Dansk glaskunst_issuu

Ole Villadsen

Dansk glaskunst – glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum

Frydenlund

Indhold Forord

6

1. Introduktion

8

2. Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

30

3. Fornyelsen og mødet med den konkrete kunst i Paris

50

4. Glassets genopdagelse til kunstnerisk udtryk – sakrale og verdslige rum 5. Kirkeudsmykninger – et udvalg

65

6. Glasudsmykninger i det offentlige rum 7. Glassets opdagelse

190

62

136

8. Glasmosaikruder – glasset, teknikken og udtrykket

205 223

194

9. Oversigt over kirker med glasudsmykning 10. Glasudsmykninger i det offentlige rum

233 Kunstnerbiografier 245

11. Kunstnerregister 12.

Litteraturoversigt og fotografer

Indhold

275

5

Forord Mange mennesker har gennem årtusinder ladet sig fascinere af glasset, af lyset og af farverne, når det blev brugt til fremstilling af smukke brugsgenstande, eller når kunstnere brugte det til fremstilling af billeder.

Hvor mange mennesker har ikke stået nærmest i trance og oplevet de enorme farvede glasruder i de store gotiske katedraler, som blev påbegyndt i slutningen af 1100-tallet?

Glaskunsten er en gammel kunstart med store traditioner, men det er også en forholdsvis ny og moderne genre, som til stadighed udforskes og udvikles af de nysgerrige kunstnere og deres hjælpere.

Inden for de seneste 40–50 år er mange danske kirker blevet udsmykket med glasmalerier og glasmosaikker skabt af danske og nordiske kunstnere. Siden midten af 1950’erne er over 160 danske kirker – nye som gamle – blevet udsmykket med glas i form af ruder, altertavler m.v. De fleste værker er skabt i samarbejde med glasmesteren Per Hebsgaard på dennes værksted. Men glasudsmykninger hører ikke kun til i kirkerummet, selv om mange nok forbinder dette kunstneriske udtryk med det sakrale alene på grund af lyset og magien.

Mange offentlige institutioner er i samme periode blevet udsmykket med glaskunst i form af vægge, vinduer eller som et skulpturelt udtryk. Omkring 100 udsmykninger er gennemført i den samme periode.

Bogens ærinde er at give et samlet billede af nutidige glasudsmykninger i Danmark samt den mangfoldighed af teknikker og udtryksmuligheder, som de mange udsmykninger vidner om.

I forbindelse med min registrering af de mange kirker og offentlige bygninger med glasudsmykning har jeg besøgt og opmålt mange af dem.

Udsmykningerne er mangfoldige og forskellige. I nogle tilfælde bliver man grebet i kraft af det storladne, i kraft af det voldsomme indtryk, som udsmykningen

6

Dansk glaskunst

giver én ved mødet. Man kan også blive »fanget« af det lille østvindue i koret, der sender sit gyldne lys ned.

De mange kunstnere, som har bidraget til disse udsmykninger, er naturligvis forskellige – i alder, i det billedsproglige udtryk, i måden udtryk og teknik spiller sammen på, i måden forlægget tolkes på – er forlægget en bibelsk tekst, eller er der tale om udsmykning af Nobelparken, Aarhus Universitet.

Disse mange udsmykninger siden 1950’erne er unikke. Her er måske tale om vor tids kalkmalerier – de fascinerer og sætter tanker i gang hos beskueren.

På den baggrund har jeg foretaget et valg og forsøgt at skabe noget repræsentativt.

I tilknytning til analysen og beskrivelsen af udvalgte værker vil nogle kunstnere bidrage med citater og i interviewform redegøre for tilgangen til opgaven, og hvordan rummet, arkitekturen, bygningens funktion har influeret på udsmykningens karakter. Kunstnernes kommentarer og citater er markeret i kursiv.

I denne sammenhæng vil der også blive kastet et blik på de store katedraler i Frankrig – Saint-Denis, Chartres, Reims, Rouen og Notre-Dame i Paris – og deres enorme glasmosaikker. Det var her, det tog sin begyndelse.

Chartres-katedralens 200 glasmosaikruder med et samlet areal på omkring 3000 kvadratmeter skaber respekt om, hvad kunstnere og håndværkere formåede for 900 år siden.

Til slut i bogen (side 205) findes en oversigt over glasudsmykninger i Danmark samt kunstnerregister, kunstnerbiografier og en supplerende litteraturoversigt.

Bogen vil, ud over de mange faktuelle oplysninger, den giver, kunne føre læseren rundt til smukke, karakteristiske og stemningsfulde steder i det ganske land.

Stor tak til fondene som har gjort det muligt at udgive denne bog og dermed bidrage til præsentationen af et omfattende materiale vedrørende de mange glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum.

Tak til Per Hebsgaard for gode og frugtbare samtaler ved projektets begyndelse og i forbindelse med den endelige tilblivelse. Tak til Inge-Lise, min kone, for kritisk og konstruktiv gennemlæsning af manuskriptet.

