Det enkle liv

Frank Erichsen

det enkle liv

skridt på vejen mod selvforsyning

Gyldendal

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 3

01/04/11 11.35

Det enkle liv skridt på vejen mod selvforsyning ©2011 Forfatteren og Gyldendal A/S Billedredaktion: Frank Erichsen og Sofie Klougart Grafisk tilrettelægning: Nethe Ellinge Nielsen, Trefold Illustrationer: Theresa Jessing, www.sortlakrids.dk Forlagsredaktion: Lisbeth Frimodt Bogen er sat med Apex Serif og trykt hos Korotan Printed in Slovenia 2011 ISBN 9788702082425 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Gyldendal Fagbogsredaktionen Klareboderne 3 1001 København K www.gyldendal.dk

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 4

01/04/11 11.35

indhold det enkle liv .............27 æbler ..........................35 Æbletræet .............................................................................................38 Grundstammer ....................................................................................39 Podning ..................................................................................................40 Kopulering ............................................................................................40 Okulering ...............................................................................................42 Ompodning ............................................................................................43 Podevoks ................................................................................................45 Beskæring .............................................................................................46 Pasning og skadevoldere .................................................................46 Høst og opbevaring ............................................................................49 Æblesorter .............................................................................................52 Most og cider ........................................................................................58 Claudes fortælling om ciderfremstilling ...................................62 Æbler til ciderfremstilling ...............................................................63 Sur, sød, bittersød og bitter .............................................................65 Modenhed ..............................................................................................66 Måling af sukkerindhold .................................................................68 Klaring og gæring ..............................................................................69 Tapning ...................................................................................................70 Æbleeddike ...........................................................................................71 Æblegrød og æbleringe ...................................................................73 Marie Thereses æbleringe .............................................................73

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 5

01/04/11 11.35

bønner ........................75 Buskbønner/krybebønner .............................................................78 Hestebønner/valske bønner ..........................................................82 Stangbønner .........................................................................................83

drivhuset ..................87 Det hurtige drivhus ...........................................................................90 Det permanente drivhus .................................................................94 Fundament og mur ............................................................................94 Trækonstruktion .................................................................................94 Glas og fuger ...................................................................................... 100 Vedligehold ........................................................................................ 100 Dyrkning i drivhus .......................................................................... 101 Tomater ................................................................................................ 103 Agurk ................................................................................................... 108 Peberfrugt .......................................................................................... 109 Auberginer ......................................................................................... 109 Flerårige vækster ............................................................................ 110

gæs ........................... 113 Gåsen .................................................................................................... 116 Gåseflokken ....................................................................................... 118 Udrugning af gæslinger ............................................................... 120 Udrugning af gåseæg .................................................................... 121 Fremstilling af hjemmelavet rugemaskine .......................... 124 Udrugning med hjemmelavet rugemaskine ........................ 126 Gæslinger ........................................................................................... 129 Hus og hegn ....................................................................................... 129 Foder ..................................................................................................... 131 Slagtning ............................................................................................. 133 Dun ........................................................................................................ 137 Fremgangsmåden .......................................................................... 137 Sygdomme .......................................................................................... 139

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 6

01/04/11 11.35

økser ........................ 141 Slibning ................................................................................................ 143 Skæftning ........................................................................................... 145 Skovøkser ........................................................................................... 150 Fældning og afgrening ................................................................. 150 Tømmerøkser .................................................................................... 152 Sakseslibning..................................................................................... 153 Tilhugning af bjælker .................................................................... 154 Kløvning af stammer ..................................................................... 159

hø .............................. 163 Redskaber .......................................................................................... 166 Hø og biodiversitet .......................................................................... 166 Kultur- eller natureng ................................................................... 167 Giftige planter .................................................................................. 168 At slå hø ............................................................................................... 169 Redskaber ........................................................................................... 170 Ledans .................................................................................................. 176 Den udkårne ...................................................................................... 176 Lebladet ............................................................................................... 176 Skærpning ......................................................................................... 179 Ledraget .............................................................................................. 181 Det handler om længden .............................................................. 182 Tørreprocessen ................................................................................. 185 Indkøring og opbevaring .............................................................. 189 Eftergæring ....................................................................................... 192 Løvhø .................................................................................................... 193 Myrhø ................................................................................................... 194 Engvanding ....................................................................................... 195

register ................................................................................................. 198 nyttige adresser ............................................................................... 200

