Den_moerke_engel

90mm

31,5mm

ejer så specielt et våben? peger mod østeuropæiske smuglere og lyssky byggeaffærer,

arin og holdet rundt på Gotland til et gammelt kalkstensbrud i

n lille gotlandske ø Gotska Sandön. En ø, der igennem årtier

naturreservat og et paradis for biologer.

sten Johan Berg følger sagen og finder flere ledetråde. Men

s af etiske skrupler, tilfældige kvindebekendtskaber og over det komplicerede forhold til sin datters mor Emma. Og skrider frem, bliver det sværere og sværere for ham

imier med kriminalinspektør Anders Knutas, politibetjent

bsson og journalisten Johan Berg.

mest overbevisende krimiforfattere i sin generation.”

SVENSKA DAGBLADET

I DENNE søde SOMMERTID

kus.

ØDE SOMMERTID er femte bind i Mari Jungstedts serie af

Jungstedt

ingen, mens kriminalinspektør Anders Knutas er på dase-

mark. Mordvåbnet viser sig at være en ældre russisk pistol,

MARI

blod på campingpladsen på Fårö. Syv skud i maven og ét i

ale mord bliver Karin Jacobssons ilddåb. Hun skal lede

144mm

MARI

Jungstedt

I DENNE KRIMINAL ROMAN

søde

SOMMERTID

90mm

”Med I denne søde sommertid har hun (Mari Jungstedt) skrevet sin mest velkomponerede bog til dato og noget af det bedste.

Vellykket svensk krimi.”

MARI JUNGSTEDT(f. 1962) er en af Sveriges mest populære krimiforfattere.

Hendes serie af Gotland-krimier med kriminalinspektør Anders Knutas og hans stab har stor succes. Bøgerne udkommer i mere end tyve lande, deriblandt USA, England og Tyskland og er filmatiseret med bl.a. danske Paprika Steen i en af rollerne.

Mari Jungstedt er uddannet journalist. Hun tilbringer sommeren på Gotland, men bor ellers i Stockholm med sin mand og deres to børn.

Børsen

VINDEN HVINER OVER GOTLAND, da Visbys nye kongrescenter indvies under stor festivitas. Festarrangøren Viktor Algård står for arrangementet, men det bliver hans sidste fest. Dagen derpå er han død.

BILLEDE COPYRIGHT FLEMMING GERNYX

”En meningsfuld og underholdende fortælling. Undervejs tror man sig klog på plottet, men glem det! – Jungstedt driver sine vildt gættende læsere på vildspor, indtil man overgiver sig og lader hende om at binde samtlige ender.”

Politiken

”Rigtig hyggelig uhygge, beskrevet så man får lyst til med egne øjne at bese Gotland.”

har flere mulige mistænkte: Konkurrenten, den introverte landmand, en tidligere voldsdømt, en jaloux kone eller den hemmelige elskerinde, hvem har de vægtigste motiver for at begå drab?

Knutas og Karin går i gang med at kortlægger offerets baggrund til bunds, og da et sommerhus på det sydlige Gotland kort tid efter brænder ned, forsøger de at finde en mulig forbindelse mellem mordet og branden. En efterforskning, der konfronterer dem med deres egne dæmoner.

DEN MØRKE ENGEL er en fængslende psykologisk krimihistorie, og Mari Jungstedts sjette bog om kriminalinspektør Anders Knutas, hans kollega Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.

”Spænding til det sidste.”

Kulør

”En af de mest overbevisende krimiforfattere i sin generation.”

SVENSKA DAGBLADET

”Den tager næsten vejret fra én. Gys i topklasse og med masser af atmosfære.”

Søndag

O M S L A G : H A RV E Y M A C A U L AY / I M P E R I E T

”En af Skandinaviens bedste krimiforfattere.”

THE TIMES

DEN mørke ENGEL

221mm

Søndag

Kriminalinspektør Anders Knutas og hans kollega Karin Jacobsson

27 mm

MARI Jungstedt

144mm

ØJSOMMER, da en gotlandsk småbørnsfar bliver skudt ned

144mm

144mm

90mm

MARI

Jungstedt DEN mørke ENGEL KRIMINAL ROMAN

MARI JUNGSTEDT(f. 1962) er en af Sveriges mest populære forfattere. Hendes serie af Gotland-krimier udkommer i mere end tyve lande, deriblandt USA, England og Tyskland. Bøgerne er filmatiseret og bliver vist som tv-serie.

Mari Jungstedt er uddannet journalist. Hun tilbringer sommeren på Gotland, men bor ellers i Stockholm med sin mand og deres to børn.

BILLEDE COPYRIGHT POLFOTO

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 3

MARI JUNGSTEDT

Den mørke engel Kriminalroman Oversat fra svensk af Kamilla Jørgensen

P

E O P L E

’

S

P

R E S S

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 5

Til Bosse Jungstedt, min elskede bror – altid i mit hjerte

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 7

HUN VAR SMUK, som hun stod der. Hvid kjole med bredt skærf om den smalle talje. Det lyse hår sat op i en høj knude. Stilsikkert. Hun smilede til fotografen, havde hovedet lidt på skrå. Koketterede som vanligt foran kameraet. Altid lige velklædt med et bånd i håret og det der blændende smil. Ved komfuret når hun stegte pølser, når hun plukkede æbler i sommerhuset, på vej hen til bilen med børnene. En facade. Porøst som glasset i fotografiets ramme.

Han tog portrættet og kastede det hårdt ind i væggen.

Skårene, der fløj til alle sider, var hans liv.

7

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 8

PERSIENNERNE TRUKKET NED, forårssolen lukket ude. Stilhed i rummet. Langt borte lyden af smækkende bildøre, hundegøen. Sirener. Dæmpet snak fra forbipasserende, en og anden latter. Gadelyde, livets lyde. De har intet med os at gøre. Min historie afspejler sig i ansigtet foran mig. Som om linjerne i det er blevet dybere, blikket er medlidende. Ingen af os siger noget.

Jeg har igen redegjort for en erindring fra barndommen.

Egentlig ikke noget bemærkelsesværdigt, slet ikke. Bare et stykke hverdag. Men billedet står stadig knivskarpt for mig, selv om der er gået mere end femogtyve år.

Jeg var syv år, da jeg fik den idé at overraske min mor med morgenmad på sengen. Næsten umiddelbart efter, at jeg var vågnet, og det var gået op for mig, at alle stadig sov, dukkede den op i mit hoved. Jeg blev helt eksalteret ved tanken. Jeg ville gøre mor glad igen, hun havde været så ked af det dagen før. Havde siddet i sofaen og tudet. I frygtelig lang tid. Blev bare ved og ved. Jeg vidste ikke, hvorfor hun var så ked af det. Sådan var mor tit. Hun tudede og røg og røg og tudede. Så talte hun i telefon hele aftenen, og bagefter skulle vi gå i seng. Jeg kunne intet gøre. Hverken mig eller mine søskende. Vi blev også kede af det. Men nu var jeg kommet i tanke om, at jeg faktisk kunne gøre noget. Jeg kunne servere morgenmad for hende på sengen.

