Enkekejserinden - af Jung Chang

A f f o r fat t e r e n t i l V i l d e s va n e r

JUNG CHANG

ENKE

KEJSERINDEN C i x i, k o n k u b i n e n , d e r g r u n d l a g d e det moderne Kina R O S I N A N T E

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 6

18-02-2014 14:57:25

Enkekejserinden

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 1

18-02-2014 14:57:24

Af samme forfatter: VILDE SVANER MAO – den ukendte historie (sammen med Jon Halliday)

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 2

18-02-2014 14:57:24

På dansk ved Michael Krefeld

ROSINANTE

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 3

18-02-2014 14:57:25

Enkekejserinden er oversat fra engelsk af Michael Krefeld efter Empress Dowager Cixi Copyright © Globalflair 2013 Denne udgave: © Rosinante/ROSINANTE&CO, København 1. udgave, 1. oplag, 2014 Omslagsfotograf: Xunling, negative SC-GR 254 Fotografier: Freer Gallery of Art and Arthur M. Sackler Gallery Archives, Smithonian Institution, Washing­ton, DC Dansk versionering af omslag: Peter Stoltze / Stoltzedesign Kinakort: Steen Frimodt Sat med Adobe Garamond Pro hos ROSINANTE&CO og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-1106-4 Printed in Latvia 2014 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Rosinante er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 4

18-02-2014 14:57:25

Til Jon

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 5

18-02-2014 14:57:25

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 6

18-02-2014 14:57:25

Indhold Kort over Kina på Cixis tid

10

første del – Kejserlig konkubine i stormfulde tider (1835-1856) 1 Kejserens konkubine (1835-56) 2 Fra opiumskrigen til nedbrænding af Sommerpaladset (1839-60) 3 Kejser Xianfeng dør (1860-61) 4 Kuppet, der ændrede Kina (1861)

15 31 52 58

anden

del – Bag sin søns trone (1861-1875)

5 6 7 8 9

Første skridt på den lange vej til moderne forhold (1861-69) 75 Jomfrurejser til Vesten (1861-71) 93 Dødsdømt kærlighed (1869) 108 En vendetta mod Vesten (1869-71) 114 Kejser Tongzhis liv og død (1861-75) 125

tredje

del – Enkekejserinde Cixi regerer gennem en adoptivsøn

(1875-1889)

10 En treårig udnævnes til kejser (1875) 11 Moderniseringen tager fart (1875-89) 12 Imperiets forsvarer (1875-89)

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 7

143 148 161

18-02-2014 14:57:25

fjerde

del – Kejser Guangxu tager over (1889-1898) 13 14 15 16 17 18

Guangxu støder Cixi fra sig (1875-94) Sommerpaladset (1886-94) Otium (1889-94) Krig mod Japan (1894) En fred, der ruinerede Kina (1895) Kolonimagternes kamp om Kina (1895-98)

femte

179 195 200 220 238 246

del – Frem på scenen

(1898-1901) 19 20 21 22 23 24 25

Reformerne fra 1898 (1898) Mordkomplot mod Cixi (september 1898) Desperation efter at detronisere adoptivsønnen (1898-1900) I krig mod verdensmagterne – med bokserne (1899-1900) Kamp til den bitre ende (1900) På flugt (1900-01) Anger (1900-01)

sjette

263 278 296 306 323 333 347

del – Den virkelige revolution i det moderne Kina

(1901-1908) 26 27 28 29 30 31

Tilbage til Beijing (1901-02) Venner blandt vesterlændinge (1902-07) Cixis revolution (1902-08) Stemmeret! (1905-08) I kamp mod oprørere, snigmordere og japanerne (1902-08) Dødsfald (1908)

Epilog – Kina efter enkekejserinde Cixi Noter Benyttede arkiver

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 8

361 368 385 401 409 427 439 443 475

18-02-2014 14:57:25

Om kilderne Bibliografi Billedkilder Liste over illustrationer Forfatterens bemærkning Tak Register

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 9

477 479 495 497 499 501 503

18-02-2014 14:57:25

KINA UNDER ENKEKEJSERINDE CIXI RUSLAND Balkhashsøen

(U

MONGOLIET

Ili

XINJIANG

K

I

N

A

GANSU

QINGHAI

TIBET

NEPAL

Gyangtse

SIKKIM

Lhasa

SICHUAN

Chumbidalen

Y

BHUTAN

I NDI E N

GUIZH

YUNNAN

BU R M A

Zhenna passe

V I ETNA M BENGALSKE BUGT

L AOS

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 10

18-02-2014 14:57:25

BEIJ ING PÅ CI X I S T I D

RUSLAND

INDR E BY DEN KEJSERLIGE BY Beitangkatedralen

Porten for Guddommelig Tapperhed

Den Forbudte By Gesandtskabskvarteret

Søpaladset

r mu

Urga (Ulan Bator)

ET

Store Qings Port

Us su

ri

Den Himmelske Freds Port

A

Baikalsøen

Qianmenporten

YDR E B Y Himlens Tempel

Tempel for Agerbrug

MANCHURIET

Vladivostok

Yongdingmens Port

Chengde

Hohhot Beijing

u eM

i sk

r

A De nK i

s ne

d

Flo

SHANDONG

nG u

n

HENAN

Nanjing

JIANGSU

Suzhou Shanghai

ANHUI

HUBEI Wuhan g tz Yan

DET GULE H AV

jse rk an ale

Kaifeng

Hangzhou

e

ZHEJIANG

HUNAN

FUJIAN

GUANGXI

Sanmenbugten

ØSTKINESISKE H AV

JIANGXI

GUIZHOU

Zhennanpasset

J A PA N

KOREA

Jiaozhoubugten

Qingdao

Wuhu

N

Weihaiwei

Ke

SHAANXI

Liaodonghalvøen

Port Arthur

Dagufortet

le

De

J A PA N H AV E T

Liaoyang

Kaiping (Tangshan)