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 7

01/04/11 11.35

det enkle liv 8

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 8

01/04/11 11.35

æbler 9

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 9

01/04/11 11.35

det enkle liv 10

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 10

01/04/11 11.35

æbler 11

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 11

01/04/11 11.35

det enkle liv 12

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 12

01/04/11 11.35

æbler 13

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 13

01/04/11 11.35

det enkle liv 14

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 14

01/04/11 11.35

æbler 15

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 15

01/04/11 11.35

det enkle liv 16

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 16

01/04/11 11.35

æbler 17

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 17

01/04/11 11.35

det enkle liv 20

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 20

01/04/11 11.35

æbler 21

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 21

01/04/11 11.35

det enkle liv 24

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 24

01/04/11 11.36

æbler 25

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 25

01/04/11 11.36

det enkle liv

æbler 27

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 27

01/04/11 11.36

det enkle liv 28

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 28

01/04/11 11.36

Det mest værdifulde, vi har, er vores hænder og evnen til at skabe noget med dem, men som tingene er i dag, går vi ud og falbyder vores hænder til gengæld for nogle kronestykker, vi tror, vi skal have eller er nødt til at have.

Men det hus eller den båd, du bygger til dig selv, eller den have, du dyrker til dig selv, er jo meget mere værdifuld end det, du gør for andre.

Sådan sagde min gode ven Per engang jeg sad med ham i en træbåd i den norske skærgård. Jeg sad og øsede det bedste jeg havde lært – båden var noget læk – mens Per i halvstore dønninger forsøgte at hænge roret på, da det var faldet af. Af gode grunde var det derfor først senere jeg rigtig fik tid til at tænke over, hvad det var Per havde sagt, og hvor vigtigt og rigtigt det var. Det er på mange måder blevet tesen for mit mål.

Siden jeg var ganske ung har jeg haft en stor interesse for at arbejde med det, man under en hat kan kalde for selvforsyning.

Selvforsyning som målet og midlet for min tilværelse var dog noget der først langt senere kom ind i billedet. For mig var det, og er det stadig, den euforiske fornemmelse af at tilegne sig kundskaber, der gør én i stand til at klare sig selv, der var motivationen.

Hvad enten det så er at køre hest, sætte rypesnare, lufte en traktor eller dyrke gulerødder uden orm.

det enkle liv 29

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 29

01/04/11 11.36

Jeg har altid opsøgt teknikker og traditioner, hvor de var mest oprindelige og uspolerede. Det vil sige fra folk der som oftest ikke har valgt en tilværelse ud fra store filosofiske overvejelser, men lever og gør som de gør (og stortrives med det), fordi det er sådan man altid har gjort. At lære ting fra den slags mennesker er en fornøjelse, men det er også noget der kræver, at man er villig til at tage fat, de er nemlig til handling og ikke snak, og man skal ikke forvente sådan uden videre at blive lukket ind.

Da jeg for flere år siden fik kontakt til en samisk familie, var det fordi jeg gerne ville være rensdyrhyrde. Familien sagde ja til mit tilbud om hjælp, og sammen med et par venner hamrede jeg af sted mod samernes lejr, ud over en dyb nordnorsk fjord i en aluminiumsbåd med en halvblind lakseopdrætter bag roret. For mit indre blik så jeg mig selv stå på fjeldet i skindtøj med lasso over skulderen og en lydig hund ved foden.

Efter at have arbejdet for dem en uge havde jeg dog stadig ikke set skyggen af et rensdyr, men derimod slæbt utallige ruller med dyrehegn op på barfjeldet og ind i dybe og ufremkommelige slugter. Det var derfor ikke så sært, at jeg var knap så forventningsfuld, da Karen Anti nogen tid efter ringede for at høre, om jeg igen havde tid til at hjælpe. Ikke desto mindre tog jeg igen af sted sammen med min gode ven Theis. Denne gang var der ingen aluminiumsbåd, men derimod en bil der samlede os op i stille snevejr, hvorefter vi blev kørt langt ud i en skov. Bilen stoppede midt i ingenting, og sammen med en af Anti-døtrene gik vi gennem skoven mod et lysskær og en motorsummen, der blev kraftigere og kraftigere. Et kvarter senere stod vi midt i en lille fangefold sammen med 10 unge samer og 100 rensdyr, der løb rundt imellem os. Deres desperate ånde gjorde den projektøroplyste luft helt tåget. De gamle samer stod langs hegnet og råbte og pegede på de dyr, vi skulle slæbe hen til de forskellige låger. Vi var der i 5 dage, og vi bar ikke så meget som én hegnsrulle, men arbejdede derimod med rensdyr hele tiden. Vi var blevet set an, før vi fik lov til at komme i nærheden af deres dyrebare rensdyr.