Jeg stod ivrigt op og listede ud på toilettet. Håbede, at ingen

8

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 9

ville vågne. Jeg ville gøre det her selv, uden mine søskendes medvirken. Det var mig, hun skulle være taknemmelig imod, mig hun glædestrålende skulle omfavne, når jeg kom ind i hendes soveværelse med bakken. Og så ville alt blive godt igen.

Forsigtigt sneg jeg mig ned ad trappen. Jeg husker, hvordan jeg kneb øjnene sammen ved dens knirken, hunderæd for at hun skulle vågne. Nede i køkkenet fandt jeg en dyb tallerken og en ske frem. Men pakken med cornflakes stod så højt oppe i skabet. Jeg kunne ikke nå den. Hentede en stol inde ved spisebordet. Hvor var den tung. Med besvær slæbte jeg den ud i det lille køkken og stillede den foran skabet. Kravlede op og rakte op efter pakken. Jeg hældte dem i tallerknen og kom passende med mælk på. Mor var nøjeregnende med den slags. Det skulle være lige tilpas. Hverken for meget eller for lidt. Sukker, det plejede hun at ville have. Hvor stod sukkeret? Der, bag havregrynene. Godt. Jeg tog skeen og kom så meget op på den, at jeg mente, det måtte være nok, men heller ikke for meget. Mor beklagede sig altid, når det blev for sødt, det havde jeg været ude for mange gange.

Hvad manglede der så? Nå ja, brød selvfølgelig. Jeg åbnede brødkassen. Der lå et landbrød. Skogaholm. Jeg kunne allerede læse. Det havde mine ældre søskende lært mig. Brødkniven fandt jeg i en skuffe, og nu kom det sværeste – at skære to skiver. Det var vist nok, og hvis det var for meget, behøvede mor ikke at spise op.

Hun var jo voksen, og for de voksne gjaldt ikke de samme regler som for børn. Problemet var, at hun hadede for tykke skiver, de skulle være tynde. Jeg skar med kniven, det blev skævt. Tykt foroven og tyndt forneden. Jeg betragtede bekymret den første skive.

Den blev ikke god. Jeg turde ikke smide den væk, så ville mor blive vred, det var jeg sikker på. Hun beklagede sig ofte over, hvor meget alting kostede. Osten var så dyr, så vi børn måtte kun tage en skive hver på brødet. Selv tog hun altid to. Og hvis jeg en gang imellem ville have et glas mælk til, plejede hun at se så utilfreds ud, at jeg

9

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 10

ikke spurgte mere. Rådvildt stod jeg der med skiven i hånden, hvor skulle jeg gøre af den? Den kunne ikke bruges. Resultatet af mine anstrengelser ville blive, at hun ikke var tilfreds med morgenmaden på grund af den skive brød. Hvis bare ikke brødskiven havde været for tyk, så havde alt været godt. Den totale glæde i hendes ansigt, som jeg længtes efter, ville jeg ikke få lov at opleve.

Der ville være en rynke mellem øjnene eller et misfornøjet træk omkring munden. Bare for den dumme brødskives skyld.

Jeg kastede et blik ud i gangen og lyttede. Ingen fare, de sov stadig. Hurtigt proppede jeg brødskiven i munden bare for at slippe af med den. Jeg gjorde et nyt forsøg, og denne gang gik det bedre.

Smørret var hårdt og klumpede, da jeg skulle smøre det på. Jeg skjulte klumperne med osten. Så fik jeg en idé. Skulle jeg vove at skære tre skiver i stedet for hendes sædvanlige to? Ville hun så blive gladere? Men da jeg så de tre skiver ligge oven på hinanden på brødet, kom usikkerheden igen over mig. Det så ud af meget.

Tænk hvis hun blev vred over, at jeg havde frådset. Jeg turde ikke tage chancen, men spiste også den overflødige osteskive. Jeg betragtede mit værk. Nu var jeg næsten færdig.

Jeg hentede en bakke i et skab, og en tallerken. Mor hadede, at man lagde brødet direkte på bordet. Da jeg havde anbragt det hele på bakken, var det alligevel, som om der manglede noget.

Nå jo, hvordan kunne jeg være så dum? Kaffen. Kaffen måtte jeg ikke glemme, det var det allervigtigste. Mor drak altid kaffe som det første om morgenen, ellers blev hun ikke menneske, som hun sagde. Og serviet! Hun måtte have noget at tørre munden med, hun blev irriteret, hvis der ikke var papir på bordet. Jeg skyndte mig ind til spisebordet for at rive et stykke køkkenrulle af.

Det blev lidt flosset. Jeg gjorde et nyt forsøg, og nu lykkedes det mig at rive et helt stykke af. Det flossede stykke krøllede jeg sammen og smed i skraldeposen. Til sidst kaffen. Igen blev jeg usikker.

Hvordan var det nu, man gjorde? Jeg havde set, at hun kogte den

10

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 11

på en eller anden måde, og at hun brugte en termokande. Vi havde en rød én i plastic med sort tud og sort låg. Der skulle bruges vand og så kaffe. Der stod en metaldåse i skabet. Jeg fandt dåsen frem, men tøvede. Hvordan fik man kaffen ned i termokanden? Og så skulle det jo koge. Jeg vendte mig om og så på komfuret. Man drejede på de der knapper, indtil det blev varmt. Så meget vidste jeg.

Jeg tænkte, så det knagede. Det var det eneste, der manglede nu.

Jeg skulle nok klare det. Og så ville mor få sin morgenmad. Og blive glad igen. Jeg tog chancen og drejede en af knapperne hen på seks. Det højeste tal burde betyde varmest. Jeg ventede lidt og holdt hånden over pladerne. Den nærmeste begyndte at blive varm. Hurra. Jeg blev igen ivrig, var nu så tæt på målet. Jeg tog termokanden og tændte for vandhanen. Måtte stille mig på stolen igen for at nå, og så fyldte jeg termokanden halvt op. Det virkede passende. Jeg tog kaffemålet og øste en del skefulde op i vandet.

Hvis jeg nu stillede den på pladen, burde det begynde at koge.

Stolt over min egen kløgtighed satte jeg termokanden på den varme kogeplade. I samme øjeblik hørte jeg nogen gå ud på badeværelset ovenpå. Pokkers. Håbede ikke, at det var hende, som var vågnet.

Pludselig begyndte det at ryge fra komfuret. Røgen lugtede forfærdeligt. Der måtte være noget galt. I næste øjeblik hørte jeg mor komme buldrende ned ad trappen. Hjertet frøs til is.

“Hvad helvede laver du?” råbte hun og flåede termokanden af komfuret. “Har du fuldstændig knald i låget? Skal du sætte ild til hele huset?”