Tianjin

Wutaibjerget SHANXI

Xian

Mukden (Shenyang)

ZHILI

GUANGDONG

Canton (Guangzhou)

Liugiuøerne (Ryukyu)

Fuzhou

TAIWAN

S T I L L E H AV E T

Kowloonhalvøen

Guangzhouwan Hongkong og New Territory

TNA M SYDKINESISKE H AV

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 11

18-02-2014 14:57:26

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 12

18-02-2014 14:57:26

FØRSTE DEL

Kejserlig konkubine i stormfulde tider (1835-1861)

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 13

18-02-2014 14:57:26

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 14

18-02-2014 14:57:26

1 Kejserens konkubine (1835-56)

U

nder en af de periodiske, landsdækkende udvælgelser af kejserlige konkubiner fangede en 16 år gammel pige kejserens interesse i foråret 1852 og blev udvalgt. En kinesisk kejser havde ret til en kejserinde og så mange konkubiner, han ønskede. I hoffets annaler blev pigen blot indført som »kvinden fra familien Nala« uden eget navn. Kvinders navne blev betragtet som for betydningsløse til at blive registreret. I løbet af mindre end ti år havde denne pige, hvis navn måske ellers var gået i glemme­bogen for evigt,* kæmpet sig op til at blive Kinas hersker, og indtil sin død i 1908 holdt hun skæbnen for knap en tredjedel af verdens befolkning i sine hænder. Hun blev kendt som enkekejserinde Cixi (også stavet Tzu Hsi), der var hendes hædersnavn og betyder ‘venlig og glad’.

Hun kom fra en af de ældste og mest berømte manchufamilier.

Manchu­folket levede oprindeligt i Manchuriet mod nordøst på den anden side af Den Kinesiske Mur. I 1644 blev Mingdynastiet væltet af et bondeoprør, og den sidste Mingkejser hængte sig i et træ i haven bag sit palads.

Manchuerne udnyttede lejligheden og brød gennem Den Kinesiske Mur. De nedkæmpede bondeoprørerne, besatte hele Kina og oprettede et nyt dynasti, de kaldte Stor Qing, ‘Stor Renhed’. De sejrrige manchuer gjorde Mings hovedstad, Beijing, til deres egen og tog fat på opbygningen af et imperium, der på sit højdepunkt var tre gange så stort som Mingernes * Man mener, at hendes pigenavn var Lan, der betyder ‘magnolia’ eller ‘orkidé’. Det var også det efternavn, hun fik tildelt ved sin tiltrædelse ved hoffet. Hendes efterkommere mener, at hendes fornavn var Xing, ‘mandel’, der udtales på samme måde som tegnet for ‘held’.

15

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 15

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden og bredte sig over 13 millioner kvadratkilometer i forhold til nutidens 9,6 millioner.

De manchuriske erobrere var de indfødte hankinesere talmæssigt overlegne – i størrelsesordenen 100:1 – og underlagde sig dem i begyndelsen med brutale metoder. De tvang de mandlige hankinesere til at tillægge sig de manchuriske mænds frisure – det mest synlige tegn på deres underkastelse. Hankinesiske mænd havde som regel langt hår, der var sat op i en knude, mens de manchuriske mænd barberede en ring fri og lod det midterste hår være langt og flettet i en tynd hårpisk. Enhver, som nægtede at anlægge hårpisk, blev uden videre halshugget. I hovedstaden drev erobrerne hankineserne bort fra den indre by ud i den ydre by og adskilte de to etniske grupper med mure og porte.* Undertrykkelsen blev lempet med tiden, og hankinesernes forhold kom til at minde meget om manchuernes. Det etniske fjendskab mindskedes, selv om de øverste positioner i samfundet forblev på manchuriske hænder. Blandede ægteskaber var forbudt, og i et familieorienteret samfund betød det, at der var meget lidt socialt samkvem mellem de to grupper. Ikke desto mindre tog manchuerne en stor del af hankinesernes kultur og politiske system til sig, og administrationen af imperiet blev bredt ud til alle hjørner af riget som en blækspruttes fangarme og var i overvejende grad bemandet af hankinesiske embedsmænd, der blev udvalgt blandt lærde ved de traditionelle kejserlige eksaminationer, hvor der blev fokuseret på klassisk konfucianisme. Manchuriske kejsere var selv uddannet i konfucianisme, og nogle af dem blev mere velbevandrede i filosofien end selv de dygtigste hankinesere. Derfor betragtede manchurerne sig som kinesere og omtalte imperiet som det ‘kinesiske’ rige eller ‘Kina’ såvel som ‘Qing’.

Kejserfamilien Aisin-Gioro frembragte en stribe af kompetente og hårdtarbejdende kejsere, som var enevældige herskere og egenhændigt tog alle vigtige beslutninger. De havde ikke engang en statsminister under sig, kun rådgivere samlet i rigsrådet. Kejseren stod op ved daggry for at læse rapporter, holde møder, modtage embedsmænd og udstede dekreter. * Hankinesere, der havde gjort tjeneste i den manchuriske hær i Manchuriet, blev regnet for manchuer.

16

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 16

18-02-2014 14:57:26

Kejserens konkubine (1835-56) Rapporter fra hele Kina blev behandlet, så snart de indløb, og det var sjældent, en sag fik lov at ligge ubehandlet i mere end et par dage. Tronen havde hjemme i Den Forbudte By, et firkantet område på mere end 720.000 kvadratmeter, det måske største kejserlige paladskompleks i verden, med tilhørende voldgrav af proportional størrelse. Byen var omgivet af en majestætisk mur, der var omkring ti meter høj og knap ni meter tyk i bunden, med en storslået port på hver side og et imponerende vagttårn i hvert hjørne. Stort set alle bygningerne inden for murene havde tag af glaseret tegl i den gule farve, der var forbeholdt hoffet. De buede tage strålede og lynede som guld i solen.