Hos nomader, bønder og håndværkere kan man ikke bare

det enkle liv 30

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 30

01/04/11 11.36

pege på det man gerne vil lære, man må gøre sig fortjent til det, og vigtigst af alt må man forstå, at kundskaber inden for disse ”håndværk” bedst tilegnes gennem praktisk arbejde. Det handler om efterligning, om evnen til at se og på den måde, bevidst eller ubevidst, tilegne sig kundskaber, man derefter selv kan praktisere og igen give videre, som det er blevet gjort i tusind år.

I mit arbejde med selvforsyning søger jeg som oftest bagud, når jeg er på jagt efter teknikker til nye projekter. Ikke fordi alting var bedre i gamle dage. Men fordi selvforsyning handler om lav økonomi, enkelhed og bæredygtighed. Ældre teknikker kræver kun enkle redskaber, man let selv kan lave og reparere, og de baserer sig på enkle og gode produkter som jern og træ. Det er teknikker der lever i god sammenhæng med omgivelserne, og som ikke udnytter naturen og kloden, men bruger dem som samarbejdspartnere. Og så er det teknikker der ikke ødelægger folk med stress og andet utøj, men derimod skaber socialt sammenhold og livskvalitet.

I disse tider med ustabile finansmarkeder og klimaproblemer er det enkle og sunde liv i kontakt med naturen noget der bliver talt meget om og med rette. Hvor er velfærden i at folk klumper sig sammen i store byer med enorm fødevaretransport, affaldsproblemer og hjælpeløshed, når de små landsbysamfund står og venter med mulighed for at skabe liv, køkkenhaver, og hvad der ellers hører sig til. Og hvordan kan det være fremskridt, at landmanden sidder mutters alene på sin kæmpetraktor på sine enorme marker, når han i stedet kunne være ved at køre hø ind med sine gode naboer med efterfølgende prøvesmagning af årets nye cider. En enklere tilværelse er ikke et skridt tilbage, men derimod et stort skridt frem mod noget meget mere bæredygtigt.

Igennem de sidste år har jeg via udsendelser på DR2 haft mulighed for at videreformidle mit forsøg på at skabe en selvforsynende tilværelse til glæde for mine omgivelser, min familie og mig selv. Responsen har været enorm, og jeg er dybt taknemmelig for al den positive opbakning jeg har fået. Samtidig er der dog også fra flere sider faldet kommentarer om at mine holdninger

det enkle liv 31

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 31

01/04/11 11.36

er asociale og samfundsstridige. Jeg vil dog straks slå fast, at det aldrig har været min intention at melde mig ud af samfundet, jeg betaler gerne min skat og ser med stor tilfredshed på hvordan nogle af pengene når frem til gode tiltag som folkeskole og sygehusvæsen. Men ud over det mener jeg at mit bedste bidrag til samfundet er, så vidt det er muligt, at passe mig selv og sørge for at mit matrikelnummer bliver drevet på en måde, som jeg kan stå inde for i forhold til mine omgivelser. Jeg tror at det er et langt bedre samfundsbidrag i det lange løb, end det er at bidrage til politikernes ønske om et øget forbrug som udgangspunkt for velfærdssamfundet.

Som ganske ung, hvor selvforsyning allerede spillede en stor rolle i mit liv, var bøger min primære kilde til at komme videre med konkrete projekter, da jeg jo endnu ikke var gammel nok til at smide tøjbylten på nakken og rejse ud på jagt efter kundskaber. Især John Seymours ”Håndbog i selvforsyning” har været en trofast følgesvend siden jeg stiftede bekendtskab med den i en alder af 11 år. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg snublede over den på skolebiblioteket, hvordan tegningerne på omslaget tiltrak mig, og hvordan en hel verden af muligheder viste sig, da jeg åbnede bogen. Det 10-minutters frikvarter viste sig hurtigt at være for kort, så det var nødvendigt at låne den, og da der jo ikke var andre der bestilte den, husker jeg, at det blev nogle meget lange lån.

Nu 15 år senere har jeg selvfølgelig mit eget eksemplar, og som dengang er det en bog der altid ligger fremme på bordet. Efterhånden har jeg afprøvet meget af det, der står i bogen og føler nu, at jeg kan bidrage med yderligere erfaringer og endda afkræfte noget af det, der står skrevet. Ikke desto mindre er bogen stadig et ankerpunkt. Den stemning som bogen formidler vedbliver at være lige stærk. John Seymour har på alle måder været et forbillede for mig. Hans evne til i alt hvad han skriver at inddrage store perspektiver, egne eventyr, humor m.m. gør hans værker så forståelige. Og gør at man har lyst til at læse det igen og igen.

det enkle liv 32

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 32

01/04/11 11.36

Denne bog er den første i en forhåbentlig lang række bøger, der gerne skulle gøre de erfaringer, jeg har gjort mig, tilgængelige for folk der gerne vil, men endnu ikke har prøvet. At alt om dyrehold, jordbrug, håndværk osv. endnu ikke er beskrevet er et udtryk for, at jeg ikke ønsker at skrive om noget jeg endnu ikke har tilstrækkelige erfaringer med. Men det kommer forhåbentlig.