Røgen lå tyk i det lille køkken. Mor var rasende, gennem de mørke røgtåger så jeg hendes sorte blik. Hun skældte og skreg. Bag mig hørte jeg mine søskende komme ned i køkkenet. Min søster begyndte at græde højlydt.

“Jeg ville bare ...,” sagde jeg med dirrende underlæbe. Jeg var stiv af skræk.

11

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 12

“Ud,” hylede hun. “Ud herfra, din forbandede unge!” Hun truede med den frie hånd, i den anden holdt hun termokanden. “Du har ødelagt termokanden, er du klar over, hvor dyre de er? Nu bliver jeg nødt til at købe en ny. Og jeg har ikke råd!!”

Stemmen gik op i falset, og hun begyndte at stortude. Skræmt fra vid og sans for jeg op ad trappen og lukkede døren til mit værelse bag mig. Jeg ville ønske, at jeg kunne låse. Ville ønske at jeg kunne løbe væk og aldrig mere komme tilbage. Jeg krøb sammen under dynen som et skræmt dyr, rystede over hele kroppen.

I flere timer lå jeg der. Uden at hun kom.

Og hullet i mig voksede.

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 13

INDVIELSEN AF DET nye kongrescenter i Visby var en af årets absolutte højdepunkter. Kongrescentret skulle sætte Gotland på konferencekortet og hjælpe med at lokke folk til øen hele året, ikke bare solhungrende turister i sommerperioden. Foroverbøjet i den utilregnelige aprilvind skyndte de indbudte gæster sig hen mod hovedindgangen. Visbys hornorkester stod og truttede frejdigt midt i kastevindene, frisurerne blev ødelagt, mascaraen løb, slips flagrede som vimpler fra velbarberede, pomadiserede halse, og nypudrede næser rødmede.

Blæsten generede også den gruppe fotografer, der flokkedes ved den udrullede røde løber.

Den samlede lokalpresse var mødt op. Selv et par fotografer fra hovedstadens sladderblade var blevet sendt over fra fastlandet for at dække arrangementet.

Bygningen strålede i aftensolen. Pompøs og modernistisk i glas og beton, centralt beliggende lige uden for ringmuren ved den grønne park Almedalen et stenkast fra havet. Et unødvendigt paradebyggeri der slugte skattekroner, ifølge nogle. Et fremtidsprojekt der kom Gotland til gode, hævdede andre.

De fleste af ansigterne i strømmen af mennesker var velkendte for øboerne: Der var kommunalpolitikere, øens erhvervsspidser, statsamtmanden og biskoppen, kultureliten og berømte sommergotlændere, der var fløjet over fra fastlandet for at deltage i festlig-

13

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 14

hederne. Antallet af berømtheder og magthavere med sommerhus på Gotland syntes at vokse for hvert år.

Ved indgangen stod aftenens vært, festarrangøren Viktor Algård, og tog imod sammen med statsamtmanden og formanden for kommunalbestyrelsen. Kindkys smældede i luften, høfligheder blev udvekslet.

Foyeren blev hurtig fyldt, og en munter summen steg op mellem væggene. Loftshøjden var mindst ti meter og indretningen gotlandsk stilren i lyse farver. Unge piger bevægede sig smilende rundt mellem gæsterne og serverede snitter og kølig Moët & Chandon. Hvide liljer var omhyggeligt arrangeret i elegante krystalvaser, og stearinlys stod og brændte i lygter på ståbordene, som var placeret rundt omkring. Udsigten gennem de enorme glaspartier var storslået. Visby viste sit mest eventyrlige ansigt. Almedalen med dens grønne græsarealer, dammen med ænder og det brusende springvand. Ringmuren delvist beklædt med vedbend og indenfor et virvar af middelalderhuse. Sankt Drottens og Sankt Lars’ ruiner fra det tolvte århundrede, og som kronen på værket domkirkens tre sorte tårne, der højtstræbende strakte sig mod himmelhvælvingen. På den anden side begyndte det endeløse hav.

Kongrescentrets placering kunne ikke have været bedre.

Da alle gæster var ankommet, trådte statsamtmanden op på et podium, der var placeret i det ene hjørne af forhallen. Hun var en flot, midaldrende kvinde, klædt i sort, hellang nederdel og silkebluse. Det lyse hår var klippet i en elegant frisure.

“Velkommen alle sammen,” begyndte hun og lod blikket glide hen over de festklædte tilhørere. “Det er en stor ære endelig at få lov at indvie vores nye kongrescenter her i Visby. Projektet blev påbegyndt for fem år siden, og vi er mange, der har længtes efter at se resultatet. Og sikke et resultat.”

Hun gjorde en fejende bevægelse med hånden ud over lokalet.

14

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 15

En kunstpause. Som om hun ville give alle tid til for alvor at suge atmosfæren til sig og nyde den smagfulde indretning. Det lysegrå gulv var af gotlandsk kalksten fra Slite, væggene prydet med ahornfinér og den lange receptionsskranke var dekoreret med filtet uld fra gotlandsfår. En bred, oplyst trappe i amerikansk kirsebær gik op til overetagen, hvor middagen skulle serveres, og dansen finde sted.

“Vel er der folk, som har været skeptiske,” fortsatte statsamtmanden. “Man må regne med modstand, hvis man vil forandre.

Men jeg tror, at de fleste kan se, hvilken gevinst kongrescentret vil være for Gotland.”

Hun rømmede sig. Det, hun netop havde sagt, var en sandhed med modifikationer. Protesterne mod byggeriet havde været mange og stærke. At modstanden havde været så massiv, havde overrumplet hende. Kommunen og amtet havde modtaget en endeløs strøm af klager, siden planerne blev kendt. Debatten havde raset i aviserne. Der blev udtrykt bekymring over, at gotlændernes sparsomme skattekroner skulle ædes op af et unødvendigt luksusbyggeri på bekostning af børnepasning og ældrepleje.

Gotlænderne havde andre investeringer, der var endt i en katastrofe, i frisk erindring. Man frygtede et nyt Snäck, en investering i hotel- og andelslejligheder lidt nord for byen, som var gået ad helvede til og havde kostet kommunen et mangecifret millionbeløb. Da byggeriet gik konkurs, blev kommunen tvunget til at sælge hele redeligheden til en lokal entreprenør for en sølle krone. Man ønskede for alt i verden at undgå, at fiaskoen gentog sig.

For ikke at tale om den modstand kongrescentrets placering havde vakt. Det store skrummel lå midt i synsfeltet i gotlændernes elskede park Almedalen og blokerede endda al havudsigten.

Miljøaktivisterne havde demonstreret under hele byggeprocessen ved at lænke sig fast på området. Deres angreb havde forårsaget forsinkelser, hvilket så igen havde ført til meromkostnin-

15

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 16

ger. Men nu stod bygningsværket der, trods alt. Statsamtmanden var lettet over, at de var kommet i mål til sidst.

