran mig på bordet. Hun putter selv en kiks i munden, og jeg tager også én. »Hvordan går det i skolen?« spørger hun. »Godt,« siger jeg. »Er der nogen søde drenge?« Jeg tager mod til mig og spørger: »Hvordan finder man en kæreste?« Hun ler. »Det haster vel ikke?« »Nej,« siger jeg. Jeg har ikke lyst til at snakke mere om det. Jeg tager en kiks til og lader den smelte i munden. Moster Lea finder et spil frem. Så spiller vi, til jeg skal hjem. 12
Jeg snakker ikke mere om kærester. Men jeg ved helt sikkert, at jeg vil have én. Da jeg er kommet i seng, får jeg en idé. Jeg står op og finder papir og blyant frem. Så skriver jeg navnene på alle drengene i klassen. Bagefter river jeg papiret ud i små sedler med et navn på hvert. Jeg lægger sedlerne ned i en skål og blander dem. Så trækker jeg et navn. Jeg ser på papiret. Mikkel, står der. Jeg rynker på næsen. Nej, jeg vil ikke være kæreste med Mikkel. Jeg trækker en seddel til. Elias, står der. Nej, heller ikke med ham. Jeg krøller papiret sammen og smider det ud. Arrigt trækker jeg en seddel til. Marius, står der. Hvad med Marius? Vil jeg gerne være kæreste med Marius? Jeg kravler i seng igen og tænker over det. 13
Han er god til at spille fodbold. Lige så god som Anton. Marius. Jeg siger hans navn lige så stille. Det føles faktisk rigtig rart. Jeg vender mig om på siden og trækker dynen op til hagen. Nu skal jeg bare have lagt en plan, tænker jeg. Men så falder jeg i søvn.
14
3 I samme øjeblik mor kalder på mig, er jeg lysvågen. Nu skal jeg have fundet ud af, hvordan jeg bliver kæreste med Marius. Jeg går tidligt i skole. Emma står ved krydset og venter. Jeg skal lige til at fortælle hende, hvad jeg har fundet ud af. Så kommer Anton. Marius kommer ind i klassen i sidste sekund. Han dumper ned på sin stol. Jeg sidder og ser på ham. Hvordan skal jeg få ham til at blive min kæreste? Jeg må prøve at finde ud af noget. Han spiller fodbold, så jeg kan gå hen og heppe på ham. Og han spiller også i skolens orkester. »Hanna, følger du med?« 15
Lærerens stemme afbryder mine tanker. »Ja,« siger jeg. Men jeg har ikke hørt et ord af, hvad hun har sagt. Efter skole er jeg henne hos Emma. »Hvem vandt kampen i går?« spørger jeg. »Antons hold vandt med tre mål. Anton lavede det ene.« Emma er virkelig stolt. »Hvem lavede så de andre mål?« spørger jeg. »Marius lavede dem begge to,« siger Emma. Det dunker hårdt inden i mig. Marius har lavet flere mål end Anton. »Hvornår skal de spille kamp igen?« »I næste uge,« siger Emma. Der er alt for længe til. Jeg kan ikke vente til næste uge. »Hvornår træner de?« spørger jeg. »I dag,« siger Emma. »Skal vi ikke gå hen og se, når de træner?« Emma ser overrasket ud. »Gider du det?« »Ja,« siger jeg. »Så må vi hellere gå med det samme.« 16
Vi skynder os hen til fodbold-banen. »Der er Anton,« siger Emma. Jeg får øje på Marius, men jeg siger ikke noget. Vi stiller os op ved side-linjen og ser på dem. »Anton er god,« siger Emma og smiler. I det samme sparker Marius bolden direkte på mål. »Godt spillet!« råber jeg højt. »Anton er den bedste på holdet,« siger Emma. »Marius er bedre,« siger jeg. Så bliver Emma sur og vil hjem. Vi skændes lidt. Til sidst giver Emma sig, og vi bliver stående. Efter træningen kommer Anton hen til Emma og mig. Han er varm og svedig. Marius går lige forbi os. »Godt klaret,« råber jeg efter ham. Han svarer ikke.
17
4 Næste dag står Emma og jeg ved fodbold-banen i alle frikvartererne. Jeg holder mig hele tiden i nærheden af Marius, men han ser slet ikke på mig. Hvordan skal jeg få ham til at lægge mærke til mig? I timerne kan jeg ikke tænke på andet. Efter skole sidder Emma og jeg inde på hendes værelse. Emma har taget sin gamle bamse på skødet. »Hvordan blev du kærester med Anton?« spørger jeg. »Det ved du da godt. Mikkel spurgte mig, om jeg ville.« Hun lader bamsen hoppe op og ned i sit skød. »Men hvad havde du ellers gjort?« 18
»Fået dig til at spørge Anton,« siger hun og ler. Hun lader bamsen danse i skødet. »Men hvad så, hvis jeg havde sagt nej?« Emma ser på mig. Nu sidder bamsen helt stille på hendes knæ. »Så havde jeg vel skrevet en seddel til ham og spurgt,« siger hun. En seddel? Kunne det være så nemt? Tænk, at jeg ikke selv havde fundet på det. Jeg bøjer mig frem og tager bamsen fra hende. Hu hej. Jeg svinger bamsen rundt i luften. I morgen skal det ske. »Stakkels bamse. Han får kvalme,« siger Emma og rækker ud efter den. Jeg svinger den højt oppe over hovedet. Hu hej! »Jeg vil have den,« siger Emma. Hun kaster sig over mig. Vi tumler rundt i sofaen og slås lidt. Så begynder vi at grine. Vi griner og griner. 19