Da mit arbejde med selvforsyning betyder at mine hænder skal kunne lidt af det hele, bliver man aldrig rigtig ekspert i noget. Hvor det har været muligt har jeg derfor benyttet mig af gode venner og andre dygtige folk med specialkompetencer, enten til korrekturlæsning eller til konkret at bidrage med skriftligt materiale, hvor det har været relevant. For den hjælp er jeg dybt taknemmelig.

For mig er det bedste anker og den største opmuntring til selvforsyning min familie. At kaste sig ud i et sådant livsprojekt, uden at andre end én selv får glæde af det, ville være meningsløst, men at gøre det for dem giver mening.

Jeg håber denne bog kan opmuntre og hjælpe andre til at komme i gang med forskellige projekter. Men lad nu være med at bruge den som en bibel, brug den til inspiration og til retningslinjer i opstarten. Og find så nogle i dit lokalområde med hænderne rigtigt skruet på og med de rigtige teknikker sikkert lagret i baghovedet og spørg dem til råds. De er der gudskelov stadig, rundt omkring.

God arbejdslyst!

Frank Erichsen, marts 2011

det enkle liv 33

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 33

01/04/11 11.36

æbler æbler 35

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 35

01/04/11 11.36

det enkle liv 36

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 36

01/04/11 11.36

Ud af en stak gammel pulp vælter der små æbletræer op, nok til en hel plantage.

De små træer flyttes først til plan­ teskolen, når bladene er faldet af.

Det lille frø med det store potentiale. Hvert år laver jeg sammen med min ven Claude 300 liter æblecider, og det er en af årets store fester.

Den gode friskpressede most bliver

og der kommer derfor mange træer, så

hældt på balloner, og pulpen eller affal-

miraklet bliver måske lidt overskygget

det spreder vi rundt omkring i vores ha-

af mængden af træer. Ikke desto mindre

ver.

har jeg svært ved at gå forbi disse træ-

Når det så bliver forår, sker mirak-

kolonier uden at grave dem op for så si-

let. Ud af pulpen spirer en masse nye

denhen at sætte dem i ordnede rækker,

æbletræer, der kommer hurtigt små

hvor de kan podes og blive store nok til

museøre-blade på, og man er ikke i tvivl

at komme ud i virkeligheden.

om at her står et lille æbletræ. Når man

Med tiden bliver det selvfølgelig man-

laver 300 liter cider, er der meget pulp,

ge træer, men tanken om at fylde sin

æbler 37

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 37

01/04/11 11.36

Selvom æblerne er blevet kværnet, har kernerne ikke taget skade.

gård og for den sags skyld sit nabolag

Æbletræet

med rigtige frugttræer er helt tilfreds-

Et æbletræ er næsten i alle tilfælde po-

stillende. Lige som så meget andet i vo-

det. Man poder æbletræer, da de ikke er

res verden lider også æbletræerne i dag

frøkonstante, altså at frøet ikke har den

under vores fortravlede forbrugersam-

samme genmasse som det modertræ,

fund. De æbletræer man i dag kan købe

det kommer fra. Frøet er resultatet af

er alle lavet på såkaldt svage grundstam-

bestøvningen, og da æbletræer ikke er

mer. Det giver en minimal vækst, men til

selvbestøvende, vil frøet være en kryds-

gengæld også høst i en ung alder. Det er

ning af to træer.

et træ man godt kan smide ud efter 15 år,

Æblerne på en frøplante vil derfor

og det bliver aldrig stærkt nok til at éns

hver gang være en ny sort. Det i sig selv

børn kan klatre i det. Men det at der tid-

er jo ret spændende, men desværre siger

ligt kommer æbler overskygger alt.

man, at det kun er et ud af hver 1000 æb-

Et æbletræ podet på en frøplante er

letræer, der giver et godt æble.

noget længere om at give frugt. Til gen-

Da et æbletræ er en langvarig installa-

gæld er det et træ der overlever én, som

tion, der også er lidt tid om at give udbyt-

er stærkt og modstandsdygtigt, og som

te, vil de fleste nok gerne vide, hvad de

i gode år kan forsyne én med flere 100

kan forvente sig, og det er en af grunde-

kg frugt. Det er et træ, man kan klatre i,

ne til at pode. Når man poder, tager man

sætte en hængekøje i og få dårlig mave i.

grenmateriale fra et træ man kender, og

det enkle liv 38

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 38

01/04/11 11.36

sætter sammen med en grundstamme.

også meget udsat, og hvad ville der ikke

Hvornår man begyndte at pode er svært

ske hvis en sygdom pludselig ramte en af

at sige, men det er en gammel teknik,

de mest almindelige grundstammer som

som bl.a. blev brugt af romerne og også

f.eks. M-9?

før det. Det er en sjov tanke, at alle træer af en sort nedstammer fra et enkelt træ, man engang har smagt på og syntes om, hvorefter man er begyndt at opformere træet gennem podning.