Ole Villadsen, Vordingborg 2012

Forord

7

Rigshospitalet. Intensivafdelingen og terapiafdelingen Glasvægge. Mundblæst, farvet glas. 140 x 442 cm og 152 x 424 cm København, 2002 Henning Damgaard-Sørensen

Billedkunstner Henning Damgaard-Sørensen debuterede i 1950’erne i den landskabelige genre. Fra begyndelsen af 1960’erne udviklede han en særlig udgave af konkret kunst. Den er geometrisk og opbygget af rene linjer, former og farver, som samtidig udstråler stor dynamik. Damgaard-Sørensens DSB-plakater fra 1982 er eksemplariske eksempler på en dynamisk komposition, der viser maskinens kraft og fremdrift.

De to franske konkret-abstrakte kunstnere Jean Dewasne og Robert Delaunay blev til stor inspiration for Damgaard-Sørensen i kombination med det moderne samfunds opblomstring. Han blev optaget af billedkunstens betydning for vores oplevelser, forestillingsevne og erkendelse. Derfor er kunstens integration i hverdagen, i byrummet og på arbejdspladsen af stor betydning, fordi den i det offentlige rum både giver oplevelser og kan være befordrende for det sociale liv.

I bogen Kunst i det offentlige rum skriver Damgaard-Sørensen blandt andet: »Interessen for Bauhausskolen blev betydningsfuld, fordi jeg blev opmærksom på arkitekturens enorme kunstneriske og sociale potentiale. Her forenes samfundets samlede bestræbelse politisk, økonomisk, teknisk og humant.« Han siger videre: »Konkret kunst kan sammenfattes i et begreb, der bygger på samme taktile oplevelse som gælder for arkitekturen og naturen.« DSB-plakater, 1982. Henning DamgaardSørensen.

186

Dansk glaskunst

Glasvægge, glasmosaik og glascollage. 140 x 442 cm og 152 x 424 cm. 2002.

Rigshospitalet. Henning Damgaard-Sørensen.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

187

Væggen i terapiafdelingen – detalje. 2002.

Henning Damgaard-Sørensens interesse for kunst i det offentlige rum har resulteret i mange udsmykningsopgaver. En af de meget store udsmykninger, hvor han har vist sin kunstneriske styrke, er på Rigshospitalet i København. Her har han sammen med andre kunstnere og i dialog med arkitekturen og stedets brugere udført flere glasudsmykninger, vægmalerier og farvesætningsopgaver.

I bogen Sansernes Hospital, som er udgivet i anledning af Rigshospitalets 250-års jubilæum, peges der i forordet på, at målet med de mange udsmykningsopgaver var at skabe en øget bevidsthed om og forståelse for hospitalsarkitekturens betydning for helbredelsen blandt alle, der kommer i berøring med sundhedsvæsenet.

Mange kunstnere fik omkring årtusindskiftet tilbudt at løse forskellige udsmykningsopgaver på »Sansernes hospital« for at skabe stimulerende omgivelser.

Flere af disse kunstnere valgte at bruge det farvede glas til deres udsmykningsopgaver – Lars Ravn, Niels Winkel og Henning Damgaard-Sørensen.

Henning Damgaard-Sørensens to store glasmosaikvægge er opbygget af mundblæst, farvet glas, der er limet kant mod kant på klart glas. For at opnå særlige farveudtryk har kunstneren også anvendt collageteknikken.

Forfatteren blev først præsenteret for væggen i Intensiv Terapiklinik. Efter at have studeret begge vægge var konklusionen, at valget var rigtigt.

De to vægge er med hensyn til former, farver og udtryk forskellige.

188

Dansk glaskunst

Glasvæg, glasmosaik og glascollage. Intensivafdelingen, Rigshospitalet.

2002. Henning DamgaardSørensen.

Terapivæggen Glasvæggen her er fortrinsvis opbygget af blåviolette, blå og grønne nuancer med partielle røde og orange områder. Lyset udefra bidrager til et varieret farvespil, som i kombination med de kolde og varme farver skaber en vis dybde i værket.

Det er Damgaards karakteristiske geometriske former, som dominerer den knap 450 cm lange væg. De cirkelrunde formers bevægelse følger beskueren fra venstre mod højre for til sidst at støde sammen i det gyldne snit og her skabe voldsomme vibrationer, som giver sig udtryk i måden, de store cirkelformede figurer er opbygget på og de anvendte røde og orange farver.

Her er væggens centrale motiv, som tydeliggøres af formens opbygning og placering efter en lineær bevægelse. Her opnås synergien.

Væggen i intensivafdelingen Selv om de to vægge ikke hænger i samme rum, så er der i såvel form som i farvevalg en forbindelse fra den første væg til denne vægs venstre halvdel.

Ud over en enkelt markant cirkelform så er væggen præget af ellipser, linjer, flader og et mere kaotisk farvespil, hvor Damgaard-Sørensen anvender de komplementære farver: rød-grøn, gul-violet og orange-blå.

Det er også i denne vægs højre halvdel, at klimakset/dramaet når sin fulde styrke på grund formerne, som ikke er geometriske, og med farveflader, der er opbrudte.

Billedets forskellige elementer skaber et udtryk, som er uroligt og dramatisk. Der er her tale om to store og meget vedkommende og tankevækkende udsmykninger.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

189