“Det kan være svært at have overblik over, hvad kongrescentret kommer til at betyde, men det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning for at få Gotland til at vokse. Og det ligger helt på linje med den gunstige udvikling, der er set her på øen i de seneste år.”

En begejstret mumlen og nikken fra publikum.

“Universitetet vokser år for år, og det er lykkedes os at lokke flere og flere studerende til,” fortsatte hun. “Vores unge mennesker behøver ikke længere at forlade deres hjemø og tage til fastlandet for at studere. Flere myndigheder er flyttet herover, og i mine øjne ser fremtiden lys ud for gotlænderne. Firmaerne har en fremtidstro, og turisterhvervet har fået et opsving med fyrretusinde flere overnatninger på vores turiststeder sidste år sammenlignet med året før. Lad os nu glæde os over denne udvikling og over vores nye vigtige bidrag til Gotlands fremme – skål alle sammen! Skål for kongrescentret!”

Statsamtmandens stemme dirrede, og hun fik blanke øjne.

Hendes engagement var ikke til at tage fejl af.

Alle de forsamlede gæster hævede glassene.

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 17

VIKTOR ALGÅRD ÅBNEDE en Ramlösa og så sig omkring. Hidtil var indvielsesfesten gået stort set efter planerne. Egentlig havde der ikke været grund til bekymring. De utallige fester, han havde arrangeret i årenes løb, havde gjort ham rutineret. Gotlands egen Bindefeld. Lidt ældre, lidt rundere om livet, ikke helt det samme kontaktnet. Men alligevel. Viktor Algård var elegant klædt i sort jakkesæt af det mest moderne snit. En lilla silkeskjorte brød stilen og tilførte ham et touch af dandy. Han havde passeret de halvtreds, men måtte betragtes som en pæn mand. Knap en rynke i det åbne, venlige ansigt, bortset fra når han lo, og det gjorde han ofte.

Håret var stadig tykt, mørkt og i aftenens anledning tilbagekæmmet. Det nåede ham næsten ned til skuldrene. Huden var olivenfarvet, en arv fra hans tunesiskfødte far. Ligesom de mørke øjne og fyldige læber. I det store hele var han tilfreds, både med sig selv og med sit udseende.

Nu lod han blikket glide hen over bygningens hypermoderne festsal med plads til op imod tusinde gæster.

Der var noget over det at få lov at arrangere en indvielse, at befinde sig først af alle på arenaen. I månedsvis havde han minutiøst planlagt festlighederne. Detaljerne var blevet finpudset til det sidste.

Han løftede hånden for at vinke til statsamtmanden, som smilede til ham. Han kunne se, at hun var tilfreds. Den eneste skuffelse var blæsten, der tvang dem til at holde velkomstskålen inden-

17

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 18

for. Men hvad gjorde det, når champagnen var dyr og glassene nypudsede?

Han tog trappen op til køkkenet for at kontrollere, at alt var, som det skulle være. Derinde var der hektisk, otte kokke arbejdede med at få menuen perfekt. Forretten var ved at blive anrettet.

Der skulle serveres laks- og citronparfait med fetaost og rucolacreme, derefter sennepsmarineret lammeroastbeef med rodfrugtsgratin og til dessert nougatpannacotta med hyldeblomstmarinerede hindbær. Gotlandsk og sofistikeret. Han råbte opmuntrende til kokkene, der stod og svedte ved komfuret, før han vendte tilbage til baren. Konstaterede tilfreds, at der hurtigt blev fyldt op i glassene igen. At der ikke blev sparet i begyndelsen var vigtigt, gæsterne skulle varmes op så hurtigt som muligt. Damaskdugene lå, som de skulle, og serveringsdamerne, der var helt klædt i hvidt, var ved at tænde lys i sølvkandelabrene. Det tegnede til at blive en perfekt aften.

Gæsterne var i fuld gang med at mingle i forhallen. Efter latteren og den højrøstede snak at dømme var de allerede ved at komme i stemning.

Et stykke væk stod hans elskede i intens samtale med to af øens fremmeste kunstnere. Med den flammerøde kjole og det platinblonde pagehår sås hun tydeligt blandt de øvrige gæster. Næsten som en dronning, hvis det ikke havde været for hendes livlighed.

Hun lo højt og understregede med store armbevægelser sine ord, mens hun tydeligvis fortalte en af sine utallige anekdoter. De to tilhørere stod tæt op ad hende med henførte ansigtsudtryk.

Han smilede svagt og sendte hende et forelsket øjekast, da han skyndte sig forbi.

De havde indledt et forhold to måneder før. Det var sket til en fernisering i byen, som han havde arrangeret. Hun havde gået rundt mellem malerierne, de var begyndt at tale sammen, og der var opstået en så god kontakt imellem dem, at de havde gjort hin-

18

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 19

anden selskab på vej ud. De gik langs havet, og aftenen endte med en fælles middag. Da de skiltes ud på natten, var han forelsket.

Endnu kendte ingen til deres forhold. De havde valgt at vente med at vise deres kærlighed åbent. Visby var så lille, der blev snakket, og hans skilsmisse fra Elisabeth var ikke gået igennem endnu.

Han ville ikke såre hende mere end højst nødvendigt. Hun var så svag, Elisabeth. Skrøbelig, både fysisk og psykisk.

Slet ikke som hans elskede.

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 20

EGENTLIG BRØD KRIMINALKOMMISSÆR Knutas sig ikke om den slags arrangementer. Overfladisk snak og en smartfrisk venlighed, der langtfra føltes ægte. Ofte ikke en eneste fornuftig samtale en hel aften. Line overtalte ham til at gå med. Knutas havde været chef for kriminalpolitiet i hen ved tyve år, og hans stilling forpligtede.

Der var visse ting, man ikke sagde nej til. Indvielsen af det nye kongrescenter var vigtig for øen. Desuden syntes Line, at det var sjovt at komme ud blandt folk. Konen var i Knutas’ øjne et socialt geni. Talte utvungent og engageret med hvem som helst, hun stødte ind i, og kunne få gang i givende samtaler med alt fra den undselige tjenestemand på kommunekontoret til landets mest berømte popsangere. Han forstod ikke, hvordan hun bar sig ad.

I aftenens anledning var hun klædt i en græsgrøn tunika med broderede silkeblomster, og hun havde ladet det røde taljelange hårbrus hænge løst ned over skuldrene som på en huldre. De blege, fregnede arme gestikulerede livligt, som hun sad der på den anden side af langbordet, skråt over for ham. Han kunne ikke lade være med at smile.

For en gangs skyld havde han været heldig med bordplanen.