Hvilket podemateriale man bruger er udelukkende et spørgsmål om, hvad man gerne vil have for et træ. Hvad grundstamme der podes på er derimod en helt anden sag.

Grundstammer Menneskets behov for at gøre alt kontrollerbart har for længst ramt æbletræerne. Grundstammer i frø giver som udgangspunkt store træer, men der kan være variationer, derfor har man altid været på jagt efter træer med stabile størrelser, der samtidig kan opformeres ved stiklinger frem for frø for at sikre et helt ensartet resultat. På denne måde har man fundet frem til en række træer, der enten har svag, middel eller kraftig vækst. Mange grundstammer er navngivet med et M efterfulgt af et tal. M-1 refererer til forskningsinstitutionen East Malling, der ligger i England.

Der er ingen tvivl om, at der ved disse forskellige grundstammer er flere fordele. De svage grundstammer giver f.eks. folk med en lille have, eller bare en altan, mulighed for et par stykker frugt.

Jeg har dog generelt en skepsis over for standardiserede ting. Noget der i så stort omfang er gjort ens, er samtidig

Et træ på svag grundstamme med masser af frugt, men med dårlig og svag vækst.

æbler 39

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 39

01/04/11 11.36

En dårlig podning, men træet holder fast i podekvisten og skal nok lykkes.

Første års vækst efter podning i plante­ skolen.

De nypodede træer på rad og række i planteskolen.

Podning

sidst sende al energi til podematerialet,

Det jeg indtil videre under ét har kaldt

forudsat at der er etableret forbindelse i

for podning, er ikke mindre end tre for-

vækstlaget.

skellige teknikker, der alle udføres på forskelligt tidspunkt og på forskellig vis, men med det samme mål.

Målet er at få en ønsket sort til at

Kopulering

vokse på en anden grundstamme. Fælles

er den første podemulighed der melder

for alle teknikker er at få vækstlaget på

sig. Det foregår i februar–marts (og april,

podematerialet og grundstammen til at

hvis foråret er sent.) Kopulering foregår

ligge mod hinanden, så det sidenhen kan

på små 1–2-års træer, der ikke er meget

gro sammen. Vækstlaget er lige i over-

tykkere end en lillefinger. Træerne står

gangen mellem bark og ved.

enten ude i éns planteskole eller er op-

Ved alle podeteknikker gælder det

gravet, såkaldte barrodstræer.

efterfølgende om at fjerne grundstam-

Podematerialet, som er de kviste man

mens forsøg på at reetablere sig selv.

ønsker at føre videre, er samlet i januar

Som ved organtransplantation vil grund-

måned, dog ikke mens det fryser, det

stammen forsøge at frastøde podemate-

skal være årsskud, og når de er høstet

rialet og fremme sine vandris. Fjernes

skal de enten graves ned eller rulles ind

disse vandris vil grundstammen dog til

i fugtige aviser og lægges i køleskabet.

det enkle liv 40

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 40

01/04/11 11.36

æbler 41

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 41

01/04/11 11.36

Kopuleringen foregår ved at man skærer

bladene fjernes, så kun stilken sidder

grundstammen over i passende højde,

tilbage. Øjet frigøres ved at man med sin

med et helt plant skråsnit på ca. 2-3 cm.

skarpe kniv skærer et blad fri fra skud-

En tilsvarende skrå flade skæres på en

det. Der skæres fra rod mod top, og på en

podekvist, der endvidere kortes ned, til

sådan måde at et lille stykke bark med

der er tre knopper tilbage. Nu gælder det

ved følger med. Veddet fjernes forsig-

så om med al sin fingersnilde at få de to

tigt fra barken, og går alt som det skal,

skråflader presset mod hinanden med

sidder der på veddet en lille spids, der

en elastik eller noget bast. Hvis kvisten

indikerer, at hele vækstlaget omkring

og grundstammen ikke er lige store, er

øjet er afdækket og klar ttil at blive sat

det vigtigt, at de flugter fuldstændig i

på grundstammen.

den ene side, da der ellers ikke er nogen

På grundstammen laver man 15 cm

transport mulig fra grundstammen til

over jorden et T-snit i barken, hvoref-

kvisten.