Et distrikt vest for Den Forbudte By var centrum for kultransporten til hovedstaden. Kullene kom fra minerne vest for Beijing med karavaner af kameler og muldyr med ringlende bjælder om halsen. Der kom anslået 5.000 lastdyr til Beijing om dagen. Karavanerne gjorde holdt, og driverne købte ind i butikkerne, hvis navne var broderet på farverige bannere eller malet med forgyldte tegn på lakerede skilte. Gaderne var ikke brolagte, og det bløde, pulveragtige støv blev til strømme af mudder efter et regnskyl.

Der var en gennemtrængende stank fra kloaksystemet, der var lige så ældgammelt som byen. Folk smed deres affald i vejkanten og overlod det til fugle og herreløse hunde. Efter at have mæsket sig fløj mange gribbe og krager ind over Den Forbudte By og farvede de gyldne tage sorte.

Et stykke fra larmen og postyret lå et netværk af fredelige, smalle stræder kendt som hu-tong. Her fødtes den fremtidige enkekejserinde af Kina, Cixi, den tiende dag i den tiende måned i 1835. Kvarterets huse var rummelige med nydelige haver, og stræderne var eksemplarisk rene og pæne i skarp kontrast til de uhumske gader et stykke derfra. Døre og vinduer stod åbne mod syd for at lukke solen ind, mens blanke mure rejste sig mod nord som værn mod de sandstorme, der hyppigt fejede ind over byen. Tagene var beklædt med grå tagsten. Der var strenge regler for farverne på tagsten: gul til de kejserlige paladser, grøn til fyrsterne og grå til alle andre.

Cixis familie havde været embedsmænd i flere generationer. Hendes far, Huizheng, arbejdede først som sekretær og dernæst afdelingsleder i ministeriet for offentligt ansatte. Familien var velhavende, og Cixi havde

17

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 17

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden en sorgløs barndom. Som manchu slap hun for indsnøring af fødderne, en han-praksis, der gennem 1.000 år havde pint kvinder, der som spædbørn fik deres fødder stramt snøret ind for at hæmme deres vækst. De fleste andre skikke, som for eksempel kønsopdeling, havde manchuerne og hankineserne til fælles. Som datter i en veluddannet familie lærte Cixi at læse og skrive en smule kinesisk, at tegne, spille skak, brodere og sy – ønskværdige færdigheder for en ung dame. Hun var energisk og kvik og fik en lang række interesser. Senere, da det som enkekejserinde var hendes ceremonielle pligt på en bestemt, lykkevarslende dag at lave mønstret til sin egen kjole, klarede hun opgaven med stor dygtighed.

Hendes uddannelse omfattede ikke at lære manchurisk, hverken skriftligt eller mundtligt. (Da hun blev hersker i Kina, udstedte hun en ordre om, at rapporter på manchurisk skulle oversættes til kinesisk, før de blev forelagt hende). De fleste manchuer havde levet under kinesisk kultur i 200 år og talte derfor ikke deres oprindelige sprog, selv om det var dynastiets officielle sprog, og skiftende kejsere havde forsøgt at bevare det.

Cixis kendskab til skriftligt kinesisk var meget begrænset, og man kan betragte hende som ‘delvis analfabet’. Det betyder på ingen måde, at hun ikke var intelligent. Det kinesiske sprog er ekstremt svært at lære. Det er det eneste større lingvistiske system i verden, der ikke har et alfabet. Det består af talrige, indviklede tegn – ideogrammer – som skal læres udenad hver for sig, og som desuden er helt uforbundet med lyde. På Cixis tid var det skrevne sprog fuldstændig adskilt fra det talte, så man var ikke i stand til bare at skrive det ned, man sagde eller tænkte. For at blive regnet for ‘uddannet’ skulle man derfor bruge ti år af sin ungdom på at studere klassisk konfucianisme, et meget begrænset og stift studie. Mindre end 1 procent af befolkningen kunne læse og skrive bare et minimum.

Cixis mangel på formel uddannelse blev mere end opvejet af hendes intuitive intelligens, som hun gjorde brug af meget tidligt i livet. I 1843, da hun var syv, havde Kina lige været igennem sin første krig mod Vesten – Opiumskrigen – der var blevet startet af Storbritannien som reaktion på, at Beijing slog ned på britiske købmænds illegale opiums­ andel. Kina tabte krigen og blev pålagt en voldsom krigsskadeserstatning.