Til bords havde han Erika Smittenberg, chefanklagerens charmerende kone. Visesanger fra Ljugarn, der skrev sine egne viser og ballader, som hun plejede at fremføre i medborgerhuse og på små kroer rundt omkring på øen. Knutas havde altid været fascineret af hr. og fru Smittenberg, de var så forskellige, at det næsten var

20

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 21

komisk. Anklager Birger Smittenberg var høj, ranglet, lavmælt behagelig, men knastør og korrekt i alle situationer. Konen var lille og buttet med en skraldende latter, som fik glassene på bordet til at vibrere og folk i forskrækket forbavselse til at dreje hovederne i deres retning. Knutas hyggede sig rasende godt i hendes selskab, og de talte om alt bortset fra hans arbejde, hvilket han satte pris på. Et samtaleemne, de dvælede særligt længe ved, var golf, en af Knutas’ store interesser. Øen egnede sig perfekt til det med den åbne natur og det milde klima. Erika fortalte drabelige historier om sine genvordigheder, da hun var begyndt på sporten nogle år tidligere.

Foråret var kommet, og græsset var grønt. Solen skinnede stadig oftere og varmede både jorden og de frosne vintersjæle op.

Han måtte ud til sin yndlingsbane Kronholmen en af de nærmeste dage. Det var så længe siden, han havde spillet. Måske allerede i morgen, tænkte han. Bare det holdt op med at blæse. Forhåbentlig kunne han tage børnene med. I takt med at de blev ældre, syntes han, at kontakten med dem blev dårligere. Tvillingerne fyldte snart sytten og var i gang med det første år af gymnasiet.

Det var bekymrende, som tiden for af sted. Han kunne ikke følge med.

Pludselig mærkede han, at Erika puffede ham drillende i siden.

“Hvad er du for en bordherre?” Hun spidsede surmulende munden i påtaget indignation, men ansigtet flækkede straks i et grin. “Sidder du og drømmer?”

“Undskyld,” sagde han. Smilede og hævede glasset. “Al den snak om golf får mig til at længes mod Kronholmen. Skål!”

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 22

DANSEGULVET BLEV HURTIGT fyldt til orkestrets smægtende toner.

Kaffen var drukket, og baren åbnet. Festen forløb som den skulle, konstaterede Viktor Algård. Den vanskeligste del af aftenen var overstået. At afholde middag for over fem hundrede personer var altid et vovestykke, men serveringen var gået som smurt. Nu begyndte gæsterne at bryde op fra deres respektive pladser ved middagsbordet for at søge hen til selvvalgt selskab. Nogle begav sig ud på dansegulvet, andre slog sig ned i sofagrupper placeret langs væggene.

Viktor Algård vekslede et par ord med serveringspersonalet, forsikrede sig om, at alt gik, som det skulle. Om et øjeblik var det tid til en tiltrængt pause. Han forsøgte at få øje på sin elskede i vrimlen, men kunne ikke se hende nogen steder. Ville gerne trække sig tilbage sammen med hende lidt. Så længe de kunne gøre det ubemærket. Formentlig var hun blevet budt op af sin bordherre.

Han så på uret. Kvart i tolv. Middagen var trukket ud, hvilket i og for sig var et godt tegn. Stemningen havde været høj omkring bordet allerede fra begyndelsen, og folk havde haft meget at tale om.

Aftenens overraskelse ville gå på scenen ved midnat, og nu kunne han lige så godt vente, til showet gik i gang. Han nippede til sin mineralvand og lod tankerne vandre. Konens ansigt var dukket op på nethinden. Det anklagende blik. Som om hun vidste det. Ikke fordi det kunne komme som en overraskelse. Deres ægteskab havde kørt i tomgang længe, de levede livet side om side, men

22

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 23

krydsede sjældent hinandens veje mere. De boede alene på en stor gård ude på landet i Hamra på det sydlige Gotland. Elisabeth helligede sig sin vævning ude i laden, der var blevet bygget om til atelier. Det var, som om hun ikke havde brug for ham. Han koncentrerede sig om arbejdet og sin store omgangskreds. Det var blevet til mange venner i løbet af årene. Elisabeth brød sig ikke rigtigt om nogen af dem. Hun var en enspænder, hadede arrangementer som dette. Den migræne, hun havde fået samme eftermiddag, var sikkert bare en undskyldning for at slippe. Effektivt at ty til, når der var noget, hun ikke ville. Man kunne ikke diskutere med hende, når hun lå der på sengen i det mørklagte soveværelse med et håndklæde over hovedet. I og for sig var han bare taknemmelig for det. Det gjorde, at han i ro og mag kunne smutte hen til sin elskede bagefter i stedet for at sove i lejligheden.

Da han for nylig var blevet ramt af sin hovedkuls forelskelse, trådte karrigheden i hans ægteskab frem med brutal tydelighed.

Drømmekvinden var kommet hvirvlende ind i hans liv og havde vendt op og ned på det hele. Han var opslugt af hende. Først nu lagde han fuldt ud mærke til alt det, han havde savnet. Lidenskab.

Lyst. Interesse. Nydelsen ved bare at være sammen. Fællesskab.

Tosomhed.

Børnene var flyttet hjemmefra for længe siden og boede på fastlandet. De havde deres eget liv. Han længtes efter at blive fri.

Slippe for hemmelighedskræmmeriet.

Tankerne blev hele tiden afbrudt af forskellige mennesker, der ville tale, takke for en fin fest eller bare give hånd. Han smilede til højre og venstre, glædede sig over, at de virkede glade.

Så tav musikken og blev erstattet af trommehvirvler. Lyset blev dæmpet, og projektørerne lyste kun scenen op. Alles opmærksomhed blev rettet derop. Det var tid til aftenens overraskelse.

Da den populære sanggruppe Afrodite indtog scenen, blev der klappet vildt. De tre smukke og glamourøse kvinder Kayo Sheko-

23

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 24

ni, Gladys del Pilar og Blossom Tainton sang ikke bare som soulgudinder, men havde også varme, humor og charme, som de gavmildt delte ud af. Der fandtes kun få musikere med en sådan “star quality”, tænkte Viktor Algård og var glad for, at det var lykkedes ham at få dem til øen. Han lod sig rive med af gruppen, der fem år tidligere havde vundet det svenske folks hjerter, da de sikrede sig en vinderplads til Melodi Grand Prix. Pludselig mærkede han, at nogen tog ham i armen.

“Hej, hvordan går det?”

Hun så glad og varm ud, huden i ansigtet skinnede lidt. Øjnene strålede.

“Godt, jeg ventede bare på, at du skulle dukke op. Jeg havde tænkt mig at tage en pause, benytte lejligheden her under showet.

Vil du med?”

“Undskyld at jeg forstyrrer ...”

Bartenderen stod pludselig ved siden af dem og rakte en drink frem.

“Til damen – med hilsen fra en beundrer.”

Viktor mærkede, hvordan hjertet sank.

“Hvad ...,” lo hun og så sig forvirret rundt. “Uha, det er man ikke ligefrem forvænt med.”

Hun betragtede forbavset den farverige drink.

“Fra hvem?”

Bartenderen pegede over mod den anden side af baren.

“Nej, han er vist gået.”

Hun vendte sig om mod Viktor igen.

“Du, jeg skal bare lige på toilettet. Hvor mødes vi?”

Han pegede på trappen bag hende.