ter barken forsigtigt løsnes med kniv-

Når podningen er føjet sammen, skal

spidsen. Herefter skubbes øjet ned i det

den forsegles med voks, både rundt om

løsnede snit, til det sidder godt fast. Til

podestedet og på enden af kvisten for at

sidst snøres øjet yderligere fast med

forhindre fordampning. Ved en vellyk-

bast eller podeelastik. Hvis alt er gået

ket podning vil alle knopper på podekvi-

vel, vil øjet i løbet af resten af vækst-

sten blive til ris i løbet af en sæson. Det

sæsonen gro sammen med grundstam-

efterfølgende år udvælges en kvist til at

men. Har man succes kan det ses ved, at

danne stamme, medmindre man ønsker

bladstilken naturligt vil visne og falde

at træet skal forgrene sig fra jorden.

af. Er okuleringen ikke lykkedes, sid-

Vandris fra grundstammen fjernes alle-

der bladstilken tilbage som en tør sort

rede fra første sæson.

pind, der stadig hænger fast på øjet. På de okuleringer der er lykkedes, klippes grundstammen over ca. 10 cm over

Okulering

podestedet. I næste vækstsæson er det vigtigt, at vandrisene fjernes, da øjet

er den mest anvendte podeteknik i plan-

ellers bliver i dvale. Når øjet begynder i

teskolesammenhæng, det foregår i juli-

vækst, kan skuddet bindes til det stykke

august. I modsætning til kopulering ta-

af grundstammen der sidder over øjet,

ger man her podemateriale direkte fra

så man driver det opad.

et træ og fører over på et andet. Podema-

De okuleringer der ikke lykkes, kan

terialet skal altså ikke høstes forud og

man med fordel kopulere allerede først-

være i dvale.

kommende senvinter, hvilket betyder at

Podematerialet er noget så uanseligt

også disse træer kommer i vækst samme

som et ”øje”. Det er bladhjørnet med den

år som de vellykkede okuleringer – hvis

ventende knop, der året efter vil blive til

man altså vil være så effektiv.

en gren, som kaldes for et øje. Disse hø-

Ved både okulering og kopulering sy-

stes fra sunde og kraftige årsskud, hvor

nes jeg, det er en fordel, at træerne står

det enkle liv 42

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 42

01/04/11 11.36

i ordnede rækker i planteskole, evt. på

gøre til et træ bestående af flere sorter.

plastik. Træerne står hos mig i plante-

Det foregår, når saftspændingen i

skole 1-2 år efter de er podet. Herefter

april-maj får barken til at sidde løst. På

flyttes de ud på deres permanente vok-

træet fjerner man umiddelbart før pod-

sested.

ningen alle større grene, hvorefter savfladerne skæres rene med en kniv eller båndkniv. Man sætter nu sin kniv ind i

Ompodning

barken ca. 3 cm fra savfladen og skærer op til denne. I disse spor sættes nu po-

er den sidste podeteknik, der er værd at

dekvisten, der er skåret skrå i enden og

kunne. Den benyttes til større eller min-

bærer 3-4 knopper. Til ompodning bru-

dre træer, man af en eller anden grund

ges podemateriale, der er høstet i januar

ønsker at ændre til en anden sort eller

og som har været i dvale, evt. i køleska-

æbler 43

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 43

01/04/11 11.37

bet frem til brugen. Alt efter størrelsen

en ide at klippe dem over, da de ellers

på grenen kan der sættes 2-5 podekvi-

bliver mere udsatte for vind. Det ompo-

ste. Når kvistene er sat, snøres de til med

dede træ vil endvidere sende vandris ud

bast, hvorefter savflade og kvist smøres

alle mulige steder, dem skal man uden

ind i voks.

skrupler fjerne, helst ved at rive dem af.

I løbet af vækstsæsonen vil de podekviste der lykkes skyde voldsomt, da de jo har et kæmpetræ med rodnet i ryggen. Bliver de for store, kan det være

det enkle liv 44

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 44

01/04/11 11.37

Et gammelt træ har fået et nyt liv ved en ompodning.

Mens podningen gror sammen, holder podevoksen på fugten. Når træet begynder at vokse, vil den revne og falde af.

Podevoks

ning i plantevæv og derved hjælper til en

Podevoksens opgave er at forsegle pode-

hurtigere sammenvoksning. Det kræver

stedet, så det ikke tørrer ud. Men voksen

dog, at der ikke er knaldsol og hedebøl-

skal også holde vand udefra væk, da det

ge, mens man poder, da dette vil få leret

ellers vil forhindre sammenvoksningen.

til at tørre for hurtigt og man derved ri-

På markedet kan man for mange pen-

sikerer, at podekvisten tørrer ud.

ge købe podevoks, der indeholder både fremmende og hæmmende ting og sager,

En anden opskrift på podevoks er:

der skulle hjælpe til et bedre resultat.