Kejser Daoguang –­Cixis fremtidige svigerfar – var i desperat pengenød

18

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 18

18-02-2014 14:57:26

Kejserens konkubine (1835-56) og sløjfede de traditionelle gaver til sin søns brude – guldhalskæder med koraller og perler – og nedlagde forbud mod store bryllupsbanketter. Der blev skruet ned for festlighederne i forbindelse med nytår og fødselsdage, nogle blev endda aflyst, og nogle af konkubinerne nederst i hierarkiet fik eunukker til at sælge deres broderier på markedet for at kompensere for reduktionen af deres underholdsbidrag. Kejseren foretog uanmeldte undersøgelser af sine konkubiners garderober for at tjekke, om de skjulte ekstravagant tøj i modstrid med hans ordrer. Som led i et beslutsomt forsøg på at sætte en stopper for embedsmændenes tyveri blev der foretaget en grundig revision af statskassen, som afslørede, at der var forsvundet over ni millioner sølvtaeler. Kejseren blev rasende og gav ordre til, at alle kassemestre og inspektører gennem de seneste 44 år skulle betale bøder, der kunne udligne tyveriet, uanset om de var medskyldige eller ej. Cixis oldefar havde i sin tid været kassemester, og hans del af bøden beløb sig til 43.200 taeler, en enorm sum penge, der slet ikke stod i forhold til en embedsmands løn. Da oldefaren for længst var død, var hans søn – Cixis farfar – forpligtet til at betale halvdelen af bødens størrelse, selv om han var ansat i Ministeriet for Afstraffelse og intet havde med statskassen at gøre. Efter tre års nytteløse forsøg på at rejse de nødvendige midler var han kun i stand til at betale 1.800 taeler, og kejseren udstedte et dekret, der idømte ham fængselsstraf, indtil hans søn – Cixis far – betalte resten.

Familiens liv blev fuldstændig vendt på hovedet. Cixi, som på det tidspunkt var 11, måtte påtage sig syarbejde for at tjene penge til familien.

Det glemte hun aldrig og fortalte senere sine hofdamer om det. Cixi var den ældste af fem børn – to døtre og tre sønner – og hendes far diskuterede sagen grundigt med hende. Hun viste sig opgaven voksen og kom med omhyggeligt gennemtænkte og praktiske forslag til, hvilke ejendele de kunne sælge, hvilke værdigenstande de kunne pantsætte, hvem de skulle bede om lån og hvordan. Det lykkedes til sidst familien at rejse 60 procent af beløbet, tilstrækkeligt til at få løsladt farfaren. Den unge Cixis bidrag til løsning af krisen blev en legende i familien, og hendes far kvitterede med den ultimative kompliment: »Min datter føles i virkeligheden meget mere som en søn!« Cixi blev behandlet som en søn og kunne tale med sin far om ting,

19

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 19

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden der normalt var lukket land for kvinder. Deres samtaler kom også til at omhandle ting af offentlig interesse og statsanliggender, hvilket var med til at give Cixi en livslang interesse. Hun blev spurgt til råds, og der blev lyttet til hende. Det gav hende selvtillid, og hun accepterede aldrig den udbredte antagelse, at kvinders intelligens var mindre end mænds. Farfarens fængselsstraf fik også indflydelse på hendes fremtidige styreform.

Efter selv at have oplevet det bitre resultat af den vilkårlige afstraffelse gjorde hun sig stor umage for at være retfærdig over for sine embedsmænd.

Efter at have rejst den anselige sum penge til betaling af bøden blev Cixis far, Huizheng, i 1849 belønnet med udnævnelse af kejseren til guvernør for en stor mongolsk region. Han flyttede dertil med familien samme sommer og indrettede sig i Hohhot, nutidens provinshovedstad i Indre Mongoliet. Det var første gang, Cixi rejste uden for det tætbefolkede Beijing, ud forbi den forfaldne Kinesiske Mur og ad stenede veje til de mongolske stepper, hvor åbent græsland strakte sig til den fjerne horisont.

Gennem hele sit liv kom Cixi til at elske frisk luft og store vidder.

I sit nye embede som guvernør var Cixis far ansvarlig for skatteopkrævningen, og i overensstemmelse med traditionel praksis flåede han lokalbefolkningen, så hans familie kunne genvinde noget af det tabte.

Han opførte sig helt som forventet. Embedsfolk var underbetalte, og det forventedes, at de supplerede deres indkomst med det, de nu kunne, ‘inden for rimelighedens grænser’, på lokalbefolkningens bekostning. Cixi voksede op med, at den form for korruption var en livsstil.

I februar 1850, nogle måneder efter at Cixis familie var flyttet til Mongoliet, døde kejser Daoguang og blev efterfulgt af sin søn, kejser Xianfeng.

Den nye kejser var 19. Han var født for tidligt og havde haft et skrøbeligt helbred siden fødslen. Han havde et smalt ansigt med melankolske øjne og haltede efter at være faldet af hesten under en af de jagter, der var obligatoriske for fyrsterne. Kejseren omtales som ‘en drage’, og derfor fik Xianfeng hurtigt øgenavnet ‘haltende drage’.

Efter kroningen begyndte man den landsdækkende eftersøgning efter en mulig hustru. (På det tidspunkt havde han én konkubine). Kandidaterne, teenagepiger, skulle være manchuriske eller mongolske; hankinesere

20

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 20

18-02-2014 14:57:26

Kejserens konkubine (1835-56) var udelukket. Pigernes familier skulle have en vis rang og var ved lov forpligtet til at lade pigerne registrere, når de nåede pubertetsalderen.

Cixi stod på listen, og nu rejste hun som andre piger overalt i Kina til Beijing. Hun flyttede ind i familiens gamle hus og ventede på det tidspunkt, hvor alle kandidaterne skulle paradere foran kejseren. Når han havde valgt en pige, ville nogle af de andre blive givet til fyrsterne og andre mandlige medlemmer af den royale familie som konkubiner.

De, som ikke blev valgt, kunne frit rejse hjem og gifte sig til anden side.

Paraden i Den Forbudte By blev fastsat til marts 1852.

Proceduren var nedarvet gennem generationer. Dagen før den fastsatte dag blev kandidaterne kørt til paladset i kærrer trukket af muldyr, den tids taxi, som blev lejet af pigernes familier og betalt af hoffet. Kærren var som en kuffert på to hjul med en overdækning af flettet bambus eller rattan, der var vædet i tungolie, så den var vandtæt. Der blev lagt lyseblåt klæde over, og det indvendige blev beklædt med filt og bomuldsmadrasser og puder.