“Gå derned, den del er aflåst, så vi kan sidde i fred.”

“Jeg skynder mig. Kan du tage mit glas så længe?”

“Selvfølgelig.”

24

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 25

Viktor Algård fortalte bartenderen, at han ville være væk et stykke tid og listede så af, før han blev stoppet af endnu en snakkesalig gæst. Formentlig lagde ingen mærke til, at han forsvandt, alle havde koncentrationen rettet mod det, der skete på scenen.

Nedenunder var en mindre bar og nogle sofagrupper, en terrassedør, der vendte ud mod en flisebeklædt terrasse, og en lille, øde sidegade. Han gik ud på den, tændte en cigaret og så ud over havet. Nød stilheden. I mørket kunne han kun høre bølgerne, der slog mod stranden.

Han tog et par dybe sug af cigaretten.

Temperaturen var faldet betydeligt. Han skuttede sig. Kulden tvang ham til at skodde cigaretten og gå ind igen. Han slog sig ned i sofaen, lagde et par puder bag ryggen, lænede sig tilbage og lukkede øjnene. Mærkede med det samme, hvor træt han var.

En lyd i nærheden fik ham pludselig til at fare sammen. En svag skramlen henne ved personaleelevatoren. Han kunne ikke se elevatoren fra den sofa, hvor han sad – men vidste, at den lå rundt om hjørnet ved udgangen til terrassen. Han stivnede. Hans elskede kunne næppe være færdig på dametoilettet allerede.

Han lyttede anspændt, det sidste, han ønskede lige nu, var en udenforståendes selskab.

Musikken og larmen fra overetagen hørtes tydeligt, men var alligevel langt borte. Han så hen mod den lukkede bar, men der var tomt. Et blik ud på gaden. Den lå lige så mørk og øde som før.

Var der smuttet nogen ind, mens han var ude at ryge? Han var faktisk gået lidt væk ude på terrassen og havde vendt ryggen til. Tankerne for bekymret rundt i hovedet. Nu var der stille igen. Ikke en bevægelse.

Han rystede på hovedet, det havde vel bare været indbildning.

Måske var det et par, der havde sneget sig væk fra festen på jagt efter en afsides krog. Den slags foregik til næsten alle fester. Men så havde de opdaget ham der i sofaen. Han kastede et blik på uret.

25

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 26

Der var gået ti minutter. Hun kunne være tilbage når som helst.

Drinken så fristende ud, og han var tørstig igen. Han rakte ud efter glasset.

Knap havde han skyllet mundfulden ned, før en brandvarm flamme skød op gennem halsen. Forbavset holdt han glasset ud fra sig, granskede indholdet. Smagen var skarp, mindede ham om noget, men han kunne ikke huske hvad. Nu bemærkede han også lugten.

I samme øjeblik blev han grebet af svimmelhed, fik svært ved at trække vejret, voldsomme kramper gik gennem hans krop. Han rejste sig besværet, vaklede et par skridt fremad, formede munden til et hjælp, forsøgte at råbe. Ikke en lyd kom over hans læber.

Lokalet blev sløret.

Viktor Algård mistede balancen og faldt.

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 27

KRONHOLMENS GOLFBANE HAVDE en smuk beliggenhed på en pynt med havet rundt om. Idyllen havde desværre ikke nogen positiv effekt på stemningen. Anders Knutas rystede på hovedet ad sønnen Nils, der for tredje gang på en time fik et anfald, fordi det ikke lykkedes ham at få bolden i hul. Inspireret af aftenens samtale med borddamen, og at det desuden var fint vejr, var han taget med tvillingerne til Kronholmens golfbane til nogle timers hyggeligt samvær. Snart indså han, at han burde have vidst bedre. Begge befandt sig midt i en eksplosiv pubertet og blev overmandet af raseriudbrud over de mindste ting. Det seneste halve år havde været tæt på ulideligt. Bare han spurgte Petra, om hun ville have juice ved morgenbordet, hvæsede hun: Gud, hvor du snakker, far!

Nils syntes, at han blandede sig for meget, hvis han dristede sig til at spørge om, hvordan fodboldtræningen var gået. To sekstenårige i samme hormonelle kaos var ikke til at spøge med.

Da han havde hentet søndagsavisen i postkassen om morgenen og set op mod den skyfri forårshimmel, havde en runde på golfbanen med ungerne virket som en fortrinlig idé. Vinden havde lagt sig helt. Dagen var klar og stille. Solen skinnede og varmede dejligt i ryggen.

Men hvad hjalp det. Han fortrød allerede.

“For helvede noget pis! Jeg hader det her forbandede golflort!”

Højrød i ansigtet hævede Nils køllen og svingede den med fuld kraft ned i golftasken ved siden af. Køllen gik tværs igennem skin-

27

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 28

det, lavede en bred revne i tasken og slog desuden hul på en flaske Coca-Cola, hvilket resulterede i, at sodavanden stod op som et springvand og sprøjtede på Nils’ nye cowboybukser.

Knutas blev vred. Efter at have holdt de sure miner ud siden morgenstunden brast tålmodigheden.

“Nu må du styre dig,” råbte han. “Skal du ødelægge din fine golftaske, som du fik i julegave? Der bliver ingen lommepenge, før du har betalt hver eneste øre tilbage!”

Arrigt samlede han sine ting sammen, mens han indigneret fortsatte med at skælde ud.

“Her forsøger man at gøre det lidt hyggeligt og lave noget sjovt sammen, og så er der bare sure miner. Ja, det gælder også dig, Petra. Det er ikke okay. I opfører jer som små, forkælede unger, begge to!”

“Det vil jeg skide på,” skreg Nils efter ham. “Jeg vil ikke have en ny golftaske, for jeg holder op med at spille golf! Jeg hader det!”

“Du skal ikke skælde ud på mig, jeg har ikke gjort noget,” tilføjede Petra gnavent.

Knutas traskede hen mod bilen.

Han var vred, skuffet og ked af det. Nogle gange følte han sig i den grad utilstrækkelig som forælder. For tiden forstod han sig ikke på sine børn.

I bilen på vej tilbage til byen var tavsheden til at skære i.

Næsten tredive kilometer uden at der blev vekslet et ord. Knutas vidste ikke længere, hvordan han skulle nærme sig dem. Lige meget hvad han sagde, blev det forkert. Han kunne lige så godt tie stille.

Hvilke ambitioner havde han ikke haft, da han fik børn. Med liv og sjæl havde han levet sig ind i faderrollen, forsøgt ikke at arbejde alt for meget. Leget, når han havde haft tid, fisket og bygget huler på landet i sommerferien, forsøgt at nå at se i hvert fald et par kampe hver sæson. Når han mødte deres kammerater der-

28

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 29

hjemme, var han altid sjov og festlig. Et år havde han endda været forældrerepræsentant henne i skolen. Han havde været så naiv at tro, at deres gode kontakt ville holde hele livet. At det fundament, som han og Line havde arbejdet for at bygge op, var stabilt. Det seneste halvår havde gjort ham desillusioneret. En smertelig indsigt havde sneget sig ind på ham, nemlig at forholdet til børnene var skrøbeligt og forgængeligt, at det kunne smuldre når som helst. Alligevel ville han inderst inde gerne tro, at alt var godt. I bund og grund.

