»«
Det er en af vor tids største filmkunstnere, der her fortæller om sit liv, sin kunst og sine store samtidige fra Dalí og Picasso til García Lorca, André Breton og Louis Aragon. Buñuel fortæller om sin barndoms og ungdoms Spanien, om surrealismens Paris, om Hollywood og det Mexico, hvor mange af hans bedste film blev til. Luis Buñuels erindringsbog, Mit sidste suk, er en lang, spændende, menneskeligt og socialt spændingsfyldt collage af livsstykker og kaster lys over en periode af filmkunsten, der har haft grundlæggende betydning for moderne film. Bogen udkom i 1982, året før Buñuels død.
CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN
Bunuel_1.indd 1
LUIS BUÑUEL MIT SIDSTE SUK
»Erindringen oversvømmes til stadighed af fantasier og drømme, og eftersom mennesket lever i fristelsen til at tro, at fantasi er virkelighed, ender det også med, at vi gør vores løgne til sandhed. Men det gør egentlig ikke den store forskel, for begge dele er lige levende og lige personlige. Så måske er der, min påpasselighed til trods, stadig nogle unøjagtigheder i denne halvbiografiske bog, hvori jeg som i enhver god skælmeroman indimellem lader mig rive med af fortællingens egen, uimodståelige charme. Men det gør som sagt ikke den store forskel. Jeg er lige så fuldt mine fejl og min tvivl som min vished. Derimod er jeg ikke historiker, så jeg skriver hverken på noter eller belæsthed. Det følgende selvportræt er stykket sammen af mine meninger, min tøven, mine evindelige gentagelser, mine »huller«, min sandhed og mine løgne. Kort og godt: min erindring.«
”Et højst særpræget menneskes forbavsende, nogle gange stærkt udfordrende, vandring gennem et bevæget århundrede.” – Jean-Claude Carriere
LUIS BUÑUEL MIT SIDSTE SUK MED FORORD AF PETER SCHEPELERN
ROSINANTE
Den spanske filminstruktør Luis Buñuel (1900-1983) fik banebrydende betydning for moderne film. Som barn gik han i jesuiterskole og læste siden på universitetet i Madrid. Han vidste tidligt, at han ville lave film og flyttede i 1925 til Paris, hvor han sammen med Salvador Dali lavede sin første film, Den andalusiske hund (1928), der vakte furore. Herefter færdedes han blandt de surrealistiske kunstnere, indtil han i 1937 tog til Amerika. I 1947 bosatte Buñuel sig i Mexico, hvor han boede til sin død. Det var i Mexico, han fik mulighed for at lave de værker, der i et brutalt og chokerende filmsprog angreb samfundets autoritære kræfter. Film som Fortabt ungdom og Mands begær, der befæstede ham som en af filmkunstens største skabere. I slutningen af sin karriere lavede Buñuel film i Frankrig, hvor han instruerede nogle af sine bedst kendte værker: Dagens skønhed og Borgerskabets diskrete charme.
21/02/13 12.40