Jeg plejer dog at opnå et fint resultat

250 g harpiks fra nåletræer (den

ved at bruge ostevoks, som jeg varmer

hvide harpiks på grantræer har gode

op og pensler på podningen. Det kan dog

antiseptiske egenskaber)

være svært at få fat i, uden at man skal

60 g talg fra okse, får eller ged

købe 25 kg.

60 g bivoks

Der findes dog et par andre muligheder. Min ven Claude har fortalt, hvordan

Ingredienserne smeltes sammen

han som barn sammen med sin onkel

ved svag varme og og hældes over

pakkede nypodede træer ind i en blan-

i forme, hvorfra man sidenhen kan

ding af ler og kolort (10-20% kolort) og

tage en klump, som man ælter til den

derefter bandt det ind i jutestrimler.

er blød eller smelter og pensler på.

Magien her er, at der i kolort findes hor-

Det er mit indtryk, at man med fordel

monet auxiner, der fremmer cellestræk-

kan fordoble mængden af bivoks.

æbler 45

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 45

01/04/11 11.37

Beskæring

gennem beskæring er espalier. Her

Laver man selv sine æbletræer, slipper

handler det om at lave et træ, der gror

man ikke helt for beskæring, men ef-

fladt op ad en mur, med de fordele det

ter min mening er det noget, man skal

giver med hensyn til læ, varme og plads-

gøre så lidt som muligt. Umiddelbart

udnyttelse. Et æbletræ i espalier består

er der ikke noget, der ikke kan lade sig

som oftest af en hovedstamme med et

gøre angående formen på træet. Men

antal sidegrene symmetrisk vandret ud

jo mere man ønsker at styre formen, jo

fra stammen og bundet fast på væggen.

mere skal der også klippes, da træets modreaktion til kraftig beskæring er en masse vandris.

I de første år af et nypodet træs liv

Pasning og skadevoldere

skal man gennem beskæring bestemme

Når man skal plante et æbletræ ud,

stammens højde. Et almindeligt æbletræ

handler det om at lave et passende hul,

har ca. 2-5 hovedgrene, de kan starte al-

hvor jorden er løsnet godt. Her sættes

lerede ½ meter over jorden eller langt

træet, og jorden pakkes omkring med

højere, alt efter hvor træet står. Jeg har

foden og den vandes. Er det et udsat sted

f.eks. plantet æbletræer i skellene mel-

kan det være godt at sætte en pind. De

lem mine marklodder. De skal have kro-

første år bør man endvidere pakke det

nen så højt oppe som muligt, så mine dyr

nederste af stammen ind i bånd, der for-

kan græsse nedenunder uden at øde-

hindrer hare og mus i at spise barken.

lægge træerne, og så jeg kan komme til

Efterhånden som træerne vokser

at dyrke jorden under. Ud over at gøre

op, er der både den ene og anden fare

stammen høj vil jeg følge lidt med og

som træerne kan udsættes for. Ud over

sørge for, at der ikke er for mange grene,

glubske geder som man i et optimistisk

der peger ind i kronen.

øjeblik har anskaffet sig, eller køer der

Træer med reducerede grundstam-

mangler en kløpind, er listen over syg-

mer kan gennem beskæring holdes gan-

domme lang. Gode, sunde grundstam-

ske små, hvilket giver folk med små ha-

mer podet med fornuftige sorter er dog

ver mulighed for frugttræer. Det kræver

sjældent specielt plaget. Hvis træerne i

dog, at man hvert år om vinteren klipper

tillæg står et sted hvor biodiversiteten

vandris for at holde størrelsen.

ikke er kemisk fjernet, vil man have en

Størstedelen af dagens frugtproduktion foregår i dag på såkaldte spindel-

masse medhjælpere i form af fugle og insekter, der holder skadevoldere nede.

træer, der har mere eller mindre form

De sygdomme det her er relevant at

som juletræer der holdes oppe med pin-

nævne er: meldug, skurv, monilia og

de og snore. De er ikke højere, end at al

kræft.

frugt kan plukkes fra jorden. De beskæres hvert år kraftigt, så kun det øverste ris er tilbage for at holde træet i vækst.

En sidste type træform som opnås

det enkle liv 46

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 46

01/04/11 11.37

Æbleskurv er de små mørke pletter, og så længe det ikke er værre, er det kun et kosmetisk problem.