Han parkerede uden for huset og konstaterede til sin lettelse, at der var lys i køkkenet – Line var hjemme, de var i det mindste to om redeligheden. Hans afkom gik flere meter fra ham med hurtige skridt hen ad grusgangen. Ryggene signalerede afstand.

“Hej, morede I jer?” råbte Line ude fra køkkenet, da de trådte ind i entréen.

“Ja, enormt,” mumlede Nils surmulende, sparkede skoene af og forsvandt op ad trappen.

Knutas kunne høre hans dør smække. Han satte sig ved køkkenbordet med et opgivende suk.

“Herregud, hvad skal man dog gøre?”

“Hvad mener du?”

“Alting bliver bare forkert hele tiden, jeg fatter ikke, hvorfor de er så forbandede kontrære. Særligt Nils. Ved du, hvad han gjorde?

Han blev så rasende, at han slog sin nye golftaske i stykker. Jeg sagde til ham, at han måtte betale en ny, og så svarede han, at han er skide ligeglad, for han vil ikke spille mere!”

“Det kaldes frigørelse,” sagde Line tørt og satte et par kaffekopper på bordet. “Der er ikke andet at gøre end at tage det roligt, sidde stille i båden.”

Knutas rystede på hovedet.

“Jeg kan ikke huske, at jeg var sådan. Vi tilhører en anden generation. Dengang behandlede man sine forældre med respekt. Man

29

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 30

sagde og gjorde ikke hvad som helst. Er det ikke rigtigt?”

Line skubbede sin tykke, røde fletning om på ryggen, før hun skænkede kaffe. Så satte hun sig på stolen overfor og sendte ham et ironisk blik.

“Kan du ikke selv høre, hvor oldnordisk du lyder? Har du helt glemt, hvordan det var? Du har jo fortalt, at da du ikke fik lov at tage til København og campere med en pige, så tomlede I i stedet til Paris, uden at du sagde et ord til dine forældre. De fik kun et postkort med Triumfbuen. Din mor har selv vist mig kortet. Hvor gammel var du, sytten?”

“Okay, okay,” sagde Knutas afvæbnende. “Det er bare så uvant, at man ikke har styr på dem længere. Ingen kontakt. Jeg kan ikke nå Nils. Han er på vagt.”

“Jeg ved det godt. Men se det som en periode. Lige nu er det nok værst for dig. Han har brug for at komme væk fra dig for at finde sig selv. De er ved at blive voksne, Anders.”

“Jeg bliver bare så bekymret.”

Hun lagde hånden oven på hans.

“Selvfølgelig, men kan du huske, hvordan det var i efteråret, da Petra knap sagde et ord til mig i flere måneder? Nu er det meget bedre. Nils går vist igennem det samme. Tag det nu roligt, det går over. Det er smertefuldt for dem at frigøre sig, for at de skal kunne gøre det, er de nødt til at hade os en periode. Det er helt naturligt.”

Knutas betragtede tvivlende sin kone. Han ville gerne være lige så uberørt. Han åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt af, at telefonen ringede.

Den vagthavende meddelte, at en mand var fundet død i kongrescentret.

Alt tydede på mord.

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 31

MORGENEN ER IGEN brudt frem som en smertefuld bekræftelse af, at livet fortsætter. Jeg sidder, eller snarere halvt ligger, i sofaen, som jeg plejer. Som sædvanligt føles alting uvirkeligt.

Jeg har ligget her i flere timer, udskiftet sengen med sofaen i en trøstesløs forventning om at kunne falde i søvn igen. Minderne fra barndommen trænger sig stadig oftere på. Det er, som om den tid har fået fat. Jeg kan ikke slippe væk.

En sommer var vi som sædvanligt på besøg hos mormor i Stockholm. Vi skulle egentlig en tur til Skansen. Mor havde lovet det længe. Jeg havde set frem til det i flere uger. Kunne ikke tænke på andet. Da det blev søndag morgen, var jeg så ivrig, at jeg næsten ikke kunne få morgenmaden i mig. Jeg elskede dyr og plagede ustandseligt om at få en hund. Eller en kat. I det mindste et marsvin. Jeg var otte år gammel og havde for første gang fået lov at besøge en dyrepark.

Solen skinnede uden for vinduet, og mor var i strålende humør.

Hun spiste sultent sin mad og skyllede kaffen i sig ved morgenbordet. Ivrig efter at få alt pakket, så vi kunne komme af sted.

“Bliver det ikke sjovt at se alle dyrene, børn? Og Skansen er så smuk!”

Hun rumsterede rundt i køkkenet, ordnede og arrangerede,

31

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 32

trallede med på “Leva Livet” med Lill-Babs i radioen. Smurte sandwich med salat, ost og skinke, blandede saft og tog kanelboller ud af mormors fryser.

“Vi tager madpakke med, så vi kan sidde i den fine park ved Solliden. Der har man nemlig udsigt over hele byen. Åh, hvor bliver det dejligt!”

Hun skyndte sig ud på badeværelset, sminkede sine lange, smukke øjenvipper, så de blev endnu længere. Jeg sad på toiletlåget og så beundrende på hende, mens hun gjorde sig i stand.

“Du har sådan nogle smukke øjne, mor.”

“Synes du,” fnisede hun glad. “Tak min dreng!”

Mormor var for svagelig til at tage med, så vi skulle derud med moster Rut og min fætter Stefan, der var nogle år ældre end mig.

Moster Rut var enlig præcis ligesom mor. Hendes mand havde forladt hende, fordi han var blevet forelsket i sin sekretær. Familien boede før i en villa i Saltsjöbaden og havde været “velstillet”, som mor udtrykte det. Nu var moster Rut flyttet med Stefan til en lejlighed på Östermalm.

Vi tog toget, mormor boede mange kilometer uden for byen.

Jeg blev mere og mere spændt, for hver station vi passerede.

Kunne næsten ikke sidde stille. Mine søskende snakkede løs med mor, kommenterede udsigten gennem vinduet og folk, der gik forbi udenfor på perronen, når toget standsede på en station. Se den mærkelige hat, damen der har! Hvor er vi nu? Så du fulderikken? Hvor langt er der igen? Sikke en sød hundehvalp!

Jeg kunne ikke koncentrere mig. Ville bare sidde der helt stille, indtil vi var fremme.

Da der var gået en evighed, kom vi til Stockholms Centralstation. Derfra tog vi bussen til Skeppsbron i Gamla Stan, hvorfra færgen gik. Mor brød sig ikke om at køre i tunnelbane. Der lugtede grimt, sagde hun. Og der var så mange upålidelige mennesker.