Det var det almindelige transportmiddel selv for fyrstefamilier, hvor det indvendige, afhængigt af årstiden, var beklædt med pels eller brokadestof, mens der udvendigt var emblemer, som markerede indehaverens rang.

Efter at Somerset Maugham havde set sådan et køretøj køre tyst forbi og forsvinde i det tiltagende mørke, funderede han efterfølgende: Man spekulerer over, hvem der sidder i skrædderstilling derinde. Måske en lærd på vej til en ven for at udveksle kunstfærdige komplimenter og diskutere de gyldne tider med Tang og Sung, der aldrig vender tilbage; måske en syngepige i strålende silke og rigt broderet frakke, med jade i sit sorte hår, hidkaldt til en fest for at synge en lille sang og udveksle slagfærdige bemærkninger med unge, flotte fyre, som forstår at værdsætte vid.

Kærren, som Maugham syntes rummede ‘al Østens mystik’, var usædvanlig ubekvem, da den ikke havde fjedre, og træhjulene var belagt med ståltråd og søm. Passageren blev kastet op og ned og til siden ved kørslen over de stenede jordveje. Det var særligt udfordrende for europæere, som ikke var vant til at sidde på gulvet med korslagte ben. Søstrene Mitfords

21

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 21

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden bedstefar, Algernon Freeman-Mitford, som snart skulle blive attaché ved den britiske legation i Beijing, bemærkede: »Efter ti timer i en kinesisk kærre duer man ikke til stort andet end at blive solgt i en gammel kludeog benbutik.« Kandidaternes kærrer rullede gennem byen i adstadigt tempo og samledes uden for bagporten til Kejserbyen, den ydre ring om Den Forbudte By. Den Forbudte By var i sig selv enorm, og den gigantiske, ydre ring var ligeledes omgivet af tykke, blodrøde mure med glaserede tegltage i den kejserlige, gule farve. I den ydre ring lå templer, kontorer, varehuse og værksteder. Heste, kameler og æsler kom og gik på deres ærinder til hoffet.

Denne dag standsede alle aktiviteter ved solnedgang, og der blev ryddet en passage til kærrerne med kandidater, som kørte ind i Den Kejserlige By i en nærmere bestemt rækkefølge. De kørte forbi den kunstige bakke Jingshan, krydsede voldgraven og gjorde holdt uden for nordporten til Den Forbudte By, Porten for Guddommelig Tapperhed, med dens imponerende og rigt udsmykkede tag i to niveauer.

Dette var bagindgangen til Den Forbudte By. Hovedindgangen, sydporten, måtte ikke benyttes af kvinder. Hele den forreste bydel var rent faktisk kun for mænd. Den var bygget til officielle ceremonier og bestod af prægtige haller og enorme, tomme, brolagte pladser med en iøjnefaldende mangel: planter. Der var bogstaveligt talt ingen vegetation. Det var bevidst, eftersom man syntes, at planter udtrykte noget blødt, der ville mindske følelsen af ærefrygt, ærefrygt for kejseren, Himlens Søn, hvor ‘Himlen’ var den mystiske og formløse, ultimative gud, som kineserne tilbad. Kvinderne skulle holde sig til den bageste del af Den Forbudte By, hou-gong, haremmet, hvor der var adgang forbudt for mænd bortset fra kejseren og eunukkerne, som der var mange hundrede af.

De potentielle, nye medlemmer af haremmet gjorde nu holdt for natten uden for bagindgangen. Kærrerne parkerede på en enorm, brolagt plads under den tårnhøje port, mens mørket faldt på, og hver lanterne kastede sin egen lille, svage kreds af lys. Kandidaterne skulle tilbringe natten i kærrerne og vente på, at porten blev åbnet ved daggry. Så ville de stå ud og efter anvisning fra eunukker spadsere hen til hallen, hvor de ville blive gransket nøje af kejseren. Mens de stod flere på række foran hans majestæt,

22

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 22

18-02-2014 14:57:26

Kejserens konkubine (1835-56) var de udtrykkeligt fritaget for at gøre den obligatoriske kowtow, hvor man lægger sig på knæ og lægger panden mod jorden. Kejseren havde brug for at kunne se dem tydeligt.

Ud over efternavnet var ‘karakter’ et af nøglekriterierne. Kandidaterne skulle udvise værdighed, belevenhed, yndefuldhed, mildhed og beskedenhed, og de skulle vide, hvordan man begik sig ved hoffet. Udseendet var af mindre betydning, men skulle dog være behageligt. For at kandidaterne i videst muligt omfang skulle fremstå som sig selv, var det forbudt at iføre sig tøj i stærke farver. Kjolerne skulle være enkle med et minimum af broderi langs sømmene. Normalt var manchukjoler meget dekorative.

De hang ned fra skuldrene og gik til gulvet og tog sig bedst ud med rank ryg. Manchukvinders sko med sirlige broderier havde forhøjninger midt på sålerne, der kunne være helt op til 14 centimeter, så de kom til at stå meget rankt. Oven på håret bar de hovedpynt, der var en krydsning mellem en krone og et porttårn, og som var pyntet med juveler og blomster, når lejligheden krævede det. Hovedpynten krævede gode halsmuskler.

Cixi var ikke nogen stor skønhed, men hun havde en flot holdning.

