Hvert år erhverver mellem 500 og 1.000 børn og unge sig en hjerneskade som følge af ulykke eller sygdom.
I første del af bogen beskriver en psykolog, en neuropædagog, en læge og en præst de fysiske, psykiske og sociale følger, en erhvervet hjerneskade kan give hos børn og unge. De kommer samtidig med råd og vejledning om, hvordan familierne kan tackle de problemer, der opstår i kølvandet på hjerneskaden.
Bogens anden del består af åbenhjertige fortællinger - fortalt af de unge selv samt deres forældre og søskende - om oplevelsen af at være hjerneskadet og den mangel på forståelse, man nogle gange møder fra omgivelserne.