32

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 33

Moster Rut og Stefan stod og ventede på kajen, da vi nåede frem. Mor og Rut omfavnede hinanden, mine søskende og jeg gav hånd. Vi sås ikke så tit, kun nogle gange om året. Stefan virkede glad for at ses, og det gjorde mig let til mode. Jeg havde været lidt nervøs.

Vi gik om bord på båden, og vi børn opholdt os udenfor. Solen skinnede, vandet glitrede. Det var maj, snart sommer, og så var jeg færdig med anden klasse. Stefan og jeg stod ved siden af hinanden og hang over rælingen, betragtede Gamla Stans kirker og huse med snævre gader, der forsvandt længere og længere bag os.

Mor og moster Rut sad indenfor, fordi det blæste. Begge havde håret sat op med et tørklæde, Rut et marineblåt og mor et lyserødt. Det var hendes yndlingsfarve. Hun var elegant klædt i en stram, sort nederdel og en kort, lyserød jakke med store knapper.

Jeg var stolt af mor. Hun var virkelig køn. Sammenlignet med hende lignede Rut en kone, selv om de var næsten lige gamle. Mor var slank og virkede meget yngre. Hun sad derinde og lo og var så sød. Jeg var glad for, at hun var glad.

Og snart skulle jeg få lov at se alle de dyr i virkeligheden, som jeg kun havde set på billeder eller i tv. Jeg kunne næsten ikke tro, at det var sandt.

Pludselig lå Djurgården foran os. Stefan pegede. “Kan du se Grönan? Rutsjebanen? Den der. Den har jeg prøvet en hel masse gange.

Synes du ikke, at den er klam?”

Jeg rystede på hovedet. Havde aldrig været der, men det gjorde ikke så meget lige nu. Jeg skulle til Skansen.

Båden lagde til, og alle steg ud. Der var mange mennesker, og jeg var ved at miste de andre af syne i trængslen foran Gröna Lunds indgang. Pludselig blev jeg nevet hårdt i armen.

Hvor blev du af? sagde mor irriteret. Den grimme stemme var

33

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 34

der pludselig igen, selv om hun lige havde grinet så dejligt. Du skal holde dig til os, kan du vel nok forstå.

Den knugende fornemmelse i maven vendte tilbage. Jeg måtte forsøge at standse den, glemme den. Vi var jo næsten fremme. Jeg lod en kommentar falde til Stefan i et halvhjertet forsøg på at lave skæg, anstrengte mig for at være som normalt. Nu skulle vi have det sjovt. Jeg havde set frem til den tur så længe. Dyrene ventede derinde.

Vi måtte stå i kø ved indgangen. Mor blev stram i ansigtet. Der var omkring tredive mennesker foran os, og vi stod allerbagerst.

Uroen i maven voksede. Det tager nok ikke så lang tid, mor. Jeg kan tage tasken.

Solen skinnede, det var varmt i vejret, og folk rundt om os virkede ikke det mindste irriterede over, at de måtte vente. De snakkede og grinede og lavede sjov. Jeg stod og ønskede, at min mor kunne være lige så ubekymret.

Køen sneglede sig frem. Rut pudrede næsen. Mor tændte en cigaret. “Gud, hvor tager det lang tid. Hvad laver de derhenne?”

Da vi endelig var gået igennem tælleapparatet, skulle vi alle på toilettet. Selv var jeg for spændt til at kunne tisse.

Skansen lå højt oppe på bakken, og vi begyndte at spadsere ad stien derop. Der dukkede straks en isbutik op, og Rut standsede foran den.

“Nu giver jeg en is! Så sætter vi os ned og får ny energi, før vi fortsætter opad. Skansen er stor, børn, det tager lang tid at gå rundt. Lige heroppe er elefanterne, og I skal spise isene, inden vi går derhen, for ellers snupper de den måske ud af hænderne på jer! I må vælge en hvilken som helst is!”

Mors anstrengte mine forsvandt, da hun sad ved et cafébord med en kop kaffe og en vaffelis.

34

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 35

“Det her var vist lige, hvad vi havde brug for,” sagde hun taknemmeligt og smilede til Rut. Stemningen blev straks bedre, og jeg åndede lettet op.

Da vi skulle vælge is, var jeg først forsigtig og turde ikke tage en softice, som jeg helst ville have. Men Rut var stædig og gav sig ikke, før jeg valgte den. Manden i isboden blinkede til mig og lod softicen sno sig ud af maskinen, indtil jeg havde den højeste is, jeg nogensinde havde set. Henført tog jeg forsigtigt imod den. Vanilje og chokolade blandet, det smagte vidunderligt. Jeg havde kun fået softice et par gange før, og det var det bedste, jeg vidste. Jeg slog mig ned ved siden af mor ved bordet.

Jeg fik sommerfugle i maven, når jeg så op mod indgangen til elefanthuset. Snart var vi der. Alle børnene havde fået de samme is, og da jeg så på de andres omkring bordet, konstaterede jeg tilfreds, at min nok var lidt højere. Som om min fætter havde læst mine tanker, råbte han pludselig: “Hvem har den største?”

Stefan lænede sig frem for at sammenligne. Jeg rejste mig halvt op for at gøre det samme. I min iver kom jeg til at skubbe til mors kaffekop. Den væltede og havnede i skødet på hende. Jeg kan stadig høre hendes rasende skrig, da den varme kaffe ramte hendes nederdel og bare ben. Jeg sprang så højt i vejret, at jeg tabte isen.

“Hvad fanden laver du, unge!” skreg hun og begyndte i næste øjeblik at stortude.

Rut fløj op fra bordet og begyndte nervøst at tørre hendes nederdel med papirservietterne fra holderen på bordet, mens hun forsøgte at berolige hende. “Så så, det er ikke så galt. Nu tørrer vi det her op, og så kan vi bagefter gå ind på toilettet og skylle det med vand. Nederdelen tørrer hurtigt i solen, skal du se.”

Vi børn sad tavse og forskrækkede, mens mor græd, beklagede sig og skældte ud. “Hvorfor bliver alting altid ødelagt? Kan man

35

Bog Den mørke engel.FINAL:Layout 1

08/04/11

11:48

Side 36

aldrig få lov at være lidt glad?” Jeg lagde mærke til, at folk ved de andre borde så med forfærdelse på mor.

Så mærkede jeg til min rædsel, hvordan det begyndte at løbe ned ad mine ben. Da mor opdagede det, blev hun endnu mere rasende.

“Skal du tisse i bukserne som en anden baby? Er det ikke nok, det du allerede har gjort? Er det ikke, din forbandede møgunge! Du ødelægger alting – simpelthen alting!”

Jeg sad stiv af skræk på stolen, ude af stand til at bevæge mig. I hånden holdt jeg stadig den tomme vaffel.

Mor var tavs og sammenbidt hele vejen hjem til mormor. Jeg fik ikke elefanterne at se. Skansen besøgte jeg aldrig igen.