Skønt hun med sine godt halvanden meter var lille, så hun meget højere ud takket være kjolen, skoene og hovedpynten. Hun havde en rank holdning, når hun sad, og hun bevægede sig yndefuldt, selv når hun gik hurtigt på det, nogle beskrev som ‘stylter’. Hun var velsignet med en usædvanlig fin hud og fine, spinkle hænder, der selv i en høj alder vedblev at være bløde som en ung piges. Den amerikanske kunstner, Katharine Carl, som senere malede hende, beskriver hendes ansigt således: »En stor næse, fast overlæbe, en noget stor, men smuk mund med livlige, røde læber, der, når de skiltes over hendes regelmæssige hvide tænder, gav hendes smil en sjælden charme. En stærk hage, men ikke overdrevent fast og uden tegn på stædighed.« Hendes mest slående træk var de strålende og udtryksfulde øjne, som mange bemærkede. I årene, der kom, var hun kendt for under en audiens at kunne kigge på sine embedsmænd med de mest besnærende øjne, der så pludselig kunne lyne af frygtindgydende myndighed. Den senere – og også første – præsident for Kina, general Yuan Shikai, som havde tjent under hende og havde ry for at være barsk, indrømmede, at hendes blik var det eneste, der kunne ryste ham: »Jeg ved ikke hvorfor,

23

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 23

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden men sveden begyndte bare at strømme. Jeg blev simpelthen voldsomt nervøs.« Nu udtrykte hendes øjne alle de rigtige ting, og det blev bemærket af kejser Xianfeng. Han tilkendegav sit velbehag, og hoffolkene lagde hendes kort til side. Cixi kom med i den afsluttende udvælgelsesrunde, hvor hun blev underkastet yderligere undersøgelser og overnattede en enkelt nat i Den Forbudte By. Til sidst blev hun sammen med flere andre udvalgt blandt hundredvis af kandidater. Der er ingen tvivl om, at det var den fremtid, hun ønskede sig. Cixi var interesseret i politik, og der ventede ingen prins på den hvide hest derhjemme. Den lovbestemte kønsadskillelse udelukkede romantiske forbindelser, og den strenge straf, der truede familier, som giftede deres døtre væk, før de var blevet forkastet af kejseren, betød, at familien selvfølgelig ikke havde lavet bryllupsplaner for hende. Efter at være blevet indlemmet i hoffet ville Cixi ikke få mange muligheder for at se sin familie, men der blev givet lov til, at aldrende forældre til kejserlige konkubiner kunne få særlig tilladelse til at besøge deres datter og endda bo i et gæstehus i et hjørne af Den Forbudte By i op til flere måneder.

Der blev sat en dato for Cixis flytning til sit nye hjem: den 26. juni 1852. Det var lige efter den formelle slutning på den obligatoriske to år lange sørgeperiode for den afdøde kejser Daoguang, der blev signaleret ved den nye kejsers besøg ved sin fars mausoleum vest for Beijing.

Under den to år lange sørgeperiode havde kejseren skullet være seksuelt afholdende. Efter Cixis ankomst til paladset blev hun givet navnet Lan, der øjensynligt var taget fra hendes efternavn Nala, der undertiden blev skrevet som Nalan. Lan var også navnet for magnolie eller orkidé. Det var helt almindeligt at opkalde en pige efter en blomst. Cixi brød sig ikke om navnet, og så snart hun var i en position, hvor hun kunne bede kejseren om en tjeneste, fik hun det ændret.

Det harem, Cixi flyttede ind i den sommerdag, var en verden for sig med muromkransede gårde og lange, smalle gyder. I modsætning til den forreste del af byen, der var forbeholdt mænd, var der ikke megen pragt og storhed her, men til gengæld mange træer, blomster og stenhøje. Her

24

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 24

18-02-2014 14:57:26

Kejserens konkubine (1835-56) boede kejserinden i et palads, og hver af konkubinerne havde en lille suite. Værelserne var udsmykket med broderet silke, udskårne møbler og juvelbesatte ornamenter, men større personlige udsmykninger var ikke tilladt. Haremmet var ligesom resten af Den Forbudte By underlagt et stift regelsæt. Alt var nøje bestemt i overensstemmelse med hver enkelt piges rang: hvilke genstande de måtte have i deres suite, mængden og kvaliteten af tøj, hvilken slags fødevarer til hver dag. Den daglige ration af mad, som kejserinden rådede over, bestod af 13 kilo kød, en kylling, en and, ti pakker te, 12 krukker specialvand fra Jadekildebjergene samt nærmere specificerede mængder af grøntsager, korn, krydderier og andre ingredienser.* Den daglige ration omfattede også mælken fra 25 køer. (I modsætning til de fleste hankinesere drak manchurerne mælk og spiste mejeriprodukter).

Cixi blev ikke udpeget til kejserinde. Hun blev konkubine og oveni­ købet en af de laveststående. Der var otte trin på rangstigen over kejserlige konkubiner, og Cixi blev anbragt i den laveste gruppe, der omfattede alle på trin seks til otte. Med sin lave rang havde hun ikke egen ko og havde kun ret til tre kilo kød om dagen. Hun havde fire personlige tjenestepiger, mens kejserinden havde ti foruden utallige eunukker.

Den nye kejserinde, en pige ved navn Zhen – der betyder ‘kyskhed’ – var kommet til hoffet samtidig med Cixi. Hun var også begyndt som konkubine, men på et højere trin, det femte. I løbet af fire måneder og inden årets udgang var hun imidlertid blevet forfremmet til første trin: kejserinde. Det var ikke på grund af skønhed, for kejserinde Zhen var ret ordinær. Hun havde også dårligt helbred, og mens manden gik under øgenavnet ‘Haltende Drage’, blev hun omtalt som ‘Den Skrøbelige Føniks’ (føniksen var kejserindens symbol). Men hun besad den egenskab, der var mest værdsat hos en kejserinde: Hun havde personlighed og evne til at komme godt ud af det med konkubinerne og til at håndtere både dem og tjenestefolkene. En kejserindes fremmeste rolle var at styre haremmet, og * Dagens rester gik ikke til spilde. En tidligere kejser havde dekreteret, at de skulle gives til tjenestefolkene, og deres rester skulle gives til katte og hunde. Og selv hvis der var noget til overs efter dem, måtte det ikke smides ud. Det skulle tørres og laves til fuglefoder.