Meldug

dog svære at gøre noget ved, medmindre

Meldug danner et hvidt lag på blade og

man vil sprøjte. Det bedste man kan gøre

skud, der i slemme tilfælde hæmmer

mod skurv, er at holde kronerne åbne

væksten og høsten. Den kan begræn-

og luftige, og så ellers vælge sorter med

ses ved hvert år at fjerne bladene og

fornuftig modstand mod skurv. Man bør

brænde dem, eller man kan sprøjte med

dog tænke sig om en ekstra gang, før

bordeaux-væske (består af kalk og kob­

man vælger nye resistente sorter, da dis-

ber, er ikke godkendt til økologisk drift

se før eller siden vil bukke under for en

i Danmark). Den bedste forebyggelse er

måske endnu mere aggressiv type skurv.

dog at vælge fornuftige sorter, der ikke plages af meldug.

Monilia Monilia er en anden svampesygdom. An-

Æbleskurv

grebne æbler bliver til mumier, der skal

Æbleskurv er de tørre mørke pletter, der

fjernes, da de ellers smitter de friske æb-

kan sidde på både blade og æbler. Det er

ler både på træet og i lageret.

ikke umiddelbart en tilstand der gør, at man ikke kan spise æblet, men det kan

Kræft

blive så voldsomt, at æblet bliver øde-

Kræft i æbletræer opstår oftest, hvor

lagt. Skurven kommer af en svamp, der

træerne står fugtigt, og træerne er sva-

opholder sig på stammen og bladene. For

ge. De kræftramte grene skæres af og

at begrænse den fjernes alt løv om efter-

grenene fjernes. Savfladerne overmales.

året. Svampene på grene og stamme er

æbler 47

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 47

01/04/11 11.37

Mon de her æbler er gode til æblegrød?

det enkle liv 48

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 48

01/04/11 11.37

Høst og opbevaring Alt efter hvilke sorter man har, starter æblehøstsæsonen sidst i juli og strækker sig frem til frosten bliver for hård.

De tidligste sorter er æbler, der også skal bruges ret hurtigt, da de ellers bliver kedelige. Jo længere hen på efteråret man kommer, jo flere sorter vil der være, der har stort hengemnings-potentiale. Æbler der skal gemmes, skal plukkes fra træet og lægges forsigtigt i en kurv.

De skal have stilk og være uden stødmærker. I en kølig og let fugtig kælder vil velplukkede æbler kunne holde sig langt ind i det næste forår. Jeg har haft gode erfaringer med at stille æbler pænt på række i min kælder, uden at æblerne rørte ved hinanden. Det fungerede selvfølgelig rigtig godt, men fylder alt for meget, hvis det drejer sig om æbler til en hel familie.

Jeg er derfor gået over til at opbevare æblerne i kasser, hvor de ligger tæt sammen, men dog ikke for mange oven på hinanden. Når man i løbet af vinteren henter sig nogle æbler, er det vigtigt at man holder udkig efter rådne æbler. De skal ryddes af vejen, da de ellers skader de omkringliggende æbler. Æbleopbevaringssteder skal helst have en jævn luftudskiftning, da æblerne hele tiden udskiller en gasart, der hedder ætylen, som fremmer modningen og derved også fordærvelsen. Har man ikke en kælder, skal man ikke fortvivle, min nabo opbevarer alle sine æbler i vognporten, bliver der frost dækkes de med tæpper. Ved for kraftig frost må de dog flyttes.

æbler 49

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 49

01/04/11 11.37

Et gammelt golden delicious­træ lettes for nogle af de utallige guldklumper.

At skære æbler op og putte dem i fryse-

henkogning. Kunsten ved henkogning er

ren er efter min mening lidt tosset, da

at varme produktet op så det kan holde

der her er tale om en frugt, der kan holde

sig, men uden at der sker for store næ-

sig uden strøm, forudsat at man har de

ringstab som følge af varmen.

rigtige sorter. Har man ikke et godt op-

Jeg har haft gode erfaringer med at

bevaringssted eller de rigtige sorter, er

følge en henkogningsopskrift, der hed-

æblegrød, -kompot, -most eller -cider en

der 25 minutter i 80˚varmt vand eller

rigtig god måde at fange sommeren på

25 minutter i en 140˚varm ovn. Nogle vil

til de lange vinteraftener. Hvordan man

måske mene at det er lige lovligt varmt,

laver most og kompot står beskrevet

men på den anden side er det også for-

længere fremme. Fælles for begge pro-

bandet ærgerligt at åbne et glas muggen

dukter er dog at de skal pasteuriseres,

kompot, bare fordi man ville redde et par

hvis de skal kunne gemmes. Det vil sige

vitaminer.

det enkle liv 50

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 50

01/04/11 11.37