25

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 25

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden det gjorde Zhen perfekt. Under hende var haremmet bemærkelsesværdigt fri for bagvaskelser og kiv, der ellers florerede den slags steder.

Der er ingen beviser for, at Cixi blev foretrukket som konkubine af sin mand. Kejserens sexliv i Den Forbudte By blev omhyggeligt noteret.

Han valgte sin partner for natten ved at sætte tegn ved hendes navn på en bambustavle, han fik forelagt af sin chefeunuk under middagen, som han oftest indtog alene. Han havde to soveværelser, et med spejle på alle sider og et med silkeskærme. Sengene var draperet med silkeforhæng, og på den indvendige side hang duftposer. Forhængene i begge værelser blev hejst ned, når kejseren gik ind i et af dem. Det var tilsyneladende af sikkerhedsgrunde, for at selv ikke hans nærmeste tjenere med sikkerhed skulle vide, hvilken seng han sov i. Hoffets regler forbød kejseren at sove i sine kvinders senge.

De skulle komme til hans, og hvis man skal tro sagnene, blev den udvalgte nøgen og svøbt i silke båret ind til ham af en eunuk. Efter det seksuelle samkvem gik kvinden sin vej; hun måtte ikke overnatte hos kejseren.

Haltende Drage elskede sex. Der findes flere historier om hans seksuelle aktiviteter end om nogen anden Qingkejser. Antallet af gemalinder steg snart til 19. Nogle af dem var blevet forfremmet blandt paladsets tjenestepiger, som også var udvalgt fra alle egne af Kina, de fleste fra lavt rangerende manchufamilier. Desuden blev der også bragt kvinder til ham fra byen uden for murene. Ifølge rygterne var de fleste af dem velkendte han-prostituerede, hvis fødder var snøret ind – hvad han tilsyneladende havde en vis forkærlighed for. Da der herskede strenge regler i Den Forbudte By, siges de at være blevet smuglet ind i Det Gamle Sommerplads, Yuan-ming-yuan, Det Fuldkomne Lys’ Have, et gigantisk kompleks cirka otte kilometer vest for Beijing. Der var reglerne knap så skrappe, og kejseren kunne lettere hengive sig til sine seksuelle forlystelser.

I næsten to år viste den seksuelt aktive – nærmest overdrevent aktive – kejser ingen særlig interesse for Cixi. Hun fik lov til at blive på sjette rangtrin, mens han forfremmede piger af lavere rang til konkubiner af samme rang som hende. Der var noget ved hende, der irriterede ham.

Og det lader til, at den unge Cixi i sin iver efter at gøre sin mand tilpas begik den fejl at forsøge at tage del i hans bekymringer.

26

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 26

18-02-2014 14:57:26

Kejserens konkubine (1835-56) Kejser Xianfeng stod over for enorme problemer. Ikke så snart havde han besteget tronen i 1850, før det største bondeoprør i Kinas historie, Taipingoprøret, brød ud i den sydlige Guangxi-provins. Der drev sulten titusinder af bønder ud i en sidste desperat løsning, væbnet oprør, på trods af truslen om de mest grufulde konsekvenser. Den uomgængelige straf for oprørslederne var ling-chi, ‘Døden ved Tusind Snit’, under hvilken den dømte snit for snit offentligt blev skåret i stumper og stykker. Men selv ikke det kunne holde de bønder tilbage, som så den langsomme sultedød i øjnene, og oprørshæren voksede hurtigt til hundredtusinder. I slutningen af marts 1853 indtog den landets sydlige hovedstad, Nanjing, og oprettede Den Fuldkomne Freds Himmelske Kongerige. Kejser Xianfeng græd for øjnene af sine embedsmænd, den dag han modtog rapporten.

Det var imidlertid ikke kejserens eneste problem. De fleste af de 18 provinser inden for Den Kinesiske Mur blev kastet ud i uroligheder af talrige andre opstande. Utallige større og mindre byer blev jævnet med jorden. Riget var i den grad i oprør, at kejseren anså det for nødvendigt at udstede en Kejserlig Undskyldning i 1852. En ‘Undskyldning’ var den ultimative bodsgerning fra en monark til nationen.

Det var kort efter dette, at Cixi trådte ind i hoffet. Hendes mands problemer kunne mærkes helt ud i de yderste kroge af Den Forbudte By. Rigets sølvreserver faldt til 290.000 taeler – det laveste nogensinde. For at hjælpe med at betale udgifterne til sine soldater åbnede kejser Xianfeng for kassen til den kejserlige husholdning, hvor der til sidst kun var 41.000 taeler tilbage – knap tilstrækkeligt til dækning af de daglige udgifter.

Skatte i Den Forbudte By blev smeltet om, heriblandt tre kæmpestore klokker af rent guld. Kejseren skrev alvorlige pålæg til sine gemalinder: Ingen store øreclips eller jadeøreringe. Højst to juvelbesatte blomster i håret; enhver med tre vil blive straffet. Højst én cun (cirka en tomme) til hævning af skoene; enhver med sko, der er højere end halvanden cun, vil blive straffet.

Katastroferne rundtomkring i riget påvirkede også direkte Cixis familie, som hun holdt kontakten med. Før hendes optagelse i hoffet var hendes

27

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 27

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden far blevet overflyttet til den centraløstlige provins Anhui i nærheden af Shanghai som guvernør i en region, der administrerede 28 amter fra hovedsædet i Wuhu, som var en velstående by ved Yangtzefloden. Provinsen lå imidlertid tæt på Taipingoprørets slagmarker, og det følgende år måtte faren flygte, da oprørerne angreb byen. Huizheng frygtede kejserens vrede – nogle embedsmænd, som flygtede fra deres post, var blevet halshugget – og udmattet efter flugten blev han alvorligt syg og døde i sommeren 1853.

Cixi stod sin far meget nær, og hans død fik hende til at føle, at hun måtte gøre et eller andet for at hjælpe riget – og sin mand. Hun har tilsyneladende forsøgt at komme med forslag til, hvordan han kunne håndtere opstandene. Hun stammede fra en familie, hvor man søgte og fulgte hendes råd, og hun har tilsyneladende formodet, at Xianfeng ville gøre det samme. Men det irriterede ham bare. Qinghoffet fulgte gammel kinesisk tradition, der udtrykkeligt forbød kejserlige gemalinder at have noget med statsanliggender at gøre. Kejser Xianfeng gav kejserinde Zhen besked på at gøre noget ved Cixi og brugte nedsættende ord om hendes råd, ‘fortænkt og udspekuleret’. Cixi havde forbrudt sig mod en af de grundlæggende regler og risikerede en meget alvorlig straf.* Ifølge en velkendt historie skal kejser Xianfeng på et senere tidspunkt have skrevet en privat forordning til kejserinde Zhen. I den udtrykte han bekymring for, at Cixi skulle forsøge at blande sig i statsanliggender efter hans død, og hvis hun gjorde, skulle kejserinde Zhen vise forordningen til fyrsterne og få hende ‘ombragt’. Ifølge historien skete der det, at kejserinde Zhen viste Cixi den livsfarlige forordning efter hendes mands død, hvorefter hun brændte den.

Kejserinde Zhen var en brav kvinde, og hendes samtidige roste hende også for hendes venlighed. Når kejseren var vred på en konkubine, forsøgte hun altid at mægle. Det lader til, at hun også lagde et godt ord ind for Cixi, og hun kan meget vel have argumenteret med, at Cixi bare forsøgte – lidt for ivrigt, måske – at udtrykke sin kærlighed og bekymring * Det hævdes undertiden, at Cixi hjalp sin mand med at læse officielle rapporter og forfatte instrukser. Det er der ikke noget belæg for.

28

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 28

18-02-2014 14:57:26

Kejserens konkubine (1835-56) over for majestæten. På dette yderst sårbare tidspunkt for Cixi beskyttede kejserinde Zhen hende. Det lagde grunden til Cixis livslange hengivenhed for kejserinden. Og den var gensidig. Cixi var aldrig gået bag ryggen på kejserinde Zhen. Selv om hun nok har været utilfreds med sin position nederst på rangstigen, mens Zhen blev forfremmet til kejserinde, forsøgte Cixi aldrig at underminere hendes position. Ikke engang hendes værste fjender beskyldte hende for rænkespil. Hvis Cixi var misundelig – og det har været uundgåeligt – beherskede hun det og lod det aldrig forgifte deres forhold. Cixi var ikke nogen skønhed, og hun var klog. Så i stedet for at rivalisere blev de to kvinder gode venner, og kejserinden tiltalte kærligt Cixi som ‘Lillesøster’. Zhen var rent faktisk et år yngre end Cixi, men det understregede hendes overordnede position som kejserinde.

Det kan meget vel have været kejserinde Zhen, som fik overtalt kejseren til at forfremme Cixi fra rang seks til fem i 1854, så hun steg op fra den laveste position. Med forfremmelsen fulgte et nyt, vel gennemtænkt navn, Yi, der betyder ‘eksemplarisk’. I et særligt dekret skrevet af kejseren selv med det blodrøde blæk, der signalerede monarkens myndighed, blev Cixis forfremmelse og nye navn offentliggjort. Der blev holdt en ceremoni, hvor hun blev hyldet formelt, og hvor eunukker fra hoforkestret spillede festkompositioner.

Episoden lærte Cixi, at hvis hun skulle overleve ved hoffet, måtte hun holde sine tanker om statsanliggender for sig selv. Det havde hun svært ved, da hun kunne se, at dynastiet var i vanskeligheder. De sejrrige Taiping-oprørere konsoliderede ikke blot deres positioner i Sydkina, men rykkede også frem mod Beijing. Cixis hoved myldrede med praktiske forslag, og det var da også under hendes styre, at Taiping-oprørerne senere blev slået. Men hun kunne ikke sige noget, kunne kun dele apolitiske interesser som musik og kunst med sin mand. Kejser Xianfeng var kunstnerisk anlagt. Hans malerier fra teenageårene af mennesker, landskaber og heste med betagende øjne var forbløffende gode. Cixi var også dygtig til at tegne. Hun designede broderier som lille pige, og hendes talent for maleri og kalligrafi blomstrede, da hun blev ældre. Indtil videre kunne hun i det mindste tale med sin mand om den slags almindelige interesser.

Opera knyttede dem også tættere sammen. Kejser Xianfeng elskede ikke

29

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 29

18-02-2014 14:57:26

Enkekejserinden blot at overvære operaer, han komponerede også selv melodier, skrev teksterne og instruerede forestillinger. Han kunne endda finde på at sminke sig og selv deltage. Han var ivrig efter at forbedre sine færdigheder og fik skuespillere til at instruere eunukker, mens han så på og lærte. Hans yndlingsinstrumenter var fløjte og tromme, som han var dygtig til at spille på. Cixis livslange kærlighed til operaen var medvirkende til at udvikle en sofistikeret kunstform.

Den 27. april 1856 fødte Cixi en søn. Det skulle vise sig at ændre hendes skæbne.

Chang - Enkekejserinden (638-1106-4) - 544 sider - 155x230 - IB.indb 30

18-02-2014 14:57:27